Ændret miljøgodkendelse af kvægbrug

Transkript

1 Dato: 18. februar 2014 Ændret miljøgodkendelse af kvægbrug Refshøjvej 7, 7200 Grindsted Februar 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt Grindsted Tlf Journalnr.: P19 10/24533 P vs. 1.9 Ks OSC/THM Sagsbehandler: Thomas Maigaard Tlf [email protected]

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 EJENDOMS- OG VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER 3 HØRING 3 UDVIDELSE OG ÆNDRING AF HUSDYRBRUGETS MILJØGODKENDELSE 5 AFGØRELSENS OMFANG OG FORUDSÆTNINGER 7 ØVRIGE FORHOLD 7 VILKÅR...9 GODKENDELSENS VARIGHED OFFENTLIGGØRELSE MV KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING 20 BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT 20 Husdyrbrugets beliggenhed 21 Besætningens størrelse 21 Driftsbygningerne 22 Foder 26 Gødningsproduktion og opbevaring 27 Energi- og vandforbrug. 30 Affald 32 Spildevand / overfladevand 33 PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM. 34 Lugt 35 Støj og transport 36 Støv, fluer og skadedyr 38 Lys 39 Landskab og kulturmiljø 39 Driftsforstyrrelser og uheld 40 PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD. 42 Ammoniakpåvirkning af naturområder fra anlægget 43 Påvirkning fra gødningsudbringning 47 Påvirkning fra gødningsudbringning udvaskning af fosfor 48 Påvirkning fra gødningsudbringning udvaskning af nitrat til overfladevand 49 Påvirkning fra gødningsudbringning udvaskning af nitrat til grundvand 50 Påvirkning fra gødningsudbringning supplerende vurdering af påvirkningen af naturforhold 51 Vurdering af påvirkning fra gødningsafsætning ved afgræsning 64 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 65 OPHØR 67 ALTERNATIVE MULIGHEDER 67 SAMLET VURDERING 69 BILAG Bilag til miljøgodkendelse for husdyrbruget

3 Indledning Husdyrbruget på Refshøjvej 7, 7200 Grindsted er omfattet af en miljøgodkendelse, meddelt af Billund Kommune den 17. december 2009 efter Husdyrloven 1 12, stk., 2. Rådgivningsfirmaet LandboSyd har på vegne af ansøger den 15. oktober 2010 (ansøgningsskema nr ) ansøgt om godkendelse af udvidelser og ændringer ud over det i ovennævnte afgørelse godkendte. Der er ansøgt om en udvidelse af besætningen fra 520,21 til 853,23 dyreenheder (DE), samt opførelse af bygninger og anlæg til dyr, gødning og foder. Nærværende afgørelse ændrer husdyrbrugets miljøgodkendelse, således at afgørelsen omfatter og opstiller vilkår for det samlede husdyrbrug, bestående af hidtil godkendt anlæg, produktion og arealer, samt de aktuelt ansøgte udvidelser og ændringer. Afgørelsen meddeles efter reglerne i Husdyrlovens 12, stk. 3. Vilkårene sikrer, at driften af husdyrbruget, herunder den ansøgte udvidelse, kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til miljøgodkendelse, har Billund Kommune lavet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af husdyrbruget. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering fremgår af det nedenstående. Ejendoms- og virksomhedsoplysninger Nærværende afgørelse vedrører husdyrbruget beliggende Refshøjvej 7, 7200 Grindsted, matrikel nr. 14b, Stenderup By, Ansager (se bilag 1). Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Mattheus van de Water, Refshøjvej 7, 7200 Grindsted. Høring Husdyrbrug, som skal godkendes efter Husdyrlovens 12 stk. 3, er ikke omfattet af reglerne om forudgående inddragelse af offentligheden i forbindelse med kommunens modtagelse af ansøgning om miljøgodkendelse, med mindre ansøgningen vurderes at medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Det er kommunens vurdering, at der dels er tale om en stor udvidelse, og dels at nærværende afgørelse er baseret på en vurdering af det samlede husdyrbrug (se nærmere herom i nedenstående afsnit Udvidelse og ændring af husdyrbrugets miljøgodkendelse, samt afsnittet Godkendelsens varighed ). Det er således kommunens vurdering, at ansøgningen bør følge reglerne om inddragelse af offentligheden i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. Ansøgningen om miljøgodkendelse har derfor været offentliggjort i Billund Ugeavis og Midtjysk Ugeavis d. 9. april Offentligheden har herved haft mulighed for at komme med 1 LBK nr af 04/12/2009. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer 2 Bek. nr af 08/11/2011. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, med senere ændringer 3

4 forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen ikke modtaget bemærkninger til den ansøgte udvidelse. Et forslag til miljøgodkendelse har været sendt i høring i 3 uger fra den 20. december 2013 til den 10. januar 2014, hvor ansøger og andre har mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Forslaget er sendt til: Mattheus van de Water, Refshøjvej 7, 7200 Grindsted Med kopi til: Konsulent ved Landbosyd; Jens Good, [email protected] Endvidere forslaget sendt til: Naboer og anden beboelse i området, som ligger indenfor en geneafstand på 583 m fra staldenes lugtcentrum: Ejer af, Refshøjvej 5, 7200 Grindsted Ejer af, Refshøjvej 11, 7200 Grindsted Ejer af, Lundgårdvej 4, 7200 Grindsted Ejer af, Krogagergårdvej 111, 7200 Grindsted Ejer af, Krogagergårdvej 113, 7200 Grindsted Ejere af forpagtede arealer: Ejer af, Tingvejen 325, 7200 Grindsted Ejer af, Egebjerg Landevej 39, 7200 Grindsted Ejer af, Egebjerg Landevej 39, 7200 Grindsted Advokat Niels Torben Herrig, Vestergade 4, 8450 Hammel Ejer af, Krogagergårdvej 116, 7200 Grindsted Ejer af, Kirkevej 51, 7250 Hejnsvig Ejer af, Bemsigvej 27, 7200 Grindsted Indkomne bemærkninger fra ejere af forpagtede arealer I forbindelse med partshøring har tre ejere af forpagtede udbringnings- og afgræsningsarealer henvendt sig, idet ansøger ikke har råderet over de udbringningsarealer de ejer. Ansøgers konsulent har efterfølgende tilrettet udbringnings- og afgræsningsarealer i overensstemmelse med de indkomne bemærkninger. På baggrund af ovenstående råder ansøger således ikke over 242,34 ha udbringningsarealer og 10,75 ha afgræsningsarealer, som anført i udkastet til miljøgodkendelse, men i stedet 153,74 ha udbringningsarealer og 6,91 ha afgræsningsarealer. Tildeling af husdyrgødning til udbringningsarealerne falder i overensstemmelse med ovenstående med ovenstående, mens afsætningen til biogasanlæg stiger tilsvarende. Det er kommunens vurdering at ovenstående ændringer ikke giver anledning til, at miljøgodkendelsen skal sendes i fornyet partshøring. Kommunen sender et oriente- 4

5 ringsbrev samt et kort med de endelige udbringnings- og afgræsningsarealer til de tre parter, som har henvendt sig i forbindelse med partshøringen. Udvidelse og ændring af husdyrbrugets miljøgodkendelse Baggrund Som nævnt ovenfor er det samlede husdyrbrug tidligere miljøgodkendt efter 12 stk. 2 i Husdyrloven ved Billund Kommunes afgørelse af 17. december I denne afgørelse har kommunen fastsat vilkår for eksisterende anlæg og drift, samt ansøgte udvidelser og ændringer. Vurdering af ansøgning om udvidelser og ændringer Billund Kommune modtog den 15. oktober 2010 (senest revideret den 19. november 2013, version 9, skema nr ) en ansøgning om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen og udvidelser af staldanlæg, gylletanke og siloer, samt udvidet og ændret udbringning af gødning. Vedrørende udvidelser og ændringer af husdyrbrug, som allerede er godkendt efter Husdyrloven, anfører Miljøstyrelsens i vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug: Det følger af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 9, stk. 2, at udvidelser eller ændringer af husdyrbrug omfattet af Husdyrlovens 11, stk. 3, eller 12, stk. 3, ikke kan godkendes, såfremt der ved en samlet vurdering af hele husdyrbruget vurderes at være væsentlige virkninger på miljøet. I den forbindelse fremgår det af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 9, stk. 3, at der ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at det beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der er fastlagt i bilag 3, overskrides, og at der derudover ikke må være øvrige forhold, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet. Om kommunens vurdering af ansøgning om godkendelse og tilladelse fremgår endvidere af Husdyrlovens 26 stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet vurdering af alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden den 1. januar 2007 på husdyrbruget, inklusive bedriftens arealer, dog højst over en 8-årig periode. I konsekvens af disse regler anfører miljøstyrelsen i Vejledningen følgende: Generelt skal tillægsgodkendelser ansøges ved at kopiere den tidligere ansøgning, fastholde den oprindelige nudriftssituation og tilpasse ansøgt drift i forhold til det ønskede tillæg. Det fremgår af Vejledningen, at der med den tidligere ansøgning menes den ansøgning, på hvilket grundlag, husdyrbruget første gang blev godkendt efter Husdyrloven. I forhold til bekendtgørelsens generelle krav om ammoniakreduktion (bekendtgørelsens bilag 3, afsnit A1) anlægges dog i Vejledningen den betragtning, at disse krav fortsat skal fastsættes i forhold til, hvornår de oprindelige ansøgninger er fremsendt, således at de dele af husdyrbruget, som allerede er godkendt med et 5

6 ammoniakkrav på 15 eller 20 %, ikke skal omfattes af krav om en reduktion på 25 %. Da ansøgningsskemaet ikke kan håndtere flere niveauer af ammoniakkrav er derfor i Vejledningen angivet metoder til manuelt at fraregne differencen for den allerede godkendte del. Vilkårsfastsættelse i forbindelse med udvidelser og ændringer Vedrørende vilkårsfastsættelse i forbindelse med udvidelser og ændringer af miljøgodkendelser anfører Miljøstyrelsen i vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug: For husdyrbrug, der har en miljøgodkendelse i forvejen, kan der fastsættes vilkår for de ændringer, der foretages, det vil sige den udvidelse, der foretages, samt eventuelle ændringer af eksisterende forhold som følge af det ansøgte. Vurderingen af, om miljøgodkendelsen af det ansøgte på de pågældende vilkår vil medføre en væsentlig virkning på miljøet, foretages således på grundlag af den ansøgte udvidelse samt eventuelle ændringer af eksisterende forhold som følge af det ansøgte. Miljøgodkendelsen meddeles for den ansøgte udvidelse og ændring som et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse. Udgangspunktet er, at kommunen ved tillægsgodkendelser ikke kan skærpe de vilkår, der er fastsat i den oprindelige godkendelse. Dog kan ansøgeren være nødt til at acceptere, at forureningens omfang fastholdes på det oprindelige niveau gennem vilkår for den samlede virksomheds drift. Den praktiske konsekvens heraf kan så være, at ansøgeren er tvunget til at gennemføre forureningsbegrænsninger på de bestående anlæg m.v. Det må derfor antages, at der ved udvidelser eller ændringer kan fastsættes vilkår om begrænsning af forurening fra det eksisterende husdyrbrug, hvis formålet hermed alene er at sikre, at forureningen efter udvidelsen eller ændringen ligger på det hidtidige niveau. Kommunens vurdering Det er Billund Kommunes vurdering, at det ansøgte har en sådan karakter, at det i relation til miljøpåvirkninger ikke kan adskilles fra den eksisterende produktion og derfor ikke kan godkendes med et tillæg efter Husdyrlovens 12, stk. 3. Det ansøgte forudsætter derimod en godkendelse af hele husdyrbruget med tilhørende arealer, jf. Husdyrlovens 103, stk. 2. Med nærværende miljøgodkendelse har Billund Kommune derfor godkendt hele husdyrbrugets anlæg, produktion og arealer, herunder de ansøgte udvidelser og ændringer. Nogle forhold er fortsat tilstrækkeligt reguleret ved de eksisterende vilkår, og for nogle forureningsforhold vil ændringerne ikke få betydning, hvorfor der i disse tilfælde ikke skal ske ændringer i de ved godkendelsens af 17. december 2009 fastsatte vilkår. Der er taget nærmere stilling til dette i de enkelte afsnit i godkendelsens miljøtekniske vurdering nedenfor. I nærværende afgørelse skal kommunen foretage vurderinger af, om husdyrbruget bringer den bedste tilgængelige teknik (BAT) i anvendelse i de ansøgte udvidelser og ændringer, samt om der skal stilles BAT-relaterede krav til eksisterende anlæg og produktion. I nedenstående miljøtekniske beskrivelse og vurdering har Billund Kommune på ovenstående grundlag fortaget en gennemgang af husdyrbrugets miljøforhold. Kommunen finder på den baggrund, at det ansøgte kan godkendes efter 12 stk. 3 i Husdyrloven, idet Billund Kommune vurderer at: 6

7 Husdyrbruget forebygger og begrænser forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Ansøgte udvidelse og ændring, samt driften af husdyrbruget, ikke medfører væsentlige påvirkninger af miljøet. Den miljøvurdering, som kommunen har foretaget i den miljøtekniske redegørelse, og som kommunen har fastsat afgørelsens vilkår ud fra, omfatter også husdyrbrugets eksisterende og tidligere godkendte anlæg og drift. Kommunen har derfor foretaget en sammenskrivning af nærværende sag og den tidligere godkendelse, således at godkendelsen af 17. december 2009 bortfalder ved meddelelsen af nærværende afgørelse. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i nedenstående miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Afgørelsens omfang og forudsætninger Som nævnt ovenfor har kommunen foretaget en sammenskrivning af nærværende sag og den gamle godkendelse, hvorfor godkendelsen af 17. december 2009 bortfalder ved meddelelsen af nærværende afgørelse. I nærværende afgørelse er fastlagt en række vilkår, som supplerer og/eller ændrer vilkårssættet i miljøgodkendelsen fra 2009, således at disse vilkår herefter er bortfaldet. Vilkårene i godkendelsen fra 2009 er vist i bilag 5. I nedenstående miljøtekniske beskrivelse og vurdering har kommunen i hvert afsnit foretaget en vurdering af de hidtidige vilkår og fastlagt vilkår for den fremtidige regulering. Nærværende afgørelse fastlægger således det grundlag, som regulerer de samlede fremtidige landbrugsaktiviteter på bedriften inklusiv de ansøgte udvidelser og ændringer, som disse er belyst i ansøgningen og nærværende afgørelse - herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udbringningsarealer. I det omfang andet ikke er nævnt i nærværende afgørelse, er afgørelsen meddelt på baggrund af de oplysninger, som kommunen har modtaget i forbindelse med sagen, hvorfor afgørelsen hviler herpå. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til Husdyrloven (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug). Øvrige relevante godkendelser og tilladelser skal indhentes særskilt, herunder byggetilladelser, samt tilladelser i henhold til spildevandsbekendtgørelsen. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til 12, stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Udvidelser og ændringer skal anmeldes til Billund Kommune, som skal have lejlighed til at 7

8 vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Med venlig hilsen Thomas Maigaard Miljøsagsbehandler, landbrug Billund Kommune 8

9 Vilkår Godkendelsen meddeles på nedenstående vilkår, som gælder for husdyrbrugets eksisterende og fremtidige anlæg og drift. Vilkår fra husdyrbrugets tidligere godkendelse fra 17. december 2009 er vist i bilag 5. Disse vilkår bortfalder med nærværende afgørelse og erstattes af nedenstående vilkår. Indretning og drift: 1. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen. Anlæg skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet og i den miljøtekniske beskrivelse. 2. Før etablering af nye anlæg skal der indhentes byggetilladelse iht. byggereglementet fra Billund Kommune. 3. Godkendelsen bortfalder, såfremt de ansøgte bygge- og anlægsarbejder ikke er udnyttet senest 5 år efter godkendelsens meddelelse. Det fremgår af Husdyrlovens 33, at godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. 4. De for husdyrbruget gældende love og bekendtgørelser skal stedse efterleves, uanset at de der nævnte krav/regler kan være en skærpelse af de stillede vilkår i denne miljøgodkendelse. 5. Vilkår vedr. drift skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 6. Ændring af ejerforhold eller ansvar for driften skal meddeles Billund Kommune senest 1 måned efter ændringen. Anlæg Vilkår til nye gylletanke (bygning nr. 8 og 9 jf. bilag 2 og 3): 7. Ved tankene skal, såfremt beholderen er udstyret med en pumpeanordning, etableres en støbt plads med afløb til opsamlingsbeholder, hvor påfyldning af gylle finder sted. Påfyldningspladsen skal dimensioneres med styrke og tæthed som en møddingsplads. Der skal være fald mod afløb, så spild opsamles. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter periode med daglig påfyldning er afsluttet. Opsamlet spildevand skal overpumpes til gyllebeholderen. Rent overfladevand fra pladsen kan opsamles og udsprinkles eller lades nedsivet, når pladsen forinden er rengjort efter brug. Vilkår til ny gylletank (bygning nr. 9 jf. bilag 2 og 3): 8. Gyllebeholderen skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. 9. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Vilkår for staldanlæg: 10. Staldene skal udføres med de i godkendelsens tabel 2 (jf. afsnittet Driftsbygningerne) anførte staldsystemer. 9

10 11. Gulve, jf. Teknologiblad: Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb (1. udgave, ), skal udføres med ajleafløb, og lysningsarealet til ajleafløb/gylleopsamling maksimalt udgøre 5 % af det samlede gulvareal. Gulve støbt på stedet skal være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1,0 % mod gulvmidte. 12. Der skal etableres skrabeanlæg i stalde jf. vilkår 10. Skrabeanlæg skal være installeret med driftsstyring med timer, som skal være indstillet således, at gangarealet ved foderbordet skrabes hver time, mens det øvrige gulvareal skrabes hver 4. time. I stalde, hvor dyrene er udegående en del af året og / eller døgnet, kan skrabning undlades i de tidsrum, hvor dyrene ikke er i stalden. 13. For at forebygge lyspåvirkning fra de fremtidige bygninger skal eventuelle nye udendørs lamper ophænges lavt og med afskærmet lyskilde, så lysets spredning begrænses til det nødvendige operationsområde. Belysning i nye stalde skal anbringes, så lyset ikke kastes ud gennem ventilationsåbninger i bygningens rygning eller ud gennem side- eller gavlventilationsåbninger. Produktion 14. Godkendelsen omfatter følgende husdyrproduktion (1. august til 31. juli): Dyretype Antal DE* Malkekøer, tung race ,24 Opdræt, tung race ( ,64 24 mdr.) Opdræt, tung race ( ,95 15 mdr.) Småkalve, kvier og stude, ,83 tung race (1 6 mdr.) Småkalve, kvier og stude, 20 4,57 tung race (0 1 mdr.) I alt 853,23 *Opgjort på baggrund af beregningsregler i bilag 1, afsnit F, i husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 764 af 28/06/2012) og ved en mælkeydelse på kg mælk. Det i skemaet anførte antal dyr angiver det tilladte dyrehold. Beregningen af dyreenheder for køerne er sket med baggrund i mælkeydelsen på kg mælk. Hvis mælkeydelsen falder til et lavere niveau, kan dette antal DE ikke omlægges til et forøget dyrehold. Såfremt mælkeydelsen overstiger kg mælk, skal der ske en tilsvarende reduktion i dyreholdet, så husdyrproduktion ikke overstiger 853,23 DE. Gødningsopbevaring og håndtering: 15. Husdyrbruget skal til enhver tid kunne dokumentere, at have opbevaringskapacitet for husdyrgødning i overensstemmelse med gældende lovgivning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen. 16. Af - og påfyldning af gylletanke skal foregå under opsyn. 17. Markstakke må ikke etableres i nitratfølsomme indvindingsområder eller nærmere end 300 m fra de særlige naturområder, der er omfattet af lovens 7. 10

11 Energi- og vandforbrug 18. Vand- og energiforbrug må ikke væsentligt overstige de i den miljøtekniske beskrivelse nævnte størrelser. Affald: 19. Husdyrbrugets opbevaring og håndtering af affald skal foregå sådan, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. 20. Dagrenovation skal være tilmeldt den kommunale dagrenovationsordning i henhold til Billund Kommunes regulativ for dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra erhverv. 21. Erhvervsaffald, herunder brændbart affald, affald til deponi og farligt affald skal håndteres i henhold til Billund Kommunes affaldsregulativer, som kan findes på kommunens hjemmeside. Genanvendeligt erhvervsaffald skal håndteres i henhold til gældende regler. 22. Animalsk affald skal opbevares på et befæstet areal og overdækkes indtil afhentningstidspunktet således, at der ikke opstår uhygiejniske forhold. 23. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares Spildevand /overfladevand 24. Overfladevand fra arealer, hvor der kan ske spild med forurenende foder eller gødning eller opstå anden forurening, må ikke afledes til dræn, vandløb eller nedsivning. Afledningen af ejendommens overfladevand må ikke udvides, inden kommunen har meddelt tilladelse hertil. 25. Tagvand fra bygning 3, 3a, 4, 4a, 5 og 6 skal nedsives i faskiner i overensstemmelse med gældende vejledning, medmindre kommunen har meddelt tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen til anden afledning. Lugt: 26. Husdyrbruget må ikke give anledning til lugtpåvirkning i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder, er væsentlige. Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtfrembringelse begrænses mest muligt. 27. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at virksomheden giver anledning til væsentlig lugtpåvirkning, skal virksomheden foranledige sagkyndig undersøgelse af husdyrbrugets anlægs- og driftsmæssige kilder til lugtfrembringelse udført og i fornødent omfang iværksætte afhjælpende foranstaltninger. Senest 2 måneder efter, at tilsynsmyndigheden har fremsat krav om sagkyndig undersøgelse, skal myndigheden tilsendes den sagkyndiges redegørelse med anbefalede lugtreducerende tiltag, samt en tids - og handlingsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. 28. Markstakke med ensilage eller dybstrøelse ikke må anbringes nærmere end 100 meter fra beboelse. 11

12 Støj: 29. Virksomheden skal planlægge flest mulig støjende aktiviteter afviklet i dagperioden og være særlig agtpågivende omkring støjfrembringelse i natperioden (kl ), herunder fra mobile støjkilder. 30. Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau, ved omliggende beboelse og deres udendørs opholdsarealer, må maksimalt udgøre følgende værdier: Dagtimer Midlingstid Mandag-fredag kl kl db (A) 45 db (A) 8 timer 1 time Lørdag kl kl db (A) 45 db (A) 7 timer 4 timer Søn - og helligdage kl db (A) 8 timer Alle dage* kl db (A) ½ time *Støjens spidsværdi må om natten (kl ) ikke overstige 55 db (A). Støjgrænserne omfatter al støj fra virksomheden, dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer. Støjgrænserne gælder al støj fra landbrugsdrift, men kun støjen fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, dvs. ikke støj fra f.eks. markdriften. Til - og frakørsel: 31. Virksomheden skal planlægge mest mulig transport afviklet i dagperioden. Det årlige kørselsbehov må ikke udvides med mere end 10 % i forhold til den i de tekniske beskrivelser angivne. 32. Udstyr, der anvendes til transport og udkørsel af husdyrgødning, skal være tæt og effektivt renholdt ved udkørsel til offentlig vej. 33. Tilkørselsveje og arealer omkring bygningerne, siloerne og gyllebeholdere m.m. skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning, jord m.v. 34. Evt. spild skal fjernes efter arbejdets afslutning og/eller samme dag ved arbejdstids ophør. Støv: 35. Husdyrbruget må ikke give anledning til støvpåvirkning i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder, er væsentlig. I tørre perioder, hvor transport kan give gener ved beboelser, institutioner m.v., skal virksomheden i nødvendigt omfang tilrettelægge arbejdets udførelse med henblik på at begrænse støvpåvirkning fra transport mellem ejendommen og markerne, herunder om nødvendigt ved anvendelse af støvdæmpende foranstaltninger eller ved indstilling af transporterne under ugunstige vindforhold. Skadedyrsbekæmpelse: 36. Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse, i henhold til de veterinære bestemmelser. 37. Husdyrbruget ikke må give anledning til fluegener i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder, er væsentlige. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at virksomheden giver anledning til væsentlige fluegener, skal virksomheden foranledige sagkyndig undersøgelse af husdyrbrugets anlægs- og driftsmæssige kilder til fluefrembringelse udført og i fornødent omfang iværksætte afhjælpende for- 12

13 anstaltninger. Senest 2 måneder efter, at tilsynsmyndigheden har fremsat krav om sagkyndig undersøgelse, skal myndigheden tilsendes den sagkyndiges redegørelse med anbefalede fluereducerende tiltag, samt en tids - og handlingsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. 38. Opbevaring af foder m.m. skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Lys 39. Husdyrbruget ikke må give anledning til lyspåvirkning i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder, er væsentlige. Olietank: 40. Olietanke skal drives jf. gældende olietankbekendtgørelse (aktuelt: Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, BEK nr af 21/ ). Driftsforstyrrelser og uheld 41. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: - Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. - Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. - Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. - En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, og som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal indsendes til tilsynsmyndigheden (Billund Kommune), inden de nye stalde tages i brug, og der skal herefter til enhver tid forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommen. Beredskabsplanen skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 42. Olier og kemikalier skal opbevares således, at væsker ikke kan tilledes jord, grundvand, overfladevand eller afløbssystemer, hvis der måtte ske udslip. 43. Påfyldningspumper og slanger skal holdes i en sådan tilstand, at de ikke giver anledning til spild. Påfyldning af brændstof på traktorer og andre landbrugsmaskiner skal ske på betonlagt plads, der er indrettet på en sådan måde, at evt. spild ikke medfører risiko for forurening af jord, grundvand, overfladevand og afløbssystemer. Tankpistol må ikke kunne fastlåses i åben stilling under påfyldning, medmindre pistolen er udstyret med en automatisk stopfunktion, som afbryder pumpning, når tanken er fuld. 44. Ved uheld, som medfører risiko for forurening af miljøet, skal virksomheden straks foretage alarmering af alarmcentralen på telefon nr. 112, og afværgeforanstaltninger jf. beredskabsplanen skal iværksættes. 13

14 Udbringningsarealer 45. Husdyrbrugets udbringningsarealer fremgår af kortbilag 1. Ændringer i udbringningsarealer, der ligger udover kortbilaget, skal anmeldes til Billund Kommune for vurdering af arealernes følsomhed. 46. På bedriftens 153,74 ha udbringningsarealer (jf. kortbilag 1) må maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 338 DE ( kg N og Kg P) pr. planår (1/8-31/7), og således at der ikke udbringes mere end 2,20 DE/ha. Gødning herudover kan afsættes til biogasanlæg. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der i perioden indtil miljøgodkendelsen er fuldt udnyttet, og i eventuelle år uden udbringning af husdyrgødning suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organisk gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende Slambekendtgørelse 3 er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. 47. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 30 % ekstra efterafgrøder, udover de til enhver tid gældende generelle krav om efterafgrøder. De ekstra efterafgrøder skal følge de samme regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode, eftervirkning og kvælstofgødskning. De ekstra efterafgrøder kan dog ikke spares op, men skal etableres hvert år og kan ikke erstattes af andre alternativer. 48. Bedriftens egne og forpagtede græsningsarealer (jf. kortbilag 1) må udelukkende tilføres husdyrgødning ved afgræsning med et maksimalt dyretryk svarende til 0,74 DE/ha pr. planår (1/8-31/7). Der må derudover ikke tilføres arealerne husdyrgødning eller anden organisk gødning som f.eks. affald. Der må ikke ske tilskudsfodring på arealerne. 49. Den del af mosen, som fremgår af bilag 11, skal afgræsses med et dyretryk svarende til minimum 0,3 DE/ha pr. planår og maksimum 0,5 DE/ha pr. planår. Dyrene må tidligst sættes på arealet den 15. juli og skal derpå minimum afgræsse arealet 3 måneder, medmindre særlige vejrmæssige forhold forhindrer dette. Såfremt der anvendes kvæg, bør det være ekstensive racer såsom Galloway, Skotsk Højland, Angus, Dexter, Skovracen eller lignende. Der må ikke ske tilskudsfodring på arealet. 50. Der skal etableres en 10 meter bred dyrkningsfri bræmme på udbringningsarealerne 103 og 115, som angivet på kortbilag Der skal etableres en 10 meter bred bræmme på udbringningsarealerne 101, 110, 111, 113, 121, 125 og 126, som angivet på kortbilag 10 og 11. I bræmmen må jorden ikke bearbejdes fra høst til 1. marts, der må ikke dyrkes vintersæd, og al jordbearbejdning skal ske parallelt med grænsen mellem udbringningsarealerne og naturarealerne. 3 BEK nr af 13/12/2006. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål 14

15 Bedste anvendelige teknik (BAT) 52. Der skal anvendes lavenergibelysning i de nye staldbygninger (bygning nr. 8 og 9 jf. bilag 2 og 3), og lyskilderne i de eksisterende driftsbygninger skal erstattes med energibesparende lyskilder, efterhånden som de skal udskiftes. 53. På tilsynsmyndighedens anmodning skal virksomheden redegøre for, at husdyrbrugets anlæg og drift er i overensstemmelse med de i bilag 4 oplyste teknikker. Tilsynsmyndigheden kan stille krav til, i hvilken form redegørelsen skal leveres, herunder f.eks. procedurebeskrivelser, driftsregistreringer, regnskabsforhold mv. 54. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. Tilsyn og kontrol/egenkontrol: 55. Der skal på husdyrbruget føres egenkontrol med den til enhver tid gældende produktion. På tilsynsmyndighedens anmodning og ved miljøtilsynets besøg på ejendommen skal forevises en opgørelse med tilhørende bilag over produktionen, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år. 56. Der skal til enhver tid over for kommunen kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner for de seneste 5 år, som kan dokumentere, at husdyrgødningen udbringes i henhold til gældende lovgivning samt i overensstemmelse med de i denne godkendelse stillede vilkår. 57. Husdyrbruget skal føre egenkontrol med energi, vand og råstofforbrug. 58. Der skal på husdyrbruget føres journal til egenkontrol af overholdelse af vilkår omkring afgræsning af mosen (vilkår 45). Journalen skal indeholde dato og antal individer for alle flytninger af dyr til og fra mosen. Journalen skal gemmes i 5 år og forelægges tilsynsmyndigheden på forlangende. 59. Såfremt tilsynsmyndigheden modtager støjklager fra husdyrbrugets drift og produktion, er husdyrbruget på tilsynsmyndighedens anmodning forpligtet til at føre følgende egenkontrol: For egen regning skal husdyrbruget dokumentere, at de stillede støjkrav er overholdt. Dokumentation kan maksimalt kræves én gang pr. år, hvis støjgrænserne er overholdt. Målinger/beregninger skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj i henhold til gældende lovgivning, og skal udføres af et laboratorium eller en person, som er godkendt til dette af Miljøstyrelsen. Som udgangspunkt accepteres en ubestemthed på de målte eller beregnede støjbelastninger på maksimalt 3 db(a). Resultaterne af målinger og beregninger skal være afrapporteret til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter at tilsynsmyndigheden har fremsat anmodning herom. 60. Skraberanlæg skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 61. Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at husdyrbrugets 15

16 skraberanlæg er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 2 uger. Ophør 62. Ved ophør af bedriften skal stalde, gyllekanaler/kummer, gødningsopbevaringsanlæg mv. tømmes og rengøres. Gødningsrester og spildevand skal bortskaffes efter gældende regler. Al affald skal bortskaffes i overensstemmelse med ovenstående vilkår for affaldsbortskaffelse. Bemærkninger til godkendelsen: 64. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Billund Kommune som værende indenfor rammerne af denne godkendelse. Godkendelsens varighed Ansøger anfører følgende: Der søges om opførelse af forlængelse af eksisterende ungdyrstald, forlængelse af eksisterende stald til pleje af syge dyr, forlængelse af stald til malkekøer, opførelse af ny gyllebeholder, opførelse af 2 stk. plansiloanlæg, udvidelse af plads til kalvehytter. Udvidelsen søges udnyttet i 2 etaper, hvor etape 1 består af ungdyrstald og plejestald og forøgelse af besætningen med 40 pct. af udvidelsen. Etape 2 består af de øvrige bygninger og de sidste 60 pct. af udvidelsen af besætningen. Om etableringsforløbet har ansøger oplyst følgende: Starttidspunkt for byggeriet: Sluttidspunkt for byggeriet: Starttidspunkt for driften: Kommunens vurdering I henhold til Husdyrloven skal der fastsættes en frist for udnyttelse af godkendelsen, som normalt ikke bør være mere end 2 år. Dog kan fristen forlænges til op til 5 år, jf. lovens 33, stk. 3. I Miljøstyrelsens digitale Vejledning til Husdyrloven fremgår om tidsfrister følgende: Efter Husdyrloven ( 33) er hovedreglen, at en godkendelse efter 11 eller 12 skal indeholde en frist for udnyttelse af denne, og at fristen normalt ikke bør fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato. Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden udløbet af den fastsatte frist, bortfalder godkendelsen. Loven giver desuden mulighed for en længere tidsfrist, hvis godkendelsen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer. I så fald siger loven, at fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke bør overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse. Det vil sige, at det samlede projekt med den etapemæssige gennemførelse af etableringen, udvidelsen eller ændringen bør være gennemført inden for 5 år. 16

17 På ovenstående baggrund finder kommunen, at fristen kan strækkes ud over 2 år, men ikke ud over 5 år. Det fastsættes således vilkår om, at nærværende godkendelse bortfalder for de ansøgte bygge- og anlægsarbejder, som ikke er udnyttet senest 5 år efter godkendelsens meddelelse. Det fremgår af Husdyrlovens 33, at godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Herefter gælder, at hvis en del af godkendelsen herunder det godkendte produktionsniveau - ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Den første revurdering foretages dog, når der er forløbet 8 år efter, at husdyrbruget er godkendt første gang. Som nævnt ovenfor er husdyrbruget første gang miljøgodkendt ved kommunens afgørelse af 17. december 2009 efter 12 stk. 2 i Husdyrloven, hvorved anlægget blev omfattet af 8 års retsbeskyttelse, dvs. frem til Husdyrbruget skal således revurderes i december 2017, hvor retsbeskyttelsen udløber. I den forbindelse vil der dog ikke kunne stilles vilkår til de udvidelser, som godkendes første gang ved nærværende afgørelse, da retsbeskyttelsen for disse anlæg først udløber i Som redegjort for under ovenstående afsnit Udvidelse og ændring af husdyrbrugets miljøgodkendelse samt Afgørelsens omfang har kommunen imidlertid i nærværende afgørelse gennemført en vurdering af det samlede husdyrbrug i forhold til aktuelt gældende regler og vejledninger under Husdyrloven og stillet de tilhørende vilkår. Afgørelsen herunder for tidligere godkendte anlæg og produktioner - er således truffet ud fra det vurderingsgrundlag, som kommunen anvender på nye projekter. Det er derfor kommunens vurdering, at afgørelsen også er en revurdering af de i 2009 godkendte anlæg og produktioner, hvorfor der ikke er grund til at revurdere husdyrbruget i 2017, men først når der er forløbet 8 år efter godkendelse af udvidelser og ændringer i nærværende afgørelse, dvs. i Der kan dog ikke meddeles ny eller forlænget retsbeskyttelse af tidligere godkendte anlæg, hvorfor ovenstående fastlæggelse af revurderingstidspunktet ikke vedrører ændring i retsbeskyttelsen, men alene vedrører, hvornår næste regelmæssige revurdering skal foretages. Retsbeskyttelsen for anlæg godkendt første gang i 2009 er således uændret. I nærværende afgørelse godkendes for første gang de bygningsmæssige udvidelser vist i bilag 2, hvorfor disse ikke kan pålægges nye vilkår, inden der er forløbet 8 år herefter, medmindre sådanne vilkår meddeles som påbud på grundlag af Husdyrlovens 40, stk. 2. Tilsvarende godkendes den omfattede udvidelse af dyreholdet første gang med nærværende afgørelse. I nedenstående afsnit Besætningens størrelse og Driftsbygninger er nærmere redegjort for anlæg og produktion, som er godkendt ved afgørelsen i 2009 og ved nærværende afgørelse. Det er imidlertid tilsynsmyndigheden, som - i forbindelse med revurderingens gennemførelse - skal tage stilling til, om der skal pålægges husdyrbruget nye vilkår, samt hvilke dele af husdyrbruget, der skal omfattes heraf. 17

18 Offentliggørelse mv. Afgørelsen om miljøgodkendelse annonceres den 25. februar 2014 i Billund Ugeavis og Midtjysk Ugeavis. Afgørelsen sendes til: Mattheus van de Water, Refshøjvej 7, 7200 Grindsted Med kopi til: Konsulent ved Landbosyd; Jens Clausen Good, [email protected] Kommunen sender et orienteringsbrev samt et kort med de endelige udbringningsog afgræsningsarealer til de tre parter, som har henvendt sig i forbindelse med partshøringen. Øvrige: Naturstyrelsen Ribe, [email protected] Sundhedsstyrelsen, [email protected] Danmarks Fiskeriforening, [email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, ved Niels Barslund, [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, [email protected] Forbrugerrådet, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, [email protected], [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] Det Økologiske Råd, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening (DOF) [email protected] DOF lokalafdeling, [email protected] Klagevejledning Afgørelsen kan senest den 25. marts 2014 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede, jf i Husdyrloven. Eventuel klage over godkendelsen stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted. Kommunen sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Klagen skal være skriftlig og være modtaget ved kommunen inden lukketid på dagen for klagefristudløb. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 18

19 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. En eventuel klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelse af afgørelsen inden klagefristens udløb sker derfor på egen risiko. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt inden den 25. august

20 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt danner baggrund for nærværende afgørelse om godkendelse af udvidelser og ændringer for husdyrbruget på Refshøjvej 7, 7200 Grindsted. Hensigten med den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er at undersøge, om ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) i forbindelse med de ansøgte udvidelser og ændringer, samt om udvidelserne og ændringerne kan medføre, at husdyrbruget påvirker omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinjer, der er indeholdt i Husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 4 Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget på baggrund af en gennemgang af, om husdyrbruget i nødvendigt omfang bringer BAT i anvendelse i forbindelse med de ansøgte udvidelser og ændringer. Vurderingen er baseret på en systematisk gennemgang, hvor de anvendte metoder sammenstilles med de BAT betragtninger, som bør gøres gældende jf. aktuelle BREF noter, Teknologiblade og BAT-standardvilkår (se nærmere herom i nedenstående afsnit Bedste tilgængelige teknik ). Dette regelgrundlag er skematiseret i afgørelsens bilag 4. I de enkelte afsnit i nedenstående beskrivelse og vurdering er i det væsentligste henvist til BAT grundlaget i bilaget. I afsnittet Bedste tilgængelige teknik er foretaget en opsummerende vurdering. Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt På vegne af Matthe Van de Water har Landbosyd indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på Refshøjvej 7, 7200 Grindsted. Der er ansøgt via det it - baserede ansøgningssystem på hvor den seneste modtagne version af ansøgningen er modtaget 19. november 2013 (version 9, skema nr ). I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der er således løbende indsendt supplerende oplysninger. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. 4 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (jf. lovbekendtgørelse nr af 1. december 2009); Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009), samt Miljøministeriets Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 20

21 Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i Billund Kommune. Placeringen fremgår af bilag 1. Korteste afstand fra staldene til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt er i ansøgningen angivet til mere end 500 m. Afstanden til samlet bebyggelse og byzone er ligeledes angivet til over 500 m (Stenderup). Husdyrbrugs staldanlæg og opbevaringsanlæg er omfattet af en række afstandskrav i Husdyrloven: 6 og 20: 50 m til nabobeboelse og 300 m. til eksisterende eller planlagt byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: 300 m til de i 7 beskyttede naturtyper (højmoser, lobeliesø, hede > 10ha, overdrev større end 10 ha, samt heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer beliggende indenfor international naturbeskyttelsesområder). 8: forskellige afstandskrav til almene og ikke-almene vandforsyningsanlæg, vandløb, søer, naboskel, offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed og egen beboelse. Ansøger oplyser, at Husdyrlovens afstandskrav overholdes. Det er ligeledes Billund Kommunes vurdering, at afstandskravene i loven kan overholdes, og at den ansøgte placering ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne. Besætningens størrelse I 2009 blev besætningen godkendt udvidet til 295 køer, 217 kvier (6-24 mdr.), 50 småkalve (1-6 mdr.) og 10 småkalve (0-1 mdr.), i alt 436,80 DE, jf. opgørelse efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens daværende regler for beregning af dyreenheder. Efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens aktuelt gældende beregningsregler (jf. bekendtgørelse nr. 935 af 19/07/2010) svarer det godkendte dyrehold til 520,21 DE. Besætningen ønskes nu udvidet til 475 stk. køer (ydelse kg mælk), 20 småkalve (0-1 mdr.), 100 småkalve (1-6 mdr.), 70 kvier (15-24 mdr.) og 100 kvier (6-15 mdr.) svarende til en udvidelse til 853,23 DE efter gældende beregningsregler. Kommunens vurdering Som nævnt ovenfor er husdyrbruget første gang miljøgodkendt efter Husdyrlovens 12 ved kommunens afgørelse af 17. december Som tidligere nævnt skal kommunen i nærværende sag vurdere miljøpåvirkningen fra alle udvidelser og ændringer siden 1. januar 2007, hvorfor ansøger i ansøgningsskemaet som nudrift har indtastet dyreholdet før miljøgodkendelsen fra 2009 bestående af 108 malkekøer, 10 kvier (6 mdr. kælving) og 20 småkalve (0-3 mdr.), i alt 154,12 DE efter nugældende beregningsregler. Besætninger og stalde i den indtastede nudrift og i ansøgt drift er vist i nedenstående tabel 2. 21

22 Der fastsættes vilkår med grænser for husdyrbrugets maksimale produktion, som svarer til det ansøgte antal dyr indenfor hver dyregruppe og det tilhørende beregnede antal dyreenheder. Årsrammen er på 853,23 DE ved den anførte mælkeydelse. Hvis den faktiske mælkeydelse i besætningen er mindre end den anførte, reduceres årsrammen i dyreenheder tilsvarende. Baggrunden for dette krav er, at lugtpåvirkningerne i ansøgningen er belyst ud fra det oplyste antal dyr, som ved den oplyste mælkeydelse svarer til 853,23 DE. Ved en lavere mælkeydelse kan der være flere dyr indenfor de 853,23 DE, men hvis dette udnyttes, vil det forøge lugtfrembringelsen. Hvis den faktiske mælkeydelse overstiger det anførte, skal der ske en tilsvarende reduktion i antal dyr, så årsrammen på 853,23 DE ikke overskrides. Baggrunden for dette krav er, at en forøget mælkeydelse vil medføre en forureningsmæssig udvidelse, som ikke må gennemføres, uden at dette er godkendt. Driftsbygningerne I forbindelse med produktionsudvidelsen ønskes foretaget ny -, om -, og tilbygninger på ejendommen, jf. planskitse i bilag 2 og bygningsoplysninger i bilag 3. Der er ansøgt om forlængelse af eksisterende sengestald (1.100 m 2 ) og udvidelser af eksisterende sengestalde til opdræt (1.300 m m m 2 ). Desuden ønskes opført en ny gyllebeholder på m 3 og 2 stk. plansiloanlæg á m 2, og pladsen til kalvehytter ønskes udvidet. Oplysninger om bygningernes dimensioner, taghældninger og materialer fremgår af skemaet i bilag 3. Ved godkendelsen af 17. december 2009 blev følgende ændringer i staldanlæg og dyrehold godkendt: Anlæg Besætning Antal Staldsystem Staldafsnit (bygn. 1) Ny løsdriftsstald (eksisterende staldbygning) Kvie / stud, tung race (6-24 mdr.) Malkeko, tung race Eksisterende Fremtidigt Eksisterende Sengestald med fast gulv Sengestald med fast gulv Fremtidigt Sengestald med præfabrikeret gulv med skraber, hældning og ajledræn Malkeko, tung race 8 45 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse Staldafsnit (bygn. 2), gammel stald (eksisterende staldbygning) Staldafsnit (bygn. 4) Ny stald til Malkekøer Småkalv, tung race (0-2 mdr.) Kvie / stud, tung race (20 22 mdr.) Malkeko, tung race 20 0 Dybstrøelse (hele arealet) Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - Sengestald med præfabrikeret gulv med skraber, hældning og ajledræn - 22

23 Staldafsnit (bygn. 5a) Ny ungdyrstald Staldafsnit (bygn. 5b) Ny ungdyrstald Staldafsnit (bygn. 5c) Ny kalvehytter på betonareal Kvie / stud, tung race (6-24 mdr.) Småkalv, tung race (1-6 mdr.) Småkalv, tung race (0-1 mdr.) Tabel 1: Ændringer i staldanlæg og dyrehold godkendt i Sengestald med præfabrikeret gulv med skraber, hældning og ajledræn Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Som tidligere nævnt skal kommunen i nærværende sag vurdere miljøpåvirkningen fra alle udvidelser og ændringer siden 1. januar 2007, hvorfor ansøger i ansøgningsskemaet som nudrift ikke har indtastet oplysningerne i tabel 1, kolonne 4, men i stedet oplysningerne i kolonne 3. Besætninger og stalde i den indtastede nudrift og i ansøgt drift er vist i nedenstående tabel: Stald ID Staldafsnit* Besætning Antal, nu Antal, ansøgt Staldsystem, nu Staldsystem, ansøgt ST (Bygn. 1) Sengestald oprindelig anlæg Malkeko, tung race Sengestald med fast gulv - ST Bygn. 1a) dybstr kvier 1-6 mdr ST (Bygn. 2) Opdræt m. dybstr, oprindelig anlæg ST (Bygn. 1b) præf, drænet gulv 6-10 mdr ST (Bygn. 4) Sengestal til Malkekøer ST (Bygn. 6) Ny Sengestald til malkekøer ST (Bygn. 3) Eksist. stald, Sepr. og pleje, Dybstr ST (Bygn 3a) Eksist. sepr. og pleje, Spalte ST (Bygn. 1c) præf, drænet gulv mdr Småkalv, tung race (1 6 mdr.) Malkeko, tung race, Kvie/stud, tung race (6 10 mdr), Malkeko, tung race, Malkeko, tung race, Malkeko, tung race, Malkeko, tung race, Kvie/stud, tung race (10-15 mdr.) Dybstrøelse (hele arealet) 8 0 Dybstrøelse (hele arealet) Sengestald med fast gulv Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Dybstrøelse (hele arealet) Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Sengestald med præfabrikeret drænet gulv - ST (Bygn. 4a) præf, drænet gulv mdr kvier ST (Bygn. 5) Ny ungdyrstald mdr ST (Bygn. 11) Kalvehytter på betonareal ST (Bygn. 3, som ændres til foderlade) Kvie/stud, tung race (20-24 mdr.) Kvie/stud, tung race (15-20 mdr.) Småkalv, tung race (0 1 mdr.) Kvie/stud, tung race (6 27 mdr.), Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Dybstrøelse (hele arealet) 10 0 Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) - 23

24 ST (Bygn. 3, som ændres til foderlade) Dybstr. Småkalv, tung race (0 3 mdr.) Tabel 2: Ændringer i stalde og drift. *Bygningsnumre henviser til bilag 2 og Dybstrøelse (hele arealet) - På baggrund af oplysningerne i tabel 2 har ansøgningssystemet under husdyrgodkendelse.dk udført beregninger af husdyrbrugets emissioner af ammoniak og lugt, samt udvaskning af næringsstoffer fra gødningsudbringningen. I nærværende afgørelse er oplysningerne i tabellens kolonne 5 og 7 lagt til grund for godkendelsen af husdyrbrugets fremtidige indretning og drift Kommunens vurdering Etablering, indretning og drift af anlæggene skal ske i overensstemmelse med reglerne i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (aktuelt gældende er bek. nr. 764 af 28. juni 2012 med senere ændringer). Med henblik på at reducere ammoniakfordampningen fra anlæg og produktion har Miljøstyrelsen i en vejledning udsendt den 13. juli 2010 (Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT) opstillet vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniaktabet fra gyllebaserede systemer i konventionelle kvægbrug. Vejledningen er efterfølgende revideret den 31. maj Endvidere har Miljøstyrelsen den 6. februar 2012 udsendt vejledende BAT - emissionsgrænseværdier for husdyr udenfor gyllesystemer, herunder for kvæg. De vejledende grænseværdier er i disse Vejledninger opdelt i tabeller efter hvilken produktionstype, der er tale om. De vejledende værdier gælder for tab fra anlægget, jf. Husdyrlovens definition, dvs. fra husdyrhold, stald og lager. Ansøger har mulighed for at reducere anlæggets ammoniaktab ved at anvende reducerende teknikker indenfor staldsystemer, fodring eller lagring, efter eget valg. Herudover kan der i nogle tilfælde være muligheder for at bringe rensningsteknikker i anvendelse. Billund Kommune har på baggrund af de vejledende emissionsgrænser for køer og opdræt i gylle- og dybstrøelsessystemer beregnet husdyrbrugets samlede maksimale ammoniakemission fra husdyrhold, stald og lager, hvis der anvendes BAT jf. vejledningernes anvisninger for de enkelte dyregrupper. Beregningen af husdyrbrugets teoretiske, maksimale BAT-ammoniakemission er vist i bilag 6. Som det fremgår af beregningsskemaet i bilag 6, er husdyrbrugets faktiske, samlede emission på kg N/år, jf. ansøgningsskemaet i husdyrdyrgodkendelse.dk, mindre end husdyrbrugets samlede emission på kg N/år, som denne fremkommer, hvis de forskellige kombinationer af dyregrupper og staldafsnit overholder de vejledende emissionsgrænser for ammoniak, jf. Miljøstyrelsens vejledninger om BAT. På den baggrund er det kommunens vurdering, at husdyrbrugets ansøgte indretning og drift er BAT. Vilkår for ammoniakemission I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er der fastsat nogle krav til ammoniakemissionen fra stald og lager, samt for ammoniakpåvirkningen i den omgivende natur. I nedenstående del af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering: Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold, er foretaget en nærmere vurdering af disse forhold. 24

25 For at sikre, at bekendtgørelsens krav, samt nærværende BAT-krav overholdes, stilles vilkår til anlægget, som sikrer, at det indrettes og drives i overensstemmelse med det oplyste. Det fremgår af ansøgningsskemaet, at der etableres præfabrikerede, drænede gulve i nogle af staldene. Disse forudsætninger for ansøgningsskemaets beregninger skal sikres gennemført ved vilkår for indretning og drift. I miljøgodkendelsen fra 2009 er i vilkår 1 (se bilag 5) bl.a. stillet krav om, at anlæg skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet og i den miljøtekniske beskrivelse. Vilkår 1 fastholdes uændret og bliver gældende også for de aktuelt ansøgte anlæg. I vilkår 7 er stillet krav til indretning af stalde. Vilkåret ændres således, at der stilles krav om etablering af de i ansøgningen oplyste staldsystemer, idet der henvises til oversigten over stalde og besætninger i Tabel 2. Miljøstyrelsen har i sammenhæng med emissionsvejledningen udsendt reviderede teknologiblade med forslag til BAT-standardvilkår. Med relevans for nærværende sag er udsendt: Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb (1. udgave, ). I teknologibladet er foreslået følgende vejledende vilkår for indretning, drift og egenkontrol: 1. I staldafsnit skal der i gangarealet etableres faste, drænede gulve med skraber og ajleafløb. 2. Gulve støbt på stedet skal være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1,0 % mod gulvmidte. 3. Gulvet skal være udført med ajleafløb. 4. Lysningsarealet til ajleafløb/gylleopsamling må maksimalt udgøre 5 % af det samlede gulvareal i staldafsnit. 5. Der skal hver dag foretages skrabninger hver anden time. I den periode, hvor malkekvæget er på græs, skal der foretages skrabninger hver time i tidsrummet kl. til kl.. 6. Skraberen skal være forsynet med timer. 7. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 8. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 9. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end dage/uger. 10. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. I godkendelsen fastsættes vilkår, som anvist i teknologibladet, bortset fra følgende ændringer: Vedrørende vilkårsforslag nr. 1.5: I nærværende sag er ikke forudsat, at der er dyr på græs. For at imødekomme fremtidige ændringer fastsættes dog vilkår, således at skrabning kan undlades, når dyrene er ude af stalden. Ud over drænede gulve og skrabeanlæg er der i ansøgningens ammoniakberegninger lagt til grund, at gyllebeholderen på m 3 overdækkes med fast overdæk- 25

26 ning. I nedenstående afsnit Gødningsproduktion og opbevaring er der taget nærmere stilling til dette. Foder Ensilage opbevares i plansiloer, som nu ansøges udvidet til i alt m 2. Kraftfoderopbevaring og sækkevarer sker i bygning nr. 3 (se bilag 2 og 3). Her opbevares soja, H.P, pulp, raps, kraftfoder, korn, vitaminer og mineraler. I ansøgningsskemaet er angivet oplysninger om et indhold af FE pr. årsdyr, samt råprotein og fosfor pr. foderenhed, som ikke afviger fra normindholdet. Ansøger oplyser, at foder til kvæg består af ca. 55 % hjemmeavlet grovfoder, hovedsageligt majs og græs, samt indkøbt tilskudsfoder i form af færdigblandinger alene eller i kombination med forskellige råvarer som f.eks. sojaskrå, rapsprodukter, korn, roepiller m.m. Foderplanen afstemmes med en mineralblanding for at tilgodese kreaturernes behov for næringsstoffer. Fodersammensætningen afstemmes i forhold til dyrenes biologiske behov (kalv, kvie, malkende ko, goldko, slagteko og evt. slagtekalv). For at opnå så præcis en næringsstofsammensætning som muligt, udtages der analyser af grovfoderet, som ligger til grund for sammensætning af det indkøbte foder. Optimeringen af foderplanen sker bl.a. på protein, så overforsyning såvel som underforsyning undgås. Overforsyning med protein medfører en belastning på miljøet, men det overbelaster også koen. På mineralsiden kan der ud fra bedriftens aktuelle grovfoderanalyser af mineralstofproducenten udarbejdes specielt sammensatte mineralblandinger, der opfylder normerne til dyrenes behov for alle mikro- og makromineraler, heriblandt fosfor, samt vitaminer. Ansøger er interesseret i, at ovenstående er i orden, da ubalance i foderets sammensætning betyder forringelse af foderudnyttelsen og dermed forringelse af det økonomiske udbytte. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der bruges BAT indenfor fodring. Kommunens vurdering De fremtidige ensilagepladser (se bilag 2) skal etableres og drives i overensstemmelse med reglerne i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (aktuelt gældende er bek. nr. 764 af 28. juni 2012 med senere ændringer). Det er forureningsforebyggende (BAT) at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med vejledende BAT betragtninger i punkt 2 i bilag 4, er det kommunens vurdering, at den valgte fodring er BAT. I miljøgodkendelsen fra 2009 er der ikke fastsat vilkår for husdyrbrugets fodring eller foderopbevaring. I nedenstående afsnit om Støv, fluer og skadedyr er foretaget en vurdering af forurening i forbindelse med opbevaring og håndtering af foder. 26

27 I nedenstående afsnit Lugt er foretaget en vurdering af lugtgener i forbindelse med evt. opbevaring af ensilage i markstakke. Idet det forudsættes, at etablering, indretning og drift af ensilagepladserne sker som oplyst og i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, finder kommunen ikke anledning til at fastlægge videre regulering ved vilkår i nærværende afgørelse. Gødningsproduktion og opbevaring Det er oplyst, at der er en produktion af flydende husdyrgødning på m 3 pr. år. Hertil kommer m 3 fra afløb fra ensilagepladser og 600 m 3 fra befæstede arealer (beregnet 0,7 m 3 /m 2 ), som også tilledes gyllebeholderne. I alt tilledes m 3 til gyllebeholderne. For at overholde kravet om minimum 9 måneder opbevaringskapacitet (jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 6) er i ansøgningsmaterialet opstillet et lagerregnskab, som viser et maksimalt lagerbehov på m 3. Det fremgår endvidere af regnskabet, at der produceres t. dybstrøelse om året. I nedenstående skema er husdyrbrugets nuværende og fremtidige opbevaringsanlæg indtastet ud fra oplysningerne i ansøgningsskemaet i husdyrgodkendelse.dk Anlæg* Kapacitet i m³ Opførelsesår Overdækning % før % efter LA-86382, Gyllebeholder (Bygn. 7) LA-86383, Gyllebeholder (bygn. 8) Ingen Ingen 0 35 LA-86379, Gyllebeholder (Bygn. 9) 5000 Skal opføres Ja 0 43 LA-86384, Markstak dybstrøelse Overdækket med fiberdug eller lign LA , Overdækket møddingsplads, (Bygn. 14) 100 Skal opføres (godkendt i 2009) Overdækket med tag, eller lign. 0 5 I alt gylle Før Efter ** Tabel 3. Liste over husdyrbrugets eksisterende og fremtidige opbevaringslagre. *Bygningsnumre henviser til bilag 2 og 3 **Inkl. gyllekanaler Ansøger oplyste i forbindelse med godkendelsen i 2009 følgende: Med hensyn til BAT og gødningsopbevaring må BAT indenfor kvægbrug kunne sammenlignes med BAT for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. BAT er ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræog svineproduktion (BREF): - en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger 27

28 - lageret skal tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år - beholderens bund og vægge skal være tætte og beskyttet mod tæring - der skal være dobbelte ventiler ved alle ventiludgange fra lageret - gyllen omrøres kun lige før tømning af beholderen - beholderen skal dækkes ved fast låg, tag eller telt - eller der skal være flydelag, som f.eks. snittet halm, naturlig udtørringsskorpe, leca eller flydedug - en lagune med tæt bund og vægge og med plastikdække Med opbevaring i gyllebeholderne mm. som beskrevet, vurderer ansøger, at der anvendes BAT. Hovedparten af gødningen håndteres som gylle, og kun en mindre del som dybstrøelse. Dybstrøelse fra opdræt under 6 mdr. muges ud fra staldene 2 gange om året, og størsteparten af det køres direkte ud. Den del af dybstrøelsen, der ikke køres direkte ud, opbevares på overdækket møddingsplads eller køres i overdækket markstak. Dybstrøelse fra kalvebokse (kalve maks. 1 mdr.) og kælvningsbokse placeres på overdækket areal på møddingspladsen. Møddingsarealet er overdækket når det anvendes til dybstrøelse. Det overdækkede areal har sidevægge, således der ikke kan ske afløb til omgivelserne, men alene tilbage til gyllebeholder. Idet dybstrøelsen er kompostlignende (med et tørstofindhold på minimum 30 %) og ikke giver anledning til udsivning, kan dybstrøelsen opbevares i markstak, som overdækkes med plast eller lignende. Dette anvendes, hvis der ikke er plads på møddingsarealet. Markstakkenes placering skifter fra år til år, og overholder afstandskrav til skel, vandløb, søer, dræn, vandindvindingsboringer og veje, levnedsmiddelvirksomhed og beboelse, som beskrevet i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Med opbevaring i markstak og overdækket møddingsplads som beskrevet, vurderer ansøger, at der anvendes BAT. Kommunens vurdering Den fremtidige gylletank skal etableres i overensstemmelse med reglerne i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (aktuelt gældende er bek. nr. 764 af 28. juni 2012 med senere ændringer). Indretning og drift af eksisterende og fremtidige opbevaringslagre skal ske i henhold til bekendtgørelsens regler. Med henblik på at reducere ammoniakfordampning og lugt, samt risici for gylleudslip, er i BAT grundlaget (EU s BREF - note og Miljøstyrelsens Teknologiblade) endvidere udpeget nogle teknikker, som vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekomme disse intentioner. Disse teknikker fremgår af skemaet i bilag 4. På baggrund af en sammenstilling af de valgte løsninger (herunder som følge af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen) og BAT betragtningerne i BAT - grundlaget (jf. punkt 6 i bilag 4), er det kommunens vurdering, at indretning og drift af tankanlæggene er BAT. I ansøgningsskemaet er anført at 65 % af dybstrøelsen køres direkte ud, hvilket svarer til normtal. I skemaet er indtastet en markstak på 250 tons. 28

29 I den eksisterende godkendelse fra 2009 er i vilkår 10 stillet krav om, at husdyrbruget til enhver tid kan dokumentere, at kapaciteten af gødningsopbevaringsanlæg opfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, og i vilkår 12 og 13 er stillet krav til placering af markstakke, samt om at etablering og drift af markstakke skal ske i henhold til Miljøstyrelsens vejledning herom. Vilkår 12 videreføres uændret i nærværende afgørelse, mens vilkår 13 bortfalder, idet det er kommunens vurdering at driften af markstakke er tilstrækkeligt reguleret i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. I den eksisterende godkendelse fra 2009 er stillet vilkår om etablering af støbt spildopsamlingsplads ved den dengang ansøgte ny gyllebeholder (bygning nr. 8 i bilag 2 og 3). Vilkåret videreføres og gøres gældende også for den aktuelt ansøgte gyllebeholder (bygning nr. 9), idet kravet samtidig lempes, således at det alene gælder for beholdere, som udstyres med pumpeanordning. I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er der fastsat nogle krav til ammoniakemissionen fra stald og lager, samt for ammoniakpåvirkningen i den omgivende natur. I nedenstående del af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering: Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold, er foretaget en nærmere vurdering af disse forhold. Det i ansøgningsskemaet beregnede ammoniaktab fra anlægget er baseret på, at gyllebeholderen på m 3 (bygning 9) overdækkes. Disse forudsætninger for ansøgningsskemaets beregninger skal sikres gennemført ved vilkår for indretning og drift, hvorfor der stilles vilkår om, at beholderen skal overdækkes. Med relevans for nærværende sag har Miljøstyrelsen udsendt Teknologibladet Fast overdækning af gyllebeholder (1. udgave, ). I teknologibladet er foreslået følgende vejledende vilkår for indretning, drift og egenkontrol: Drift og indretning: 1. Gyllebeholder nr. skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. 2. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. 3. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. 4. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. Egenkontrol: 5. Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. I nærværende afgørelse fastsættes vilkår, som anvist i teknologibladet. Dog finder kommunen, at føring af logbog o.l. egner sig bedst til rutinemæssige eller jævnligt forekommende hændelser. Kommunen finder det også unødigt, at fastsætte underretningspligt ved skader i teltdugen. På den baggrund stilles ikke vilkår jf. det foreslåede vilkår 5, samt sidste sætning i vilkår 4. 29

30 Idet det forudsættes, at etablering, indretning og drift af den fremtidige gødningsopbevaring sker som oplyst og i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, finder kommunen ikke anledning til at fastlægge videre regulering ved vilkår i nærværende afsnit. I nedenstående afsnit Driftsforstyrrelser og uheld er der foretaget en vurdering af forureningsrisici i forbindelse med håndtering af gylle ved fremtidig og eksisterende tanke. Energi- og vandforbrug. Det fremgår af ansøgningen, at forsyning af vand til drift af stald og husholdning kommer fra kommunalt vandværk. Alene vand til markvanding kommer fra egen boring. Den væsentlige ændring i forbindelse med den ansøgte udvidelse sker på forbrug af drikkevand i stald, hvor der sker en fordobling ift. oplysningerne i godkendelsen fra Skønnede fremtidige forbrugsmængder: Type Forbrug før udvidelse Forbrug efter i 2009 Drikkevand, stuehus 170 m³ 170 m³ Drikkevand, stald 4300m³ 28000m³ Vask i stald 250m³ 250m³ Rengøring af malkestald 730m³ 730m³ Rengøring af maskiner 50m³ 100m³ Sprøjtning 0m³ 0m³ Markvanding m³ m³ Tabel 4: Vandforbrug Vandaflæsning foretages flere gange om året, så evt. spild kan registreres. Anvendelse af vand fra offentligt vandværk er et godt incitament til at spare på vandet, da det har en højere pris end ved anvendelse af eget vandværk. Drikkekar tømmes og renses ca. 1-2 gange om ugen efter behov. Der anvendes drikkekar, der er vandbesparende med lille vanddybde. Vask af maskiner foretages med højtryksrenser. BAT indenfor kvægbrug er ikke nærmere defineret, da der ikke er noget, der tilsvarer referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Det må dog anses som BAT at benytte højtryksrenser og vandbesparende drikkekar, samt at holde opsyn med vandforbruget via aflæsninger på vandur. 30

31 Samlet energiforbrug i nudrift og efter ansøgningen er oplyst som i nedenstående tabel (skønnede mængder): Type Forbrug før udvidelse Forbrug efter i 2009 El kwh kwh Fyringsolie stuehus ingen Ingen Fyringsolie stald ingen Ingen Dieselolie L L Træpiller til opvarmning 20 ton 20 ton Egenproduktion af energi fra vindmølle/biogas osv. Evt. forbrug af diesel pr. ha Evt. forbrug af strøm pr. de Tabel 5: Energiforbrug ingen ingen 138 L 72 L 850 kwh 500 kwh Der er sat højere forbrug af kwh og Diesel. Forbruget pr. ha forventes dog ikke at stige, da der sandsynligvis vil komme flere arealer ind til foderproduktion, når besætningen øges. Forbrug af diesel vil også påvirkes af andel af maskinstations ydelser. For at spare på energien anvendes lavenergibelysning med lysstofrør. Udenfor styres belysningen af sensor. Der genvindes varme fra mælkekøling til opvarmning af vand til vask af malkestald og opvarmning af køernes drikkevand i kolde perioder. Alle stalde er med naturlig ventilation. Alle andre alternativer vil give et øget energiforbrug. Maskiner vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Der anvendes ingen rengøringsmidler i forbindelse med vask af maskiner. Alternativt kunne anvendes varmtvandsrengøring med højtryksrenser. Dette vil gøre vandforbruget mindre, men samtidig vil energiforbruget øges væsentlig. Alle arealer ligger forholdsvis tæt omkring ejendommen, hvorved der ikke bruges energi på at fragte husdyrgødning og foder langt omkring. Et alternativ er anvendelsen af gylleudlægger, hvor gyllen pumpes ud til en gylleudlægger i marken. Denne teknik har sin begrænsning ved at gyllen endnu ikke kan nedfældes af gylleudlæggeren. Energiforbruget ved anvendelsen af gylleudlægger er mindre end ved anvendelsen af traditionel gylle udbringning med gyllenedfælder, men udnyttelsen af næringsstoffer er bedst når gyllen nedfældes. Kommunens vurdering Med henblik på at reducere vand- og energiforbruget er i BAT grundlaget udpeget nogle teknikker, der vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekomme disse intentioner. Disse teknikker fremgår af skemaet i bilag 5. 31

32 På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med BAT betragtninger i punkt 4 og 5 i bilag 4, er det kommunens vurdering, at husdyrbruget opfylder BATkravene. I godkendelsen fra 2009 er i vilkår 48 stillet krav om etablering af lavenergibelysning i fremtidige driftsbygninger, og at lyskilderne i de eksisterende driftsbygninger skal erstattes med lavenergibelysning, efterhånden som lyskilderne skal udskiftes. Vilkåret videreføres således, at også den aktuelt ansøgte nye stald omfattes. I godkendelsen fra 2009 er i vilkår 14 stillet krav om, at vand- og energiforbrug skal ligge indenfor rammerne af de oplyste størrelser. Kommunen finder, at vilkåret bør ændres til, at vand- og energiforbruget ikke væsentligt må overstige de i den miljøtekniske beskrivelse nævnte størrelser, da der er tale om skønnede mængder, som bør omfattes af en vis fleksibilitet. Det vurderes, at husdyrbruget har foretaget relevante foranstaltninger til begrænsning af energi- og vandforbrug, og at det herudover ikke er relevant at stille yderligere vilkår til energi- og vandforbruget. Affald I ansøgningen er oplysningerne om affald fremstillet ved nedenstående skema, hvor mængderne er justeret i forbindelse med den ansøgte udvidelse. Placering og afhentning ændres ikke ift. oplysningerne i godkendelsen fra Affaldstype Olie- og kemikalieaffald: Spildolie Værksted Leverandør af olie Olie- og brændstoffiltre Blyakkumulatorer Værksted Værksted Brian Renovation Leverandør af olie Modtageanlæg Leverandør af olie Brian Renovation Leverandør af Blyakkumulatorer Mæng der EAK-kode Opbevaringssted Transportør ISAGkode 300 L kg kg Rester af Ingen Ingen Ingen Ingen bekæmpelsesmidler Spraydåser Kontor Brian Renovatioon Brian Renovati- 6 kg Medicinrester Kontor Ansøger Offentlig renovation 2 kg Kanyler i særlig beholder Batterier alle typer Fast affald: Tom emballage (papir/pap) Tom emballage (plast) Lysstofrør og elsparepærer Overdækningsplast + Kontor Ansøger Offentlig renovation Værksted Ansøger Offentlig renovation Opbevaringsstetør Transpor- Modtageanlæg Container Brian Renovation Brian Renovation Container Container Container Brian Renovation Brian Renovation Brian Renovation Brian Renovation Brian Renovation Brian Renovation 0,5 kg kg Mæng EAK-kode ISAGkode der* 400 kg kg kg kg

33 tomme sække af plast Jern og metal Gl. bindestald Ølgod Products Tomme olietromler og olietanke Diverse brændbart Gl. bindestald Ølgod Products Container Brian Renovation Pap Container Brian Renovation Papir Container Brian Renovation Tomme medicinglavation Container Brian Reno- Gamle personvognsdævation Container Brian Reno- fra afdækning Ølgod Products Ølgod Products Brian Renovation Brian Renovation Brian Renovation Brian Renovation Brian Renovation 500 kg kg Afhængig kg af indhold 200 kg kg kg kg Paller Gl. bindestald ansøger Offentlig renovation 200 kg Malet og/eller Gl. bindestald ansøger Offentlig renovation 50 kg lakeret træ Asbestplader Gl. bindestald ansøger Offentlig renovation 50 kg Døde dyr På betonareal DAKA DAKA foran bindestald kg Tabel 6: Affald * Mængder er skønnede Om døde dyr er oplyst, at disse lægges på betonareal ved vaskeplads syd for eksisterende sengestald. Nærmeste nabobeboelse ligger i en afstand af ca. 300 m. Pladsen er ikke synlig fra offentlig vej. Døde dyr afhentes af DAKA. Tilmelding til DAKA sker straks, og DAKA afhenter snarest muligt på næstkommende hverdage. Kommunens vurdering Affaldshåndtering skal ske i henhold til affaldshierarkiet, jf. 6 b i lov om miljøbeskyttelse: Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden nyttiggørelse Bortskaffelse (deponi) Affald, der kan genanvendes, må ikke sendes til forbrænding eller deponi. I bilag 9 er vedlagt en vejledning i affaldssortering i Billund Kommune. Som et led i udførelse af godt landmandskab anses korrekt tilrettelæggelse af bortskaffelse af produkter og spild for BAT, jf. BAT grundlaget. På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med BAT betragtninger (jf. punkt 1 i bilag 4), er det kommunens vurdering, at de valgte metoder er BAT. I miljøgodkendelsen fra 2009 er i vilkår stillet vilkår for virksomhedens opbevaring og bortskaffelse af affald. Kommunen finder, at vilkårene skal videreføres i nærværende afgørelse, idet vilkår dog opdateres til den standardtekst, som kommunen aktuelt anvender i godkendelser. Spildevand / overfladevand Spildevandet fra staldene består primært af vand fra tank- og teknikrum, vaskevand og drikkevandsspild. 33

34 Generelt vaskes alle mobile maskiner ca. 2 gange om året (traktor, fodervogn, gummiged, minilæsser mv.). Til nærværende sag har ansøger oplyst, at den lille gyllebeholder, som tidligere blev tilledt regnvand fra det på bilag 6B skraverede betonareal og fra ensilagepladsen, nedlægges i forbindelse med udvidelsen. Dette overfladevand (600 m 3 årligt), herunder vaskevand fra vask af maskiner, ledes fremover til de øvrige gyllebeholdere Rengøringsvand og drikkevandsspild mv. fra staldene, samt m 3 vand fra afløb fra ensilagepladser og 600 m 3 fra befæstede arealer (beregnet 0,7 m 3 /m 2 ), ledes til gyllebeholdere. Tagvand fra ældre bygninger ledes fortsat til vandløb syd for ejendommen, mens tagvand fra nye bygninger nedsives i et nedsivningsanlæg mellem bygning 3 og bygningerne 1c, 5 og 4a. Kommunens vurdering I Spildevandsbekendtgørelsen defineres spildevand som alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. Tag - og overfladevand defineres som regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer. Tag - og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning. Nedsivning eller udledning direkte til vandløb af overfladevand, som kan være forurenet fra driften, kræver tilladelse efter bekendtgørelsens kapitel 12. Endvidere kan tilledning af store vandmængder medføre hydraulisk belastning af vandløb. Nye arealer eller tagflader må derfor ikke tilsluttes eksisterende afledning eller ny afledning, inden der er meddelt tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen. I vilkår 20 i godkendelsen fra 2009 (se bilag 5) er det fastlagt, at overfladevand fra arealer, hvor der kan ske spild med gødning eller forurenende foder eller opstå anden forurening, ikke må afledes til dræn, vandløb eller nedsivning, samt at afledningen af ejendommens overfladevand ikke må udvides, inden kommunen har meddelt tilladelse hertil. Vilkåret videreføres uændret i nærværende afgørelse. Der stilles vilkår om, at tagvand fra bygning 3, 3a, 4, 4a, 5 og 6 skal nedsives i faskiner i overensstemmelse med gældende vejledning, med mindre kommunen har meddelt tilladelse efter Spildevandsbekendtgørelsen til anden afledning. Idet det i øvrigt vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra driftsmæssigt spildevand, finder kommunen ikke anledning til at stille videre krav i nærværende afgørelse. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art, der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. 34

35 Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Lugtgener fra staldanlæg vurderes på grundlag af beregninger i ansøgningssystemet hhv. ny beregningsmodel for lugt og Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, udgivet af Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, maj Vurderingen tager udgangspunkt i den længste geneafstand beregnet efter de to modeller. Geneafstanden for lugt beskriver den afstand fra stalden, hvor der kan forekomme så meget staldlugt, at det karakteriseres som væsentlige lugtgener. Geneafstanden fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt, jf. Skov og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. I vejledningen er anført vejledende lugtgrænseværdier for de i tabel 7 anførte områdetyper. Resultatet af lugtberegningerne for nærværende husdyrbrug ved disse områdetyper (efter den nye beregningsmodel) fremgår af tabellen: Områdetype Beregnet geneafstand Faktisk afstand* Byzone 583 m 584 m Samlet bebyggelse 402 m Over 1,2 gange geneafstanden Enkelt bolig uden landbrugspligt 125 m Over 1,2 gange geneafstanden Tabel 7: Lugt. *Afstand fra lugtcentrum af staldbygninger. Kommunens vurdering Det fremgår af lugtberegningerne (jf. ovenstående skema), at geneafstanden til byzoneområde, samlet bebyggelse og enkeltboliger er overholdt. Som grundlag for beregningerne er anført, at der ikke er andre husdyrbrug med mere end 75 DE indenfor en afstand af 100 meter fra enkeltboliger uden landbrugspligt eller indenfor en afstand af 300 meter fra samlet bebyggelse og byzone. Det er imidlertid uden betydning for beregningen, om der er andre husdyrbrug indenfor en afstand på 300 m fra samlet bebyggelse og indenfor 100 m fra enkeltbolig, da den faktiske afstand til disse følsomme lokaliteter er over 1,2 gange større end den beregnede geneafstand. Kommunen er endvidere enig i, at der ikke er andre husdyrbrug med mere end 75 DE indenfor en afstand af 300 meter fra byzone. 35

36 Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man normalt ikke vil karakterisere det som generende. I betragtning af afstandene til omliggende ejendomme vurderes, at anlæggene kan drives, uden at det vil give anledning til væsentlig lugtpåvirkning i omgivelserne. I godkendelsen fra 2009 er i vilkår 21 (se bilag 5) stillet krav om renholdelse og begrænsning af lugtgener, samt om, at husdyrbruget ikke må give anledning til lugtpåvirkning, som miljømyndigheden finder, er væsentlige. I vilkår 22 er stillet krav om undersøgelse af lugtkilder og afhjælpning, hvis der sker væsentlig lugtpåvirkning, og i vilkår 23 er der for at imødegå lugtgener fra eventuelle markstakke stillet krav om, at markstakke til dybstrøelse eller ensilage ikke må etableres indenfor en afstand af 100 m fra beboelse. Vilkår 21, 22 og 23 fortsættes uændret i nærværende afgørelse og gøres således gældende for det samlede husdyrbrug. Med henblik på at reducere luftformige emissioner fra opbevaring og udbringning af husdyrgødning er i BAT grundlaget (EU s BREF - note og Miljøstyrelsens Teknologiblade) udpeget nogle teknikker, der vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekomme disse intentioner. Disse teknikker fremgår af skemaet i bilag 4. På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med BAT betragtninger i bilag 4, er det kommunens vurdering, at opbevarings- og udbringningsmetoderne kan betragtes som BAT. Idet det herudover vurderes, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til indretning og drift af ejendommens anlæg, samt driftregulering af gødningsudbringning, er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod lugtgener, finder kommunen ikke anledning til at fastsætte yderligere vilkår i nærværende afgørelse. Støj og transport Støj: I ansøgningen er oplysningerne om husdyrbrugets støjkilder fremstillet ved nedenstående skema, hvor bygningsnumre henviser til bilag 2 og 3. De forventede driftstider er opjusteret i forhold til oplysningerne i den eksisterende godkendelse fra Støjkilde Placering Driftstid Foderblandingsanlæg Betonareal syd for bygn. nr. 1 2 timer hver formiddag Malkeanlæg (kompressor) I teknikrum i bygn. nr. 1 Ca timer pr. år Lastbiler m.v. Ved plansiloanlæg i ungdyrstald, Hverdage i dagtimerne bygn. nr. 2 Tabel 8: Støjkilder. Der forventes ikke støjgener udenfor ejendommens arealer. Der er ikke foretaget særlige tiltag for at dæmpe støjkilder. Dette er ikke skønnet nødvendigt grundet anlæggets placering I forhold til naboer og arten af støjkilderne. Transport: Transporttyper og antal årlige transporter er oplyst i nedenstående skema. Dataene er opjusteret i forhold til den eksisterende godkendelse. 36

37 Transporter Før udvidelse i 2009 antal/år Efter udvidelse antal/år Foder Fyringsolie/brændstof 6 6 Afhentning af mælk Flytning af kalve og kælvekvier Afhentning af døde dyr Diverse sækkevarer mv. Dagrenovation Handelsgødning og 6 17 svovlsyre Dybstrøelse Gyllekørsel (*) Gyllekørsel til biogasanlæg 406 Korn og halm Grovfoder til ensilage Maksimalt i alt Tabel 9: Transport før og efter udvidelse på husdyrbruget (*) før udvidelse køres alt gylle ud med 10 ton/læs. Efter udvidelsen vil det blive nødvendigt med hjælp fra en maskinstation der kører med 20 ton/læs til halvdelen af gyllemængden. Dybstrøelse udbringes med 15 tons staldgødningsvogn. Transport med både gylle og dybstrøelse til fremtidigt biogasanlæg ved Korskro foregår med 30 t. lastvogn. Transport til og fra ejendommens marker foregå på egne markveje, kun en meget lille andel vil ske på offentlig vej. Husdyrbrugets transportveje er angivet på kortene i bilag 7 og 8. Kommunens vurdering I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. I vilkår 25 i godkendelsen fra 2009 (se bilag 5) er stillet krav om overholdelse af disse grænseværdier. For at sikre mulighed for indgreb er i vilkår 58 fastsat, at Billund Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Vilkår 25 og 58 fortsættes i nærværende afgørelse og gøres således gældende for det samlede husdyrbrug. I vilkår 25 tilføjes en præcisering af, hvad støjgrænserne omfatter. Ud over de af ansøger oplyste støjkilder, må det antages, at der bl.a. vil være støj fra gyllepumpning, eventuelle kompressorer, intern transport på ejendommen o.l. I betragtning af afstanden til nærmeste nabobeboelse er det kommunens vurdering, at husdyrbruget kan drives, uden at dette medfører overskridelse af støjgrænserne. 37

38 I vilkår 24 i godkendelsen fra 2009 er stillet krav om, at virksomheden skal planlægge flest mulig støjende aktiviteter afviklet i dagperioden og være særlig agtpågivende omkring støjfrembringelse i natperioden, herunder fra mobile støjkilder. Vilkår 24 fortsættes uændret i nærværende afgørelse. Udvidelsen medfører en fordobling af transportbehovet, som væsentligst stammer fra øget transport af gødning og ensilage. En stor del af transporten kan dog foregå på marker og egne markveje, da markerne ligger koncentreret omkring ejendommen. Transporten til det fremtidige biogasanlæg ved Korskro vil passere gennem boligområder langs Østergårdsvej og Teglgårdsvej i Stenderup / Krogager. Denne transport foregår dog med tankbil (gylle) eller overdækket lastbil (dybstrøelse) og forventes ikke genemæssigt at adskille sig væsentligt fra anden erhvervsmæssig lastbilkørsel. Det er kommunens vurdering, at transport til og fra ejendommens anlæg kan gennemføres, uden at det vil medføre væsentlig påvirkning af omgivelserne. I vilkår 26, 27, 28 og 29 i godkendelsen fra 2009 er stillet krav til transport og transportarealer på ejendommen, samt transport til og fra ejendommen. Vilkårene fortsættes uændret i nærværende afgørelse. Støv, fluer og skadedyr Det fremgår af ansøgningen til godkendelsen fra 2009, at der kan forekomme støvudvikling ved indkøring af halm. Forbruget af halm vil stige, når der oprettes dybstrøelsesafsnit i bygning nr. 4. Derudover kan der forekomme støv ved aflæsning af fodermidler, der leveres i løs vægt. Der forventes ikke støvgener udenfor ejendommens arealer. Ansøger vurderer, at der ikke er store problemer med fluer på ejendommen. Skulle der senere blive problemer, anvendes larvemiddel, som primært strøs ud i dybstrøelsen i foråret og om sommeren. Desuden kan der hænges limstrimler op i kalvestald. Fluebekæmpelse sker i overensstemmelse med Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Der er heller ikke observeret problemer med rotter. Ejendommen får regelmæssigt besøg af kommunens skadedyrsbekæmper. I øvrigt holdes ejendommen ryddelig, og evt. foderspild m.v. opsamles med det samme, så risikoen for tilhold af rotter minimeres. Ansøger har ikke fremsat nye oplysninger i forbindelse med ansøgningen om udvidelse til 853,23 DE. Kommunens vurdering Anvendelse af BAT i driften (jf. punkt 1 i bilag 4) er med til at sikre god hygiejne og reduceret risiko for problemer med skadedyr og fluer. Nærmeste nabo ligger i god afstand. Det er kommunens vurdering, at ejendommen kan drives, uden at dette medfører væsentlig påvirkning af omgivelserne fra støv og skadedyr. I godkendelsen fra 2009 er i vilkår (se bilag 5) stillet krav om fluebekæmpelse og foderopbevaring, hvilket fastholdes uændret i nærværende afgørelse. Vilkår 34 vedrørende fremsendelse af aftale med skadedyrsbekæmpelsesfirma bort- 38

39 falder, da det af Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. (BEK nr af 13/12/2007) fremgår af 2 stk. 2, at det er bekæmpelsesfirmaet, der skriftligt skal anmelde en indgået aftale med en ejer eller en lejer til kommunalbestyrelsen. I vilkår 30 i godkendelsen fra 2009 er der stillet krav om, at driften ikke må medføre væsentlige støvgener i omgivelserne, og om sprinkling af veje i tørre perioder. Hensigten med den sidste del af vilkåret er at pålægge afhjælpning af eventuelle støvgener fra transport. Det er imidlertid ikke givet, at sprinkling er den bedste metode i en given situation, hvorfor vilkåret ændres til en mere generel formulering, hvor husdyrbruget pålægges at afhjælpe eventuelle støvgener fra transport. Lys Det fremgår af ansøgningen til godkendelsen fra 2009, at der er placeret udendørsbelysning på vestsiden af bygning 1 og på østsiden af bygning 3 (se bilag 2). Inde i den eksisterende stald og i den fremtidige kostald er der 4 stk. vågelys, der lyser om natten, resten af lyskilderne er ikke tændt mellem og Der anvendes lavenergi lyskilder til belysning, således at energiforbruget ved belysning reduceret mest muligt. Ansøger har ikke oplyst om nye lyskilder i forbindelse med ansøgningen om udvidelse til 853,23 DE. Kommunens vurdering Det er kommunens vurdering, at ejendommen herunder anlæg i forbindelse med ansøgte udvidelse til 853,23 DE - kan drives, uden at dette medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. I godkendelsen fra 2009 (se bilag 5) er i vilkår 35 stillet krav om, at husdyrbruget ikke må give anledning til væsentlig lyspåvirkning i omgivelserne, og i vilkår 8 er stillet krav til placering af fremtidige lyskilder. Disse vilkår videreføres uændret i nærværende afgørelse og gøres gældende også for den ansøgte udvidelse. Landskab og kulturmiljø Oversigter over eksisterende og fremtidige bygninger er vist i bilag 2, og oplysninger om bygningernes dimensioner, taghældninger og anvendte byggematerialer fremgår af bilag 3. Der er ansøgt om forlængelse af eksisterende sengestald (1.100 m 2 ) og udvidelser af eksisterende sengestalde til opdræt (1.300 m m m 2 ). Desuden ønskes opført en ny gyllebeholder på m 3 og 2 stk. plansiloanlæg á m 2, og pladsen til kalvehytter ønskes udvidet. I ansøgningen oplyses, at ejendommen mod syd er afskærmet af høj beplantning, der løber langs vandløbet. Mod nord er der flere levende hegn i landskabet. Mod nord ønskes som udgangspunkt ikke nogen beplantning, men hvis det bliver nødvendigt kan der plantes et lavt hegn med arter af buske, der er naturligt hjemmehørende i landskabet. Der ønskes en lav buskhøjde for at opnå tilstrækkelig naturlig ventilation i stalden. Kommunens vurdering Ejendommen ligger ikke i områder, som i henhold til kortlægningen i Danmarks miljøportal eller Billund Kommunes Kommuneplan , er omfattet af fredninger eller bygge- og beskyttelseslinjer. 39

40 Refshøjvej 7 er beliggende i et landbrugslandskab med spredtliggende gårde, hvor ejendommens vestlige marker grænser op til byområdet Stenderup/Krogager. Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget til jordbrugsformål, hvor jordbrugsmæssig anvendelse som udgangspunkt har første prioritet. Ejendommen ligger udenfor områder, som i kommuneplanen er udpeget som kulturlandskab, geologisk beskyttelsesområde, eller økologisk forbindelsesområde. Området er i kommuneplanen udpeget som et større uforstyrret landskab og et værdifuldt landskab. Om større uforstyrrede landskaber fremgår af kommuneplanens retningslinjer, at de som udgangspunkt skal friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, så områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes. Af kommuneplanens redegørelse fremgår, at der herved forstås større tekniske anlæg, infrastrukturanlæg som lufthavn, motorvej og jernbane, større råstofindvinding, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt samt større ferie- fritidsanlæg som motorbaner, større skydebaner eller feriecentre. Med større tekniske anlæg er der først og fremmest tale om høje anlæg, der er synlige over større afstande så som vindmøller, master, højspændingsanlæg, skorstene m.v. Om værdifulde landskaber fremgår af kommuneplanens retningslinjer, at landskabet som hovedregel skal friholdes for byggeri og anlæg, der forringer de visuelle, kulturhistoriske, geologiske eller oplevelsesmæssige værdier, og at, hvor byggeri eller anlæg tillades, skal byggeriet besidde en høj arkitektonisk kvalitet og samspillet med landskabet prioriteres højt. Også ved etablering af større byggeri og større anlæg uden for de udpegede områder, skal der tages hensyn til, at dette ikke forringer de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de udpegede områder. Af kommuneplanens redegørelse fremgår, at de værdifulde landskaber er sårbare overfor større tekniske anlæg, som veje, el-ledninger og råstofindvinding, samt fra enkeltstående byggerier, tekniske anlæg og arealanvendelser som gyllebeholdere, siloer, vindmøller og store produktionsanlæg, herunder store staldbygninger. De bygnings- og anlægsmæssige udvidelser placeres i integration med ejendommens eksisterende bygninger som bygningsudvidelser og opføres generelt i en relativ lav højde uden høje siloer o.l. I forhold til Stenderup/Krogager vil der være en vis afskærmning pga. markhegn og beplantninger langs byområdets østside og i lavbundsområderne ved vandløbene. Det er kommunens vurdering, at de ansøgte bygnings- og anlægsmæssige ændringer og udvidelser er i overensstemmelse med den eksisterende kultur- og landskabsmæssige anvendelse i området, og at de ansøgte ændringer og udvidelser ikke vil ændre oplevelsen af landskabet væsentligt. Driftsforstyrrelser og uheld Følgende er oplyst i forbindelse med godkendelse i 2009: Ansøger oplyser, at anlæg og arbejdsgange er tilrettelagt med henblik på at minimere risiko for uheld og udslip af gylle Gyllebeholdere er tilmeldt beholderkontrol, og kontrolleres da for utætheder eller skader. Eventuelle fejl og mangler udbedres løbende. Eksisterende beholdere har omfangsdræn, som bl.a. inspiceres i forbindelse med tømning af beholderen. Også ny beholder vil blive forsynet med omfangsdræn. Omfangsdrænenes primære formål er at tjekke grundvandstanden, så beholderen ikke tømmes i niveau under 40

41 grundvandsstand, idet tømning under grundvandsstand vil kunne forårsage brud på gyllebeholderens bundplade og dermed utæthed. Fra gyllebeholdere er der ca. 100 m til nærmeste vandløb. Hvis der meget mod forventning skulle ske brud på en beholder, vil gyllen sive ud og fordele sig omkring beholderen. Der er altid en gravemaskine/gummiged på ejendommen, således der hurtigt kan etableres en vold af jord/sand ved et evt. større udløb fra beholderen. Der er ingen afløb i nærheden af gylletankene. Det tjekkes om der er plads i gylletankene, før der flyttes gylle med gyllepumpe. Der sker ingen automatisk pumpning af gylle, da flytning foregår i interval af vha. timer på gyllepumpen, og pumpning foregår altid under opsyn fra ejer eller kompetent medarbejder. Terrænet er overvejende fladt. Det vil sige, at der kun er lille risiko for at vælte med gyllevogn. Det kan selvfølgelig ikke garanteres, at der ikke kan ske uheld, såsom en gyllevogn vælter, eller der kommer skybrud efter gylleudbringning. Hovedparten af gyllen til bedriftens arealer nedfældes. Generelt køres der hensigtsmæssigt, og vejret vurderes før udbringning, så sandsynligheden for disse uheld er meget små. Hvis en gyllevogn vælter eller en gyllebeholder sprænger vil opsamling af gylle øjeblikkeligt blive iværksat og beredskabet tilkaldt. Alt sprøjtearbejde udføres af maskinstation, således opbevares der ikke pesticider på ejendommen. Fyldning af sprøjten foregår ikke på ejendommen, men hjemme hos maskinstationen. Dieselolietanken flyttes fra nuværende placering i maskinhus til værksteds bygning nr. 6. Tanken placeres på betongulv uden afløb. Tanken er lejet ved Q8 og er en tank på l fra Sandsynligheden for driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med påfyldning og brug af olie forventes at være meget lille. Der opbevares savsmuld eller kattegrus i nærheden af olieopbevaring til at opsuge et eventuelt mindre spild med det samme. Der vil blive udarbejdet beredskabsplan så forholdsregler i forbindelse med rørbrud, uheld med gylle, brand mv. er beskrevet. Ansøger har ikke fremsat nye oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med ansøgningen om udvidelse til 853,23 DE. Kommunens vurdering Husdyrbrugets eksisterende og fremtidige bygninger og anlæg ligger udenfor områder, som i henhold til kortlægningen i Danmarks miljøportal er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser og som nitratfølsomme indvindingsoplande. Anvendelse af BAT for indretning og drift (jf. punkt 1 i bilag 4) er med til at forebygge driftsforstyrrelser og uheld. Det fremgår af BBR- registeret, at der er 2 overjordiske tanke under l på ejendommen fra 1987 og Desuden er der en indendørs tank under l fra Husdyrbrugets olietanke er omfattet af olietankbekendtgørelsen, som fastlægger reglerne for tankenes indretning, drift, vedligeholdelse og sløjfning med henblik på 41

42 at sikre mod forurening. Kommunen fører tilsyn efter bekendtgørelsen med at reglerne overholdes. I godkendelsen fra 2009 er i vilkår 36 stillet krav om, at olietanke skal drives efter gældende Olietankbekendtgørelse. I vilkår 37 er stillet krav om tilsyn med tankes vedligeholdelsestilstand. På baggrund af, at også dette bør ske efter Olietankbekendtgørelsens regler, finder kommunen, at vilkår 37 skal meddeles bortfaldet ved nærværende afgørelse. Endvidere opdateres vilkår 36, idet der siden er kommet en ny Olietankbekendtgørelse. I godkendelsen fra 2009 er i vilkår 6 stillet krav om etablering af støbt påfyldningsplads ved gyllebeholdere. Dette krav videreføres og udvides til også at omfatte den aktuelt ansøgte fremtidige beholder, således at kravet omfatter beholderne nr. 8 og 9 på bilag 2 og 3. Samtidig lempes vilkåret, således at pladsen alene kræves etableret, hvis beholderen er udstyret med pumpeanordning. Desuden præciseres, at pladsen skal dimensioneres som en møddingsplads. Endvidere videreføres vilkår 11 om, at af - og påfyldning af gyllebeholdere skal foregå under opsyn. I vilkår 39 og 41 er stillet krav til opbevaring af olie- og kemikalieaffald, samt om alarmering ved uheld. Disse vilkår videreføres uændrede. I vilkår 40 er stillet krav til tankning og udstyr til tankning, samt om at tankpistol ikke må kunne fastlåses i åben stilling. Det tilføjes i vilkåret, at tankpistolen må kunne fastholdes i åben stilling, hvis pistolen er udstyret med en automatisk stopfunktion, som afbryder pumpning, når tanken er fuld. I vilkår 38 er stillet krav om udarbejdelse af en beredskabsplan og fremsendelse af denne til tilsynsmyndigheden, senest 3 måneder efter godkendelsen er taget i anvendelse. Det fremgår af vilkåret, at der til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommen, hvilket indebærer, at planen skal opdateres i forbindelse med etablering af de i nærværende sag ansøgte ændringer og udvidelser. Vilkåret er således fortsat dækkende, hvorfor det fastholdes uændret. For at afværge risikoen for gylleforurening af overfladevand fra lækage på beholdere og gyllevogne, er i en ændringsbekendtgørelse (bek. nr. 100 af 09/02/2011) til Husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsat nogle regler herom. Ansøger har oplyst, at det vurderes, at bekendtgørelsens krav om alarm på gyllebeholder ikke er relevant, da der er 106 meter til vandløb fra gyllebeholder og hældning under 6 grader på strækning helt ned til træer. Bekendtgørelsens regler reguleres direkte i bekendtgørelsens regi, hvorfor der ikke skal stilles vilkår vedrørende disse regler i nærværende afgørelse. Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer (jf. bekendtgørelsens bilag 3) skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. 42

43 Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, som rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. I henhold til 8 og 11 i habitatsbekendtgørelsen 5 skal kommunens vurdering omfatte en konkret vurdering af påvirkningen af udpegede områder og arter, jf. bekendtgørelsens 7 og 11. Ammoniakpåvirkning af naturområder fra anlægget Som en følge af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer gælder for ammoniak et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager. Kravet vedrører alene reduktion af den forøgede emission, altså ammoniakemissionen fra selve udvidelsen, samt for stalde der renoveres. Ammoniakemissionen fra stald og lager skal reduceres med 30 % i forhold til det fastsatte referencestaldsystem. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre herunder markstakke, der er hovedkilden til udslip af luftbåret kvælstof (ammoniakfordampning). Etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, som er eller derved bliver over 15 DE, er ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger mindre end 10 meter fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, jf. Husdyrlovens 7. Det fremgår af ansøgningen, at den ansøgte udvidelse vil give anledning til en forøgelse af emissionen af ammoniak på kgn/år, og at husdyrbrugets samlede emission herved bliver på kgn/år. Det fremgår videre, at projektet opfylder kravet om 25 % ammoniakreduktion med en margin på 5,9 kg N. Kommunens vurdering På baggrund af en gennemgang af det ansøgte projekt og en sammenstilling med kortlægningen af naturområder i nationale og amtslige datasæt på Danmarks Arealinformation kan kommunen konstatere, at bekendtgørelsens generelle beskyttelsesniveauer ikke medfører, at der herudover skal stilles særlige krav til ammoniakfordampningen fra ejendommens stalde og opbevaringslagre. I ovenstående afsnit Driftsbygningerne har kommunen fastsat vilkår, som sikrer, at den ammoniakreducerende effekt af de anlæg og driftsformer, som bringes i anvendelse på husdyrbruget, mindst modsvarer den i ammoniakberegningerne forudsatte effekt. I forhold til eventuel påvirkning fra markstakke til dybstrøelse kan konstateres af Arealinfo på Danmarks Miljøportal, at ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger indenfor 300 m fra ammoniakfølsomme naturtyper, jf. Husdyrlovens 7. 5 Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 43

44 Supplerende vurdering, herunder af internationale naturbeskyttelsesområder og visse arter Natur omfattet af habitatbekendtgørelsens regler Afstanden fra ejendommen til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, EF-habitatområde nr. 77, Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde, som ligger sydvest for ejendommen, er mere end 6 km. EF-habitatområde nr. 77 ligger i Varde Kommune og dækker et areal på 992 ha., hvor de centrale elementer er de store hede- og skovområder ved Nørholm Gods, Karlsgårde Sø med omgivende naturarealer og en 24 km strækning af Varde Å, og 4 km af Ansager Å, og 2,5 km af Grindsted Å med tilstødende eng og mosearealer. Området er udpeget for at sikre og opretholde levesteder for flodperlemuslingen, laks og snæbel. Genopretning af Varde Å vil på længere sigt give flodperlemuslingen og laksen mulighed for at sprede sig til de nye stryg, og snæblerne uhindret adgang til hele Varde Å, det meste af Grindsted Å og lidt af Ansager Å. EF-habitatområdet er endvidere udpeget på grundlag af en række naturtyper, herunder bl.a. våd hede, tør hede, surt overdrev, visse-indlandsklit, revlingindlandsklit, hængesæk og tidvis våd eng m.fl.. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Kommunens vurdering Da Refshøjvej 7, 7200 Grindsted er placeret mere end 7 km fra det nærmeste punkt i EF-habitatområde nr. 77, Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde, er det kommunens vurdering, at ammoniakemissionen fra ejendommen ikke i sig selv vil kunne medføre en væsentlig påvirkning. Bedriften vil i sammenhæng med andre husdyrproduktioner bidrage til baggrundsbelastningen, der for Varde Kommune er angivet til 16,4 kg N/ha/år 6. Det er dog forventningen og intentionen bag loven, at udviklingen, hvor 90 % af alle erhvervsmæssige dyrehold forventes godkendt i 2015, sammen med afviklingen indenfor erhvervet, og andre handleplaner som Grøn Vækst m.v. vil bidrage til, at baggrundsbelastningen ikke vil øges væsentligt. Det er Billund Kommunes vurdering, at godkendelse af det ansøgte projekt på Refshøjvej 7, 7200 Grindsted ikke vil medføre en væsentlig påvirkning med ammoniak på EF-habitatområde nr. 77 hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter. Påvirkning af beskyttede arter (Bilag IV fredede, rødlistede og gullistede): Påvirkningen af Bilag IV arter er beskrevet herunder i afsnittet omkring påvirkning fra gødningsudbringning supplerende vurdering af påvirkningen af naturforhold

45 Ud over de i afsnittet nævnte Bilag IV arter har Billund Kommune ikke kendskab til øvrige beskyttede arter, der kunne tænkes at blive påvirket af en godkendelse af indeværende projekt. Påvirkning af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3: Ammoniakpåvirkning fra stald og lager: Indenfor en radius af meter fra ejendommen ligger adskillige udpegede 3 naturområder, heraf hører en del under kategori 3, jf. bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Ansøgers konsulent har beregnet på 9 repræsentative punkter indenfor meter fra ejendommen. De udpegede naturarealer er vist i bilag 9. Afstand (m) Vindretning ( O ) Tabel 10. Ammoniakdeposition på beskyttet natur indenfor m fra anlægget. Natur punkt Naturtype Værdi Mål Merbelastning Totalbelastning 1,1 Mose ,2 4,4 1,2 Mose ,2 5,6 1,3 Mose ,4 6,1 2,1 Mose ,8 2,5 2,2 Mose ,0 3,4 2,3 Mose ,0 3,9 3 Sø ,0 3,4 4 Mose ,9 2,9 5 Eng ,0 3,9 6 Eng ,0 3,9 7 Mose ,7 1,0 8 Eng ,7 1,0 9 Sø ,7 1,0 10 Sø ,7 1,0 11 Sø ,7 1,0 12 Sø ,7 1,0 13 Sø ,7 1,0 14 Sø ,7 1,0 15 Sø ,9 2,9 16 Eng ,7 1,0 17 Sø ,9 2,9 18 Mose ,9 2,9 19 Sø/mose ,5 0,7 20 Eng ,5 0,7 21 Sø ,8 2,5 22 Sø ,8 2,5 23 Sø ,5 0,7 24 Sø ,8 2,5 25 Eng ,8 2,5 26 Eng ,8 2,5 27 Mose ,9 2,9 28 Sø ,8 2,5 29 Sø ,8 2,5 30 Sø ,8 2,5 31 Mose ,8 2,5 32 Mose ,8 2,5 33 Eng ,8 2,5 34 Mose ,8 2,5 35 Sø ,8 2,5 36 Mose ,8 2,5 37 Eng ,8 2,5 38 Eng ,8 2,5 39 Eng ,8 2,5 40 Sø ,0 3,4 45

46 Naturpunkterne 1,1, 1,2, 1,3, 2,1, 2,2 og 2,3 repræsenter en 3 registreret mose, som ligger umiddelbart syd for produktionsbygningerne på Refshøjvej 7, 7200 Grindsted. Mosen er en del af et større sammenhængende naturområde, der strækker sig over flere kilometer langs Sønderbæk vest for Krogager by. Billund Kommune har besigtiget mosen i august 2010 og november 2011 i den forbindelse er der fundet kvælstoffølsomme plantearter såsom gøgeurt sp., benbræk, djævelsbid, tormentil, smalbladet kæruld, mose-pors, spagnum (min. 3 arter), næb-star, kær-svovlrod, kragefod med flere. Mosen naturtilstand vurderes at være god/moderat. Naturpunkterne 1,1, 1,2 og 1,3 er placeret i den del af mosen, som ligger nord for Sønderbæk, og som ansøger selv ejer, mens naturpunkterne 2,1, 2,2 og 2,3 er placeret i den del af mosen, som ligger syd for Sønderbæk, og som ikke ejes af ansøger. Baggrundsbelastningen i området ligger på 16,2 kg N/ha/år 7. Ansøgers konsulent har beregnet en mer- og totalbelastning til mellem hhv. 0,2-1,4 kg N/ha/år og 4,4-6,1 kg N/ha/år i den nordlige del af mosen. For den sydlige del af mosen er mer- og totalbelastning beregnet til mellem hhv. 0,0-0,8 kg N/ha/år og 2,5-3,4 kg N/ha/år. Det er kommunens vurdering, at mosen er kvælstoffølsom, og at en merbelastning med ammoniak på mere end 1 kg N/ha/år vil medføre en negativ tilstandsændring. Ansøger har imidlertid ansøgt om at lade afgræsning af den nordlige del af mosen indgå som et tiltag for at fjerne kvælstof fra denne. Det er kommunens vurdering, at mosen er velegnet til afgræsning, idet mosen er under tilgroning. Dog skal afgræsningsperioden tage hensyn til de sårbare orkideer. Såfremt der anvendes kvæg, bør det dog være ekstensive racer såsom Galloway, Skotsk Højland, Angus, Dexter, Skovracen eller lignende. Desuden kunne det være gavnligt at fjerne en del af pilebuskene i mosen inden afgræsningen påbegyndes. Der stilles således vilkår om at den del af mosen, som fremgår af bilag 10, skal afgræsses med et dyretryk svarende til minimum 0,3 DE/ha pr. planår og maksimum 0,5 DE/ha pr. planår. Dyrene må tidligst sættes på arealet den 15. juli og skal derpå minimum afgræsse arealet 3 måneder, medmindre særlige vejrmæssige forhold forhindrer dette. Såfremt der anvendes kvæg, bør det være ekstensive racer såsom Galloway, Skotsk Højland, Angus, Dexter, Skovracen eller lignende. Der må ikke ske tilskudsfodring på arealet. Når der stilles ovenstående vilkår, er det kommunens vurdering, at merbelastningen med ammoniak ikke vil medføre en negativ påvirkning af mosen. Naturpunkterne 4 og 19 repræsenter en 3 registreret mose, som ligger umiddelbart vest for mosen beskrevet ovenfor. Mosen er ligeledes en del af naturområdet langs Sønderbæk. Billund Kommune har besigtiget mosen i august Der blev ikke opserveret nogen særligt kvælstoffølsomme arter. Mosen naturtilstand vurderes at være ringe (klasse 4). Baggrundsbelastningen i området ligger på 16,2 kg N/ha/år. Ansøgers konsulent har beregnet en mer- og totalbelastning til mellem hhv. 0,5-1,9 kg N/ha/år og 0,7-2,9 kg N/ha/år. Det er kommunens vurdering, at merbelastningen med ammoniak ikke vil medføre en negativ påvirkning af mosen. En stor del af naturpunkterne i tabel 10 repræsenterer 3 registrerede søer. Ansøgers konsulent har beregnet mer- og totalbelastninger til mellem hhv. 0,0-1,9 kg N/ha/år og 0,7-3,9 kg N/ha/år for alle søer. Hovedparten af næringsstoftilførslen til søer og vandhuller stammer fra afstrømning fra de tilstødende arealer. Kommunen har ingen gældende retningslinier for søer, men forholder sig til, hvorvidt der er tale om søer, der burdes behandles jf. reglerne i 7 i Husdyrloven. Husdyrlovens 7 omhandler ammoniakfølsomme søer, herunder kalkrige søer og vandhul- 7 Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Kemp, K., Løfstrøm, P. & Monies, C. 2010: Atmosfærisk deposition NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 74 s.- Faglig rapport fra DMU, nr

47 ler med kransnålalger samt brunvandede søer og vandhuller. Kommunen vurderer, at ingen af søerne indenfor meter af anlægget hører til disse kategorier. Det er derfor kommunens vurdering, at det ansøgte projekt ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning af søerne ved deposition af luftbåren ammoniak. De resterende af naturpunkterne i tabel 10 repræsenterer forskellige 3 registrerede moser og enge. På baggrund af ansøgers konsulent repræsentative beregninger af mer- og totalbelastninger er det kommunens vurdering, at ingen af de pågældende naturområder modtager en merbelastning på mere end 1 kg N/ha/år. Idet naturområderne er omfattet kategori 3, jf. bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan kommunen ikke kræve en merbelastning, som er mindre end 1 kg N/ha/år, og beskyttelsesniveauet er dermed overholdt for disse naturområder. Påvirkning fra gødningsudbringning Det oplyst i ansøgningen, at virksomheden råder over 153,74 ha egne og forpagtede udbringningsarealer. Endvidere råder virksomheden over 6,91 ha ejede eller forpagtede arealer til afgræsning, som ikke anvendes til gødningsudbringning. Alle marker ligger i Billund Kommune. Placeringen af markerne fremgår af bilag 1. Al produceret gødning leveres til fremtidig biogasanlæg ved Korskro. Forarbejdet gødning svarende til 338 DE ( kg N og kg P) tages retur til udbringning på de 153,74 ha. Kvælstofindholdet i returtaget gødning er i ansøgningsskemaet fastsat til 100 kg N/DE. Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen), således at dyretrykket fra et husdyrbrug af nærværende type ikke overstiger 2,3 DE/ha, idet ansøger i ansøgningens arealinformationer har oplyst, at bedriften anvender og efterlever husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 jf. 31 stk. 3 om forhøjet harmonital til 2,3 DE/ha for visse kvægbedrifter. I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens 38 er det NaturErhvervstyrelsen, som fører tilsyn med, at bekendtgørelsens harmoniregler overholdes. Det fremgår af ansøgningen, at dyretrykket på egne og forpagtede arealer er på 2,20 DE/ha. De nødvendige arealer, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens krav, er således til rådighed til udbringning af gødningen fra ejendommen, med mindre naturpåvirkningen indebærer, at dyretrykket skal være mindre. Kommunens vurdering Der stilles vilkår om, at der hhv. maksimalt må udbringes 338 DE ( kg N og kg P) svarende til 2,20 DE/ha. Der må ikke tilføres anden organisk gødning, f.eks. affald. Der gives dog mulighed for at supplere med anden organisk gødning i perioden, indtil miljøgodkendelsen er fuldt udnyttet, og i eventuelle år uden fuld besætning. Dette fastsættes som vilkår med krav om, at en række forudsætninger skal være opfyldt, og med krav om dokumentation herfor. Der stilles vilkår om, at der skal til enhver tid over for kommunen skal kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner for de seneste 5 år, som kan dokumentere, at 47

48 husdyrgødningen udbringes i henhold til gældende lovgivning samt i overensstemmelse med de i denne godkendelse stillede vilkår. Der stilles vilkår om, at ændringer i udbringningsarealer, der ligger udover kortbilag 1, skal anmeldes til Billund Kommune for vurdering af arealernes følsomhed. I de nedenstående afsnit er foretaget en beskrivelse og en vurdering af gødningsudbringningens naturpåvirkning, samt om påvirkningen skal medføre særlige krav til gødningsbelastningen. Påvirkning fra gødningsudbringning udvaskning af fosfor For udbringningsarealer i oplande, der afvander til Natura 2000 vandområder, som er overbelastet med fosfor, stilles i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen krav til fosforoverskuddet på visse arealtyper, med mindre der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget. Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles således krav til fosforoverskuddet på detaildrænede eller - grøftede lavbundsarealer, som ikke er omfattet af okkerklasse 1, samt på drænede lerjorder (Jordbundstype 5 10) med fosfortal 4 eller højere. Sådanne arealtyper betegnes som arealer, der er omfattet af fosforklasse 1, 2 eller 3. Det fremgår af ansøgningens gødningsregnskab, at det ansøgte indebærer, at fosformængden, som årligt udbringes på udbringningsarealerne, stiger fra kg P i nudrift til kg P i ansøgt drift. Om udbringningsarealerne er i ansøgningen oplyst, at 0,20 ha af udbringningsarealer er omfattet af fosforklasse 2, og at disse er drænede. Ingen arealer er jordbundstype Af ansøgningens fosforberegning fremgår, at kravene til fosforoverskud er overholdt, hvilket for det ansøgte projekt er et fosforoverskud på 3,7 kg P/ha/år. Som grundlag for beregningerne er anvendt sædskifte K12 på alle arealer, hvilket svarer til referencesædskiftet. Kommunens vurdering I henhold til den sårbarhedskortlægning, som Miljøministeriet har udarbejdet i tilknytning til lovgivningen om husdyrbrug, ligger bedriftens udbringningsarealer i et opland til Natura 2000 områder, som er overbelastet med fosfor. Det fremgår videre af kortlægningen, at nogle af udbringningsarealerne er lavbundsarealer udenfor okkerklasse 1. Sådanne arealer er imidlertid ikke omfattede af særlige restriktioner, hvis de ikke er afvandet ved detaildræning eller grøftning. På baggrund af sonderinger i Hedeselskabets fortegnelse over historiske drænprojekter i Billund Kommune, samt konkret vurdering af arealernes fremtræden, finder kommunen, at det er sandsynligt, at der ikke er etableret detailafvanding af udbringningsarealer, ud over de i ansøgningen oplyste. Endvidere kan bekræftes via kortlægningen, at ingen udbringningsarealer er jordbundstype

49 Fosforoverskuddet er ikke en parameter, som kan måles eller som registreres direkte i landbrugenes almindelige tilsyns- og registreringsforpligtelser. Næringsstofbelastningen fra husdyrbrugets gødningsudbringning herunder belastningen udtrykt som fosforoverskud - fremkommer i ansøgningsskemaet under husdyrgodkendelse.dk som et beregningsresultat, der er baseret på den forudsatte kombination af gødningstryk og sædskifte, samt anvendelse af eventuelle virkemidler. Det er på den baggrund kommunens vurdering, at overholdelse af det beregnede fosforoverskud bedst sikres ved at stille vilkår om overholdelse af disse forudsætninger. Forudsætningerne for det beregnede fosforoverskud er en udbringning på maksimalt 338 DE (4.901 Kg P) i husdyrgødningstildeling på de 153,74 ha, svarende til et dyretryk på 2,20 DE/ha, hvilket stilles som vilkår. Da det anvendte sædskifte svarer til referencesædskiftet skal der i henhold til Miljøstyrelsens vejledning ikke stilles krav til sædskifte og udvaskningsindeks. I nedenstående afsnit om udvaskning af nitrat er der taget stilling til anvendelse af efterafgrøder. På ovenstående baggrund er det kommunens vurdering, at der ikke herudover skal stilles særlige krav til reduktion af fosfor udvaskning i henhold til husdyrgodkendelsens generelle beskyttelsesniveauer. Påvirkning fra gødningsudbringning udvaskning af nitrat til overfladevand For udbringningsarealer i oplande, der afvander til sårbare Natura 2000 områder, stilles i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen krav om et lavere husdyrtryk per hektar, end de generelle harmoniregler giver mulighed for, hvis landbrugsarealerne samtidig har et lavt reduktionspotentiale i forhold til nitratudvaskning: Meget kvælstof sårbare Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet % af de generelle regler (Nitratklasse 3) % af de generelle regler (Nitratklasse 2) Mindre kvælstof sårbare 85 % af de generelle regler. (Nitratklasse 1) Generelle regler Generelle regler Generelle regler Tabel 11: Beskyttelsesniveau for udvaskning af nitrat til overfladevand Øvrige områder Generelle regler Generelle regler Generelle regler Det fremgår af ansøgningens gødningsregnskab, at det ansøgte indebærer, at kvælstofmængden i husdyrbrugets årlige gødningsmængde, som afsættes indenfor udbringningsarealet, stiger fra kg N til kg N. 49

50 Om udbringningsarealerne er i ansøgningen oplyst, at alle udbringningsarealerne er omfattet af nitratklasse 2, hvorfor der stilles krav til maksimal udvaskning svarende til 65 % af de generelle regler. På den baggrund er i ansøgningens nitratberegning for overfladevand beregnet et reelt dyretryk på 2,20 DE/ha, hvilket overstiger kravet om et maksimum på 1,5 DE/ha. Udvaskningen af nitrat er imidlertid i ansøgningsskemaet beregnet (via Farm -N) til 71,6 kg N/ha, hvilket overholder kravet om et maksimum på 71,6 kg N/ha. Som grundlag for beregningerne er oplyst, at husdyrbruget overholder og efterlever reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 jf. 28 stk. 3 om forhøjet harmonital til 2,3, samt at der ud over PD krav - etableres 30 % ekstra efterafgrøder. Kommunens vurdering I henhold til den sårbarhedskortlægning Miljøministeriet har udarbejdet i tilknytning til lovgivningen om husdyrbrug, ligger bedriftens udbringningsarealer i et opland til meget sårbare Natura 2000 områder. Det fremgår af kortlægningen, at alle arealer er omfattet af nitratklasse 2. Der stilles vilkår om, at der indenfor udbringningsarealerne maksimalt må afsættes husdyrgødning svarende til 338 DE ( kg N) pr. planår og 2,20 DE/ha, samt at der ikke må tilføres anden organisk gødning. Der stilles endvidere vilkår om, at der på bedriftens udbringningsarealer skal være mindst 30,0 % ekstra efterafgrøder, udover de til enhver tid gældende generelle krav om efterafgrøder. De ekstra efterafgrøder skal følge de samme regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode, eftervirkning og kvælstofgødskning. De ekstra efterafgrøder kan dog ikke spares op, men skal etableres hvert år og kan ikke erstattes af andre alternativer. På ovenstående baggrund er det kommunens vurdering, at der ikke herudover skal stilles særlige krav til reduktion af nitratudvaskning i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens generelle beskyttelsesniveauer. Påvirkning fra gødningsudbringning udvaskning af nitrat til grundvand Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at hvis bedriftens arealer ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder, for hvilke der er udarbejdet indsatsplaner, skal miljøgodkendelsen og de deri fastsatte vilkår udarbejdes, således at de lever op til indsatsplanerne. I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der endnu ikke er udarbejdet indsatsplaner, kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr l i efter - situationen. Som det fremgår ovenfor indebærer det ansøgte, at kvælstofmængden i husdyrbrugets årlige gødningsmængde til egne og forpagtede arealer stiger fra kg N til kg N. Om udbringningsarealerne er i ansøgningen oplyst, at ingen arealer er beliggende indenfor nitratfølsomt drikkevandsområde. 50

51 Kommunens vurdering På baggrund af en gennemgang af kortlægningen for beskyttelse af drikkevandsressourcerne i nationale og amtslige datasæt på Danmarks Miljøportal kan det konstateres, at der ikke er udarbejdet indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet under bedriftens udbringningsarealer, og at der ikke er udbringningsarealer, som er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. Det er kommunens vurdering af det ansøgte projekt, at bekendtgørelsens generelle beskyttelsesniveauer ikke medfører, at der skal stilles særlige krav til nitrat - udvaskningen til grundvandet. Påvirkning fra gødningsudbringning supplerende vurdering af påvirkningen af naturforhold Som det fremgår af ovenstående afsnit, kan husdyrbrugets gødningsudbringning overholde det i bekendtgørelsens bilag 3 fastsatte generelle beskyttelsesniveau for næringsstofudvaskningen. Af Vejledningen til Husdyrloven fremgår, at kommunalbestyrelsen for hver ansøgning efter Husdyrloven skal foretage en konkret vurdering af, om Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer er tilstrækkelige til at undgå en væsentlig virkning på miljøet, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte at stille vilkår, der rækker ud over disse beskyttelsesniveauer. Vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse skal i henhold til Vejledningen foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. I vandløb har mængden af nitrat og fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end tilførslen af nitrat. Vandløbenes betydning mht. fosfor- og nitratbelastning er først og fremmest transporten til marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af næringsstoftilførslen. I det nedenstående har kommunen foretaget en vurdering af gødningsudbringningens påvirkning af øvrige typer af overfladevande, samt bilag IV-arter. Påvirkning af marint vandmiljø ved næringsstofudvaskning Marine recipienter Billund Kommune grænser ikke op til marine områder, hvorfor næringsstoftilførsel til marine overfladevande fra udbringningsarealer i kommunen alene kan ske via transport i vandløb, som afvander arealerne. Afvandingen fra udbringningsarealerne for husdyrbrugene i Billund Kommune indgår i to hovedoplande, som afvander til henholdsvis Vadehavet (Hovedopland 1.10 i vandplanerne) og Ringkøbing fjord (Hovedopland 1.8 i vandplanerne). Desuden er der et lille område i den sydøstlige del af kommunen, der afvander til Vejle Fjord, som er en del af Hovedopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Den nordlige del af kommunen afvander via mindre vandløb til Skjern Å og Ringkøbing Fjord, mens resten af kommunen hovedsageligt afvander via mindre vandløb til Varde Å og Vadehavet (Grådyb Tidevandsområde). Fra arealer i Billund Kommune tilledes Varde Å vand via Grindsted Å og Ansager Å, mens Skjern Å tilledes vand fra Omme Å og dets sydligere tilløb fra Simmelbæk. Hertil kommer som nævnt et lille område, der afvander til Vejle Fjord via Vejle Å. Vadehavet (Grådyb Tidevandsområde) og Ringkøbing Fjord er Natura 2000 områder, der i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regi begge er kategoriserede som 51

52 meget sårbare overfor kvælstoftilførsel, mens Vadehavet (Grådyb Tidevandsområde) desuden er kategoriseret som meget sårbar overfor fosfortilførsel. Vejle Fjord og det nordlige Lillebælt er ikke omfattet af Natura 2000 udpegninger, ligesom disse vandområder heller ikke er kategoriseret som sårbare eller meget sårbare overfor fosfor- eller kvælstoftilførsel i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regi. Udbringningsarealerne for nærværende husdyrbrug afvander alle til Vadehavet via Varde Å og Ansager Å. Vadehavet Om Vadehavets opland fremgår af basisanalyserne på vandognatur.dk, at oplandet dækker et areal på godt 4400 km 2 og strækker sig fra Grindsted i nord til syd for Løgumkloster. Oplandets østlige afgrænsning følger den Sydjyske højderyg. Hovedoplandet udgøres af et antal deloplande, hvoraf det største er Varde Å systemet, som afvander et areal på ca km 2. Det fremgår af resuméet, at arealanvendelsen i oplandet til Vadehavet er domineret af landbrug, som procentvis udgør en noget større andel af arealanvendelsen end på landsplan. I afstrømningsområderne er der følgende udpegninger af internationale naturbeskyttelsesområder: - EF-habitatområde nr. 77: Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde, - EF-habitatområde nr. 78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, - EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 49: Engarealer ved Ho Bugt, - EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 57: Vadehavet, - samt Ramsarområde nr. 27: Vadehavet. En række af de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområderne, er i større eller mindre grad følsomme over for næringsstofbelastning af vandmiljøet. Det gælder f.eks. sandbanker med lavvandet, vedvarende dække af havvand, flodmundinger, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, samt vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand. Udpegningsgrundlaget for Vadehavet omfatter bl.a. følgende relevante arter: Hav - og Flodlampret, Stavsild, Snæbel, Odder, Marsvin, Gråsæl og Spættet sæl. Udpegningsgrundlaget for Varde Å omfatter bl.a. følgende relevante naturtyper og arter: Vandløb med vandplanter, Flodperlemusling, Hav -, Bæk -, og Flodlampret, Laks, Snæbel, Odder. Desuden kan en række fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområderne, blive påvirket negativt. Det gælder blandt andet ynglefuglene Klyde, Splitterne, Havterne og Fjordterne, samt trækgæsterne Knopsvane, Knortegås, Gravand, Pibeand, Krikand, Spidsand, Hvinand, Stor skallesluger, Edderfugl, Blishøne, Strandskade, Lille kobbersneppe, Islandsk ryle og Almindelig ryle, der alle er afhængige af fødesøgning på søterritoriet. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. Alle danske Ramsarområder indgår som dele af EFfuglebeskyttelsesområder, således også Vadehavet. 52

53 I Ribe Amts Regionplan 2016 er der for Vadehavet fastsat målsætning med skærpet kontrol og specifikke krav. Målsætningen er ikke opfyldt, blandt andet som følge af en for stor belastning af kvælstof og fosfor. Næringsstofkoncentrationerne i Vadehavet er dels påvirket af den tidevandsbetingede udveksling fra Vesterhavet og dels fra baglandets ferskvandstilstrømning gennem vandløb og åer. Tilførslen af kvælstof fra det danske opland til Vadehavet er domineret af bidrag fra diffuse kilder (Jordbrug, naturbidrag og spredt bebyggelse), hvoraf udvaskningen fra landbruget udgør den største del, mens punktkilder som f.eks. renseanlæg og dambrug bidrager væsentligt til fosfortilførslen. Risikoanalysen i basisanalysen for vadehavsoplandet har vist, at kystvandene i Vadehavs - og Vesterhavsområdet er i risiko for ikke at kunne nå miljømålet i Det vurderes, at årsagen hertil blandt andet er, at næringsstoftilførslen fra land ikke vil blive reduceret tilstrækkeligt. Grundlag for vurdering af nitratpåvirkningen af Vadehavet I Vejledningen til Husdyrloven fremgår, at der skal foretages en vurdering af, om husdyrbruget i sig selv kan påvirke vandområder væsentligt, og om husdyrbruget i sammenhæng med andre projekter (kumulation) kan påvirke vandområder væsentligt. Der er i Vejledningen opstillet nogle afskæringskriterier for skadevirkning fra nitratudvaskning, hvorom fremgår, at et projekt for husdyrbrug ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter: Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Kommunen kan uanset en eventuel stigning i husdyrtrykket godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Det kan gøres på flere måder. Det kan ske ved brug af reducerede gødningsnormer, flere efterafgrøder, eller ændret sædskifte. Det vil sige, at en landmand, der gerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyretrykket er steget, udformer en ansøgning, hvor der vælges en eller flere af disse muligheder, så det fremgår af ansøgningen, at der fra de arealer, som anvendes til udspredning af husdyrgødning, ikke vil være en større nitratudvaskning i det pågældende opland, end hvis der kun anvendes handelsgødning. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv: 53

54 Pkt. 2A:Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B:Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Det fremgår videre af Vejledningen, at der med de ovennævnte afskæringskriterier vurderes efter pkt. 1, om det ansøgte i kumulation med andre planer og projekter vil kunne have en skadevirkning: Udviklingen i husdyrproduktionen i det aktuelle opland opgøres kontinuerligt (lineær regression) for perioden fra 1. januar 2007 og frem til godkendelsestidspunktet. Referencedatoen er fastsat til den 1. januar 2007, idet 2007 er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne. Det skal nævnes, at de foreliggende vandplaner tager udgangspunkt i data for perioden , men beregninger viser, at udvaskningsniveauet på oplandsniveau ikke har været stigende siden da. Ved opgørelsen af udviklingen i et opland anvendes de landsdækkende data vedrørende den generelle udvikling i husdyrholdet sammenholdt med kommunernes egne oplysninger om ophørte husdyrbrug og de meddelte tilladelser/miljøgodkendelser, som stadig kan udnyttes inden for 2-3 års fristen. Til brug for kommunernes vurdering af dyreenhedsudviklingen har Miljøstyrelsen i marts 2011 udgivet en samlet opgørelse af dyretrykket, hvoraf udviklingen i antallet af husdyrenheder i 143 kystoplande (oplande jf. vandplanlægning efter miljømålsloven) er opgjort for de enkelte oplande for årene fra 2007 og frem på baggrund af CHR data. Opgørelsen opdateres årligt og er gjort tilgængeligt på et WebGis-kort. Vurdering af nitratpåvirkning af Vadehavet fra husdyrbruget i sammenhæng med andre projekter, jf. afskæringskriterium Pkt. 1 For opland Vadehavet, Grådyb Tidevandsområde, fremgår af Miljøstyrelsens opgørelse, at oplandet er på ha. Det samlede dyretryk i oplandet var i 2007 på DE og på DE i Der er således sket en stigning i antallet af dyreenheder fra 2007 til Kommunen er ikke i besiddelse af oplysninger om eventuelle forhold omkring husdyrbrugene i oplandet (afbrænding af husdyrgødning, eksport ud af oplandet o.l.), som bør medføre et fradrag i den opgørelse af dyretrykket i oplandet efter 2007, som ovenstående data fra WebGis-kortet er udtryk for. Som det fremgår af ovenstående Pkt. 1 kan eventuelle andre gennemførte initiativer, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland, hvorfor kommunen ikke har foretaget supplerende vurderinger af bidrag fra andre kilder i oplandet end husdyrbrug. På ovenstående grundlag er det kommunens vurdering, at det som udgangspunkt ikke kan udelukkes, at udvaskningen af næringsstoffer fra husdyrgødningen i nærværende projekt i sammenhæng med andre projekter vil kunne medføre væsentlig påvirkning af Vadehavet. Som det fremgår af Pkt. 1 ovenfor, kan der imidlertid tillades et projekt, hvor udvaskningen fra husdyrbrugets gødningsudbringning er re- 54

55 duceret til et niveau, der svarer til et planteavlsbrug. Baggrunden for dette er ifølge klagenævnets afgørelse, at arealer, der dyrkes i almindelig omdrift, herunder med almindelig anvendelse af handelsgødning, som udgangspunkt ikke kræver, at der foretages en vurdering efter Habitatbekendtgørelsens 7, jf. 8. Ansøger har på den baggrund fremsendt beregninger vedrørende udvaskningen fra det ansøgte projekt, som er baseret på, at ejendommens arealer drives som et plantebrug med anvendelse af handelsgødning i stedet for husdyrgødning. Der er anvendt plantesædskifte (S3) med 10 % efterafgrøder, og der er set bort fra anvendelse af supplerende virkemidler (ekstra efterafgrøder, grundvandssædskifte, reduceret kvælstofnorm). Beregningerne viser en udvaskning fra rodzonen på 81,9 kg N/ha/år. Da den beregnede udvaskning ikke er mindre end den ansøgte udvaskning (71,6 kg N/ha/år) er det kommunens vurdering, at det ansøgte projekt i sammenhæng med andre projekter ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af Vadehavet. Som tidligere nævnt stilles vilkår, som fastlægger de anvendte udbringningsarealer og den maksimalt tilførte gødningsmængde, samt om anvendelse af de forudsatte supplerende virkemidler. Vurdering af nitratpåvirkning af Vadehavet fra husdyrbruget i sig selv, jf. afskæringskriterierne Pkt. 2A og Pkt. 2B I forhold til vurderingen af den isolerede påvirkning fra projektet, jf. kriterium 2B, anfører Miljøstyrelsen i Vejledningen, at identifikationen af, om der er tale om et meget lidt eutrofieret vandområde, bør tage udgangspunkt i basisanalyserne. På baggrund af ovenstående resuméer fra basisanalyserne, er det kommunens vurdering, at vandområderne ikke kan betragtes som meget lidt eutrofierede. Om identifikationen af, om der er tale om et lukket bassin med ringe vandudskiftning, anfører Miljøstyrelsen, at der bør tages udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning, jf. disses klassificering som sårbare vandområder og meget sårbare vandområder, idet sådanne vandområder må betragtes som mere eller mindre lukkede bassiner. Vadehavet syd for Esbjerg er klassificeret som sårbare vandområder, mens vandområdet i Grådyb Tidevandsområde er klassificeret som et meget sårbart vandområde. Afstrømningen til den nordlige del af Grådyb Tidevandsområde (Ho Bugt) stammer næsten udelukkende fra Varde Å, som modtager udvasket kvælstof fra en stor del af Billund Kommunes landbrugsområder, herunder fra nærværende landbrugs udbringningsarealer. Ho Bugt er af landarealer afskåret fra vandbevægelser i åbne kystområder, og må vurderes at have karakter af et lukket bassin med ringe vandudskiftning. På den baggrund er det kommunens vurdering, at kvælstofudvaskningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer vil kunne medføre skadevirkning, hvis den udgør mere end 1 % af den samlede nitratudvaskning til Ho Bugt. I Husdyrvejledningen er foreslået en metode, efter hvilken husdyrbrugets andel af den samlede nitratudvaskning til et vandområde kan beregnes på baggrund af udvaskningsparametre for oplandet og husdyrbruget. I udvaskningsparametrene for husdyrbruget indgår bl.a. antal kg N/ha/år, der udvaskes fra rodzonen, hvilket for det enkelte husdyrbrugs udbringningsarealer kan beregnes i ansøgningsskemaet i Husdyrgodkendelse.dk efter anvisningerne i Bilag 1 til Miljøstyrelsens notat (nitrat- 55

56 notatet) af 24. juni Det fremgår imidlertid af notatet, at anvendelse af husdyrgødning normalt maksimalt vil kunne påvirke udvaskningen med 10 kg N/ha/år. I det nedenstående har kommunen foretaget en beregning af husdyrbrugets nitratbidrag til Ho Bugt, idet udvaskningsbidraget fra husdyrgødskning af husdyrbrugets udbringningsarealer er lagt ind i beregningerne med en værdi på 10 kg N/ha/år. Der er således tale om en konservativ beregning, som vil overestimere husdyrbrugets andel af udvaskningen. Nitratudvaskningsberegning - Vadehavet Samlet opland til Vadehavet, ha Delopland Varde Å (opland til meget sårbar Natura 2000 vandområde - Ho Bugt) Dyrket areal i deloplandet, ha Reduktionspotentiale, jf. nitratklasse, pct. 63,0 Standardudvaskning fra rodzonen, kg N/ha/år (sandjord) Udvaskning i deloplandet fra dyrket areal, kg N/år Udvaskning i deloplandet fra øvrigt areal, kg N/år Udvaskning i alt fra deloplandet, kg N/år Udvaskning fra husdyrbruget 78 Reduktionspotentiale, pct. 62,5 Ansøgt udbringningsareal, ha 154 Udvaskning fra husdyrgødning i rodzonen på ansøgt areal, kg N/ha/år Samlet udvaskning fra ansøgt areal, kg N/år Husdyrbrugets andel af nitratbelastningen (%) Tabel 12: Udvaskningsberegning, Ho Bugt ,03 På ovenstående baggrund er det kommunens vurdering, at projektet i sig selv ikke vil kunne medføre væsentlig nitratpåvirkning af Vadehavet. Grundlag for vurdering af fosforpåvirkningen af Vadehavet Det fremgår af husdyrvejledningen, at der på nuværende tidspunkt ikke findes beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. Det er derfor valgt at fastsætte beskyttelsesniveauet (jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4) for fosforoverskud i oplande, der afvander til Natura 2000 vandområder, som er overbelastet med fosfor, ud fra faktorer, som giver risiko for tab af fosfor på længere sigt. Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er på den baggrund fastlagt ud fra jordens fosfortal (der er en indikator for fosforpuljens størrelse), jordtype og dræningsforhold, samt på grundlag af fremskrivninger af strukturudviklingen i husdyrbrugene, hvorfor det er forudsat, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. 56

57 I ovenstående afsnit har kommunen taget stilling til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for fosfor i relation til de konkrete risikofaktorer omkring husdyrbrugets udbringningsarealer, og i ovenstående afsnit om nitratpåvirkning af Vadehavet er vurderet, at der en stigning i husdyrtrykket i oplandet. Da det som nævnt ikke kan kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt vil tilføres recipienten, er anført i vejledningen, at vurderingen af om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere målrettede vilkår, derfor må baseres på en vurdering af worst case situationen. Til brug for vurderingen foreslås i Vejledningen anvendt følgende grundlag og parametre: Tabsniveauet ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Et overskud på f.eks. 5 kg P/ha i en godkendelsesperiode på 8 år vil altså forøge jordens indhold med ca. 2 %. I hele afskrivningsperioden på 20 år vil det forøges med 5 %. Udvaskningen må formodes at bliver forøget med mere end de 2-5 % pga. øget mætning, men det kan antages at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen, typisk i 1 meters dybde, også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. I Vejledningen er på den baggrund opstillet beregningseksempler for et fiktivt husdyrbrugs belastning af vandområder. Vurdering af fosforpåvirkningen af Vadehavet fra husdyrbruget På baggrund af ovennævnte betragtninger og beregningseksempler i Husdyrvejledningen har kommunen foretaget følgende beregning af husdyrbrugets andel af fosforbelastningen af Vadehavet: 57

58 Fosforudvaskningsberegning - Vadehavet (Beregningen er opstillet ud fra eksempler i den digitale vejledning) Ansøgt udbringningsareal (ha) 154 Fosforoverskud pr. ha, jf. ansøgning (kg p/år) 3,7 Procentvis forøgelse i godkendelsesperioden 1,48 (8 år) Worst case udvaskning (kg p/ha) 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget (kg 2,34 p) Samlet opland til Vadehavet (ha) Delopland Varde Å (opland til Ho Bugt) (ha) Dyrket areal i deloplandet (ha) Fosforbelastning fra dyrket areal i deloplandet (kg p) Fosforbelastning fra udyrket areal i deloplandet (kg p) Fosforbelastning fra øvrige kilder (bebyggelse) (kg p) Fosforbelastning i alt fra deloplandet (kg p) Husdyrbrugets andel af fosforbelastningen (%) Tabel 13: Fosforudvaskning, Vadehavet 0,01 På ovenstående baggrund er det kommunens vurdering, at nærværende afgørelse ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil kunne medføre væsentlig fosforpåvirkning af Vadehavet. Påvirkning af søer Vedrørende påvirkning af fosforfølsomme søer gælder i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning til Husdyrloven samme beskyttelsesniveau som overfor marine Natura 2000 områder med de samme fosforklasser mv. Desuden skal det vurderes, om der bør stilles krav om randzoner mm. De fleste søer er fosforbegrænsede, hvorfor kvælstoftilførslen kun vil have mindre betydning for disse søer. Visse næringsstoffattige søer vil dog også kunne være følsomme overfor nitrattilførsel. Det drejer sig om kalk- og næringsfattige søer og vandhuller - lobeliesøer (naturtype nr. 3110), ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (naturtype nr. 3130), kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (naturtype nr. 3140), næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (naturtype nr. 3150) og brunvandede søer og vandhuller (naturtype nr. 3160). Søer i Natura 2000 områder Vandløbene i vandløbssystemet, som afvander husdyrbrugets udbringningsarealer, løber inden udløb til havet gennem Natura 2000 områderne Varde Å vest for Varde og Varde Å øst for Varde, og næringsstofudvaskningen kan derfor blive tilført eventuelle søer indenfor disse Natura 2000 områder. På baggrund af en gennemgang på kortværkerne i Danmarks Miljøportal af vandløbssystemerne, kan kommunen konstatere, at vandløbenes naturlige forløb ikke 58

59 har tilløb til søer indenfor Natura 2000 områder. Nedstrøms Ansager By blev ca. 90 % af vandet i Varde Å tidligere afledt til Karlsgårde Sø via Ansager Kanal. Som et led i Snæbelprojektet under Skov og Naturstyrelsen er stemmeværket ved Ansager Kanal i 2010 blevet fjernet og kanalen er blevet lukket, således at der ikke længere ledes vand til Karlsgårde Sø. Nitratfølsomme søer udenfor Natura 2000 områder Ingen af husdyrbrugets arealer ligger i oplande til søer, som kommunen vurderer, er nitratfølsomme. Fosforfølsomme søer udenfor Natura 2000 områder I Billund Kommune er i forslaget til vandplaner optaget følgende søer: Grindsted Engsø, Knoldsø, Søndersø, Nørresø og Hjortlund Sø. Ingen af husdyrbrugets arealer ligger i oplandet til disse søer. I Vejledningen anbefales, at der - ud over fosforudvaskningsvurderinger i relation jf. det ovenstående - anlægges en landskabsmæssig risikobetragtning i vurderingen af fosforbelastningen af søer i nærheden af udbringningsarealerne. Der er i vejledningen opstillet en opgørelse over kilder til fosfortilførsel, som viser, at langt hovedparten af tilførslen fremkommer via tre bidragstyper: - Dræn, både minerogene og organiske jorder - Brinkerosion - Jorderosion og overfladisk afstrømning Om bidraget via dræn anføres i Vejledningen, at der er taget hånd om dette via fosforklasserne, men at det i forhold til den konkrete vurdering af den enkelte mark kan være af værdi at vurdere markens placering i landskabet. Hvis marken grænser op til en fosforfølsom sø eller ligger i kort afstand og ved dræn, grøft eller vandløb, som kan aflede til søen, kan det være nødvendigt at tage yderligere skridt, f.eks. ved vilkår om en randzone på 10 m. Andelen via brinkerosion er relativ stor, men bliver i et vist omfang reguleret via anden lovgivning, vandløbsloven (vandløbsregulativer). Langs mange vandløb er der også grundet vandløbsloven udlagt 2 meter bræmmer, der også medvirker til at mindske brinkerosionen. I den konkrete vurdering kan det imidlertid være af værdi at se på det landskab som udspredningsarealerne ligger i. Om bidraget fra jorderosion og overfladisk afstrømning fremgår af Vejledningen, at der i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke må anvendes flydende husdyrgødning, hvis hældningen over 6 grader og afstanden mindre end 20 meter. Hvis afstanden er større end 20 meter, men landskabet i øvrigt hælder ned mod et vandløb eller en sø, kan det overvejes om der bør etableres en bræmme for at mindske bidraget fra overfladeafstrømning og/eller vinderosion. Dette vil kun være relevant, hvor markerne ligger umiddelbart i forlængelse af hinanden og i direkte nærhed til vandløb/sø. Husdyrbrugets udbringningsarealer tilgrænser en mindre sø, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De pågældende søer er dog alle på nær en omfattet at randzone jf. NaturErhvervstyrelsens randzonekompensationskort. For den sø, som ikke er omfattet af randzone, gælder at udbrinningsarealerne, der grænser op til søen, er skrånende ned mod søen. Der vurderes derfor ikke at være risiko for overfladeafstrømning af hhv. kvælstof og fosfor. Søen er nærmere omtalt nedenfor i 59

60 afsnittet om Bilag IV arter. I afsnittet vurderer kommunen desuden, om der skal stilles vilkår om bræmmer om søerne, af hensyn til Bilag IV padder. Påvirkning af øvrige naturarealer ved overfladeafstrømning af næringsstoffer Natur indenfor og i nærheden af udbringningsarealerne Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor 3 registreret natur, men en stor del af udbringningsarealerne grænser op til 3 registreret natur. Udbringningsarealerne 101, 103, 110, 111, 113, 115, 121, 125 og 126 er skrånende ned mod de tilstødende naturarealer. Udbringningsarealerne 103 og 115 skråner mod syd ned mosen, som er beskrevet under naturpunkterne 1 og 2 i ovenstående afsnit. Billund Kommune har besigtiget mosen i august 2010 og november 2011 i den forbindelse er der fundet kvælstoffølsomme plantearter såsom gøgeurt sp., benbræk, djævelsbid, tormentil, smalbladet kæruld, mose-pors, spagnum (min. 3 arter), næb-star, kær-svovlrod, kragefod med flere. Mosen naturtilstand vurderes at være god/moderat. Kommunen har desuden konstateret, at der forekommer randpåvirkning fra de tilstødende arealer. Idet udbringningsarealerne flere steder skåner betydeligt (>6 ) ned mod mosen, er det kommunens vurdering, at der er risiko for overfladeafstrømning af næringsstoffer, og at der derfor bør stilles vilkår om en 10 m dyrkningsfri bræmme mellem mosen og udbringningsarealerne 103 og 115, jf. bilag 11. Udbringningsarealerne 101, 125 og 126 skråner mod syd ned mod mosen, som er beskrevet under naturpunkterne 4 og 19 i ovenstående afsnit. I forbindelse med en besigtigelse af mosen i 2010 har kommunen konstateret, at der forekommer randpåvirkning fra de tilstødende arealer. For at sikre mosen mod overfladeafstrømning af næringsstoffer, vurderer kommunen, at det er nødvendigt at stille krav om dyrkningsbegrænsninger på udbringningsarealerne, der skråner ned mod mosen. Der stilles derfor vilkår om, at der skal etableres en 10 meter bred bræmme på udbringningsareal 101, 125 og 126, jf. bilag 10. I bræmmen må jorden ikke bearbejdes fra høst til 1. marts, der må ikke dyrkes vintersæd, og al jordbearbejdning skal ske parallelt med grænsen mellem udbringningsarealet og naturarealet. Den nordlige del af udbringningsareal 121 skråner ned mod en eng (naturpunkt 16). Kommunen har besigtiget engen i I den forbindelse er der fundet næringsstoffølsomme plantearter såsom maj-gøgeurt, djævelsbid, bukkeblad, smalbladet kæruld, spagmun, krybende baldrian, kragefod med flere. Engen vurderes at have en god naturtilstand. Kommunen har desuden konstateret, at der forekommer randpåvirkning fra de tilstødende arealer. For at sikre mosen mod overfladeafstrømning af næringsstoffer, vurderer kommunen, at det er nødvendigt at stille krav om dyrkningsbegrænsninger på udbringningsarealerne, der skråner ned mod mosen. Der stilles derfor vilkår om, at der skal etableres en 10 meter bred bræmme på udbringningsareal 121, jf. bilag 10. I bræmmen må jorden ikke bearbejdes fra høst til 1. marts, der må ikke dyrkes vintersæd, og al jordbearbejdning skal ske parallelt med grænsen mellem udbringningsarealet og naturarealet. Udbringningsareal 113 skråner mod syd ned mod en eng (naturpunkt 5). Kommunen har besigtiget engen i I den forbindelse er der fundet næringsstoffølsomme plantearter såsom klokkelyng, smalbladet kæruld, spagnum, kragefod med flere. Engen vurderes at have en god naturtilstand. Kommunen har desuden konstateret, at der forekommer randpåvirkning fra de tilstødende arealer. For at sikre engen mod overfladeafstrømning af næringsstoffer, vurderer kommunen, at det er nødvendigt at stille krav om dyrkningsbegrænsninger på udbringningsarealerne, der skråner ned mod engen. Der stilles derfor vilkår om, at der skal etableres en 10 meter bred bræmme på udbringningsareal 113, jf. bilag 11. I bræmmen må jorden 60

61 ikke bearbejdes fra høst til 1. marts, der må ikke dyrkes vintersæd, og al jordbearbejdning skal ske parallelt med grænsen mellem udbringningsarealet og naturarealet. Udbringningsarealerne 110 og 111 skråner mod syd ned en eng. Kommunen har besigtiget engen i I den forbindelse er der fundet næringsstoffølsomme plantearter såsom rundbladet soldug, djævelsbid, bukkeblad, smalbladet kæruld, spagnum (min. 4 arter), krybende baldrian, kragefod, tormentil, kær-snerre med flere. Engen vurderes at have en moderat naturtilstand. Kommunen har desuden konstateret, at der forekommer randpåvirkning fra de tilstødende arealer. For at sikre engen mod overfladeafstrømning af næringsstoffer, vurderer kommunen, at det er nødvendigt at stille krav om dyrkningsbegrænsninger på udbringningsarealerne, der skråner ned mod engen. Der stilles derfor vilkår om, at der skal etableres en 10 meter bred bræmme på udbringningsareal 110 og 111, jf. bilag 11. I bræmmen må jorden ikke bearbejdes fra høst til 1. marts, der må ikke dyrkes vintersæd, og al jordbearbejdning skal ske parallelt med grænsen mellem udbringningsarealet og naturarealet. De øvrige udbringningsarealer, som grænser op til beskyttede naturarealer, er ikke skrånende ned mod naturarealerne, og der vurderes derfor ikke at være risiko for overfladeafstrømning af kvælstof og fosfor i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Når der stilles ovenstående vilkår vurderes der ikke at være risiko for overfladeafstrømning af kvælstof og fosfor i forbindelse med udbringning. At arealerne grænser op til 3 naturområder, vurderes derfor i ingen af tilfældene at kunne medføre en væsentlig påvirkning på de pågældende naturområder. Det er kommunens samlede vurdering, at gødningsudbringningen, herunder i forbindelse med andre planer og projekter, ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af nævnte naturforhold. Kommunen finder således ikke, at der i den konkrete sag er særlige forhold, som kan begrunde en skærpelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til fosfor eller nitrat. Med henblik på at reducere miljøpåvirkningen fra udbringning af gødning er i BATgrundlaget (EU s BREF- note og BAT- Byggeblade) udpeget nogle teknikker, der vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekomme disse intentioner. Miljøstyrelsen har i høringsudkast af 19. januar 2010 til BAT-standardvilkår for kvæg og svin meddelt, at det med hensyn til udbringning af husdyrgødning er Miljøstyrelsens vurdering, at den generelle regulering, som landbruget er underlagt i relation til udbringning af husdyrgødning, kan betragtes som BAT. Det er kommunens vurdering i overensstemmelse med udmelding fra Miljøstyrelsen, at ansøger overholder de krævede BAT krav ved overholdelse af dansk lovgivning. Det er derfor kommunens vurdering, at det ansøgte projekt ved overholdelse af dansk lovgivning ligeledes opfylder kravene iht. Husdyrloven, ved at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Idet det herudover vurderes, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til driftsregulering af gødningsudbringning, er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod 61

62 forureningsbelastning, finder kommunen ikke anledning til at fastsætte yderligere vilkår. Græsningsarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 I ansøgningen er det angivet, at arealerne 103-1, 111-1, 113-1, samt kun benyttes til afgræsning. Der bliver således ikke udbragt husdyrgødning på arealerne. Afgræsningsarealerne og er de 3 enge, som er beskrevet i ovenstående afsnit. Afgræsningsarealerne og er ligeledes 3 enge, men omfatter en mindre 3 hede. Ekstensiv afgræsning af lysåbne naturtyper vil oftest være medvirkende til at opretholde en god naturtilstand på arealerne. En af de største trusler mod lysåbne naturtyper som eng og overdrev er oftest tilgroning med træer og buske, hvilket medfører en lavere diversitet på arealerne. Dette kan ekstensiv afgræsning være med til at forebygge. Det er Billund Kommunes vurdering, at en afgræsning med 0,74 DE/ha på de pågældende engarealer i dette konkrete tilfælde vil kunne betragtes som ekstensiv og vil kunne bidrage til opretholde naturtyperne som lysåbne enge. Det er derfor også kommunens vurdering at de nævnte 3 arealer kan indgå som græsningsarealer i godkendelsen, uden at det vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på arealerne. Påvirkning af beskyttede arter (Bilag IV, fredede, rødlistede og gullistede) Bilag IV arter Arter der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV, har i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 8 krav på streng beskyttelse, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Bilag IV arter, der kan have leve-, yngle- eller fødesøgningssted ved husdyrbruget på Refshøjvej 7 eller ved ejendommens udbringningsarealer 9, kunne være løgfrø, stor vandsalamander, markfirben, vand-, syd- og langøret flagermus. Derudover vil Odderen sandsynligvis findes i tilknytning til flere af vandløbene i området. Flere af disse arter er ligeledes omfattet af artsfredninger eller optaget på rødlisten. Spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamander. I Billund Kommune er spidssnudet frø almindelig udbredt. Dertil kommer nogle områder med særlige paddeinteresser udpeget i forbindelse med Ribe Amts Naturkvalitetsplan. I en række vandhuller i disse områder er paddefaunaen særlig rig, og her findes foruden spidssnudet frø og løgfrø, stor vandsalamander. Alle tre arter er på habitatdirektivets bilag IV, og løgfrøen er også rødlistet. Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Yngler og lever forår og sommer i næringsfattige vandhuller uden fisk og ænder. De voksne individer lever en stor del af året på land, i skove og haver. Arten kan være ret almindelig i vandhuller midt ude på dyrkede marker. Trusler mod stor vandsalamander og årsag til artens tilbagegang er, at vandhullerne forurenes gennem for mange næringsstoffer og derfor gror til, og at der udsættes fisk og ænder i vandhuller. 8 Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) 9 Vurderet ud fra Naturtyper og arter omfattet af EF- Habitatdirektivet, Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 322,

63 Udyrkede bræmmer omkring vandhuller kan være med til at sikre, at vandet ikke bliver næringsbelastet, men samtidig er det vigtigt, at beplantning omkring vandhullerne holdes nede, så lys og varme kan nå vandet. Spidssnudet frø (Rana arvalis) Findes overalt i Danmark, men er gået tilbage i antal. Den yngler i mange forskellige slags vandhuller og lever uden for yngletiden på fugtige steder tæt på vandhullerne. Udover at arten er opført på bilag IV, er arten fredet og med på gulliste Spidssnudet frø er gået tilbage på grund af mangel på passende leve- og ynglesteder, da mange vandhuller er blevet fyldt op, groet til eller forurenet, og moser og enge er blevet afvandet. Vandhuller mister også status som egnede levesteder, når der udsættes fisk eller ænder. Etablering af nye vandhuller samt vedligeholdelse at eksisterende ved at hindre tilgroning vil medvirke til at bevare og øge bestanden af spidssnudet frø. Løgfrø (Pelobates fuscus) Løgfrøen karakteriseres som sårbar, og den samlede bestand i Danmark er gået voldsomt tilbage. Der findes endnu væsentlige bestande i dele af Billund Kommune samt et par andre steder i det tidligere Ribe Amts område. Billund Kommune har derfor en særlig forpligtigelse til at sikre løgfrøens levesteder. Løgfrøen yngler i vandhuller, men findes mest på dyrkede marker hvor den graver sig ned i dagtimerne og kommer frem for at jage om natten. Udover mangel på passende yngleområder er en af truslerne mod løgfrøen, at store landbrugsmaskiner dræber frøerne, når der høstes, pløjes og harves på de marker, hvor dyrene opholder sig. Løgfrøen klarer sig bedst i landskaber, hvor landbruget ikke er så intensivt, eller hvor områderne ikke dyrkes. Løgfrø er fredet og findes på habitatdirektivets bilag IV. Arter der fremgår af direktivets bilag IV, har i henhold til habitatdirektivets artikel 12 krav på streng beskyttelse, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Driften af arealer tilhørende Refshøjvej 7 kan betegnes som intensiv og vil, i tilfælde af at løgfrøen findes på lokaliteten, kunne være en mulig trussel. Odder (Lutra lutra) Odderen forekommer ved vandløb og søer i store dele af Jylland og er som nævnt ovenfor også registeret i Varde Å, Ansager Å og Grindsted Å. Det er derfor nærliggende at tro, at odderen vil være gæst i de vandløb, der ligger nær ejendommen eller i tilknytning til bedriftens udbringningsarealer. De største trusler mod odderen er fysiske ødelæggelse og forstyrrelse af yngle- og rasteområder. En miljøgodkendelse af indeværende ansøgning vil ikke medføre nogen form for fysisk påvirkning af nærliggende vandløb, ligesom driften af ejendommen og arealerne ikke vurderes at medføre øget forstyrrelse af nærliggende vandløb. Kommunens vurdering På areal 219 og 220 findes en større mergelgrav, der også er registreret til 3 sø. Fra mergelgraven er til meddelt tilladelse til indvinding af overfladevand til markvanding. Søen er ifølge NaturErhvervstyrelsens randszonekompensationskort omfattet af randzoner og på den baggrund efter kommunens vurdering tilstrækkeligt beskyttet. 63

64 Der findes ingen yderligere vandhuller på udbringningsarealerne. Miljøgodkendelse af Refshøjvej 7 vurderes ikke, at havde nogen væsentlig påvirkning på de omtalte padder eller deres levesteder. Ligeledes vurderes til almindelige regler for 2 meter bræmmer at være tilstrækkelig til at beskytte odderen såfremt den findes i området. Udvidelsen vurderes ikke at have nogen væsentlig påvirkning på levesteder for de nævnte bilag IV arter. Påvirkning af andre beskyttede arter Ud over de i Bilag IV afsnittet nævnte arter har Billund Kommune ikke kendskab til øvrige beskyttede arter, der kunne tænkes at blive påvirket at en godkendelse af indeværende projekt. Kommunens samlede vurdering af gødningsudbringning på egne og forpagtede arealer På ovenstående baggrund er det kommunens samlede vurdering, at gødningsudbringningen, herunder i forbindelse med andre planer og projekter, ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af nævnte naturforhold. Med henblik på at reducere miljøpåvirkningen fra udbringning af gødning er i BAT grundlaget (EU s BREF - note samt Miljøstyrelsens emissionsvejledninger og Teknologiblade) udpeget nogle teknikker, der vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekomme disse intentioner. Disse teknikker fremgår af skemaet i bilag 4. På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med BAT betragtninger i punkterne 7.1 og 7.2 i bilag 4, er det kommunens vurdering, at de valgte udbringningsmetoder kan betragtes som BAT. Idet det herudover vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til driftregulering af gødningsudbringning, er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forureningsbelastning, finder kommunen ikke anledning til at fastsætte yderligere vilkår. Vurdering af påvirkning fra gødningsafsætning ved afgræsning I ansøgningsskemaet under husdyrgodkendelse.dk er anført 6,91 ha aftalearealer. I ansøgningsskemaets gødningsregnskab er der ikke fraført gødning til aftalearealerne. I godkendelsen fra 2009 fremgår herom følgende: Der foregår ingen afsætning af gødning til tredjemands arealer. For at opnå en korrekt belastningsfordeling mellem udbringningsarealer og græsningsarealer er græsningsarealerne dog indtastet i ansøgningsskemaet som aftalearealer. Disse arealer anvendes ikke til gødningsudbringning. Det fremgår således af ansøgningen, at der ønskes afsat husdyrgødning svarende til 5,1 DE på 6,91 ha græsningsarealer i Billund Kommune (111-1, 113-1, 113-2, samt 221-0, jf. kortbilag 1), hvilket medfører et gennemsnitligt dyretryk på ca. 0,74 DE pr. Ha. Det fremgår af ansøgningen, at ingen af arealerne er omfattet af fosfor- eller nitratklasse 1, 2 eller 3. 64

65 I godkendelsen fra 2009 har kommunen på den baggrund foretaget en vurdering af aftalearealernes følsomhed og fastlagt vilkår om, at der på græsningsarealerne maksimalt må afsættes et dyretryk svarende til 0,74 DE/ha pr. planår. Ansøger anfører i ansøgningen til nærværende sag følgende: Afgræsning ønskes som en mulighed og ikke et vilkår. Så derfor er fastholdt at der ikke i gødningsregnskab afsættes gødning til aftalearealer. Ansøger kan på sigt modtage 7,6 DE fra en anden landmand via afgræsningsaftale på arealet. Kommunens vurdering I den sårbarhedskortlægning, som Miljøstyrelsen har udarbejdet i tilknytning til lovgivningen om husdyrbrug, kan konstateres, at ingen af græsningsarealerne ligger i nitratfølsomme indvindingsområder, er omfattet af nitratklasse 1-3, eller fosforklasse 1-3, ligesom ingen er fredede. På den baggrund er det kommunens vurdering, at den i 2009 godkendte gødningsbelastning ved afgræsning ikke vil give anledning til overskridelse af beskyttelsesniveauerne for belastning med fosfor og nitrat, jf. bekendtgørelsens bilag 3. Supplerende naturvurdering Græsningsarealerne indgår i ovenstående supplerende naturvurderinger af udbringningsarealerne, herunder ved en særskilt vurdering i relation til naturbeskyttelseslovens 3. Som det fremgår af vurderingerne, er det er kommunens vurdering, at de nævnte 3 arealer kan indgå som græsningsarealer i godkendelsen, uden at det vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på arealerne. På ovenstående baggrund, finder kommunen ikke, at der er forhold, som betyder, at den hidtil godkendte afsætning af gødning til aftalearealerne ved afgræsning vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Vilkår 45 fra godkendelsen fra 2009 videreføres på den baggrund i nærværende afgørelse med den tilføjelse, at der ikke må ske tilskudsfodring på arealerne. I ansøgningsskemaet er der ikke indtastet oplysninger om, at en del af besætningen er udegående en del af året. Da ansøgningssystemet således ikke har beregnet et fradrag i ammoniakfordampningen fra staldene, skal der ikke stilles krav om udegående besætning af hensyn til ammoniakfordampningen. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Grundlag For svinebrug over en vis størrelse er i EU-regi i 2003 udarbejdet en BREF - note vedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion, som anfører, hvad der betragtes som BAT (Best Available Tecnique) i forbindelse med en række produktionsforhold, herunder driftsstyring, staldindretning, vand- og energiforbrug mv. Miljøstyrelsen har vejledende anført, at BREF ens BAT - aspekter også bør indgå i vurderingen af produktioner af andre husdyrtyper. Skov og Naturstyrelsen og Dansk Landbrugsrådgivning har i en årrække før Husdyrlovens ikrafttrædelse (dec. 2007) udarbejdet en række BAT Byggeblade, hvor forskellige staldsystemer er vurderet med hensyn til BAT. I 2007 er oprettet et teknologiudvalg, der skal rådgive Miljøstyrelsen om miljøeffektive landbrugsteknologier. Miljøstyrelsen har på den baggrund udsendt en række Teknologiblade og vejledende BAT-standardvilkår, og har tilkendegivet, at der efterhånden vil blive ud- 65

66 sendt flere Teknologiblade og BAT-standardvilkår. Der må således forventes en løbende udvikling i implementering af BAT teknikker. Kravet om anvendelse af BAT gælder for både de eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en etablering, udvidelse eller ændring, idet det dog forudsættes, at krav til eksisterende anlæg fastlægges med rimelige tidsfrister, samt under hensyntagen til, at omkostningerne ved implementering i eksisterende anlæg kan være uforholdsmæssigt store. BAT betragtes som en ikke-stedbunden branchenorm. Dette betyder, at anvendelse af BAT ikke afhænger af, om der er tale om følsomme eller robuste omgivelser. I henhold til BREF en skal der i forbindelse med ansøgning om godkendelse redegøres for følgende forhold: 1. Anvendelse af godt landmandskab Anvendelse af BAT inden for områderne: 2. Foder 3. Staldindretning 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring af husdyrgødning 6. Udbringning Miljøstyrelsen har den 13. juli 2010 (rev ) udsendt vejledende BATemissionsgrænseværdier for kvæg i gyllesystemer (Vejledning om emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT), hvori styrelsen udover emissionsgrænseværdier har foretaget en vurdering af de ovennævnte BAT-forhold. Vedrørende ovenstående pkt. 6 anfører Miljøstyrelsen heri, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger, samt at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken og udvaskning af nitrat. Endvidere anfører Miljøstyrelsen, at BAT-krav om udnyttelse af næringsstofferne i gødning allerede er implementeret i dansk lovgivning ved krav om gødningsplanlægning og gødningsregnskaber. Miljøstyrelsen har den 9. maj 2011 udsendt vejledende BATemissionsgrænseværdier for husdyr udenfor gyllesystemer, herunder også kvæg, i høring. Betragtningsgrundlaget i høringsmaterialet svarer til betragtningsgrundlaget i ovennævnte vejledning for kvæg i gyllesystemer, og kommunen finder, at høringsmaterialet supplerende skal indgå i BAT-vurderingen i nærværende afgørelse, selvom der indtil videre er tale om høringsmateriale. Kommunen er dog indstillet på at imødekomme en senere ansøgning om ændring af de heraf affødte vilkår, hvis det endelige vejledningsmateriale viser sig at adskille sig fra høringsmaterialet. Kommunens vurdering På baggrund af de aktuelt gældende BAT referencer, jf. det ovenstående, er i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering i nærværende miljøgodkendelse foretaget en systematisk vurdering af, om det eksisterende og fremtidige husdyrbrug i nødvendigt omfang bringer BAT i anvendelse. Vurderingen er baseret på den skematiske gennemgang i bilag 4, hvor de anvendte metoder er sammenstillet med de BAT betragtninger, som bør gøres gældende jf. aktuelle BAT - referencer. 66

67 Ud over de teknikker, der er vurderet i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, er der også opstillet BAT - teknikker for godt landmandskab, jf. punkt 1 i bilag 4. Det er kommunens vurdering, at den oplyste anvendelse af godt landmandskab er BAT. Det er på ovenstående baggrund kommunens vurdering, at der med de valgte løsninger for anlæg og drift herunder i sammenhæng med de stillede vilkår - træffes de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Miljøgodkendelsen er meddelt på grundlag af, at de oplyste teknikker jf. bilag 4 bringes i anvendelse. På den baggrund bør husdyrbruget til enhver tid kunne redegøre for, at dette grundlag er til stede. I godkendelsen fra 2009 er på den baggrund fastsat i vilkår 49, at virksomheden på tilsynsmyndighedens anmodning - skal redegøre for, at husdyrbrugets anlæg og drift er i overensstemmelse med de i oplyste teknikker. Vilkåret fastholdes uændret og gøres herved gældende også for de nu ansøgte udvidelser og ændringer. I vilkår 53 er stillet krav om kontrol med energimæssig optimal drift af mælkekøleanlægget, hvilket videreføres uændret i nærværende afgørelse. Da vilkår 52 omhandler samme krav til mælkekøleanlægget, og da der ikke anvendes ventilationsanlæg i staldene, anses vilkåret for overflødigt, hvorfor det herved bortfalder. I vilkår 50 og 51 er stillet generelle krav til anlæg og drift om fremtidig BATimplementering. Vilkårene er opstillet på baggrund af forslag i den tidligere vejledning til Husdyrloven, som nu er erstattet af en elektronisk vejledning på Miljøstyrelsens hjemmeside. Det er kommunens vurdering, at vurderingen og vilkårsfastsættelsen i nærværende afgørelse af husdyrbrugets anvendelse af BAT skal ske på baggrund af ansøgte anlæg og drift, og at der ikke er grundlag for at fastsætte videre uspecificerede krav til fremtidige forhold. På den baggrund meddeles vilkår 50 og 51 herved bortfaldet. Ud fra tilsvarende betragtninger bortfalder også sidste sætning i vilkår 57. Ophør I forbindelse med evt. ophør af produktionen oplyser ansøger, at der enten vil ske det, at ejendommen overdrages med alt indhold til en anden husdyrproducent - ellers vil anlægget blive tømt for dyr og gødning, og rester af kemikalier samt andet affald vil blive bortskaffet iht. kommunens affaldsregulativ. Unødvendige olietanke vil blive sløjfet. Kommunens vurdering I vilkår 59 i godkendelsen fra 2009 er stillet krav om, at der ved ophør af driften skal træffes konkrete foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Vilkåret videreføres uændret i nærværende afgørelse. Alternative muligheder I forbindelse med godkendelsen i 2009 har ansøger anført følgende: Ansøgningen beskriver dels de miljømæssige konsekvenser af produktionen, dels forskellen i miljøpåvirkning mellem den ansøgte produktion og den produktion, der kan opretholdes, hvis der ikke meddeles tilladelse til produktionsændringen. 67

68 Ønsket om produktionsændringen er begrundet i behovet for tilpasning til strukturudviklingen i landbruget. Stigende priser på råvarer samt bortfald af tilskud medfører et behov for yderligere rationalisering, herunder øget specialisering og en større produktion. Udvidelsen er dermed baseret på, at bedriften fortsat skal være konkurrencedygtig, tidssvarende og fastholde beskæftigelsen. Såfremt der ikke opnås miljøgodkendelse af den ønskede produktionsændring vil ansøger stå med en ejendom, der ikke er optimal for vedkommende. Det være sig økonomisk, men også med henblik på systematisering og optimering af arbejdsrutiner. Det vil betyde, at ansøger på sigt vil være mindre motiveret for at investere i anlægget, hvilken kan betyde forringelser for miljøet og dyrevelfærd. En sådan nedslidningsstrategi vil på sigt kunne medføre, at ejendommen afhændes. Det vil betyde tab af arbejdspladser på ejendommen og i følgeindustrierne samt bidrage til en yderligere affolkning ad landdistrikterne. Med miljøgodkendelsen vil det for ansøger være muligt at opnå en større rationalisering i arbejdsgangen, hvilket vil medføre, at det daglige arbejde udføres på den mest optimale måde. Dette vil endvidere sikre, at ansøger får større mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der kan være med til at aflaste ansøger i det daglige og sikre, at ansøger opnår mere tid til driftsledelse, når der sker en aflastning i det mere manuelle arbejde. De alternativer, der har været overvejet, er med hensyn til reduktion af ammoniakfordampningen, og hvilke løsninger, der er mest hensigtsmæssige med hensyn til at opfylde kravet på 20 % reduktion. Fodertilpasning er fravalgt, da det vil påvirke mælkeydelsen og ikke er tilstrækkelig til, at opfylde BAT ift. staldteknologi på ejendommen. Gyllekøling er fravalgt som teknik til nedbringelse af ammoniakfordampningen, fordi opbevaringskapaciteten under gyllekanalerne bliver meget lille ved gyllekølingssystemer. Gylleforsuring er fravalgt af hensyn til en samlet vurdering af teknik, økonomi og fremtidige udvidelsesmuligheder. Der er overvejet andre lokaliseringsalternativer, men ingen alternative placeringer på ejendommen opfylder kravet til samdrift med det eksisterende anlæg, og yderligere er den valgte placering optimal fordi, der ikke vurderes at være problemer med afstand til naboer. En alternativ placering af nye staldbygninger og ny gyllebeholder i større afstand fra 3 område syd for ejendommen, og dermed længere mod nord, er ikke fundet optimal, da den så vil ligge i for stor afstand fra de nuværende driftsbygninger. Ansøger har ikke angivet andre betragtninger i forbindelse med den aktuelt ansøgte udvidelse. Kommunens vurdering Den ansøgte placering af staldudvidelser, samt ensilage- og gødningslagre i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse begrænser anlæggets samlede udstrækning i landskabet. Det er kommunens samlede vurdering, at den ansøgte udvidelse kan gennemføres på den ansøgte placering med en acceptabel miljømæssig påvirkning, og at andre placeringer af udvidelserne ikke vil kunne medføre væsentlige reduktioner i påvirkningerne, hvorfor ansøgers logistiske behov for sammenhængende produktionsbygninger bør imødekommes. Hvis ikke der meddeles godkendelse til den ansøgte udvidelse, vil miljøpåvirkningen omkring ejendommen antagelig forblive uændret i en periode. Det er dog sandsynligt, at 0-alternativet ikke vil få væsentlig betydning for den samlede husdyrproduktion i et større område, og at udbringningsarealerne vil blive forsøgt anvendt til 68

69 udbringning fra andre husdyrbrug. Hvorvidt en sådan alternativ udnyttelse af områdets landbrugsmæssige produktionspotentiale vil indebære en større eller mindre miljøpåvirkning end det ansøgte, afhænger af de konkrete omstændigheder hvorunder potentialet realiseres. Kommunen finder ikke, at der er grundlag for at antage, at 0-alternativet vil indebære en væsentlig afvigende, generel miljøpåvirkning. Samlet vurdering Billund Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt. Mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet. Produktionsprocesserne er optimeret i det omfang det er muligt. Affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet. Der i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik. Der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf. I vilkår i godkendelsen fra 2009 er stillet krav om kontrol / egenkontrol omkring produktion, gødningsudbringning og markdrift. I nærværende afgørelse bortfalder vilkår 55. I ovenstående miljøtekniske redegørelse og vurdering er endvidere løbende taget stilling til egenkontrol i relation til de forskellige forureningsparametre. I vilkår 1 5, samt i vilkår 60, i godkendelsen fra 2009 er stillet nogle generelle krav omkring overordnede forhold i godkendelsen. Disse vilkår videreføres uændrede i nærværende afgørelse. Dog tilrettes vilkår 60, således at Billund Kommune også får mulighed for at vurdere, om ændringer og udvidelser er godkendelsespligtige, selvom de ikke evt. ikke medfører øget forurening. 69

70 Bilag Bilag til miljøgodkendelse for husdyrbruget Bilag 1: Husdyrbrugets lokalisering og udbringningsarealer Bilag 2: Husdyrbrugets indretning: Fremtidige bygninger med fordeling af dyr Bilag 3: Oversigt over husdyrbrugets bygninger Bilag 4: BAT skema Bilag 5: Vilkår i miljøgodkendelse af 17.december 2009 Bilag 6: BAT, ammoniakberegning Bilag 7: Transportveje udbringningsarealer Bilag 8: Transportvej biogasanlæg Bilag 9: Natur indenfor m fra anlæg Bilag 10: Mose med krav om afgræsning Bilag 11: Bræmmer på udbringningsarealerne 101, 121, 125 og 126 Bilag 12: Bræmmer på udbringningsarealerne 103, 110, 111, 113 og