ØKOLOGI OG KLIMA: PLANERNE VIRKER og motiverer
|
|
- Karl Dideriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 + AF METTE KRONBORG OG SYBILLE KYED ØKOLOGI OG KLIMA: PLANERNE VIRKER og motiverer Økologiske landmænd anvender Klimahandlingsplaner, når de vil skære ned på bedriftens klimabelastning. Det har vist sig at være et effektivt redskab, fordi det er handlingsrettet, og fordi landmanden bevarer myndigheden og friheden til at vælge midler For nylig kunne man i flere medier læse, at Thise Mejeris andelshavere i fællesskab har besluttet at klimatjekke deres bedrifter og lave handlingsplaner for en klimaindsats. Historien er et godt eksempel på, hvordan økologiske landmænd arbejder aktivt med at begrænse udledningerne af drivhusgasser med udgangspunkt i den enkelte bedrifts situation. Mælkeproducenterne omkring Thise Mejeri får ikke umiddelbart nogen + Skal man nedbringe udledningen af drivhusgasser i landbruget, er det de mange bække små, der gør den store å merpris for indsatsen, og de bliver heller ikke sanktioneret, hvis klimatjekket viser, at deres udledning er specielt høj. De gør det, fordi de ser klimaudfordringen som noget, økologer naturligt skal tage ansvar for og handle på. Økologireglerne garanterer ikke i sig selv, at klimabelastningen er mindre fra økologiske bedrifter end konventionelle. Der kan være områder, hvor økologisk drift er en fordel i relation til klimabelastning - fx mange græsmarker. Omvendt er der også områder, hvor det modsatte er tilfældet - fx generelt lavere udbytter pr. ha. Udledningen af drivhusgasser fra landbrugsdriften er således en udfordring, økologer deler med alle andre landmænd. Økologisk Landsforening har taget udfordringen op på flere måder. Allerede i 2009 udviklede og vedtog foreningen en klimastrategi med ni indsatser (figur 1), som siden har udmøntet sig i en række konkrete udviklingsprojekter. Strategien har bl.a. medvirket til at løbe økologiske biogasanlæg i gang og sætte fokus på klimaværdi af mere natur på ejendommen. Der er arrangeret»kulstofskoler«for landmænd og udviklet redskaber og modeller, der hjælper landmænd til at træffe oplyste beslutninger omkring klimaindsatsen. Et Klimakatalog, der beskriver effekter af forskellige tiltag, og udviklingen af Klimahandlingsplaner som arbejdsredskab for konsulenter og landmænd er eksempler på dette. Aktuelt arbejder vi i 2017 med at opdatere Klimakataloget og gennemføre Klimahandlingsplaner hos 40 økologiske mælke- 4 momentum + NR
2 TABEL 1. TILTAG I KLIMAKATALOGET Økologisk Landsforening arbejder for et klimavenligt og bæredygtigt dansk landbrug, der lagrer kulstof i jorden, som tilpasser den animalske produktion til de givne jordressourcer i stedet for som nu at basere sig på importeret protein. Her dyrkes energiafgrøder i farefold. 1. Få styr på din klimapåvirkning Energi 2. Hent varmen i jorden 3. Lad solen opvarme dit brugsvand 4. Opsæt en husstandsmølle 5. Invester i en elbil 6. Skift oliefyret ud med biobrændsel 7. Brug varmegenvinding 8. Bliv energi- og gødningsproducent med biogas 9. Hent strøm fra solen 10. Spar brændstof i marken 11. Saml din jord 12. Hæv ploven 13. Brug lastbil til transport 14. Tilpas dæktrykket til opgaven 15. Sæt automatisk styring på kornblæseren 16. Minimer energiforbruget til malkning 17. Dyrk energiafgrøder Jord og planter 18. Bekæmp rodukrudt med efterafgrøder 19. Etabler faste kørespor 20. Sløjf dræn på tørvejorder 21. Nedmuld halmen 22. Øg kulstofbindingen via sædskiftet 23. Plant flere træer 24. Stop ompløjningen af vedvarende græs 25. Lad græsset gro 26. Nedsæt kvælstoftildelingen 27. Fikser dit kvælstof 28. Gem gyllen 29. Brug kompost i marken 30. Fladekompostering - en hurtig vej til humus 31. Flyt grøngødningen Husdyr 32. Lad køerne hente sommerfoderet 33. Optimer foderrationen til kvæg 34. Toast dine egne proteinafgrøder 35. Forlæng laktation hos køerne 36. Færre vomme - samme produktion 37. Reducer foderspildet hos svin 38. Øg fouragering hos svin 39. Tøm stalden for gylle 40. Overdæk din gyllebeholder UDFAS FOSSIL ENERGI BIND KULSTOF SPIS GRØNT SÆNK ENERGI- FORBRUGET SKAB NATUR MINDSK KVÆLSTOF- OVERSKUDDET PRODUCER VEDVARENDE ENERGI GØDNING TIL BIOGAS PLEJ DIN JORD producenter. Værktøjet er udviklet til brug på malkekvægsbedrifter og adresserer såvel markdrift som aktiviteter i stalden. Netop på kvægbedrifter er der en stor basisudledning af metan pga. drøvtyggernes biologi. Alligevel viser erfaringer fra tidligere forløb hos 69 mælkeproducenter, at de med hver tre, fire indsatser kunne reducere udledningen med i gennemsnit godt 8 pct. Der er tale om beregnede effekter, og i tallet indgår også etablering af energiproduktion. Trækker man den post ud og alene ser på den ikke-kvoteomfattede udledning (se definition s ), var reduktionen 7,3 pct. Klimakatalog: 40 veje til bedre klima Skal man nedbringe udledningen af drivhusgasser i landbruget, er det de mange bække små, der gør den store å. Der findes ikke simple snuptag, der virkelig batter i en bedrifts regnskab - hvis man lige ser bort fra at rejse en vindmølle eller ophøre med mælkeproduktion. Klimakataloget anviser alle disse»bække«(tabel 1). Det er et idékatalog med 40 initiativer, der giver landmanden overblik og inspiration til at FOTO: KAREN MUNK Figur 1. Økologisk Landsforenings klimastrategi fra 2009 indeholder ni indsatsområder (1). NR momentum + 5
3 ændre praksis i en»klimaklog«retning. Kataloget beskriver enkelt og konkret tiltagene, deres klimaeffekt samt de økonomiske konsekvenser på bedriftsniveau. Kataloget spiller tæt sammen med Klimahandlingsplanen på den måde, at de beskrevne tiltag og effekter går igen i beregningsværktøjet. De 40 tiltag spænder fra helt enkle, lavpraktiske idéer, der er tilnærmelsesvis gratis, til større og mere investeringstunge tiltag som omlægning af energisystemer. Det er erfaringen, at mange klimatiltag viser sig at være en god forretning med en begrænset tilbagebetalingstid. Når man lægger en Klimahandlingsplan for en bedrift, er det derfor som regel ikke svært at finde tiltag, som landmanden gerne vil sætte i værk på kortere eller længere sigt (se Eksempel: Store Gåsdal). Rådgiver Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark, diskuterer klimahandlingsplan med en landmand. Klimahandlingsplaner - et udviklingsværktøj Landmænd, som vælger at udforme en Klimahandlingsplan, går ind i et rådgivningsforløb med en ekstern konsulent. Ydelsen består af besøg på bedriften, beregning af drivhusgasudledning ved nudrift og ved et alternativt scenarium, hvor et antal tiltag er gennemført, samt en samlende rapport med konkrete anvisninger - selve handlingsplanen. Det koncept, vi i projektsammenhæng tester i år hos 40 landmænd, indeholder desuden en opfølgende fase og består samlet set af: FOTO: KAREN MUNK +EKSEMPEL: STORE GÅSDAL TON CO 2 Erling og Britta Bonde driver gården Store Gåsdal ved Borris. De har en stor malkekvægsbesætning og fik i 2011 lavet en Klimahandlingsplan, der anviser, hvordan de kan reducere landbrugets klimabelastning med 105 ton CO 2 -ækvivalenter årligt. Mange af tiltagene er i dag iværksat, og familien har tillige planer om at rejse en husstandsmølle, hvis produktion modsvarer 5 ton CO 2 (figur 2, tabel 2). Den enkeltpost, der batter mest i regnestykket, er et meget simpelt tiltag: At pumpe gylle fra stalden til lagertank en gang om ugen i stedet for en gang om måneden. Der er ingen ekstra omkostninger forbundet med tiltaget, det skal blot indarbejdes som rutine. Effekten er stor, fordi man reducerer emissionen af den potente drivhusgas metan. En anden post er salg af overskudsgylle, der bliver brugt som gødning på græsmarker før fjerde slæt, hvor udnyttelsesgraden er ringe. Der er derfor en klimaeffekt af at sælge den, så den kan fortrænge kunstgødning et andet sted. Lavere kælvningsalder er også en betydelig post i regnskabet. Virkningen fremkommer ved at sænke kælvningsalderen for kvier fra 27,5 til 26 mdr. Resultatet er færre»vomme«og en mindre udledning af metan. De sidste to poster er plantning af 400 m læhegn ud over de 41 km læhegn, der allerede findes på gården samt at lade kløvergræsmarkerne ligge i fire år i stedet for tre. Begge tiltag øger kulstofbindingen. SWOT-analyse af indsatserne Aftale om tre-fem tiltag og en køreplan for gennemførelse Opfølgende grupperådgivning i»klimaskoler«bedriftsbesøg og arrangementer for landmænd om klima og landbrug Indsamling af data og beregning af udledning ved nudrift Forslag til mulige indsatser og beregning af økonomiske og klimamæssige konsekvenser Værktøjet, der foretager beregningerne, er en kombination af en hollandsk platform, Klimameter, der er udviklet til malkekvægbrug, samt kulstofberegneren C-Tool i en økologisk tilpasset version. 6 momentum + NR
4 Hertil kommer supplerende regneark, hvor det er nødvendigt for at kunne håndtere og kvantificere effekten af alle tiltag i Klimakataloget. Det optimale ville naturligvis være, om alt var samlet i ét værktøj. Det er desværre ikke tilfældet for nuværende. Kan man regne med beregningerne? Ikke alle de beskrevne initiativers klimaeffekter er lige veldokumenterede. Usikkerheden om værdierne varierer og kan i nogle tilfælde være store. Hvis man kører mere brændstoføkonomisk under markarbejdet, er det rimeligt enkelt at omregne besparelsen til en klimaeffekt målt i kg CO 2. Effekten af at flytte foder/gødning med lastbil i stedet for med traktor og vogn er også veldokumenteret. Tabel 2. Indsatser i Store Gåsdals Klimahandlingsplan og effekterne heraf. Initiativ Effekt Estimat Virkning, ton CO 2 -ækv. Længere levetid for græsmarker Kulstofbinding, lattergas kg CO 2 /ha/år 8,33 Yderligere 400 m læhegn Kulstofbinding 6,48 kg CO 2 /m/år 2,59 Ugentlig udpumpning af gylle fra stald til lager Mindre metanfordampning 0,55 kg CO 2 /ko/vinterdag 45,42 Salg af ton gylle Gødningsværdi 8 kg CO 2 /kg NH 4 N 29,44 Lavere kælvningsalder Mindre metanproduktion 1,07 kg CO 2 /dag/kvie 19,11 Figur 2. Store Gåsdals CO 2 -reduktioner. NABO Salg af overskudsgylle fortrængning af kunstgødning: Hyppigere overførsel af gylle til tank: GYLLETANK Lavere kælvningsalder: STALD 30 TON ERLING OG BRITTA BONDES ØKOLOGISKE GÅRD I BORRIS 45 TON 19 TON KLIMAINDSATSER SKITSERET I DERES KLIMAHANDLINGSPLAN MALKEKVÆG OG PLANTEAVL Bevaring af afgræsningsmarker: 8 TON Husstandsvindmølle: TOTAL CO 2 -REDUKTION Etablering af læhegn: 5 TON 3 TON 110 TON I Økologisk Landsforening har vi i mange år arbejdet med klimahandlingsplaner, der målrettet kigger på: 1. Hvor er gården i dag? Gårdens klimaregnskab opstilles 2. Hvor skal gården hen? Relevante klimaindsatser ud peges, og deres CO 2 -effekt udregnes 3. Hvordan kommer gården derhen? Handlingsplanen laves, hvor ansvar og tidshorisont aftales Dette giver overkommelige og enkle klimavenlige tiltag, som forbedrer gårdens klimaprofil. NR momentum + 7
5 Holistisk afgræsning er en metode til at binde mere kulstof i jorden. Afgræsningssystemet kaldes også intensiv rotationsafgræsning. Markerne opdeles i mange små folde, som græsses med stort dyretryk i Mere komplekst bliver kort tid. Herefter får græsset fred til fotosyntese i dage, inden dyrene igen det, når man skal beregne klimaeffekten af vender tilbage og afgræsser det. at forlænge malkekøers laktation - for slet ikke at tale om at sætte tal på et sædskiftes kulstofbinding i jorden. Der mangler fortsat forskning og undersøgelser af klimaeffekter af forskellig landbrugspraksis. Hvor vi ikke har bedre data, anvender vi IPCCs (FN) standardtal. Der er i forvejen usikkerhed på disse tal, og den bliver kun endnu større, når vi skalerer ned til bedrifts- og markniveau. Vel vidende, at regnestykket aldrig er helt retvisende, har Økologisk Landsforening alligevel valgt at udvikle og bruge et værktøj, der kvantificerer klimaeffekten af landmændenes tiltag. Det gør vi, fordi det er motiverende, og fordi det er bedre end ingenting at gøre, så længe aktiviteternes klimaeffekt er dokumenteret positiv. Beregningerne viser retningen, og at det nytter noget at handle. Værktøjet er først og fremmest udviklings- og bedriftsorienteret. Det er landmandens værktøj. Det har derimod ikke en validitet, der gør det egnet som reguleringsværktøj - fx som basis for beregning af afgifter på udledning eller lignende. Helheden er vigtig Økologisk Landsforening tager aktivt medansvar for at begrænse landbrugets klimabelastning. Og vi går til opgaven ud fra et helhedssyn og med fokus på udvikling af den enkelte bedrift. Helhedssynet indebærer, at vi ikke kun ser på udledninger af drivhusgasser, men også på muligheder for at binde kulstof i jorden og på at producere vedvarende energi. Vi ser på det samlede fødevaresystem, hvor plantedyrkning, husdyr og den mad, vi i sidste ende lægger på tallerkenen, er forbundet. Vi arbejder for et klimavenligt og bæredygtigt dansk landbrug, der lagrer kulstof i jorden, som tilpasser den animalske produktion til de givne jordressourcer i stedet for som nu at basere sig på importeret protein, og som understøtter en mere plantebaseret kostsammensætning. Denne tilgang kan man se beskrevet i punkt 7 i den 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik, Økologisk Landsforening fremlagde i slutningen af 2016 (2). Økologisk Landsforening afviser ikke, at landbruget skal arbejde med klimaregnskaber og eventuelt afledt regulering, men udmøntningen i praksis skal være helheds- og systemorienteret. Foreningens bekymring er, at en evt. regulering vil orientere sig mod specifikke udledninger og højteknologiske løsninger herpå og ikke håndtere den store og reelle udfordring: De ikke-bæredygtige fødevaresystemer, den nuværende landbrugsdrift medfører. Kilder: 1. Klimastrategi for økologisk jordbrug, Økologisk Landsforening (2009) ( punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik, Økologisk Landsforening (2016) ( dk/media/ /10_punktsplan.pdf) Mette Kronborg er økologikonsulent og Sybille Kyed er landbrugspolitisk chef, begge i Økologisk Landsforening. FOTO: CARSTEN MARKUSSEN 8 momentum + NR
Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereKLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019
KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 SKORDALSRIS EJENDOM Årskøer: 153 dansk sortbroget (i dag 190) Dyrkningsareal: 249 ha (i dag 470 ha ) Staldsystem: sengebåse
Læs meremomentum + NR. 1 MARTS 2017 Klimakrav til landbruget
momentum + JA TEMA NR. 1 MARTS 2017 Klimakrav til landbruget LEDER Krav til klimareduktioner må imødekommes Uanset Donald Trump og Bjørn Lomborg - og uanset hvilken holdning man måtte have til betydningen
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening
KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening HVAD SKER DER MED KLIMAET? GRAF: BEN HENLEY OG NERILIE ABRAM KILDE:
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereBiogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereKLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereErfaringer med RISE. Møde hos Naturmælk d. 18. august v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen
Erfaringer med RISE Møde hos Naturmælk d. 18. august 2014 v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen Forberedelse til besøg Landmand kontaktet og følgende materiale indhentet: Mark- og gødningsplan
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereBæredygtighedsanalyse i praksis. Thor Bjørn Kjeldbjerg og Carsten Aarup
Bæredygtighedsanalyse i praksis Thor Bjørn Kjeldbjerg og Carsten Aarup Bæredygtig udvikling af landbrug, hvad er det? Landbrugspraksis der kan overgå til næste generation uden at have forringet rammebetingelserne
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereLandmænds erfaringer med omlægningstjek
Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereFristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,
Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med
Læs mereDaka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD
FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereDele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereIDÉ NR. KLIMA- KATALOGET
KLIMA- KATALOGET 34 idéer til et bedre klima Klimakataloget Med dette hæfte ønsker vi at give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. Vi har samlet og beskrevet
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereStatus på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
Læs mereKLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mere40 IDEER TIL ET BEDRE KLIMA HER OG NU KLIMAKATALOG. Med inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima
40 IDEER TIL ET BEDRE KLIMA HER OG NU KLIMAKATALOG Med inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima Klimakataloget er udgivet af Økologisk Landsforening med støtte
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mere40 IDEER TIL ET BEDRE KLIMA HER OG NU KLIMAKATALOG. Med inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima
40 IDEER TIL ET BEDRE KLIMA HER OG NU KLIMAKATALOG Med inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima Klimakataloget er udgivet af Økologisk Landsforening med støtte
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mere