Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14"

Frederikke Kjærgaard
8 år siden
Visninger:

1 side 1 Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen er en gave til os. Et år er gået siden vi var sammen til juleaftens gudstjenester. Og det er mærkeligt at når vi sidder her, og tonerne fra orglet omfavner os, og stemmerne synger de velkendte salmer, så er det som om at det var i går vi var her sidst. Vi har lige været her, men der er gået et helt år. Nogen sidder endog på samme plads, andre måtte deles fra sin familie og slanke sig ind på en anden bænk. Nogen har fået flere med i familien, andre må komme med savnet af en de mangler. Nogen har fået alle børnene hjem, andre er kommet uden. Nogen er kommet i denne kirke for første gang, andre har været her mange gange til juleaftens gudstjeneste. Alle medbringer vi tanker og følelser og minder. Har hver vores lille historie med, og har det liv med som vi lever, med glæder og sorger, med sejre og nederlag. Minder fra et liv levet til i dag, kort eller langt, tungt eller dansende. Kommet fordi det høre med til julen, eller for at finde en tabt glæde. Finde tilbage til et varmt minde, som var værd at leve på. At fejre jul, er at huske tilbage, det er også at gentage for at finde samme glæde, og det er forventning om at finde ny glæde. Det største i livet er at være glad. Det er en stor gave at finde. At være glad er at være fri. 1

Og det er mærkeligt at når vi sidder her, og tonerne fra orglet omfavner os, og stemmerne synger de velkendte salmer, så er det som om at det var i går vi var her sidst.

2 side 2 De to følelser følges ad. Glæde og følelsen af at være fri. Fri for pres, fri for stres, fri for at skulle præstere, blot være til med glæde. Men det er så let at komme til at føle sig presset. Nyhederne tirsdag morgen d. 22. december snakkede om at finde den perfekte julegave. Og når jeg hører ordet perfekt, så føler jeg mig stresset. For jeg er ikke god til det med julegaver. Vil gerne så meget, men så er det lige hvad er den perfekte julegave? Eller vi snakker om at vi skal have et drømmejob, eller et drømme hus, eller et par drømme strømper. Nå, den har vi dog ikke hørt endnu. Den perfekte gave, den perfekte mand, de perfekte børn, den perfekte jul. Fra mine drengedage husker jeg en jul, som ikke var perfekt. Den jul er gået over i vores families historie som den jul hvor mor glemte rødkålen. Eller rettere, vi glemte alle rødkålen. I stuen havde vi dengang en brændeovn, af den type, som gik næsten fra gulv til loft. Overdelen var bygget som en bue, så varmeafgivelsen var stor, og i buen var der plads til at sætte en gryde, med noget som skulle holdes varmt. Rødkålen var blevet lavet i god tid, og så blev den sat der på brændeovnen, i buen, og der stod den hele aftenen, indtil vi ryddede tallerknerne og en spurgte, Skulle vi ikke have haft rødkål til? Derfor blev det den jul vi glemte rødkålen. Den jul var ikke perfekt, men den blev så dejlig afslappet, for vi grinede sammen af det, som vi alle have glemt. Det var den uperfekte jul, men det blev vores jul det år. 2

Vil gerne så meget, men så er det lige hvad er den perfekte julegave? Eller vi snakker om at vi skal have et drømmejob, eller et drømme hus, eller et par drømme strømper.

3 side 3 Når vi er samlet til juleaftens gudstjeneste i kirken, så er vi det sted hvor vi kan være de uperfekte. Det er faktisk evangeliets første gave til os. Som julens barn Jesus, sagde det da han blev voksen. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Det er gaven til os. Og når vi synger julens salmer, så kan man lægge mærke til at der ikke kræves noget af os. Alt er glæde og gave. Guds gave til verden, er glæden vi synger om og med. Hele persongalleriet ved fødslen i Betlehem fortæller os det samme. Maria fødte sit barn uden for ægteskab, Josef var papfar, de første barselsgæster var hyrderne, som kom fra nattens bål og får. Stedet var en stald med duft af dyr og gylle. Og over det hele sang englene om Guds velbehag, og glæden rungede i universet. Gaven er Guds til de uperfekte. Og gaven var et barn. Guds søn født af en kvinde, som et barn der som alle børn er skrøbelige og sårbare og skal passes på. Den historie om Guds måde at håndtere verden på oser af umulighed og sårbarhed. Og det er den historie som samler os til højtid, til fest og til glæde. Så umulig og skrøbelig er den historie at man kun kan undres når man ser derpå. Men som er så sand at den rammer os lige midt i livet, for hvor er vi mest mennesker, om ikke det er når vi ser et nyfødt barn. Og der findes ikke andre steder hvor alle er så meget med, som når barnet er født blandt de fattige, og gæstes af hyrder. Det som sker for de fattige sker for alle. Derfor er gaven givet som den blev, lagt i hænderne på dem som hører til samfundets laveste lag. For den som griber dybest ned kan løfte alle op. Julen har mange navne, som hver på sin måde kendetegner 3

Og når vi synger julens salmer, så kan man lægge mærke til at der ikke kræves noget af os. Alt er glæde og gave. Guds gave til verden, er glæden vi synger om og med.

4 side 4 vores højtid. Den er hjerterne fest, den er lysets fest, den er hjemmenes fest, den er fest for sammenhørighed og fælleskab. Den er også gavernes fest. Fest for at få gaver og fest med at give gaver. Det skal vi alle hjem for at opleve. Og alle tror jeg har forberedt sig godt, og gjort sit bedste. Med alt hvad det rummer af glæder og skuffelser. Det kan vi jo lige så godt være ærlige omkring. Sådan er det når gavernes mystik skal opretholdes. De fleste af os har sikret os ved at skrive ønskesedler, og snakke godt for vores sag. Andre har det svært med at give ønskerne fra sig. Nogle lander på et gavekort, som jo er den gave der er solgt flest af i år, siges der. Gavens mystik, det at man ikke ved hvad der gemmer sig i papiret, spændingspunktet, som rummer usikkerhed. Hvor man et øjeblik er helt i giverens hænder. Gaven er Guds, og så gav han et barn. Det var så meget andet vi ønskede os. Fred på jorden, godt helbred, fred i familien, fred i sindet. En verden uden fattigdom og flygtninge. Og så fik vi et barn, født i en stald, skrøbeligt og sårbart, som ethvert menneske er det, og som verden er det i sin skæve gang. Og så alligevel, den mindste gave kan blive den bedste gave. Gaven til livet, til hverdagens liv, til kærlighed og tro. Til at være mennesker der lever med hjertet på rette sted. For det ved vi, at tro og tillid er livets største gave, at kunne leve i tro og tillid til Gud og mennesker, i det liv som er mit. For livet fødes, det scannes ikke ind, det planlægges ikke og tegnes ikke som en arkitekt tegning, det fødes ud af tro og tillid. 4

Det kan vi jo lige så godt være ærlige omkring. Sådan er det når gavernes mystik skal opretholdes. De fleste af os har sikret os ved at skrive ønskesedler, og snakke godt for vores sag.

5 side 5 Og bedre gave til at føde og forme livet gives ikke, end når et barn lægges i mine og dine hænder. Og julens gave, er Guds, da han lagde sin søn i verdens hænder. Til tro og tillid. Når jeg ser dét barn. Glædelig jul. 5

Og julens gave, er Guds, da han lagde sin søn i verdens

Relaterede dokumenter

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,