Fordringstypebilag - udkast Forretningsonboarding af kommuner. Socialret

Transkript

1 Fordringstypebilag - udkast Forretningsonboarding af kommuner Socialret 1

2 INDHOLD BILAG 24 FORSØRGELSESHJÆLP PERSONER UNDER 30 MELLEM UDDANNELSER (KTBRMUD) BILAG 25 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB- OG LEDIGHEDSYDELSE (KTBRRRL) BILAG 26 INTEGRATION, UDDANNELSE/KONTANTHJÆLP, PENSIONSLIGN. YDELSE (KTBRIUK). 58 BILAG 27 ENGANGSHJÆLP TIL FORSØRGELSE (KTBRENK) BILAG 28 REVALIDENDERS FORSØRGELSE UNDER OPSTART AF VIRKSOMHED (KTBRROV) BILAG 29 KONTANTYDELSE (KTBRKYD) BILAG 30 FLEKSLØNTILSKUD (KTBRFLX) BILAG 31 TILSKUD TIL SELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE (KTBRSER) BILAG 32 LØN- OG FLEKSLØNTILSKUD TIL VIRKSOMHEDER (KTVILFL) BILAG 33 HJÆLP TIL BOLIGUDGIFTER (KTNEBOL) BILAG 34 ØVRIGE TILSKUD - FEJLUDBETALING (KTCIVIL) BILAG 35 REVALIDENDER, ETABLERING AF VIRKSOMHED (KTSEREV) BILAG 36 HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE (KTNESÆR) BILAG 37 REVALIDENDER, SÆRLIG STØTTE TIL BOLIGUDGIFTER (KTNESTØ) BILAG 38 UBERETTIGEDE MODTAGNE YDELSER, DOM SOM LED I STRAFFESAG (KTSTRAF) BILAG 39 BILLÅN, ØKONOMISK MISLIGHOLDELSE (KFBILØK) BILAG 40 BILLÅN, ANDEN MISLIGHOLDELSE (KFBILLA)

3 3

4 Bilag 24 Forsørgelseshjælp personer under 30 mellem uddannelser (KTBRMUD). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTBRMUD omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet forsørgelseshjælp til en person under 30 år, der er mellem uddannelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik 12, stk. 3. Ydelsen er udbetalt som en bruttoydelse. Forsørgelseshjælpen, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af 12 stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ). Reglen er nærmere beskrevet i afsnit 2 om det retlige grundlag. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget forsørgelseshjælp samt opkrævning heraf er ligeledes nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelsen udbetales som en bruttoydelse og er dermed skattepligtig for modtageren. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag 26. 4

5 - Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag 36. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. 5

6 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag 32. 6

7 - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. Aktivlovens kap. 4 omhandler integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Af 12 stk. 3 fremgår: Stk. 3. Kommunen kan uanset 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder i forhold til enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i 5, stk. 1, nr. 1, eller 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbe- 7

8 taling af børnebidrag ikke er opfyldt. Hjælp efter 1. og 2. pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og hjælpen kan højst udgøre et beløb på kr. pr. måned. Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp til enlige forsørgere under 30 år i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien mv. Ydelsen er månedsvis forudbetalt som følge af, at SU (Statens uddannelsesstøtte) er forudbetalt. Hjælpen kan højst udgøre et beløb på kr. pr. måned (2018-niveau), og den kan højst ydes i 2 måneder. Hjælpen er en bruttoydelse og er dermed skattepligtig for modtageren. 2.2 Aktivlovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens kap. 12 om Tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4. ( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. 8

9 Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Af 93 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Aktivlovens 93 er en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Ved afgørelsen om tildeling af hjælp indgår tilbagebetaling som et vilkår, idet det dog samtidigt fremgår af aktivlovens 93, stk. 2, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen har pligt til at orientere modtageren om, at hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, herunder hvilket nr. i 93, stk. 1, der anvendes og baggrunden herfor. Det følger af lovforslag nr. 230 af 16. april 1997: Kravet om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er informe- 9

10 ret. Denne dokumentation kan f.eks. ske ved, at kommunen beder modtageren om at underskrive en tilbagebetalingserklæring. En tilbagebetalingserklæring skal som hidtil opfylde formkravene i forvaltningslovens 22 og 24. Det forhold, at en modtager underskriver en tilbagebetalingserklæring, afskærer ikke den pågældende fra at klage over tilbagebetalingspligten til det sociale nævn. Af 94 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs 29, eller 4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen regulerer i hvilket dobbeltforsørgelsestilfælde, at kommunerne kan kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp. Det er i disse situationer med dobbeltforsørgelse ikke en betingelse, at modtageren er orienteret om, at hjælpen skal betales tilbage, inden hjælpen udbetales. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler. Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse 10

11 dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt. Error! Reference source not found Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens ( ) 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf

12 5: For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ) 9 ( ) 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk

13 3. FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven 13

14 anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd: Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. 14

15 Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. 15

16 Ankestyrelsen har på denne baggrund givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. 16

17 Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, 17

18 jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober

19 Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTBRMUD. 19

20 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er ikke obligatorisk for denne fordringstype, idet fordringstypen er afgrænset til alene at indeholde tilbagebetalingskrav, hvor ydelsen er udbetalt i medfør af aktivlovens 12 stk Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 20

21 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af forsørgelsesydelse efter aktivlovens 12 stk. 3, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". 21

22 Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 1) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 2) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTBRMUD. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 22

23 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel- ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Forsørgelseshjælpen, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 12 stk. 3 i aktivloven, hvoraf fremgår, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på kr. pr. måned. Beløbet er efterfølgende reguleret, og kan højst udgøre et beløb på kr pr. måned (2018-niveau). På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Den øvre grænse på kr giver således mulighed for fremtidig regulering af beløbet i et antal år uden, at der vil være behov for justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne 23

24 relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 24

25 5.11 Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og senest 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen skal tidligst være sammenfaldende med, og kan ligge senere end periode start. Fordringer vedr. tilbagebetaling af forudbetalt ydet forsørgelseshjælp, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget, udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt. 25

26 Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være sammenfaldende med periode start, og senest være samtidig med periode slut Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af ydet forsørgelseshjælp maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 26

27 5.19 Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 27

28 28

29 Bilag 25 Revalidering, ressourceforløb- og ledighedsydelse (KTBRRRL). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTBRRRL omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af revaliderings-, ressourceforløbs- og ledighedsydelse ydet efter lov om aktiv socialpolitik. Ydelsen udbetales som en bruttouydelse. De ydelser, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af følgende bestemmelser i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ): - Revalideringsydelse ydet efter aktivlovens Ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a. - Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b. - Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2. Regelgrundlaget for de enkelte ydelsestyper, som er nævnt ovenfor, er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 22.1 om aktivlovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af modtagne ydelser samt opkrævning heraf er ligeledes nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelserne efter ovennævnte bestemmelser er bruttoydelser og er dermed skattepligtige for modtageren. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): 29

30 - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag

31 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): 31

32 - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. Aktivlovens kap. 6, 6 a, 6 b og 7 omhandler reglerne vedr. revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb samt ledighedsydelse til personer, der er eller ikke er visiteret til fleksjob. 32

33 2.1.1 Revalideringsydelse efter kapitel 6 Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Af 52 fremgår: For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på kr. Stk. 2. For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på 1) kr., når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet, 2) kr., når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, 3) kr., når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn, 4) kr., når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, 5) kr., når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre, 6) kr., når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, 7) kr., når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og 8) kr., når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7. Stk. 3. En person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre kr. Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, jf. 52 a og 52 b, der gennemsnitligt overstiger kr. pr. måned, udgør revalideringsydelsen kr. Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at yde en revalideringsydelse, der beløbsmæssigt afhænger af en række forskellige forhold, eksempelvis hvorvidt den pågældende er over eller under 30 år, er ude- eller hjemmeboende, har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, er gravid, psykisk syg m.v. Revalideringsydelsen er månedsvis bagudbetalt. Revalideringsydelsen kan højst udgøre et beløb på kr pr. måned (2018-niveau). 33

34 2.1.2 Ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a Ressourceforløb er målrettet personer, som er i risiko for førtidspension, og hvor det giver mening at forsøge at udvikle arbejdsevnen gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Ved tilkendt ressourceforløb, stopper den hidtidigt modtagne ydelse, som erstattes af en ressourceforløbsydelse. Hvis ydelsen forud for ressourceforløbsydelsen var sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtages ressourceforløbsydelse på niveau med den hidtidige ydelse, jf. aktivlovens 68, stk. 4 og stk. 5. Ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge er dog alene så længe, modtager ville være berettiget til sygedagpenge. Sygedagpenge er ugevis beregnet og kan lægges til grund for beregningen af ressourceforløbsydelsen, uanset at ressourceforløbsydelsen er månedsvis bagudbetalt. Hvis ydelsen forud for ressourceforløbsydelsen var en anden end ovenfor, vil ressourceforløbsydelsen være på niveau med kontanthjælp, jf. aktivlovens 68, stk. 2. Af 68 fremgår bl.a.: Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til 1) kontanthjælp efter 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 2) kontanthjælp efter 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, 3) uddannelses- eller kontanthjælp efter 23, stk. 2, nr. 9, og 24, stk. 3, nr. 6, eller 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, eller 4) uddannelses- eller kontanthjælp efter 23, stk. 2, nr. 9, og 24, stk. 3, nr. 6, eller 25, stk. 3, nr. 9, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter 23, stk. 3, eller 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn. Stk. 3.(...) Stk. 4. For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et ressourceforløb omfattet af en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældende forlængelsesregel. Ydelsen efter 1. pkt. kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efter stk

35 Stk. 5. For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Stk ( ) Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at yde ressourceforløbsydelser, der beløbsmæssigt afhænger af en række forskellige forhold, eksempelvis hvorvidt den pågældende er hjemmeboende, har forsørgelsespligt eller m.v. Ressourceforløbsydelsen er månedsvis bagudbetalt. Ressourceforløbsydelsen kan højst udgøre et beløb på ca. kr pr. måned (2018-niveau). Beløbet på ca. kr pr. måned er beregnet skønsmæssigt ud fra et maksimalt ugentligt sygedagpengebeløb på kr over en fem ugers periode Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter kapitel 6 b. Jobafklaringsforløb er målrettet sygemeldte, som efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene. Målet er at en tværfaglig og sammenhængende indsats, kan bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Af 69 j fremgår: Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til 1) kontanthjælp efter 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, 2) kontanthjælp efter 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, 3) kontanthjælp efter 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, eller 4) kontanthjælp efter 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt tillæg, der beregnes efter 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog stk. 4. Stk. 3.(...) Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til 1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller 2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. 35

36 Stk (...) Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at yde ressourceforløbsydelser under jobafklaring, der beløbsmæssigt afhænger af en række forskellige forhold, eksempelvis hvorvidt den pågældende er hjemmeboende, har forsørgelsespligt eller m.v. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaring er månedsvis bagudbetalt. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaring kan højst udgøre et beløb på kr pr. måned (2018-niveau) Ledighedsydelser til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 7 Ledighedsydelse er en særlig ydelse til personer, der er visiterede til et fleksjob og er ledige. Ved visitation til fleksjob, kan der modtages ledighedsydelse, indtil modtager ansættes i et fleksjob, og når modtager bliver ledig igen fra et fleksjob. Af 74 a fremgår: Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob. Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob 1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 2) modtager sygedagpenge, 3) deltager i revalidering efter en Min Plan efter 27 og 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret plan, jf. 30 b i samme lov, eller 4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen 1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter 25, stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller 2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter 25, stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn. Stk (...) Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at udbetale ledighedsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for henholdsvis voksne ikke-forsørgere eller forsørgere. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen, jf. aktivlovens 74 d, stk. 1. Ledighedsydelsen er månedsvis bagudbetalt, jf. aktivlovens 74 d, stk. 3, og kan højst udgøre et beløb på kr pr. måned (2018-niveau). 36

37 2.1.5 Ledighedsydelser til personer, der ikke er visiteret til fleksjob efter kapitel 7 Kommuner kan ligeledes efter kap. 7 udbetale ledighedsydelse til personer, der ikke længere er berettiget til fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Der er tale om en ydelse, der kan udbetales i en midlertidig periode, indtil personen fuldt ud kan blive omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring (lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017). Ledighedsydelsen svarer til ledighedsydelsen til personer, der er visiteret til fleksjob, jf. aktivlovens 74 f, stk. 2. Der henvises til afsnit Af 74, stk. 2 fremgår: Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales 1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, 2) i perioder med sygdom eller barsel, 3) ved afholdelse af ferie eller 4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. 2.2 Aktivlovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens kap. 12 om Tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. 37

38 Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4.( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Af 93 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Aktivlovens 93 er en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. 38

39 Ved afgørelsen om tildeling af hjælp indgår tilbagebetaling som et vilkår, idet det dog samtidigt fremgår af aktivlovens 93, stk. 2, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen har pligt til at orientere modtageren om, hvis hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, herunder hvilket nr. i 93, stk. 1, der anvendes og baggrunden herfor. Det følger af lovforslag nr. 230 af 16. april 1997: Kravet om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er informeret. Denne dokumentation kan f.eks. ske ved, at kommunen beder modtageren om at underskrive en tilbagebetalingserklæring. En tilbagebetalingserklæring skal som hidtil opfylde formkravene i forvaltningslovens 22 og 24. Det forhold, at en modtager underskriver en tilbagebetalingserklæring, afskærer ikke den pågældende fra at klage over tilbagebetalingspligten til det sociale nævn. Af 94 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 1)lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2)lov om erstatningsansvar, 3)lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs 29, eller 4)lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen regulerer i hvilket dobbeltforsørgelsestilfælde, at kommunerne kan kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp. Det er i disse situationer med dobbeltforsørgelse ikke en betingelse, at modtageren er orienteret om, at hjælpen skal betales tilbage, inden hjælpen udbetales. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: 39

40 Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens

41 3 ( ) 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ) 9 ( ) 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. 41

42 2.3.3 Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald. Disse særskilte forældelsesregler vil i det følgende blive omtalt som bortfaldsreglerne. For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens forældelsesregler (bortfaldsregler), jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. 42

43 Ved beregningen af forældelse af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder ligeledes anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) følger det at Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Herefter finder forældelsesloven kun anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det således fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det nedenstående. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: 43

44 Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er således tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse, se hertil Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018), hvoraf fremgår: De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. For enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange over flere fordringsperioder, beregnes hjælpens ophør imidlertid for tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i hjælpsperioden, hvor hjælpsperioden udgør den sammenhængende periode, hvor borgeren har modtaget af den pågældende ydelse. En hjælpsperiode stopper, når borgeren er afmeldt fra modtagelse af hjælpen, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales på denne baggrund den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor finder forældelsesloven fortsat anvendelse til udfyldning hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Det er ikke Ankestyrelsens opfattelse, at aktivlovens 95, stk. 2, udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Ankestyrelsen tog senest stilling til forældelseslovens anvendelse som udfyldeldsesregel i sin principafgørelse 39-12, hvori det blev fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2 om 44

45 suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt ligeledes finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Det er således ikke Ankestyrelsens opfattelse, at aktivlovens 95, stk. 2, udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Således vil bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn eller ej. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. At kommunen skal give henstand medfører således, at der ikke kan iværksættes en afdragsordning for skyldnere, der er omfattet af de ovenfor nævnte situationer, hvormed der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet for disse skyldnere. Bortfaldsreglerne indeholder ikke en afbrydelsesmulighed, som dem der foreligger i forældelseslovens Alene skyldners betalingsevne kan således hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør således opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, afbrydes forældelsesfristen efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen således også. 45

46 Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, regnes bortfaldsfristen imidlertid fortsat fra hjælpens ophør. Restkravet, som endnu ikke er betalt tilbage af skyldner, bortfalder dermed, når kommunen yder henstand, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2, uanset at der tidligere har været en betalingsevne og som følge heraf fastsat en afdragsordning. Ankestyrelsen offentliggjorde i 2018 en artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). Af denne artikel fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning eller at yde henstand med betalingen. Reglerne om kommunernes fastsættelse af afdragsordninger og indrømmelse af henstand har betydning for kravets forældelse, jf. de ovenfor citerede bestemmelser i aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9. Eftersom bortfaldne fordringer ikke længere kan gøres gældende overfor skyldner, må bortfaldne fordringer ikke oversendes til RIM til inddrivelse, ligesom fordringerne heller ikke kan anvendes til modregning i evt. overskydende skat. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95 ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk. 2. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, jf. ovenfor. At forældelsesloven finder anvendelse, betyder ligeledes, at en eventuelt opnået dom eller et indgået forlig, der fastslår kravets størrelse og eksistens udskyder fordringens forældelse med 10 år, dog således at kravet fortsat tidligst forælder 3 år efter modtagelsen til inddrivelsen. Tilbagesendes fordringen til Fordringshaver vil det dog fortsat være den 3-årige bortfaldsfrist der finder anvendelse Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. 46

47 Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 4) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 5) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 6) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. 47

48 Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr

49 4.2 Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTBRRRL. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: Revalideringsydelse, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 49

50 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato. 50

51 4.10 Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af revaliderings-, ressourceforløbs- og ledighedsydelse efter aktivlovens regler, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 3) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 4) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 51

52 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTBRRRL. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. 52

53 På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Ydelserne, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af bestemmelserne i aktivloven. Der er under det retlige grundlag, jf. afsnit 2.1.1, afsnit 2.1.2, afsnit 2.1.3, afsnit og afsnit nærmere redegjort for indholdet af de enkelte bestemmelser. Ud fra en samlet vurdering af alle ovenfor nævnte bestemmelser vurderes det, at den højeste ydelse ikke kan overstige et beløb på kr pr. måned (2018-niveau) svarende til en ressourceforløbsydelse beregnet skønsmæssigt ud fra et maksimalt ugentligt sygedagpengebeløb på kr over en fem ugers periode, jf. nærmere afsnit På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Den øvre grænse på kr giver således mulighed for fremtidig regulering af beløbet i et antal år uden, at der vil være behov for justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse, skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. 53

54 Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til 54

55 ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen kan tidligst være 10 dage før periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af revaliderings, ressourceforløbs- og ledighedsydelse, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for krav på uberettiget udbetalt revaliderings-, ressourceforløbs- og ledighedsydelse maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 5.15 Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 55

56 5.17 Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Identifikationen skal som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: Revalideringsydelse, jnr xxxx. 56

57 57

58 Bilag 26 Integration, uddannelse/kontanthjælp, pensionslign. ydelse (KTBRIUK). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTBRIUK omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp samt pensionslignende ydelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik. Ydelserne udbetales som bruttoydelser. De ydelser, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af følgende bestemmelser i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ): - Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a. Regelgrundlaget for de enkelte ydelsestyper, som er nævnt ovenfor, er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 22.1 om aktivlovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af modtagne ydelser og hjælp samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelsen udbetales som en bruttoydelse og er dermed skattepligtig for modtageren. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag

59 - Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag

60 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): æ 60

61 - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. Aktivlovens kap. 4 omhandler bl.a. reglerne vedr. integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt særlige regler om hjælp til visse persongrupper Integrationsydelse efter 22. Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst syv ud af forgangne otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten. 61

62 Af 22 fremgår: Personer, der ikke opfylder opholdskravet i 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Stk. 2. Integrationsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på 1) kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3, 2) kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 148 3) kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 4) kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 3. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i 5, stk. 1, nr. 1, eller 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 4. Kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller 27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen på kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens 22, har ikke ret til danskbonus efter 1. pkt. Stk. 5. Danskbonus udgør et månedligt beløb på kr. (2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter 23-25, såfremt opholdskravet i 11, stk. 3, var opfyldt. Stk (...) Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at yde integrationsydelse, der beløbsmæssigt afhænger af en række forskellige forhold, eksempelvis hvorvidt den pågældende er over eller under 30 år, er ude- eller hjemmeboende, har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn m.v. Integrationsydelsen er månedsvis bagudbetalt. Integrationsydelse kan højst udgøre et beløb på kr pr. måned (2018-niveau). Dansktillæg ydes efter aktivlovens 22, stk. 4 og stk. 5, med et beløb på kr pr. måned (2018- niveau). 62

63 2.1.2 Uddannelseshjælp efter 23 og 24 og kontanthjælp efter 25. Uddannelses- og kontanthjælp er målrettet personer, der ikke kan forsørge sig selv og deres familier. Kontanthjælp udbetales til personer, der er 30 år eller ældre, samt til personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens uddannelseshjælp, som er på niveau med SU en, udbetales til personer, der er under 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ved siden af uddannelses- eller kontanthjælp har man mulighed for at modtage en række øvrige (netto)ydelser, eksempelvis boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling samt børnetilskud. Fra 1. oktober 2016 blev der lagt et loft over, hvor meget man samlet set kan modtage i integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp (herunder aktivitets-, barsels- og bidragstillæg), boligstøtte og særlig støtte, jf. aktivlovens 25 b, stk. 5. Formålet med loftet er, at kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen. Loftet omfatter ikke tilskud til daginstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse eller børnetilskud. Loftets beløbsstørrelse afhænger bl.a. af alder, forsørgelsespligt samt hvorvidt modtageren bor alene eller er samboende med eksempelvis en kæreste/ægtefælle. Af 23 fremgår bl.a.: Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp. Stk. 2. Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på 1) kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5, 2) kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, 4) kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn, 5) kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, 7) kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre, 8) kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 9) kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. 24, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre kr. 63

64 Stk. 4.(...) Stk. 5.( ) Af 24 fremgår bl.a.: Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 4 og 6. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens 6, stk. 1 og 2, 7, 8, stk. 1-6, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg. Stk. 3. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på 1) kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 1, 2) kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 2, 3) kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 6, 4) kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 7, 5) kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 8, og 6) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 9. Stk. 4-7.(...) Af 25 fremgår bl.a.: Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp. Stk. 2. Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på 1) kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og 2) kr. for andre personer. Stk. 3. Kontanthjælpen til personer under 30 år udgør et månedligt beløb på 1) kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6, 2) kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, 64

65 4) kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn, 5) kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, 7) kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre, 8) kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 9) kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre kr. Stk. 5-8.(...) Stk. 9. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på 1) 617 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 1, 2) kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 2, 3) kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, og 4) kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 7. Stk (...) Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at yde uddannelseshjælp eller kontanthjælp, der beløbsmæssigt afhænger af en række forskellige forhold, eksempelvis hvorvidt den pågældende er over eller under 30 år, er ude- eller hjemmeboende, har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, er gravid, psykisk syg m.v. Uddannelseshjælpen og kontanthjælpen er månedsvis bagudbetalt og kan uanset hvilken type hjælp, der ydes, højst udgøre et beløb på kr pr. måned (2018-niveau) Hjælp til visse persongrupper (særlige regler) efter 27. Visse persongrupper, der opfylder opholdskravet i aktivlovens 11 (lovligt har opholdt sig her i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de forgangne 8 år), kan ifølge aktivlovens 27 opnå hjælp. Der er tale om personer, der har nået efterlønsalderen og som ikke kan få social pension på grund af betingelser om optjening af bopælsår. Hjælpen svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, jf. aktivlovens 27, stk. 1. Af 27 fremgår: 65

66 For personer, der opfylder opholdskravet i 11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer, 1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening. Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn. Hjælpen er månedsvis bagudbetalt, da der er tale om en ydelse lignende kontanthjælp og kan højst udgøre et beløb på kr pr. måned (inkl. støttebeløb til børn) (2018-niveau). Støttebeløb til børn ydes efter betingelserne i aktivlovens 27, stk. 2, uanset antal børn, med et beløb på kr pr måned (2018- niveau). Hjælpen efter 27 til personer, der ikke opfylder opholdskravet i aktivlovens 11, kan højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen Hjælp til visse persongrupper, der ikke modtager fuld førtidspension (særlige regler) efter 27 a. Visse persongrupper, der opfylder opholdskravet i aktivlovens 11 (lovligt har opholdt sig her i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de forgangne 8 år), kan ifølge aktivlovens 27 a opnå hjælp. Der er tale om pensionister, der ikke har boet i Danmark længe nok til at få fuld førtidspension. I disse tilfælde er der mulighed for at få udbetalt en nedsat førtidspension, også kaldet brøkpension. Brøkpensionen kan suppleres op med kontanthjælp. Af 27 a fremgår: Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.231 For personer, der ikke opfylder opholdskravet i 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen, jf. 22. Hjælpen er månedsvis bagudbetalt, da der er tale om en ydelse lignende kontanthjælp og kan højst udgøre et beløb på kr pr. måned (2019), idet dette beløb er udtryk for højeste førtidspension. Hjælpen efter 27 a til personer, der ikke opfylder opholdskravet i aktivlovens 11, kan højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen. 2.2 Aktivlovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens kap. 12 om Tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: 66

67 Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4. ( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Af 93 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 67

68 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Aktivlovens 93 er en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Ved afgørelsen om tildeling af hjælp indgår tilbagebetaling som et vilkår, idet det dog samtidigt fremgår af aktivlovens 93, stk. 2, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen har pligt til at orientere modtageren om, hvis hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, herunder hvilket nr. i 93, stk. 1, der anvendes og baggrunden herfor. Det følger af lovforslag nr. 230 af 16. april 1997: Kravet om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er informeret. Denne dokumentation kan f.eks. ske ved, at kommunen beder modtageren om at underskrive en tilbagebetalingserklæring. En tilbagebetalingserklæring skal som hidtil opfylde formkravene i forvaltningslovens 22 og 24. Det forhold, at en modtager underskriver en tilbagebetalingserklæring, afskærer ikke den pågældende fra at klage over tilbagebetalingspligten til det sociale nævn. Af 94 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 68

69 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs 29, eller 4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen regulerer i hvilket dobbeltforsørgelsestilfælde, at kommunerne kan kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp. Det er i disse situationer med dobbeltforsørgelse ikke en betingelse, at modtageren er orienteret om, at hjælpen skal betales tilbage, inden hjælpen udbetales. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler. Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt

70 2.3.2 Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens ( ). 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 70

71 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ) 9 ( ) 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. 71

72 I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald. Disse særskilte forældelsesregler vil i det følgende blive omtalt som bortfaldsreglerne. For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens forældelsesregler (bortfaldsregler), jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af forældelse af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder ligeledes anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) følger det at Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Herefter finder forældelsesloven kun anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det således fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det nedenstående. 72

73 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er således tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse, se hertil Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018), hvoraf fremgår: De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. For enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange over flere fordringsperioder, beregnes hjælpens ophør imidlertid for tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i hjælpsperioden, hvor hjælpsperioden udgør den sammenhængende periode, hvor borgeren har modtaget af den pågældende ydelse. En hjælpsperiode stopper, når borgeren er afmeldt fra modtagelse af hjælpen, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. 73

74 Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales på denne baggrund den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor finder forældelsesloven fortsat anvendelse til udfyldning hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Det er ikke Ankestyrelsens opfattelse, at aktivlovens 95, stk. 2, udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Ankestyrelsen tog senest stilling til forældelseslovens anvendelse som udfyldeldsesregel i sin principafgørelse 39-12, hvori det blev fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2 om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt ligeledes finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Det er således ikke Ankestyrelsens opfattelse, at aktivlovens 95, stk. 2, udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Således vil bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn eller ej. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. 74

75 At kommunen skal give henstand medfører således, at der ikke kan iværksættes en afdragsordning for skyldnere, der er omfattet af de ovenfor nævnte situationer, hvormed der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet for disse skyldnere. Bortfaldsreglerne indeholder ikke en afbrydelsesmulighed, som dem der foreligger i forældelseslovens Alene skyldners betalingsevne kan således hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør således opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, afbrydes forældelsesfristen efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen således også. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, regnes bortfaldsfristen imidlertid fortsat fra hjælpens ophør. Restkravet, som endnu ikke er betalt tilbage af skyldner, bortfalder dermed, når kommunen yder henstand, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2, uanset at der tidligere har været en betalingsevne og som følge heraf fastsat en afdragsordning. Ankestyrelsen offentliggjorde i 2018 en artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). Af denne artikel fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning eller at yde henstand med betalingen. Reglerne om kommunernes fastsættelse af afdragsordninger og indrømmelse af henstand har betydning for kravets forældelse, jf. de ovenfor citerede bestemmelser i aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9. Eftersom bortfaldne fordringer ikke længere kan gøres gældende overfor skyldner, må bortfaldne fordringer ikke oversendes til RIM til inddrivelse, ligesom fordringerne heller ikke kan anvendes til modregning i evt. overskydende skat. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95 ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk. 2. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, jf. ovenfor. At forældelsesloven finder anvendelse, betyder ligeledes, at en eventuelt opnået dom eller et indgået forlig, der fastslår kravets størrelse og eksistens udskyder fordringens forældelse med 10 år, dog således at kravet fortsat tidligst forælder 3 år efter modtagelsen til inddrivelsen. Tilbagesendes fordringen til Fordringshaver vil det dog fortsat være den 3-årige bortfaldsfrist der finder anvendelse Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: 75

76 Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. 76

77 For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 7) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 8) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 9) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 77

78 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTBRIUK. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. 78

79 Eksempel: Kontanthjælp, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være både kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. 79

80 I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp samt pensionslignende ydelser efter aktivlovens 22, 23 og 24, 25 og 27 og 27 a., der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr

81 Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 5) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 6) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTBRIUK. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 81

82 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Ydelserne, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af bestemmelserne i aktivloven. Der er under det retlige grundlag, jf. afsnit 2.1.1, afsnit 2.1.2, afsnit og afsnit nærmere redegjort for indholdet af de enkelte bestemmelser. Det følger af aktivlovens 27a om hjælp til visse persongrupper, der ikke modtager fuld førtidspension grundet kravene om optjening har mulighed modtage et beløb svarende til beløbet som hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. Beløbet kan højst udgøre et beløb på kr pr. måned (2019), idet dette beløb er udtryk for højeste førtidspension. På baggrund af ovenstående er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Den øvre grænse på kr giver således mulighed for fremtidig regulering af beløbet i et antal år, uden at der vil være behov for justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse, skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 82

83 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. 83

84 5.12 Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen skal tidligst være 10 dage før periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydet integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp samt pensionslignende ydelser., stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring 5.14 Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår. 84

85 5.15 Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af integrationsydelse, uddannelsesog kontanthjælp samt pensionslignende ydelser maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer 85

86 afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: kontanthjælp, jnr xxxx. 86

87 87

88 Bilag 27 Engangshjælp til forsørgelse (KTBRENK). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTBRENK omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet engangshjælp til forsørgelse ydet efter lov om aktiv socialpolitik 25 a. Ydelsen udbetales som en bruttoydelse. Forsørgelseshjælpen, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af 25 a i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ). Reglen er nærmere beskrevet i afsnit 2 om det retlige grundlag. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget engangshjælp til forsørgelse samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelsen udbetales som en bruttoydelse og er dermed skattepligtig for modtageren. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag

89 - Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag 36. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag

90 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag

91 - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. Aktivlovens kap. 4 omhandler integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Af 25 a fremgår: Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i 13 b, indtil de har ret til en hel måneds integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre kr. 91

92 Stk. 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre kr. Stk. 4. En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter 95. Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at yde engangshjælp til forsørgelse. Kommunerne kan ifølge bestemmelsen forudbetale engangshjælp i sammenlagt en måned, hvorved pågældende - under forudsætning af fuld rådighed - efterfølgende har ret til en måneds hjælp. Eksempelvis hvis en borger har mistet sit arbejde og henvender sig ved et månedsskifte, kan kommunen udbetale engangshjælp for den første måned, og kontanthjælp fra det efterfølgende månedsskifte. Eller hvis en borger henvender sig i midten af en måned og herefter udnytter sine arbejdsmuligheder (står til rådighed), udbetales der engangshjælp til kalendermånedens udgang. Ved indgangen til den efterfølgende kalendermåned udbetales der bagudbetalt kontanthjælp svarende til den venteperiode i måneden forinden, hvor borgeren stod til rådighed. Sammen med denne kontanthjælp udbetales der engangshjælp til at dække borgerens behov for hjælp i den del af den efterfølgende kalendermåned, hvor borgeren er uden forsørgelsesgrundlag. Herved bliver den samlede varighed af engangshjælpen en måned. Engangshjælpen er forudbetalt og kan højst udgøre et beløb på kr (2018-niveau). Hvis en borger får udbetalt engangshjælp i mindre end en hel kalendermåned, skal beløbet nedsættes forholdsmæssigt. Selv om den forudbetalte engangshjælp og den bagudbetalte kontanthjælp mv. i princippet dækker den samme periode, er engangshjælpen normalt ikke er tilbagebetalingspligtig, men kan gøres tilbagebetalingspligtig i gentagelsestilfælde eller tilfælde med svig, jf. forarbejderne til 25 a, som indført i lov nr. 438 af 6. oktober 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg). 2.2 Aktivlovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens kap. 12 om Tilbagebetaling m.v. For tilbagebetalingskrav omfattet af denne fordringstype, finder alene aktivlovens 91 om obligatorisk tilbagebetaling anvendelse. Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 92

93 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4. ( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Aktivlovens fakultative bestemmelser om tilbagebetaling i henholdsvis 93 og 94 finder ikke anvendelse for tilbagebetaling af engangshjælp efter aktivlovens 25 a. Af 93, stk. 3, fremgår: 93

94 Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Af 94, stk. 2, fremgår: Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Det er således alene muligt at kræve tilbagebetaling af ydelser efter aktivlovens 25 a i de tilfælde, hvor modtageren har handlet svigagtigt, jf. 91, eller hvor kommunen vurderer, at der er tale om gentagelsestilfælde, der medfører et krav om tilbagebetaling i medfør af forarbejderne til aktivlovens 25 a. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler. Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt

95 2.3.2 Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens ( ) 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 95

96 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ). 9 ( ) 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på 96

97 penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. 97

98 Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd: Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: 98

99 Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsen har på denne baggrund givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den 99

100 obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: 100

101 Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 10) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 11) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 101

102 12) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. 102

103 Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTBRENK. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er ikke obligatorisk for denne fordringstype, idet fordringstypen er afgrænset til alene at indeholde tilbagebetalingskrav, hvor ydelsen er udbetalt i medfør af aktivlovens 25 a. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. 103

104 For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. 104

105 Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af engangshjælp efter 25 a, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 7) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 8) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 105

106 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTBRENK. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 106

107 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Engangshjælp, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 25 a i aktivloven, hvoraf fremgå nærmere af stk. 2, at hjælpen højst kan udgøre kr. Beløbet er efterfølgende reguleret og udgør højst kr. (2018-niveau). Indgangsfilteret er indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Den øvre grænse på kr giver således mulighed for fremtidig regulering af beløbet i et antal år uden, at der vil være behov for justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 107

108 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have 108

109 vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen skal tidligst være sammenfaldende med, og kan ligge senere end periode start Fordringer vedr. tilbagebetaling af forudbetalt ydet engangshjælp til forsørgelse, stiftes på tidspunktet modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være sammenfaldende med periode start Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af ydet engangshjælp til forsørgelse maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 109

110 5.17 Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 110

111 111

112 Bilag 28 Revalidenders forsørgelse under opstart af virksomhed (KTBRROV). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTBRROV omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet tilskud til revalidenders forsørgelse under opstart af selvstændig virksomhed ydet efter lov om aktiv socialpolitik 65, stk. 3. Ydelsen udbetales som en bruttoydelse. Tilskuddet, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af 65 stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ). Reglen er nærmere beskrevet i afsnit 2 om det retlige grundlag. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget forsørgelseshjælp samt opkrævning heraf er ligeledes nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelsen udbetales som en bruttoydelse og er dermed skattepligtig for modtageren. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag

113 - Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag 27. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag 36. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): 113

114 - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag

115 - Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. Aktivlovens kap. 6 omhandler revalidering, herunder ydelser i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. En revalidend kan under nærmere betingelser modtage støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf. aktivlovens 65, stk. 1. Som led i dette kan kommuner give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end seks måneder, jf. aktivlovens 65, stk

116 Af 65 stk. 3 fremgår: Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Ifølge bestemmelsen har kommunerne mulighed for at yde tilskud til forsørgelse. Ankestyrelsens har i principafgørelse A fastslået, at hjælp til forsørgelse kun kan gives samtidig med støtte til etablering, og at udmåling beror på en konkret vurdering foretaget på baggrund af behovet for støtte efter forretningsplanen i den enkelte sag. Støtten kan ikke underlægges en fast takst, f.eks. svarende til revalideringsydelsen. Hjælpen er ifølge oplysninger fra kommunerne en bruttoydelse, der er månedsvis bagudbetalt. Niveauet for hjælpen vil ligge meget tæt op ad niveauet for kontanthjælp. 2.2 Aktivlovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens kap. 12 om Tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 116

117 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4. ( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Af 93 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. 117

118 Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Aktivlovens 93 er en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Ved afgørelsen om tildeling af hjælp indgår tilbagebetaling som et vilkår, idet det dog samtidigt fremgår af aktivlovens 93, stk. 2, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen har pligt til at orientere modtageren om, hvis hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, herunder hvilket nr. i 93, stk. 1, der anvendes og baggrunden herfor. Det følger af lovforslag nr. 230 af 16. april 1997: Kravet om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er informeret. Denne dokumentation kan f.eks. ske ved, at kommunen beder modtageren om at underskrive en tilbagebetalingserklæring. En tilbagebetalingserklæring skal som hidtil opfylde formkravene i forvaltningslovens 22 og 24. Det forhold, at en modtager underskriver en tilbagebetalingserklæring, afskærer ikke den pågældende fra at klage over tilbagebetalingspligten til det sociale nævn. Af 94 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs 29, eller 4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. 118

119 Bestemmelsen regulerer i hvilket dobbeltforsørgelsestilfælde, at kommunerne kan kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp. Det er i disse situationer med dobbeltforsørgelse ikke en betingelse, at modtageren er orienteret om, at hjælpen skal betales tilbage, inden hjælpen udbetales. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler. Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 119

120 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens ( ) 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ) 9 ( ) 120

121 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: 121

122 Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd: 122

123 Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. 123

124 Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsen har på denne baggrund givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, 124

125 ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. 125

126 I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 13) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 14) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 15) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. 126

127 Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. 127

128 Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTBRROV. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er ikke obligatorisk for denne fordringstype, idet fordringstypen er afgrænset til alene at indeholde tilbagebetalingskrav, hvor ydelsen er udbetalt i medfør af aktivlovens 65 stk Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav 128

129 dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af forsørgelsesydelse efter aktivlovens 65 stk. 3, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Dette uanset, at forsørgelsesydelsen gives i forbindelse med opstart af selvstændig virksomhed. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr. 129

130 4.11 Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 9) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 10) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. 130

131 Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTBRROV. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel- ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Forsørgelseshjælpen, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 65 stk. 3. Størrelsen af forsørgelseshjælpen fremgår ikke af bestemmelsen. 131

132 Fordringshaver har dog oplyst, at forsørgelseshjælpens størrelse vil lægge sig tæt op ad niveauet for kontanthjælp. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen ud fra en vurdering af, hvad beløbet forventeligt må anslås at være i disse tilfælde. Den øvre grænse på kr giver således mulighed for fremtidig regulering af beløbet i et antal år uden, at der vil være behov for justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. 132

133 Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 133

134 5.13 Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen skal tidligst være 10 dage før periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydet forsørgelseshjælp, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring 5.14 Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af forsørgelseshjælp maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 134

135 5.18 Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 135

136 136

137 Bilag 29 Kontantydelse (KTBRKYD). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTBRKYD omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af kontantydelse ydet efter lov om kontantydelse. Ydelsen udbetales som en bruttoydelse. Kontantydelsen, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydes i medfør af lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ). Reglerne i kontantydelsesloven er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget ydelse samt opkrævning heraf er tillige nærmere beskrevet i afsnit 2.3. Ydelsen udbetales som en bruttoydelse og er dermed skattepligtig for modtageren. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag

138 - Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag

139 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag

140 - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Kontantydelseslovens anvendelsesområde Med kontantydelsesloven er indført hjemmel til at yde en ny midlertidig ydelse - kontantydelse - for personer, som har opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge, den særlige uddannelsesydelse og/eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, således at denne gruppe i 2015 er sikret offentlig forsørgelse i 3 år, hvis de opfylder en række betingelser. Kontantydelsen for personer, der er fyldt 30 år, er henholdsvis 80 pct. af højeste dagpengesats for forsørgere og 60 pct. af højeste dagpengesats for andre. Personer under 30 år modtager en ydelse svarende til satserne for jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Modtagere af ydelsen har pligt til at stå til rådighed for arbejde, tilbud og de samtaler, som jobcenteret indkalder til. Rådighedspligten svarer til den, der gælder i kontanthjælpssystemet. Af 4 fremgår: Kontantydelsen for personer, som er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på 1) kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og 2) kr. for andre personer. Stk. 2( ). Af 5 fremgår: Kontantydelsen til personer under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på 140

141 1) kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4, 2) kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, 4) kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn, 5) kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, 7) kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre, 8) kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 9) kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 2 En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af ydelsen, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontantydelse, barselstillæg, jf. stk. 5, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre kr. (2015-niveau). Stk. 3( ) Stk. 4( ) Stk. 5( ) Stk. 6. Barselstillægget udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på 1) 637 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 1, 2) kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 2, 3) kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, og 4) kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 7. Stk. 7( ). Af 6 fremgår: Kontantydelsen til personer under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på 1) kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4, 141

142 2) kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud 21 og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. 3) kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, 4) kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn, 5) kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, 7) kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre, 8) kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 9) kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 2. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af ydelsen, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontantydelse, barselstillæg, jf. stk. 5, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre kr. (2015-niveau). Stk. 3 ( ). Stk. 4 ( ). Stk. 5 ( ). Stk. 6. Barselstillægget udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på 1) kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 1, 2) kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 2, 3) kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, 4) kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 7, 5) kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 8, og 6) 812 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 9. Stk. 7( ). Om udbetaling af kontantydelse fremgår det af 18: Kontantydelse kan tidligst udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen ønsker at benytte sig af retten til tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retter personen henvendelse til jobcenteret, når personen har afsluttet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udbetaler kommunen kontantydelse fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, 142

143 at personen på ny ønsker at benytte sig af retten til tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Kontantydelse udbetales som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned. Ifølge bestemmelserne i kontantydelsesloven har kommunerne mulighed for at yde en kontantydelse, der beløbsmæssigt afhænger af en række forskellige forhold, eksempelvis hvorvidt den pågældende er over eller under 30 år, er ude- eller hjemmeboende, har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, er gravid, syg m.v. Kontantydelsen er månedsvis bagudbetalt. Kontantydelsen kan højst udgøre et beløb på kr. pr. måned (2018-niveau). Ydelsen er en bruttoydelse og er dermed skattepligtig for modtageren. 2.2 Kontantydelseslovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af kontantydelseslovens afsnit om udbetaling af kontantydelse, tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Af 19 følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget kontantydelse. Stk. 2. Kommunen kan endvidere træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget kontantydelse, senere har fået udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag el.lign., der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ydelse. Stk. 3( ). Stk. 4( ). Kontantydelseslovens 19 stk. 1 (obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse) svarer i øvrigt til principperne i 91 i aktivloven. Kontantydelseslovens 19, stk. 2 (fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse) svarer til principperne om tilbagebetaling i 94, stk. 1 i aktivloven. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Kontantydelseslovens opkrævningsregler. Fordringerne opkræves efter reglerne i kontantydelseslovens 19 stk. 3, hvoraf fremgår: 143

144 Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Tilbagebetalingskrav efter kontantydelsesloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ) Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. For så vidt angår bortfaldsreglerne henvises særligt til afsnit 3. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens ( ). 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: 144

145 Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ) 9 Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. 145

146 Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i kontantydelsesloven Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af kontantydelseslovens 19, stk. 4 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af kontantydelseslovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter kontantydelseslovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. kontantydelseslovens 19, stk. 4, hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven46 anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.47 Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse. 146

147 Af forarbejderne til 19, stk. 4, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 19, stk. 4, 1. pkt., i lov om kontantydelse er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i kontantydelseslovens 19, stk. 4, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser kontantydelsesloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter kontantydelsesloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Kontantydelseslovens 19, stk. 4 har følgende ordlyd: Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter ydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven46 anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.47 Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter kontantydelseslovens 19, stk. 4 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. 147

148 3.2.1 Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af kontantydelsesloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsen tog i sin afgørelse stilling til aktivlovens 95, stk. 2, der er enslydende med kontantydelseslovens 19, stk. 4. Ankestyrelsen har på baggrund af ovenstående afgørelse givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil 148

149 derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter 149

150 hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i kontantydelseslovens 19, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. kontantydelseslovens 19 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller 150

151 forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 16) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 17) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 18) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har 151

152 kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTBRKYD. 152

153 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: Kontantydelse, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, jf. kontantydelseslovens 18 stk. 2, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage, jf. kontantydelseslovens 19, stk. 4. Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. 153

154 Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af kontantydelse efter kontantydelsesloven, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. 154

155 Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 11) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 12) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTBRKYD. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 155

156 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Kontantydelsen, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af kontantydelsesloven. Fordringshaver har oplyst, at udbetaling af kontantydelser er under udfasning, og kommunerne forventer at ophøre med udbetaling heraf fra medio Indførelse af kontantydelse efter kontantydelsesloven er en midlertidig ordning for personer, som har opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge, den særlige uddannelsesydelse og/eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Loven er et led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2015 og sikrer at ovennævnte persongruppen i 2015 er sikret offentlig forsørgelse i 3 år. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen ud fra en vurdering af, at der alene vil opstå tilbagebetalingskrav på allerede udbetalte kontantydelser. Da kontantydelser ikke fremadrettet forventes udbetalt, jf. bemærkningerne ovenfor, vil der ikke opstå behov for fremtidig justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. 156

157 Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 157

158 5.11 Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring må være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter kontantydelseslovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen skal tidligst være 10 dage før periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydet kontantydelse, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring 158

159 5.14 Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af kontantydelse maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer 159

160 afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 160

161 161

162 Bilag 30 Fleksløntilskud (KTBR- FLX). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTBRFLX omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet fleksløntilskud ydet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 f. Fleksløntilskuddet, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af 70 f i Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2016 om aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer (herefter beskæftigelsesindsatsloven ). Regelgrundlaget er nærmere beskrevet under det retlige grundlag i afsnit 22.1 om beskæftigelseslovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget flekslønstilskud samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag

163 - Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag 36. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): 163

164 - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag

165 - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Beskæftigelsesindsatslovens anvendelsesområde Ifølge formålsbestemmelsen i lovens 1 er hensigten bag loven bl.a. at bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse for at fremme selvforsørgelsen samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. For at nå dette mål indeholder loven tre forskellige ordninger. Lovens kap. 13 omhandler fleksjobordningen m.v. og den nærmere regulering heraf. Formålet med denne ordning er at sikre beskæftigelse for de personer, der grundet en nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. 70. Flekslønsordningen har til formål at give et supplement til lønnen til de personer, der tager et fleksjob, og som grundet den nedsatte arbejdsevne vil have en lavere løn jf. 70 f. Af 70 f fremgår bl.a.: Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver efter 70 e. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud. Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Stk. 3. Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter 70 e kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. 165

166 Stk. 4. Personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet. Stk. 5. Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barseldagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af 49 i lov om sygedagpenge og 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller ressourceforløbsydelse efter 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barseldagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barseldagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barseldagpenge. Stk. 6. Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Stk. 7. Det beregnede tilskud efter stk. 1-6 kan højst udbetales på et niveau, der svarer til integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af 70 l. Stk. 8. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under sygdom, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til ledighedsydelse, jf. 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Stk. 9. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barseldagpenge, jf. 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Stk. 10. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune. Stk. 11.( ) Stk. 12.( ) Personer der er blevet ansat i et fleksjob efter den 1. januar 2013, får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder. Dette betyder, at hvis en arbejdsgiver ansætter en medarbejder i fleksjob i 166

167 20 timer om ugen, og personen har en arbejdsintensitet på 50 procent, så skal arbejdsgiveren betale løn svarende til 10 timer. Den fleksjobansatte får derudover et tilskud som supplement til lønnen fra kommunen svarende til 98 procent af den højeste dagpengesats. Størrelsen på tilskuddet fra kommunen afhænger af lønnen. Fleksløntilskuddet er månedsvis bagudbetalt, jf. beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 1. Flekslønstilskuddet kan højest udgøre et beløb på kr. pr. måned (2018-niveau). 2.2 Beskæftigelsesindsatslovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte flekslønstilskud følger af beskæftigelsesindsatslovens 70 f om flekslønstilskud. Af 70 f, stk. 11 følger: Stk. 11. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger efter stk. 2, 2. pkt., eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Dette gælder også, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 1. pkt. for samme periode. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere måneder, og hvis det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Tilbagebetalingskravet efter pkt. bortfalder, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 5. pkt. på ny anvendelse Beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 11, er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. 2.1 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Tilbagebetalingskrav efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om 167

168 kontantydelse, 70 f, stk. 12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ). Det fremgår bl.a. af tilbagebetalingsbekendtgørelsen: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens 92. 3: ( ) 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk

169 Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Reglerne indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 5. Efter bestemmelserne har Fordringshaver pligt til at fastsætte en afdragsordning, eller yde henstand med tilbagebetalingen, såfremt skyldner er omfattet af den gruppe, der følger af bekendtgørelsens 6, stk. 1. Såfremt en skyldner, der er indrømmet en afdragsordning efter bekendtgørelsens 4 og 5 ikke betaler afdrag rettidigt, sender Fordringshaver en påkravsskrivelse med en frist hvor indenfor betaling regnes for at være rettidig. Betaler skyldner ikke inden udløbet af denne frist, anses hele gælden til forfalden, og kan indsendes til inddrivelse, jf. 10. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt

170 2.1.2 Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i beskæftigelsesindsatsloven Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 11 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af beskæftigelsesindsatslovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. 170

171 Ved beregningen af bortfald af fordringer efter beskæftigelsesindsatslovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 11, 6-8. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 5. pkt. på ny anvendelse Af forarbejderne til 70 f, stk. 11, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 70 f, stk. 11, 5. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 11, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og beskæftigelsesindsatsloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter beskæftigelsesindsatsloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 11, pkt. har følgende ordlyd: Tilbagebetalingskravet efter pkt. bortfalder, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af 171

172 gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 5. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 11 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af beskæftigelsesindsatsloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni

173 3.2.2 Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsens afgørelse vedrører bortfaldsreglerne, der er hjemlet i aktivlovens 95, stk. 2. Beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 11, om bortfald af tilbagebetalingskrav har samme ordlyd. Ankestyrelsen har på baggrund af ovenstående givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), 173

174 har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i beskæftigelsesindsatslovens 70 f, stk. 11, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. beskæftigelsesindsatslovens 70 f stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har 174

175 haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 19) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 20) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 21) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 175

176 3.3.3 Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: 176

177 En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTBRFLX. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er ikke obligatorisk for denne fordringstype, idet fordringstypen er afgrænset til alene at indeholde tilbagebetalingskrav, hvor ydelsen er udbetalt i medfør af beskæftigelsesindsatslovens 70 f. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være både kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 177

178 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Feltet udfyldes med CPR nr. eller CVR/SE nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år. 178

179 4.12 Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 13) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 14) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTBRFLX. 179

180 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Flekslønstilskud, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 70 f i beskæftigelsesindsatsloven hvoraf fremgår af stk. 1, at hjælpen højst kan udgøre 98 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Dette beløb udgør efter regulering kr. (2018-niveau). Indgangsfilteret er indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Den øvre grænse på kr giver således mulighed for fremtidig regulering af beløbet i et antal år uden, at der vil være behov for justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. 180

181 Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 181

182 5.11 Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter beskæftigelsesindsatslovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen skal tidligst være 10 dage før periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydet fleksløntilskud samt pensionslignende ydelser., stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 182

183 5.14 Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for krav på fleksløntilskud maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer 183

184 afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 184

185 185

186 Bilag 31 Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (KTBRSER). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTBRSER omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ydet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g tilkendt efter eller den 1. januar 2013 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ydet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 75 tilkendt før den 1. januar De ydelser, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af følgende bestemmelser i Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2016 om aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ): - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter eller den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g. - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75. Regelgrundlaget er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2 2.1om beskæftigelseslovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag

187 - Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag

188 - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag 36. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag

189 - Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Beskæftigelsesindsatslovens anvendelsesområde Ifølge formålsbestemmelsen i lovens 1 er hensigten bag loven bl.a. at bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse for at fremme selvforsørgelsen samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. For at nå dette mål indeholder loven tre forskellige ordninger. Lovens kap. 13 omhandler fleksjobordningen m.v. og den nærmere regulering heraf. Formålet med denne ordning er at sikre, at personer som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet jf. 70. Loven indeholder derfor også yderligere regler, som skal understøtte dette formål herunder bestemmelsen i 70 g og Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter eller den 1. januar 2013 efter 70 g Af 70 g fremgår bl.a.: Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som 1. har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed, 2. udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden, 3. er under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, 4. ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og 5. forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. 189

190 Stk. 2. ( ) Stk. 3. ( ) Stk. 4. ( ) Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til kr. (2012-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår. Stk. 6. Det beregnede tilskud efter stk. 5 kan højst udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af 70 l. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler ( ). Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før eller den 1. januar 2013, jf. beskæftigelsesindsatslovens 70 g, kan søges af den selvstændigt erhvervsdrivende, hvis denne har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i virksomheden. Forholdet er reguleret af bekendtgørelse nr. 893 af 29. juni 2017, jf. beskæftigelsesindsatslovens 70 g, stk. 7. Tilskuddet udgør et grundbeløb ( kr. i 2018) pr. år, som nedsættes med 30 % af en beregnet årsindtægt i virksomheden og af anden arbejdsindkomst i beregningsperioden, jf. beskæftigelsesindsatslovens 70 g, stk. 5, og bekendtgørelsens 7, stk. 1. Tilskuddet beregnes én gang om året og er som udgangspunkt gældende for et år ad gangen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at tilskuddet er månedsvis bagudbetalt. Tilskud tilkendt den 1. januar 2013 eller senere kan højst udgøre et beløb på op til ca kr. pr. måned (2018-niveau). Tilskuddet vil som udgangspunkt være lavere end disse beløb som følge af regulering efter virksomhedens årsindtægter Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter beskæftigelsesindsatslovens 75 Af beskæftigelsesindsatslovens 75 fremgår bl.a.: Jobcenteret giver støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved 190

191 at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskud efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december d, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med halvdelen eller totredjedele af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler ( ). Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013, jf. beskæftigelsesindsatslovens 75, kan søges af den selvstændigt erhvervsdrivende, hvis denne har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i virksomheden. Forholdet er reguleret i bekendtgørelse nr. 183 af 23. februar 2017 (herefter bekendtgørelse om selvstændigt erhvervsdrivende), jf. beskæftigelsesindsatslovens 75, stk. 3. Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med halvdelen eller totredjedele af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder, jf. beskæftigelsesindsatslovens 75, stk. 2, og bekendtgørelsens 6. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på kr. (2018-niveau) på årsbasis, jf. beskæftigelsesindsatslovens 75, stk. 2. Tilskuddet kan højest udgøre et beløb på op til ca kr. pr. måned (2018-nieavu). Det følger 6 i bekendtgørelse om selvstændigt erhvervsdrivende, at tilskuddet udbetales med 1/12 hver måned til virksomheden, uden om virksomhedens regnskab. Fordringshaver har hertil oplyst, at tilskuddet er bagudbetalt. 2.2 Beskæftigelsesindsatslovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalt tilskud til selvstændige erhvervsdrivende følger af bekendtgørelser udstedt i medfør af beskæftigelsesindsatslovens 70 g og 75. Tilskud ydet efter den 1. januar 2013 efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, tilbagebetales efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændigt erhvervsdrivende. Tilskud ydet før den 1. januar 2013 efter beskæftigelsesindsatslovens 75 tilbagebetales efter reglerne i fleksjobbekendtgørelsen. Reglerne omfatter både obligatoriske tilbagebetalingsbestemmelser, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og fakultative tilbagebetalingsbestemmelser, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. 191

192 2.2.1 Tilbagebetaling af tilskud ydet efter 1. januar 2013 efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g Af bekendtgørelse om selvstændigt erhvervsdrivende 14, fremgår: En selvstændig der modtager tilskud efter 3 har pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til tilskuddet, herunder om enhver ændring af den skattepligtige indkomst, der har dannet grundlag for tilskudsberegningen. Stk. 2. Kommunen kan bestemme, at tilskud enten ikke kan udbetales, eller at tilskud skal tilbagebetales, hvis 1) den selvstændige har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at få tilskud som selvstændig eller for at bevare retten hertil, 2) den selvstændige forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1, eller 3) den selvstændige indså eller burde have indset, at modtagelsen af tilskuddet var uberettiget. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at tilskuddet skal tilbagebetales for en periode, hvor personen har opholdt sig i udlandet, hvis personen er omfattet af 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder også, selv om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af tilskuddet efter stk. 2 for hele eller dele af perioden omfattet af 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Tilbagebetaling af tilskud ydet til og med 1. januar 2013 efter beskæftigelsesindsatslovens 75 Af fleksjobbekendtgørelsens 13, fremgår: En arbejdsgiver, der modtager løntilskud efter 71, stk. 2-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager tilskud efter 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til tilskuddet. Stk. 2. Kommunen kan bestemme, at tilskuddet enten ikke kan udbetales eller skal tilbagebetales, hvis 1) arbejdsgiveren eller den selvstændige har afgivet urigtige oplysninger om forhold, der har betydning for at opnå eller bevare retten til løntilskud til at ansætte personer i fleksjob eller tilskud som selvstændig, eller 2) arbejdsgiveren eller den selvstændige forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr Opkrævnings- og inddrivelsesregler 192

193 2.3.1 Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for tilbagesøgningskrav omtales i de særlige bemærkninger til forældelseslovens 2, stk. 1, hvoraf fremgår, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, da den fejlagtige betaling fandt sted. Endvidere fremgår, at forfaldstidspunktet for et berigelseskrav må antages at være det tidspunkt, da berigelsen fandt sted. 193

194 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt det tidspunkt hvor den fejlagtige betaling fandt sted (som vil være sammenfaldende med forfaldsdatoen) Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 3.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. 194

195 I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. 195

196 Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTBRSER. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: Tilskud efter 1. januar 2013, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være både kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 196

197 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Der er ikke af det retlige grundlag fastsat en senere forfaldsdato for krav efter denne fordringstype. Forfaldsdatoen vil således være sammenfaldende med stiftelsesdatoen, dvs. datoen for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen). 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Feltet udfyldes med CPR- eller CVR/SE nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt anføre den dato, hvor fordringen forælder, hvilket er den dato, hvor forældelsesfristen udløber, det vil sige den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal være indeholdt i feltet, men den forældelsesdato, der gælder, når fordringen oversendes til RIM. Dette har relevans i tilfælde, hvor forældelsen har været suspenderet eller afbrudt. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for tilbagesøgningskrav omtales i de særlige bemærkninger til forældelseslovens 2, stk. 1, hvoraf fremgår, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, da den fejlagtige betaling fandt sted. Dette tidspunkt vil for nærværende fordringstype være sammenfaldende med stiftelses- og forfaldstidspunktet (dispositionsdatoen). 197

198 Forældelsesdatoen beregnes som 3 år fra forfaldsdatoen, medmindre der i opkrævningen er sket forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. I disse tilfælde skal fordringshaver selv beregne og indsætte den nye forældelsesdato. Feltet skal således udfyldes med den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 15) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 16) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTBRSER. 198

199 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3 og R_2_3A: Forældelsesdatoen skal senest være lig med forfaldsdato plus 4 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver skal anføre forældelsesdatoen som 3 år efter forfaldsdatoen. Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer omfattet af denne fordringstype er 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 3 år fra forfaldsdatoen. For at tage højde for forældelsesafbrydelse som følge af eksempelvis afdragsordninger, indstilles indgangsfilteret således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ligger senere end forfaldsdato plus 4 år vil give en fejlmeddelelse og sendes i høring. Eksempelvis vil en fordring med oprindelig forfaldsdato den 1. januar 2017 bestå reglen, hvis den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato er den 1. januar Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 199

200 5.5 Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at modtagelsesdatoen skal ligge forud for eller være sammenfaldende med forældelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse. Såfremt reglen ikke overholdes, vil fordringen blive afvist, jf. Aftalens pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.7 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Tilskud til selvstændige virksomheder, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet ydes i medfør af beskæftigelsesindsatslovens 70 g og 75. Tilskud tildelt før den 1. januar 2013 tildeles efter beskæftigelsesindsatslovens 75, og kan højest gøre kr. pr. måned (2018-niveau). Tilskud tildelt efter den 1. januar 2013 tildeles efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, og kan højest udgøre et beløb på kr. pr. måned (2018-niveau). Da kommunerne ikke fremover kan træffe nye afgørelser om tildeling af tilskud efter 75, er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Den øvre grænse på kr giver således mulighed for fremtidig regulering af beløbet i et antal år uden, at der vil være behov for justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. Såfremt der oversendes fordringer til inddrivelse, der er ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75 og dermed har et højere beløb, vil disse kunne håndteres manuelt. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 5.8 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne 200

201 relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.9 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 201

202 5.13 Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senest 2 måneder senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. På baggrund af oplysning om hvilke betalingsfrister, der sædvanligvis gives for disse fordringer, er indgangsfilteret endvidere sat op således, at sidste rettidige betalingsdato senest kan ligge 2 måneder efter forfaldsdatoen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel ID R_6_3 og R_6_4: Forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Der er ikke af det retlige grundlag fastsat en anden forfaldsdato for fordringer af denne fordringstype. På denne baggrund, er indgangsfilteret sat op således, at forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med stiftelsesdatoen Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen skal tidligst være 10 dage før periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af tilskud til selvstændige virksomheder, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilskud til selvstændige virksomheder maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 5.17 Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. 202

203 På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 203

204 5.23 Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter 1. januar 2013, jnr xxxx Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 204

205 205

206 Bilag 32 Løn- og fleksløntilskud til virksomheder (KTVILFL). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTVILFL omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet løntilskud til virksomheder som led i beskæftigelsesindsatsen ydet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 63, og fleksløntilskud for fleksjob påbegyndt før 1. januar 2013 ydet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 71. De ydelser, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af følgende bestemmelser i Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2016 om aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71. Regelgrundlaget er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2 2.1om beskæftigelseslovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af de modtagne ydelser samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag

207 - Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag

208 - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag 36. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 32. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag

209 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Beskæftigelsesindsatslovens anvendelsesområde Beskæftigelsesindsatsloven tager sit udgangspunkt i den overordnede politiske målsætning om at få flere i arbejde. Ifølge formålsbestemmelsen i lovens 1 er hensigten bag loven bl.a. at bistå kontanthjælpsog integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse for at fremme selvforsørgelsen samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Loven indgår som en del af den redskabsvifte, der kan anvendes af kommunerne og arbejdsformidlingen og består som udgangspunkt af tre tilbud: Vejledning og opkvalificering, Virksomhedspraktik og Ansættelse med løntilskud. Tilbuddene kan gives til dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, personer under revalidering, personer, der får førtidspension efter lov om social pension, som ønsker at komme i deltidsbeskæftigelse, samt nyuddannede personer med handicap. Samtidig er indført en generel bestemmelse om, at alle ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan forud for tilbud. Lovgivningen giver mulighed for at yde tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt til en såkaldt mentorordning. Tilskud kan ydes både til personer, der deltager i tilbud, og personer, der er ansat eller opnår ordinær ansættelse. Derudover er der mulighed for at yde tilskud til opkvalificering ved ordinær ansættelse af personer, der er lovens målgruppe samt tilskud til støtte til opkvalificering af beskæftigede, der er afskedigede, men endnu ikke fratrådte Løntilskud efter beskæftigelsesindsatslovens 63 Af 63 fremgår: 209

210 Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren. Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2015): 1. 26,54 kr., 2. 46,48 kr., 3. 74,05 kr., ,55 kr. eller ,14 kr. Reglen om løntilskud findes i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 12 om ansættelse med løntilskud. Løntilskud er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018 om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen ). Løntilskuddet udbetales til arbejdsgiveren, jf. beskæftigelsesindsatslovens 63, stk. 1. Løntilskuddet beregnes som tilskudssatsen pr. time for det antal timer, der er udbetalt løn til personen, jf. bekendtgørelsens 99, stk. 2. Tilskuddet er månedsvis bagudbetalt, medmindre det er aftalt, at tilskuddet udbetales bagud for tre måneder ad gangen, jf. bekendtgørelsens Tilbagebetaling af ydet tilskud efter beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen. Kommunen kan efter beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsens 105 i kap. 10 om ansættelse med løntilskud, afsnit om annullation af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v. bestemme, at løntilskud skal tilbagebetales i følgende situationer: Af beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsens 105 fremgår: En modtager af løntilskud i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at underrette jobcenteret om forhold, der har betydning for retten til løntilskuddet. Stk. 2. Jobcenteret kan bestemme, at løntilskud enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis 1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller for at bevare retten hertil, 2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1, eller 3) arbejdsgiveren har modtaget for meget i støtte i henhold til EU-kommissionens forordning nr. 651 af 17. juni 2014 om bruttostøtteintensitet, jf Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 efter beskæftigelsesindsatslovens 71 Af 71 fremgår: Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. 210

211 Stk. 2. Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren. Tilskuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne. Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 5. Tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Reglen om løn og tilskud findes i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 13 om fleksjob m.v. Løn og tilskud er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 183 af 23. februar 2017 om fleksjob (herefter fleksjobbekendtgørelsen ). Ved ansættelse i fleksjob før 1. januar 2013 efter kapitel 13 udbetales et fleksløntilskud til arbejdsgiveren, jf. beskæftigelsesindsatslovens 71, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse afhænger af graden af den nedsatte arbejdsevne og udgør halvdelen eller totredjedele af lønnen, jf. beskæftigelsesindsatslovens 71, stk. 2, 2. pkt. Tilskuddet udbetales af kommunen efter arbejdsgivers anmodning, jf. bekendtgørelsens 12, stk Tilbagebetaling af ydet tilskud efter fleksjobbekendtgørelsen. Kommunen kan efter fleksjsobbekendtgørelsens 13 i kap. 6 om annullation af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v. bestemme, at fleksløntilskud skal tilbagebetales i følgende situationer: Af fleksjobbekendtgørelsens 13 fremgår: En arbejdsgiver, der modtager løntilskud efter 71, stk. 2-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager tilskud efter 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til tilskuddet. Stk. 2. Kommunen kan bestemme, at tilskuddet enten ikke kan udbetales eller skal tilbagebetales, hvis 1) arbejdsgiveren eller den selvstændige har afgivet urigtige oplysninger om forhold, der har betydning for at opnå eller bevare retten til løntilskud til at ansætte personer i fleksjob eller tilskud som selvstændig, eller 211

212 2) arbejdsgiveren eller den selvstændige forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr Opkrævnings- og inddrivelsesregler Opkrævningsregler Fordringerne udgør tilbagebetalingskrav af ydelser ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63 og 71, der nærmere er reguleret i henholdsvis beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen og flekslønbekendtgørelsen. Reglerne er nærmere beskrevet under punkt og punkt 2.1.4, jf. ovenfor. Reglerne om opkrævning af tilbagebetalingskrav ses ikke at være yderligere reguleret end hvad følger af ovennævnte bestemmelser Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. 212

213 I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for tilbagesøgningskrav omtales i de særlige bemærkninger til forældelseslovens 2, stk. 1, hvoraf fremgår, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, da den fejlagtige betaling fandt sted. Endvidere fremgår, at forfaldstidspunktet for et berigelseskrav må antages at være det tidspunkt, da berigelsen fandt sted. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt det tidspunkt hvor den fejlagtige betaling fandt sted (som vil være sammenfaldende med forfaldsdatoen). Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 4) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 5) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 6) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter

214 Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 3.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr

215 4.2 Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTVILFL. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: Løntilskud, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, der er omfattet af denne fordringstype vil periodens længde som hovedregel være én måned, medmindre det er aftalt, at løntilskud er ydet for en periode på 3 måneder af gangen, jf. beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsens 102, stk

216 For tilbagebetaling af løn og tilskud i forbindelse med fleksjob ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, der er omfattet af denne fordringstype vil periodens længde som hovedregel være én måned efter det af kommunerne oplyste. Periodens længde vil i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Regelgrundlaget ses ikke at indeholde bestemmelser om forfaldsdato for tilbagebetalingskrav. Som følge heraf anses kravet for forfaldent på samme tidspunkt, som kravet stiftes. Feltet skal således udfyldes med en dato, som svarer til stiftelsesdatoen. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato. 216

217 4.10 Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Skyldner er den virksomhed, der uberettiget har modtaget tilskud efter beskæftigelsesindsatslovens 63 og Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt anføre den dato, hvor fordringen forælder, hvilket er den dato, hvor forældelsesfristen udløber, det vil sige den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal være indeholdt i feltet, men den forældelsesdato, der gælder, når fordringen oversendes til RIM. Dette har relevans i tilfælde, hvor forældelsen har været suspenderet eller afbrudt. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for tilbagesøgningskrav omtales i de særlige bemærkninger til forældelseslovens 2, stk. 1, hvoraf fremgår, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, da den fejlagtige betaling fandt sted. Dette tidspunkt vil for nærværende fordringstype være sammenfaldende med stiftelses- og forfaldstidspunktet (dispositionsdatoen). Forældelsesdatoen beregnes som 3 år fra forfaldsdatoen, medmindre der i opkrævningen er sket forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. I disse tilfælde skal fordringshaver selv beregne og indsætte den nye forældelsesdato. Feltet skal således udfyldes med den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 17) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 18) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. 217

218 I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTVILFL. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3 og R_2_3A: Forældelsesdatoen skal senest være lig med forfaldsdato plus 4 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver skal anføre forældelsesdatoen som 3 år efter forfaldsdatoen. 218

219 Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer omfattet af denne fordringstype er 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 3 år fra forfaldsdatoen. Indgangsfilteret indstilles således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ligger senere end forfaldsdato plus 4 år vil give en fejlmeddelelse og sendes i høring. Eksempelvis vil en fordring med forfaldsdato den 1. januar 2017 bestå reglen, hvis den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato er den 1. januar Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.5 Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at modtagelsesdatoen skal ligge forud for eller være sammenfaldende med forældelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse. 5.6 Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.7 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Løn- og fleksløntilskud, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 63 og 71 i beskæftigelsesindsatsloven, hvoraf fremgår nærmere af 63 stk. 2, at løntilskud højst kan udgøre kr. pr. måned (2018-niveau). Af 71, stk. 3 fremgår, at fleksløntilskud højst kan udgøre kr. pr. måned (2018-niveau). Indgangsfilteret er indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Den øvre grænse på kr giver således mulighed for fremtidig regulering af beløbet i et antal år uden, at der vil være behov for justering af beløbsgrænsen i indgangsfilteret. 219

220 5.8 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.9 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. 220

221 Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senest 2 måneder senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. På baggrund af oplysning om hvilke betalingsfrister, der sædvanligvis gives for disse fordringer, er indgangsfilteret endvidere sat op således, at sidste rettidige betalingsdato senest kan ligge 2 måneder efter forfaldsdatoen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel ID R_6_3 og R_6_4: Forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Fordringer i denne fordringstype forfalder tidligst til betaling på stiftelsesdatoen. På denne baggrund, er indgangsfilteret sat op således, at forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med stiftelsesdatoen Regel-ID R_6_15 og R_6_16: Stiftelsesdatoen skal tidligst være 10 dage før periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af løn- og flekslønstilskud, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut, og senest være samtidig med periode slut. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring 5.16 Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for løn- og flekslønstilskud maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 221

222 5.17 Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden som udgangspunkt ikke krydse kalenderåret eller kalendermåneden. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer 222

223 afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: Løntilskud, jnr xxxx. 223

224 224

225 Bilag 33 Hjælp til boligudgifter (KTNEBOL). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTNEBOL omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet hjælp til boligudgifter til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, ydet efter lov om aktiv socialpolitik 34. Ydelsen udbetales som en nettoydelse. Hjælp til boligudgifter, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af 34 i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik (herefter aktivloven ). Herudover fremgår reglerne af Bekendtgørelse nr. 894 af 29. juni 2017 om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik (herefter boligstøttebekendtgørelsen ). Regelgrundlaget er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 22.1om aktivlovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af hjælpen samt opkrævning heraf er ligeledes nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelsen udbetales som en nettoydelse og er dermed ikke skattepligtig for modtager. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag

226 - Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag

227 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ved deltagelse i tilbud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag

228 - Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse af personer uden løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. Aktivlovens kap. 4 omhandler integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, herunder regler om særlig støtte. Af aktivlovens 34 fremgår: Personer, der opfylder betingelserne i 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter få en særlig støtte. 228

229 Stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte: 1) Ægtepar, der er omfattet af 13, stk. 10, og 13 f, stk. 1-4, jf. dog stk. 4. 2) Personer, der får hjælp efter 25 a og 27. Stk. 4. Personer, der er omfattet af 13 f, stk. 6 og 7, herunder gifte, der endnu ikke har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for 3 år, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter 13 g. Stk. 5. Personer, der får nedsat hjælpen efter 36-42, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Stk. 6. Kommunen varetager opgaverne vedrørende særlig støtte efter stk. 1-5 samt beregning af særlig støtte efter stk. 8. Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte Stk. 7. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Stk. 8 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Af boligstøttebekendtgørelsens kap. 2 om grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte fremgår af 3: Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter 4: 1)overstiger kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, 2)overstiger kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller 3)overstiger kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn. Stk. 2. For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet efter stk. 1 med 800 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og med 650 kr. pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat det udeboende barn har bopæl her i riget. Stk. 3. ( ) Stk. 4. ( ) 229

230 Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1-2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb. Stk. 6. Grænsebeløbet opgøres på grundlag af den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet. Af boligstøttebekendtgørelsens kap. 3 om beregning af den særlige støtte fremgår af 5: Støtten ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der kan fastsættes efter 3, jf. dog 6 og 7. Til et ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettigede til støtte, udgør støtten som udgangspunkt det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb. Stk. 2. Hvis der kan skaffes en rimelig billigere bolig, jf. lovens 34, stk. 2, er det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten efter stk. 1. Stk. 3. ( ) Stk. 4. Støtten efter stk. 1-3 reduceres med det beløb, hvormed den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i lovens For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed parrets samlede nettoindtægter overstiger den nettohjælp, parret ville kunne opnå efter reglerne i lovens Stk. 5. Inden der sker reduktion efter stk. 4, foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne, som personen ikke modtager godtgørelse for. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde eller ulønnet, frivilligt arbejde fradrages ikke i støtten efter stk. 1. Af boligstøttebekendtgørelsens kap. 3 om beregning af den særlige støtte fremgår af 5: Den beregnede støtte efter 5 kan sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens 22-25, ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. I det omfang, den beregnede støtte efter 5 overstiger grænsen efter 1. pkt., nedsættes støtten efter lovens 34 i overensstemmelse hermed. 230

231 Stk. 2. For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til parret med 90 pct. af parrets hidtidige nettoindtægter. Stk. 3. Personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, er dog uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens 23, 24 og 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter lovens 25, stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Personer, der modtager integrationsydelse, er uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter herunder integrationsydelse efter lovens 22 overstiger den nettoindtægt, der svarer til kr. brutto. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af 10 f, stk. 1, i loven, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Stk. 5. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager integrationsydelse eller er omfattet af 10 f, stk. 1, i loven, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens overstiger den nettoindtægt, der svarer til kr. brutto. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Af boligstøttebekendtgørelsens kap. 3 om beregning af den særlige støtte fremgår af 6: Den beregnede støtte efter 5 kan sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens 22-25, ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. I det omfang, den beregnede støtte efter 5 overstiger grænsen efter 1. pkt., nedsættes støtten efter lovens 34 i overensstemmelse hermed. Stk. 2. For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til parret med 90 pct. af parrets hidtidige nettoindtægter. Stk. 3. Personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, er dog uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte 231

232 ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens 23, 24 og 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter lovens 25, stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Personer, der modtager integrationsydelse, er uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter herunder integrationsydelse efter lovens 22 overstiger den nettoindtægt, der svarer til kr. brutto. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af 10 f, stk. 1, i loven, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Stk. 5. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager integrationsydelse eller er omfattet af 10 f, stk. 1, i loven, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens overstiger den nettoindtægt, der svarer til kr. brutto. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Af boligstøttebekendtgørelsens kap. 4 om fælles bestemmelser fremgår af 11: For personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, udbetales støtten efter lovens 34 samtidig med hjælpen efter Ifølge bestemmelserne har kommunen mulighed for at yde støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Fordringshaver har oplyst, at den særlige støtte er månedsvis bagudbetalt, jf. tillige Ankestyrelsens principafgørelse 43-16, hvoraf fremgår: Det betyder, at de dokumenterede nettoboligudgifter, som en borger afholder i løbet af en måned, ligger til grund for beregningen af den særlige støtte, der kommer til udbetaling i slutningen af den samme måned. Derudover følger det af boligstøttebekendtgørelsens 11, at for personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, udbetales støtten efter lovens 34 samtidig med hjælpen efter Der ses ikke i aktivloven eller boligstøttebekendtgørelsen at være taget stilling til en øvre grænse for størrelsen på støtten, som kan variere afhængig af en række forhold, såsom de konkrete boligudgifter, forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn mv. Støtten svarer dog som udgangspunkt til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger grænsebeløbene fastsat i boligstøttebekendtgørelsen, jf. 5. Hjælpen er ydet som et skattefrit beløb, jf

233 Særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter til renter og afdrag, jf. aktivlovens 92, stk Aktivlovens og boligstøttebekendtgørelsens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne om tilbagebetaling af ydelser modtaget efter aktivloven, fremgår af aktivlovens kap. 12 om tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både obligatoriske tilbagebetalingsbestemmelser, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og fakultative tilbagebetalingsbestemmelser, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling Særlige bestemmelser om tilbagebetaling af ydelser efter aktivlovens 34 Reglerne om tilbagebetaling af ydet hjælp efter 34 fremgår af aktivlovens 92 og af boligstøttebekendtgørelsen. Om tilbagebetaling af ydelser modtaget efter 34 følger bl.a. af aktivlovens 92: Den, der modtager særlig støtte efter 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Stk. 4. En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende. Af boligstøttebekendtgørelsens 10 følger bl.a.: Særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån. Stk. 2. Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt. Stk. 3. Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag. Af Karnovs note til bestemmelsen fremgår med reference til vejl pkt om aktiv socialpolitik, at det ikke er nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling, men kommune bør 233

234 senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal tilbagebetales. Der er tale om en udbetalingspligt, dvs., at modtageren af hjælpen altid har pligt til at tilbagebetale hjælpen. Tilbagebetalingspligten omfatter både hjælp til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger og hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det afgørende er, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene får en opsparing. Ægtefæller hæfter solidarisk - dvs. sammen og hver for sig - for krav om tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag vedr. ejerbolig og andelsboliger, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. 92, stk. 2. Personer, der modtager hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter 92, stk. 1, har en særlig oplysningspligt. For at lette kommunens mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet har modtageren efter 92, stk. 4, pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende. Kommunen orienterer den, der søger om hjælp, om den særlige oplysningspligt og konsekvenserne af, at den pågældende tilsidesætter oplysningspligten Aktivlovens almindelige tilbagebetalingsbestemmelser Aktivlovens almindelige regler for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens 91 og Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. 234

235 Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4. ( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Af 93 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1)fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2)fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4)når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Aktivlovens 93 er en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. 235

236 Ved afgørelsen om tildeling af hjælp indgår tilbagebetaling som et vilkår, idet det dog samtidigt fremgår af aktivlovens 93, stk. 2, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen har pligt til at orientere modtageren om, hvis hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, herunder hvilket nr. i 93, stk. 1, der anvendes og baggrunden herfor. Det følger af lovforslag nr. 230 af 16. april 1997: Kravet om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er informeret. Denne dokumentation kan f.eks. ske ved, at kommunen beder modtageren om at underskrive en tilbagebetalingserklæring. En tilbagebetalingserklæring skal som hidtil opfylde formkravene i forvaltningslovens 22 og 24. Det forhold, at en modtager underskriver en tilbagebetalingserklæring, afskærer ikke den pågældende fra at klage over tilbagebetalingspligten til det sociale nævn. Af 94 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 1)lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2)lov om erstatningsansvar, 3)lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs 29, eller 4)lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen regulerer i hvilket dobbeltforsørgelsestilfælde, at kommunerne kan kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp. Det er i disse situationer med dobbeltforsørgelse ikke en betingelse, at modtageren er orienteret om, at hjælpen skal betales tilbage, inden hjælpen udbetales. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler. Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: 236

237 Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens

238 3 ( ) 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ). 9 ( ) 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. 238

239 2.3.3 Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. 239

240 Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd: Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: 240

241 Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens

242 Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsen har på denne baggrund givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. 242

243 Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et 243

244 afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 22) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 23) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 24) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. 244

245 I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 245

246 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTNEBOL. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er ikke obligatorisk for denne fordringstype, idet fordringstypen er afgrænset til alene at indeholde tilbagebetalingskrav, hvor ydelsen er udbetalt i medfør af aktivlovens Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsens kap. 4, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. 246

247 Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt forfaldsdatoen som følge af ovenstående falder på en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes denne til førstkommende hverdag. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling hjælp til boligudgifter efter aktivlovens 34, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år. 247

248 4.12 Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 19) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 20) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTNEBOL. 248

249 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Hjælpen, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 34 i aktivloven og boligstøttebekendtgørelsen. Der ses ikke i lovgivningen at være taget eksplicit stilling til hvilket beløb, hjælpen maksimalt kan udgøre. Af boligstøttebekendtgørelsens 5 fremgår, at støtten svarer som udgangspunkt til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger grænsebeløbene fastsat i boligstøttebekendtgørelsen, jf. 5. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 249

250 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse, skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 250

251 5.11 Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15 og R_6_16: Stiftelsesdatoen skal tidligst være 10 dage før periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydet hjælp til boligudgifter, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut. 251

252 Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring 5.14 Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 252

253 5.19 Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 253

254 254

255 Bilag 34 Øvrige tilskud - Fejludbetaling (KTCIVIL) 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTCIVIL omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af et antal øvrige tilskud, der kan ydes til virksomheder eller borgere efter lovbekendtgørelse nr af 21. november 2016 om aktiv beskæftigelsesindsats 74, 76, 81 a, 82, 83, 98 a, 98 c, 99, 100 og 102 (herefter beskæftigelsesindsatsloven ). Kravene på tilbagebetaling regnes for at være civilretlige krav. Der er alene tale om tilbagebetaling af ydelser, der er sket som fejludbetalinger, eksempelvis hvor kommunen ved en fejl har udbetalt den samme ydelse to gange, eller hvor kommunen ved en fejl har fortsat med at udbetale en ydelse uanset, at udbetalingen ikke længere skulle gennemføres. Regelgrundlaget er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 22.1 vedr. beskæftigelseslovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af de modtagne ydelser samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 vedr. opkrævnings- og inddrivelsesregler. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Ydelser efter beskæftigelsesindsatsloven, der er omfattet af denne fordringstype De ydelser, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet af fejludbetalingen, er ydet i medfør af følgende bestemmelser i beskæftigelsesindsatsloven: Hjælpemidler: - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100. Befordringsgodtgørelse: 255

256 - Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82. Godtgørelse: - Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83. Øvrige tilskud: - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a. - Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a. - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c. - Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens Ydelser der ikke er omfattet af denne fordringstype Fordringstypen omfatter ikke følgende krav: - Fordringer vedrørende erstatning for ydelser ydet efter beskæftigelsesindsatsloven, aktivloven og kontantydelsesloven, der er pådømt under en straffesag om socialt bedrageri, jf. bilag 37. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag

257 - Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag

258 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag 31. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Beskæftigelsesindsatslovens anvendelsesområde Beskæftigelsesindsatsloven tager sit udgangspunkt i den overordnede politiske målsætning om at få flere i arbejde. Ifølge formålsbestemmelsen i lovens 1 er hensigten bag loven bl.a. at bistå kontanthjælpsog integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse for at fremme selvforsørgelsen samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Loven indgår som en del af den redskabsvifte, der kan anvendes af kommunerne og arbejdsformidlingen og består som udgangspunkt af tre tilbud: Vejledning og opkvalificering, Virksomhedspraktik og Ansættelse med løntilskud. Tilbuddene kan gives til dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, personer under revalidering, personer, der får førtidspension efter lov om social pension, som ønsker at komme i deltidsbeskæftigelse, samt nyuddannede personer med handicap. Samtidig er indført en generel bestemmelse om, at alle ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan forud for tilbud. 258

259 Lovgivningen giver blandt andet mulighed for at yde tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt til en såkaldt mentorordning. Tilskud kan ydes både til personer, der deltager i tilbud, og personer, der er ansat eller opnår ordinær ansættelse. Derudover er der blandt andet mulighed for at yde tilskud til opkvalificering ved ordinær ansættelse af personer, der er lovens målgruppe samt tilskud til støtte til opkvalificering af beskæftigede, der er afskedigede, men endnu ikke fratrådte Hjælp til arbejdsredskaber m.v. efter 74. Af beskæftigelsesindsatslovens 74 fremgår: Jobcenteret kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Stk. 2. Jobcenteret giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Stk. 3. Jobcenteret giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. Ifølge bestemmelsen kan jobcenteret give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, og dette kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Der ses ikke i lovgivningen at være fastlagt nærmere retningslinjer eller regler om størrelsen på hjælpen eller tidspunktet for udbetalingen af hjælpen Hjælp til udgifter til hjælpemidler mv. efter 76 Af beskæftigelsesindsatslovens 76 fremgår: I forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet. Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Stk. 3. Til personer, der er omfattet af 2, nr. 4, 11 og 14, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det 259

260 samme gælder for personer, der er omfattet af 2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne. Stk. 4. Til personer, der er omfattet af 2, nr. 4, 11 og 14, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance. Ifølge bestemmelsen kan kommunerne yde tilskud til hjælpemidler til personer, der deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 10-12, med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet, samt give støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, såfremt personen er omfattet af beskæftigelsesindsatslovens 2, nr. 4, 11 og 14. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger, udgifter til børnepasning, udgifter til indkvartering, udgifter til dobbelthusførelse, tilskud til personlig assistent mv. Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, idet tilskud til undervisningsmateriale dog kan beregnes på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen, jf. 119 i bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018 (herefter beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen ). Der ses hverken i beskæftigelsesindsatslovens eller i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af ydet tilskud eller regler om størrelsen på hjælpen Tilskud til udgifter til hjælpemidler med henblik på fastholdelse af beskæftigelse efter 100 Af beskæftigelsesindsatslovens 100 fremgår: Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at 1) Tilskuddet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller 2) Redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen Stk. 3. Bestemmelserne i 76, stk. 2, 2. pkt., og 77, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler. 260

261 Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af redskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, idet tilskud til undervisningsmateriale dog kan beregnes på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen, jf. 119 i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen. Der ses hverken i beskæftigelsesindsatslovens eller i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af ydet tilskud eller regler om størrelsen på hjælpen Befordringsgodtgørelse efter 82 Af beskæftigelsesindsatslovens 82 fremgår: Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-5 og 11-14, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, personer, der er omfattet af 2, nr. 1, og som deltager i jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og personer, der er omfattet af 2, nr. 7, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-3, 12 og 13, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse. Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud og jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, godtgøres 1,00 kr. pr. kilometer (2011-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag. Stk. 3. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-4, 7 og 11-14, har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af 2, nr. 5, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for befordringsgodtgørelse. Personer, der bl.a. deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel mfl., har ret til befordringsgodtgørelse efter nærmere fastsatte betingelser i 82, stk. 1-5, samt beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen. Udbetaling af befordringsgodtgørelse sker bagudrettet i medfør af 123, stk. 3, i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen: 261

262 Stk. 3. Udbetaling af befordringsgodtgørelsen sker bagudrettet på baggrund af personens ansøgning. Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb. Der ses hverken i beskæftigelsesindsatslovens eller i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af ydet tilskud Godtgørelse efter beskæftigelsesindsatslovens efter 83 Af beskæftigelsesindsatslovens 83 fremgår bl.a.: Personer, der er omfattet af 2, nr. 2, 3 og 11-14, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. 82, stk. 1. Stk. 2. ( ) Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at beløbet på kr. i stk. 1 kan hæves til kr. Personer, som er omfattet af beskæftigelsesindsatslovens 2, nr. 2, 3 og 11-14, og som deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 10 om vejledning og opkvalificering samt kapitel 11 om virksomhedspraksis og nytteindsats, kan få udbetalt godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Godtgørelsen anvendes ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km, som dækkes af beskæftigelsesindsatslovens 82, stk. 1. Kommunen fastsætter selv nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen, jf. beskæftigelsesindsatslovens 83, stk. 2. Godtgørelsen kan efter jobcenterets vurdering udgøre op til kr ,- om måneden, idet beskæftigelsesministeren ikke ses at have fastsat nærmere regler, om at beløbet kan hæves til kr ,- om måneden, jf. beskæftigelsesindsatslovens 83, stk. 4. Fordringshaver har oplyst, at det månedlige beløb kan være højere, eksempelvis dækkende rejsekort eller sikkerhedssko mv. Der ses hverken i beskæftigelsesindsatslovens eller i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af ydet tilskud Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler efter 81 a Af beskæftigelsesindsatslovens 81 a fremgår: En virksomhed og jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel

263 Stk. 2. Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytte en mentor efter kapitel 9 b. Stk. 3. Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3. Reglen om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler findes i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 14 om tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v. Tilskuddet er nærmere reguleret i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen, jf. beskæftigelsesindsatslovens 81 a, stk. 3. Partnerskabsaftalen fastsætter de overordnede rammer for indsatsen, herunder de økonomiske rammer og rammerne for køb af uddannelse for de aftalte forløb. Virksomhederne kan herefter i højere grad selv tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats for ledige, der er i virksomhedspraktik. Hvis en virksomhed og jobcenteret indgår en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik, kan virksomheden i den forbindelse få tilskud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og opkvalificeringsforløb samt mentoring, samt til faktisk afholdte udgifter til administration, jf. beskæftigelsesindsatslovens 81 a, stk. 3. Som grundlag for udbetaling af tilskud skal virksomheden dokumentere de faktiske udgifter til uddannelse og til administration, jf. beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsens 122. Der ses hverken i beskæftigelsesindsatslovens eller i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af ydet tilskud Jobrotationsydelse til private og offentlige arbejdsgivere 98 a Af beskæftigelsesindsatslovens 98 a fremgår: Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede. Der kan dog ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse, den beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, og hvis der er tale om en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Stk. 2. Jobrotationsydelsen udgør 173,09 kr. (pr. 1. januar 2013) for hver time, en beskæftiget er i uddannelse og der samtidig er ansat en vikar. Jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, der indgår aftale om en jobrotationsordning, der påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2013 og indtil den 1. juli 2014, udgør dog 194,84 kr. (pr. 1. januar 2013). 263

264 Stk. 3. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at 1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år, 2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden, 3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, 4) der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12 og 5) arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation. Stk. 4. Har den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, bortset fra betingelsen i stk. 3, nr. 1, 2. led, om, at uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Stk. 5. Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter denne bestemmelse. Reglen findes i beskæftigelsesindsatslovens afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede, kapitel 18 om jobrotation. Jobrotationsydelsen er nærmere reguleret i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen, jf. beskæftigelsesindsatslovens 98 a, stk. 6. Offentlige og private arbejdsgivere, som sender faglærte eller ufaglærte beskæftigede på videreuddannelse eller i opkvalificering, har ret til at få udbetalt jobrotationsydelse af jobcentret, når der samtidig ansættes en ledig som vikar for de beskæftigede, jf. beskæftigelsesindsatslovens 98 a, stk. 1. Afgørende for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse i projektperioden, er, at der er en time til timerelation mellem beskæftigede på uddannelse og vikaren/vikarerne. Har arbejdsgiveren en vikar ansat ud over det antal timer, som den beskæftigede deltager i uddannelse, kan der ikke udbetales jobrotationsydelse for disse timer. Jobrotationsydelsen udgør et beløb for hver time, en beskæftiget er i uddannelse, og hvor der samtidig er ansat en vikar, jf. beskæftigelsesindsatslovens 98 a, stk. 2. Jobrotationsydelsen udgør 173,09 kr. (pr. 1. januar 2013) (188,73 kr. for 2018) pr. time. Jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, der indgår aftale om en jobrotationsordning, der påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2013 og indtil den 1. juli 2014 udgør dog 194,84 kr. (pr. 1. januar 2013) (212,61 kr. for 2018). Der ses hverken i beskæftigelsesindsatslovens eller i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af ydet jobrotationsydelse. 264

265 2.1.8 Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne efter 98 c Af beskæftigelsesindsatslovens 98 c fremgår: Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har efter reglerne i stk. 3 og 98 d-98 g ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler. Stk. 3. Tilskuddet ydes efter Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte. Reglen findes i beskæftigelsesindsatslovens afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede, underafsnit om tilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med voksne. Der ses ikke at være udstedt bekendtgørelser, der indeholder yderligere regler om tilskuddet. Det følger af beskæftigelsesindsatsloven, at arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne har ret til tilskud til den løn, som de betaler til personen i praktikperioden, jf. nærmere 98 c, stk. 1. Afgørelse om hvorvidt tilskud skal gives, træffes af den kommune, hvor praktikstedet er beliggende, jf. 98 f, stk. 1. Tilskuddet udgør i medfør af beskæftigelsesindsatsloven 98 g, stk. 1, 40 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgivere for personer omfattet af 98 e, stk. 1. For personer omfattet af 98 e, stk. 2, udgør tilskuddet 30 kr. pr. time i praktiktiden. Tilskuddet udbetales af jobcenter som et beløb pr. time i praktikperioden, jf. beskæftigelsesindsatslovens 98 g, stk. 1. Tilskuddet er månedsvis bagudbetalt efter anmodning fra arbejdsgiveren, jf. beskæftigelsesindsatslovens 98 g, stk. 3. Der ses ikke i beskæftigelsesindsatsloven at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af ydet tilskud til løn Tilskud til udgifter ved opkvalificering af person uden løntilskud efter 99 Af beskæftigelsesindsatslovens 99 fremgår bl.a.: I forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved opkvalificering af 265

266 1) personer, der er omfattet af 2, nr. 1, og som forud for ansættelsen har haft mindst 12 måneders sammenlagt ledighed, dog 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig, 2) personer, der er omfattet af 2, nr. 2, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig, 3) personer, der er omfattet af 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, 4) personer, der er omfattet af 2, nr. 12 og 13, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, 5) personer, der er omfattet af 2, nr. 2 og 3, og som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer, og 6) personer, der er omfattet af 2, nr. 4-6 og 8. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifter ved opkvalificering, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private arbejdsgivere. Reglen findes i beskæftigelsesindsatslovens afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede underafsnit om opkvalificering ved ansættelse. Tilskud til opkvalificering er nærmere reguleret i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen, jf. beskæftigelsesindsatslovens 99, stk. 3. Formålet med tilskud til opkvalificering til ansættelse er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse samt at øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen. I forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen, jf. beskæftigelsesindsatslovens 99, stk. 1. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter, jf. beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsens 135, stk

267 Der ses hverken i beskæftigelsesindsatslovens eller i beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af tilskud til opkvalificering ved ansættelse Tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse efter 102 Af beskæftigelsesindsatslovens 102 fremgår bl.a.: Ved større afskedigelser kan jobcenteret tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden. Jobcenteret kan herudover yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Stk. 2. I opsigelsesperioden har beskæftigede, jf. stk. 1, hvis de anmoder jobcenteret om det, ret til at få udarbejdet en plan for, hvordan de hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes, senest 2 uger efter at den beskæftigede har anmodet herom. Stk. 3. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan dog på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., fravige bestemmelsen i stk. 3 om mindst 50 pct. eller mindst 100 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang. Reglen findes i beskæftigelsesindsatslovens afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede underafsnit om opkvalificering ved afskedigelse. Der ses ikke at være udstedt bekendtgørelser, der indeholder yderligere regler om tilskuddet. Formålet med tilskud til opkvalificering ved afskedigelse er, at de afskedigede hurtigst muligt bringes i anden beskæftigelse samt at understøtte de mulighederne for at skifte til en anden branche eller jobområde. Ved større afskedigelser kan jobcenteret yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger, jf. beskæftigelsesindsatslovens 102, stk. 1. Der ses ikke i beskæftigelsesindsatslovens at være fastsat særskilte regler om tilbagebetaling af ydet støtte til opkvalificering. 2.2 Opkrævnings- og inddrivelsesregler 267

268 2.2.1 Tilbagesøgningskrav efter beskæftigelsesindsatsloven Fordringerne udgør tilbagebetalingskrav af ydelser ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, 76, 81 a, 82, 83, 98 a, 98 c, 99, 100 og 102. Der ses ikke i beskæftigelsesindsatsloven eller beskæftigelsesindsatsbekendtgørelsen at være fastsat nærmere regler om tilbagebetaling af de modtagne ydelser omfattet af denne fordringstype. Som konsekvens heraf kan der alene opstå et tilbagesøgningskrav af den udbetalte ydelse efter dansk rets almindelige regler om condictio indebiti, jf. nærmere nedenfor, idet kravet om tilbagebetaling af ydelsen savner særskilt/konkret hjemmel. Der er således tale om et civilretligt krav. Reglerne om condictio indebiti er et udtryk for den situation, at Fordringshaver har betalt en ydelse (et beløb) til skyldner, der ikke skulle betales, hvormed modtageren af betalingen har modtaget en ydelse, der ikke var berettiget. Den, der har udbetalt ydelsen kan kræve ydelsen tilbagebetalt, såfremt forudsætningerne herfor er opfyldt. Som udgangspunkt kan en fejlagtigt udbetalt ydelse kræves tilbagebetalt, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt 1) modtager har haft direkte viden om, at beløbet var uberettiget modtaget, 2) modtager burde have vidst, at modtagelsen af beløbet ikke var berettiget, 3) udbetalingen beror på fejlagtige oplysninger fra modtageren af ydelsen, 4) Fordringshaver har ved udbetalingen taget forbehold for endeligheden af udbetalingen, 5) Fordringshaver har umiddelbart efter udbetalingen af ydelsen har fortaget reklamation, og dermed gjort modtageren opmærksom på, at udbetalingen var fejlagtig Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk Fordringstypens klassificering som civilretligt krav Såfremt en fordring kan klassificeres som værende civilretligt, er det som udgangspunkt omfattet af bilag 1 i gældsinddrivelsesloven. Dette vil indebære, at der, som hovedregel, ikke vil kunne foretages lønindeholdelse eller udpantning for kravet efter henholdsvis 10 og 11 i gældsinddrivelsesloven, jf. bilag 1 i gældsinddrivelsesloven. Dog findes der nogle undtagelser til denne hovedregel, der medfører, at der for visse fordringer, uanset deres klassificering som en civilretlige fordring, kan foretages lønindeholdelse eller udpantning. En civilretlig fordring er ifølge forarbejderne til gældsinddrivelsesloven karakteriseret ved, at en uenighed mellem den relevante myndighed og skyldner om fordringens berettigelse typisk vil være et domstolsanliggende, da der ikke i det administrative klagesystem er mulighed for at få afklaring. Gældsinddrivelsesloven indeholder i dag en negativ afgrænsning af de fordringer, der kan klassificeres som værende civilretlige, og som derfor ikke er underlagt de sædvanlige inddrivelsesskridt i form af udpantning og lønindeholdelse. Dette indebærer, at der for den enkelte fordring må foretages en konkret 268

269 vurdering af, om den pågældende fordring kan anses som værende civilretligt eller ej og - i bekræftende fald - om det kan anses for at være omfattet af en af undtagelserne i bilag 1. Som anført ovenfor i afsnit er der ikke af beskæftigelsesindsatsloven fastsat bestemmelser om tilbagebetaling af tilskud efter denne fordringstype. Afgørelser om tilbagebetaling af tilskud efter beskæftigelsesindsatsloven som følge af fejludbetalinger er således civilretlige krav, som ikke er omfattet af en af undtagelserne oplistet i I., a., I.-VI. eller II., a., I.-VI., i bilag 1 i gældsinddrivelsesloven. Derfor kan der ikke foretages lønindeholdelse eller udpantning efter henholdsvis 10 og 11 i gældsinddrivelsesloven for fordringer omfattet af [KTCIVIL]. 3. FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for krav omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. 269

270 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Fordringshaver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor fordringen forfalder. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 7) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 8) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 9) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dagen for udløbet af betalingsfristen i dommen eller forliget, dvs. den sidste dato, hvor betaling regnes for rettidig (forfaldsdatoen), jf. forældelseslovens 2, stk. 1. Eksempel: Dom afsiges den 1. oktober Betalingsfristen (eksekutionsfristen) er 14 dage. Datoen for dommens afsigelse medregnes ikke ved beregning af betalingsfristen. Betalingsfristens sidste dag er som følge heraf den 15. oktober Forfaldsdato regnes for at være det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver kan kræve fordringen betalt. Forfaldsdatoen vil i det konkrete eksempel være den 15. oktober Forældelsen beregnes fra den 16. oktober 2018, da forfaldsdatoen ikke medregnes. Den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig er den 15. oktober Fordringen vil således være forældet den 16. oktober Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 270

271 3.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis fordringen forfalder til betaling den 11. oktober 2017, beregnes forældelsesfristen først fra den 12. oktober Den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig er den 11. oktober Fordringen vil således være forældet den 12. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. 271

272 Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTCIVIL. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: befordringsgodtgørelse, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Fordringstypen omfatter både krav, hvor der er tale om engangsudbetalinger og krav, hvor der er tale om periodevise udbetalinger. På baggrund af oplysninger fra kommunerne er følgende ydelser som udgangspunkt engangsydelser: - befordringsgodtgørelse efter 82, - godtgørelse efter 83, - støtte til hjælpemidler efter 74, 76 og 100, - øvrige ydelser efterbeskæftigelsesindsatslovens 81 a, 99 og 102. Det kan dog ikke udelukkes, at disse ydelser også kan dække over en nærmere angiven periode. 272

273 På baggrund af det retlige grundlag og oplysninger fra kommunerne er følgende ydelser som udgangspunkt periodevis udbetalt: - tilskud til virksomheders uddannelsesaftaler efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, der er månedsvis bagudbetalt, jf. beskæftigelsesindsatslovens 98 g, stk. 3 (retligt grundlag), - godtgørelse efter beskæftigelsesindsatslovens 83. Der kan her være tale om periodevise udbetalinger der maksimalt vil være på en måned (oplysning fra kommunerne) - jobrotationsydelse efter 98 a. Der formodes, at der for disse krav vil være tale om månedsvis bagudbetalte ydelser. Det kan dog ikke udelukkes, at disse ydelser også kan udbetales som engangsudbetalinger. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at periodevise fordringer maksimalt kan have en længde på en måned. I disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan for flere af de periodevise fordringer dog være kortere end en måned. Fordringernes perioder kan som udgangspunkt ikke krydse et kalenderår. For engangsudbetalinger vil kravet være et punkt i tid. I disse tilfælde vil periode start og periode slut være udtryk for samme dag. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Regelgrundlaget ses ikke at indeholde bestemmelser om forfaldsdato for tilbagebetalingskrav. Som følge heraf anses kravet for forfaldent på samme tidspunkt, som kravet stiftes. Feltet skal således udfyldes med en dato, som svarer til stiftelsesdatoen. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. 273

274 I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen Feltet udfyldes med CPR eller CVR/SE-nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt anføre den dato, hvor fordringen forælder, hvilket er den dato, hvor forældelsesfristen udløber, det vil sige den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal være indeholdt i feltet, men den forældelsesdato, der gælder, når fordringen oversendes til RIM. Dette har relevans i tilfælde, hvor forældelsen har været suspenderet eller afbrudt. Forældelsesdatoen beregnes som 3 år fra forfaldsdatoen, medmindre der i opkrævningen er sket forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. I disse tilfælde skal fordringshaver selv beregne og indsætte den nye forældelsesdato. Feltet skal således udfyldes med den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 21) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 22) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. 274

275 Det skyldes, at forældelsesfristen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTCIVIL. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt

276 5.4 Regel-ID R_2_3 og R_2_3A: Forældelsesdatoen skal senest være lig med forfaldsdato plus 4 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver skal anføre forældelsesdatoen som 3 år efter forfaldsdatoen. Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer omfattet af denne fordringstype er 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 3 år fra forfaldsdatoen. For at tage højde for forældelsesafbrydelse som følge af eksempelvis afdragsordninger, indstilles indgangsfilteret således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ligger senere end forfaldsdato plus 4 år vil give en fejlmeddelelse og sendes i høring. Eksempelvis vil en fordring med oprindelig forfaldsdato den 1. januar 2017 bestå reglen, hvis den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato er den 1. januar Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.5 Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at modtagelsesdatoen skal ligge forud for eller være sammenfaldende med forældelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse. Såfremt reglen ikke overholdes, vil fordringen blive afvist, jf. Aftalens pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 276

277 5.7 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Det er mellem Aftalens parter aftalt, at indgangsfilteret indstilles med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Grænsen er sat med henblik på at undgå fejlindtastninger i feltet, hvor der samtidig kan modtages de fleste fordringer i fordringstypen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.8 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.9 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 277

278 5.12 Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_3 og R_6_4: Forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Der er ikke af det retlige grundlag fastsat en anden forfaldsdato for fordringer af denne fordringstype. På denne baggrund, er indgangsfilteret sat op således, at forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med stiftelsesdatoen Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen kan tidligst være sammenfaldende med, og kan ligge senere end periode start Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydelser efter beskæftigelsesindsatsloven, der er civilretlige krav, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være sammenfaldende med periode start Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens parter aftalt, at perioden for ydelser efter denne fordringstype maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start. 278

279 Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 5.17 Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 279

280 5.22 Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: befordringsgodtgørelse, jnr xxxx. 280

281 281

282 Bilag 35 Revalidender, etablering af virksomhed (KTSE- REV) 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTSEREV omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet tilskud til etablering af selvstændig virksomhed for revalidender ydet efter lov om aktiv socialpolitik 65. Ydelsen kan ydes både som brutto- og nettoydelser. Tilskuddet, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af 65 i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ). Regelgrundlaget er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2 2.1om aktivlovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget tilskud til etablering af selvstændig virksomhed samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelserne kan ydes både som brutto- og nettoydelser. Ydelsen er kun skattepligtig for modtageren, når der er tale om et bruttobeløb. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. støtte ydet efter serviceloven: - Fordringer på tilbagebetaling af støtte ydet i form af lån til anskaffelse af bil i medfør af servicelovens 114, jf. bilag 44 og bilag Fordringer på tilbagebetaling af rentefri lån ydet i medfør af aktivlovens 65, jf. bilag 46 og bilag 47. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag

283 - Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag

284 - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag 36. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag

285 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. 285

286 Aktivlovens kap. 6 omhandler revalidering, herunder regler om tilskud i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed. Af 65 fremgår: Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørger sig selv og sin familie. Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt Ifølge bestemmelsen kan kommunen give en revalidend støtte i form af tilskud til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende bl.a. har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden. Ifølge aktivlovens 65 kan kommuner også give støtte til forsørgelse, hvor et eventuelt tilbagebetalingskrav skal oversendes i fordringstypen KTSEREV og støtte til lån til etablering, hvor et eventuelt tilbagebetalingskrav skal oversendes i fordringstypen KTSEREV. Tilskuddet omfattet af denne fordringstype er således tilbagebetaling af tilskud, de er ydet til at etablere selvstændig virksomhed og kan efter det oplyste bl.a. omfatte anskaffelse af bil, værktøj, maskiner og lignende, inventar, varelager lejeudgifter, beløb til sikring af virksomhedens drift de første måneder mv. Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes tilskuddet udbetales. Fordringshaver har oplyst, at det er karakteren af tilskuddet, der er afgørende for, hvorvidt tilskuddet udbetales som et engangsbeløb eller for en periode. Lovgivningen eller vejledningen ses heller ikke at indeholde regler om den maksimale størrelse af tilskuddet. Kommunerne har oplyst, at ydelsen både kan udbetales som en netto- eller bruttoydelse afhængigt af ydelsens karakter. 286

287 2.2 Aktivlovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens kap. 12 om Tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4. ( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for i en periode på 3 år, hvis 287

288 personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Af 93 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Aktivlovens 93 er en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Ved afgørelsen om tildeling af hjælp indgår tilbagebetaling som et vilkår, idet det dog samtidigt fremgår af aktivlovens 93, stk. 2, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen har pligt til at orientere modtageren om, hvis hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, herunder hvilket nr. i 93, stk. 1, der anvendes og baggrunden herfor. Det følger af lovforslag nr. 230 af 16. april 1997: Kravet om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er informeret. Denne dokumentation kan f.eks. ske ved, at kommunen beder modtageren om at underskrive en tilbagebetalingserklæring. En tilbagebetalingserklæring skal som hidtil opfylde formkravene i forvaltningslovens 22 og 24. Det forhold, at en modtager underskriver en tilbagebetalingserklæring, afskærer ikke den pågældende fra at klage over tilbagebetalingspligten til det sociale nævn. Af 94 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. 288

289 Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs 29, eller 4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen regulerer i hvilket dobbeltforsørgelsestilfælde, at kommunerne kan kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp. Det er i disse situationer med dobbeltforsørgelse ikke en betingelse, at modtageren er orienteret om, at hjælpen skal betales tilbage, inden hjælpen udbetales. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler. Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 289

290 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens ( ) 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig 290

291 nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ). 9 ( ) 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 291

292 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en 292

293 sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd: Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): 293

294 De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsen har på denne baggrund givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet 294

295 I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: 295

296 Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. 296

297 For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 25) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 26) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 27) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 297

298 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTSEREV. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. 298

299 Eksempel: tilskud til selvstændig virksomhed, brutto, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Fordringstypen omfatter krav, hvor der både kan være tale om en engangsudbetaling, hvorfor kravet er et punkt i tid krav, og krav, der udbetales over en periode på en måned. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. Dækker tilbagebetalingskravet flere perioder, vil kravet fortsat skulle indsendes som særskilte fordringer. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Det følger af aktivlovens 94, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter loven, såfremt en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, ægtefællebidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den tidligere udbetalte hjælp. I disse tilfælde, vil stiftelsesdatoen for kravet først være på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om udbetalingen af erstatningen/underholdsbidraget eller lignende. Eksempel: Borger modtager kontanthjælp i månederne januar, februar, marts og april. I maj måned træffes der afgørelse om, at borgeren havde været berettiget til en anden ydelse for samme periode, som der er udbetalt kontanthjælp. Den modtagne kontanthjælp skal som følge heraf tilbagebetales. Stiftelsestidspunktet for tilbagebetalingskravet for kontanthjælpen vil være tidspunktet for afgørelsen om, at der var ret til en anden ydelse. Dækker tilbagebetalingskravet flere perioder, vil kravet fortsat skulle indsendes som særskilte fordringer. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsens kap. 4, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. 299

300 Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af tilskud efter 65, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. 300

301 Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 1) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 2) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTSEREV. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 301

302 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Tilskuddet, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 65 i aktivloven. Der er ikke i 65 fastsat regler, der regulerer størrelsen af tilskuddet. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 302

303 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. 303

304 5.12 Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15 og R_6_16: Stiftelsesdatoen skal tidligst være sammenfaldende med og kan ligge senere end periode start Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydet tilskud til etablering af selvstændig virksomhed, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Det følger af aktivlovens 94, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter loven, såfremt en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den tidligere udbetalte hjælp. I disse tilfælde, vil stiftelsesdatoen for kravet først være på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om udbetalingen af erstatningen/underholdsbidraget eller lignende. Eksempel: Borger modtager kontanthjælp i månederne januar, februar, marts og april. I maj måned træffes der afgørelse om, at borgeren havde været berettiget til en anden ydelse for samme periode, som der er udbetalt kontanthjælp. Den modtagne kontanthjælp skal som følge heraf tilbagebetales. Stiftelsestidspunktet for tilbagebetalingskravet for kontanthjælpen vil være tidspunktet for afgørelsen om, at der var ret til en anden ydelse. Dækker tilbagebetalingskravet flere perioder, vil kravet fortsat skulle indsendes som særskilte fordringer. 304

305 Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være sammenfaldende med periode start. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 5.14 Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af ydet tilskud til etablering af selvstændig virksomhed for revalidender maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start. Ved fordringer, der er punkt i tid udfyldes periode start og -slut med samme dato Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer 305

306 afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: tilskud til selvstændig virksomhed, brutto, jnr xxxx. 306

307 307

308 Bilag 36 Hjælp i særlige tilfælde (KTNESÆR) 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTNESÆR omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af hjælp, der gives i særlige tilfælde til enkeltudgifter, midlertidig hushjælp, sygebehandling mv., tandpleje, særligt vedrørende børn og hjælp til flytning, ydet efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Ydelserne ydes som nettobeløb. De ydelser, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af følgende bestemmelser i kap. 10 i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ): - Hjælp i særlige tilfælde, enkeltudgifter ydet efter aktivlovens Hjælp i særlige tilfælde, midlertidig hushjælp ydet efter aktivlovens 81 a. - Hjælp i særlige tilfælde, sygebehandling mv. ydet efter aktivlovens Hjælp i særlige tilfælde, tandpleje ydet efter aktivlovens 82 a. - Hjælp i særlige tilfælde, særligt vedrørende børn ydet efter aktivloves Hjælp i særlige tilfælde, særligt vedrørende børn ydet efter aktivloves Hjælp i særlige tilfælde, hjælp til flytning ydet efter arkivlovens 85. Regelgrundlaget for de enkelte ydelsestyper, som er nævnt ovenfor, er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.1 om aktivlovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget forsørgelseshjælp samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelserne udbetales som nettoydelser og er dermed ikke skattepligtige for modtageren. 308

309 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52 jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 a jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1 jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag 25 - Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens 23 og 24, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til visse persongrupper ydet efter aktivlovens 27 og 27 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlig støtte til personer under revalidering ydet efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag

310 Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): 310

311 - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. Aktivlovens kap. 10 omfatter hjælp der gives i særlige tilfælde til enkeltudgifter, midlertidig hushjælp, sygebehandling mv., tandpleje, særligt vedrørende børn og hjælp til flytning Hjælp i særlige tilfælde, enkeltudgifter ydet efter 81. Af 81 fremgår: 311

312 Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Ifølge bestemmelsen kan kommuner yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden, dvs. at afholdelse af udgiften vil bringe den pågældende og familiens økonomiske situation ud af balance. Der skal være tale om uforudset situation, eksempelvis en skilsmisse. Det vil bero på en konkret vurdering, hvad kommunerne yder hjælp til. Som eksempel kan nævnes nødvendige udgifter opstået efter brand, oversvømmelser, tyveri, transportudgifter til behandling samt undtagelsesvis hjælp til betaling af huslejerestancer eller andre truende gældsposter, jf. vejledning nr af 20. december Der kan ligeledes ydes hjælp til boligindskud eller ydelser, der kan sidestilles hermed efter aktivlovens 81, i de tilfælde, hvor betingelserne til boligindskud efter aktivlovens bestemmelser om flyttehjælp i 85 ikke er opfyldt, herunder, at hjælpen ikke vil medføre en væsentlig forbedring af modtagerens eller dennes families boligforhold. Hjælp til boligindskud eller ydelser, der kan sidestilles er omfattet af et obligatorisk tilbagebetalingskrav, i medfør af aktivlovens 92, stk. 1, 2. pkt. Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes hjælpen udbetales. Fordringshaver har oplyst, at der vil være tale om enkeltudbetalinger. Der ses heller ikke i lovgivningen at være fastsat regler for den maksimale størrelse af hjælpen Hjælp i særlige tilfælde, midlertidig hushjælp ydet efter 81 a. Af 81 a fremgår: Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning eller lignende. Kommunen skal særlig rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen jf. 99, stk

313 Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget. Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne. Ifølge bestemmelsen kan kommuner yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygges, at personen udsættes af boligen. Hjælpen er subsidiær ift. anden hjælp efter loven og kan gives med tilbagebetalingspligt efter aktivlovens 93 og 94, jf. vejledning nr af 20. december Hjælpen kan ydes løbende, idet den dog skal være af midlertidig karakter, jf. vejledning nr af 20. december 2016: Kommunen kan efter 81 a yde løbende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode til personer, der er udsættelsestruede pga. huslejerestance. Kommunen er dermed ikke begrænset af, at hjælpen kun kan ydes til enkeltudgifter. Hjælpen skal dog være midlertidig og kan derfor ikke indgå som en vedvarende hjælp til huslejen. Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes hjælpen udbetales. Fordringshaver har oplyst, at der er tale om udbetalinger dækkende for en periode. Der ses heller ikke i lovgivningen at være fastsat regler for den maksimale størrelse af hjælpen Hjælp i særlige tilfælde, sygebehandling mv. ydet efter 82. Af 82 fremgår: Kommuner kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. Ifølge bestemmelsen kan kommuner yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Det er en betingelse for at yde hjælpen, at der er tale om sygebehandling. Køb af briller anses i den sammenhæng for sygebehandling. Behandling for overvægt kan ikke anses for at være en sygdom, idet behandlingen dog kan være sygebehandling, hvis behandlingen er et led i behandlingen af andre sygdomme, jf. vejledning nr af 20. december

314 Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes hjælpen udbetales. Fordringshaver har oplyst, at der både kan være tale om enkeltudbetalinger samt udbetalinger dækkende for en periode. Der ses heller ikke i lovgivningen at være fastsat regler for den maksimale størrelse af hjælpen Hjælp i særlige tilfælde, tandpleje ydet efter 82 a. Af 82 a fremgår: Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, og de opfylder de økonomiske betingelser for at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Stk. 2. For personer, som er fra 18 år til og med 24 år, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. Af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Stk. 3. For personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som modtager integrationsydelse efter 22, og som ikke modtager danskbonus efter 22, stk. 4-8, eller som modtager uddannelseshjælp efter 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Stk. 4. For personer, som er 25 år eller derover, og som ikke er omfattet af stk. 3, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Stk. 5. Den årlige egenbetaling efter stk. 2-4 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året. Stk. 6. Kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2-4, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om ansøgeren ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens afgørelse. Stk. 7. Modtagere af tilskud efter stk. 1-6 kan søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter 82. Ansøgning herom skal være indgivet, før behandlingen udføres. 314

315 Stk. 8. Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte, herunder efter 99 i lov om social service, særlig oplyse om muligheden for tilskud til betaling for tandpleje efter stk Ifølge bestemmelsen kan kommunerne yde tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Tilskuddet ydes til alle former for forebyggende og behandlende tandpleje, jf. vejledning nr af 20. december Der ydes tilskud til den del af tandbehandlingen, som overstiger en egenbetaling på 600 kr. pr. år, idet kommunen dog skal forhåndsgodkende tilskuddet, hvis den samlede udgift for det samlede behandlingsforløb overstiger kr., jf. aktivlovens 82a, stk Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes hjælpen udbetales. Fordringshaver har oplyst, at der både kan være tale om enkeltudbetalinger samt udbetalinger dækkende for en periode. Der ses heller ikke i lovgivningen at være fastsat regler for den maksimale størrelse af hjælpen Hjælp i særlige tilfælde, særligt vedrørende børn ydet efter 83. Af 83 fremgår: Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren, og til lignende udgifter til oprindelige forældre, der efter forældreansvarslovens 20 a får fastsat samvær med et bortadopteret barn, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan også yde hjælp til dækning af udgifter til en bopælsforælders transport af barnet i forbindelse med samvær. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Stk. 2. Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Ifølge bestemmelsen kan kommunerne yde hjælp til i) udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren og til lignende udgifter til oprindelige forældre, der efter forældreansvarslovens 20 a får fastsat samvær med et bortadopteret barn, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne og ii) rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. 315

316 Tilskuddet ydes eksempelvis til omkostninger forbundet med rejse, kost og deltagelse i aktiviteter med barnet/børnene, jf. vejledning nr af 20. december Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes hjælpen udbetales. Fordringshaver har oplyst, at der både kan være tale om enkeltudbetalinger samt udbetalinger dækkende for en periode. Der ses heller ikke i lovgivningen at være fastsat regler for den maksimale størrelse af hjælpen Hjælp i særlige tilfælde, særligt vedrørende børn ydet efter 84. Af 84 fremgår: Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet. Ifølge bestemmelsen kan kommunerne yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Hjælpen fastsættes ud fra de faktiske udgifter ved barnets forsørgelse og kan således som hovedregel ikke begrænses til en fast ydelse. Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes hjælpen udbetales. Der ses heller ikke i lovgivningen at være fastsat regler for den maksimale størrelse af hjælpen Hjælp i særlige tilfælde, hjælp til flytning ydet efter 85. Af 85 fremgår: Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Stk. 2. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Ifølge bestemmelsen kan kommunerne yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. 316

317 Hjælpen kan eksempelvis ydes som hjælp til udgifter til depositum/indskud, transport af indbo samt rejseudgifter, herunder også hjælp til flytning til udlandet, jf. vejledning nr af 20. december Hjælp til boligindskud og hjælp, der kan sidestilles hermed kan ligeledes ydes efter aktivlovens 81, såfremt betingelserne i 85 ikke er opfyldt. Uanset om hjælpen til boligindskud eller hjælp, der kan sidestilles hermed udbetales efter 81 eller 85, gælder der et obligatorisk krav om tilbagebetaling af ydelserne, i medfør af aktivlovens 92, stk. 1, 2. pkt. Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes hjælpen udbetales. Der ses heller ikke i lovgivningen at være fastsat regler for den maksimale størrelse af hjælpen. 2.2 Aktivlovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens kap. 12 om Tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4 ( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. 317

318 Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Af 92 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Den, der modtager særlig støtte efter 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Stk. 4. En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende. I medfør af 92, stk. 1, 2. pkt. er hjælp til boligindskud og ydelser, der kan ligestilles hermed obligatorisk tilbagebetalingspligtige for modtageren. Kommunen skal således ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, men skal blot i forbindelse med udbetaling af hjælpen orientere borgeren om, at hjælpen skal tilbagebetales. Ved vurderingen af, om der er tale om ydelser, der kan ligestilles med boligindskud, er det afgørende, at der er tale om hjælp til udgifter til bolig, hvor modtageren igennem hjælpen, får en opsparing, jf. forarbejderne til aktivlovens 92. Tilbagebetalingskrav efter 92, stk. 1, 2. pkt. følger i øvrigt de almindelige tilbagebetalingsbestemmelser i aktivlovens 95, som beskrevet nedenfor. Af 93 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: 318

319 Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Aktivlovens 93 er en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Ved afgørelsen om tildeling af hjælp indgår tilbagebetaling som et vilkår, idet det dog samtidigt fremgår af aktivlovens 93, stk. 2, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen har pligt til at orientere modtageren om, hvis hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, herunder hvilket nr. i 93, stk. 1, der anvendes og baggrunden herfor. Det følger af lovforslag nr. 230 af 16. april 1997: Kravet om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er informeret. Denne dokumentation kan f.eks. ske ved, at kommunen beder modtageren om at underskrive en tilbagebetalingserklæring. En tilbagebetalingserklæring skal som hidtil opfylde formkravene i forvaltningslovens 22 og 24. Det forhold, at en modtager underskriver en tilbagebetalingserklæring, afskærer ikke den pågældende fra at klage over tilbagebetalingspligten til det sociale nævn. Af 94 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 319

320 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs 29, eller 4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen regulerer i hvilket dobbeltforsørgelsestilfælde, at kommunerne kan kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp. Det er i disse situationer med dobbeltforsørgelse ikke en betingelse, at modtageren er orienteret om, at hjælpen skal betales tilbage, inden hjælpen udbetales. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt

321 2.3.2 Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens ( ). 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 321

322 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ). 9 ( ) 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på 322

323 penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. 323

324 Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd: Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: 324

325 Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsen har på denne baggrund givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den 325

326 obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: 326

327 Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 28) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 29) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 327

328 30) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. 328

329 Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTNESÆR. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: særlig hjælp til tandpleje, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). 329

330 Fordringstypen omfatter krav, hvor der er tale om en engangsudbetaling, hvorfor kravet er et punkt i tid krav. Derudover omfatter fordringstypen krav, hvor periodens længde maksimalt vil være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsens kap. 4, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og 330

331 skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af hjælp efter aktivlovens regler i kap. 10, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 3) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 4) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr

332 Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTNESÆR. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal 332

333 her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Hjælpen, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af bestemmelserne i aktivloven. Der er under det retlige grundlag, jf. afsnit 2.1.1, afsnit 2.1.2, afsnit afsnit 2.1.4, afsnit 2.1.5, afsnit og afsnit nærmere redegjort for indholdet af de enkelte bestemmelser. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 333

334 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. 334

335 Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15 og R_6_16: Stiftelsesdatoen skal tidligst være periode start og skal senest ligge samtidig med periode slut Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydet hjælp i særlige tilfælde efter aktivlovens kapitel 10, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis ydelsen udbetales bagud eller som engangsydelser, og forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Hvis ydelsen er forudbetalt, og forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være sammenfaldende med periode start, og senest være sammenfaldende med periode slut. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start. Såfremt fordringerne er punkt i tid udfyldes periode start og -slut med samme dato Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår. 335

336 5.16 Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. 336

337 Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: særlig hjælp til tandpleje, jnr xxxx. 337

338 338

339 Bilag 37 Revalidender, særlig støtte til boligudgifter (KTNESTØ). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTNESTØ omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af ydet støtte til særlige udgifter til revalidender, ydet støtte til nødvendige merudgifter til bolig til revalidender og ydet støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer, der deltager i forrevalidering, ydet efter lov om aktiv socialpolitik 63, 64 og 64 a. Ydelserne udbetales som nettobeløb. De ydelser, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, ydes i medfør af følgende bestemmelser i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ): - Fordringer på tilbagebetaling af støtte til særlige udgifter til revalidender ydet efter aktivlovens Fordringer på tilbagebetaling af støtte til nødvendige merudgifter til bolig til revalidender ydet efter aktivlovens Fordringer på tilbagebetaling af støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer, der deltager i forrevalidering ydet efter aktivlovens 64 a. Regelgrundlaget for de enkelte ydelsestyper, som er nævnt ovenfor, er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.1 om aktivlovens anvendelsesområde. Reglerne om tilbagebetaling af modtaget støtte samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. Ydelserne udbetales som nettoydelser og er derfor ikke skattepligtige for modtageren. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter aktivlovens 12 stk. 3, jf. bilag

340 - Fordringer på tilbagebetaling af revalideringsydelse ydet efter aktivlovens 52, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse ydet efter aktivlovens kap. 6 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ydet efter aktivlovens kap. 6 b, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 a, ff., jf. 74, stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob ydet efter aktivlovens 74 f, ff., jf. 74, stk. 2, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af integrationsydelse ydet efter aktivlovens 22 jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af uddannelseshjælp ydet efter aktivlovens jf. bilag 26 - Fordringer på tilbagebetaling af kontanthjælp ydet efter aktivlovens 25 jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af særlige regler om hjælp til visse persongrupper, ej optjent pensionsret ydet efter aktivlovens 27 jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af engangshjælp ydet efter aktivlovens 25 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til forsørgelse ydet efter aktivlovens 65 stk. 3, jf. bilag 28. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter aktivloven (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til boligudgifter ydet efter aktivlovens 34, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til personer under revalidering til at etablere selvstændig virksomhed ydet efter aktivlovens 65 stk. 1, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter ydet efter aktivlovens 81, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til midlertidig huslejehjælp ydet efter aktivlovens 81 a, jf. bilag

341 - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til sygebehandling m.v. ydet efter aktivlovens 82 og 82 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til særlig hjælp vedrørende børn ydet efter aktivlovens 83 og 84, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp i særlige tilfælde til flytning ydet efter aktivlovens 85, jf. bilag 36. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af alle ydelser til personer, der er ydet efter kontantydelseslovens regler herom, jf. bilag 29. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. bruttoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af fleksløntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 f, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 70 g, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 75, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af godtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 83, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. nettoydelser ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til arbejdsredskaber m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 74, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af hjælp til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger) ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 76, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter til hjælpemidler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 100, jf. bilag

342 - Fordringer på tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse m.v. ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 82, jf. bilag 34. Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedr. tilskud til virksomheder ydet efter lovbekendtgørelse nr om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) (ikke udtømmende): - Fordringer på tilbagebetaling af løntilskud ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 63, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 71, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 81 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af jobrotationsydelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 a, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 98 c, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 99, jf. bilag Fordringer på tilbagebetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved afskedigelse ydet efter beskæftigelsesindsatslovens 102, jf. bilag DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Aktivlovens anvendelsesområde Af Karnovs noter til de indledende kapitler i aktivloven, henholdsvis kap. 1 (Formål og den enkeltes ansvar), kap. 2 (Statsborgerskab og bopæl) og kap. 3 (Vejledning og opfølgning) fremgår, at der i loven bl.a. er fastsat regler for at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som opholder sig lovligt i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Det økonomiske sikkerhedsnet, hjælpens formål og kravene til den enkelte er i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2, som kræver, at der er et forsørgelsesvæsen. Dette skal garantere et eksistensminimum til enhver, som ikke kan ernære sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog under forudsætning af at den enkelte underkaster sig de forpligtelser, som loven påbyder. Modtageren har derfor et ansvar for sig selv og sin familie, men samfundet har også et ansvar. Et vigtigt led i dette er, at der også bliver gjort en indsats for at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse. Aktivlovens regler om vejledning skal medvirke til at styrke den enkeltes mulighed for fortsat at kunne forsørge sig selv og sin familie, og at forkorte og effektivisere indsatsen for personer, som i en periode skal have hjælp til forsørgelse, tilbud om aktivering eller revalidering. 342

343 Aktivlovens kap. 6 omhandler reglerne vedr. revalideringsydelser Støtte til særlige udgifter til revalidender efter 63. Støtten kan gives til at dække særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelse eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for en revalidend. Af 63 fremgår: Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ifølge bestemmelsen kan kommunerne yde støtte til særlige udgifter, bl.a. befordringsudgifter til og fra uddannelsesstedet, daglig befordring, bøger og andet undervisningsmateriale, andre udgifter, som er en følge af uddannelsen, værktøj, arbejdsredskaber eller indretninger mv., jf. vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 pkt vedrørende lov om aktiv socialpolitik. Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes støtte til særlige udgifter udbetales, men af vejledningen fremgår, at kommunerne afgør, hvorledes beløbet udbetales, dog således at modtageren (revalidenden) har mulighed for at foretage de nødvendige indkøb ved semestrets/studieårets start. Det samme gør sig gældende ved andre uddannelses- og handicapbetingede udgifter. Fordringshaver har oplyst, at der støtten normalt udbetales forud, men det kan ikke udelukkes, at variation kan forekomme. Lovgivningen eller vejledningen ses heller ikke at indeholde regler om den maksimale størrelse af støtten. Støtten ydes som en nettoydelse og er dermed ikke skattepligtig for modtageren Støtte til nødvendige merudgifter til bolig til revalidender efter 64. Af 64 fremgår: Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter 52, stk. 2, nr Ifølge bestemmelsen kan kommunerne give et skattefrit tilskud til revalidendens faktiske nettoboligudgift, hvis boligudgiften på grund af revalidendens nedsatte funktionsevne ligger over, hvad der i almindelighed kan afholdes inden for den nedsatte revalideringsydelse. Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes støtten udbetales, men af vejledningen fremgår, at kommunerne afgør, hvorledes beløbet udbetales. Fordringshaver har oplyst, at støtten normalt udbetales månedsvis forud, men det kan ikke udelukkes, at variation kan forekomme. Lovgivningen eller vejledningen ses heller ikke at indeholde regler om den maksimale størrelse af støtten. Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår dog retningslinjer for, hvorledes støtten skal opgøres, idet 343

344 støtten som udgangspunkt skal udgøre det beløb, boligen i et botilbud var dyrere end en lejebolig på det almindelige boligmarked for en ung uden handicap Støtte til nødvendige merudgifter til bolig til person, der deltager i forrevalidering 64 a Af 64 a fremgår: Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som har modtaget uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetsillæg efter 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, 2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og 3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde. Stk. 2. Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger kr. pr. måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvos forrevalideringen ophører. Stk. 3. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig Kommuner kan give støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter aktivlovens kapitel 6, og som har modtaget uddannelseshjælp eller aktivitetstillæg i sammenlagt seks måneder, og som opfylder de i aktivlovens 64 a yderligere fastsatte betingelser. Bestemmelsen er en konsekvens af, at kontanthjælpen afskaffedes for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målgruppen for tilskud til nødvendige merudgifter til bolig er ude- eller hjemmeboende modtagere af uddannelseshjælp under 25 år, som er aktivitetsparate, og som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deltager i forrevalidering efter kapitel 6. Den unge under 25 år, som opfylder betingelserne, kan modtage tilskud til nødvendige udgifter til bolig, jf. stk. 2, når den pågældende har modtaget uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Ifølge 64 a, stk. 2, udbetales tilskuddet i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter 23 og 24. Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet vil således være månedligt bagudbetalt. Tilskuddet kan ikke overstige kr ,- pr. måned og kan højest udbetales i 12 sammenhængende måneder. 344

345 2.2 Aktivlovens tilbagebetalingsbestemmelser Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger af aktivlovens kap. 12 om Tilbagebetaling m.v. Reglerne omfatter både en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling og en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, hvor kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Af 91 (obligatorisk bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 74 d, stk. 4, og 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens 49, stk. 2, eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i 10 f. Stk. 4. ( ) Aktivlovens 91 er en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen omfatter alle ydelser efter aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5 (straffedom), uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode, jf. aktivlovens 91, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp), kapitel 6 (revalidering), kapitel 6 a (ressourceforløbsydelse), kapitel 6 b (ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb) og kapitel 7 (ledighedsydelse), hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter 22, stk. 2 og 3, for i en periode på 3 år, hvis 345

346 personen ved endelig dom findes at have overtrådt nogle nærmere bestemmelser i straffeloven, jf. 10 f, jf. aktivlovens 91, stk. 3. Af 93 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Aktivlovens 93 er en fakultativ tilbagebetalingsbestemmelse, dvs. at kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Ved afgørelsen om tildeling af hjælp indgår tilbagebetaling som et vilkår, idet det dog samtidigt fremgår af aktivlovens 93, stk. 2, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen har pligt til at orientere modtageren om, hvis hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, herunder hvilket nr. i 93, stk. 1, der anvendes og baggrunden herfor. Det følger af lovforslag nr. 230 af 16. april 1997: Kravet om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er informeret. Denne dokumentation kan f.eks. ske ved, at kommunen beder modtageren om at underskrive en tilbagebetalingserklæring. En tilbagebetalingserklæring skal som hidtil opfylde formkravene i forvaltningslovens 22 og 24. Det forhold, at en modtager underskriver en tilbagebetalingserklæring, afskærer ikke den pågældende fra at klage over tilbagebetalingspligten til det sociale nævn. Af 94 (fakultativ bestemmelse) følger bl.a.: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. 346

347 Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter 25 a. Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs 29, eller 4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen regulerer i hvilket dobbeltforsørgelsestilfælde, at kommunerne kan kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp. Det er i disse situationer med dobbeltforsørgelse ikke en betingelse, at modtageren er orienteret om, at hjælpen skal betales tilbage, inden hjælpen udbetales. 2.3 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens opkrævningsregler. Fordringerne opkræves efter reglerne i aktivlovens 95, hvoraf fremgår: Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Reglen indebærer, at der fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som tidligere skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 347

348 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet, jf. aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 stk. 1. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt Tilbagebetalingsbekendtgørelsens opkrævningsregler. Af tilbagebetalingsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende: 1: Kommunen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2: Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens ( ) 4: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf : For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig 348

349 nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero. 8 ( ) 9 ( ). 10: Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 349

350 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af aktivlovens 95 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af aktivlovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter aktivlovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. aktivlovens 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Af forarbejderne til 96, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en 350

351 sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser og aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter aktivloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Aktivlovens 95, stk. 2 har følgende ordlyd: Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 9: Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har fordringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter aktivlovens 95, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af aktivloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): 351

352 De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kontanthjælpen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsen har på denne baggrund givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet 352

353 I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 3 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i aktivlovens 95, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. aktivlovens 95 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: 353

354 Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. 354

355 For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 31) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 32) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 33) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 355

356 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTNESTØ. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. 356

357 Eksempel: Støtte til nødvendige merudgifter til bolig til revalidender, jnr xxxx. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Fordringstypen omfatter krav, hvor der er tale om en engangsudbetaling, hvorfor kravet er et punkt i tid krav. Derudover omfatter fordringstypen krav, hvor periodens længde maksimalt vil være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være kortere end en måned og kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage (aktivlovens 25 a, stk. 4, 42-43, 91, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, samt 93). Hvis forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt, for eksempel når en person har modtaget hjælp efter aktivlovens 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum (aktivlovens 91, stk. 1, nr. 3 og 5, samt 94). 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsens kap. 4, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. 10, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. 357

358 I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen. Da der ikke for krav omfattet denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, skal feltet udfyldes med en dato, som svarer til forfaldsdatoen, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsen 2, at ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker udbetaling af særlig støtte efter aktivlovens 63, 64 og 64 a, der danner grundlag for et evt. tilbagebetalingskrav, såfremt modtager af ydelsen er entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr

359 Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 5) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 6) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTNESTØ. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 359

360 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel- ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Ydelserne, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af bestemmelserne i aktivloven. Der er under det retlige grundlag, jf. afsnit 2.1.1, afsnit og afsnit nærmere redegjort for indholdet af de enkelte bestemmelser. Der er ikke i lovgivningen fastsat regler, der regulerer størrelsen af den særlige støtte ydet efter 63 og 64. Derimod fremgår det af 64 a, at det maksimale tilskud ikke kan overstige kr. pr. måned. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret indstillet med en øvre grænse på kr for hovedstolen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 360

361 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. 361

362 5.12 Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og kan senest være 3 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Afhængig af situationen skal stiftelsesdatoen udfyldes med en dato, der svarer til enten: tidspunktet, hvor forudsætningerne for udbetaling af ydelsen ændredes på en måde der bevirkede, at der blev udbetalt for meget efter aktivlovens bestemmelser, eller tidspunktet for udbetaling af ydelsen, hvis forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt. I medfør af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning på forudbetalte ydelser tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 3 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 3 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_15: Stiftelsesdatoen kan tidligst være sammenfaldende med, og kan ligge senere end periode start Fordringer vedr. tilbagebetaling af ydet støtte til særlige udgifter til revalidender, ydet støtte til nødvendige merudgifter til bolig til revalidender og ydet støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer, der deltager i forrevalidering, stiftes på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen), hvis ydelsen udbetales bagud eller som engangsydelser, og forudsætningerne for at modtage den pågældende ydelse, aldrig var opfyldt, eller hvis det forud for udbetalingen var besluttet eller angivet i loven, at ydelsen skulle betales tilbage. Hvis ydelsen er forudbetalt, og forudsætningerne for udbetalingen af ydelsen efterfølgende er ændret på en sådan måde, at det har bevirket, at udbetalingen på dette tidspunkt blev uberettiget udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav dette tidspunkt. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være sammenfaldende med periode start. 362

363 5.14 Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er mellem Aftalens Parter aftalt, at perioden for tilbagebetaling af støtte til særlige udgifter til revalidender maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start. Ved fordringer, der er punkt i tid udfyldes periode start og -slut med samme dato Regel-ID R_6_21: Periode start og Periode slut skal altid ligge inden for samme år. For krav omfattet af denne fordringstype vil periodens længde maksimalt være én måned. Da perioderne som udgangspunkt følger kalendermåneden, kan perioden ikke krydse kalenderåret. På denne baggrund er filteret opsat således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 363

364 5.19 Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af, hvilken specifik ydelse, der ligger til grund for tilbagebetalingskravet. Eksempel: Støtte til nødvendige merudgifter til bolig til revalidender, jnr xxxx. 364

365 365

366 Bilag 38 Uberettigede modtagne ydelser, dom som led i straffesag (KTSTRAF) 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KTSTRAF omfatter erstatningskrav for tidligere udbetalte ydelser, fastslået ved dom som led i en straffesag om socialt bedrageri efter rets retsplejelovens kap. 89 om påtale af borgerlige krav under straffesager (herefter adhæsionskrav ). Derudover omfatter fordringstypen erstatningskrav for tidligere udbetalte ydelser, hvor dom er opnået ved civilretligt søgsmål som følge af rettens manglende påkendelse af fordringen under straffesagen i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 22. september 2017 Retsplejelovens 992 (herefter 992 krav ). Det er en betingelse for, at kravene falder ind under fordringstypen, at 1) kravet er fastslået ved dom og 2) at dommen fastslår beløbets størrelse for erstatningskravet. Krav, der er fastslået ved retsforlig eller udenretlige forlig, omfattes således ikke af denne fordringstype. Såfremt Fordringshaver skulle få et erstatningskrav som led i en straffeproces, der er afsluttet ved forlig, kontaktes RIM. De ydelser, der danner grundlag for erstatningskravet for tidligere udbetalte ydelser fastslået ved dom, er ydet i medfør af bestemmelser i - Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 om aktiv socialpolitik med senere ændringer (herefter aktivloven ) - Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2016 om aktiv beskæftigelsesindsats (herefter beskæftigelsesindsatsloven ) - Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse (herefter kontantydelsesloven ) Det retlige grundlag om erstatningskrav for tidligere udbetalte ydelser fastslået ved dom samt tilbagebetaling, opkrævning og inddrivelse heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, jf. nedenfor under afsnit 2 vedr. Det retlige grundlag med tilhørende underafsnit. 366

367 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke domme, der fastslår tilbagebetaling af tidligere udbetalte men af skyldner uberettigede modtagne ydelser efter henholdsvis aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven og kontantydelsesloven, hvor Fordringshaver har opnået dom for fordringen, men hvor dommen ikke kan betegnes som et adhæsionskrav eller et 992 krav. Eksempel: Skyldner har gjort indsigelse mod opgørelse af et af Fordringshaver rejst tilbagebetalingskrav af ydelser udbetalt efter aktivloven. Fordringshaver har opnået dom for tilbagebetalingskravet, idet det civilretligt er blevet fastslået, at det af Fordringshaver rejste tilbagebetalingskrav var berettiget. Der er ikke rejst en straffesag mod skyldner for socialt bedrageri. I sådanne tilfælde skal fordringen oversendes i de fordringstyper, der omfatter tilbagebetaling af de underliggende ydelser, der efterfølgende er omfattet af dommen med angivelse af de relevante oplysninger i stamdatafeltet domsdato og forligsdato. Eksempel: Fordringshaver har rejst et tilbagebetalingskrav for ydelser udbetalt efter aktivlovens 12 stk. 3. Fordringen skal oversendes i fordringstypen omfattende tilbagebetaling af forsørgelseshjælp til en person under 30 år mellem uddannelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik 12 stk. 3 (bruttoydelse) (KTBRMUD), med udfyldelse af feltet domsdato og forligsdato med datoen for dommens afsigelse. Fordringstypen indeholder ligeledes ikke renter og fordringer på betaling af øvrige accessoriske ydelser, herunder gebyrer. Såfremt disse er medtaget i dommen, skal disse således udskilles og oversendes i de relevante fordringstyper herfor. Krav på renter og øvrige accessoriske ydelser må dermed ikke oversendes i KTSTRAF. 2. DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Adhæsionskrav Retsplejelovens kapitel 89 indeholder regler om påtale af borgerlige krav under straffesager (såkaldt adhæsionsproces). Reglerne giver domstolene mulighed for under en straffesag at dømme tiltalte til at betale erstatning til forurettede, som i dette tilfælde vil være Fordringshaver, der har forestået udbetaling af ydelser, som skyldner ikke var berettiget til at modtage. Adhæsionsprocessen forudsætter blandt andet, at erstatningskravet uden væsentlig ulempe kan behandles under straffesagen, og at spørgsmålet om straf afgøres i samme retning som erstatningskravet (det såkaldte ensretningsprincip ). Ensretningsprincippet medfører, at der ikke kan gives medhold i erstatningskravet, hvis sker frifindelse i straffesagen, ligesom der ikke kan frifindes for erstatningskravet, hvis der idømmes en skyldsdom i straffesagen. Hvis påkendelse af erstatningskravet vil føre til et resultat, der strider mod ensretningsprincippet, må erstatningskravet udskydes af sagen. Er betingelserne for påkendelse af erstatningskravet under straffesagen ikke opfyldt, vil Fordringshaver være henvist til at gøre kravet gældende ved civilt søgsmål. Af retsplejelovens 991 fremgår: 367

368 I sager, som behandles efter kapitel 80 uden medvirken af domsmænd, kan der tilkendes den forurettede erstatning hos tiltalte for den ved forbrydelsen forvoldte skade, når den pågældende har fremsat begæring herom for retten. Der skal gives den forurettede lejlighed til at fremsætte erstatningskrav, for så vidt sagen efter sin beskaffenhed giver anledning hertil. Stk. 2. I andre offentlige straffesager påhviler det anklagemyndigheden efter den forurettedes begæring at forfølge borgerlige krav, såfremt dette kan ske uden væsentlig ulempe. Stk. 3. Særlige beviser vedrørende borgerlige krav i en nævningesag skal angives i bevisfortegnelsen, jf. 837 og 839. Stk. 4. Retten kan på ethvert trin nægte et borgerligt kravs forfølgning under straffesagen, når den finder, at dets behandling under denne ikke kan ske uden væsentlig ulempe. Stk. 5. Den forurettede kan på ethvert trin indtil sagens optagelse til dom tage sin begæring efter nærværende paragrafs første og andet stykke tilbage med forbehold af adgang til at påtale kravet i den borgerlige retsplejes former krav Af retsplejelovens 992 fremgår: Finder retten, at de oplysninger, der foreligger til støtte for en påstand, som er fremsat i henhold til de foregående paragraffer, er ufuldstændige, eller at den domfældelse eller frifindelse, som finder sted for straffespørgsmålets vedkommende, ikke vil medføre en afgørelse i samme retning af den heromhandlede påstand, bliver denne ikke at tage under påkendelse. Stk. 2. I ethvert tilfælde, hvor retten ikke har påkendt et under sagen påtalt borgerligt krav, står det den forurettede frit for at påtale dette i den borgerlige retsplejes former. Af bestemmelsen kan det udledes, at det ikke påhviler retten nogen pligt til af egen drift at skaffe de nødvendige oplysninger. Udskydelse af et erstatningskrav kan ske også efter sagens optagelse til dom. Selv om et erstatningskrav er påkendt i første instans, kan det udskydes under anke af straffesagen. Afgøres straffesagen med tiltalefrafald, kan der ikke idømmes erstatning. 2.3 Tilbagebetalings-, opkrævnings- og inddrivelsesregler Aktivlovens tilbagebetalings- og opkrævningsregler. Reglerne for kommunernes krav om tilbagebetaling af udbetalte ydelser følger som udgangspunkt af de for erstatningskravet underliggende fordringers retsgrundlag. Tilbagebetalingskrav efter aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven og kontantydelsesloven opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov 368

369 om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (herefter tilbagebetalingsbekendtgørelsen ), jf. aktivlovens 95 stk. 1. Dog følger det af vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om aktiv socialpolitik pkt. 431: Den obligatoriske tilbagebetalingspligt efter 91 omfatter alle former for ydelser efter aktivloven. Det betyder, at de personer, som aktiveres efter reglerne i kapitel 4, også er omfattet. Hvis modtageren uberettiget har fået ydelser efter aktivloven og har fået en dom for socialt bedrageri, hvor retten har fastsat det beløb, som den pågældende skal betale til kommunen, så falder forholdet uden for tilbagebetalingsreglerne i aktivloven. Det følger således af ovenstående, at reglerne i aktivlovens kapitel 12, herunder opkrævningsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse, når Fordringshavers erstatningskrav er påkendt og fastslået ved en straffedom Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. 369

370 I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Fordringshaver har oplyst, at fordringstypen KTSTRAF udelukkende omfatter fordringer, som hviler på en dom eller et forlig. For fordringer omfattet af KTSTRAF er forældelsesfristens begyndelsestidspunkt datoen for en doms afsigelse eller indgåelse af et forlig. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 10) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 11) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 12) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Da fordringstypen alene anvendes til oversendelse af adhæsionskrav og 992 krav, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved et særligt retsgrundlag, er forældelsesfristen for disse fordringer således 10 år, jf. forældelsesloens 5, stk. 1, nr Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober

371 Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Såfremt krav på renter eller gebyrer er medtaget i dommen, skal disse således udskilles og oversendes i de relevante fordringstyper herfor. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Såfremt krav på renter eller gebyrer er medtaget i dommen, skal disse således udskilles og oversendes i de relevante fordringstyper herfor. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. I feltet hovedstol skal angives kr Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 371

372 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KTSTRAF. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at beskrivelsesfeltet altid skal være udfyldt for fordringer omfattet af KTSTRAF, og at det er en forudsætning, at selve fundamentet indeholder en henvisning til det retsgrundlag, som kravet hviler på. Det er endvidere aftalt, at Fordringshaver skal angive dato for fundamentet. Som eksempel kan gives følgende: "Dom af [DATO]". Det er endvidere mellem Aftalens parter aftalt, at Fordringshaver har mulighed for at tilføje en yderligere tekst til beskrivelsesfeltet, hvis Fordringshaver ønsker at opdele beskrivelsen på ydelsestyper, således at der eksempelvis kommer til at stå følgende i beskrivelsesfeltet: "Dom af [DATO] vedr. [YDELSE(R)]". 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Da fordringstypen omfatter dom og forlig for en samlet række underliggende fordringer, vil fordringen i dette tilfælde være at betragte som punkt i tid. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For krav omfattet af denne fordringstype udgør stiftelsesdatoen for tilbagebetalingskrav den dag, der svarer til tidspunktet for domsafsigelsen eller tidspunktet for indgåelsen af forliget. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. 372

373 Domme kan fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre dommen forinden er anket, og fristen er 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er bestemt i dommen, jf. retsplejelovens 480, stk. 1. Kendelser kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i kendelsen, jf. retsplejelovens 481, stk. 1. Forfaldsdato udfyldes med den fuldbyrdelsesdato, som fremgår af fundamentet for kravet, f.eks. en dom. Forfaldsdatoen skal udfyldes med den forfaldsdato, der fremgår af dommen eller forliget. I tilfælde af, at der ikke er anført en forfaldsdato, vil denne således være sammenfaldende med stiftelsesdatoen, der er samme dag, som doms- eller forligsdatoen. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der er ikke i det retlige grundlag fastsat løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Sidste rettidige betalingsdato skal udfyldes med samme dato som forfaldsdato, medmindre der er aftalt en senere dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Skyldner er identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr. eller CVR/SE nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt anføre den dato, hvor fordringen forælder, hvilket er den dato, hvor forældelsesfristen udløber, det vil sige den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal være indeholdt i feltet, men den forældelsesdato, der gælder, når fordringen oversendes til RIM. Dette har relevans i tilfælde, hvor forældelsen har været suspenderet eller afbrudt. Da alle fordringer omfattet af KTSTRAF hviler på et særligt retsgrundlag, gælder der altid en 10-årig forældelsesfrist for disse fordringer, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. I medfør af forældelseslovens 2, stk. 1, er forældelsesfristens begyndelsestidspunkt det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver kunne kræve fordringen betalt. Dette betragtes normalvis som fordringens forfaldstid. Da fordringer af denne fordringstype altid vil hvile på en dom, vil fordringens forfaldstidspunkt, og dermed begyndelsestidspunktet for forældelsesfristens beregning være ved udgangen af betalingsfristen (fuldbyrdelsesfristen) på 14 dage, som gælder for domme, jf. retsplejelovens 480, stk

374 KTSTRAF kan alene anvendes ved fordringer, der opstår som følge af en anlagt straffesag for socialt bedrageri, hvor kravet opstår som følge et erstatningskrav i forbindelse hermed, og hvor der opnås dom for erstatningskravet. Der kan således ikke oversendes udenretlige forlig for allerede forfalden gæld, der ikke har relation til en straffeproces. Disse krav skal i stedet oversendes i de relevante fordringstyper for det pågældende krav. Der kan ligeledes ikke oversendes retsforlig i fordringstypen. Såfremt Fordringshaver skulle have opnået forlig i forbindelse med en straffesag kontantes RIM Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at kravets grundlag hviler på en afsagt dom i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet fordringer i modsat fald skal oversendes i de fordringstyper, der relaterer sig til de ydelsestyper, der er opnået dom for. Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Alle fordringer omfattet af KTSTRAF hviler på et særligt retsgrundlag. For fordringer omfattet af KTSTRAF, skal domsdato derfor altid udfyldes med datoen for en given afgørelse. Feltet Forlig må ikke udfyldes for denne fordringstype, da det kun er krav, der hviler på en dom, der kan oversendes i denne fordringstype. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. 374

375 I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KTSTRAF. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3 og R_2_3A: Forældelsesdatoen skal altid være lig med forfaldsdatoen plus 10 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver skal anføre forældelsesdatoen som 10 år efter forfaldsdatoen. Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer omfattet af denne fordringstype er 10 år, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3., hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension kan forældelsesdatoen ligge senere end 10 år fra forfaldsdatoen. Indgangsfilteret indstilles således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ikke er lig med forfaldsdato plus 10 år vil give en fejlmeddelelse og sendes i høring. Eksempelvis vil en fordring med forfaldsdato den 1. januar 2017 bestå reglen, hvis den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato er den 1. januar Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 375

376 5.5 Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at modtagelsesdatoen skal ligge forud for eller være sammenfaldende med forældelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse. Såfremt reglen ikke overholdes, vil fordringen blive afvist, jf. Aftalens pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.7 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.8 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 376

377 5.9 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være samtidig med og senest være 14 dage efter stiftelsesdatoen. Fordringer på erstatning for uberettiget udbetalte sociale ydelser efter aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven og kontantydelsesloven som adhæsionskrav regnes som punkt i tid krav, og stiftes på domsdatoen. Det følger af retsplejelovens 480, at fuldbyrdelsesfristen for domme er 14 dage efter afsigelsen. Da domme stiftes på tidspunktet for afsigelsen, vil forfaldsdatoen således ligge senest 14 dage efter denne dato. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op således, at forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med og senest 14 dage efter fordringens stiftelsesdato. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 377

378 5.14 Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start må ikke være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Da fordringer på erstatning for uberettiget udbetalte sociale ydelser efter aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven og kontantydelsesloven som adhæsionskrav ved dom eller forlig er punkt i tid fordringer, og dermed ikke har en periode, er indgangsfilteret opsat således, at feltet periode start skal stå blankt ved oversendelse af fordringer til inddrivelse Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut må ikke være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Da fordringer på erstatning for uberettiget udbetalte sociale ydelser efter aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven og kontantydelsesloven som adhæsionskrav ved dom eller forlig er punkt i tid fordringer, og dermed ikke har en periode, er indgangsfilteret opsat således, at feltet periode slut skal stå blankt ved oversendelse af fordringer til inddrivelse. 378

379 5.18 Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen. Beskrivelsesfeltet skal indeholde henvisning til den dom eller forlig, der ligger til grund for kravet. Eksempel: Dom af xx/xx/xxxx vedr. [ydelsestype(r)] 5.19 NY REGEL Feltet domsdato skal altid være udfyldt 5.20 NY REGEL Feltet forligsdato må ikke være udfyldt 5.21 NY REGEL Feltet stiftelsesdato skal være sammenfaldende med feltet domsdato 379

380 380

381 Bilag 39 Billån, økonomisk misligholdelse (KFBILØK). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KFBILØK omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af misligholdte billån som følge af misligholdelse af låneaftalens vilkår, ydet efter servicelovens 114. Det misligholdte billån, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 114 i lovbekendtgørelse nr af 30. august 2018 om social service (herefter serviceloven ) og bekendtgørelse nr af 20. november 2017 om støtte til køb af bil efter serviceloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 215 af 8. marts 2018 (herefter bilbekendtgørelsen ). Reglerne er nærmere beskrevet i afsnit 2 om det retlige grundlag. Reglerne om tilbagebetaling af misligholdte billån samt opkrævning heraf er ligeledes nærmere beskrevet under det retlige grundlag i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter alene tilbagebetalingskrav som følge af misligholdelse af vilkårene i låneaftalen, eksempelvis grundet manglende betaling af et månedlige afdrag, manglende kaskoforsikring af bilen eller uretmæssigt udlån af bilen til 3. mand, jf. bilbekendtgørelsens 16 og 18. Anvendelse af fordringstypen forudsætter ikke, at Fordringshaver har opsagt lånet til fuld indfrielse som følge af misligholdelsen. Fordringstypen kan således anvendes til både oversendelse af - fordringer, der udgør det opsagte låns restgæld på oversendelsestidspunktet og - fordringer, der udgør enkelte misligholdte afdrag. Fordringstypen omfatter ikke de tilfælde, hvor misligholdelsen skyldes, at lånets udbetaling oprindeligt har været uberettiget, dvs. at låntager (skyldner) aldrig har opfyldt betingelserne for at modtage lånet og mod bedre vidende fået lånet bevilliget. Disse fordringer indsendes i fordringstypen KFBILLA (bilag 39). Fordringstypen omfatter ligeledes ikke lån til revalidender ydet i medfør af 65 i lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 med senere ændringer (herefter aktivloven ), uanset at lån til revalidender i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed også kan ydes til anskaffelse af en bil, hvis bilen indgår som et sædvanligt led i den pågældende virksomhed. Såfremt der opstår fordringer af denne type, skal RIM kontaktes med henblik på at afklare, i hvilken fordringstype disse skal oversendes. 381

382 2. DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Servicelovens anvendelsesområde og bestemmelser om ydelse af støtte i form af lån til bil. Af Karnovs noter til serviceloven og det indledende afsnit fremgår, at hensynet bag serviceloven er at skabe en klar og entydig ansvarsfordeling vedrørende de sociale opgaver, således at de i højere grad løses på en mere kvalificeret måde i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud. Som følge heraf er et af hovedelementerne i serviceloven, at kommunerne finansierer og varetager alle myndighedsopgaver på det sociale område, herunder tilsyn med den enkelte borger. Kommunerne har ansvaret for at sikre, at der er sociale tilbud til egne borgere. Denne tilgang understøtter det overordnede mål med kommunalreformen på det sociale område med at sikre en udvikling, hvor der er kvalificerede tilbud til udsatte børn og unge, udviklingshæmmede, handicappede, sindslidende og stofmisbrugere m.v. Alle borgere med behov for en socialfaglig indsats skal have de nødvendige tilbud og anden hjælp i deres nærmiljø i sammenhæng med det liv, som leves af andre borgere. Borgeren skal kun henvende sig ét sted for at få hjælp. Der skal derfor kun være én myndighed, der har ansvaret for alle tilbud på socialområdet. Dette indebærer også en styrkelse af borgerens retssikkerhed, fordi ansvaret for alle afgørelser og tilbud til borgeren samles ét sted. Formålet med serviceloven er således: at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Servicelovens kap. 21 omhandler hjælpemidler, boligindretning og befordring, herunder et særligt afsnit om støtte til bil. Af 114 fremgår: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på kr. Stk. 3. Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil. Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte, 382

383 2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri, 3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil, 4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil, 5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., 7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og 8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil. Af 115 fremgår at støtte efter 114 alene ydes, såfremt støtte ikke kan ydes efter anden lovgivning. Ifølge 114 har kommunerne mulighed for at yde støtte i form af lån til anskaffelse af en bil. Et afgørende kriterium for ydelse af støtte i form af lån er, at der er sket en varig nedsættelse af funktionsevnen, der i forhold til kørselsbehovet i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør mulighederne for at opnå eller fastholde arbejde eller uddannelse. Støtte kan efter 114, stk. 2, højst udgøre et beløb på kr. (2018-niveau). Dog kan der efter stk. 3 ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil, såfremt prisen på den billigst egnede bil overstiger lånerammen i stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at det ofte forekommer, at der ydes et yderligere lån efter 114, stk. 3. Efter det oplyste vil der alene blive udarbejdet ét samlet lånedokument. 2.2 Bilbekendtgørelsens opkrævnings- og tilbagebetalingsbestemmelser Det fremgår af servicelovens 114, stk. 4, at børne- og socialministeren i en bekendtgørelse bl.a. fastsætter nærmere regler om betingelser for at opnå støtte i form af lån samt for tilbagebetaling heraf, herunder regler vedrørende indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen, henstand med tilbagebetaling, eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne m.v. Disse regler er nærmere fastsat i bilbekendtgørelsen. Af 7 i afsnittet om udmåling af støtten fremgår: Hvis betingelserne for støtte til køb af bil efter 1-5 er opfyldt, ydes støtten til den billigste bil, som er egnet, set i forhold til ansøgerens behov. Støtten ydes som et rentefrit lån på indtil kr. inkl. moms, dog højst bilens købesum. 383

384 Stk. 2. Hvis prisen på den billigst egnede bil overstiger den fastsatte låneramme på kr., ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme på kr. og prisen på den billigst egnede bil. Stk. 3. Egnethedsvurderingen efter stk. 1 og 2 er en helhedsvurdering. I vurderingen indgår ansøgerens samlede behov, herunder behovet for særlige indretninger i bilen. Stk. 4. Særlige indretninger, som bilen efterfølgende forsynes med på grund af ansøgerens helbredstilstand, og automatisk transmission, som bilen er forsynet med fra fabrikken, ydes som tilskud, jf. 13. Tilskud til automatisk transmission fratrækkes i bilens pris, før lånet udmåles. Af 8 i afsnittet om udmåling af støtten fremgår: Ansøgere, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger kr., skal tilbagebetale halvdelen af lånet efter 7, stk. 1, med 1/96 af beløbet i månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet nedskrives med 1/96 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering. Stk. 2. Lånet efter 7, stk. 2, nedskrives med 1/96 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering. Stk. 3. For ansøgere, hvis indkomstgrundlag overstiger kr., forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales, med 20 pct. af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger kr. Den del af lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende. ( ) Af 16 i afsnittet om vilkår for støtte til lån og afgiftsfritagelse fremgår: Som vilkår for lån efter 7, stk. 1 og 2, gælder: 1) Lånet skal anvendes til køb af fabriksny bil, jf. dog stk. 2 og 3. 2) Bilen skal registreres i navnet på den person, der har modtaget støtte. 3) Centralregistret for motorkøretøjer skal registrere bilen med en klausul om, at ejer/brugerskifte inden 8 år efter registreringen kun kan finde sted efter forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 4) Bilen skal holdes kaskoforsikret for bilens fulde værdi inklusive nødvendig indretning, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med efter 13. 5) De helbredsmæssige og eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger for støtte skal fortsat være til stede, jf ) Bilen skal i videst mulig omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte. 7) Bilen må ikke overdrages, udlejes eller udlånes i længere tid. 8) Bilen må ikke medtages til udlandet i strid med bestemmelserne om at medtage ydelser under midlertidige ophold i udlandet. 9) Bilen må ikke stilles som pant eller anden form for sikkerhed for gæld, som ikke vedrører den. 384

385 10) Det fastsatte afdragsvilkår skal overholdes. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan der ydes støtte til bil, som ansøgeren eller en anden person i husstanden har købt fabriksny inden for det sidste år. Støtten ydes med virkning fra bilens første registrering. Stk. 3. Der kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ydes støtte til bil, hvis bilen tidligere er bevilget efter servicelovens 114 og samtidig er under 2 år gammel regnet fra bilens første registrering. Det er en betingelse, at bilen sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt er i forsvarlig stand og samtidig kan forventes at holde i 8 år. Ansøgeren kan ikke pålægges at tage imod en brugt bil. I afsnittet om afvikling af støtten fremgår af 18: Hvis vilkårene i 16 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at lånet, jf. 7, stk. 1 og 2, skal opsiges. Stk. 2. Hvis vilkårene i 17 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at afgiftsfritagelsen, jf. 10, skal bortfalde. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om lånets opsigelse, skal restgælden efter 7, stk. 1 og 2, indfries, herunder også en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om bortfald af afgiftsfritagelsen, bortfalder fritagelsen efter 10 med udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvor ansøgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Af 20 fremgår: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån ved manglende betalingsevne på grund af sygdom, arbejdsløshed m.v. Stk. 2. Er der i medfør af 18, stk. 3, 1. pkt., truffet afgørelse om indfrielse af restgæld, kan kommunalbestyrelsen dog fastsætte en afdragsordning. Bestemmelsen i stk. 1 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om eftergivelse af lån i en bil, som et barn eller en voksen har fået frakendt som følge af ændringer i funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne, f.eks. flytning til et botilbud eller lignende. Når en fordring kan sendes til inddrivelse ved RIM, skyldes det, at skyldner har misligholdt ét eller flere vilkår for låneaftalen, der er oplistet i bilbekendtgørelsens 16. Misligholdelsen skyldes nødvendigvis ikke manglende betaling af et månedligt afdrag, men Fordringshaver har oplyst, at manglende betaling af ét eller flere afdrag vil være den oftest forekommende årsag til misligholdelse. 385

386 Fordringshaver skal ikke men kan opsige det misligholdte lån som misligholdt som følge af manglende betaling af ét eller flere månedlige afdrag, jf. bilbekendtgørelsens 18. Det samme gælder ved anden misligholdelse af låneaftalens vilkår. Fordringshaver kan således vælge at lade låneaftalen fortsætte på uændrede vilkår uanset misligholdelsen. Fordringshaver har oplyst, at dette forekommer i de tilfælde, hvor misligholdelsen alene skyldes manglende betaling af ét enkelt måske flere afdrag. Som følge af Fordringshavers administrative praksis vil fordringstypen skulle anvendes til både oversendelse af enkelte misligholdte afdrag og lånets restgæld opgjort på oversendelsestidspunktet. Eksempel 1 (låneaftale opsiges): Skyldner bevilges et lån på kr. Skyldner betaler 25 månedlige afdrag af 973 kr., hvorefter skyldner misligholder låneaftalen som følge af manglende betaling af afdrag. Skyldners misligholdelse skyldes ikke manglende betalingsevne. Restgælden udgør på misligholdelsestidspunktet kr. Fordringshaver opsiger låneaftalen. Fordringshaver skal i dette tilfælde indsende to separate fordringer i fordringstypen KFBILLÅ. Fordringshaver skal indsende det misligholdte afdrag som én fordring og restgælden som en anden fordring. Det skal i den forbindelse bemærkes, at restgælden når der er sket misligholdelse af låneaftalen er større end den oprindelige restgæld (såfremt der ikke var sket misligholdelse), idet det fremgår af bilbekendtgørelsens 18, stk. 3, at såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om lånets opsigelse, skal restgælden efter 7, stk. 1 og 2, indfries, herunder også en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån. For så vidt angår, hvilke beløb, der skal oversendes i henholdsvis feltet beløb og hovedstol, henvises der i det hele til afsnit 4.1 og 4.2. Eksempel 2: (låneaftale opsiges ikke) Skyldner bevilliges et lån på kr. Skyldner betaler 25 månedlige afdrag af 973 kr., hvorefter skyldner misligholder låneaftalen som følge af manglende betaling af afdrag. Skyldners misligholdelse skyldes ikke manglende betalingsevne. Restgælden udgør på misligholdelsestidspunktet kr. Fordringshaver opsiger ikke låneaftalen. Fordringshaver skal i dette tilfælde indsende en fordring i fordringstypen KFBILLÅ udgørende det misligholdte afdrag på 973 kr. 2.3 Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. 386

387 Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler i serviceloven for krav omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb, jf. forældelsesloven 2, stk. 2. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Fordringshaver tidligst kunne kræve fordringen betalt. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der dog en 10-årig forældelsesfrist. Fordringer omfattet af denne fordringstype hviler på et særligt retsgrundlag. Af forældelseslovens 5 fremgår: Forældelsesfristen er 10 år, 387

388 1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Fordringshaver har oplyst, at dette ofte vil forekomme for lån af denne type. Af forældelseslovens 6 fremgår: Forældelsesfristen er 10 år for fordringer i henhold til pengelån eller ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Er der ikke fastsat noget tidspunkt for indfrielse af gælden i henhold til en kassekredit eller et andet lån med variabelt lånebeløb, regnes forældelsesfristen fra den seneste indsættelse eller hævning på kontoen, der er foretaget af andre end fordringshaveren, dog senest fra det tidspunkt, til hvilket gælden måtte være opsagt til indfrielse. Stk. 3. Fordring på renter, gebyrer og lignende forældes efter 3. Dog er sådanne fordringer omfattet af stk. 1 og 2, i det omfang de tilskrives inden for maksimum på en kredit. Det fremgår af bestemmelserne i 5, stk. 1, nr. 1, om gældsbreve, og i 6, stk. 1, om pengelån, at forældelsesfristen er 10 år. Er der udstedt et pantebrev for lånefordringen, og er pantebrevet et gældsbrev, er forholdet omfattet af forældelseslovens 5. I øvrige tilfælde omfattes lånet alene af 6, hvilket dog er uden betydning for forældelsesfristens længde. 3.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis fordringen forfalder til betaling den 11. oktober 2017, beregnes forældelsesfristen først fra den 12. oktober Den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig er den 11. oktober Fordringen vil således være forældet den 12. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 388

389 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. For fordringer omfattet af denne fordringstype kan fordringens beløb både være udtryk for et misligholdt afdrag og for hele restgælden på lånet afhængig af, om Fordringshaver har valgt at opsigelse lånet til fuld indfrielse som følge af misligholdelsen. Såfremt der er tale om oversendelse af restgælden til inddrivelse, som følge af en opsigelse af lånet til fuld indfrielse, skal restgælden opgøres til beløbet på oversendelsestidspunktet uden det eller de allerede betalte og misligholdte afdrag, der ligger til grund for opsigelsen af lånet. Ved opsigelse af hele låneaftalen og oversendelse af restgælden til inddrivelse udgør beløbet således det oprindelige lånebeløb inklusiv en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån, med fratræk af: den afskrevne del af lånet allerede betalte afdrag på lånet eventuelle misligholdte afdrag på lånet. Eksempel: Skyldner har misligholdt to afdrag, hvorefter Fordringshaver opsiger lånet som misligholdt. Restgælden opgøres uden de allerede betalte og de misligholdte afdrag. De to misligholdte afdrag oversendes til inddrivelse som to særskilte fordringer, mens restgælden eksklusiv de misligholdte afdrag oversendes som én selvstændig fordring. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. 4.2 Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Ved oversendelse af misligholdte afdrag til inddrivelse udgør hovedstolen størrelsen på det enkelte misligholdte afdrag. Ved opsigelse af hele låneaftalen og oversendelse af restgælden til inddrivelse udgør hovedstolen det oprindelige lånebeløb inklusiv en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån. 389

390 Dette beløb vil svare til restgælden på lånet. Se hertil også afsnit 4.1. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. 4.3 Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFBILØK. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af: reference til lånedokumentet, hvorvidt der er tale om oversendelse af et enkelt misligholdt afdrag eller om låneaftalen er opsagt til fuld indfrielse som følge af misligholdelse. Såfremt der er tale om fuld indfrielse af lånet, oversendes der ligeledes reference til afgørelsen om lånets indfrielse. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Fordringstypen omfatter krav på misligholdte månedlige afdrag, hvor periodens længde maksimalt vil være én måned og periode start vil være udtryk for den 1. i måneden og periode slut være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan ikke være kortere end én måned og kan ikke krydse et kalenderår. Derudover omfatter fordringstypen krav, som udgør lånets restgæld på oversendelsestidspunktet som følge af, at lånet er opsagt til fuld indfrielse grundet misligholdelse. Kravet vil i disse tilfælde være et punkt i tid krav. Ved krav, der er punkt i tid, skal periode start og periode slut udfyldes med samme dato. Datoen, der indføres i feltet, vil være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. 390

391 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Fordringens stiftelsesdato ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivningen. Pengelån stiftes på tidspunktet for låneaftalens indgåelse, jf. Betænkning nr af 2005 om revision af forældelseslovgivningen, kapitel VII, pkt Stiftelsesdatoen anses for at være datoen for låntagers underskrivelse af lånedokumentet. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Forfaldsdagen afhænger af, hvorvidt der er tale om en fordring, der udgør et misligholdt afdrag, eller en fordring, der udgør lånets restgæld på oversendelsestidspunktet som følge af, at lånet er opsagt til fuld indfrielse grundet misligholdelse. Ad misligholdte afdrag: Af bilbekendtgørelsens 8, stk. 1 fremgår, at lånet tilbagebetales med 1/96 af beløbet i månedlige afdrag (8 år). Da der således er tale om afdragsvis betaling, gælder der en særskilt forfaldsdato for hvert enkelt afdrag, hvilket, på baggrund af oplysninger fra Fordringshaver, vil være den 1. i måneden. Ad restgæld for lån opsagt som følge af misligholdelse: Af bilbekendtgørelsens 18, stk. 3, 1. pkt., fremgår: Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om lånets opsigelse, skal restgælden efter 7, stk. 1 og 2, indfries, herunder også en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån. Såfremt Fordringshaver har opsagt lånet til fuld indfrielse som følge af misligholdelse anses restgælden for at forfalde på tidspunktet for lånets opsigelse. Forfaldsdatoerne for de misligholdte afdrag, der skulle være betalt, ændres ikke som følge af lånets opsigelse. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Ved opsigelse af hele lånet, følger det af vejledningen til bilbekendtgørelsen (Vejledning nr af 18. december 2017 om støtte til køb af bil og individuel befordring), pkt. 116, at restgælden kan kræves indbetalt senest inden udgangen af den efterfølgende måned. Sidste rettidige betalingsdato vil derfor som udgangspunkt være den sidste dag i den måned, der ligger efter måneden, hvor lånet er opsagt. Der eksisterer ikke en lignende vejledning for sidste rettidige betalingsdato for betaling af enkelte misligholdte afdrag. 391

392 4.10 Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Skyldner er den person, til hvem lånet er udbetalt, jf. servicelovens 114, stk. 1, hvorefter kommunen skal yde støtte til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ( ). Fordringshaver har oplyst, at lånet i praksis altid udbetales til bilforhandleren. Dette medfører dog ikke en ændring i, at skyldner fortsat er låntager. Fordringshaver har oplyst, at der ofte ydes støtte i form lån til umyndige, der opfylder betingelserne i serviceloven. Er modtageren umyndig, skal Statsforvaltningen give samtykke til gældsstiftelsen. Endvidere skal værgen normalt også underskrive en friholdelseserklæring, der går ud på, at værgen friholder den umyndige for gældsforpligtelser, indtil vedkommende bliver myndig, og samtidig fraskriver sig retten til at gøre eventuelt krav gældende mod den umyndige, når vedkommende bliver myndig, jf. vejledningen til bilbekendtgørelsens pkt Der er mellem Aftalens parter aftalt følgende: Den mindreårige angives som skyldner i stamdatafeltet både i de tilfælde, hvor værgen(erne) har underskrevet en friholdelseserkæring og i de tilfælde, hvor værgen(erne) ikke har. I de tilfælde, hvor værgen(erne) har underskrevet en friholdelseserklæring, kan disse oversendes som medhæftere efter sædvanlig rykkerprocedure er gennemført. Fordringshaver har oplyst, at der alene sker bevilling af lån til personer, der entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt anføre den dato, hvor fordringen forælder, hvilket er den dato, hvor forældelsesfristen udløber, det vil sige den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal være indeholdt i feltet, men den forældelsesdato, der gælder, når fordringen oversendes til RIM. Dette har relevans i tilfælde, hvor forældelsen har været suspenderet eller afbrudt. Det fremgår af forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 1, om gældsbreve, og 6, stk. 1, om pengelån, at forældelsesfristen er 10 år, og det fremgår af lovens 2, stk. 1, at fristen som hovedregel løber fra forfaldstidspunktet. Er der udstedt et pantebrev for lånefordringen, og er pantebrevet et gældsbrev, er forholdet omfattet af forældelseslovens 5, ellers er det alene omfattet af 6, men dette er uden betydning for forældelsesfristens længde. Hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb, jf. forældelsesloven 2, stk. 2. En ikkelovhjemlet sidste rettidige betalingsdato som den, der følger af vejledningen til bilbekendtgørelsen, vil ikke medføre en udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. 392

393 Feltet skal således udfyldes med den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig. Da alle fordringer omfattet af denne fordringstype hviler på et særligt retsgrundlag, gælder der altid en 10-årig forældelsesfrist for disse fordringer Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 7) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 8) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KFBILØK. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 393

394 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3 og R_2_3A: Forældelsesdatoen skal altid være lig med forfaldsdato plus 10 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver skal anføre forældelsesdatoen som 10 år efter forfaldsdatoen. Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer omfattet af denne fordringstype er 10 år, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 1 eller 6, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 10 år fra forfaldsdatoen. Indgangsfilteret indstilles således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ikke er lig med forfaldsdato plus 10 år vil give en fejlmeddelelse og sendes i høring. Eksempelvis vil en fordring med forfaldsdato den 1. januar 2017 bestå reglen, hvis den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato er den 1. januar Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.5 Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at modtagelsesdatoen skal ligge forud for eller være sammenfaldende med forældelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse. 394

395 Såfremt reglen ikke overholdes, vil fordringen blive afvist, jf. Aftalens pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.7 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Ydet støtte til lån til bil, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 114 i serviceloven, hvoraf fremgår, at lånet kan ydes inden for en ramme på maks kr. (2018-niveau). Såfremt den billigst egnede bil er dyrere end dette niveau, kan kommunalbestyrelsen yde et afdragsfrit lån for den del af bilens pris, der ligger over dette beløb. Det er af Fordringshaver oplyst, at det ofte er forekommende, at der ydes et lån, der er højere end rammen på kr. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret således indstillet med en øvre grænse på kr. for hovedstolen. Den øvre grænse på kr bør ifølge Fordringshaver beløbsmæssigt kunne rumme størstedelen af de ydede lån. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.8 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse, skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.9 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. For fordringer omfattet af denne fordringstype, vil hovedstolen være udtryk for et beløb svarende til det oprindelige lånebeløb inklusiv en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån, med fratræk af allerede betalte afdrag på lånet, den afskrevne del af lånet og eventuelle misligholdte afdrag på lånet. 395

396 Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. 396

397 5.14 Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og senest ligge 8 år og 4 måneder (100 måneder) efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Stiftelsestidspunktet for fordringer af denne fordringstype er tidspunktet for låntagers underskrivelse af låneaftalen. I medfør af bilbekendtgørelsens 8, stk. 1, tilbagebetales lånet med 1/96 af lånet pr. måned fra bilens registrering. Da der kan gå et antal måneder mellem lånets stiftelse og bilens registrering, sættes filteret skønsmæssigt til, at forfaldsdatoen senest kan ligge 100 måneder efter stiftelsesdatoen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_6_19 og R_6_20: Periode slut kan senest være en måned efter periode start Fordringer på tilbagebetaling af uberettiget ydet støtte til lån til bil er punkt i tid krav. Ved krav, der er punkt i tid, skal periode start og periode slut udfyldes med samme dato. Ved oversendelse af enkelte afdrag til inddrivelse vil der være tale om periodevise fordringer. Det følger af bilbekendtgørelsens 8, at støtte til lån til køb af bil afdrages med 1/96 i månedsvise afdrag. På denne baggrund er filteret opsat til, at perioden for denne fordringstype maks. kan være en måned. Periode slut kan derfor senest ligge en måned efter periode start Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 397

398 5.19 Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Det er mellem Aftalens parter aftalt at identifikationen som minimum skal indeholde en angivelse af reference til lånedokumentet, samt hvorvidt der er tale om oversendelse af et enkelt misligholdt afdrag eller om låneaftalen er opsagt til fuld indfrielse som følge af misligholdelse. Såfremt der er tale om fuld indfrielse af lånet, oversendes der ligeledes reference til afgørelsen om lånets indfrielse. 398

399 399

400 Bilag 40 Billån, anden misligholdelse (KFBILLA) 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KFBILLA omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af uberettiget udbetalte billån ydet efter servicelovens 114. De uberettigede udbetalte billån, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 114 i lovbekendtgørelse nr af 30. august 2018 om social service (herefter serviceloven ) og bekendtgørelse nr af 20. november 2017 om støtte til køb af bil efter serviceloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 215 af 8. marts 2018 (herefter bilbekendtgørelsen ). Reglerne er nærmere beskrevet i afsnit 2 om det retlige grundlag. Reglerne om tilbagebetaling af uberettigede udbetalte billån samt opkrævning heraf er ligeledes nærmere beskrevet under det retlige grundlag, i afsnit 2.3 om opkrævnings- og inddrivelsesregler. 1.2 Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter alene tilbagebetalingskrav på støtte ydet i form af lån til køb af bil, hvor lånets udbetaling er sket uberettiget, dvs. hvor låntager (skyldner) aldrig har opfyldt betingelserne for at modtage lånet, og mod bedre vidende har fået lånet bevilliget. Fordringstypen omfatter ikke tilbagebetalingskrav, hvor der er sket misligholdelse af vilkårene i låneaftalen på et berettiget ydet lån, eksempelvis grundet manglende betaling af et månedlige afdrag, manglende kaskoforsikring af bilen eller uretmæssigt udlån af bilen til 3. mand, jf. bilbekendtgørelsens 16 og 18. Disse fordringer, der kan udgøre henholdsvis det misligholdte afdrag og lånets restgæld på oversendelsestidspunktet, såfremt lånet er opsagt som følge af misligholdelsen, indsendes i fordringstypen KFBILØK (bilag 38). Fordringstypen omfatter ligeledes ikke lån til revalidender ydet i medfør af 65 i Lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 med senere ændringer (herefter aktivloven ), uanset at lån til revalidender i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed også kan ydes til anskaffelse af en bil, hvis bilen indgår som et sædvanligt led i den pågældende virksomhed. Såfremt der opstår fordringer af denne type, skal RIM kontaktes om med henblik på at afklare, i hvilken fordringstype disse skal oversendes. 400

401 2. DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Servicelovens anvendelsesområde og bestemmelser om ydelse af støtte i form af lån til bil. Af Karnovs noter til serviceloven og det indledende afsnit fremgår, at hensynet bag serviceloven er at skabe en klar og entydig ansvarsfordeling vedrørende de sociale opgaver, således at de i højere grad løses på en mere kvalificeret måde i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud. Som følge heraf er et af hovedelementerne i serviceloven, at kommunerne finansierer og varetager alle myndighedsopgaver på det sociale område, herunder tilsyn med den enkelte borger. Kommunerne har ansvaret for at sikre, at der er sociale tilbud til egne borgere. Denne tilgang understøtter det overordnede mål med kommunalreformen på det sociale område med at sikre en udvikling, hvor der er kvalificerede tilbud til udsatte børn og unge, udviklingshæmmede, handicappede, sindslidende og stofmisbrugere m.v. Alle borgere med behov for en socialfaglig indsats skal have de nødvendige tilbud og hjælp i deres nærmiljø i sammenhæng med det liv, som leves af andre borgere. Borgeren skal kun henvende sig ét sted for at få hjælp. Der skal derfor kun være én myndighed, der har ansvaret for alle tilbud på socialområdet. Dette indebærer også en styrkelse af borgerens retssikkerhed, fordi ansvaret for alle afgørelser og tilbud til borgeren samles et sted. Formålet med serviceloven er således at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Servicelovens kap. 21 omhandler hjælpemidler, boligindretning og befordring, herunder et særligt afsnit om støtte til bil. Af 114 fremgår: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på kr. Stk. 3. Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil. Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om 401

402 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte, 2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri, 3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil, 4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil, 5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., 7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og 8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil. Af 115 fremgår, at støtte efter 114 alene ydes, såfremt støtte ikke kan ydes efter anden lovgivning. Ifølge 114 har kommunerne mulighed for at yde støtte i form af lån til anskaffelse af en bil. Et afgørende kriterium for ydelse af støtte i form af lån er, at der er sket en varig nedsættelse af funktionsevnen, der i forhold til kørselsbehovet i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør mulighederne for at opnå eller fastholde arbejde eller uddannelse. Støtte kan efter 114, stk. 2, højst udgøre et beløb på kr. (2018-niveau). Dog kan der efter stk. 3 ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil, såfremt prisen på den billigst egnede bil overstiger lånerammen i stk. 2. Fordringshaver har oplyst, at det ofte forekommer, at der ydes et yderligere lån efter 114, stk. 3. Efter det oplyste vil der alene blive udarbejdet ét samlet lånedokument. Det fremgår af servicelovens 114, stk. 4, at børne- og socialministeren i en bekendtgørelse bl.a. fastsætter nærmere regler om betingelser for at opnå støtte i form af lån samt for tilbagebetaling heraf, herunder regler vedrørende indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen, henstand med tilbagebetaling, eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne m.v. Disse regler er nærmere fastsat i bilbekendtgørelsen. Af 7 i afsnittet om udmåling af støtten fremgår: 402

403 Hvis betingelserne for støtte til køb af bil efter 1-5 er opfyldt, ydes støtten til den billigste bil, som er egnet, set i forhold til ansøgerens behov. Støtten ydes som et rentefrit lån på indtil kr. inkl. moms, dog højst bilens købesum. Stk. 2. Hvis prisen på den billigst egnede bil overstiger den fastsatte låneramme på kr., ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme på kr. og prisen på den billigst egnede bil. Stk. 3. Egnethedsvurderingen efter stk. 1 og 2 er en helhedsvurdering. I vurderingen indgår ansøgerens samlede behov, herunder behovet for særlige indretninger i bilen. Stk. 4. Særlige indretninger, som bilen efterfølgende forsynes med på grund af ansøgerens helbredstilstand, og automatisk transmission, som bilen er forsynet med fra fabrikken, ydes som tilskud, jf. 13. Tilskud til automatisk transmission fratrækkes i bilens pris, før lånet udmåles. 2.2 Opkrævnings- og inddrivelsesregler Servicelovens opkrævnings- og tilbagebetalingsregler. Bilbekendtgørelsen ses ikke at indeholde regler om tilbagebetaling af støtte ydet i form af lån efter servicelovens 114, såfremt lånet er udbetalt uberettiget. Bilbekendtgørelsen regulerer alene tilbagebetaling i de situationer, hvor låntager (skyldner) opfylder betingelserne for at modtage lånet, men efterfølgende forhold har medført misligholdelse af låneaftalen. I de tilfælde hvor lånet oprindeligt har været udbetalt uberettiget finder tilbagebetalingsreglerne i servicelovens anvendelse. Af 164 fremgår: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov. Af 165 fremgår: Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen efter regler fastsat af børne- og socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse 403

404 dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse. Der er tale om en obligatorisk tilbagebetalingsbestemmelse, hvilket medfører, at Fordringshaver skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i retssikkerhedslovens kapitel 3 a, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter serviceloven, jf. servicelovens 164. Af 165 følger, at tilbagebetalingskravet opkræves efter regler fastsat af børne- og socialministeren i samråd med skatteministeren. Disse regler fremgår nærmere af Bekendtgørelse nr. 330 af 27. marts 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service (herefter serviceopkrævningsbekendtgørelsen ) Serviceopkrævningsbekendtgørelsens opkrævnings- og tilbagebetalingsregler. Serviceopkrævningsbekendtgørelsen fastsætter i kap. 2 regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser. Af 4 fremgår: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller ydet henstand med betalingen, jf Af 5 fremgår: For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den måde at beregne det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1 og 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de skyldnere, der er nævnt i stk. 1, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. Af 6 fremgår: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de skyldnere, der er nævnt i stk. 1, har meget beskedne udgifter til for eksempel bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 404

405 Af 7 fremgår: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller fordringshaveren afdragsordningen i bero. Serviceopkrævningsbekendtgørelsen regulerer således hvornår fordringshaver fastsætter en afdragsordning samt størrelsen heraf, samt hvornår Fordringshaver er forpligtet til at ydes skyldner henstand med betalingen. 2.3 Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighederne under Skatteforvaltningen (herefter: RIM ) efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter: gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Når Fordringshaver oversender et krav til inddrivelse ved Restanceinddrivelsesmyndigheden må kravet ikke være bortfaldet, forinden det oversendes til inddrivelse. Bortfaldsreglerne finder anvendelse forud for forældelseslovens bestemmelser om fordringers forældelse. Det er således Fordringshaver, der skal undersøge, at et krav ikke er bortfaldet forud for oversendelse til inddrivelse. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. 3.1 Samspillet mellem forældelsesloven og bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitikserviceloven Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. I medfør af servicelovens 165 er der for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype særskilte forældelsesregler i form af bestemmelserne om fordringernes bortfald (i det følgende benævnt: bortfaldsreglerne ). For tilbagebetalingskrav af ydelser efter denne lov finder tillige tilbagebetalingsbekendtgørelsen anvendelse, hvori der ligeledes er fastsat regler om tilbagebetalingskravenes bortfald. 405

406 Forældelsesloven finder dog fortsat anvendelse til udfyldning af servicelovens bortfaldsregler, jf. forældelseslovens 28, hvoraf følger: Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ved beregningen af bortfald af fordringer efter servicelovens bestemmelser, skal forældelseslovens bestemmelser således anvendes til udfyldning, hvormed forældelseslovens almindelige bestemmelser om eksempelvis suspension også finder anvendelse. Forældelsesloven finder også anvendelse, når en fordring er oversendt til inddrivelse, jf. servicelovens 165, stk. 2, 2. og 3. pkt. hvoraf følger, at: Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Af forarbejderne til 165, stk. 2, som blev ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fremgår: Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og de 5-årige bortfaldsfrister i 165, stk. 2, i lov om social service og dagtilbudslovens 93, stk. 2, er derfor ikke sådanne forældelsesfrister, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt. Ovenstående medfører, at forældelsesloven derfor kun finder anvendelse efter kravet er oversendt til inddrivelse. Når et krav således er forfaldent til betaling, men endnu ikke oversendt til inddrivelse, vil det fortsat være bortfaldsreglerne i servicelovens 165, stk. 2, der skal anvendes, hvor forældelseslovens regler alene anvendes til udfyldelse heraf. Om beregningen af forældelsesfristen efter fordringernes oversendelse til inddrivelse henvises til afsnit og 3.2. nedenfor. Samspillet mellem forældelseslovens bestemmelser, serviceloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen vil ligeledes løbende blive beskrevet i det følgende, hvor det er relevant. 3.2 Bortfaldsfristens beregning efter serviceloven og tilbagebetalingsbekendtgørelsen Servicelovens 165, stk. 2 har følgende ordlyd: 406

407 Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse. og i tilbagebetalingsbekendtgørelsen 8: Et tilbagebetalingskrav efter lov om social service bortfalder, når der er gået 5 år efter ydelsens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har kommunalbestyrelsen på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 5 år efter ydelsens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Det tidspunkt, hvor bortfald af fordringer efter servicelovens 165, stk. 2 og tilbagebetalingsbekendtgørelsens 8 er i medfør heraf tidspunktet for hjælpens ophør, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfalder efter 5 år, såfremt der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af serviceloven eller de i medfør heraf udstedte vejledninger og bekendtgørelser, herunder tilbagebetalingsbekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. I den juridiske litteratur og praksis fra Ankestyrelsen må lægges dog til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ) For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i denne 407

408 periode (herefter hjælpsperioden ). En hjælpsperiode ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp, eksempelvis som følge af beskæftigelse, frakendelse af ydelsen mv. Eksempel: Ydelsen udbetales i perioden januar-juni Ydelsen udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste ydelse udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Suspension af bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt Som nævnt ovenfor i pkt. 3.1 finder forældelsesloven anvendelse til udfyldning, hvor andet ikke følger af særreguleringen eller af forholdets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens 28. Ankestyrelsen har blandt andet taget stilling til forældelseslovens anvendelse i sin principafgørelse 39-12, hvori det er fastslået, at forældelseslovens 3, stk. 2, om suspension af forældesesfristens begyndelsestidspunkt finder anvendelse sammen med bortfaldsreglerne på fordringer på tilbagebetalingskrav efter aktivloven. Ankestyrelsen tog i sin afgørelse stilling til aktivlovens 95, stk. 2, der er enslydende med servicelovens 165, stk. 2. Ankestyrelsen har på denne baggrund givet udtryk for, at aktivlovens 95, stk. 2, ikke udgør en fuldstændig særregulering af forældelsesspørgsmålet. Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor blive suspenderet i de tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til kravets eksistens. I disse tilfælde, vil bortfaldsfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen havde mulighed for at fastslå kravets eksistens. Eksempel: Kontanthjælp udbetales i perioden januar-juni Kommunen får først i den 15. januar 2019 kendskab til, at udbetalingen af kontanthjælp i hele perioden var uberettiget. Bortfaldsfristen beregnes på denne baggrund fra den 15. januar Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 15. januar Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018). fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, følger af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger heraf, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med tabeltrækket i 10 således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. 408

409 Dog skal skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt der inden 5 år fra hjælpens ophør opstår en betalingsevne hos skyldner i henhold til bestemmelserne i inddrivelsesbekendtgørelsens 10, suspenderes bortfaldsfristen. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 3 år efter hjælpens ophør, jf. tilbagebetalingsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning. 3.3 Forældelseslovens anvendelse efter oversendelse af krav til inddrivelse Som anført i afsnit 3.1 finder bortfaldsreglerne i servicelovens 165, stk. 2, ikke anvendelse efter fordringer er overdraget til RIM til inddrivelse. Når en fordring modtages til inddrivelse hos RIM, finder alene forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 5 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse, jf. servicelovens 165 stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter oversendelse af fordringer til inddrivelse: Da forældelsesfristen for fordringer, der er oversendt til inddrivelse, vil det være således være forældelseslovens almindelige bestemmelser om fordringers forældelse, der finder anvendelse ved beregning af fordringernes forældelse. Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. 409

410 Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det følger af tilbagebetalingsbekendtgørelsens 10, at hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning. Det vil sige både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende Forældelsesfristens længde efter forældelsesloven Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 34) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 35) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 36) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter

411 Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring Beregning af forældelsesdatoen efter forældelsesloven Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. For de øvrige stamdatafelter henvises til Aftalen pkt. 5.3 samt Fordringshaverportalen. 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. For fordringer omfattet af denne fordringstype udgør fordringens beløb den til en hver tid værende restgæld på lånet på tidspunktet for kravets oversendelse til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: 411

412 En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. For fordringer omfattet af denne fordringstype angives hovedstolen med et beløb svarende til det oprindelige lånebeløb inklusiv eventuelle afdragsfri lån. Der skal således ske betaling af ellers tidligere afskrevne dele af lånet, idet bilbekendtgørelsens nedskrivningsregler og reglerne om afdragsfrihed, jf. bilbekendtgørelsens 8, ikke finder anvendelse i den situation, hvor lånet har været udbetalt uberettiget. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. 4.3 Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFBILLA. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver oversender en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Fordringer omfattet af denne fordringstype udgør lånets restgæld på oversendelsestidspunktet. Kravet er et punkt i tid krav. Ved krav, der er punkt i tid, skal periode start og periode slut ikke udfyldes. 412

413 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Fordringens stiftelsesdato ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivningen. Da forudsætningerne for at modtage lånet aldrig var opfyldt, og udbetalingen som følge heraf var uberettiget, anses låneaftalen aldrig for at være indgået. Stiftelsesdatoen for kravet vil således skulle følge de almindelige regler om tilbagesøgningskrav. Herefter stiftes kravet på uberettiget udbetalte ydelser på tidspunktet for modtagelsen af ydelsen (dispositionsdatoen). For støtte til lån til køb af bil har Fordringshaver oplyst, at købssummen som udgangspunkt udbetales direkte til bilforhandleren og dermed ikke skyldner. Det tidspunkt, hvor skyldner anses for at have modtaget ydelsen vil således være tidspunktet, hvor denne opnår råderet over bilen, hvilket vil være på tidspunktet for registreringen af bilen. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Af serviceopkrævningsbekendtgørelsen 4 fremgår: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf Af serviceopkrævningsbekendtgørelsen 9 følger: Overholder en skyldner trods påkrav fra fordringshaveren ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Det følger af ovenstående bestemmelser, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet, og hele gælden for forfalden, jf. 9, 1. pkt. Hele gælden anses for forfalden efter udløbet af fastsat frist i det påkrav, som er udsendt efter skyldners misligholdelse af et afdrag i henhold til den fastsatte afdragsordning, jf. 9, 1. pkt., dvs. både den misligholdte rate, der ikke blev betalt trods påkrav, og hele restgælden. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Fordringens sidste rettidige betalingsdato er ikke reguleret i lovgivningen. 413

414 Henset til, at der ikke for krav i fordringstypen gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig. I givet fald udfyldes feltet med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i henhold til aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Skyldner er den person, til hvem lånet er udbetalt, jf. servicelovens 114, stk. 1, hvorefter kommunen skal yde støtte til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ( ). Fordringshaver har oplyst, at lånet i praksis altid udbetales til bilforhandleren. Dette medfører dog ikke en ændring i, at skyldner fortsat er låntager. Fordringshaver har oplyst, at der ofte ydes støtte i form lån til umyndige, der opfylder betingelserne i serviceloven. Det fremgår af vejledning nr af 28. december 2017 om støtte til køb af bil og individuel befordring, pkt. 8, at forældre (værger) kan ansøge om støtte til køb af bil på vegne af et barn med funktionsnedsættelse, men at det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne, kørselsbehov m.v., der er afgørende for, om der kan ydes støtte til køb af bil. Er modtageren umyndig, skal Statsforvaltningen give samtykke til gældsstiftelsen. Endvidere skal værgen normalt også underskrive en friholdelseserklæring, der går ud på, at værgen friholder den umyndige for gældsforpligtelser, indtil vedkommende bliver myndig, og samtidig fraskriver sig retten til at gøre eventuelt krav gældende mod den umyndige, når vedkommende bliver myndig, jf. vejledning nr af 28. december 2017, pkt En friholdelseserklæringsformular findes på statsforvaltningen.dk og har følgende ordlyd: "Ved underskrivning af denne erklæring, erklærer vi: at vi, indtil vores barn fylder 18 år, vil friholde vores barn for ethvert krav, der måtte opstå i forbindelse med [udfyldes] at vi ikke vil rejse krav mod vores barn om tilbagebetaling af eventuelle udgifter, som vi måtte have haft som følge af ovenstående." Der er mellem Aftalens parter aftalt følgende: Den mindreårige angives som skyldner i stamdatafeltet både i de tilfælde, hvor værgen(erne) har underskrevet en friholdelseserkæring og i de tilfælde, hvor værgen(erne) ikke har. I de tilfælde, hvor værgen(erne) har underskrevet en friholdelseserklæring, kan disse oversendes som medhæftere efter sædvanlig rykkerprocedure er gennemført. 414

415 Fordringshaver har oplyst, at der alene sker bevilling af lån til personer, der entydigt identificeret ved CPR nr. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato, jf. pkt. 4.8, med tillæg af 3 år Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Det er en forudsætning for, at fordringen kan oversendes i denne fordringstype, at dommen ikke er afsagt i forbindelse med behandling af en straffesag om socialt bedrageri, idet kravet i så fald skal oversendes i fordringstypen "KTSTRAF". Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 9) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 10) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. 415

416 Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KFBILLA. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.5 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr Ydet støtte til lån til bil, der danner grundlag for tilbagebetalingskravet, er ydet i medfør af 114 i serviceloven, hvoraf fremgår, at lånet kan ydes inden for en ramme på maks kr. (2018-niveau). Såfremt den billigst egnede bil er dyrere end dette niveau, kan kommunalbestyrelsen yde et afdragsfrit 416

417 lån for den del af bilens pris, der ligger over dette beløb. Det er af Fordringshaver oplyst, at det ofte er forekommende, at der ydes et lån, der er højere end rammen på kr. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret således indstillet med en øvre grænse på kr. for hovedstolen. Den øvre grænse på kr bør ifølge Fordringshaver beløbsmæssigt kunne rumme størstedelen af de ydede lån. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse, skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 5.7 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. For fordringer af denne fordringstype vil hovedstolen være udtryk for et beløb svarende til det oprindelige lånebeløb inklusiv eventuelle afdragsfri lån, med fratræk af allerede betalte afdrag på lånet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 5.8 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM. 417

418 5.9 Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato Regel ID R_6_5 og R_6_6: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og senest 5 år efter stiftelsesdatoen. En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Stiftelsestidspunktet for fordringer af denne fordringstype er tidspunktet for låntagers underskrivelse af låneaftalen. I medfør af serviceopkrævningsbekendtgørelsen 4 skal Fordringshaver fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at hele gælden forfalder til betaling, såfremt skyldner trods påkrav herom ikke overholder afdragsordningen. Henset til ovenstående forudsættes det ved opsætning af filteret, at misligholdelse af en afdragsordning på billån tidligst vil kunne indtræde ved stiftelsesdatoen. Som følge heraf er indgangsfilteret opsat således, at forfaldsdatoen tidligst kan være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. Filteret er ligeledes opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 5 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 5 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at der bestod et krav, men inden for 3 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved RIM Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 418

419 5.13 Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_9: Stamdatafeltet for periode start må ikke være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Fordringer på støtte til lån til køb af bil har karakter af at være krav, der er punkt i tid. På denne baggrund må stamdatafeltet for periode start ikke være udfyldt ved oversendelse af fordringen til inddrivelse Regel-ID R_7_10: Stamdatafeltet for periode slut må ikke være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Fordringer på støtte til lån til køb af bil har karakter af at være krav, der er punkt i tid. På denne baggrund må stamdatafeltet for periode slut ikke være udfyldt ved oversendelse af fordringen til inddrivelse. 419

420 5.18 Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til journalnr., dokumentnr., afgørelse eller lignende. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 420

421 421