Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget Motivation og hovedbudskab

Transkript

1 Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem kommune og borger, og formålet er at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage vare på sig selv, samtidig med at de opbygger ressourcer, der giver dem lyst til at deltage og bidrage til det kommunale fællesskab. På sundheds-, ældre- og socialområdet bør vi som kommune tilrettelægge vores velfærdsindsats med det formål at understøtte kommunens borgere i at være aktive hele livet. Det vil sige, at vi skal hjælpe borgerne til at mestre eget liv, og samtidig skabe gode rammer for, at de bidrager positivt til fællesskabet. Vi tror på, at det giver livskvalitet at kunne tage vare på sig selv og hjælpe andre. Samtidig forventer vi, at det giver færre udgifter, når flere bliver aktive hele livet. Omstillingens hovedbudskaber er derfor: Vi vil hjælpe flest mulige til at beholde eller genvinde deres færdigheder Vi tror, det giver livskvalitet at kunne tage vare på sig selv Når flere er aktive hele livet, er der samtidig færre udgifter Beskrivelse af omstillingens indhold Indhold Hvis vi som kommune skal understøtte kommunens borgere i at være aktive hele livet, så skal vi tilrettelægge vores velfærdsindsats på sundheds-, ældre- og socialområdet på en ny måde. For at opnå ambitionen om at flest mulige borgere er aktive igennem hele livet kan velfærdsindsatsen fremover være baseret på følgende principper: Borgere, der har et behov og som henvender sig til Holbæk Kommune, har ret til hjælp, ikke til en bestemt indsats Alle borgere kan udvikle/optræne evner Ingen indsatser er varige Valget af indsatser skal ske med fokus på forebyggelse, tidlig indsats og langsigtede løsninger Borgeren skal mødes med en koordineret indsats fra flere faggrupper Borgerens netværk skal så vidt muligt inddrages Konkret vil disse principper have stor betydning for de roller, vi har som kommune og som borger. Som borger vil rollen være mere som aktiv medspiller fremfor passiv modtager af velfærdsindsatser. Som kommune skal det i højere grad handle om at facilitere velfærdsindsatser til borgerne fremfor at yde dem. Derudover skal vi som kommune ændre tilgangen til mødet med borgeren, forståelsen af borgeren og have et mere tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum. Side 1 af 5

2 Effekt for borgerne Når borgere fremover henvender sig til kommunen, vil de blive mødt med forventning om udvikling og aktivering af deres egne og deres netværks ressourcer. Borgerne kan opleve at blive tilbudt en anden løsning end den, de beder om, og for nogle borgere vil det måske opleves som en reduktion i servicen. Erfaringer fra rehabiliteringsprojektet på ældreområdet Mit liv, min hverdag viser, at borgere, der tilbydes træning og genvinder tabte funktioner, opnår en større grad af selvhjulpenhed og dermed større tilfredshed og livskvalitet. På samme måde forventes det, at omstillingen frem mod Aktiv hele livet vil styrke borgernes evne i at mestre eget liv, så borgeren opnår bedre livskvalitet. Når borgeren er med til at definere problem og mulige løsninger, vil borgeren opleve større inddragelse og ejerskab til processen mod at blive selvhjulpen. Samtidig vil de tilbudte indsatser i højere grad være personligt tilpassede, så det må forventes at øge borgerens tilfredshed med de indsatser, han/hun modtager fra kommunen. Økonomisk effekt Når et større antal borgere bliver aktive hele livet, forventer vi, at de har behov for færre velfærdsindsatser, hvorved kommunens udgifter reduceres. Ambitionen er en økonomisk effekt svarende til en budgetreduktion på 6 mio. kr. i 2015 stigende til 21 mio. kr. i 2018 (se nedenstående tabel). Beløbet svarer i 2018 til ca. 2,4 % af de samlede kommunale udgifter på sundheds-, ældre- og socialområdet på godt 880 mio. kr. I mio. kr Budgetreduktion Vækst i reduktion pr. år Politiske valgmuligheder Valgmuligheder Ambitionen om at gøre flest mulige borgere i Holbæk Kommune aktive hele livet kan komme til udtryk på mange forskelige måder. Nedenfor er angivet fire konkrete omstillingsmuligheder, som tilsammen forventes at reducere budgettet med 9 mio. kr. i Det er omstillingsgruppens opgave at forholde sig til de nævnte muligheder, videreudvikle dem og finde på flere omstillingsmuligheder, således at målet om en reduktion på 21 mio. kr. opnås. Mulighed 1: Større inddragelse af frivillige og netværk i dagligdagen på botilbud og plejecentre I dag bor ca. 570 borgere på et plejecenter eller botilbud enten på grund af alderdom, handicap eller sindslidelse. Bostederne skal så vidt muligt skabe en almindelig hverdag omkring borgeren. Hvad nu hvis medarbejderne på bostederne fokuserede på den grundlæggende pleje af borgerne, dvs. at give mad, medicin og hjælpe med den personlige pleje? Til gengæld skal frivillige og netværket i højere grad tage del i det sociale samvær med borgerne. Effekten for borgeren vil være reduceret tid sammen med medarbejderne, hvilket kan påvirke det pædagogiske samvær med borgeren, da dette kræver en god relation til borgeren. Til gengæld kan borgerens kontakt til andre mennesker end bostedets medarbejder blive styrket. Side 2 af 5

3 Dilemmaer ved større inddragelse af frivillige og netværk på botilbud og plejecentre Er det i orden at reducere tiden til socialt samvær mellem borger og medarbejder på kommunens botilbud og plejecentre? Er vi parate til at stille krav til netværket om at komme jævnligt på plejecentre og botilbud? Kan frivillige tage over, der hvor borgerne ikke har noget netværk? Hvad kan vi gøre for at få flere frivillige til at deltage i det sociale samvær på kommunens plejecentre og botilbud? Mulighed 2: Sygepleje med fokus på oplæring af borgerne via en central sygeplejeklinik I dag kører hjemmesygeplejersken ud til borgerens hjem, når en borger skal have sygeplejeydelser som f.eks. hjælp til at skifte en forbinding eller tage medicin. I løbet af 2014 bliver der oprettet en sygeplejeklinik, sådan at de borgere, der ønsker det, kan modtage hjælp på klinikken i stedet for hjemmet. Hvad nu hvis alle ældre og handicappede borgere fremover skal komme til sygeplejeklinikken, når de skal have hjælp til sygeplejeopgaver, og at det kun er i helt særlige tilfælde, at der kommer en medarbejder i hjemmet? Og hvad nu hvis sygeplejeklinikken tilrettelægger sit arbejde med henblik på at gøre borgerne i stand til selv at løse opgaven fremadrettet? For eksempel kan borgerne få tildelt tre måneders sygeplejeydelser, hvor borgeren eller de pårørende selv skal lære at skifte forbinding, dryppe øjne osv. Effekten for borgeren er større fleksibilitet, idet de ved at booke tid på klinikken selv kan bestemme, hvornår de skal have hjælp til deres sygeplejekrævende problem. Ligeledes vil borgeren blive mere selvhjulpen og dermed opnå større livskvalitet. Det er dog også muligt, at nogle borgere vil opleve det som en servicereduktion, at der bliver færre besøg i hjemmet. Dilemmaer ved sygepleje med fokus på oplæring af borgerne via en central sygeplejeklinik Hvordan motiverer vi borgere og pårørende til selv at varetage de lettere sygeplejeopgaver som sårpleje, øjendrypning osv.? Er vi parate til at stille krav om, at borgene selv skal transportere sig til en klinik for at modtage sygepleje? Mulighed 3: Tværgående koordinering af indsatser fra hjemmeplejen og socialcenteret I dag er der omkring 100 borgere, der modtager indsatser fra hjemmeplejen og socialområdet. Det vil sige, at de får besøg af én medarbejder, der er støttekontakt-person og af en anden medarbejder, der udfører opgaver i borgerens hjem. Hvad nu hvis vi koordinerede indsatserne til borgerne på tværs af fagområderne, sådan at der kun kommer én medarbejder i borgerens hjem, som hjælper med alle borgerens udfordringer? For eksempel kan støttekontakt-dialogen med borgeren sagtens foregå samtidig med, at de sammen sørger for rengøringen af borgerens hjem. Effekten for borgeren vil være, at det er den samme medarbejder, der kommer i vedkommendes hjem, hvilket må forventes at skabe større tryghed for borgeren og dermed en bedre kvalitet i indsatsen. Dilemmaer ved tværgående koordinering af indsatser fra hjemmeplejen og socialcenteret Er det i orden, at borgerens problemer løses af en medarbejder, der har sin primære uddannelsesbaggrund indenfor et andet fagområde? Kan vi acceptere, at den enkelte borger vil få færre besøg og færre timer i hjemmet? Side 3 af 5

4 Mulighed 4: Fælles indgang for borgerne, når det drejer sig om sundhed, ældre og handicap I dag skal en borger, der har brug for kommunal hjælp vedr. et handicap henvende sig til Socialcenteret i Holbæk Kommune. Hvis borgeren f.eks. også har et praktisk eller plejemæssigt problem, skal borgeren selv henvende sig til ældreområdets visitation for at få hjælp. Hvad nu hvis borgeren mødes af et team, der består af medarbejdere fra de forskellige fagområder dvs. både pædagogisk og sundhedsfagligt personale? Og at teamet sammen med borgeren udarbejder en fælles handlingsplan for, hvad borgeren skal gøre, hvordan netværket kan indgå, og hvilke indsatser kommunen skal tilføre for at løse borgerens udfordringer? Borgeren starter med et introduktionsforløb, hvor borgeren vurderes og kompetenceudvikles og først herefter besluttes det, hvilke indsatser borgeren skal modtage. Effekten for borgeren vil være et koordineret sagsforløb med færre kontaktpersoner i kommunen. Borgeren vil også opleve større inddragelse, når indsatserne besluttes. Dilemmaer ved fælles indgang for borgerne, når det drejer sig om sundhed, ældre og handicap Er det i orden, at borgerne bliver tilbudt et introduktionsforløb, der har til formål at reducere borgerens behov for hjælp? Hvordan får vi borgerne til at acceptere, at deres kontaktperson ikke kan besvare spørgsmål på tværs af alle fagområderne, men nogle gange må indhente svar fra andre? Hvad gør vi, hvis borgeren ikke vil samarbejde konstruktivt med det tværfaglige team? Proces for det videre arbejde med omstillingen marts-juni 2014 Tidsplan for den videre proces Processen for omstillingsgruppens arbejde med Aktiv hele livet skal bestå af følgende: Tidspunkt Aktivitet Deltagere Primo marts Informations- og dialogmøde, hvor principperne i Aktiv hele livet drøftes ud fra inspirationsoplæg Udvalgte medarbejdere og ledere på de to områder Primo marts Møde hvor principperne i Aktiv hele livet drøftes ud fra inspirationsoplæg og dialog i blandt politikerne Politikere, ledere og medarbejdere i omstillingsgruppen Uge 11 Første møde i politisk omstillingsgruppe: Møde, hvor gruppen introduceres til hinanden og den forestående proces. Desuden skal der være oplæg og dialog om principperne i Aktiv hele livet Uge 17 Uge 21 Uge 23 Andet møde i politisk omstillingsgruppe: Konference med inspirationsoplæg og dialog med fokus på inspiration og nytænkning Tredje møde i politisk omstillingsgruppe: Workshop med fokus på opsamling på konferencen Fjerde møde i politisk omstillingsgruppe: Møde med status og overlevering af gruppens overvejelser og anbefalinger, medarbejdere og ledere fra de to områder, borgere og andre interessenter Side 4 af 5

5 Hvem skal deltage? Forslag til deltagere i omstillingsgruppen: Repræsentanter for Byråd Repræsentanter for organisationen Repræsentanter for borgere/brugere - Udvalget for Voksne (5 personer) - Repræsentant for demokratieksperimentariet (1 person) I alt 6 personer - Medarbejdere (2 personer) - Decentrale ledere (2 personer) - Administrativ styregruppe (4 personer) I alt 8 personer - Ældreråd (2 personer) - Handicapråd (1 personer) - Landsforeningen LEV (1 person) - Brugerråd på Socialområdet (1 person) - Pårørende fra ældreområdet (1 person) - Kirkens Korshær (1 person) - Røde Kors (1 person) - Repræsentant for Kildehaven (1 person) - Repræsentant for Forenede Care (1 person) I alt 10 personer Deltagerne i omstillingsgruppen er udvalgt med henblik på at opnå bred inddragelse af borgere og brugere, så borgerne og brugernes synspunkter kommer frem. Udover borgernes repræsentanter i selve omstillingsgruppen er det planen at invitere almindelige borgere til at deltage på omstillingsgruppens andet møde, ligesom borgere og brugeres mening vil blive præsenteret for omstillingsgruppen i form af videoindslag på gruppens første møder. Der indgår også repræsentanter for medarbejdere og ledere i omstillingsgruppen for at sikre, at deres viden og ideer bidrager til gruppens arbejde. Derudover er der planlagt en konference, hvor områdernes medarbejdere og ledere kan deltage for at sikre inspiration til og forankring af tankegangen bag Aktiv hele livet. Kommunikation Omstillingen mod Aktiv hele livet skal kommunikeres med følgende hovedbudskaber til nedenstående målgrupper: Hovedbudskaber - Vi vil hjælpe flest mulige til at beholde eller genvinde deres færdigheder - Vi tror, det giver livskvalitet at kunne tage vare på sig selv - Når flere er aktive hele livet, er der samtidig færre udgifter Målgrupper - Nuværende modtagere af hjælp, herunder brugerråd og bestyrelser - Pårørende - Frivillige - Råd og interesseorganisationer - Medarbejdere Sammenhæng med andre omstillingstemaer Der er sammenhæng med omstillingstemaerne Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet og Uddannelse til alle unge år, da der kan være overlap i målgrupperne i de tre temaer. Eksempelvis kan en borger, der modtager indsatser på misbrugsområdet, også være i kontakt med Arbejdsmarkedscenteret. Det er derfor vigtigt at koordinere indsatserne og organiseringen i omstillingsarbejdet. Side 5 af 5