NOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,

Transkript

1 Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål med notatet Formålet med notatet er at uddybe Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til ny struktur for den kommende sundhedspolitik; gældende fra 2019 og frem. Ændringsforslagene i forhold til politikkens struktur afspejler nationale tendenser i arbejdet med sundhedspolitikker. Derudover tager forslagene udgangspunkt i viden fra arbejdet med andre politikker og strategier i Gladsaxe, samt en gennemgang af udviklingen af sundhedspolitikker i Gladsaxe siden kommunalreformen. Baggrund Sundhed er et stort indsatsområde i kommunerne det gælder også i Gladsaxe. Der er store forventninger til Gladsaxes rolle på området; både internt og eksternt. Eksempelvis indgår sundhed både i visionen og i en række konkrete målsætninger for sundhedsområdet i den nuværende kommunestrategi og sundhed og trivsel bliver også et fokusområde i den kommende Gladsaxestrategi. Sundhed har et stort nationalt og regionalt fokus, og der kommer løbende nye anbefalinger og krav til kommunerne, som fordrer et tværgående fokus. Sundhedsområdet er således præget af komplekse opgaver, som går på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet og på tværs af forvaltningsområder i kommunen. Historiefortællingen om sundhedspolitikkerne i Gladsaxe starter i 2006, da man vedtog den første sundhedspolitik. Det primære formål var dengang at være på forkant med kommunens nye opgaver, som kommunalreformen medførte i De to første sundhedspolitikker har været med til at løfte nye opgaver på sundhedsområdet, og har blandt andet understøttet etableringen af Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter og haft fokus på at løfte de nye sundhedsopgaver i forbindelse med kommunalreformen; herunder den patientrettede forebyggelse. I de seneste to sundhedspolitikker er der sket et skifte. Sundhed på tværs er kommet i fokus, både tværsektorielt og på tværs af egne kommunale forvaltninger, og har bidraget til mere helhedstænkning. Derudover er fokus ændret til et bredere syn på livskvalitet og ikke kun fravær er sygdom. Den seneste sundhedspolitik er koblet tæt til kommunestrategien, og har dermed sikret et stort politisk og organisatorisk fokus. J. nr A26 Sags nr. 2017/ Side 1 af 6

2 Sundhedspolitikkerne har haft forskellig form og indhold, men fælles har været, at sundhedspolitikkerne har indeholdt en vision, som praktiseres gennem overordnede principper/værdier. Der har været indskrevet konkrete indsatser i de tidligere sundhedspolitikker, som løbende også er blevet tilknyttet større handleplaner og strategier; fx Strategi for lighed i sundhed. Den kommende sundhedspolitik bliver den femte i rækken og vil indeholde elementer fra tidligere sundhedspolitikker. Der er allerede skabt et stort fokus på sundhed på tværs af forvaltninger, som også er understøttet af en tværkommunal organisering. For den kommende sundhedspolitik bliver udfordringen således ikke at sætte sundhed på dagsordenen, men at skabe en større grad af fælles retning for, hvor vi vil hen med sundhedsområdet. Derfor er det afgørende, at sundhedspolitikkens principper bliver mere fremtrædende og er omdrejningspunktet for kommende indsatser på sundhedsområdet på tværs af kommunen. Med forslaget til ændring af struktur på sundhedspolitikken, vil vi opnå en mere fleksibel politikstruktur, som vil udmøntes i korte tværgående handleplaner, som vil skabe større fokusering på implementering. Med dette forslag lægges der også op til en mere klar prioritering af indsatser, som etableres gennem de specifikke handleplaner. Det betyder, at nogle indsatser vil blive en del af en handleplan under sundhedspolitikken, mens andre vil blive løftet som en del af det øvrige drifts- og udviklingsarbejde. Forslag til struktur for den kommende sundhedspolitik Den nuværende sundhedspolitik gælder til og med Når Gladsaxe Kommunes kommende sundhedspolitik skal udarbejdes, foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at politikken: Bliver en mere enkel og overordnet politik med en langsigtet vision. Får en længde på tre til fem sider inklusiv layout (i tråd med længden på den kommende Børne- og Skolepolitik). Skal indeholde tre til fem grundlæggende principper for, hvordan vi arbejder med sundhed i Gladsaxe Kommune. Løbende konkretiseres gennem særskilte tværgående handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens grundlæggende principper og Gladsaxeborgernes sundhedsudfordringer. Indikatorer (dvs. fx effekt-, proces- eller aktivitetsmål) flyttes fra selve politikken til handleplanerne. Ved at give sundhedspolitikken et længere sigte, vil vi kunne skabe mere fokus på implementering af konkrete handleplaner. Det er dog væsentligt, at sundhedspolitikken behandles efter hvert kommunalvalg for at relevante udvalg får en politisk drøftelse af retning og prioriteringer samt eventuelle indholdsmæssige ændringer. Vi foreslår således, at den kommende sundhedspolitik får følgende afsnit: J. nr A26 2

3 1. Langsigtet vision 2. Fakta-afsnit om Gladsaxeborgernes sundhed 3. Principper for, hvordan vi vil arbejde med sundhed 4. Afsnit om implementering af sundhedspolitikken. De enkelte afsnit forklares nærmere nedenfor. Ad 1) Langsigtet vision For at løfte sundhed som et fokusområde, har sundhedspolitikken brug for en politisk bredt funderet, selvstændig vision. Visionen skal have sammenhæng med Gladsaxestrategien og formuleres med tilhørende principper for hele kommunens arbejde med Gladsaxeborgernes sundhed. Det er generelt gældende, at sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser har et længere varende sigte. Vi ønsker, at sundhedspolitikken afspejler dette ved, at politikkens vision formuleres som en langsigtet vision. En langsigtet vision kan være med til at skabe sammenhæng og stabil retning for sundhedsområdet. Ad 2) Fakta-afsnit om Gladsaxeborgernes sundhed Dette afsnit i politikken skal indeholde fakta, der underbygger de udvalgte principper og kobler disse til visionen. Hensigten med afsnittet er også, at det skal bidrage med til at skabe retning for kommende handleplaner. Fakta-afsnittet tænkes at blive baseret på sundhedsprofildata, som er tilgængelig medio marts 2018 samt data fra Gladsaxes egen monitorering på børneområdet. Ad 3) Principper for, hvordan vi vil arbejde med sundhed Vi foreslår, at sundhedspolitikken skal indeholde tre til fem grundlæggende principper, som har til formål at skabe et holdnings- og værdimæssigt fundament for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune. For at gøre principperne mere styrende end tidligere, foreslår vi, at indsatsniveauet og indikatorerne skrives ud af selve politikken og ind i de særskilte handleplaner, og at principperne skal indgå som gennemgående elementer i tilblivelsen af handleplaner. Principperne skal også bruges i de enkelte driftsenheder til udvikling af de sundhedsindsatser, som ikke kommer i fokus gennem de særskilte handleplaner. Principperne kan justeres i takt med væsentlige ændringer i rammer og vilkår for sundhedsarbejdet, men forventes at være gældende i flere byrådsperioder. I overskriftsform foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen på nuværende tidspunkt følgende grundlæggende principper: Sundhed er et fælles ansvar vi løfter i flok Vi vil uligheden i sundhed til livs sundhed er for alle borgere J. nr A26 3

4 Mere af det der virker vi arbejder vidensbaseret Sundhed sker også gennem innovation vi udnytter og afprøver relevante digitale og velfærdsteknologiske løsninger Mere sundhed opnås gennem samarbejde vi arbejder struktureret med borgerinddragelse og danner relevante partnerskaber med nærliggende kommuner, lokale virksomheder, frivillige organisationer og patientforeninger Principperne vil blive drøftet og udfoldet gennem inddragelse af diverse relevante aktører i foråret De tre førstnævnte principper indgår også i den nuværende sundhedspolitik, mens de to sidste er nye forslag. Ad 4) Afsnit om implementering af sundhedspolitikken Gennem politikkens levetid vil vi løbende udvikle, formulere og implementere tværgående handleplaner på relevante områder set ud fra de sundhedsudfordringer Gladsaxeborgerne har. Dette afsnit vil derfor kort beskrive, hvordan der følges op på sundhedspolitikken og de tilhørende tværgående handleplaner. Tværgående handleplaner Idéen med særskilte tværgående handleplaner er, at de skal bidrage til at sikre øget koordinering mellem kommunens forvaltninger og til at indsatsområder ikke lander i en gråzone mellem to eller flere forvaltningers ansvarsområder. Det vil være oplagt og meningsfuldt at involvere borgere og andre aktører, som er tættere på indsatsniveau, i udviklingen af handleplaner, idet det er tanken med handleplanerne, at de skal være konkrete og praksisnære. Handleplaner vil også gøre det attraktivt for eksterne samarbejdspartnere at byde ind og dermed i videre udstrækning muliggøre partnerskaber med fx virksomheder og patientforeninger. Handleplanerne skal tage højde for principperne i sundhedspolitikken. Eksempelvis bør der laves et kort videnspapir for hver handleplan, der sikrer, at vi baserer indsatserne i vores handleplaner på princippet om Mere af det der virker ; herunder at handleplanerne tager udgangspunkt i nationale anbefalinger fx Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. For at sikre, at vi arbejder med princippet om Sundhed for alle borgere, kan der fx ved udarbejdelse af handleplaner også være en vurdering af, hvordan de enkelte indsatser bidrager til at skabe lighed i sundhed. Handleplanerne kan tage udgangspunkt i konkrete risikofaktorer som fx rygning og alkohol, eller de kan være målgruppeorienterede og eksempelvis have fokus på børn og unge, borgere med kronisk sygdom eller borgere med psykisk sygdom. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at der vedtages to handleplaner hvert andet år, og at handleplanerne bliver toårige. Det betyder, at der i den kommende byrådsperiode, vil blive vedtaget og implementeret fire handleplaner. Forvaltningen vurderer, at dette antal vil skabe en vis fleksibilitet i hvilke handleplaner, der kan udarbejdes, og at det vil sikre, at der er tid til J. nr A26 4

5 at implementere og forankre eksempelvis større udviklingsopgaver på sundhedsområdet gennem handleplanerne. I handleplanerne vil der indgå en blanding af indsatser, der kræver tilførsel eller eventuelt omprioritering af budgetmidler, og indsatser der kan løftes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det er væsentligt at implementering af indsatserne er planlagt fra start, og at indsatserne i videst muligt omfang integreres i driften af vores kerneopgaver i hele kommunen. Mens sundhedspolitikken bygges op omkring få, overordnede politiske visioner og principper, foreslås de underliggende handleplaner at fastsætte mere specifikke målbare mål, som er relateret til de enkelte indsatser i handleplanerne. Hvis det er muligt og giver mening i forhold til de konkrete handleplaner, vil målene fra Gladsaxestrategien inddrages. Eksempel på en handleplan fremgår af bilaget til dette notat. Relevante fagudvalg vil løbende få en status på, hvor langt vi er nået med handleplanerne. Hver handleplan vil være tilknyttet en plan for implementering. Opsamling på forslag til struktur Samlet vurderes det, at den nye struktur giver: Mere fleksibilitet over for lokalpolitiske krav, nationale sundhedspolitiske dagsordener samt ønsker fra øvrige forvaltningsområder. Mere styrende og retningsgivende principper, idet handleplanerne skal tage udgangspunkt i principperne. Klarere og mere smidige processer med større grad af involvering af interessenter og styrket implementering på indsatsniveau. Mere praksisnære handleplaner, som vil være lettere at følge op på. J. nr A26 5

6 Bilag: Eksempel på en handleplan Nedenfor fremgår forslag til struktur på en handleplan mod alkohol- og stofmisbrug. Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer : Indledning; herunder bl.a. opridsning af den overordnede viden, der findes om emnet samt hvorfor det er vigtigt med en handleplan for netop dette område Dernæst skitseres et til to spor, som vi vil handle indenfor; i dette tilfælde kan sporene eksempelvis være, at Tabuet om alkoholafhængighed skal brydes, eller at Færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer. Under hver spor vil der være en kort indledende fakta-baseret tekst. Derefter vil de indsatser, der skal sættes i gang og implementeres inden for den periode handleplanen er gældende, fremgå. 1. Indsatser under det spor, der handler om at bryde tabuet om alkohol, kan fx være, at Gladsaxe Kommune vil: Sikre tidligere og bedre hjælp til børn i familier med alkoholproblemer; herunder skal lærere, pædagoger og sundhedsplejersker lære at kende tegnene hos børn, når deres forældre har et alkoholmisbrug eller misbrug af andre rusmidler, og disse faggrupper skal kende til de handlemuligheder, de har. Sikre at kommunens tilbud vedrørende alkohol og andre rusmidler er synlige og let tilgængelige. 2. Indsatser under det spor, der handler om at færre unge skal have alkohol- og stofproblemer, kan eksempelvis være, at Gladsaxe Kommune vil: Afdække udfordringer angående rusmidler blandt unge på kommunens tilbud og igangsætte en øget indsats. Tilbyde forløb til ledige unge med et for stort alkohol- og stofforbrug med henblik på at de unge bliver mere uddannelses- eller jobparate. Ovenstående eksempel er inspirereret af Københavns Kommune se deres handleplan mod alkohol- og stofmisbrug her. Ved at klikke her, ses desuden det videnspapir, som ligger til grund for handleplanen. J. nr A26 6