Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Transkript

1 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011

2 Victor s træningsprogram for uge 40 Mandag : Træning med årgang Tirsdag : Kompetencetræning Onsdag : Træning med årgang Torsdag : Kompetencetræning Lørdag: Kamp mod Køge Boldklub Søndag 13-15: Åben Bane

3 Fritidsaktiviteter i perioden Aktivitet Internet - 28,6 75,1 96,9 Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 Venner 87,7 85,7 83,7 76,2 Sport 64,3 65,1 68,4 70,1 Fritidsarbejde - 46,0 35,3 30,5 Kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6

4 Man går ikke til spejder for at være sammen med sine venner! Dem kan man nemlig være sammen med på andre arenaer.- og dermed bliver kvaliteten/relevans det afgørende parameter i forhold til valg af fritidsaktiviteter! Er du blevet venner med dem, du rider sammen med? - Altså, jeg har lært dem at kende, men det er ikke sådan nogen, jeg ses med til hver dag. Det er bare sådan mit ridehold. Vi er venner derude, men så ses vi ikke ellers.

5 Relationer er ikke altid nok! Progression, det at jeg begynder at mestre aktiviteten m.v. er afgørende vigtigt for, at en aktivitet opleves som spændende og seriøs også på lidt længere sigt. Relationer kan medvirke til at fastholde i nogle af de lidt trælse perioder, men i en tid hvor der er mange andre måder at vedligeholde venskaber på, holder dette ikke på lidt længere sigt. Hvis kvaliteten er for lav, og progressionen mangler, så vælges aktiviteten som oftest fra.

6 Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i gamle dage Børne- og ungdomsliv anno 2011 Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange venner i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer

7 Lidt tal. 85 pct. af eleverne i 7-9.kl går til noget.. I 7.kl angiver 10 pct. at de ikke går til noget - i 9.kl er tallet steget til 25 pct. De aktive er engageret i 3,5 aktivitet..

8 Hvad går de til? Aktivitet Procent Idræt 60,5 Klub 25,2 Ungdomsskole 16,4 Musikskole 13,6 Spejder 4,9 Kirkeligt ungdomsarbejde 3,7 Politisk ungdomsarbejde 1,7 Går ikke til faste fritidsaktiviteter 15,2

9 Vi zoomer ind. 67 pct. af eleverne i 7. klasse dyrker idræt i en forening, mens dette kun er tilfældet for 54 pct. af eleverne i 9. klasse. 64 pct. af eleverne i yderkommuner dyrker idræt i en forening, mens 52 pct. af eleverne i bykommuner er aktive i en idrætsklub. 47 pct. af eleverne, der primært bor sammen med én voksen, er aktive i en idrætsforening, mens 63 pct. af de elever, der bor sammen med to voksne, er aktive i en idrætsforening.

10 Vi zoomer lidt mere 32 pct. af eleverne i 7. klasse angiver, at de går i klub, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af eleverne i 9. klasse. I yderkommunerne angiver 10 pct. at gå til spejder i bykommuner er tallet 3 pct. I 7. klasse angiver 10 pct. ikke at gå til faste fritidsaktiviteter, mens tallet i 9. klasse er steget til 25 pct. Blandt elever med anden etnisk baggrund er det 26 pct. der angiver, at de ikke går til faste fritidsaktiviteter, mens det tilsvarende tal for elever, hvor begge forældre er født i Danmark, er 13 pct.

11 De primære organiserede fritidsarenaer Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Musikskole 8,0 Ungdomsskole 3,0 Spejder 2,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Andet 13,3 I alt 100,0 Hvilken aktivitet bruger du mest tid på?

12 Rekruttering 1,2 og 3 bølge..og lidt skvulp..

13 Min dreng ligner da klart en Baden Powell! - 1.bølge. Forældre der reproducerer deres egen foreningshistorie og sender deres børn til spejder i 5-6 års alderen. De kender bage kage-køre-sommerfest-setup et

14 Det bedste er at prøve sådan nogle syge, sjove ting når fritidsaktiviteter bliver en arena for selvvalg 2.bølge Ja, meget Ja, lidt Nej I alt Vigtigt, sammen med venner Vigtigt, jeg lærer noget nyt Vigtigt, jeg kan snakke med en voksen Vigtigt, det er spændende Vigtigt, det er tæt på, hvor jeg bor Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

15 Der vælges stadig til i 7-9.kl 52 pct. har valgt en ny aktivitet til 58 pct. i 7.kl og 46 pct. i 9.kl.. Hvilke faktorer har betydning for at aktiviteter vælges til i 7-9.kl: At der er nogen på mit niveau At der er nogen jeg kender Dem der bliver rekrutteret sidst stopper først!

16 Hvad er vigtigt, når man går til noget? Det skal være sjovt 95,5 Det skal være spændende 91,8 At jeg er tilfreds med lederne 79,8 At jeg er sammen med mine venner 77,2 At der er tid til at hygge sig 76,1 At det er seriøst 73,9

17 Det SKAL være sjovt og spændende! Sjovt dækker i vid udstrækning over den samlede oplevelse af at gå til en aktivitet selve aktivitetens indhold, samværet med venner, oplevelsen af trænere og ledere m.v. Spændende knytter sig i højere grad til selve aktiviteten det at man oplever progression og bliver udfordret!

18 Classroom-manegement Hvilken betydning har trænerne? De betyder meget. F.eks. på mit håndboldhold havde jeg næsten i fire år den samme træner, og så her sidste år skiftede vi så. Men den første træner, vi havde, var en rigtig god træner, fordi hun kunne holde styr på alle, selvom der var mange, der var stride. Og den der træner gjorde virkelig, at man havde lyst til at komme (Pige 9. klasse)

19 Der er meget lidt, der ikke er vigtigt! At udgiften i forbindelse med en aktivitet ikke er for høj angiver 30 pct. som vigtigt. Det forholdsvis lave tal hænger sandsynligvis sammen med, at det kun er meget få respondenter, der selv betaler at deltage i fritidsaktiviteter. Det forhold, at lederne er unge, ser heller ikke ud til at spille den store rolle. 21 pct. angiver, at dette er vigtigt. Den lave procentdel hænger sammen med, at man i forhold til ledere og trænere primært har en forventning om, at de besidder en faglighed, der kan hjælpe en til at blive bedre snarere end, af man skal være venner!

20 Fritidsaktiviteternes funktion: Et ritualiseret frirum, der giver overskud til lektier Hvorfor spiller i stadigvæk fodbold? (1): Fordi det er sjovt. (2): For at have det sjovt. (1): Og for at få en pause i hverdagen, tror jeg. (2): Man tænker på noget andet, når man spiller fodbold. Man tænker aldrig på lektier. Men hvis man er sammen med sine venner, tænker man, ej, jeg skulle også have været hjemme og lave lektier i stedet for at se FIFA eller et eller andet (Drenge, 1.g) Så kommer jeg hjem fra fodbold, og så er jeg også mere frisket op, synes jeg. Når man har udøvet en fysisk aktivitet, så er man mere klar til at lave lektier... (Dreng, 1.g)

21 En opsamling.. Ca. 85 pct. er aktive i faste fortidsaktiviteter. Idræt udgør for flertallet primæraktiviteten! Det skal være sjovt, spændende og seriøst og det skal lederne også være! En balance mellem faste rammer og medindflydelse Tidligere udgjorde fritidslivet en primær ramme omkring vedligeholdelse af relationer nu er fritidsaktiviteterne blot én blandt flere arenaer, hvor relationerne kan vedligeholdes! I forhold til ens eget overordnede livsprojekt er det centralt, at deltagelse i aktiviteten opleves som et aktivt selvvalg på den lange bane giver det ikke mening blot at være aktiv, fordi ens venner er det!

22 Et par udfordringer At foreninger tager alvorligt hvorvidt medlemmer bliver rekrutteret i 1,2 eller 3.bølge. At vi tager afsæt i at vi arbejder med consumers der meget naturligt spørger efter what s in it for me..for som ung, der er i gang med at skrive sin egen selvbiografi, er det et vigtigt spørgsmål. Hvordan håndterer vi de manglende kulturbærere?. Hvordan udvikles en tværsektorial praksis? Hvordan hjælper vi foreningslivet til at udvikle en intentionel praksis i erkendelse af fritidsaktiviteteter

23 Fritidsaktiviteter handler også om At blive set At blive accepteret og taget seriøst I samspillet med andre blive klogere på sig selv Anerkendelse At jeg møder såkaldte betydende andre, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen.