9 s e Trin. 28.juli Hinge Kirke kl Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl Frederiks kirke kl

Transkript

1 9 s e Trin. 28.juli Hinge Kirke kl Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl Frederiks kirke kl Salmer: Hinge kl.8.00: / Vinderslev kl.9.30: / ,v Vium kl.11: / ,v Frederiks kl.19.30: / ,v Tekst: Luk 16,1-9 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.»jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.«kære Gud, vi beder dig om at prædike ordet for os nu. Lad din hellige Ånd virke, så vi må se din kærlighed og dit offer, så vi lærer at bære os klogt ad. Amen. 28.juli s.e. Trinitatis Prædiken af Frede Møller 1

2 Lignelsen om den uærlige godsforvalter, står der som overskrift i den nuværende bibeloversættelse. Men jeg tror ikke på, at det er en lignelse! Mon ikke det snarere er en historie, som blev fortalt på gaden, og som Jesus derfor har hørt? Sådan tror jeg, det hænger sammen. Jesus har hørt denne mærkelige historie, og nu fortæller han den så videre til sine disciple og dermed også til os, for at vi skal forstå, at det er vigtigt at bære sig klogt ad. For det er jo det, historien munder ud i. Godsforvalteren, som bliver afsløret som bedrager, får at vide, at han ikke kan fortsætte i stillingen, og så bruger han de sidste dage på jobbet til at nedskrive gælden hos sin herres skyldnere. En for en bliver de kaldt ind. Hvor meget skylder du min herre? spørger han, og så bliver beløbet lige så stille ændret. Gælden på 100 ankre olie bliver halveret. De hundrede tønder hvede, som en anden skylder, bliver reduceret til firs. Og hvem af os ville ikke gerne opleve den slags? Tænk at få et brev fra banken om, at det, jeg skylder i mit hus, er blevet skåret ned til det halve! Det er da klart, at så bliver bankrådgiveren og jeg gode venner, selvom den slags selvfølgelig aldrig ville kunne lade sig gøre i virkelighedens verden Men hvorfor i alverden fortæller Jesus denne historie? Den er jo helt igennem umoralsk, og man spørger jo uvilkårligt sig selv, om Jesus virkelig vil have os til at snyde og bedrage? Om det er den lektie, vi skal lære her i dag? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Det behøver vi nu heller ikke, for det forekommer mig, at den slags kan vi sagtens selv finde ud af. Når Jesus siger, at denne verdens børn er klogere end lysets børn, så peger han jo dermed på den kendsgerning, som vi godt alle sammen kender, nemlig der er folk, som forstår at regne den ud. Bankdirektører, som sørger for at få en aftale i stand, så de resten af livet kan få udbetalt kroner om måneden - det er da smart! Og selvom de måske har klokket gevaldigt i det, så banken krakker, 28.juli s.e. Trinitatis Prædiken af Frede Møller 2

3 og de arme aktionærer mister alle deres sparepenge, ja, så har de med sådan en aftale sørget for, at de har deres på det tørre og kan skumme fløden, hvor andre må gå fra hus og hjem Det er da smart! Men det er altså ikke den slags, vi skal efterligne. Se, det, som er pointen i historien, det er dette med at bære sig klogt ad! Og det er dette med at skaffe sig venner, som kan tage imod os i de evige boliger, som vi hører det til sidst. Det er derfor også de to punkter, vi vil samle tankerne om her i dag. Først dette med at bære sig klogt ad. Som udgangspunkt her skal vi gøre det helt klart for hinanden, at når Jesus fortæller om den rige mand, der har en godsforvalter, som har ødslet hans ejendom bort, så handler det i virkeligheden om dig og mig. Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter, lyder anklagen, og det svarer sådan set fint til de ord, som lyder fra Gud Herren, da Adam og Eva har rakt hånden ud for at tage den frugt, som Gud havde forbudt dem at røre ved. Da de hører Gud Herren gå rundt i haven, gemmer de sig bag havens træer, men det at gemme sig for ham, der ser alt, er da det dummeste, et menneske kan finde på. Snart efter lyder det derfor: Hvor er du? Hvad er det, du har gjort? Gode forklaringer og forsøg på at skubbe skylden over på den anden jo, det har de, men det nytter alt sammen ikke noget. Det ender alligevel med, at de bliver smidt ud af haven. Du kan ikke længere være forvalter, lød det til godsforvalteren, og det er det samme, som gælder her. Jorden bliver forbandet, svangerskab og fødsel bliver plagsomt for kvinden, alt sammen fordi de første mennesker valgte en anden vej end Guds. Du kan ikke længere være forvalter. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og de lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ, hedder det, og selvom det er en gammel beretning, som nogle måske ryster på hovedet ad, så kommer vi jo 28.juli s.e. Trinitatis Prædiken af Frede Møller 3

4 ikke udenom, at sandheden stadig er aktuel: At vi står der som dem, der har ødslet det betroede bort, så Herren må sige: Hvad er det, jeg hører om dig? Egentlig tror jeg, det er vor tids store ulykke, at denne virkelighed ikke for alvor går op for mennesker. At vi i stedet betragter os selv som hovedpersoner i livets drama, så vi glemmer, at vi er ansat i en større herres tjeneste, og at han er i sin fulde ret til at kræve os til regnskab. Den lov, han har givet, er ren og fuldkommen, og vi skylder os at bøje os ind under hans vilje, uanset om vi synes om det eller ej At stå der som den, der virkelig kommer til kort over for Gud, fordi det er blevet afsløret, at jeg har valgt mine egne veje det er det, som er udgangspunktet. Nu er det store spørgsmål nemlig, hvad det vil sige at bære sig klogt ad i en sådan situation. Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? spørger godsforvalteren sig selv, og så er det, han får idéen med at nedskrive gælden hos sin herres skyldnere, så han på den måde skaffer sig venner, der kan huse ham, når han bliver sat fra bestillingen. Se, det med at bære sig klogt ad det gør vi, når vi på samme måde benytter os af den situation, som Gud Herren sætter os i takket være Jesus Kristus. Fra alteret hørte vi om Jesu, Guds søns blod, som renser os for al synd, og at det handler om at vandre i lyset. Vandre i mørket det kender vi kun alt for godt til, og det var også her, godsforvalteren befandt sig med alt sit snyderi både før og efter det blev opdaget. Men vandre i lyset det kan vi takket være det himmelske indgreb, som Gud har sørget for, da han gav os sin søn som frelser. Bliver vi i historien om den utro godsforvalter, så er det på en måde vor Herre Jesus, som siger til os, at nu bliver dit gældsbevis nedskrevet. Ja, takket være Jesu stedfortrædende liv, lidelse og død bliver det ikke bare nedskrevet, men ophævet, sådan som apostlen 28.juli s.e. Trinitatis Prædiken af Frede Møller 4

5 Paulus udtrykker det med disse ord: Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset. Jamen, det er jo snyd! indvender vi. Jo, på en måde, men sådan har Gud selv villet det. For Gud er lys, og der er intet mørke i ham, og det er ham, der har villet, at Jesus skulle være et sonoffer for vore synder, ja, ikke blot for vore, men for hele verdens synder. Min kone og jeg har lige været på ferie, og turen gik i år til Letland, Estland og Sct.Petersborg. Vi havde lejlighed til at se den overdådige luksus, som f.eks. præger Vinterpaladset i Sct.Petersborg, ligesom vi havde lejlighed til at se de forfærdelige fængselskældre, som findes rundt omkring. Enten det nu drejer sig om den russiske zars kolossale ødselhed eller det sovjetiske styres torturkældre ja, så er begge dele et stærkt vidnesbyrd om den menneskehed, der vælger sine egne veje i forhold til Gud, og som derfor må finde sig i at høre anklagen: Hvad er det, jeg hører? Hvad er det, du har gjort? Derfor er det klogt af os at indse vor situation. Og det er klogt af os at benytte os af den udvej, som Gud selv præsenterer os for i Jesus Kristus. Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv, lyder det, og sådan er det, og vi har ikke andre udveje end den. For som apostlen Peter udtrykker det, da han står over for det jødiske råd: Der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet menneske noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Derfor er det også klogt at huske det, når vi står over for andre, som har et tilsvarende gældsbevis, der anklager. Sagt med andre ord: Vise kærlighed, overbærenhed, tilgivelse, når vi møder andre, som på den ene eller anden måde klokker i det. Jeg er jo selv den, der står under anklage, og som er i færd med at miste min stilling. Altså må jeg nedskrive min næstes skyld, sådan som Fadervor udtrykker 28.juli s.e. Trinitatis Prædiken af Frede Møller 5

6 det, når det hedder: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Endelig kommer vi så til dette med at skaffe sig venner. Herren roser den uretfærdige godsforvalter, fordi han havde handlet klogt. Men samme Herre siger også: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Altså skal den uærlige mammon, de betroede midler, hjælpe os til at få venner ikke fjender! Fjender det er det normale, når man snyder og bedrager ingen diskussion om det. Men det modsatte kan altså lade sig gøre. Når pengene ikke bare handler om mig selv, - om at bygge et kolossalt Vinterpalads med mere end 1000 værelser og guld og ædelsten overalt, men om at lindre andres nød, at nedskrive andres gæld. For til syvende og sidst må vi jo huske, at vi ikke skal være på denne jord til evig tid. Vi har en yderst begrænset tid her, og så er det om at gøre, at vi benytter tiden og mulighederne på en sådan måde, så vi bærer os klogt ad. For en dag kommer evigheden. En dag skal dommen over dig og mig afsiges, og med troen på Jesus Kristus ejer vi et liv, som ikke engang døden kan tage fra os. Med troen på Jesus Kristus skal vi gå ind til en evighed, hvor vi skal mødes med dem, der er gået forud i troen på Jesus Kristus. Tænk om vi har brugt vore jordiske midler på en sådan måde, så vi har fået venner, som en dag vil tage imod os på den anden side og sige: Velkommen hjem! Jo, det er godt nok vigtigt at bære sig klogt ad! Der er faktisk ikke noget, der er mere vigtigt, når det kommer til stykket. Amen. 28.juli s.e. Trinitatis Prædiken af Frede Møller 6