ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
|
|
- Merete Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske kommentarer til : 2015 for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: På vegne af arbejdsgruppen for arytmi, pacing og ICD, Jim Hansen, Gentofte Hospital ( pennefører ) Jacob Moesgaard Larsen, Ålborg Universitetshospital Jens Cosedis Nielsen, Aarhus Universitets Hospital Peter Karl Jacobsen, Rigshospitalet Niels Sandgaard, Odense Universitets Hospital Og arbejdsgruppen for arvelige hjertesygdomme, Finn Lund Henriksen, Odense Universitetshospital Henning Bundgaard, Rigshospitalet Jacob Tfeldt Hansen, Rigshospitalet Bo Gregers Winkel, Rigshospitalet Juliane Theilade, Herlev Hospital
2 Et udvalg under DCS s arbejdsgruppe for arytmi, pacemaker og ICD samt arbejdsgruppen for arvelige hjertesygdomme har vurderet disse guidelines og finder at de kan godkendes af DCS til at være gældende i Danmark med nedenstående specifikke kommentarer og forbehold. Det er et velskrevet og meget anvendeligt dokument som er i god overensstemmelse med klinisk praksis også i Danmark. Hovedvægten er lagt på forebyggelse af pludselig hjertedød (sudden cardiac death, SCD), idet der er nylige guidelines fra 2014 vedrørende ventrikulær arytmi. Der er tilkommet flere nye klasse I indikationer. Særligt må fremhæves: - at der lægges vægt på at optimere den generelle profylaktiske medicinske behandling af patienterne for at forebygge pludselig død; - at der skal gøres en større indsats for at få lavet hjerteautopsi og opspore pårørende til pludseligt døde patienter i risiko for at have en arvelig hjertesygdom; - at ICD først skal implanteres 6-12 uger efter AMI da selv svært nedsat EF kan bedres markant over tid hos nogle af patienterne under og efter optitrering i antikongestiv behandling; - at VT-ablation har fået en mere fremtrædende plads og anbefales overvejet allerede som førstevalg før eller sammen med medicinsk antiarytmisk behandling ved flere tilstande. Største kontrast til den aktuelle danske håndtering er, at man som klasse I indikation med evidens niveau A anbefaler primær profylaktisk ICD til patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, hvor vi i DK fortsat afventer svar på DANISH studiet. Det bemærkes desuden at der er ændrede diagnostiske kriterier for flere af de arvelige hjertesygdomme. Specifikke kommentarer vedrørende danske forhold: Hvor vi har fundet det relevant er klassifikation af indikation og eventuelt evidensniveau anført i parentes. Kap 3 Definitioner, epidemiologi og fremtidige perspektiver i forebyggelse af SCD. 3.2 Obduktion og molekylær obduktion af ofre for SCD (s.8) Der anbefales obduktion af alle ofre for SCD uden angivet alder (I C) og målrettet genetisk analyse ved specifik mistanke om arvelig hjertesygdom. De seneste DCS rapporter på området ( Pludselige uventede dødsfald under 50 år, 2013 og Arvelige hjertesygdomme, 2013) anbefaler retslægelig obduktion af alle ofre for SCD<50år med sikring af materiale til genetisk analyse med mindre arvelige hjertesygdom er udelukket. Dette er baseret på en helhedsvurdering af omkostningseffektivitet under danske forhold, og må fortsat anbefales Generel screening for at forebygge SCD (s. 9) Guidelines fremhæver den genetiske disposition for SCD, men der er fortsat ikke data til at understøtte bred screening for at forebygge SCD. Guidelines støtter de eksisterende europæiske anbefalinger for screening af idrætsudøvere med klinisk undersøgelse, anamnese og EKG-12. Denne anbefaling er ikke baseret
3 på nye data siden de seneste danske rekommandationer (DCS kliniske rapport Screening af unge idrætsudøvere i Danmark 2010 ) hvori man ikke anbefaler screening, og giver ikke anledning til ændring af den danske praksis her (henviser til omtale af pkt. 12.7) Screening af familiemedlemmer til ofre for SCD. (s. 11, tabel 4) Screening af 1. grads slægtninge ved SCD er baseret på ekspert konsensus og mere vidtgående end dansk praksis, hvor vi primært anbefaler udredning af slægtninge ved SCD<50 år med anamnese, objektiv undersøgelse, EKG og ekkokardiografi. Modaliteter som Holter, A-EKG, signal averaged EKG, MR, flecainid test og genetisk testning bør fortsat udføres på individualiseret indikation Screening af patienter med dokumenteret eller mistænkt VT. (s.11, tabel ) Non-invasiv evaluering: 12 afledningers Holter til at evaluere QT/ST ændringer (1 A) er ikke udbredt i Danmark, og en bredere implementering heraf understøttes ikke. I udredningen for tilgrundliggende iskæmisk hjertesygdom er der vægt på noninvasiv udredning med A-EKG, stress ekko og myokardiescintigrafi med arbejdsbelastning/farmakologisk stress. I dansk sammenhæng vil man ofte foretrække koronar CT, invasiv udredning med koronararteriografi eller/og myokardiescintigrafi. (s.12) Invasiv evaluering: Man anbefaler elektrofysiologisk undersøgelse til patienter med iskæmisk hjertesygdom/tidligere AMI og mistanke om VT (I B) samt til patienter med synkope og mistanke om bradyeller takyarytmi, specielt ved strukturel hjertesygdom (I C). Arbejdsgruppens anbefaling er at reservere elektrofysiologisk undersøgelse til de af patienterne, der ikke i forvejen har en indikation for pacemaker eller ICD, hvor resultatet af undersøgelsen får betydning for valget af behandling. (s.12) Guidelines anbefaler også elektrofysiologisk undersøgelse mhp. at stille differentialdiagnosen imellem ARVC, benign RVOT takykardi og sarkoidose (IIb B). Det er tvivlsomt, om den undersøgelse kan differentiere imellem disse sygdomsentiteter. MRI-undersøgelse af hjertet vil ofte være mere informativ. Kap 4 Behandling af ventrikulær arytmi ICD til sekundær profylakse for SCD og VT (s.18, venstre tabel) Uklar formulering af klasse I indikation for ICD: VT/VF indenfor 48 timer efter AMI udgør som hovedregel ikke indikation for ICD. ICD implantation anbefales i guidelines ved tilbagevendende sustained VT trods optimal medicinsk behandling hos patienter med normal EF (IIa C). Ved hæmodynamisk tolerabel VT hos patienter uden strukturel hjertesygdom bør ICD behandling i nogle tilfælde undlades, specielt efter formodet succesfuld kateter ablation eller institueret medicinsk antiarytmisk behandling, og særligt hos patienter med formodet idiopatisk ventrikulær takykardi (udløbsdels-takykardi eller fascikel-takykardi).
4 4.3.2 Subcutan ICD (s.18) Subkutane defibrillatorer anbefales overvejet som et alternativ (IIa C) til transvenøse defibrillatorer hos patienter med indikation for ICD, som ikke samtidig har brug for bradykardi-support, CRT eller antitakykardi pacing. Ikke ét eneste komparativt studie har vist, at den subkutane ICD er non-inferior eller superior i forhold til transvenøse ICD-systemer, hvad angår effektivitet mht. at undgå pludselig død, ej heller i den beskrevne patientpopulation. Så længe dette er tilfældet, bør et subkutant ICD-system reserveres til individuelt udvalgte patienter, hvor man finder dette system bedre egnet end et transvenøst system, og bør ikke anvendes som et ligeværdigt alternativ hertil ICD vest (Wearable Cardioverter Defibrillator, WCD). (s.19) En WCD anbefales som mulig midlertidig løsning ved temporær øget risiko for SCD eller som bridge til implanterbart device (IIb C). Denne løsning har endnu ikke fundet nogen videre anvendelse i Danmark Public access defibrillering (s.19) Etablering heraf anbefales (I B) sammen med uddannelse i HLR af familiemedlemmer til patienter med høj risiko for SCD (IIb C). Implementering af sidstnævnte kan i Danmark begrænses til familiemedlemmer til patienter uden ICD. 4.4 Akut behandling af sustained VT (s. 20) Intravenøs flecainid anbefales i guidelines til akut behandling af hæmodynamisk tolerabel sustained VT (IIb C). Denne praksis anbefales ikke i Danmark, heller ikke i fravær af strukturel hjertesygdom Kateter ablation (s.22) Det fremhæves at kateter ablation er en vigtig behandlingsform ved scar-related hjertesygdom kompliceret med VT, også som subakut behandling ved VT storm (I B) og for at reducere shock-terapi hos patienter med ICD (I B). Ifølge guidelines bør kateter ablation overvejes allerede efter første episode med sustained VT hos patienter med ICD på baggrund af iskæmisk hjertesygdom (IIa B). I denne overvejelse bør indgå en grundig individuel vurdering af patientens arytmiproblem, muligheden for i stedet at give medikamentel antiarytmisk behandling, patientens komorbiditet samt patientens ønske om behandlingstype efter grundig information. Efter gentagne episoder med sustained ventrikulær takykardi hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og ICD bør kateterablation overvejes.
5 4.5.2 Anti-arytmisk kirurgi (s. 22) Man anbefaler kirurgisk ablation guidet af præoperativ og intraoperativ elektrofysiologisk mapping udført på erfarne centre hos patienter med VT refraktær til antiarytmisk medikamentel behandling efter ikkesuccesfuld kateterablation gennemført af erfarne elektrofysiologer. Ingen centre i Danmark har erfaring heri. Hos sådanne patienter kan overvejes kontakt til mere erfarent center (mht. kateterablation af VT) eller erfarent center udi kirurgisk ablationsbehandling, evt. udenlandsk center. Kirurgi kan især overvejes hos patienter som også har betydeligt LV aneurisme. Kap 4.6 Psykosociale konsekvenser af ICD behandling (s. 23) Det påpeges at disse ofte er upåagtede og ubehandlede i daglig klinisk praksis. Man anbefaler vurdering af psykologisk status og behandling efter flere inappropriate shocks (IC). Dette bør overvejes også til patienter med appropriate shock. I DK er det aktuelle tilbud om dedikeret psykologisk støtte til ICD-patienterne varieret og kan både været forankret i den kardiologiske afdeling eller hos egen læge jf. NBV; Ved behov bør patienten henvises til dedikeret psykolog med kendskab til ICD-behandling enten via ICD-centeret eller egen læge. Kap 5 Behandling af Ventrikulær arytmi og forebyggelse af SCD ved koronarsygdom Forebyggelse af SCD ved akut koronar syndrom in-hospital. (s.24-26) Glimrende tabel-oversigt over behandlingsmodaliteter. Ved sustained VT/AVB3 og AKS fremhæves vigtigheden af hurtig og komplet revaskularisering for at få arytmikontrol, også hos patienter uden ST elevation (I C). Også i Danmark bør muligheden af at kunne etablere anti-takykardi overdrive pacing via temporær pace-elektrode hos patienter, der ikke kan stabiliseres på medicin og hvor akut ablation ikke er mulig, forefindes på højt specialiserede afdelinger (IIa C). Guidelines anfører yderligere behandling med ICD vest hos udvalgte patienter hvor implanterbar ICD ikke er mulig eller endeligt indiceret (IIb C). Denne praksis er endnu ikke udbredt i Danmark Medicinsk antiarytmisk behandling ved VT/VF i den akutte in-hospital fase af AKS (s. 26) Hos patienter med recidiverende polymorf VT eller VF i den akutte fase af AKS er arytmien ofte udtryk for iskæmi, og behandling med BB kan forsøges (hvis ikke kontraindiceret f.eks. pga kardiogent shock) til at opnå arytmi-kontrol. Urgent revaskularisering bør tilstræbes. Desuden kan amiodaron anvendes. Ved monomorf VT i denne fase er BB ikke indiceret. Dette overensstemmende med NBV: Behandling med BB eller amiodaron skal overvejes.
6 5.2.1 Risikostratificering for SCD tidligt (<10dage) efter AMI. (s.27)det anføres, at programmeret ventrikelstimulation kan overvejes tidligt efter myokardieinfarkt hos patienter med LVEF 40% for at vurdere risikoen for pludselig død (IIb B). Dette praktiseres ikke i Danmark, og anbefales på nuværende tidspunkt ikke Timing af ICD implantation efter AMI (s.27) Det anbefales at der laves revurdering af EF 6-12 uger efter AMI for at vurdere behov for primær profylaktisk ICD. Dette er i overensstemmelse med dansk praksis med revurdering efter 3 mdr som anbefales fastholdt ikke mindst af logistiske årsager. 5.3 Stabil koronarsygdom efter AMI med bevaret EF (s. 28) Selvom risikoen for SCD her er lavere end ved svært nedsat EF, er den absolutte forekomst af SCD høj, hvilket understreger behovet for bedre risikostratificering i denne gruppe. Ingen noninvasive risikomarkører kan anbefales. Den prognostiske værdi af invasivt elektrofysiologisk studie støttes af begrænsede data, men spørgsmålet afventer igangværende studier. Elektrofysiologisk studie bør overvejes hos patienter med uforklaret synkope efter tidligere MI og normal EF (IIa C), men en del af disse patienter vil få tilbudt ICD i Danmark. (s.28) Optimal revaskularisering anbefales hos patienter med koronarsygdom og ventrikulær arytmi, om end det mindre sandsynligt vil have effekt på monomorf VT hos patienter med tidligere AMI (I B). (s.29) Hvorvidt kateter ablation af hæmodynamisk tolereret monomorf VT hos patienter med IHD og EF>40% kan erstatte ICD behandling er fortsat uafklaret og nuværende praksis med tilbud om ICD behandling støttes fortsat, også efter formodet succesfuld ablation. Kap 6 Behandling af patienter med venstre ventrikel dysfunktion med el. uden hjertesvigt 6.1 Primær forebyggelse af SCD ICD (s. 30) Internationalt regnes patienter med LVEF 35% efter mindst tre måneders optimal medicinsk behandling som har symptomatisk hjertesvigt (NYHA klasse II-III) for at have en indikation for profylaktisk ICD, hvis de har en forventet restlevetid > 1 år, og dette uanset genesen til deres hjertesvigt. I Danmark afventer vi fortsat resultatet af DANISH undersøgelsen (som skal belyse, hvorvidt patienter med hjertesvigt af ikke-iskæmisk årsag har gavn af profylaktisk ICD). Dette resultat forventes i år Indtil da vil vi her i landet individuelt vurdere, hvorvidt patienter med hjertesvigt på anden end iskæmisk basis har indikation for primærprofylaktisk ICD.
7 6.1.4 CRT (s. 31) CRT anbefales i guidelines til patienter i sinusrytme med EF 35% og svære symptomer på kronisk hjertesvigt (NYHA III/ambulant IV, trods mindst 3 mdr optimal medicinsk behandling) og LBBB med QRS 120ms. (I B), og kan overvejes til non-lbbb med QRS >150ms (IIa B) og QRS 120ms (IIb B). CRT kan overvejes til samme patientgruppe med velreguleret AF og QRS 120ms, såfremt der kan opnås tæt på 100% pacing (IIa B). Dette svarer stort set til nuværende danske anbefalinger idet man dog svarende til de nævnte klasse II anbefalinger har valgt en individuel vurdering bl.a. inddragende billediagnostisk evaluering. Vi finder derfor ikke grund til at foreslå ændringer af de nylige danske anbefalinger som de er formuleret i NBV og nylige ESC guidelines for pacing og CRT og DCS's endorsement af disse fra 2014: "CRT anbefales til hjertesvigtspatienter (LVEF 35%) med NYHA klasse II-IV, LBBB og QRS 150 ms. Hjertesvigtspatienter (LVEF 35%) med NYHA II-IV, LBBB og QRS ms anbefales henvist til højt specialiseret afdeling til vurdering af indikationen for CRT". (s.33) CRT-D anbefales i guidelines til patienter i sinusrytme med EF 30% og milde symptomer på kronisk hjertesvigt (NYHA II trods mindst 3 mdr optimal medicinsk behandling) og LBBB med QRS 130ms (I A) eller non-lbbb og QRS 150ms (IIb A). I Danmark afhænger denne anbefaling af indikationen for primær el sekundær profylaktisk ICD og dermed af ætiologi til hjertesvigt indtil resultatet af DANISH studiet foreligger, samt af indikationen for pacing og CRT (se ovenfor). 6.2 Ventrikulære ekstrasystoler hos patienter med venstre ventrikel dysfunktion. (s. 33) Det skal bemærkes at disse anbefales behandlet (amiodaron eller ablation) ved symptomer (IIa B) eller ved mistanke om at de udgør en potentielt reversibel årsag til reduceret EF (IIa B) Kateter ablation ved sustained VT (s. 34) Ablation anbefales til at forebygge recidiv af sustained VT hos ICD-patienter med incessant VT /VT storm eller recidiverende shockterapi (I B), og bør overvejes efter første episode med sustained VT hos en ICD patient (IIa B). Der henvises til overvejelser vedr. ablation under pkt ovenfor, idet tærsklen for ablationsbehandling typisk vil være højere hos patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati. Ved samtidig indikation for ICD implantation bør denne opretholdes uanset det formodede resultat af ablation for VT. Kap 7 Kardiomyopatier 7.1 Dilateret ikke-iskæmisk kardiomyopati (DCM). (s.35-36) Hvad angår indikationen for primærprofylaktisk ICD henvises til ovenstående overvejelser under pkt
8 (s.36) Invasivt elektrofysiologisk studie kan overvejes til risikostratificering for SCD (IIb B). Dette anvendes ikke rutinemæssigt i DK og vi finder evidensen for svag til at anbefale dette indført. (s.36) Livsstilsmodifikation er ikke berørt. Danske retningslinjer fraråder konkurrencesport. DCM patienter anbefales fysisk aktivitet på almindelig motionsplan som led i hjertesund levevis. 7.2 Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) (s. 38) Det er nyt i denne guideline at man anbefaler (IIb B) på individuel basis at overveje primærprofylaktisk ICD hos patienter med HCM og estimeret 5-års risiko for SCD < 4% (baseret på ESC HCM risk calculator), hvor dette i de seneste ESC HCM guidelines er en klasse III indikation. Arbejdsgruppen mener at der efter individuel vurdering i udvalgte situationer ved 5 års risiko for SCD < 6% kan være indikation for primærprofylaktisk ICD. Denne vurdering omfatter ikke elektrofysiologisk undersøgelse. 7.3 ARVC (s. 39) Invasivt elektrofysiologisk studie anbefales til risikostratificering for SCD ved ARVC (IIb C). Dette anvendes ikke i DK, og arbejdsgruppen finder evidensen for svag til at anbefale dette indført. Kap 8 Arvelige primære arytmisyndromer 8.1 Lang QT syndrom (LQTS) (s.42) Som noget nyt diagnosticeres LQTS med mindre konservative kriterier ved QTc 480ms alene (i fravær af årsager til sekundær QT forlængelse) eller LQTS risiko score >3 (I C). Diagnosen skal overvejes ved QTc 460ms og ikke forklaret synkope (IIa C) 8.3 Brugada syndrom (BrS) (s.44) Diagnosen kræver kun type 1 mønster i en relevant afledning og ingen symptomer (I C), hvilket er nyt i forhold til DCS s rapport om Arvelige hjertesygdomme, men kan tiltrædes af arbejdsgruppen. (s.44, tabel vedr. håndtering og risikostratificering ved BrS). Der anbefales prompte antipyretisk behandling af feber (I C). Dette er kontroversielt og anbefales ikke generelt i DK. Elektrofysiologisk undersøgelse til risikostratificering (IIb C) er kontroversielt og er ikke generel praksis i DK, men kan indgå i udvalgte tilfælde. Kateter ablation ved elektrisk storm kan overvejes (IIb C). Dokumentationen herfor er sparsom, og et sådan indgreb bør kun overvejes udført på centre med rutine i epikardial ablation. 8.4 Katecholaminerg polymorf VT (CPVT). (s. 45). Vedrørende diagnosen anbefaler arbejdsgruppen for arvelige hjertesygdomme at 1. leds slægtninge til CPVT index patient opfylder diagnosen ved polymorfe ventrikulære ekstrasystoler som kommer/forværres ved anstrengelse.
9 8.5 Early repolarization syndrome. (s.46) Guidelines finder denne tilstand dårligt afgrænset overfor den høje forekomst af tidligt repolariseringsmønster i den generelle befolkning og har ingen generelle anbefalinger vedr. denne tilstand. I forhold til dansk praksis fastholdes anbefalingerne fra DCS s rapport om Arvelige hjertesygdomme I denne rapport er desuden omtalt Progressive Conduction Disorder med tilhørende anbefalinger som fastholdes. Denne tilstand er ikke omtalt i aktuelle guidelines. Kap 9 Pædiatriske arytmier og kongenit hjertesygdom 9.2 SCD hos patienter med kongenit hjertesygdom (s.47, tabel). ICD-terapi anbefales primærprofylaktisk hos voksne med CHD og system LVEF < 35%, biventrikulær fysiologi og symptomatisk hjertesvigt uanset optimal medicinsk behandling, med NYHA klasse II-III. Henviser til ovenstående bemærkning (pkt 6.1.2) vedrørende patienter med hjertesvigt på ikke-iskæmisk basis og indikation for primærprofylaktisk ICD. Kap 10 VT/VF I strukturelt normalt hjerte 10.1 Udløbsdels VT (s. 50) Der gives forskellige anbefalinger til behandling af VT/VES udgående fra højre eller venstre ventrikels udløbsdel, hvor klasse 1C antiarytmika er førstevalg ved sidstnævnte (I C). Givet vanskelighederne med at lokalisere udløbsdels VT/VES ud fra EKG er disse anbefalinger svære at håndtere i praksis. Dette gælder især at ablation for VES/VT fra venstre ventrikel/aorta først bør følge efter fejlslagen/afvist behandling med klasse 1C. Arbejdsgruppen anbefaler betablokker som førstevalg, herefter klasse 1C antiarytmikum vs. ablation efter individuel vurdering i samråd med patienten. Formodning om venstresidigt fokus taler for at forsøge klasse 1C før ablation. Kap 12 Arytmi risiko i udvalgte populationer 12.1 Psykiatriske patienter (s ) Der gives anbefalinger vedr QT forlængende psykofarmaka som er i overensstemmelse med danske retningslinier, men disse er på flere områder mere vidtgående og bør fortsat følges. Guidelines anbefaler monitorering af S-kalium under behandling med antipsykotika. I DK anbefales måling før start af behandling og herefter på klinisk indikation. Iøvrigt henvises til gældende DCS rapport (Arytmi risiko ved anvendelse af psykofarmaka DCS og DPS vejledning 2011).
10 12.2 Neurologiske patienter (s.57)der anbefales årlig opfølgning af asymptomatiske patienter med muskeldystrofi (I B) i guidelines. Denne praksis følges ikke regelmæssigt i DK. Der henvises til rapporten for Arvelige hjertesygdomme, 2013 for differentierede og specifikke opfølgningsregimer som fastholdes SCD hos idrætsudøvere (s ) Der anbefales screening af unge idrætsudøvere med anamnese (l C), obj us og EKG-12 (IIa C). Dette anbefales ikke udført i DK som omtalt tidligere (pkt 3.4.1). Desuden anbefales screening af midaldrende som vil dyrke sport og motion på højt plan (IIa C). Dokumentationen herfor vurderes beskeden og anbefales ikke indført i DK. Derimod tilslutter arbejdsgruppen sig anbefalingen (IIa C) om at personale på sportsarenaer bør uddannes i hjerte-lungeredning inkl. brug af AED WPW syndrom (s.62, tabel) Ablation for asymptomatisk overt WPW syndrom anbefales (IIa B) hvis den antegrade refraktærtid af den accessoriske ledningsbane er 240ms (bestemt ved pacing manøvrer og induceret eller spontan atrieflimren). I praksis vil man i Danmark oftest gennemføre profylaktisk ablation af også mere langsomt ledende baner, især hvis ledningsegenskaberne er bestemt under invasiv elektrofysiologisk undersøgelse og ablation ikke indebærer væsentlig risiko for AV blok ICD behandling ved livets afslutning. (s.64) Det er anført at man kan inaktivere ICD ved magnet-pålægning som alternativ til programmering i terminal-fasen ved alvorlig sygdom. Dette er i overensstemmelse med NBV, som har den vigtige tilføjelse at ved Biotronik ICD er aktiveres takyterapi igen efter 8 timer hvis ikke magneten har været taget af patienten.
GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereHjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor
Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: MANAGEMENT OF HYPERTROPHIC CARDIOMYOPATHY HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2014 ESC GUIDELINES ON DIAGNOSIS AND MANAGEMENT OF HYPERTROPHIC CARDIOMYOPATHY HØRINGSUDKAST Denne guideline er vurderet af en ad hoc arbejdsgruppe nedsat af DCS s arbejdsgruppe
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management
Danske kommentarer til : 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management HØRINGSUDKAST Denne guideline er vurderet af en ad hoc arbejdsgruppe nedsat af DCS arbejdsgruppen
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereHjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet
Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : for the management of acute coronary syndromes in patients presenting without persistent ST-segment elevation HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: AKS nucleus arbejdsgruppen:
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereKan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereRegionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b
Region/privathospital og dato: Region Midt 25.5.09 Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) 700505 Ønskes varetaget på afdelingen?
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereVersion Patientinformation. Patienter, der har overlevet hjertestop
Version 2 2018 Patientinformation Patienter, der har overlevet hjertestop 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Det normale hjerte Kapitel 2. Hvad er pludselig uventet hjertestop? Definition af patienter, der
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs mereEKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs merePårørende information Pludselig uventet hjertedød
Pårørende information Pludselig uventet hjertedød Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Det normale hjerte Kapitel 2. Hvad er pludselig uventet hjertedød? Definition af pludselig uventet hjertedød Årsager til
Læs mereHjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension
Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =
Læs merePacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer
Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD
Læs mereProfylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom
Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom Klaringsrapport godkendt af DCS' bestyrelse efter høring og ændring Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe mhp. en analyse
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereHjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard
Hjertekursus 2018 22. - 25. Januar Endeligt program Aarhus Universitetshospital Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard Velkommen til Hjertekursus Aarhus Universitetshospital Januar 2018 Program for
Læs mereKommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet
Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereDet Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:
Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists
Læs merePatientinformation. Brugada syndrom
Patientinformation Brugada syndrom Version 2 2018 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Det normale hjerte Kapitel 2. Hjertets salt-kanal -sygdomme/ primære hjerterytmeforstyrrelser Kapitel 3. Hvad er Brugada
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Sjællands Universitets Hospital, Roskilde Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002569 Afdelingsnavn Kardiologisk Afdeling Hospitalsnavn Sjællands Universitets Hospital, Roskilde
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereKardiologisk uddannelse
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE AMI DEFINITION Jan Ravkilde og Carsten Toftager Larsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til
Læs mereAntiarytmika -kliniske aspekter
Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereEKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom
EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi
Læs mereBesvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu
Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST Udarbejdet af DCS arbejdsgruppe vedrørende arytmi, pacemaker og
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereIkke- aku5e livstruende hjertesygdomme
Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereKAG uden for højt specialiseret hjertecenter
N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs merePakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark. Vedr. speciale: intern medicin: Kardiologi. Dato: 29. april 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: intern medicin: Kardiologi Dato: 29. april 2009 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet 1.1 Generelle overvejelser over den
Læs mere- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen
1 2 - Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen Hvem er Gunnar? 3 Forskningschef i Hjerteforeningen Professor i hjertesygdomme
Læs mereSamarbejdsaftale om demens
Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget
Læs mere