Notat vedrørende organisering af 10. klasse fra 1. august 2009

Transkript

1 Notat vedrørende organisering af 10. klasse fra 1. august 2009 Styregruppens medlemmer Lissen Møller, Skolechef Mette Karlsson, Udviklings- og sekretariatschef Merete Storgaard Jensen, Pædagogisk administrativ konsulent Anette Lauridsen, Udviklingskonsulent Projektarbejdsgruppens medlemmer: Torben Haagerup, skoleleder Haarby Skole Kim Kristensen, leder af Assens Ungdomsskole Ole Tolstrup, Afdelingsleder Assensskolen Palle Olsson, Skoleleder Glamsbjergskolen Ryet Myren, Økonomisk konsulent Merete Storgaard Jensen, Pædagogisk administrativ konsulent Anette Lauridsen, Udviklingskonsulent Ad hoc: Jørgen Jensen, afdelingsleder UUO Opgave Arbejdsgruppens opgave er ud fra Assens Kommunes formål og vision om at skabe en sammenhængende og fagligt nytænkende strategi for en målrettet uddannelses- og kompetenceudvikling for børn og unge mellem 0 og 20 år og med baggrund i lov nr. 560 af 6. juni 2007 at udarbejde to forslag til organisering af 10. klasse i Assens Kommune. Med udgangspunkt i de følgende forhold og forudsætninger har arbejdsgruppen opstillet 2 scenarier. Lovgivning I lov nr. 560 af 6. juni 2007 fastsættes at 10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 10. klasse består fra 1. august 2008 af en obligatorisk del og en valgfri del, der ved helårsforløb udgør mindst 840 undervisningstimer á 60 minutter. Den obligatoriske del 19.c består af: Stk. 2 Obligatoriske fag (dansk, matematik, engelsk) 420 timer Stk. 4 Brobygning eller kombinationer af brobygning/praktik 42 timer Stk. 5 Selvvalgt opgave (en del af de obligatoriske fag) Stk. 3 Der skal tilbydes målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder. Stk. 6 Jævnfør lov om vejledning. Eleverne modtager vejledning og udfærdiger en uddannelsesplan Den valgfri del 19 d Omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Stk. 7 Eleverne skal tilbydes valgfri elementer jævnfør stk. 2 6 i et omfang, der mindst svarer til 378 årlige timer, når der planlægges i helårsforløb Stk. 2 Eleverne skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi.

2 Stk. 4 Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag: Idræt, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation. Prøver 19.f Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasses-prøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til en eller flere af folkeskolens afgangsprøver, jf. 14, stk.2, 1. pkt. Der kan ske indstilling til enten vintertermin eller sommertermin. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen. Arbejdsgruppens konklusion er, at det er nødvendigt med et større antal elever og en bred vifte af lærerkompetencer for at kunne sammensætte et tilbud, der opfylder lovgivningen og dermed giver eleverne de reelle valgmuligheder, som er et af målene. Unge og uddannelse De nationale målsætninger er, at det i 2015 er 95 % af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse og at 50 % gennemfører en videregående uddannelse. 10. klasse er ét element i strategien om gennemførelse af ungdomsuddannelse. Ifølge cand. oecon. Carsten Ulstrup, Region Syddanmark, der har forsket i uddannelse og i de unges søgemønstre primært i Region Syddanmark, vil målet ikke nås ud fra de nuværende forudsætninger. Bedre og udvidede uddannelsesmuligheder kan give højere søgning og indvirke positivt på gennemførelsen, ligesom et bedre samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser kan medvirke til at ændre mønstret. Øvrige væsentlige faktorer er transportmuligheder og beliggenhed. På baggrund af dette er det arbejdsgruppens konklusion, at 10. klasse skal tænkes ind og placeres centralt i kommunen i forbindelse med en ungdomsuddannelse. Elevgruppen i 10. klasse Målgruppen er alle elever i folkeskoler, fri- og efterskoler og privatskolers 9. klasser, og de elever fra specialklasser, der vurderes at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår. 10. klasse skal desuden kunne opsamle og give et kvalificeret tilbud til elever, der er frafaldet en ungdomsuddannelse. Denne brede målgruppe stiller udfordringer til tilbuddet, som derfor bør indeholde samarbejde på det gymnasiale niveau og med erhvervsuddannelser, samarbejde og tilbud om værkstedsprægede aktiviteter, ekstra brobygning og samarbejde med erhvervsliv. Ifølge delrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse 1 peger det kvalitative materiale på, at de unge i 9. klasse oplever en generel metaltræthed i forhold til folkeskolen (lærerne, undervisningsformen og kammeraterne). Mange udtrykker et klart ønske om at skifte scene og prøve kræfter med nye sammenhænge, både fagligt og socialt. Ønsket om noget anderledes står således ikke i kontrast til et fokus på faglighed og afklaring, men kan ses som et udtryk for, at nye rammer og en anderledes skoleform nærmest er en forudsætning for, at man fagligt og afklaringsmæssigt kan rykke. 1 Learning Lab Denmark; Center for Ungdomsforskning Mette Pless og Noemi Katznelson: Unge ét år efter niende klasse Udvikling/Anette Lauridsen 2

3 Med de ovenstående parametre som forudsætninger har arbejdsgruppen opstillet to scenarier. Scenarium 1: 10. klasse ét sted i Assens Kommune, Glamsbjerg i sammenhæng med Vestfyns Gymnasium og Handelsgymnasium. Scenarium 2: 10. klasse to steder i kommunen, Glamsbjerg i sammenhæng med Vestfyns Gymnasium og Handelsgymnasium og Assens i sammenhæng med Vestfyns Handelsskole. Elevgrundlag scenarium 1: Det skal understreges, at elevgrundlaget er beregnet ud fra kvalificerede skøn, hvor arbejdsgruppen har indlagt forudsætninger, som ikke nødvendigvis vil holde stik. Placering Elevtal Antal klasser Glamsbjerg (gymnasiet) Placering af 10. klasse i forbindelse med ungdomsuddannelser i Glamsbjerg vil betyde, at de deltagende uddannelsesinstitutioner får et styrket fælles studiemiljø. Der bliver basis for at udbyde nye typer af undervisning, øget pædagogisk udvikling samt udnyttelse af mange synergieffekter i en fælles drift. Der er relativt gode busforbindelser til Glamsbjerg fra de forskellige områder af Assens Kommune, hvilket har stor betydning for de unges valg af uddannelsessted. 10. klasse bliver i denne kontekst starten på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen på grundskolen. Det vil give de unge mulighed for en tilvænningsperiode til et større studiemiljø, uanset om det videre uddannelsesforløb fortsætter på Vestfyns Gymnasium eller på en anden ungdomsuddannelse. Organisatorisk bør 10. klasse være en afdeling af Glamsbjergskolen. Det vil give fleksibilitet i forhold til lærertimer, hvis der over tid bliver udsving i elevtal og elevvalg. Ungdomsskolen indgår som en fast samarbejdspartner omkring valgfag og som udbyder af særlige tilbud for elever med behov. Lærerne bør blive en del af det faglige miljø på Vestfyns Gymnasium og Handelsskole og have deres faste tilknytning til 10. klasse. Personalesammensætningen skal være bred således, at mange relevante kompetencer dækkes ind, og der skal være mulighed for en fleksibel anvendelse af personale fra både 10. klassecenter, ungdomsskolen og ungdomsuddannelser. Det må forventes, at en del elever fra den nordlige del af kommunen vil søge mod Odense. De vil enten søge direkte fra 9. klasse og til et ungdomsuddannelsestilbud eller søge et 10. klassetilbud i Odense. Indhold Med udgangspunkt i den nye lov om 10. klasse vil indholdet for alle elever bestå af undervisning i de obligatoriske fag (dansk, engelsk, matematik). Undervisningstilbuddet skal tilrettelægges således, at alle får et undervisningstilbud, der motiverer, kvalificerer og afklarer til valg af ungdomsuddannelse. Det betyder, at det skal være muligt i perioder at holddanne og have kursusforløb således, at grupper af elever får undervisning, der sigter mod en gymnasial uddannelse, og andre grupper indgår i undervisningsforløb, hvor de basale faglige færdigheder oplæres. Obligatoriske fag bør parallellægges, så dette bliver muligt. Et særligt tilbud er målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder. Denne undervisning bør varetages af særligt uddannede læsevejledere fra Glamsbjergskolens læseklasse Udvikling/Anette Lauridsen 3

4 Tilbudsfag bør på samme måde som de obligatoriske fag tilrettelægges, så den enkelte elevs behov tilgodeses bedst muligt. Valgfagstilbuddene bør i videst muligt omfang inddrage samarbejdspartnere uden for folkeskolen og være det særlige kendetegn for 10. klasse. Den enkelte elev skal ud fra tilbuddet kunne sammensætte sit individuelle undervisningsforløb. Valgfagene kan være elevens indgang til det videre ungdomsuddannelsesforløb og udbydes som linier. Arbejdsgruppens forslag til linier: Innovation og iværksætter, Kommunikation (IT, sprog og medier), science (teknologi og naturfag), Idræt og sundhed, Værkstedsfag (metal/motorværksted, byggeværksted). Samarbejdspartnere: Ungdomsskole, handelsskole, gymnasium, produktionsskole, det frivillige foreningsliv, musikskole, teknisk skole og erhvervsliv Læringsmiljø 10. klasse bliver en del af et stort studiemiljø, og derfor er det vigtigt at etablere små miljøer og faste klasser/hold for at skabe et nært og trygt miljø for den enkelte, der kan give mod til at lade sig udfordre. Den fysiske udformning af 10. klassemiljøet skal give plads og rum til eksperimenterende arbejdsformer og værkstedsaktiviteter. Det skal være muligt at anvende den nyeste teknologi. Især i forhold til drenge har det at have adgang til computer eller at have egen bærbar computer stor betydning for indlæringen. Dette bør prioriteres i et nyt 10. klassecenter. De fleksible tilrettelagte undervisningsforløb faciliteres af samarbejde med ungdomsuddannelser, erhvervsliv, internationalt samarbejde og projekter, partnerskabsskoler og partnerskabsvirksomheder. Lærerne kan derfor med fordel organiseres i selvstyrende teams med aftalte ledelsesfunktioner. Bærbar PC Pris pr. stk. Pris i alt kr kr. Rådgivning og mentorordning Et særligt vigtigt element i 10. klasse bliver en udvidet rådgivnings- og mentorfunktion. En rådgivningslærer vil have ansvaret for x antal elever og vil være den gennemgående person, der skaber sammenhæng, sikrer opfølgning og har den direkte kontakt til eleven, forældrene og eventuelle andre professionelle, der er omkring den enkelte elev. For at skabe bedre muligheder for overgang til ungdomsuddannelse og sikre gennemførelse, vil rådgivningslæreren det følgende skoleår, dvs. når den unge er påbegyndt en ungdomsuddannelse, indgå som mentor for de unge, der har behov. Rådgivningslærerfunktionen tillægges derfor timer til at følge enkelte af de unge videre i ungdomsuddannelsen og til ekstraordinært samarbejde med UUO og uddannelsesstedet. Mentorordningen skal støtte fagligt såvel som socialt. Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes med at udvikle nye modeller for mentorordninger, rådgivnings- og vejledningsordninger med samarbejdsflader til ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Det følgende er et anslået beløb på baggrund af erfaringer fra ungdomsskolen i Glamsbjerg Rådgivnings- og mentorfunktion Rådgivning/mentor 0,25 time/elev/uge 130 elever kr Udvikling/Anette Lauridsen 4

5 I et stort ungdomsmiljø vil det være hensigtsmæssigt, at der er direkte adgang til en tværfaglig rådgivningsfunktion, der fungerer effektivt. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilknyttes fagpersoner, der på aftalte tidspunkter vil være tilgængelige både for de unge og for medarbejdere. Udfordring Der er på nuværende tidspunkt ikke ledige lokaler på eller i direkte tilknytning til Vestfyns Gymnasium og Handelsgymnasium. En forudsætning for scenarium 1 er derfor, at der bygges et 10. klassecenter i sammenhæng med de allerede eksisterende bygninger. Scenarium 2: 10. klasse to steder i kommunen. Glamsbjerg i sammenhæng med Vestfyns gymnasium og Handelsgymnasium og Assens i sammenhæng med Vestfyns Handelsskole. Det er det samme værdigrundlag, som dette scenarium bygger på, ligesom de tidligere nævnte forudsætninger også ligger til grund for scenarium 2. Elevgrundlag scenarium 2: Placering Elevtal Antal klasser Assens 46 2 Glamsbjerg 60 3 Forudsætninger: 10. klasse i Assens har i gennemsnit over de sidste 5 år 46 elever. Tallet svinger fra 37 til 56. I 2007 er tallet 40 elever. Projektarbejdsgruppen skønner ikke, at der vil blive en generel stigning i antallet af elever til 10. klasse i Assens. Skolen forventer 50 elever i 08/09. Glamsbjerg har på nuværende tidspunkt 27 elever. I år har der været elevgrundlag nok til at oprette en klasse mere, idet der efter normeringstidspunktet har været elevhenvendelser, der i antal svarede til oprettelse af to klasser. Glamsbjergskolen har henvist til de øvrige 10. klasser i kommunen. Det forventes, at elever fra Hårby Skoles 10. klasse og fra Tommerup, Vissenbjerg og Årup vil søge til Glamsbjerg. En del elever fra den nordligste del af kommunen vil sandsynligvis søge til Odense eller vælge andre tilbud. Organisatorisk vil de to tilbud være en del af hhv. Glamsbjergskolen og Assensskolen. Ungdomsskolen indgår som en fast samarbejdspartner omkring valgfag, og der samarbejdes med de respektive ungdomsuddannelsessteder. Denne model betyder, at hverken Assens eller Glamsbjerg vil få det elevgrundlag, der kan give det brede tilbud og give den enkelte elev mulighed for en individuel sammensætning af sit skoleår. Det giver desuden en mindre lærergruppe med færre samlede kompetencer. Det vil derfor blive vanskeligt at opfylde de lovgivningsmæssige forudsætninger. 40 elever vurderes af projektarbejdsgruppen at være den absolutte nedre grænse for et 10. klassetilbud. Valg af scenarium 2 betyder, at valgfagsudbuddet vil blive meget begrænset, at muligheden for holddannelse og periodevis niveaudeling minimeres og at det faglige miljø bliver meget småt. Det vil blive vanskeligt at opfylde de lovgivningsmæssige krav til indhold og fleksibilitet. Udfordringer Der er på nuværende tidspunkt ikke ledig lokalekapacitet på Vestfyns Gymnasium og Handelsgymnasium til dette antal elever. Den nuværende lejekontrakt udløber august 2009, så denne løsning vil ligeledes nødvendiggøre, at der bygges Udvikling/Anette Lauridsen 5

6 Elevtal På baggrund af tilgængeligt talmateriale fra skole og undervisning er der udarbejdet prognose for et forventet elevtal i de kommende årgange. Beregningsgrundlaget har som forudsætning, at ca. 33 % af en 9. årgang går i kommunal 10. klasse. For årene 2009/2010 og 2010/2011 er tallene beregnet på baggrund af antal elever i hhv. 8. årgang og 7. årgang, hvor det anslås at ca. 14 % af elevgruppen vil have forladt folkeskolen imellem 7. klasse og 9. klasse. Der er en generel stigning i antal elever i de nævnte årgange, og derfor kan det ikke forventes, at det samlede antal elever, der søger 10. klasse, vil falde bemærkelsesværdigt. Det er arbejdsgruppens skøn, at der ved sammenlægning af 10. klasserne vil blive et antal elever svarende til én klasse, der i stedet vil søge 10. klasse andre steder eller påbegynde ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Skole 2007/8 2008/9 2009/ /11 Nulforløbet: Assens Glamsbjerg Haarby Vissenbjerg I alt nulforløb Scenarie 1 Assens Glamsbjerg Haarby Vissenbjerg I alt scenarie Scenarie 2 Assens Glamsbjerg Haarby Vissenbjerg I alt scenarie Udvikling/Anette Lauridsen 6