Vejledning - Selvevalueringsskema

Transkript

1 Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand mailes/sendes til inspektorerne og sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden det planlagte besøg. Sekretariatet for Inspektorordningen: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer Statens Serum Instituttet Klinisk mikrobiologisk afd. Klinisk mikrobiologi Fagområder A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde Roskilde Amt og Bornholms Amt Afdelingens normerede sengetal Antal udskrevne patienter Antal henvendelser afsluttet i skadestue Antal ambulante konsultationer Antal dagbehandlinger Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) Antal ambulante operationer Antal dagkirurgiske operationer Antal akutte operationer Andre relevante aktiviteter A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid - Vagttid - 1

3 A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt Overlæger med vagt Afdelingslæger 1. reservelæger Reservelæger A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling 7 8 Reservelæger: supplerende uddannelse 1 1 Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus 2

4 A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt Kursist Rådighed fra hjem Mellemvagt Bagvagt Beredskab A 8. Har afdelingen... Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 1 Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) 2 A 9. Deltagelse i vejlederkursus Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 3

5 A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? Instruktionsbog og indhold i intro samtale I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? Faste 14 dage Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? 1 AC og 1 bioanalytiker Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Instruks, kvalitetshåndbog, mundtlig instruktion, præsentation ved personalemøde Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? I henhold til DANAK I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? På næsten lige fod med resten af personalet A 11.1.b Introduktion Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Det bliver løbende forbedret i henhold til indkomne kommentarer A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret? (revideret i 2000) Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? I forbindelse med intro samtale Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? De introduceres ved intro samtalen Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? det er operationelt og opfyldes via afkrydsning I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? 4

6 Deltager i afdelingens aktiviteter inden for bløde kompetenceområder på lige plan I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? Kommentarer indarbejdes I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? I henhold til regelsæt for læge i undervisningsstilling A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? Feed back for læge i kursusstilling A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? Følger regelsæt Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Ved samtale Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? Afklarende Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen? A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? At justeringsaftaler afholdes af de afdelinger, hvor kursisterne rent faktisk er fungerende A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? 5

7 1-2 Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? Vejledere er speciallæger i klinisk mikrobiologi Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? Tilfredsstillende Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Tilstrækkelig Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Nej Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? Øget selvsøgning og vurdering af informationer - øget selvrefleksion A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? De interne udnyttes maksimalt. De eksterne udnyttes for lidt. Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? Så vidt muligt Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? Mange konkrete problemstillinger tages op på konferencer Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? Maksimalt Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? 6

8 Tidspunkterne tilpasses alle A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? Ved deltagelse i eksterne konferencer A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? > 8 timer ugentlig. Systematisk undervisning i bakterologi og infektionssygdomme Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? I fællesskab Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Kursister, overlæger, laboranter, eksterne undervisere Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Der er planmæssigt afsat tid hertil Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? Planmæssigt i A kurser. Derudover 1-2 kurser indenfor eget interesseområde Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? Gode A 11.6.b Undervisning Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? Næppe A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den? Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? 7

9 Mange (rigeligt) Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? alle Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Ved konferencer og planlagt undervisning A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? Øget kontinuitet kva samtale med alle de uddannelsesinvolverede på den enkelte kursists afdeling før påbegyndelse af undervisningsstilling A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Stort omfang Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner? I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? I høj grad Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse? I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? Vidtgående I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? Ca. 1/8 A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? 8

10 I øget grad udføre selvstændigt laboratoriearbejde A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger? Nej Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? I udtalt grad I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? I udtalt grad I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? I udtalt grad I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? Tradition for central rolle af lægelig uddannelse I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? Vekslende men i det store hele stor tilfredshed Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? Godt A 11.9.b Uddannelsesmiljø Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Den nyligt foretagne sammenlægning med Mykobakterie afd. (større AC miljø) og påtænkte flytning, hvorved Virologisk afd. kommer tættere på A a Andet Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: 9

11 Stærke sider: ressourcer, kontakter, miljø, tradition for at vægte uddanelse højt Svage sider: fysisk afstand til de kliniske afdelinger A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: Flere opgaver til selvstudium/selvrefleksion A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: A 15. Idékatalog Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på - Forsikringsprojekter til uddannelsessøgende - Flere selvstændige områder - Øget ansvarsområde 10

12 A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 11