PRÆDIKEN 1. SIA 2. DECEMBER 2018 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 14 Tekster: Sl. 24; Rom. 13,11-14; Matth. 21,1-9 Salmer: 74,87,84,78,108

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "PRÆDIKEN 1. SIA 2. DECEMBER 2018 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 14 Tekster: Sl. 24; Rom. 13,11-14; Matth. 21,1-9 Salmer: 74,87,84,78,108"

Daniel Lindegaard
5 år siden
Visninger:

1 PRÆDIKEN 1. SIA 2. DECEMBER 2018 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 14 Tekster: Sl. 24; Rom. 13,11-14; Matth. 21,1-9 Salmer: 74,87,84,78,108 Kom, du ærens konge, kom Hjertet er din ejendom Rens det, dan det, som du vil; Jeg kun dig vil høre til. Det er blevet 1. søndag i advent. Man har lyst til at sige det langsomt og tydeligt, for der er noget magisk over at sige det, lige som der allerede i går var noget magisk over at sige 1. december. December er en måned, vi har ventet på, og en måned, vi har forventninger til. Mange steder har julekalenderne længe været på plads og kalenderlyset været sat i stage. I går fik vi lov til at åbne og tænde, og i dag tænder vi så det første lys i adventskransen. Det første lys, der er Ordet sendt af Gud, som vi sang lige før. Nu håber vi så, at bliver ramt af julestemningen af forventningsbruset. For det vil vi så gerne, når det bliver december. Men vi kommer samtidig så mange steder fra og vi har så mange ting med os, når vi skal falde ind i decemberforventningen. Børn forventer for eksempel på én måde. De gør det bare. Umiddelbart. Som børn har vi lov til bare at glæde os til jul

2 det barn som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste, synger vi juleaften. Og vi voksne kan lide at glæde børnene. Der foregår mange skjulte ting, når børnene er lagt i seng og vi tror, de sover. Selv om de så skulle komme til at se julemanden kysse mor. Men efterhånden som årene bliver lagt til bliver evnen til at være umiddelbar også mindre. Fantasien og indbildningskraften møder modstand i hverdagens snusfornuft og eftertænksomhed. 1. søndag i advent er dagen, hvor det hele mødes og begynder her i kirken. Vi har tændt lys (og om lidt tænder vi også juletræet og fejrer det bagefter) Så skulle man næsten ikke synes, det kan blive bedre. Men hvorfor skal vi så 1. søndag i advent høre om et æsel og et trækdyrs føl? Hvorfor kan vi ikke bare brage af sted med juleriet fra nu af til juleaften? Det kan vi også godt. Det skal vi også bare gøre. Men vi skal være sikre på at have os selv med i det. Og det kan være svært. Ikke mindst, hvis der også er ting, der bremser i juletiden. Derfor skal vi i dag høre om et trækdyrs føl. For første søndag i advent er også dagen, hvor alle lysstrålerne skal rettes ind. Rettes mod Betlehem. Vi kommer med andre ord lige fra den mørke november og ind midt i et lyshav. Det kan godt kræve lidt omstilling. Ikke mindst i en verden, der til hverdag kræver, at vi er omstillingsparate.

3 Derfor kan vi ikke beslutte os for at være i julestemning. For det skal nemlig ikke komme inde fra os selv. Det skal komme til os udefra. For at virke rigtigt. Vi skal komme i adventsstemning. Derfor har vi brug for et æsel. Brug for det indtog vi hører om i dagens tekst, hvor Jesus bliver båret ind i Jerusalem. På et æsel og på et trækdyrs føl. Vi har som det hedder på moderne dansk brug for en til at tage en for holdet. For omstillingen fra hverdag til jul kommer ikke lige over en nat. I hvert fald ikke, hvis den skal være helt ægte. Og navnlig ikke, hvis den skal vare lidt længere tid, end det tager at skrælle en clementin. Derfor er det, vi her i kirken gør meget ud af at sige, at det lige præcis ikke er julen, der begynder i dag. Det er adventstiden. Det er ikke julekransen, vi tænder første lys i i dag det er adventskransen. Ordet advent er et gammelt latinsk ord, der handler om, det der skal komme til mennesker. Derfor er ikke Josef og Maria på vej til Betlehem, vi hører om i dag. Nej, det er faktisk Jesus på vej ind i Jerusalem palmesøndag, vi hører om. Lige præcis for, at vi ikke skal være glade på kommando og på et splitsekund.

4 Men i stedet for får lov til at blive båret frem af dem, der har forstand på det. Og ved, hvordan mennesker kan have det ved juletid. Jesus og et æsel. Lad os tage æslet først. Der knytter sig mange karaktertræk til et æsel. Dem, der lige som jeg, holder af Peter Plys, vil vide, at æslet i Peter Plys ikke hører til blandt de første til at tænde julelys. Der er mange betænkeligheder med i spillet, når æslet skal overbevises om noget. Den side af os, skal vi for eksempel også have med ind i julemåneden. Der bliver ingen julefest i år, hed omkvædet i en af de bedst huskede julekalendere blandt os, der nu er voksne, nemlig Jul i Gammelby. Men der blev julefest i Gammelby. Naturligvis gjorde der det. En anden karakter ved et æsel er, at det skulle være stædigt. Jeg hørte en gang om et bryllup, der blev voldsomt forsinket, fordi bruden skulle køres til kirke i en vogn forspændt et æsel. Det var der åbenbart delte meninger om blandt æsler og mennesker. Men hun blev gift. Naturligvis blev hun det. Og i den tekst, vi får at høre i dag er det altså et æsel, der bærer Jesus ind i Jerusalem. Stille og roligt. Sagtmodigt, som det hedder i dagens tekst med et ord, vi ikke umiddelbart forbinder med juleforberedelserne og køen i Rosengårdscentret. Det skyldes lige præcis, at indtoget i Jerusalem i bund og grund ikke er menneskers værk.

5 Men Guds værk. Som kærligheden og julestemningen i bund og grund ikke er noget, vi selv kan skabe. Selv om der er lavet mange efterligninger af indtoget i Jerusalem, og selv om juleevangeliet klinger med allerede fra i dag med alle de ligheder, der er mellem den Jesus, der bliver båret ind i Jerusalem som voksen få dage før han bliver korsfæstet og så Jesus, der som barn i sin mors mave bliver båret frem til Betlehem for at blive født i en stald. Så er der også forskelle. Det er den voksne Jesus, vi hører om i dag. Den Jesus, der giver os mennesker julekræfter ved sin påskedød og opstandelse. Giver os kræfter til at turde tage imod glæden uden at skulle gøre det med æselsind. For kun sådan kan det lade sig gøre at komme i julestemning. Også de steder, hvor vi kan komme med tusind gode forklaringer på, at det ikke kan lade sig gøre. Det kan lige præcis lade sig gøre, fordi påskekræfterne også bærer med ved juletid. Og fordi de også har kræfter til at bære alt det med ind i juletiden, som vi heller ikke magter at bære til hverdag. Der kan være mange gode grunde til at stritte imod, når man bliver bedt om at være et andet sted, end der, hvor man selv synes, man er. Det behøver man ikke at være et æsel for at gøre.

6 Derfor handler adventstiden lige netop ikke om det. Man skal ikke gå ud af sit gode eller for den sags skyld dårlige hverdagsskind for at komme i julestemning. I dag får vi at vide, at Gud har kræfterne til at bære os ind i adventssindet uanset, hvor lidt eller meget, der tynger os. Dette glædelige budskab har vi nu 4 uger til at tænke over. 4 uger til at få alle de lys- og mørkestråler, der fylder vores hverdag til at pege i samme retning. Nemlig mod krybben i Betlehem. Det er i dag, det hele begynder, men det er ikke i dag, det hele skal være færdigt. Vi har lov til at være på rejse de næste mange dage. Måske går vores eget lille æsel både lidt forlæns og lidt baglæns medens vi bliver båret frem, men det glædelige budskab til i dag er, at vi bliver båret frem. At det bliver den 24. december om 22 dage uanset hvad. Glædelig adventstid. AMEN

Relaterede dokumenter

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 2.DECEMBER SIA VESTER AABY KL Tekster: Sl. 100; Rom.13,11-14; Matth.21,1-9 Salmer: 74,87,78,84,108

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 2.DECEMBER 2012 1.SIA VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 100; Rom.13,11-14; Matth.21,1-9 Salmer: 74,87,78,84,108 Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; Rens det, dan det,