Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer
|
|
- Rikke Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 Husdyrbrug nr. Pelsdyravlen, og her især minkavlen, har i de seneste år været i søgelyset med hensyn til ammoniakfordampningen. Dette skyldes dels, at proteinindholdet i minkfoder er høj, og dels at gødning og urin opsamles på sandbund eller i åbne gyllerender. For at belyse disse forhold nærmere har Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i 999 og gennemført undersøgelser af ammoniakfordampningen fra minkhaller. Undersøgelserne i 999 blev gennemført i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter og Skov og Naturstyrelsen, mens undersøgelserne i blev gennemført for midler stillet til rådighed af Dansk Pelsdyravlerforening. Undersøgelserne skal ses på baggrund af, at ammoniakfordampningen fra pelsdyrfarme ikke tidligere har været undersøgt i Danmark, til trods for, at den danske pelsdyravl repræsenterer omkring 4% af verdensproduktionen. Foto. Minkhus, Afsnit A, med telt Mens undersøgelserne i 999 kun omfattede kvælstoftabet via ammoniakfordampningen fra hallerne, så omfattede undersøgelserne i tillige kvælstof, fosfor og kaliumbalancer. Ammoniakfordampning Måleteknisk er det kompliceret at gennemføre nøjagtige målinger af ammoniakfordampningen fra åbne minkhaller, hvorfor målingerne blev gennemført med en sektion indesluttet i et telt, som vist i foto og. Idet telthuset blev ventileret med en kendt luftmængde, og ammoniakkoncentrationen i afkastningsluften måltes kontinuerligt, kunne ammoniakfordampningen beregnes. I 999 blev gyllerenderne tømt med intervaller fra til 7 døgn, mens renderne i blev tømt gange om ugen (mandag og fredag). I 999 bestod bunden i hallerne af et lag sand, mens der i var udlagt et lag snittet byghalm over sandet til opsamling af gødning, urin, spildt drikkevand og foder. Figur viser et eksempel på, hvordan den målte ammoniakkoncentration over en uge afhænger af lufttemperaturen i telthuset. Det fremgår heraf klart, at det er de høje temperaturer, der får ammoniakken til at fordampe. Forsøgene omfattede i alt 87 måledøgn, heraf 8 måledøgn i 999 med sand under burene og 4 måledøgn i med snittet halm under burene. Målingerne er analyseret med en model, som på baggrund af temperatur, dyrenes vægt, tiden siden sidste tømning af gyllerenden og tiden siden halmen under burene () er udskiftet, kan beskrive 75% af den totale variation i materialet. Resultatet heraf er vist i figur med sand under burene, og i figur med halm under burene, der har ligget i 7 dage. Med sandbund under burene og daglig tømning udgør kvælstoftabet via ammoniakfordampning:,44 g N/dyr/døgn ved 6 ºC,6 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Kvælstoftab ved ugentlig tømning:,59 g N/dyr/døgn ved 6 ºC,5 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Med snittet halm under burene øges fordampningen med antal dage siden halmen er skiftet. Efter én uge og ved ugentlig tømning af gyllerenderne stiger fordampningen til:,7 g N/dyr/døgn ved 6 ºC og,44 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Det ses af figur, at ammoniakfordampningen ved 6 ºC øges til det dobbelte ved at lade gødningen ligge over en uge frem for over et døgn, samt at ammoniakfordampningen cirka halveres, når udetemperaturen går ned fra 6 ºC til 6 ºC.
3 Husdyrbrug nr. Idéen med at anvende et lag halm under burene er, at kvælstoffet opsamles i halmen i stedet for at akkumuleres i sandet under burene, og det ser ud til, at teorien holder, hvis halmen skiftes tit. Da halmen samtidig giver en større overflade, er dette nok grunden til, at fordampningen stiger efterhånden som halmen mættes med væske. Temp., o C og NH, ppm Forsøgsuge Temperatur Ammoniak 5 Balancemålinger i Den kvælstofmængde, som tilføres med foderet, fordeler sig på følgende poster: Nfoder = Nfordampet + Ngylle + Naflejret i dyret + Nakkumuleret i sandbund + Nopsamlet i halm Balanceforsøgene er gennemført efter planen i tabel, idet Afsnit A, B og C alle er i den samme hal. Som det ses, er forsøgsperioden opdelt i perioder, hver på uger, for hvert af afsnittene: Afsnit A System med gyllerende og halm udlagt under burene, hvor hele Afsnit A er indesluttet i et plastictelt og forsynet med mekanisk ventilation Afsnit B System med gyllerende og halm udlagt under burene og med naturlig ventilation Afsnit C System uden gyllerende og halm udlagt under burene og med naturlig ventilation Klokken Figur. Temperatur og ammoniakmålinger i anden forsøgsuge i Kvælstof/dyr/døgn, g Figur. Kvælstoffordampning ved forskellig opsamlingsperiode, lufttemperatur og sand under burene (Afsnit A) Kvælstof/dyr/døgn, g,6,,8,4,8,6,,8,4 Legemsvægt 8 g. Sand under burene Opsamlingsperiode, dag Opsamlingsperiode, dage Opsamlingsperiode, 4 dage Opsamlingsperiode, 7 dage, Temperatur, o C Legemsvægt 8 g. Snittet halm under burene Opsamlingsperiode, dag Opsamlingsperiode, dage Opsamlingsperiode, 4 dage Opsamlingsperiode, 7 dage, Temperatur, o C Figur. Kvælstoffordampning ved forskellig opsamlingsperiode for gyllerender, lufttemperatur og med snittet halm, der har ligget under burene i 7 dage (Afsnit A)
4 4 Husdyrbrug nr. Baggrunden for den stigende anvendelse af gyllerender er en antagelse af, at langt hovedparten af kvælstoffet falder på de første 85 mm fra den ende, hvor drikkeventilerne sidder. Gyllerendens placering i Afsnit A og B fremgår af foto, mens afsnit C med halm udlagt under burene fremgår af foto 4. I forsøgsafsnit C blev urin og gødning opsamlet i snittet halm udlagt under burene. Udtrykkes det opsamlede, aflejrede og fordampede kvælstof i procent af foderforbruget, bliver fordelingen for kvælstof i perioden 4. august6. oktober som anført i tabel. Der er ved forsøgene foretaget udslusning af gylle gange om ugen (fredag og mandag). Nedennævnte,% fordampning som kvælstof i form af ammoniak i Afsnit skal derfor ses som den mængde, der kan forventes ved gange ugentlig udslusning. Det ses, at omkring 45% af N i foderet opsamles i gyllerenderne, omkring 9% er opsamlet i halmen udenfor gyllerenderne, ca. 5,5% aflejres i minkene, og de resterende % repræsenterer kvælstof akkumuleret i sandet under burene samt eventuelle måleunøjagtigheder. Ved opgørelserne i tabel er der ikke skelnet imellem foder ædt og foder spildt. Foderspildet sættes normalt til 8% af foderværdien. Korrigeres der for et foderspild på 8%, øges de, i Afsnit A til,8%. Ved forsøgets start blev der lavet et overslag over forholdet imellem kvælstof tilført med strøelsen og kvælstof tilført med foderet, for at sikre at en eventuel unøjagtighed på strøelsesmængden ikke kunne påvirke resultaterne Tabel. Oversigt over forsøgsplanen for Uge Afsnit A "telthuset" Afsnit B Afsnit C Foto. Burenes placering i husene (Blandeventilatoren ophængt under taget blev kun benyttet i uge og i 999) Foto. Gyllerendens placering i Afsnit A og B
5 Husdyrbrug nr. 5 væsentligt, idet fodermængden er mere nøjagtigt bestemt end strøelsesmængden. Det fremgik heraf, at den mængde kvælstof, som blev tilført med strøelsen, ville være lille sammenholdt med foderets indhold. De faktiske tal viste, at halmens kvælstof kun udgør ca.,5%. Et lignende gunstigt billede fremkommer for fosforets vedkommende, hvor indholdet i halmen udgør ca. 4%. Derimod er tallene for kalium mindre gunstige, idet halmens kaliumindhold ligger på ca. 5% af indholdet i foderet, hvorfor kaliumbalancen anses for at være mindre nøjagtig end balancen for kvælstof og fosfor. Kvælstof og fosforophobning i sandet under burene Efter forsøgenes afslutning er der gennemført kvælstof og fosforanalyser af sandet under gødningshobene i Afsnit C, der er uden gyllerender, idet de eksisterende gyllerender blev fyldt op med sand. Da det skønnes, at den største nedsivning forekommer i gyllerendeområdet, blev der udtaget prøver i hhv. 5 og 5 mm dybde i det sand, der lå i gyllerenden. Koncentrationen var her 47, hhv. 997 ppm N. ppm = liter ammoniak pr. million liter luft Foto 4. Ajle og gødning opsamles i snittet byghalm Tabel. Kvælstofbalance, procentfordeling Med den aktuelle sandmængde i renden, svarer det til, at der over en 6 ugers periode er ophobet totalt,5 kg N i de to gyllerender, der hver er på 4 m. Da der dagligt er tilført ca. g N i Afsnit C eller,5 kg N over 6 uger, svarer Periode Foder Gylle Halmlag/gød. Aflejret Fordampet Rest Afsnit A Gns 48, 4,6 44,4 45,4,5 8,, 7, 8, 6,8,6 6, 9,5,8 9,,,7 9,7,9,4 Afsnit B Gns 45,6 45,6 4, 44, 4,, 7,5,9 6,5 4,5, 4,8 (9,5) *) (,8) (9,) (,) 4, 7, 9,, Afsnit C Gns,9 **) 9, 4,, 6, 7,,,9 6,7 5,,9 5, 44, 48,4, 4,8 *) Fordampning antaget som i Afsnit A **) For Afsnit C gødningshobe
6 6 Husdyrbrug nr. dette til at godt 5% af N ab dyr kan genfindes i sandet på gyllerendearealet. Hertil kommer, at der er ophobet kvælstof i sandet udenfor gyllerenden. En del af de,4% der mangler at blive gjort rede for i tabel, Afsnit A, kan således tilskrives ophobning i sandbund. Målingerne over ammoniakfordampning i blev fortsat i 4 døgn, efter at minkene var taget ud. Ammoniakkoncentrationen var her omkring ppm dagen efter huset var tømt, faldende til omkring ppm efter 4 døgn. Supplerende målinger 4 måneder efter, at dyrene var taget ud viste i øvrigt, at der stadig fordampede ammoniak fra sandlaget under burene. Beregninger vedrørende fosfor viser, at der over en 6 ugers periode er udskilt,65 kg fosfor ab dyr, hvoraf, kg eller godt 6% er ophobet på gyllerendearealet. Regnes der med, at der også her er ophobet en tilsvarende mængde fosfor i sandet under burene, kan det forklare en del af den ubeskrevne rest. Opfattes Afsnit A med telt og Afsnit B uden telt som identiske, kan resultaterne sammenfattes som vist i tabel. Af ovenstående fremgår, at der er 45% fosfor, som ikke er opsamlet, mens det tyder på, at næsten al kalium er opsamlet. Tabel. Resultatet af kvælstof, fosfor og kaliumbalancer år Tabskilde Kvælstof, % m. rende u. rende Fosfor, % Kalium, % m. rende u. rende m. rende u. rende Gylle/gødningshobe Halm Aflejret Fordampet Rest 44,8, 9,,9 5,5 5,,,6 4,8 *) 65,4 6,8 4,8 7,6 5, 5, 4,5 4,4 68,6,,,5 64,5 8,8,8,8 *) Inklusive fordampning og nedsivning Tabel 4. Kvælstofregnskabet på års og landsbasis ( mill. voksende mink) Måned Vægt *) (gram) Tilvækst (gram/mnd) Temp (grader) Foder Råprot. (% i råvare) Prot tot. Kvælstof N aflejret N ab dyr Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep. Okt. Nov. Dec , 5,7,8 4, 5,6 5,7,7 9, 4,7, , 8, 8, 7,7 7,7 7,7 6, 4,8 4,8 4,8 4,8 4, , *) Ved månedens slut
7 Husdyrbrug nr. 7 Årlig ammoniakfordampning på landsbasis Kvælstof ab dyr På baggrund af oplysninger om landets samlede forbrug af minkfoder måned for måned, og de tilhørende proteinindhold og kvælstof aflejret, kan kvælstof ab dyr beregnes. De anvendte forudsætninger er kurven i figur 4 over tilvækst og proteinindholdet i mink ved forskellig vægt, se figur 5. Da resultaterne fra målinger gennemført i augustdecember anvendes for hele året, er det således forudsat, at kvælstofs villighed til at fordampe som ammoniak også er ens over året. Undersøgelser over forholdet imellem urin og gødning har imidlertid vist, at kvælstof afsat som gødning udgør en større andel, mens hvalpene er små, end senere i opvæksten. Antages, at kvælstoffordampningen næsten udelukkende sker fra urinen, vil fordampningen for en given kvælstofmængde ab dyr derfor også være mindre. Der er foretaget en korrektion for dette forhold. Som det fremgår af tabel 4, figur 6 og 7, er der et stort potentiale for fordampning i månederne juninovember. Kombineres figur, 6 og 7 kan den årlige kvælstoffordampning via ammoniak beregnes, som vist i figur 8 ved hhv. daglig og ugentlig tømning af gyllerenderne og med sand under burene. Vægt,g 5 Dyrenes vægt Alder, måneder Figur 4. Gennemsnit af undersøgelser. Protein % Kvælstofindhold i minkkrop Alder, dage Figur 5. Kvælstofindhold i minkkrop ved forskellig alder. Gennemsnit af 5 undersøgelser. Foder i tons pr. måned Foderforbrug Måned Figur 6. Danmarks samlede forbrug af minkfoder i 999. Temperatur, o C Udetemperatur Måned Figur 7. Den gennemsnitlige udetemperatur over året, måned for måned.
8 8 Husdyrbrug nr. Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark, en husdyr og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 5, 88 Tjele Tlf / Prisen for : Markbrugsserien kr., husdyrbrugsserien kr. 5 og havebrugsserien kr. 5. Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Anders Correll Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 5444 Sættes den samlede ammoniakfordampning fra stalde til. tons N om året, svarer dette til, at 4,5% af denne fordampning kommer fra minkhaller ved daglig tømning af gyllerender eller 7,6% ved ugentlig tømning. Konklusion Med gyllerende og sandbund under burene og daglig tømning udgør kvælstoftabet via ammoniakfordampning:,44 g N/dyr/døgn ved 6 ºC,6 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Kvælstoftabet ved ugentlig tømning:,59 g N/dyr/døgn ved 6 ºC,5 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Ved udlægning af et lag snittet halm under burene, øges fordampningen med antal dage siden halmen er skiftet. Efter én uge og ved ugentlig tømning af gyllerenderne stiger fordampningen til:,7 g N/dyr/døgn ved 6 ºC og,44 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Ved opsamling af gylle over én uge fremfor daglig tømning, stiger ammoniakfordampningen næsten til det dobbelte. Stigningen er størst ved høje temperaturer. Kvælstoftabet som ammoniakfordampning er på landsplan omkring.44 tons/år ved daglig tømning af gyllerenderne og.8 tons/år ved ugentlig tømning af gyllerenderne. Sættes den samlede ammoniakfordampning fra stalde til. tons N om året, svarer det til, at 4,5% af denne fordampning kommer fra minkhaller ved daglig tømning af gyllerender eller 7,6% ved ugentlig tømning. Ved gange ugentlig tømning af gyllerenderne udgør kvælstoffet opsamlet med gyllen ca. 45% af kvælstof i foder. Kvælstoffet opsamlet i halmen udlagt ved siden af gyllerenden udgør ca. 9%, mens 5,5% er aflejret og,% er fordampet. I et forsøgsafsnit uden gyllerende opsamledes ca. % i halmen på gyllerendens plads og ca. % i halmen på det øvrige Kvælstof, tons areal. Vedrørende fosfor og kalium opsamledes ca. 65% i gyllerenden. I halmdelen opsamledes ca. 5% af fosforet og ca. % af kaliumet. Analyser af sandet i den opfyldte gyllerende i Afsnit C viser, at ca. 5% af den kvælstofmængde, som blev tilført med foderet, kunne genfindes her. Kvælstofophobningen i sandet i det øvrige areal er ikke analyseret, men det er sandsynligt, at der også her gemmer sig en del af det kvælstof der mangler for at få kvælstofbalancen til at gå op. Dette bekræftes også af ammoniakmålinger gennemført i Afsnit A (telthuset). Efter at dyrene var taget ud, gyllerenden tømt og halmen under burene fjernet, var ammoniakfordampning de første dage på ca. 5% af ammoniakfordampningen med dyr i huset. Ammoniakfordampning (Daglig rensning.44 tons N/år og ugentlig rensning.8 tons N/år) Daglig Ugentlig Måned Figur 8. Ammoniakfordampning ved daglig og ugentlig tømning af gyllerenderne
Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereHelhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 50 2003 Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder Thomas Sander Poulsen Cowi A/S Niels Enggaard Hansen Den Kongelige Veterinær- og
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs merePelsdyrfarme - svar på udvalgte
Side 1 af 5 Pelsdyrfarme - svar på udvalgte spørgsmål Landbrug For pelsdyrfarme gælder særlige bestemmelser, der fastsætter regler for placering og godkendelse samt for indretning og drift af farmens stalde
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereStabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereGældende pr. 1. august 2012
Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof
Læs mereGældende pr. 1. august 2013
Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereÆdeplads til køer i løsdrift
Husdyrbrug nr. 21 Maj 2001 Ædeplads til køer i løsdrift Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereSvinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S
Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereFodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække
BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereOplæg til ny forskning
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2006/07
Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Denne
Læs mereSeparation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Læs mereGrøn Viden. Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi. Martin Nørregaard Hansen og Torkild S.
Grøn Viden Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose 2 En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning kan tabes
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2001/02
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 Plantedirektoratet Januar 2003 2 Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 (1/8-31/7) Danmarks
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereKoncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse
Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Af Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Baggrund og formål Det er i dag muligt at opbevare
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 99/00 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereBilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2010/2011
Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2012 Fotograf(er): Colurbox.com
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereSyddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug
Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne
Læs mereHans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion
Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35 TEKNIK OG MILJØ Dato: 02.04.2007 J.nr. 2007020022/SSC Ref. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion Der bliver foretaget nabohøring i sagen om Deres ansøgning om
Læs mereManagement på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem
Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3
Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereAns agervej6. Varde Kommune. Meter 1: Omegns Kommune. Copyright Bilund Kommune SDFE GST COWI Kortd ataerkunvejled end e.
Ans agervej6 Varde Kommune 0 1.250 2.500 Meter Copyright Bilund Kommune SDFE GST COWI Kortd ataerkunvejled end e. MÅ LFORHOLD: TEGNING NR.: ± Omegns Kommune 1:50.000 DATO: 29-01-2018 TEGNETAF: REV.: MHA
Læs mereGrøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mere