Præst: I barnevelsignelsen følger vi Jesu eksempel. Evangelisten Matthæus skriver

Transkript

1 Oversigt over standard ritualer Velsignelse af børn Barnevelsignelsen placeres i gudstjenesten på et sted, der er passende, typisk efter tredje salme eller umiddelbart efter meddelelserne, hvor velsignelsen bliver annonceret. Familien kaldes frem foran menigheden eller forsamlingen. Forældrene med barnet og evt. ældre søskende. Øvrig familie og menigheden bliver normalt siddende, dog hvis der er plads, inviteres alle til at stå ved familien. Indledning/præsentation Velkomst til familien, lykønskning til forældre og søskende. Deres navne nævnes. Barnets navn og fødselsdag nævnes. Der påmindes, at Jesus så velsignelsen af små børn/babyer som en vigtig handling, da børn er en gave fra Gud, og har en villig og lærenemme sind. Og mange af de illustrationer og afgørende afklaringer og lektioner til folkemassen illustrerede han med børn, derfor var han altid villig til at velsigne dem. Kirken har gjort Jesu eksempel til en af vores traditioner, hvor vi kan byde barnet velkommen i Guds nærvær. Skriftlæsning Præst: I barnevelsignelsen følger vi Jesu eksempel. Evangelisten Matthæus skriver Matt. 18: 1-5, 10 samt 19:13-15, hvor Jesu eksempel highlightes. Desuden påpeger præsten, at vi er alle Guds børn fuldstændig afhængige af ham ligesom barnet overfor sine forældre og familie. Bøn og velsignelse Menigheden rejser sig, mens præsten beder en kort bøn for barnet og for familien. Bønnen afsluttes med, at præsten lægger sin hånd på barnets hoved (eller tager barnets hånd) og med navns nævnelse læses Mose velsignelse fra Gl. Testamente (4. Mos. 6,24-26). Formaning/opmuntring Formuleres forskelligt, afhængige af situationen. En typisk eksempel: Kære AA og BB (forældres navne). I har fået betroet en stor gave og opgave med NN (barnets navn). Bliv ved at bede for jeres barn og bed med ham/hende, så han/hun selv lærer vejen til Jesus at kende. NN er også en stor gave og opgave til os som menighed, som vi forpligter os til at også bede for og hjælpe så meget vi kan med at lære vejen til Jesus. Derfor skal vi stå sammen om denne familie og dette barn i omsorg og forbøn gennem hele hans/hendes opvækst. Fællessang Alt efter situationen vælges en passende hymne til ære for barnet. F.eks. Altid fra min ungdom O Gud.

2 Familien tager plads. Gudstjenesten fortsætter Dåb Baggrund Da menigheden i Danmark ikke har egen dåbsgrav finder dåbshandling et sted, hvor kandidaten kan nedsænkes i vandet og på et sted, som dåbskandidaten/kandidaterne har valgt. De bestemmer hvorvidt selve handling skal være helt privat eller offentligt overfor resten af menigheden. Forude for selve dåbshandling har kandidaten/kandidaterne gennemgået en til flere lektioner, hvor der fokuseres om meningen af den livsforandring, de indleder med dåben. Derudover er der forklaring samt illustration af hvad det symbolske ritual omfatter og hvad man forpligter sig til, både åndeligt og med hensyn til den nye livstyle, over for Jesus Kristus, og omverdenen. Når kandidaten har givet udtryk for at have forstået meningen og ønsker at fortsætte processen, planlægges dåbshandlingen. Antallet af præster der forretter dåbshandlingen, er afhængige af dybden af vandet og antallet af kandidater. Dåbshandlingen Dåbskandidaten kaldes frem til vandkanten evt. foran menigheden Skriftord om dåben Om dåben læser vi i Ny Testamente. Der læses udvalgte korte tekster om dåben. Skriftordene kan kædes sammen med korte bemærkninger. Dåbskandidatens/kandidaternes vidnesbyrd/hilsen Hver dåbskandidat gives mulighed for selv at fortælle om sin tro på Jesus og at han/hun bliver tilspurgt om han/hun forsager djævelen og angrer al synd, og at han/hun ønskes at blive døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navne, jfr. Matt. 28:19. Dåbskandidaten svarer: Ja. Præsten: Så vil vi da døbe dig på din bekendelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Hvis der er flere dåbskandidater, gennemføres vidnesbyrd og dåb(nedsænkning i vandet) for hver. Derefter pålægges hænder på hver kandidat og der bedes for Helligåndens komme efterfulgt af hilsen og velkomst i menigheden. Dåbshandlings detaljer svømmebassin eller ved en sø Præsten går først ned i vandet, og hjælper dåbskandidaten ned og siden op igen. Præsten spørger: NN, tror du på Jesus Kristus som din Herre og verdens frelser? Kandidatens svarer: Ja! Præsten siger: På din bekendelse og på Jesu befaling døber jeg dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Dåbskandidaten sænkes under vandet og rejses op. Evt. går den næste dåbskandidat i vandet o.s.v. Efter endt dåbshandling siger præsten fx.: I blev begravet sammen med Kristus i dåben, og i den

3 blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. (Kol 2,12) Efter hver dåbshandling præsten/præsterne og de(n) døbte klæder om. Der bedes bøn og lægges hænder på hver kandidat, hvor de salves med olivenolie, som er symbol for modtagelse af Helligånden. Hver bøn er individuelt. Efterfulgt er en officielle hilsen og velkomst ind i menigheden. Dåbshandlings detaljer ved brug af badekar Dåbskandidaten træder ind i et badekar fyldt med lunken vand og knæler. Præstenknælende ved siden af badekarret spørger: NN, tror du på Jesus Kristus som din Herre og verdens frelser? Svar: Ja! Præsten siger: På din bekendelse og på Jesu befaling døber jeg dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Dåbskandidaten sænkes forsigtigt under vandet og rejses op og gives et håndklæde til at tørre sig. Den næste dåbskandidat, såfremt der er en, træder i badekarret efter den foregående har klædt sig om. Efter endt dåbshandling siger præsten til alle.: I blev begravet sammen med Kristus i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. (Kol 2,12) Efter hver dåbshandling præsten/præsterne klæder evt. om. Der er bøn for de ny døbte og der lægges hænder på hver kandidat, hvor de salves med olivenolie, som er symbol for modtagelse af Helligånden. Hver bøn er individuelt. Efterfulgt er en officielle hilsen og velkomst ind i menigheden. Nadver Ritualet gennemføres en gang om året Der udføres hellig nadvertjeneste med fodvaskning en gang om året jfr. tidspunktet for Jødernes årlige Pasha ritual (Johannesevangeliet kap 13) samt fejring af Jesu indstiftelse af Den nye pagt (Matt 26:26-29), med symbolerne brød (usyrede/uden gær) og vin. Den påminder Jesu sidste måltid med disciplene inden han blev arresteret, mishandlet og endeligt korsfæstet. Der er nadverbordet, hvor der tildækkede brød stykker samt bakker med bægre m. vin. Nadver outline, mening og tekst Vores ritual indledes med takkebøn for Jesu Kristi offer og hvad det betyder for troende, såvel nu og i fremtiden. Ritualets indhold er en påmindelse af hvad Jesus gjorde med sine disciple i de sidste timer før hans korsfæstelse. Ritualet indeholder fodvaskning, som var instiftet af Jesus som et eksempel af den kristne tjenestevillighed (Johannesevang. 13:12-17) efterfulgt af indtagning af symbolerne i brødet og vinen Baggrundstekst 1. Kor. 11:23-26, En paralleltekst fra evangelierne kan anvendes. Fx. Matt. 26: Teksterne gennemgås.

4 Fodvaskning Vaskebaljer med varmt vand forberedes i separate rum, hvor mændene og kvinderne hver for sig skal være for at gennemføre fodvaskning Oplæsning af Filipperbrevet 2:7-8 samt Johannesevang. 13: Denne del af ritualet illustrerer ydmyghed og tjenestevillighed, samt Jesu offer for at rense vores hjerter og sjæl fra synd. En handling fra Kristus som vi efterligner ved at vaske hinanden fødder. Mænd vasker hinandens fødder, medens kvinderne vasker hinandens. Mændene sorger for genopfyldning af baljerne såfremt der er behov. Alle baljer tømmes og tørres. Alle samles igen. Forklaring af teksten i Johannes 13 samt indledning til nadveren ved oplæsning af John. 6:35,49-51, med kommentarer til hver sektion. Teksten kan oplæses af deltagende eller præsten/præsterne. Brødet: Oplæsning af Lukas 22:14-16,19; 1. Kor 10:16-17 evt. også 1 Peter 2: Der tilknyttes kommentarer som fortæller at indtagning af brødet vores tror på Jesu offer og vores deltagelse i dette offer. Takkebøn for brødet af præsten Hvis brødet er dækket af en serviet, fjerner Præsten servietten, så brødet er synligt. Præsten: Jesus tog et brød og takkede. Vi vil også takke for Hans offer for vores skyld. Et medlem, der har været udpeget tidligere, rejser sig og offer brød stykker til de deltagende. Når alle har taget, afleverer fadet til præsten, som tager et stykke og spiser. Under uddelingen af brødet er der stilhed i salen, eller der spilles stille inspirerende musik. Fadet med brødstykker dækkes til igen men servietten. Kort, stille pause. Vinen Oplæsning af Matt. 26:27-28, Heb. 9:11-15, Koloss. 1:19-22 Takkebøn for vinen som symbol for Jesu spildte blod for at dække over vores synd. Præsten fjerner servietten som har dækket bægerbakkerne og siger Jesus tog bægeret og takkede. Vi vil takke for bægeret. Præsten kan gentage teksten hvor Jesus siger: Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig! Præsten rækker bægerbakkerne til NN, som deler ud i forsamlingen. (Under uddelingen er der stilhed i salen, eller der spilles stille musik.) NN vender tilbage til bordet, hvor Præsten modtager bakkerne og deler bægre ud til NN. Til sidst tager præsten selv et bæger og sætter sig og drikker. Kort, stille pause. NN opsamler alle bægre og præsten lægger låget på bægerbakkerne. Afslutning Oplæsning af John 15:1-5, som påminder alle af vigtigheden af at fortsætte i det liv og pagt, de nu har fornyet med Jesus. Heb. 13:20-21 Gudstjenesten afsluttes med salme, bøn m.v. Præsten bortskaffer resterne fra brødet og vinen.

5 Vielsesritual Brudeparret aftaler med præsten hvordan ritualet ønskes gennemført med hensyn til salmer, øvrige musikken, ringceremonien og hvilke ord, de vil sige til hinanden. Ellers følger ritualet generelt det, som anvendes i folkekirken (hvis det skal foregår på dansk). NB! Kræver at præsten har vielsesmyndighed i Danmark, og at mindst en af brudeparret er medlem af kirken. Velkomst til forsamlingen: Forskelligt Formaning til parret: Præsten påminde om alvoren og helligheden i det løfte parret nu om lidt skal give hinanden. Der fokuseres på, at det er Gud, der i sin kærlighed og visdom indstiftede ægteskabet ved at sammenføje mand og kvinde. Der læses fra 1. Mos 1: Den hellige Skrift siger: Da Gud havde skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne, planterne og dyrene, sagde han: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem. Og derefter fra Matt 19:4-6 vor Herre Jesus Kristus siger: Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. Og apostlen Paulus skriver: Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov. (Gal 6,2). Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. (Kol 3,12-14). Efes. 5:21-28 Tilspørgslen, hvis parret ikke har specielle ønsker: Præsten forklarer tilspørgslens krav på et svar på hvert spørgsmål, og derefter siger til brudgommen: Så tilspørger jeg dig NN (brudgommens navn): Vil du have NN (brudens navn), som hos dig står, til din ægtehustru, og leve med hende både i medgang og modgang? At du vil vise hende tro kærlighed og omsorg i alle situationer som jeres liv sammen måtte bring indtil døden skiller jer ad? Brudgommen svarer: Ja! Præsten siger til bruden: Ligeså tilspørger jeg dig NN (brudens navn): Vil du have NN (brudgommens navn), som hos dig står, til din ægtemand, og leve med ham både i medgang og modgang? At du vil elske og ære ham, og leve med ham i alle situationer som jeres liv sammen måtte bring indtil døden skiller jer ad? Bruden svarer: Ja! Forkyndelse (erklæring): Præsten siger til brudeparret: Så giv hinanden hånd derpå. Præsten lægger sin hånd på brudeparrets hænder og siger:

6 Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk både for Gud og mennesker. Vielsesringe (valgfri): Her kan brudeparret eventuelt give hinanden vielsesringe og siger deres personlige ægteskabsløfte til hinanden. Præsten siger til brudeparret: Giv hinanden disse ringe som tegn på bestandig kærlighed og troskab til et minde om det løfte og den pagt, som I har indgået med hinanden i dag. Brudgommen sætter først ring på brudens finger. Dernæst sætter bruden ring på brudgommens finger. Forbøn og velsignelse: Præsten siger et frit formuleret bøn, som afsluttes med Fadervor og derefter rejser hele forsamling. Præsten siger, Denne velsignelse sagde Moses til Israel s folk. Den siger jeg nu for alle jer der kom her i dag for at vidne NN og MM løfter til hinanden: :::Herren velsigne jer og bevare jer, Herren lade sit ansigt lyse over jer og være jer nådig, Herren løfte sit ansigt mod jer og give jer fred. Kirkelig velsignelse Ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. Ritualet har ingen juridiske implikationer derfor kan indholdet være forskelligt, men følger vielsens proceduren med tilføjelse at parret har allerede givet hinanden specifikke løfter. Afsluttes ved Moses velsignelse: Herren velsigne jer og bevare jer, Herren lade sit ansigt lyse over jer og være jer nådig, Herren løfte sit ansigt mod jer og give jer fred. Begravelse(Bisættelse) Inden ceremonien: Interview med nærmeste familiemedlemmer for at blive bekendt med specielle ønsker, order of service, musik, således at det er familien selv der sammensætter forløbet og har frie rammer til at efterkomme afdødes sidste ønske. Særlig hensyn er taget hvis de nærmeste ikke er medlemmer af kirken. Der bruges tid på at være bekendt med de fysiske rammer og teknik (jordskuffe m. skovl, mikrofon m.v.).

7 Inden begravelsen skal blanketten Afgørelse vedr. begravelse/ ligbrænding være modtaget fra begravelsesmyndigheden (sognepræsten/bedemanden o.lign), og det kontrolleres, at afdødes navn, navnet på blanketten og på kisten stemmer overens. Begravelseshandling kan være m. jordpåkastelse eller uden jordpåkastelse, alt efter familiens ønske. Indhold Da familien har mulighed for at sammensætte forløbet kan indholdet variere ligeledes også hvad, der er sagt. Typisk indhold Præludium Fredshilsen og velkomst Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Evt. indgangsord fra Bibelen eller anden tekst F. eks. fra Bibelen: Sl. 68:20-21; 1. Kor. 1:3-4a; Kol. 1:12-13; 2.Thess. 2: Det er godt i sorgens stund at stå sammen i bøn og i omsorg for hinanden. Salme Undertiden har den afdøde efterladt sig nogle salmeønsker, eller de pårørende har salmeforslag. Bøn Den afdøde mindes (typisk en familiemedlem eller nære ven/veninde) Undertiden har afdøde efterladt ønsker vedr. bibeltekster, eller de pårørende har forslag eller nogle musikalske indslag. Hvis ikke forslag: Sl. 8. Sl. 23. Sl. 103:1-5; 8-17 Joh. 11: Joh. 14:1-6. Rom 8: Evt. salme Prædiken Evt. salme, solosang, musikindslag. Og evt. skriftord om døden og opstandelsen f.eks. fra 1.Kor 15 Jordpåkastelse Fadervor

8 Velsignelse Evt. de pårørendes/deltagerne kan kaste jord/roser på kisten med en sidste farvel hilsen Kisten bæres ud