Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer"

Transkript

1 Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Husdyrbrug nr. Pelsdyravlen, og her især minkavlen, har i de seneste år været i søgelyset med hensyn til ammoniakfordampningen. Dette skyldes dels, at proteinindholdet i minkfoder er høj, og dels at gødning og urin opsamles på sandbund eller i åbne gyllerender. For at belyse disse forhold nærmere har Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i 999 og gennemført undersøgelser af ammoniakfordampningen fra minkhaller. Undersøgelserne i 999 blev gennemført i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter og Skov og Naturstyrelsen, mens undersøgelserne i blev gennemført for midler stillet til rådighed af Dansk Pelsdyravlerforening. Undersøgelserne skal ses på baggrund af, at ammoniakfordampningen fra pelsdyrfarme ikke tidligere har været undersøgt i Danmark, til trods for, at den danske pelsdyravl repræsenterer omkring 4% af verdensproduktionen. Foto. Minkhus, Afsnit A, med telt Mens undersøgelserne i 999 kun omfattede kvælstoftabet via ammoniakfordampningen fra hallerne, så omfattede undersøgelserne i tillige kvælstof, fosfor og kaliumbalancer. Ammoniakfordampning Måleteknisk er det kompliceret at gennemføre nøjagtige målinger af ammoniakfordampningen fra åbne minkhaller, hvorfor målingerne blev gennemført med en sektion indesluttet i et telt, som vist i foto og. Idet telthuset blev ventileret med en kendt luftmængde, og ammoniakkoncentrationen i afkastningsluften måltes kontinuerligt, kunne ammoniakfordampningen beregnes. I 999 blev gyllerenderne tømt med intervaller fra til 7 døgn, mens renderne i blev tømt gange om ugen (mandag og fredag). I 999 bestod bunden i hallerne af et lag sand, mens der i var udlagt et lag snittet byghalm over sandet til opsamling af gødning, urin, spildt drikkevand og foder. Figur viser et eksempel på, hvordan den målte ammoniakkoncentration over en uge afhænger af lufttemperaturen i telthuset. Det fremgår heraf klart, at det er de høje temperaturer, der får ammoniakken til at fordampe. Forsøgene omfattede i alt 87 måledøgn, heraf 8 måledøgn i 999 med sand under burene og 4 måledøgn i med snittet halm under burene. Målingerne er analyseret med en model, som på baggrund af temperatur, dyrenes vægt, tiden siden sidste tømning af gyllerenden og tiden siden halmen under burene () er udskiftet, kan beskrive 75% af den totale variation i materialet. Resultatet heraf er vist i figur med sand under burene, og i figur med halm under burene, der har ligget i 7 dage. Med sandbund under burene og daglig tømning udgør kvælstoftabet via ammoniakfordampning:,44 g N/dyr/døgn ved 6 ºC,6 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Kvælstoftab ved ugentlig tømning:,59 g N/dyr/døgn ved 6 ºC,5 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Med snittet halm under burene øges fordampningen med antal dage siden halmen er skiftet. Efter én uge og ved ugentlig tømning af gyllerenderne stiger fordampningen til:,7 g N/dyr/døgn ved 6 ºC og,44 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Det ses af figur, at ammoniakfordampningen ved 6 ºC øges til det dobbelte ved at lade gødningen ligge over en uge frem for over et døgn, samt at ammoniakfordampningen cirka halveres, når udetemperaturen går ned fra 6 ºC til 6 ºC.

3 Husdyrbrug nr. Idéen med at anvende et lag halm under burene er, at kvælstoffet opsamles i halmen i stedet for at akkumuleres i sandet under burene, og det ser ud til, at teorien holder, hvis halmen skiftes tit. Da halmen samtidig giver en større overflade, er dette nok grunden til, at fordampningen stiger efterhånden som halmen mættes med væske. Temp., o C og NH, ppm Forsøgsuge Temperatur Ammoniak 5 Balancemålinger i Den kvælstofmængde, som tilføres med foderet, fordeler sig på følgende poster: Nfoder = Nfordampet + Ngylle + Naflejret i dyret + Nakkumuleret i sandbund + Nopsamlet i halm Balanceforsøgene er gennemført efter planen i tabel, idet Afsnit A, B og C alle er i den samme hal. Som det ses, er forsøgsperioden opdelt i perioder, hver på uger, for hvert af afsnittene: Afsnit A System med gyllerende og halm udlagt under burene, hvor hele Afsnit A er indesluttet i et plastictelt og forsynet med mekanisk ventilation Afsnit B System med gyllerende og halm udlagt under burene og med naturlig ventilation Afsnit C System uden gyllerende og halm udlagt under burene og med naturlig ventilation Klokken Figur. Temperatur og ammoniakmålinger i anden forsøgsuge i Kvælstof/dyr/døgn, g Figur. Kvælstoffordampning ved forskellig opsamlingsperiode, lufttemperatur og sand under burene (Afsnit A) Kvælstof/dyr/døgn, g,6,,8,4,8,6,,8,4 Legemsvægt 8 g. Sand under burene Opsamlingsperiode, dag Opsamlingsperiode, dage Opsamlingsperiode, 4 dage Opsamlingsperiode, 7 dage, Temperatur, o C Legemsvægt 8 g. Snittet halm under burene Opsamlingsperiode, dag Opsamlingsperiode, dage Opsamlingsperiode, 4 dage Opsamlingsperiode, 7 dage, Temperatur, o C Figur. Kvælstoffordampning ved forskellig opsamlingsperiode for gyllerender, lufttemperatur og med snittet halm, der har ligget under burene i 7 dage (Afsnit A)

4 4 Husdyrbrug nr. Baggrunden for den stigende anvendelse af gyllerender er en antagelse af, at langt hovedparten af kvælstoffet falder på de første 85 mm fra den ende, hvor drikkeventilerne sidder. Gyllerendens placering i Afsnit A og B fremgår af foto, mens afsnit C med halm udlagt under burene fremgår af foto 4. I forsøgsafsnit C blev urin og gødning opsamlet i snittet halm udlagt under burene. Udtrykkes det opsamlede, aflejrede og fordampede kvælstof i procent af foderforbruget, bliver fordelingen for kvælstof i perioden 4. august6. oktober som anført i tabel. Der er ved forsøgene foretaget udslusning af gylle gange om ugen (fredag og mandag). Nedennævnte,% fordampning som kvælstof i form af ammoniak i Afsnit skal derfor ses som den mængde, der kan forventes ved gange ugentlig udslusning. Det ses, at omkring 45% af N i foderet opsamles i gyllerenderne, omkring 9% er opsamlet i halmen udenfor gyllerenderne, ca. 5,5% aflejres i minkene, og de resterende % repræsenterer kvælstof akkumuleret i sandet under burene samt eventuelle måleunøjagtigheder. Ved opgørelserne i tabel er der ikke skelnet imellem foder ædt og foder spildt. Foderspildet sættes normalt til 8% af foderværdien. Korrigeres der for et foderspild på 8%, øges de, i Afsnit A til,8%. Ved forsøgets start blev der lavet et overslag over forholdet imellem kvælstof tilført med strøelsen og kvælstof tilført med foderet, for at sikre at en eventuel unøjagtighed på strøelsesmængden ikke kunne påvirke resultaterne Tabel. Oversigt over forsøgsplanen for Uge Afsnit A "telthuset" Afsnit B Afsnit C Foto. Burenes placering i husene (Blandeventilatoren ophængt under taget blev kun benyttet i uge og i 999) Foto. Gyllerendens placering i Afsnit A og B

5 Husdyrbrug nr. 5 væsentligt, idet fodermængden er mere nøjagtigt bestemt end strøelsesmængden. Det fremgik heraf, at den mængde kvælstof, som blev tilført med strøelsen, ville være lille sammenholdt med foderets indhold. De faktiske tal viste, at halmens kvælstof kun udgør ca.,5%. Et lignende gunstigt billede fremkommer for fosforets vedkommende, hvor indholdet i halmen udgør ca. 4%. Derimod er tallene for kalium mindre gunstige, idet halmens kaliumindhold ligger på ca. 5% af indholdet i foderet, hvorfor kaliumbalancen anses for at være mindre nøjagtig end balancen for kvælstof og fosfor. Kvælstof og fosforophobning i sandet under burene Efter forsøgenes afslutning er der gennemført kvælstof og fosforanalyser af sandet under gødningshobene i Afsnit C, der er uden gyllerender, idet de eksisterende gyllerender blev fyldt op med sand. Da det skønnes, at den største nedsivning forekommer i gyllerendeområdet, blev der udtaget prøver i hhv. 5 og 5 mm dybde i det sand, der lå i gyllerenden. Koncentrationen var her 47, hhv. 997 ppm N. ppm = liter ammoniak pr. million liter luft Foto 4. Ajle og gødning opsamles i snittet byghalm Tabel. Kvælstofbalance, procentfordeling Med den aktuelle sandmængde i renden, svarer det til, at der over en 6 ugers periode er ophobet totalt,5 kg N i de to gyllerender, der hver er på 4 m. Da der dagligt er tilført ca. g N i Afsnit C eller,5 kg N over 6 uger, svarer Periode Foder Gylle Halmlag/gød. Aflejret Fordampet Rest Afsnit A Gns 48, 4,6 44,4 45,4,5 8,, 7, 8, 6,8,6 6, 9,5,8 9,,,7 9,7,9,4 Afsnit B Gns 45,6 45,6 4, 44, 4,, 7,5,9 6,5 4,5, 4,8 (9,5) *) (,8) (9,) (,) 4, 7, 9,, Afsnit C Gns,9 **) 9, 4,, 6, 7,,,9 6,7 5,,9 5, 44, 48,4, 4,8 *) Fordampning antaget som i Afsnit A **) For Afsnit C gødningshobe

6 6 Husdyrbrug nr. dette til at godt 5% af N ab dyr kan genfindes i sandet på gyllerendearealet. Hertil kommer, at der er ophobet kvælstof i sandet udenfor gyllerenden. En del af de,4% der mangler at blive gjort rede for i tabel, Afsnit A, kan således tilskrives ophobning i sandbund. Målingerne over ammoniakfordampning i blev fortsat i 4 døgn, efter at minkene var taget ud. Ammoniakkoncentrationen var her omkring ppm dagen efter huset var tømt, faldende til omkring ppm efter 4 døgn. Supplerende målinger 4 måneder efter, at dyrene var taget ud viste i øvrigt, at der stadig fordampede ammoniak fra sandlaget under burene. Beregninger vedrørende fosfor viser, at der over en 6 ugers periode er udskilt,65 kg fosfor ab dyr, hvoraf, kg eller godt 6% er ophobet på gyllerendearealet. Regnes der med, at der også her er ophobet en tilsvarende mængde fosfor i sandet under burene, kan det forklare en del af den ubeskrevne rest. Opfattes Afsnit A med telt og Afsnit B uden telt som identiske, kan resultaterne sammenfattes som vist i tabel. Af ovenstående fremgår, at der er 45% fosfor, som ikke er opsamlet, mens det tyder på, at næsten al kalium er opsamlet. Tabel. Resultatet af kvælstof, fosfor og kaliumbalancer år Tabskilde Kvælstof, % m. rende u. rende Fosfor, % Kalium, % m. rende u. rende m. rende u. rende Gylle/gødningshobe Halm Aflejret Fordampet Rest 44,8, 9,,9 5,5 5,,,6 4,8 *) 65,4 6,8 4,8 7,6 5, 5, 4,5 4,4 68,6,,,5 64,5 8,8,8,8 *) Inklusive fordampning og nedsivning Tabel 4. Kvælstofregnskabet på års og landsbasis ( mill. voksende mink) Måned Vægt *) (gram) Tilvækst (gram/mnd) Temp (grader) Foder Råprot. (% i råvare) Prot tot. Kvælstof N aflejret N ab dyr Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep. Okt. Nov. Dec , 5,7,8 4, 5,6 5,7,7 9, 4,7, , 8, 8, 7,7 7,7 7,7 6, 4,8 4,8 4,8 4,8 4, , *) Ved månedens slut

7 Husdyrbrug nr. 7 Årlig ammoniakfordampning på landsbasis Kvælstof ab dyr På baggrund af oplysninger om landets samlede forbrug af minkfoder måned for måned, og de tilhørende proteinindhold og kvælstof aflejret, kan kvælstof ab dyr beregnes. De anvendte forudsætninger er kurven i figur 4 over tilvækst og proteinindholdet i mink ved forskellig vægt, se figur 5. Da resultaterne fra målinger gennemført i augustdecember anvendes for hele året, er det således forudsat, at kvælstofs villighed til at fordampe som ammoniak også er ens over året. Undersøgelser over forholdet imellem urin og gødning har imidlertid vist, at kvælstof afsat som gødning udgør en større andel, mens hvalpene er små, end senere i opvæksten. Antages, at kvælstoffordampningen næsten udelukkende sker fra urinen, vil fordampningen for en given kvælstofmængde ab dyr derfor også være mindre. Der er foretaget en korrektion for dette forhold. Som det fremgår af tabel 4, figur 6 og 7, er der et stort potentiale for fordampning i månederne juninovember. Kombineres figur, 6 og 7 kan den årlige kvælstoffordampning via ammoniak beregnes, som vist i figur 8 ved hhv. daglig og ugentlig tømning af gyllerenderne og med sand under burene. Vægt,g 5 Dyrenes vægt Alder, måneder Figur 4. Gennemsnit af undersøgelser. Protein % Kvælstofindhold i minkkrop Alder, dage Figur 5. Kvælstofindhold i minkkrop ved forskellig alder. Gennemsnit af 5 undersøgelser. Foder i tons pr. måned Foderforbrug Måned Figur 6. Danmarks samlede forbrug af minkfoder i 999. Temperatur, o C Udetemperatur Måned Figur 7. Den gennemsnitlige udetemperatur over året, måned for måned.

8 8 Husdyrbrug nr. Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark, en husdyr og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 5, 88 Tjele Tlf / Prisen for : Markbrugsserien kr., husdyrbrugsserien kr. 5 og havebrugsserien kr. 5. Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Anders Correll Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 5444 Sættes den samlede ammoniakfordampning fra stalde til. tons N om året, svarer dette til, at 4,5% af denne fordampning kommer fra minkhaller ved daglig tømning af gyllerender eller 7,6% ved ugentlig tømning. Konklusion Med gyllerende og sandbund under burene og daglig tømning udgør kvælstoftabet via ammoniakfordampning:,44 g N/dyr/døgn ved 6 ºC,6 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Kvælstoftabet ved ugentlig tømning:,59 g N/dyr/døgn ved 6 ºC,5 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Ved udlægning af et lag snittet halm under burene, øges fordampningen med antal dage siden halmen er skiftet. Efter én uge og ved ugentlig tømning af gyllerenderne stiger fordampningen til:,7 g N/dyr/døgn ved 6 ºC og,44 g N/dyr/døgn ved 6 ºC Ved opsamling af gylle over én uge fremfor daglig tømning, stiger ammoniakfordampningen næsten til det dobbelte. Stigningen er størst ved høje temperaturer. Kvælstoftabet som ammoniakfordampning er på landsplan omkring.44 tons/år ved daglig tømning af gyllerenderne og.8 tons/år ved ugentlig tømning af gyllerenderne. Sættes den samlede ammoniakfordampning fra stalde til. tons N om året, svarer det til, at 4,5% af denne fordampning kommer fra minkhaller ved daglig tømning af gyllerender eller 7,6% ved ugentlig tømning. Ved gange ugentlig tømning af gyllerenderne udgør kvælstoffet opsamlet med gyllen ca. 45% af kvælstof i foder. Kvælstoffet opsamlet i halmen udlagt ved siden af gyllerenden udgør ca. 9%, mens 5,5% er aflejret og,% er fordampet. I et forsøgsafsnit uden gyllerende opsamledes ca. % i halmen på gyllerendens plads og ca. % i halmen på det øvrige Kvælstof, tons areal. Vedrørende fosfor og kalium opsamledes ca. 65% i gyllerenden. I halmdelen opsamledes ca. 5% af fosforet og ca. % af kaliumet. Analyser af sandet i den opfyldte gyllerende i Afsnit C viser, at ca. 5% af den kvælstofmængde, som blev tilført med foderet, kunne genfindes her. Kvælstofophobningen i sandet i det øvrige areal er ikke analyseret, men det er sandsynligt, at der også her gemmer sig en del af det kvælstof der mangler for at få kvælstofbalancen til at gå op. Dette bekræftes også af ammoniakmålinger gennemført i Afsnit A (telthuset). Efter at dyrene var taget ud, gyllerenden tømt og halmen under burene fjernet, var ammoniakfordampning de første dage på ca. 5% af ammoniakfordampningen med dyr i huset. Ammoniakfordampning (Daglig rensning.44 tons N/år og ugentlig rensning.8 tons N/år) Daglig Ugentlig Måned Figur 8. Ammoniakfordampning ved daglig og ugentlig tømning af gyllerenderne

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 50 2003 Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder Thomas Sander Poulsen Cowi A/S Niels Enggaard Hansen Den Kongelige Veterinær- og

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Pelsdyrfarme - svar på udvalgte

Pelsdyrfarme - svar på udvalgte Side 1 af 5 Pelsdyrfarme - svar på udvalgte spørgsmål Landbrug For pelsdyrfarme gælder særlige bestemmelser, der fastsætter regler for placering og godkendelse samt for indretning og drift af farmens stalde

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Ædeplads til køer i løsdrift

Ædeplads til køer i løsdrift Husdyrbrug nr. 21 Maj 2001 Ædeplads til køer i løsdrift Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Fodring i hvalpeperioden

Fodring i hvalpeperioden Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr. Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Oplæg til ny forskning

Oplæg til ny forskning Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Drænafstrømning til Højvads Rende

Drænafstrømning til Højvads Rende Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07

Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Denne

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Grøn Viden. Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi. Martin Nørregaard Hansen og Torkild S.

Grøn Viden. Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi. Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Grøn Viden Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose 2 En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning kan tabes

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02

Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 Plantedirektoratet Januar 2003 2 Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 (1/8-31/7) Danmarks

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse

Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Af Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Baggrund og formål Det er i dag muligt at opbevare

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 99/00 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Bilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Bilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Rød cikoriesalat (Radicchio)

Rød cikoriesalat (Radicchio) Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011

Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2012 Fotograf(er): Colurbox.com

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne

Læs mere

Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion

Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35 TEKNIK OG MILJØ Dato: 02.04.2007 J.nr. 2007020022/SSC Ref. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion Der bliver foretaget nabohøring i sagen om Deres ansøgning om

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Ans agervej6. Varde Kommune. Meter 1: Omegns Kommune. Copyright Bilund Kommune SDFE GST COWI Kortd ataerkunvejled end e.

Ans agervej6. Varde Kommune. Meter 1: Omegns Kommune. Copyright Bilund Kommune SDFE GST COWI Kortd ataerkunvejled end e. Ans agervej6 Varde Kommune 0 1.250 2.500 Meter Copyright Bilund Kommune SDFE GST COWI Kortd ataerkunvejled end e. MÅ LFORHOLD: TEGNING NR.: ± Omegns Kommune 1:50.000 DATO: 29-01-2018 TEGNETAF: REV.: MHA

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk

Læs mere

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere