Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Transkript

1 Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

2 INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler Projekter i pipeline drøftelse i udvalget Projekt vedr. målinger hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke lade sig gøre? 2...

3 OVERORDNET FOKUS Vandmiljø-målsætninger gøres mere realistiske og væk fra ensidig fokus på N Landmændene får mere kvælstof Formår fagligt at vise at ovenstående er en mulighed 3...

4 FAGLIGE PROJEKTER - EN HURTIG GENNEMGANG AF PROJEKTER HVOR VI FOKUSERER PÅ UDVIKLING AF VIRKEMIDLER OG PÅ HÅNDTERING AF VANDRAMMEDIREKTIVET 4...

5 FIRE OVERORDNEDE PROJEKTER - FORSTÅ OG ANALYSERE SAMMENHÆNGE - PÅPEGE KONSEKVENSER - SE NYE MULIGHEDER - SIKRE SAMSPIL MED FORSKNING OG UDLAND OM NYE VEJE, ETC. 5...

6 1. ØKONOMISK OPTIMERING AF DEN MÅLRETTEDE MILJØREGULERING. Konsekvenser af krav /målsætninger (høringen 2. vandplan) meget aktive det sidste halvår Retention (bl.a. stille de rigtige spørgsmål til det grundlag der blev lavet) Analyse af drænvandvirkemidler 6...

7 2. INTELLIGENTE VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF MILJØTILSTANDEN Vigtigste faktorer for miljøtilstanden i de kystnære farvande Udnyttelse eller fjernelse af næringsstoffer på vejen fra dyrkede marker til kystvande Vurdering af scenarieberegninger for miljøindsatsen i Vandplan II Synliggørelse af værdien af kendte virkemidler i det marine miljø Udvaskning gennem dræn Intensiv græsdyrkning som virkemiddel til reduktion af udvaskningen af kvælstof 7...

8 3. STRATEGISK FORSKNINGSALLIANCE DNMARK Konkret forskes der inden for følgende områder: National kvælstofmodel Kvælstof i landskaber Økonomi og incitamenter Studier af kvælstof Involverende planlægning Løsningsscenarier Vi har her stor mulighed for dialog med forskere fra ind og udland + stor grad af involvering af landmænd og virksomheder 8...

9 4. WATERCAP HUB Et netværks-projekt der anvendes til at få input fra England, Holland, Tyskland og Sverige vedr. miljøudfordringer og hvordan man søger at løse dem Konsortium afføder løbende nye ideer til håndtering af udfordringer og ideer til udvikling af nye ny virkemidler 9...

10 UDVIKLING AF MERE KONKRETE TILTAG UDENFOR DYRKNINGSFLADEN Arbejder på at sikre en bred vifte af virkemidler 10...

11 BUFFERTECH UDVIKLING AF INTEGREREDE RANDZONER 11...

12 STYRET DRÆNING Sammenligne mulighederne i Danmark med de erfaringer man har opnået i USA, Sverige og Finland. I disse lande er der set både mindsket kvælstof udledning og højere udbytter, men der er også set eksempler uden effekt. Analyserer resultater fra bl.a. Hofmansgave og på den baggrund komme med anbefalinger af hvor og hvornår styret dræning kan overvejes Udover effekter på kvælstofudledningen kan styret dræning også have andre effekter, bl.a. på fosfor- og okkerudledning og som buffer i forhold til ekstrem nedbør. Disse effekter undersøges sideløbende med kvælstofeffekterne

13 DRÆNFILTERTEKNOLOGIER (IDRÆN) Rådgivningskoncept for implementering af nye drænfilterteknologier (konstruerede vådområder og brøndfiltre) der omkostningseffektivt kan rense drænvand for næringsstoffer. Projektets forventede resultater er et beslutnings- og rådgivningsværktøj der kommer med anbefalinger til optimeret placering af drænfiltre indenfor drænoplande, valg af lokalt målrettede drænfilterløsninger Estimerer virkemiddelseffekten på basis af stedspecifikke forhold og omkostningseffektivitetsanalyser af drænfilterløsninger

14 NOVAGRASS Strategisk forskningsprojekt der arbejder på udvikling af virkemiddel ift. sikring af god økologisk tilstand i nogle kystvande OBS: Bl.a. her fokus på væk fra vanetænking om at N er målepinden 14...

15 VI HAR EN DEL VIRKEMIDLER DER ER ARBEJDET MED / PEGET PÅ SOM IKKE ER GODKENDTE Og der kommer løbende gode ideer til endnu flere Vi kunne godt tænke os Virkemiddellaboratorier i forskellige typer opland /evt. samlet som et? Skal sikre hurtig innovation Og hurtig dokumentation af virkemidler Nuværende håndtering er ikke god nok! Vi har ide

16 Testcenter kan blive et centralt tandhjul Gjøll: Muslinger til mink Pilot 2/ Virkemidler i kant? Pilot 3/ stenrev?= Testcenter Andre virkemidler: Marint: Iltning, ålegræs, muslinger Kanten: Integrerede randzoner,

17 OG PROJEKTANSØGNINGER PÅ Videreudvikling og etablering af havgræsser Stenrev Muslinger som foder virkemiddel er dokumenteret men mangler fødekæde der kan finansiere projekt 18...

18 BRAINSTORM PÅ HVAD DET KAN VÆRE KORTE BANE I det marine miljø: Muslingeproduktion (er dokumenteret via Mumihuus) Andet der er dokumenteret: Stenrev? Ålegræs? Oplandsløsninger: Endnu flere vådområder? Og en øget motivationsfaktor for at etablere dem blandt landmænd? Minivådområder bør være ok dokumenterede nu På landbrugsarealerne: Forbedret landbrugspraksis/ forbedret ressourceudnyttelse Jordfordeling så arealer med stor udvaskningsrisiko kan tages ud af produktion/eller ændret produktion og så rationel ressourceeffektiv produktion kan finde sted på arealer der er robuste

19 ØGET FOKUS PÅ Hvad sker der ved øget gødskning? Askov-forsøgene og diverse udenlandske forsøg (UK og S) Ideer til hvordan vi kan speede arbejdet med alternative virkemidler op Arbejde med og synliggøre muligheder i oplandsløsninger At beskrive hvad der kan opnås ved god landbrugspraksis Foreslå en proces hvor man i landbruget evt. oplandsvej - forpligter sig på bestemte elementer på god landbrugspraksis Økonomiske konsekvenser af forskellige veje cases og scenarier Input til rådgivning der kan forbedre ressourceudnyttelsen 20...

20 VI ØNSKER FORTSAT Max fokus på at gøre målsætningerne mere realistiske, Gøre fjorde mere robuste, ved at se på andre virkemidler end N-virkemidler Der er med 16 pkt. planen en erkendelse af at yderligere regulering på markfladen er en dårlig vej at gå men det skal fagligt underbygges 21...

21 PROJEKT VEDR. MÅLINGER HVAD KAN LADE SIG GØRE OG HVAD KAN IKKE LADE SIG GØRE? Med input fra Søren Kolind Hviid september 2015

22 STOR INTERESSE FOR MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING! Årsag til interesse for målinger: Mistillid til modelberegninger og hele grundlaget for vandmiljøindsatsen. Ønske om individuel kvælstofregulering ud fra den faktiske kvælstofudledning fra min bedrift Jeg vil reguleres ud fra hvad jeg gør. Omfang af målinger skal ifølge VKO aftale udvides. Bedre grundlag for vandområdeplaner.

23 MÅLEKONCEPTER UDVIKLES FOR 3 MÅLESTEDER Rodzonen (N-min) Dræn Vandløb

24 GEVINSTER VED KVÆLSTOFREGULERING UD FRA MÅLINGER PÅ BEDRIFTSNIVEAU Belønning for effektive virkemidler og effektivitet Målinger sikrer belønning for at optimere effekten af virkemidler og for godt landmandskab. Nye og billigere virkemidler Alle virkemidler kan anvendes. Alle tiltag, der reducerer udledningen, tæller med. Mindre detailregulering. Ingen krav til eller kontrol af virkemidler (type efterafgrøder, datoer for såning, pløjning osv.)

25 UDFORDRING 1: FASTSÆTTELSE AF MÅLSÆTNINGER PÅ BEDRIFTSNIVEAU Vandområdeplaner fastsætter målsætninger for kvælstofudledning på vandoplandsniveau Regulering baseret på målinger på bedriftsniveau forudsætter målsætninger på bedriftsniveau eller meget lokal skala Kræver nyt fagligt grundlag herunder hvad målsætningerne skal afhænge af (f.eks. retention, jordtype og afgrødevalg?) Kræver ny lovgivning Problematisk både politisk og fagligt! 26...

26 UDFORDRING 1: FASTSÆTTELSE AF MÅLSÆTNINGER PÅ BEDRIFTSNIVEAU Målestation i GUDP projekt

27 UDFORDRING 2: GEOGRAFISK AFGRÆNSNING AF MÅLEOMRÅDE Systematisk dræning. Drænopland kan afgrænses. Mange drænudløb. Dyrt at måle afstrømning fra alle drænudløb

28 UDFORDRING 2: GEOGRAFISK AFGRÆNSNING AF MÅLEOMRÅDE (2) Pletdræning. Vanskeligt at afgrænse drænoplandet. Ofte stort bidrag af grundvand evt. fra nabo. Samme udfordring ved måling i grøfter og små vandløb

29 UDFORDRING 3: KRAV TIL MÅLEMETODER, MÅLESTEDER OG DATABEARBEJDNING Mange tekniske udfordringer Risiko: Det kan blive usikkert og bøvlet! Foto: Bioscience 30...

30 UDFORDRING 4: MÅLINGER SOM GRUNDLAG FOR KVÆLSTOFREGULERING Hvordan omsættes måleresultater til rammer for produktionen på den enkelte bedrift? Kvote på kvælstofudledning Målinger som kontrol Sanktioner ved overskridelser? Målinger som grundlag for dosering af virkemidler Risiko: Det kan blive bøvlet! 31...

31 FORELØBIGE ANBEFALINGER VEDR. MÅLINGER (I) Virkemidlerne skal væk fra dyrkningsfladen. Individuelle udledningskvoter er problematiske. Målinger på bedriftsniveau (individuelt) er svær vej i ny kvælstofregulering! Gerne flere målinger i vandløb til monitering af effekt af virkemidler uden for dyrkningsfladen

32 FORELØBIGE ANBEFALINGER VEDR. MÅLINGER (II) Vigtigt med et bedre nationalt overvågningsprogram væk fra umålte oplande hvor muligt og i områder med krav Ja til et mere fintmasket overvågningsprogram i oplande til sårbare recipienter her bør man også måle i grenene Målinger i vandløb kan være relevant i mindre oplande men husk flow Mere detaljerede målinger vil være vigtig for Fejlfinding Som supplement der bl.a. bidrager til at give svar på hvad der kommer af udledning fra byerne Og evt. hvis der i særlige områder kommer krav til mindsket udledning som frivillig mulighed? (Nmin er altid mulig /måle i drænudløb langtfra altid mulig)

33 HVAD BETYDER OVENSTÅENDE? Endnu mere fokus på virkemidler udenfor dyrkningsfladen Fuld fokus på God økologisk tilstand (også som måleenhed) N er blot en af mange elementer og den har der været ensidig fokus på indtil nu Ovenstående afspejles i eksisterende projekter men vi ønsker også det skal komme til at fylde endnu mere i fremadrettede projekter 34...