Praxeologisk sygepleje (-videnskab) Tankerne bag Praxeologisk forskningsdesign- og metodologi

Transkript

1 Praxeologisk sygepleje (-videnskab) Tankerne bag Praxeologisk forskningsdesign- og metodologi Karin Anna Petersen, professor Sykepleievitenskap, Institutt for global helse og samfunnsmedisin, Universitet i Bergen, forskningsgruppen Praxeologi i Bergen og Universitet i Uppsala OG April 2015 kl VIA Sundhed; VIA University College, kliniske samarbejdspartnere, undervisere, ledere, chefer og studerende åben forelæsning karin.petersen@igs.uib.no Karin Anna Petersen

2 Praxeologisk sygeplejevidenskab Bemærk titlen på forelæsningen er Praxeologisk sygepleje tankerne bag men det ved jeg ikke noget om! Jeg tror heller ikke nogen andre ved noget om praxeologisk sygepleje det findes ganske enkelt ikke. Sygepleje er det som sygeplejersker gør og det som sygeplejersker gør, det kan vi studere og sætte på begreb: da kan vi udvikle viden og teori OM sygepleje og det kan vi gøre udfra en praxeologisk optik. Og da kan vi sige noget om hvordan vi gør det, hvordan bedrive Praxeologisk Sygeplejevidenskab?

3 Kort præsentation af forelæsningens indhold Hvad er praxeologi? (logos OM praktikker) Hvad er en videnskabelig disciplin? (At holde orden gennem værktøj) Design/metode skabes in situ in acta (i situationen mens det pågår) Empirisk/teoretisk og begrebsligt (Teori om praktik, begreber som felt, habitus (position, dispositioner, positioneringer) doxa, orthodoxa, heterodoxa Med henblik på hvad? (At skabe viden (videnskab) og dvs. ny teori og nye begreber og at skabe referencer for den praktiske (dvs den politiske) virksomhed Ingen dikotomier der hedder kvalitativ eller kvantitativ al forskning er altid begge dele (praxeologi overskrider det kvalitative og det kvantitative) Ingen adskillelse mellem teori og metode (ingen IMRAD: introduktion, metode, resultat, analyse, diskussion) Teorien er metoden

4 PRAXEOLOGI PRAXEOLOGI betyder Viden OM sociale praktikker Praxeo-logos på samme måde som Antropo-logi betyder viden OM mennesket Bio-logi betyder viden OM livet Psyko-logi betyder viden OM sjælen/psyken Socio-logi betyder viden OM det sociale Teo-logi betyder viden OM Gud Osv. Praxeologi er altså en term parallelt til sociologi, psykologi, fysiologi mv dvs. det er en måde at studere noget på og dette kaldes også en videnskabelig disciplin (at holde orden på noget; og det noget der skal holdes orden på, er den hverdagslige kaos og orden holder man gennem videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser og teknikker) Praxeo=praktikker og logos=viden OM praktikker

5 DISCIPLINES = ORDEN At bedrive videnskab er at holde ORDEN på noget som ellers er KAOS. Vi kender ordet i hverdagen disciplin En videnskabelige disciplin efter en vis systematik som vi kalder metode og med hjælp af værktøj fx teorier, begreber og teknikker til at indsamle data som: observation, interview, feltarbejde, dokumenter, berettelser, statistik osv

6 Grundforskeren versus den kliniske forsker For den kliniske forsker er den statistiske analyse slutprodukt og giver rekommendation for behandling For grundforskeren, (der også benytter målinger og tællinger og som også underkastes statistisk analyse) er analyseresultatet ikke et mål i sig selv, men kun et middel til at udbygge den teoretiske viden dvs stille spørgsmål: Hvordan kan det være, at

7 Hvordan holder man orden i et praxeologisk design? Det gøres gennem en værktøjskasse/tools Og værktøjskassen består af: Teori OG begreber og metodologiske refleksioner og teknikker som kan være fx Bourdieus praktikteori- feltteorireproduktionsteori mv, statistisk, interview, dokumentanalyser Her skelnes ikke mellem kvantitative og kvalitative analyser alt er både og

8 Helsefagene Kunst Praktisk teori Videnskab/disciplin Profession Sygeplejerske Klinisk sygeplejeforsker og underviser Karakter Uddannelse Den der gør sygepleje per praktisk sans og reflekteret Teoretisk praktisk: autoriseret med ret at arbejde i lægens kliniske praktik Den der gør kliniske studier i og FOR sygepleje, FoU; forskning og udviklingsarbejde Kliniske diplom eller masteruddannelser OG Teoretisk masteruddannelse og lærer forskningsværktøj og reproducerer gældende viden Teoretisk forsker inden for en afgrænset specialisering: Curologi, Patientologi, Praxeologi Antropologi Epidemiologi Den der udvikler ny teori og nye begreber OM sygepleje og omsorg Forskeruddannelse, ph.d.-studier med selvstændigt forskningsarbejde der producerer ny unik viden teori og begreber

9 Curologi, patientologi, praxeologi, antropologi, epidemiologi disicplines i SYKEPLEIEVITENSKAPEN ET FAG fx sykepleievitenskap, har en række af discipliner som knytter sig til dette hovedområde, man kan sige faget Sygepleje er en overskrift over de discipliner som faget rummer det kan fx være: Curologi viden OM omsorg typisk omsorgsfilosofiske studier Patientologi viden OM patienterne typisk livskvalitetsstudier Praxeologi viden OM de praktikker typisk professionsteoretiske studier af medicin, sykepleie og pædagogik, eller praktikteoretiske studier af det som pågår og kaldes sygepleje og omsorg osv Antropologi viden OM menneskers sociale og kulturelle mangfoldighed, variationer, sammenhæng og ændringer i samfundet Epidemiologi viden om sygdomme og sygdomsfremkaldende faktorers udbredelse i befolkningen (fx Livsstilsepidemiologi) Osv og det kan rumme Filosofi som disciplin og videnskabteori og metodologi osv

10 «At se i samme retning» -Praxeologi Hvem vi er skyldig denne praxeologiske tænkning er først og fremmest Pierre Bourdieu, som allerede tidligt i sine arbejder har præciseret at hans videnskabsteoretiske tænkning er: - ikke fænomenologisk (ethometodologisk) - ikke objektivistisk (Strukturalistisk) MEN PRAXEOLOGISK Bourdieu, Pierre (1977): Outline of a theory of Practice, Cambridge Studies in Social Antropology, 248 p.

11 Hvor stammer ordet fra? Praxeologi knytter an til en forståelse af studier af sociale praktikker som fx helse-faglige praktikker, at når de studeres har de både en subjektiv og en objektiv side og derfor må begge dele medtænkes i et forskningsarbejde af sociale praktikker såvel: - den subjektive dimension OG - den objektive dimension Dvs ikke kvantitativ og ikke kvalitativt med både/og

12 Begge dimensioner skal objektiveres Men i studier af sociale praktikker kræves inden for en praxeologisk tradition af begge forhold ved de sociale praktikker også OBJEKTIVERES dvs både den subjektive og den objektive dimension må objektiveres: - det vil sige det som udfolder sig på stedet kan aldrig forklares på stedet: The explanation of what happens on the spot is not to be found on the spot. Dermed præsenterer vi for en anden måde at forske på end studier der alene er optaget af at beskrive erfaringer og filosofisk reflekterer over disse Bourdieu, Pierre (1999): Site effects, In: Bourdieu, Pierre (1999( The Weight of the World- Social suffering in Contemporary Society. Cambrige, Polity Press, p. 123

13 Erfaringer Alt det som studeres kan præsentere sui generis dvs i sin egen art fx - sådan som mennesker erfarer noget, fx at være syg - sådan som mennesker oplever noget, fx ondskaben i verden sådan som verden fremtræder for den enkelte af os osv.

14 Men erfaring, oplevelse, fremtrædelse er studieobjekt MEN ikke sagen Det jeg erfarer, oplever, og som fremtræder for os er objekt for nærmere studier MEN det er ALDRIG resultatet af et studie DERIMOD er det præcis det som skal studeres OG SÆTTES PÅ BEGREB dvs KONSTRUKTION Fx det en respondent (fx en patient, eller en sygeplejerske) svarer på et spørgsmål i en enquete eller et interview, er ikke svar på mit forskningsspørgsmål, men data, som skal gøres til genstand for min/forskerens objektivering

15 En klassisk måde at arbejde med interview på Ofte ser man i metodebøger følgende model: 1. forbered en interviewguide mere eller mindre åben 2. Transcriber materiale og indel det i tema 3. Find relevante citat der matcher tema 4. præsenter dette som resulat af studiet (analyse) 5. Diskuter fundene Da har man systematiseret sin empiri og sine fordomme

16 At sætte på BEGREB/at udvikle TEORI OM Formålet med et praxeologisk studie er at udvikle teori-om noget mhp at - Beskrive og forstå situationen som udforskes mhp at FORKLARE det udforskede AT bedrive videnskab er at forklare

17 At bryde Og dette sker gennem BRYD med det som erfares og SPØRGSMÅL: Man spørger: Hvordan kan det være, at Hvorfra kommer det? (GENESE, HISTORIK, KONTEKSTUALISERING) Hvordan virker det? (STRUKTURERER DET SIG/VIRKER DET)

18 Eksempel på praxeologiske spørgsmål Eksempel 1 Hvordan kan det være, at sykepleiersker ønsker å definere et eget fag; sykepleievitenskap? Hvor kommer det fra at sykepleiersker får den tanke, det ønske (historisk/genese)? Hvordan virker denne tanke/ide inn på nutidens forståelse av sykepleie som fag? (Struktur/virkemåde) Eksempel 2 Hvordan kan det være, at den medisinske klinikk oppstod? Hvor kommer det fra at den medisinske klinikk oppstod (historisk/genese)? Hvordan virker det i dag, at vi i Vesten oppfandt en medisinsk klinikk? (struktur/virkemåde) Eksempel 3 Hvordan kan det være, at man skjelner mellom kvalitativ og kvantitativ forskning? Hvor kommer det fra, at man har en slik forskjell? (historisk/genese) Hvordan virker det inn på forskningen, at man har denne forskjellen? (struktur/virkemåde) Eksempel 4 Hvordan kan det være at institusjonene i moderne tid er hierarkisk oppbygget? (historisk/genese) Hvor kommer det fra, at man organiserer institusjonene på den måte? (struktur/virkemåde) Hvordan virker det inn på vor tid, at institusjonene er byråkratisk oppbygget? Eksempel 5 Hvordan kan det være at evidens diskussionen opstår i moderne sygepleje? (historisk/genese) Hvor kommer det fra, at man organiserer den moderne sygepleje udfra princippet om evidens (Struktur/virkemåde) Hvordan virker det ind på moderne sygepleje og moderne sygeplejeforskning at evidensdiskussion hersker? osv

19 CITATION PEARL GROWING SYSTEM og ikke kun databaser! På Nordic Education Research Association s konference i marts 2008 blev jeg for alvor opmærksom på, at der er begrænsninger i denne type søgninger. Professor Susan Wrights forelæsning og den efterfølgende diskussion overbeviste mig om, at anstrengelserne ved en systematisk søgning, der foregiver at opfange mere eller mindre al relevant forskning indenfor et område er illusorisk.på trods af søgning med forskellige kombinationer af søgetermer, er der nemlig ingen garanti for, at selv vigtige og relevante arbejder er opført i de anerkendte databaser, idet forfatterne ofte på grund af et sindrigt og som Wright viste det et skævvridende ranking system - ikke altid publicerer i de tidsskrifter, der optages i databaserne (Wright 2009).26 Derfor har jeg i højere grad benyttet mig af Citation Pearl Growing - systemet, som er et biblioteksfagligt udtryk for at søge videre ud fra referencerne i allerede læste og relevante kilder.» Karin Højbjerg Formalisering af professionspædagogiske praksisformer i praktikuddannelse; Forskerskolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Ph.d.-afhandling, aalborg Universitet, p. 43.

20 Begrebet Praxeologi hos Bourdieu Begrebet praxeologi er Bourdieus måde at karakterisere hans måde at bedrive socialvidenskab på og som én af de tre fremtrædende måder at «skaffe teoretisk kundskab» på. Det er altså ikke den praktiske kundskab som praktikeren anvender ved gennemførelse af interventionen, men karakteristikken af en metarefleksion over denne intervention/praksis

21 Videnskab OM praktik Vi sigter altså med ordet praxeologi til karakteristik af en egenskab ved en videnskab OM praktik OG Det er denne måde at arbejde på som vi anvender som vort teoretiske perspektiv på vore studier af sociale praktikker inden for Medicin Sygepleje Uddannelse

22 At beskrive og analysere praktikker Dvs. den praxeologiske forsker beskriver og analyser det som studeres som først og fremmest: 1. en objektiv størrelse i en kontekst 2. siden som subjektive erfaringer og oplevelser 3. Sidst som praktikker Dvs. den kyndige praktikkers autonome opfindelse af en praktik

23 Den kyndige praktikkers opfindelse af en autonom praktik Den kyndige praktikkers opfindelse af en praktik er orienteret af både Ydre og Indre dispositioner En praktik som består af de positioneringer i tanke, ord og gerninger, som iværksætter positionen (fx det en sygeplejerske, en lærer, en student, en læge gør) DVS deres PRAKTIK individuelt ikke det statistiske normalbegreb

24 Den kliniske beslutningsproces er syntese af former for klinisk træning Den lægelige kliniske praktik: «Her bliver forholdene med hvordan man arbejder yderst komplekse, fordi de konkrete kliniske beslutninger repræsenterer en syntese af forskellige former for klinisk træning» Og Kritiske klinikere vil basere deres beslutninger på resultater af kliniske forsøg Den statistiske analyse er slutproduktet af det klinisk kontrollerede forsøg dvs de gør patient/klienter til medianer dvs gennemsnit ikke individer og spørgmålene: Hvordan kan det være, at stilles sjældent; der studeres sygdom som abstraktion, men ikke som individuelt håndtering gennem den enkeltes liv og historie, socialt, kulturelt, køn osv Vi forstår og tackler sygdom og håndtering heraf som gennemsnitnormer og forhold * Powerpoint fra undervisning om Det klinisk kontrollerede forsøg den 26. august 2014 Masteruddannelsen HEL 320A billederne 20; 25 og 26

25 Bourdieu trilogi -habitusteorien En anden mulighed ville være at arbejde Praxeologisk fx hvis vi vil forstå hvorfor nogle klarer palliativ sygdom annerledes end andre eller håndterer og gennemlever sygdom forskelligt fra andre her kan vi hente hjælp fra Bourdieus trilogi: Den trilogi udtrykker Bourdieu habitusteori Dvs. at bestride en position i et felt medfører, at man har inkorporeret positionens dispositioner, som i sin tur orienterer de positioneringer, som hører til positionen Dvs vi kan konstruere frem patienten/studenten/den professionelles habitus og derigennem Forklare hvordan det kan være, at de tackler livs- og professionelle situationer forskelligt

26 TRILOGIEN Habitus er en konstruktion som fx H2O (eller en diagnoseenhed er det jvf det nominalistiske sygdomssyn) Habitus kan rekonstrueres ved hjælp af begreberne: Position Disposition Positioneringer

27 Position Den plads man indtager inden for et felt i en konkret kontekst fx læge inden for det medicinske felt og helsearbejder osv. Lægen er øverst helsearbejderne er nederst i et hierarki Hvad beror det på? Deres DISPOSITIONER som vi kan rekonstruere som KAPITALER

28 Dispositioner konstrueres som kapitaler Økonomiske Fx penge man tjener Kulturelle Fx uddannelser, musikinteresser, ferier, klædedragt Sociale Fx civil stand, barn, gift, sambo osv Hvor man da mener/synes/har attityder til noget i ord og gerning

29 Positioneringer Man har en bestemt mening, holdning, attityde til fx klædedragt, musik, ferie rejser, osv og livsstil, rus osv, sygdom mener noget om sit fag en helsearbejder skal Dette beror på den plads man har inden for et felt i REALTION til andre inden for feltet

30 RELATIONEL TÆNKNING Den som er læge er ikke sygeplejersker og ikke fysioterapeut men noget andet. Derfor har han en egen plads i feltet (det akademiske, sundhedsfelt osv) og der indtager han pga nogle dispositioner som vi kan konstruere via kapitaler (dem må vi da havde nogle indikatorer på hvad er social, kulturel, økonomisk kapital fx) Og derfor mener han noget om valget, om abort, om helse osv. OG ALT DET KAN VI FINDE UD AF ved at et praxeologisk studie og evt. Med hjælp af geometrisk dataanalyse: korrespondanceanalyse fx

31 STAF CALLEWAERT introduktør i Norden af Bourdieus praxeologiske tænkning For at have fået denne tænkning ind under huden er vi i Norden en person skyldig at takke og det er STAF CALLEWAERT som gennem en mangeårig inter-national karriere i dettes ord oprindelig betydning mellem-nationer og på utallige sprog har introduceret og formidlet og uddannet en mængde studenter på master- og ph.d.-niveau, post-doc. niveau til at lære os at tænke med og i forlængelse af og op imod Bourdieu og vedholde universitets unikke opgave at være analytisk kritiske i ordet oprindelige akademiske betydning

32 Praxeologisk sygeplejeforskning: Hvad er det? Praxeologisk sygeplejeforskning: Hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ. Staf Callewaert og Karin Anna Petersen ISF, Universitet i Bergen Forlaget HEXIS 2013

33 Centrale værker for at udvikle praxeologiske forskningsprojekter Bourdieu, Pierre (1977): Outline of a Theoru of Practice, Cambridge Studie in Social Anthropology Bourdieu, Pierre, Jean-Claude Chamboredon, Jean-Claude Passeron (1991): The Craft of Sociology. Epistemological Preliminaries, Walter de Gruyter, Berlin, New York. Bourdieu, Pierre (1992, 1996): Refleksiv sociologi mål og midler, Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre et al. (1999, 1993): The weight of the World. Social Suffering in Contemporary Society, Polity Press Callewaert, Staf, Martin Munk, Morten Nørholm, Karin Anna Petersen (Red og oversætter)(1994): Bourdieu, Pierre. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, Akademisk forlag Bourdieu, Pierre (2004): Pierre Bourdieu Science of Science and Reflexivity, The University of Chicago Press Hammerslev, Ole, Jens Arnholtz, Ida Willig (2009): refleksiv sociologi i praksis, Hans Reitzels forlag Petersen, Karin Anna, Staf Callewaert (2013): Praxeologisk sygeplejevidenskab Hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ. Forlaget HEXIS, DK. Flere bøger findes oversat til dansk, norsk og svensk og engelsk originalsproget er fransk

34 Karin Anna Petersen prof. I sykepleievitenskap/forskergruppen PRAXEOLOGI Baggrund som sygeplejerske (19-21 år) i 1974 fra Skt. Lukas Stiftelsen, Hellerup Voluntør i Kibbutz i Ein Dor, Israel Ansat ved Rigshospitalet, Endokrinologi, København Studenterkursus, Frederiksberg, multiple afdelinger på Rigshospitalet Siden sygeplejelærer 1980 ansat på Rigshospitalets sygeplejeskole under staten, København Saudi Arabien, Primary Health, In-service Traning af philipinske, indiske og saudiske studerende Læste på Københavns Universitet, Faget Pedagogik i 6 år, teoretiske studier OM uddannelse og opdragelse, exam.art, mag.art og siden Phd.-studier ved Aarhus Universitet, Sundhedsvidenskab OM sygeplejeforskning og videnskabs opkomst i DK Så ansat på Kbhvns universitet, faget Pædagogik, Humanistisk fakultet; Bourdieuprogrammet; Uppsala Universitet; faget pædagogik, Samhällsvitenskaplige Fakultet; PIVO-programmet og forskergrupperne ESEP/ETHOS/PRAXEOLOGI og 5 år også gätprofessor i Kristianstad og i dag Universitet i Bergen; Medisinskodontologiskfakultet; forskningsgruppen PRAXEOLOGI I perioden konsulent, ekstern lektor og adjungeret professor Deakin, Australien, knyttet til Viborg og Thisted Sygeplejeskoler og initiativet Viborg-Kua hvor en række ansatte fik mulighed for at få en master og ph.d.- grad i samarbejde med professor Staf Callewaert Københavns universitet Under studietiden mængder af vagter i kliniske enheder på især Rigshospitalet i København og undervisning på skoler på bachelor, master og phd.- programmer i DanmarK (Aarhus og København), Sverige (Uppsala), Australien (Deakin, Melbourne) og Norge (Bergen, Tromsø) Vejledt adskillige danske, svenske, norske sygeplejersker og andre på master og phd-niveau