Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter"

Bo Hald
8 år siden
Visninger:

1 Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September 2005

2 Baggrund Dette brancheblad udgør en delrapportering af projektet Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. Der er endvidere udarbejdet brancheblade for henholdsvis reje- og fiskefabrikker. Fokus for branchebladene er vandforbrug, spildevandsudledning og organisk affald. Målgruppen for branchebladene er dels medarbejdere hos Direktoratet for Miljø og Natur (DMN), som har behov for et overblik over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter og dels de grønlandske slagterier. Formålet er at give et fagligt input til DMN og fabrikkernes dialog om tiltag, som kan føre til opbygning af grønne virksomhedsprofiler og udnyttelse af nye forretningsområder for restprodukter. Ud over branchebladene har projektet bl.a. resulteret i to kataloger med mere detaljerede beskrivelser af henholdsvis mulige BAT-tiltag og mulig nyttiggørelse af industrielle organiske restprodukter. Produktion og emissioner Slagterierne i Grønland er i dag stort set begrænset til ét slagteri af væsentlig størrelse: Slagteriet for lam og får i Narsaq (Neqi A/S). Her slagtes årligt omkring lam/får i perioden fra september til oktober. Neqi s samlede affaldsmængde er omkring 160 tons/år (2003-opgørelse). Herudover er der mindre slagterier med slagtning af rensdyr og moskusokser. Den samlede organiske affaldsmængde i Grønland fra rensdyr- og moskusslagterier udgjorde i 2003 omkring henholdsvis 21 og 1 tons. Samlet set udgør affaldet fra slagterierne (lam/får, rensdyr og moskusokser) en lille andel af det samlede organiske industriaffald i Grønland. I 2003 var affaldsmængden fra slagterierne omkring 182 tons. Dvs. at affaldet fra slagterierne udgjorde omkring 0,4% af den samlede mængde organiske industriaffald på tons (reje- og fiskefabrikker samt slagterier) i Nedenstående figur viser et typisk produktionsflow ved slagtning af lam og får. Dette er en afhudeslagtning, som er den form for slagtning, der er relevant i Grønland.

Fokus for branchebladene er vandforbrug, spildevandsudledning og organisk affald.

3 Modtagelse af lam/får fra leverandører Modtagefolde Aflivning og afblødning Blod Afhudning Skind til saltning og salg Udtagning: Får opskæres og indvolde udtages Indvolde renses, fryses og sælges Hoveder Hoveder, horn Modning Partering Restprodukt fra partering Frysning Produkter Det organiske affald fra slagtningen af lam består af: Indvolde (7 kg) Hoved (2 kg) Ben/klove (1 kg) Skind (4 kg) Maveindhold (6 kg) Hertil kommer det affald (blod m.m.), som under produktionen opløses fra kød og indvolde i procesvandet. Procesvandet udledes som spildevand. Den samlede affaldsmængde fra slagtningen er typisk 50% af slagtedyrene. Affaldsmængden er naturligvis afhængig af, hvor meget af affaldet der nyttiggøres. I perioder sælger får-/lammeslagterierne hjerter, lever og hoveder samt skind efter saltning. I Grønland nedgraves affaldet typisk i gruber. Omsætningshastigheden i gruberne er beskeden på grund af de lave temperaturer og manglende tilførsel af ilt. Derfor skal der hvert år findes nye nedgravningslokaliteter, hvilket i stigende grad er et problem.

Maveindhold (6 kg) Hertil kommer det affald (blod m.m.), som under produktionen opløses fra kød og indvolde i procesvandet. Procesvandet udledes som spildevand.

4 forbruget i et grønlandsk får-/lammeslagteri er omkring 430 liter vand pr. får/lam. Der anvendes primært vand til rengøring og spuling af gulve og produktionsudstyr. forbruget er stærkt afhængigt af opmærksomhed og viden hos medarbejderne omkring vandforbrugende aktiviteter og muligheder for at reducere dette. Der foreligger ikke undersøgelser af vandforbruget i får-/lammeslagterier, men Slagteriernes Forskningsinstitut i Danmark oplyser, at forbruget ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) bør være omkring 200 liter/dyr. Til sammenligning bør vandforbruget i svineslagterier være 225 liter/dyr, og for kreaturer bør niveauet være omkring 860 liter/dyr. Det organiske stof i spildevandet fra afhudeslagtningen består primært af blod fra stikning (hvis blod ikke opsamles), blod der skylles væk i forbindelse med afhudning, eventuel vask af hoveder m.m. samt blod fra selve parteringen. Desuden bidrager rengøring til udledning af kødrester og fedt. et indeholder således partikulært og opløst organisk stof, kvælstof og fosfor. Desuden indeholder spildevandet stoffer fra rengøringsprodukter. Der foreligger ikke analyser af spildevandet fra får-/lammeslagterier. Nedenstående tabel viser spildevandsdata, som er baseret på internationale referencer for slagterier for gris og kvæg. På denne baggrund er der opstillet antagede værdier for slagterier for får/lam. sdata fra traditionelle slagterier (baseret på litteraturstudium). Der eksisterer ingen slagterier for grise og kvæg i Grønland. Disse data er kun medtaget til sammenligning. Flow COD BOD Total N Total P liter/dyr mg/ mg/l mg/l mg/l Får/lam 430** 3.000* - 180* 25* Gris Kvæg * Antagede værdier for får-/lammeslagterier. ** Aktuelt flow hos slagteriet i Narsaq. Oktober Referencer: Samtale med Slagteriernes Forskningsinstitut i Danmark. Januar Handbook for the prevention and minimisation of waste and valorisation of by-products in European agro-food industries. AWARENET Finnish Expert Report on BAT in slaughterhouses and installations for the disposal or recycling of carcasses and animal wastes. Finish Environmental Institute. Helsinki Cleaner Production Assessment in Meat Processing. UNEP and DEPA Bedste tilgængelige teknik (BAT) Indførelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) i produktionen handler om at reducere emissioner og ressourceforbrug via forebyggende tiltag eller rensning. Via ressourcebesparelser og reduktion af emissioner kan fabrikkerne opbygge en grøn virksomhedsprofil, som kan anvendes til markedsføringen af de grønlandske kødprodukter. Hos traditionelle slagterier vil affaldsmængden som tidligere beskrevet udgøre omkring 50% af slagtedyrene. Denne affaldsmængde kan kun reduceres via nyttiggørelse af affaldet (jf. nedenstående om mulig nyttiggørelse).

Der foreligger ikke undersøgelser af vandforbruget i får-/lammeslagterier, men Slagteriernes Forskningsinstitut i Danmark oplyser, at forbruget ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) bør

5 BAT-tiltag i produktionen hos slagterier har til formål at reducere vandforbruget og spildevandsbelastningen. forbruget kan reduceres via ændrede arbejdsgange, nye teknologier samt optimering af rengøringen. sbelastningen kan reduceres ved at forhindre at store mængder organisk stof udvaskes med spildevandet. Dette kan ske ved opsamle blod og at forebygge, at råvarerne udvaskes i procesvandet ved slagtningen samt, at rengøringsrutinerne forebygger, at affaldet spules til kloak. Alternativt kan spildevandsbelastningen reduceres via spildevandsrensning. Følgende BAT-tiltag kan være relevante i forhold slagterier: Miljøledelse Renere teknologi ved rengøring Renere teknologi i slagteprocesser og forarbejdning I tilfælde, hvor der foreligger særlige vandområdekrav, kan følgende renseteknologier være relevante: Primær rensning af spildevand srensning ved hjælp af flotation Kompakt biofilter til spildevandsrensning Se uddybninger i BAT-kataloget. Nyttiggørelse af organiske restprodukter potentielle nye forretningsområder Omkring 50% af slagtedyrene på slagterierne bliver som nævnt bortskaffet som affald. En del af affaldet fra slagtning af får/lam (skind, hoved, hjerter, mellemgulv og lever) nyttiggøres allerede i dag afhængigt af de aktuelle markeder. Skindene kan saltes og sælges. Hjerter, mellemgulv, lever, hoveder (afhornet) kan renses, fryses og sælges. Det organiske materiale (primært blod), der er opløst i spildevandet, er vanskeligere tilgængeligt. Blodet kan opsamles i render ved især stikning samt afblødning og kan bortskaffes sammen med indvolde m.m. I Grønland vil der sandsynligvis ikke være potentiale for at oparbejde og nyttiggøre blodet. Dels er mængderne for beskedne, dels stilles der meget høje hygiejnekrav til aftapning og håndtering af blod til videre bearbejdning. Nyttiggørelsen vil kræve systemer, som ikke findes på slagterierne i Grønland i dag. Udnyttelse af restprodukterne udgør et forretningsmæssigt potentiale, som grønlandske virksomheder og investorer bør undersøge nærmere. Følgende nyttiggørelser af affaldet fra slagterier vurderes at være relevante på nuværende tidspunkt: Produktion af biogas Salg af enkeltdele fra får/lam Produktion af hundefoder Se uddybning i katalog over mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter. Yderligere information Udvikling af BAT og nyttiggørelse af organisk industriaffald er en dynamisk proces. På følgende hjemmesider kan du hente opdateret information om de nyeste teknologier og muligheder: Stiftelsen Rubin i Norge:

Dette kan ske ved opsamle blod og at forebygge, at råvarerne udvaskes i procesvandet ved slagtningen samt, at rengøringsrutinerne forebygger, at affaldet spules til kloak.

6 EU samarbejdet AWARENET: envirowindows/awarenet/home UNEP s industridivision:

Relaterede dokumenter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September