Velkommen til dialogmøde og udstilling for ISI 2015
|
|
- Nicklas Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIALOGMØDE ISI 2015
2
3 Velkommen til dialogmøde og udstilling for ISI 2015 Udstillingen i ISI projektet udgør en årlig milepæl, hvor elever og lærere mødes og præsenterer deres løsningsforslag til årets opgave til virksomheden og hinanden. Det er en stor fornøjelse til denne sidste udstilling at kunne åbne dørene for konsulenter, lærere, ledere og andre, som arbejder indenfor feltet, til en dialog med projektets deltagere. Dagens program 9.00 Velkomst ved rektor for Odense Tekniske Gymnasium, Johnny G. Nielsen og direktør for Danish Science Factory, Mikkel Bohm 9.15 Udstillingen åbner 9.30 Præsentation af ISI 2015 ved Karin Mortensen, projektleder ISI 2015 lokale Mu7-z4a 9.50 De tre dialog rum åbner: Dialog rum 1 - heste Lærere om engagerende naturfagsundervisning, innovation som drivkraft for øget inklusion, samarbejde med det omgivende samfund og andet Foregår i lokale Mu7-z4a Dialog rum 2 - køer Ledere og evaluator om bæredygtige forandringsprojekter og andet Foregår i lokale Mu7-z4b Dialog rum 3 - får Besøg eleverne på deres stande og spørg dem, hvordan de har oplevet naturfagsundervisningen og arbejdet med ISI opgaverne de seneste fire år. Foregår i udstillingen (konferencesalen) Frokost i kantinen Science show i konferencesalen Præmieoverrækkelse jurypris og publikumspris Farvel og tak for i dag Det vil fremgå af deltagerlisten, om du hører til gruppen af heste, køer eller får. Processen er som følger: Heste i dialog rum 1 Køer i dialog rum 2 Får i dialog rum 3 (=udstillingen/konferencesal) Får i dialog rum 1 Heste i dialog rum 2 Køer i dialog rum 3 (=udstillingen/konferencesal) Køer i dialog rum 1 Får i dialog rum 2 Heste i dialog rum 3 (=udstillingen/konferencesal)
4 Kort om ISI 2015 innovation, science og integration ISI 2015 er et seksårigt naturfags- og innovationsprojekt, som gennemføres på fem skoler i Odense Kommune: H.C. Andersen Skolen, Dalumskolen, Ejerslykkeskolen, Provstegårdskolen og Risingskolen. Projektets mål Målet er at forbedre færdigheder inden for naturfagene blandt unge fra multikulturelle skoler og derigennem få flere til at vælge en naturfaglig, gymnasial ungdomsuddannelse. Baggrund for projektet Dansk erhvervsliv vil i fremtiden mangle højtuddannet arbejdskraft inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag. Vi ved, at de fagligt dygtige etnisk minoritetsunge i højere grad end etnisk danske unge vælger videregående uddannelser inden for især de tekniske fag - fx ingeniøruddannelserne. ISI 2015 bygger videre på denne tendens og arbejder målrettet på, allerede i folkeskolen, at gøre endnu flere elever fra begge grupper motiverede til at tage en adgangsgivende gymnasial uddannelse. Projektets indhold Projektet fokuserer på at etablere en innovativ pædagogisk praksis i naturfagene som er relevant og engagerende. Projektet synliggør nytteværdien og relevansen af naturfagene ved fx at inddrage det omkringliggende samfund i elevernes læring. Projektets målgruppe Projektet er rettet mod elever, som er begyndt i 6. klasse i 2010 samt deres naturfagslærere. Projektets varighed ISI 2015 følger de deltagende elever og lærere indtil eleverne forlader 9. klasse i juni Evaluering Projektet evalueres på fire aktørniveauer: elever, lærere, skole og kommune. Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet forestår evalueringen. De endelige resultater præsenteres på en konference i Hvad er i fokus? ISI 2015 sætter ind på flere fronter: Kompetenceudvikling af og inspiration til lærerne Samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund i form af fx skole-virksomhedssamarbejde og brobygningsaktiviteter Lærende netværk for lærere og ledere og projektarbejdsgrupper Årlig udstilling med elevformidling
5 Opgave og udstilling Hvert år har en lokal virksomhed stillet eleverne en opgave. I år er det virksomheden Fazer, som stiller opgaven, som ses her. ISI opgaven har også i år været 9. klasses obligatoriske projektopgave.
6 Metoder fra projektet Elever og lærere har arbejdet med mange forskellige metoder i projektet. Der er arbejdet med naturfaglige metoder, innovationsfaglige metoder og metoder, som fremmer inklusion og understreger vigtigheden af sprog. I det følgende har vi samlet nogle få af dem. Hvis du gerne vil se flere metoder og værktøjer kan du downloade dem på Innovationstrappen 1 er udarbejdet af Dorrit Sørensen, Metropol. Nedenfor er trinene frit gengivet. Trappen har været et udgangspunkt for lærernes arbejde med innovation og er blevet tilpasset det lokale behov. Den består af syv trin: Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Trin 7 Problem og behov Her afdækkes problemstilling og behov identificeres Opgaven stilles Her præsenteres eleverne for en autentisk udfordring Observation Eleverne observerer bruger-/virksomhedsbehov Forslag til løsninger Her udvikles der idéer til mulige løsninger Udvælgelse Her udvælges, kategoriseres og kvalificeres idéerne og bliver til koncepter Der bygges prototyper Her realiseres koncepterne i 3D prototyper med henblik på afprøvning Præsentation og afprøvning Prototyper og præsentation forberedes og afprøves hos opgavestiller 1
7 Fernisering er en metode til opsamling og videndeling af gruppearbejde i forbindelse med fx idégenerering. Eleverne arbejder i grupper, hvor de beskriver et problem, som de arbejder med løsningsforslag til. Løsningsforslagene skriver de ned på post-its. Disse placeres på en planche. Planchen sættes op på væggen eller ligger på bordet. Nu skal grupperne inspirere hinanden. Det gør de ved at besøge hinanden og en fra hver gruppe bliver tilbage og fortæller om idéen. Den besøgende gruppe kommenterer på løsningsforslagene, og går så videre til næste planche. Eleverne skal spørge sig selv, om de andres kommentarer får dem til at tænke over deres løsning, og får deres egne kommentarer til andre dem til at tænke over deres egen løsning. Til sidst laves der en fælles opsamling, hvor eleverne kan tale om ligheder/forskelle mellem problemer/løsninger og komme med et bud på, hvad de vil arbejde videre med og hvorfor. Formålet med metoden er, at grupperne gensidigt kan inspirere hinanden til deres videre arbejde. Cirkelskrivning er en metode til at give positive forslag til andres idéer, kvalificere eksisterende idéer og videndele i en mindre gruppe. Idéen skrives på arket og sendes videre til sidemanden. Sidemanden kommenterer positivt: foreslår forbedringer eller videreudvikling af idéen m.m. Når alle i gruppen har kommenteret, gennemlæser man selv alle kommentarer og sammenskriver den endelige idé. Ark til cirkelskrivning Cirkelskrivning Ideen: 3. skrivning Din idé beskrivelse 2. skrivning 1. skrivning Sammenskrivning
8 Fem naturfaglige undersøgelsesmetoder Nedenstående model er udviklet af Experimentarium og materialer kan downloades fra Cirklen i MetodeLab-modellen er en simplificering af en videnskabelig proces. Den går fra enkeltundersøgelser til videnskabelig viden og indsigt. Ideelt set starter den videnskabelige proces i et spørgsmål, som bliver omformuleret til en hypotese. Hypotesen eller formodningen forfølges i en undersøgelse, som resulterer i en form for data. Naturfag, og dermed også natur/teknik, henter både sit indhold og sine arbejdsmetoder i videnskabsfagene fysik, kemi, geografi og biologi. Metoderne, Disse data skal behandles og tolkes, for at man kan svare på spørgsmålet og uddrage konklusioner. 2 der arbejdes med i naturfag, er altså lånt fra naturvidenskaberne, men det er ikke meningen, at naturfag i skolen skal være et miniformat af universitetsforskning. MetodeLab-modellen Konklusion Fortolkning af data Spørgsmål Undring Undersøgelse Måling Dataindsamling Gæt Formodning Hypotese Modeller Prøv-dig-frem Observation Spørg, læs og søg Eksperiment MetodeLabModellen De fem undersøgelsesmetoder er formuleret til skolefaget natur/teknik. I navngivningen af de fem undersøgelsesmetoder er der anvendt ord og begreber, som allerede bruges i både lærebøger og lovtekst. I denne tekst er det altså MetodeLabs 1 definition af eksempelvis Eksperiment og Prøv-dig-frem, der bruges, vel vidende at andre definerer begreberne på andre Modeller Modeller er forsimplede, måder. overskuelige gengivelser af udvalgte dele af virkeligheden. Modeller kan være teoretiske eller fysiske. Modeller kan være nødvendige, når komplicerede sammenhænge skal anskueliggøres. Modeller kan hjælpe, når man skal MetodeLabModellen danne sig overblik over, organiserer den viden og man anskueliggør har om et forskellige felt. Ved at begreber arbejde med i naturfagenes til, at modeller metoder. er en Cirklen illustration i modellen af en del er af en virkeligheden. simplificering At af modeller en videnska- viser en forsim- modeller skal eleverne opnå kendskab plet udgave af en mere belig kompliceret proces, som virkelighed. går fra enkeltundersøgelser Og at findes mange til videnskabelig forskellige typer viden modeller. og indsigt. Ideelt set starter den videnskabelige proces i et spørgsmål, som bliver Prøv-dig-frem omformuleret til en hypotese. Hypotesen eller formodningen forfølges i en Prøv-dig-frem er en resultatorienteret undersøgelsesmetode, hvor der er hovedvægt på at finde en konkret 1 løsning på et problem MetodeLab eller tilfredsstillende er et kompetenceudviklingsprojekt svar på et spørgsmål. for natur/teknik-lærere, Prøv-dig-frem som er lægger udtænkt, op udviklet til læreprocesser, og gennemført af Experimentarium. Projektet MetodeLab bygger på ideen om at sætte Sæt metoderne metoderne på på skemaet! skemaet 3i hvor idéer kan afprøves natur/teknik. og forkastes intuitivt og uden større systematik. Ved at arbejde med Prøv-dig-frem skal eleverne opnå en erkendelse af, at man altid kan prøve sig frem, uanset om man ved noget om emnet eller ej. Og at man altid, bevidst eller ubevidst, har en idé om, hvad man skal gøre. Observation Målet med observationer er systematiseret dataindsamling, og resultatet af observationer vil være en række data, som efterfølgende skal organiseres og fortolkes. Observationer er omhyggelige registreringer af, hvad man 2
9 sanser, og de kan involvere alle sanser. Observationer kan være forstærket med måleudstyr (kikkert, lydoptager, vægt, målebånd, osv.). Ved at arbejde med observationer bliver elevernes opmærksomhed skærpet i jagten på at finde forskelle, ligheder, detaljer og mønstre. Eleverne lærer, hvordan man kan systematisere sine observationer og dermed få relevante svar eller data. Spørg, søg og læs Spørg, søg og læs er i naturfag, som i andre skolefag, en helt almindelig metode til at opnå mere viden. Spørg, søg og læs går grundlæggende ud på at søge viden og information i bøger, på nettet eller gennem interviews. Det er oplagt, at Spørg, søg og læs kombineres med én af de fire andre undersøgelsesmetoder, enten før eller efter. Ved at arbejde med Spørg, søg og læs skal eleverne udbygge deres forståelse for, hvordan man indhenter viden ad forskellige kanaler. De får samtidig en vis indsigt i emnet kildekritik. Eksperiment Målet i et eksperiment er at undersøge sammenhængen mellem en bestemt årsag og virkning. I et eksperiment ændrer man kun på én variabel ad gangen, mens alle de andre variable holdes konstante. Ved at arbejde med eksperimenter skal eleverne opnå kendskab til, hvordan man bygger et eksperiment op. De skal lære, hvad en kontrolgruppe er, og hvordan man kan planlægge og udføre en variabelkontrol.
10 Trafiklys Eleverne er placeret i par og får et sæt af røde, gule og grønne kort (trafiklys), et sæt per par. Klassen præsenteres for en række korte udsagn ét ad gangen. Du kommer med nogle udsagn. Fx Luftforurening er den værste form for forurening eller Forebyggelse af forurening skal være regeringens højeste prioritet Efter hvert udsagn får eleverne to minutter til at diskutere og beslutte, hvilke farver de skal vælge og hvorfor: Rød for uenig, gul for måske/usikker og grøn for enig. Udsagnene skal være åbne og må ikke have almindelige korrekte svar. Den uformelle diskussion hos parrene er vigtig. Efter hvert udsagn skal parrene vise deres kort, og nogle vil blive bedt om at forklare deres valg af farve. Trafiklys kan også bruges, når du skal have et hurtigt overblik over, hvem der har brug for hvilken slags hjælp. Lav klassesæt med tre stykker karton i rød, gul og grøn og hæft dem sammen. Giv dem til eleverne og bed dem markere med én af farverne, når du har brug for at vide, om de har forstået det du sagde. Du kan evt. bruge nedenstående forklaring på farverne: Det røde lys: Jeg forstår det ikke. Jeg har brug for hjælp til at forstå det. Det gule lys: Jeg tror jeg forstår det, men jeg har brug for lidt hjælp til at komme videre. Det grønne lys: Jeg forstår det og kan godt selv køre videre. Tørresnoren Du skal bruge et kort/stykke pap for hver elev i klassen. Skriv et ord (eller kort sætning) på hvert kort og giv kortene til eleverne. Bed dem om at danne en linje med det bedste ord i den ene ende og det værste ord i den anden ende. Det kan være en god ide at snakke betydningen af ordenen igennem med eleverne først. De skal diskutere og beslutte sig for, hvor de vil placere sig i forhold til hinanden. Når de er alle enige, bør de se på alle kortene med ord og diskutere den rækkefølge, de står i. Muligvis skal nogle bytte plads. Denne øvelse kan bruges med en bred vifte af emner og hjælper med at udvide og styrke ordforråd og forståelse. Eksempel på ord til kort: Enhver form for beskrivelse fx af en person: venlig, gavmild, god, behagelig, nærig, rationel, forfærdelig osv. Enhver form for proces fx en opskrift: smelt smørret, tilsæt sukker, rør melet i osv. En tal sekvens fx 45, -3, den ene halvdel, 1, 6 osv.
11 At stille effektive spørgsmål Den måde man stiller et spørgsmål på er centralt for spørgsmålets effektivitet. Alle elever, også de udfordrende, reagerer positivt på lærere, der viser interesse i dem og i deres meninger og ideer. Det har alt at gøre med respekt... Det er dem, som er større mennesker... med nogle lærere kan du have en samtale. (11-årig elev, Croydon) Den måde du stiller et spørgsmål eller lytter til en reaktion på er afgørende. Gode interviewere viser ægte nysgerrighed igennem den måde, de stiller spørgsmålene på. De inviterer eleverne til at tænke med dem: Jeg spekulerer på, hvorfor vi ikke kan komprimere væsker men vi kan godt komprimere gasser eller Hvordan kan vi finde ud af, om disse tal er korrekte? Den måde hvorpå du reagerer på elevernes svar er også afgørende. Skab et trygt miljø Det er meget vigtigt at skabe et trygt miljø, hvis eleverne skal få selvtillid og lære at turde tage risici. Nogle lærere bruger små whiteboards (fx laminerede A4-ark og en whiteboard tusch), hvorpå eleverne skriver deres svar på simple spørgsmål. Alle elever skriver svaret på samme tid og viser det til læreren. På den måde undgår man, at eleverne føler sig blottede og sårbare. Det er vigtigt, at der bliver lyttet til elevernes bidrag og at det tages alvorligt af både læreren og klassen. Det kan passende modelleres. Med modellere menes, at læreren giver korte, klare og konkrete eksempler på mundtlige såvel som skriftlige opgaver. Det er ikke nok at fortælle eleverne, hvad de skal gøre. Man skal vise dem det. Husk at det også er vigtigt, ikke at lade klassen latterliggøre forkerte svar. Drenge i særdeleshed kan ikke lide at tage fejl. Man kan også modellere det at begå fejl ved selv at vise, at det at være forkert på den, er acceptabelt. Man-må-ikke-markere regel Denne strategi kan bidrage til at skabe et støttende klima i klasserummet. Du forventer, at alle elever ved at de kan forventes at blive bedt om et svar og gør dermed den spørgende proces mere rummelig. Hvis du kun beder elever, som markerer, om at svare, ekskluderer det en stor gruppe og vil uvægerligt frakoble nogle elever. Manmå-ikke-markere strategien tillader dig også at stille et direkte spørgsmål til en elev. Hvis du spørger de allerede frelste snarere end andre, er du nødt til at have en række back-up strategier, hvis eleven ikke er i stand til at svare. Sådanne strategier kan resultere i, at eleverne må melde pas eller få hjælp hos en ven. Prober Når eleverne svarer på et spørgsmål, er prober nyttige opfølgninger og kan bruges til at søge mere information for at præcisere svarene eller få eleverne til at udvide deres svar. Spørgsmål som Kan du fortælle mig mere om det? eller Hvad tror du det næste skridt ville være? er eksempler på prober, der kan flytte elevernes tanker videre. Afslør det store spørgsmål på forhånd Dette hjælper til at styrke de vigtigste ideer og koncepter og giver eleverne tid til at forberede sig til spørgsmålet, mens de arbejder gennem lektionen. Du kan også lægge spor ud for at få eleverne til at genkende en række mulige svar på spørgsmålet, og hjælpe dem med at vælge det mest hensigtsmæssige. Indbygge ventetid Undersøgelser viser, at du kan opnå betydelige fordele i klasserummet, hvis du venter omkring 3 sekunder, før du lader en elev besvarer et spørgsmål, og igen før du taler efter svaret. Du vil sandsynligvis opleve at du: tilskynder til længere svar; tilskynder til et større antal og mange forskellige svar; opmuntrer til mere selvtillid og risikovillighed ; tilskynder eleverne til at stille spørgsmål tilbage. 3 Frit efter Pedagogy and Practice: Teaching and Learning in Secondary Schools: Department for Education and Skills, creating opportunity, releasing potential, achieving excellence
12 Give tid til snakke sammen to og to før der svares At bede elever til, to og to, at overveje spørgsmål i fx to min. før de svarer, vil føre til mere velovervejede svar. Det kan også fremme engagement ved at give eleverne en meget umiddelbare kontekst for deres arbejde. Minimumskrav til svarets længde At sige fx Dette spørgsmål må ikke besvares med mindre end 15 ord vil producere længere svar. Refleksion Hvilke af disse strategier kunne hjælpe til at forbedre din praksis? Hvis du vil vide mere om ISI 2015 så besøg vores hjemmeside på isi2015.dk
METODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereMetodesamling til elever
Metodesamling til elever I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereDanish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde
1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i
Læs mereSæt metoderne på skemaet!
Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Skolefaget natur/teknik er på en og samme tid et meget lille fag og et meget stort fag. Det er lille i den forstand, at timetallet
Læs mereSæt metoderne på skemaet!
Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Lene Hybel Kofod og Sara Tougaard Naturfaglige undersøgelsesmetoder og modellering er centralt indhold i naturfagsundervisningen og er desuden en central del af kompetencemålene
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereKORT OG GODT om projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI)
KORT OG GODT om projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI) Projektet er gennemført i samarbejde mellem Industriens Fond, Danish Science Factory og Odense Kommune. Refleksioner fra fem skoler Jeg
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mere14 aktiviteter til natur/teknik. 1MetodeKit SÆT METODER PÅ SKEMAET
14 aktiviteter til natur/teknik 1MetodeKit SÆT METODER PÅ SKEMAET Sæt metoder på skemaet 14 aktiviteter til natur/teknik... Redaktion Lene Hybel Kofod, Morten Kisendal Fabricius, Mette Rehfeldt Meltinis,
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereDanish Science Factory
Danish Science Factory 9 november 2015 1 Afslutningskonference 2015 Hvem jeg er, og hvad jeg skal Knud-Erik underviser i dansk, biologi, geografi og idræt i udskolingen på Provstegårdskolen i Odense Har
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereTilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune
Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Dato og tid: 25.09.2013 kl. 8.30-15.30 Sted: University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Tilmelding: science.esbjergkommune.dk
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereCamp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereVELKOMMEN. Find en plads og udfyld arket, som ligger på din stol.
VELKOMMEN Find en plads og udfyld arket, som ligger på din stol. FÅ ØJE PÅ DIT EGET OG ANDRES TALENT AGENDA Fremlæggelse og refleksion Hvad er vi blevet opmærksomme på? Præsentation Hvorfor er det godt
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereVELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Læs mereMål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereEvaluering af MetodeLab
Evaluering af MetodeLab Ved evalueringskonsulent Vicki Facius, Danmarks Evalueringsinstitut Formål med evalueringen Vurderer om målsætningerne for kurset er opfyldt og årsagen hertil Vurderinger af bl.a.
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereVarighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.
Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereOpsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016
Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
Læs mereLISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.
LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs mereLISE - Camp Fase2 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.
LISE - Camp Fase2 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 2 fem lektioner Materialer: Post - It, LISE Øvelser
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mere