Sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesudvalg

Transkript

1 REFERAT Sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesudvalg Pædagog- og sundhedsuddannelser 10. maj _referat_uddudval g_sygeplejerske.docx Onsdag d. 6. maj 2015 kl 14:30-16:00, Nordsjællands Hospital - Direktionens mødelokale - Helsevej 2, 50A, plan 3 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Annegrete Juul; Benjamin Miguel Olivares Bøgeskov; Bente Ourø Rørth; Hanne Sletterød; Kirsten Gosvig; Line Holm Nielsen; Lis Adamsen; Lise Dam Rasmussen; Maj Siercke; Merete Brædder; Mikkel Gungaard Nielsen; Peter Ditlev Olsen og Signe Hagel Andersen Elisabeth Bille-Brahe Bente Ourø Rørth Tine Berg Krogstrup 1. Godkendelse af referat fra d. 19. februar Godkendelse af dagsorden 3. Oplæg fra medlem af tværgående udviklingsgrupper med efterfølgende drøftelse 3.1. Status på ny uddannelse 3.2. DSR s arbejde med revision af sygeplejerskeuddannelsen 3.3. Sygeplejerskeuddannelsens interne arbejde frem mod ny sygeplejerskeuddannelse intentioner og konkre- fra d. 19. februar godkendt godkendt Punktet Orientering om Nyt Hospital Nordsjælland lægges kl. 15, uanset om det bryder dagsordenen. 3.1 Status på ny uddannelse De juridiske rammer Merete Brædder Orienterede om de juridiske rammer for uddannelsesrevisionen som netop er underskrevet af ministeren, tirsdag d. 5. maj. De udgøres i hovedtræk af følgende beslutninger: - Der skal udarbejdes en bekendtgørelse for hver enkelt sundhedsuddannelse for sig. Således også for sygeplejerskeuddannelsen. - Der skal på baggrund af disse bekendtgørelser udarbejdes UCspecifikke studieordninger. I UCC antages det pt at ville betyde én fælles studieordning for de to uddannelsesudbudssteder, Hillerød og Rønne. Der kan dog blive tale om særaftaler gældende for udbuddet i Rønne vedr. enkelte elementer i studieordningen. - Sygeplejerskeuddannelsens længde forbliver uforandret (3 ½ år) ligeledes vil fordeling mellem kliniske og teoretiske uddannelseselementer forblive den samme. - For at sikre et ensartet læringsudbytte og muligheden for mobilitet vil uddannelseselementerne de to første studieår være fælles på tværs af UC erne. De sidste 1 ½ år kan der lægges en særlig toning eller profil ind over uddannelsen i det enkelte UC. Side 1 af 5

2 te aktiviteter - Sygeplejerskeuddannelsen bliver semesteropdelt, og semestrene udprøves samlet. På denne måde søges mængden af prøver begrænset. - Semesteret kan, hvis det enkelte UC ønsker det, underinddeles i moduler af 10 ects, men uanset denne opdeling udprøves det enkelte semester som udgangspunkt samlet. Delprøver er dog ikke fuldstændigt udelukket, hvor det måtte give særlig faglig mening. - Uddannelsen efter den nye bekendtgørelse træder i kraft fra efterårssemesteret Processen For sundhedsuddannelserne samlet, er nedsat otte nationale arbejdsgrupper, bestående af repræsentanter fra de forskellige UC er. Arbejdsgrupperne skal, som led i forberedelserne til udarbejdelsen af bekendtgørelser, se nærmere på otte tværgående tematikker. Grupperne er alle i gang med arbejdet, som skal afsluttes 1. juni. Der refereres kort fra to af disse grupper nedenfor. Efterfølgende skal det monoprofessionelle arbejde med udviklingen af de uddannelsesspecifikke bekendtgørelser i gang. Dette arbejde vil også foregå på nationalt niveau. Opgaven vil være: - Stategi og formål med uddannelsen formuleres. - Uddannelsens læringsudbytte (lærings- færdigheds- og kompetencemål) formuleres (uddannelsesfolk medvirker hertil). - Høring om samlet bekendtgørelsesudspil forventes i oktober/november Bekendtgørelsen vedtages. Denne tidsplan betyder, at vi kan forvente at kunne påbegynde arbejdet med udarbejdelsen af en UCC-specifik studieordning omkring november Beslutning: Som forberedelse til studieordningsarbejdet sættes drøftelsen af en mulig særlig UCC-profil for sygeplejerskeuddannelsen på dagsordenen ved næste uddannelsesudvalgsmøde. Der er oprettet en hjemmeside, hvor man kan læse mere om rammerne og følge processen. Link: Tværprofessionelle arbejdsgrupper Der blev refereret fra to af de otte tværgående arbejdsgrupper: Benjamin Miguel Olivares Bøgeskov refererede fra arbejdsgruppe 7: Forskning og udvikling i relation til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser - Arbejdsgruppen har afholdt et møde i Aarhus. Arbejdsgruppemedlemmerne har fortrinsvis forskningsbaggrund. - Repræsentanter fra UCC og Metropol planlægger nu at mødes alene, for at udarbejde et oplæg til den samlede gruppe. Grundet den korte tidsfrist for arbejdet, er det vanskeligt at nå at samle hele udvalget inden deadline. - Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på at formulere formålet med Side 2 af 5

3 uddannelsens forskningsdimension, samt at skitsere mulige veje til at nå det. - Arbejdsgruppens input vil rumme to beskrivelser: - Hvordan kan forsknings- og udviklingsaktiviteter styrke uddannelsens videngrundlag? ( fokus på kvalitet og relevans). - Hvordan sikres den bedste kobling mellem teori og praksis? - Arbejdsgruppens input vil komme med anbefalinger på to områder: - Niveauet for de studerendes forskningsrelaterede kompetencer. - Hvordan uddannelsen kan hjælpe studerende til at opnå disse/hvordan det, der sker i UCC s Forsknings og udviklingsarbejde kan implementeres i uddannelsen. Drøftelse: Hvilket kompetenceniveau skal de studerende opnå i løbet af uddannelsen? - Sygeplejerskestuderende skal som minimum opnå en grundlæggende forskningsforståelse og må også gerne få et tættere indblik i udvalgte metoder og teorier. Men det er hverken realistisk eller ønskeligt på dette bachelorniveau at stræbe efter en målsætning om selvstændig forskningskompetence. Denne kompetence hører (i et vist omfang) til på kandidatuddannelsen, og (formelt set) på ph.d.-niveau. Med opnåelsen af en grundlæggende forskningsforståelse vil vi være nået rigtig langt. Den vil tilføre uddannelsen noget markant nyt og tiltrængt. - I det omfang, der er særligt forskningskompetente studerende, bør disse kunne understøttes i denne perspektivering af fagligheden med henblik på videre studier, evt. gennem udviklingen af særlige profilerings- og differentieringsmuligheder. Det bør være tydeligere for de studerende, hvilke veje, det er muligt at gå. Indvending: disse studerende går videre i uddannelsessystemet af sig selv. Understøttelsen af forskningskompetencer bør derfor ikke prioriteres højt i uddannelsen. Der er meget andet, der er vigtigere for at uddanne kompetente sygeplejesker. - Hospitalerne har ansvar for at synliggøre karriereveje (herunder også videreuddannelse og forskning). - De kliniske vejledere som de studerende møder i praktikken har ikke forskningskompetencer så praktikstederne er ikke parate til at facilitere og understøtte de studerende i opnåelsen af egentlige forskningskompetencer. - UCC s undervisere bør i videst muligt omfang kunne undervise på et evidensbaseret grundlag inden for de kliniske fag. OBS! Skriv gerne yderligere kommentarer og refleksioner til Bejamin på e- mail: bos3@ucc.dk. Lise Lebeck refererede fra arbejdsgruppe 4: Internationalisering Arbejdsgruppen består primært af internationale koordinatorer Et møde er afholdt Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i fremsynsrapporten og regeringens handleplansudspil: Øget indsigt gennem globalt udsyn Side 3 af 5

4 Arbejdsgruppen fokuserer på sikringen af, at centrale kompetencer også opnås gennem ophold i udlandet. Arbejdsgruppens input vil rumme to beskrivelser: - Definere internationalisering i form af hhv. international kompetence og interkulturel kompetence. - Søge at svare på spørgsmålet: hvorfor uddannelserne internationaliseres? Arbejdsgruppens input vil komme med anbefalinger på to områder: - Hvordan uddannelserne og uddannelsesmiljøet kan tilrettelægges og udvikles, og hvordan arbejdsmarkedet kan inddrages, internationalisering som en del af curriculum - Mål for læringsudbytte. Drøftelse/kommentarer: I UCC samarbejdes alene med universiteter. For at sikre et kvalitativt forsvarligt læringsudbytte. Fokus bør ligge på, hvad vi mener, vores studerende kan få ud af et uddannelsesforløb i udlandet og på eksplicitet og refleksion over det konkrete læringsudbytte. Det er vigtigt, at orientere uddannelsen efter, hvilke interkulturelle kompetencer sygeplejesker har behov for i praksis. Der er forskel på, hvilke kompetencer, man er særligt stærk på i forskellige lande. En form for katalog over disse specifikke styrker kunne hjælpe de studerende til øget målrettethed i valget af praktikland og dermed øget bevidsthed om opnået faglighed/opnåede kompetencer. Det styrker læringsudbyttet betragteligt, hvis udlandspraktikkerne tilrettelægges som pakker, der peger i retning af særlige indsigter og kompetencer. Dimensioner som personlig udvikling og interkulturelle kompetencer er desuden væsentlige. Internationalisering er ikke alene udlandsophold men et aspekt ved al undervisning også hjemme. 3.2 DSR s arbejde med revision af sygeplejerskeuddannelsen Signe Hagel Andersen orienterede om DSR's arbejde med uddannelsesrevisionen. Slides fra Dansk Sygeplejeråd er vedhæftet. 3.3 Sygeplejerskeuddannelsens interne arbejde frem mod ny uddannelse. Intentioner og konkrete aktiviteter Der har været afholdt en temadag i marts 2015 i form af et fremtidsværksted, for uddannelsens udvikling: underviserne er særligt optagede af: Se bilag udleveret ved mødet. På baggrund af disse tematikker, er nedsat en række arbejdsgrupper, som arbejder videre med en indkredsning af udviklingspotentialer, som kan an- Side 4 af 5

5 4. Orientering om Nyt Hospital Nordsjælland 5. Projekt nyuddannede sygeplejersker Nordsjællands Hospital, se bilag 6. Nyt fra Skole - 7. Nyt fra Kommune - 8. Nyt fra Hospital - vendes i det videre arbejde med udarbejdelsen af studieordning og evt. profil. Emnet tages op ved kommende møde i uddannelsesudvalget - Bente Ourø Rørth orienterede om en problematik, som gør sig gældende på Nordsjællands Hospital. Man rekrutterer let de nyuddannede dimittender til de store medicinske afdelinger, men efter et par år rejser de videre til andre hospitaler i regionen eller til mere specialiserede afdelinger. Hospitalet har lagt en strategi for en løsning. Man vil: Øge fokus på at understøtte de nyankomnes første tid på hospitalet bl.a. gennem en mentorordning Skabe tydelige karriereveje til dem, der kunne ønske at blive på medicinske afdelinger Indgå en slags kontraktaftaler om tilrettelagte forløb til de, som tidligt ved, at de vil videre til mere specialiserede afdelinger, Hensigten er en højere grad af fastholdelse, ved at give de nye sygeplejersker lyst og mulighed for at blive i Nordsjælland. Bilag vedlagt. Uddybende orientering ved implicerede medarbejdere sættes på dagsordenen ved senere møde. 9. Evt. Punkter til kommende møder: Drøftelse: en mulig særlig UCC-profil for sygeplejerskeuddannelsen Underviserarbejdsgruppers indkredsning af sygeplejerskeuddannelsens udviklingspotentialer i forbindelse med studieordning og profil Orientering ved implicerede medarbejdere om hospitalets fastholdelsesstrategi for nyuddannede sygeplejersker. Side 5 af 5