FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

Transkript

1 TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL

2 OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

3 Forhold der påvirker sundhed - og lighed i sundhed Kilde: Dahlgren et al. 1991

4 Social ulighed i sundhed og sygdom I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end I dag den lever fattigste den rigeste fjerdedel; fjerdedel for 25 af år danske siden mænd i var gennemsnit den forskel knap 5,510 år. år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SIF Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

5 Hvad gør danskerne syge? Hvad dør vi af? Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Hvad lider vi af? Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser Stigende ulighed i sundhed borgere med kort uddannelse og borgere udenfor arbejdsmarkedet har mere usunde vaner, er mere syge, lever kortere og har flere leveår med dårligt helbred

6 Social ulighed i sundhed: to perspektiver GAP perspektiv Kilde: Finn Didrichsen, 2017

7 Ulighed i multisygdom -andel som har 3 eller flere kroniske sygdomme samtidig. Sundhedsprofilen, Region H

8 Hvem skal indsatsen ift. at reducere social ulighed i sundhed rettes mod? 2% Socialt udsatte iflg. Rådet for Socialt Udsatte 15-20% Mere end én kronisk sygdom Begrænset netværk. Borgere der ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. osv. 100% Alle borgere, fordi når vi flytter alle lidt især med strukturel forebyggelse når vi også dem med særlige behov

9 Hvis vi skal give lige vilkår skal vi lave differentierede indsatser Lighed Differentiering

10 Målretning af de forebyggende hjemmebesøg Viden redskaber og erfaringer

11 Årsager til at borgere ikke tager imod besøg Rapport: Inspiration til målretning af de forebyggende hjemmebesøg

12 Sandsynligheden for at sige - ja tak

13 Gruppeøvelse 1 erfaringsudveksling 1. Hvad er vi specielt gode til i det opsporende arbejde i forhold til sårbare målgrupper? Drøft i gruppen - og skriv i stikord med fed tusch på grønne papkort 2. Hvad vil vi gerne styrke i det opsporende arbejde? Drøft i gruppen og skriv på røde papkort

14 TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OM OPSPORING AF ÆLDRE I SÆRLIG RISIKO MED FOKUS PÅ IMPLEMENTERING

15 Samarbejde på tværs med fokus på opsporing af ældre i særlig risiko Ældreråd Madservice Frivillighedsområdet Præster Idrætsforeninger Sundhedscenter i kommunen Hjælpemiddeldepot Demenskoordinatorer Social psykiatri Apotek Mestrings - eller rehabiliteringsteam Optikerbus Hospital Praktiserende læger Ældrecentre Misbrugsområdet Inkontinenssygeplejerske Visitationen Biblioteker Boligsociale områder Genoptræning

16 Implementeringskapacitet At finde bedste vej til implementering givet de muligheder og betingelser, man har At bruge kapacitet er at styrke kvalitet McLean: Kapacitetsopbygning Francke et al. 2008: Implementeringsfaktorer

17 Tværgående samarbejde hvem kan I samarbejde med? 1. Hvem er vores tætteste samarbejdspartnere? Hvem kunne vi med fordel samarbejde mere med? Hvem skal vi være mere nysgerrige på?

18 OPFØLGNING PÅ KVALITET I FOREBYGGENDE INDSATSER

19 Fokuspunkter Kvalitet i forebyggende indsatser Hvordan følger man op på sine mål, så de bliver realiseret Indsigt gennem monitorering Hvorfor monitorere? Hvad skal dokumenteres/monitoreres?

20 Hvad er kvalitet? Kvalitet er et ord, som i sig selv er indholdstomt Et ord, som nogen må tilskrive `noget` en værdi Kvaliteten viser hen til de processer, som foregår i og omkring det forebyggende hjemmebesøg At dokumentere

21 Kvalitetens tre former: Faglig kvalitet - vedrører den faktiske målopfyldelse på de objektive og subjektive parametre Organisatorisk kvalitet vedrører tilrettelæggelsen af arbejdet Brugeroplevet kvalitet vedrører brugernes oplevelse af og tilfredshed med indsatserne At arbejde med kvalitet forudsætter dokumentation af jeres arbejde = data indsamling

22 Hvad er monitorering og dokumentation? Systematisk og regelmæssig registrering (måling) af oplysninger om aktiviteter og resultater Løbende målinger af jeres arbejde

23 Hvorfor dokumentation og monitorering? Fordi det er nødvendigt at vide: At det I gør, virker? Hvilke borgere der nås? Hvorfor får nogle borgere dette og andre andet? Hvad borgeren oplever?

24 Monitorering giver indsigt i jeres indsats Systematisk dataindsamling giver mulighed for: At videreudvikle jeres indsats At vurdere de enkelte borgers forløb At vurdere den samlede indsats virkning At justere jeres indsats undervejs mhp. at tilbyde borgeren noget andet At vurdere de mål, I har sat for den indsamlede indsats Dog svært at dokumentere i hvilken udstrækning, en bestemt udvikling er en virkning af en forebyggende indsats

25 Data kan: underbygge ideer om borgere i målgruppen bruges til at tilrettelægge opsporingen genere viden om specifikke målgrupper

26 Monitorering Kan fx give indsigt i: kønsfordelingen Borgere under og over 75 år Bedre billede af hvem, der bliver henvist

27 Hvad skal dokumenteres? Implementering af indsatsen Virkning af indsats Hvad har I gjort eller ikke gjort? Udvælg Indikatorer, der indfanger det, I ønsker at måle på Tag evt. udgangspunkt i jeres kvalitetsstandarder, en handleplan, mål, delmål der opsat fra start Undersøg fx: hvorfor borgere fortsat takker nej til besøg, efter I har ændret tilgangen hvem af jeres samarbejdspartnere, der er særlig gode til at henvise og hvorfor Før og efter måling af den indsats, I ønsker at afprøve (måling af virkning over tid)

28 Eksempel Borgers navn Alder Civilstand Angiv om borger modtager under 2 timers personlig pleje eller praktisk hjælp Kirsten Kristensen 88 Fraskilt Personlig og praktisk hjælp Peter Petersen 72 Enke Modtager let praktisk hjælp Søren Thomsen 76 Bor alene Modtager madservice Borgers historik Antal gange borgeren har fået tilbudt forebyggende indsatser (Fra 0 - ) Angiv om borgeren tidligere har takket ja til forebyggende besøg Før besøget Hvilken tilgang er anvendt til opsporing af borgeren? 0 nej Brev Brev 1 ja Brev Brev Hvordan er der opnået kontakt til borgeren Kommentarer Kilde: Marselisborg rapport Målretning af de forebyggende hjemmebesøg Viden redskaber og erfaringer til udvikling af praksis

29 Eksempel Under besøget/mødet Besøg/møde med borger er gennemført Kollektivt el. individuelt besøg/møde Besøgets/mødets form Ja Individuelt Besøg Ja 1. Spørgeskema gennemført med borger Angiv evt. aftaler med borgeren Ja Kollektivt Møde Nej Ja Individuelt Besøg Nej Efter besøget Opfølgning Angiv tilbud om indsats Angiv om borgeren er begyndt i indsats Angiv hvilken indsats borgeren modtager Angiv evt. aftaler med borgeren ingen Er ikke begyndt Sorggruppe gåture Ja Nyt besøg Er begyndt ingen motion Kilde: Marselisborg rapport Målretning af de forebyggende hjemmebesøg Viden redskaber og erfaringer til udvikling af praksis

30 TEMADAG TÆT PÅ OVERVÆGTSTILBUD TIL BØRN Indikatorer og datakilder Målgruppe Aktiviteter Under/efter tilbud På længere sigt Ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne Besøg eller gruppetilbud (gåture, motion, sorggruppe) Effekt af tilbud før, under og lige efter Effekt af tilbud efter x måneder/år Baggrundsdata: Køn Alder Civilstand Sociale baggrund Modtagelse af personlig eller praktisk hjælp Data om aktivitet: Henviste Påbegyndte Gennemførte Oplevelse af tilbud Data før og efter om: Livskvalitet Funktionsniveau Avlunds træthedsskala WHO 5 Fysisk aktivitet Ensomhedsskala Opfølgning : Hvor længe? Hvordan? Metoder og datakilder Metoder og datakilder Metoder og datakilder Metoder og datakilder

31 Eksempel fra Stevns Kommune - kvalitetsstandard Mål for kvalitetsområdet At styrke borgerens mestringsevne At skabe tryghed og trivsel samt yde borgeren råd og vejledning om aktiviteter og støtte/netværksmuligheder Opfølgning i henhold til kvalitetsmål % af borgerne er tilfredse med kvaliteten af det forebyggende besøg % af besøgene findes skriftligt dokumenteret % af besøgende er statistisk opgjort Forebyggende besøg tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til borgerens individuelle forhold Alle besøg dokumenteres skriftligt og at der føres statistik over afholdte besøg

32 Inspiration til datakilder Kilde: Marselisborg rapport Målretning af de forebyggende hjemmebesøg Viden redskaber og erfaringer til udvikling af praksis

33 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN