Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Transkript

1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder

2 Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse: Kræmmergården 1-5, Nibe Opført i 2001 med Kuben Management som bygherrerådgiver Billedet til højre: Ældreboliger Adresse: Sygehusvej 5-8 og Ulstervangen 3, Nibe Opført i 2001med Kuben Management som bygherrerådgiver

3 SAMLET INDHOLDSFORTEGNELSE Analyse af Nordområdet... 2 Analyse af Sydvestområdet...31 Analyse af Sydøstområdet...60 Analyse af Sejlflodområdet...88 Analyse af Halsområdet Analyse af Nibeområdet Side 1 af 176

4 Nordområdet ANALYSE AF NORDOMRÅDET Side 2 af 176

5 Nordområdet INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om Nordområdets indbyggere Begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Boligudgifter Overvejelser om at skifte bolig Forventninger til en fremtidig bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Bilag Rekodning...29 Side 3 af 176

6 Nordområdet ANALYSENS HOVEDTENDENSER Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Nordområdet, at der var en have og en terrasse og/eller altan samt en garage eller lukkede parkeringsforhold. Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Nordområdet, at området var uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, at der var få nydanskere, og at bo ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer. Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Nordområdet, at bo i et område med både gode transportforbindelser og dagligvarebutik(ker). En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo lavere månedlige boligudgifter har de. En tendens viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad oplever de ikke boligudgifterne som en byrde for deres økonomi. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte bolig i fremtiden, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig. Flere vil bo i en etagebolig eller et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en lejebolig eller ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil have en mindre bolig, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Side 4 af 176

7 Nordområdet 1. FAKTA OM NORDOMRÅDETS INDBYGGERE Der er 206 respondenter ud af 284 i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Nordområdet, hvilket svarer til en svarprocent på 73. Med baggrund i undersøgelsens respondenter kan Nordområdets indbyggere mellem år beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): 39 procent er mellem år af alle mellem år 38 procent er mellem år af alle mellem år 59 procent har ikke børn i husstanden, og 27 procent har 1-2 børn i husstanden 29 procent har børn mellem 7-19 år i husstanden 57 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer, og 28 procent har en på 3-4 personer 39 procent har en bruttohusstandsindkomst på kr. og derover, og 26 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. 65 procent er gift, 10 procent er samboende, mens 12 procent er single 53 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 7 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere 33 procent er pensionister, og 8 procent er studerende 23 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 35 procent har en erhvervsuddannelse, og 27 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 96 procent er af dansk oprindelse Side 5 af 176

8 Nordområdet 2. BEGRUNDELSER FOR VALG AF NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for forskellige begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde i Nordområdet. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter ved Nordområdet, der var vigtige for, at personerne valgte at bosætte sig i Nordområdet. I tabel 1 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af deres nuværende bolig. Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville have en have 34 % 57 % 9 % Jeg ville have en terrasse/altan 26 % 59 % 16 % Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold 12 % 45 % 43 % Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse 9 % 36 % 55 % Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig 6 % 40 % 54 % Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig 2 % 19 % 79 % Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 1 % 42 % 57 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. Det var afgørende for omkring hver tredje (34 procent), at der var en have, og det var dermed den begrundelse, den største andel oplevede som værende afgørende, da de valgte deres nuværende bolig. Det var desuden afgørende for 26 procent og vigtigt for 59 procent, at der var en terrasse og/eller altan. Det var afgørende eller vigtigt for over halvdelen (57 procent), at der var garage eller lukkede parkeringsforhold, da de valgte deres nuværende bolig. Det var ikke vigtigt for over halvdelen, at boligen var nutidig og moderne (54 procent), at boligen var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse (55 procent), eller at boligen var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger (57 procent). At boligen var ældrevenlig var ikke vigtigt for 79 procent af personerne. Dermed var denne begrundelse den mindst vigtige af de medtagne begrundelser for at bosætte sig i Nordområdet. Nedenstående tabel 2 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af den nuværende bolig. Tabel 2: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende bolig Jeg ville have en have,871 Jeg ville have en terrasse/altan,794 Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold,682 Nye variable for begrundelser for valget af nuværende bolig A B C Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse,886 Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig,801 Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig,884 Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,609 Forklaret andel af variation i variable (i %) 28 % 22 % 19 % KMO=0,694. Bartlett s Test of Sphericity=261,611. P-værdi=0,000. df=21. Side 6 af 176

9 Nordområdet Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de syv begrundelser sammen til tre faktorer. Disse kan karakteriseres ved følgende: A. Udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) B. Indflytningsklar og moderne bolig C. Miljø- og ældrevenlig bolig For personerne repræsenteret ved faktor A var alle udendørsområder vigtige for valgte af den nuværende bolig. Det var vigtigt, at boligen var med både have og terrasse og/eller altan samt garage eller lukkede parkeringsforhold. Faktor B viser, at personerne, der fandt det vigtigt, at boligen var moderne og nutidig, de fandt det også vigtigt, at boligen var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 55 procent, at boligen var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse eller for 54 procent, at boligen var moderne, jævnfør tabel 31. Faktor C viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at boligen var ældrevenlig, var det også vigtigt, at boligen var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 79 procent, at boligen var ældrevenlig eller for 57 procent at boligen var miljø og klimavenlig, jævnfør tabel 31. I tabel 3 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af nuværende boligområde. Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 22 % 54 % 24 % Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder 17 % 60 % 23 % Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 16 % 63 % 21 % Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser 9 % 68 % 23 % Jeg ville bo tæt på familie og venner 8 % 45 % 47 % Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 7 % 56 % 37 % Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 5 % 69 % 25 % Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område 5 % 29 % 66 % Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 4 % 62 % 34 % Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 3 % 66 % 31 % Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 3 % 53 % 44 % Jeg ville bo i et område med få nydanskere 3 % 18 % 80 % Jeg ville bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 2 % 43 % 55 % Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 2 % 24 % 74 % Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 1 % 22 % 77 % Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter 0 % 8 % 92 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. Side 7 af 176

10 Nordområdet Det fremgår, at for mere end hver femte (22 procent) var det afgørende med gode vilkår og muligheder for børn, da de valgte deres nuværende boligområde. Det var dermed den begrundelse, den største andel oplevede som værende afgørende. Det var afgørende eller vigtigst for 79 procent at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet. Det var desuden afgørende eller vigtigt for 77 procent at bo tæt på naturen/grønne områder. Samme andel fandt det vigtigt eller afgørende at bo i et område med gode transportforbindelser. Derudover var det afgørende eller vigtigt for 74 procent at bo et sted, der er ugeneret af støj fra trafik og naboer. Det var afgørende eller vigtigt for over halvdelen at bo i et område med et godt naboskab og fællesskab (69 procent), at bo tæt på dagligvarebutik(ker) (66 procent), at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted (63 procent), at bo tæt på sports- og fritidstilbud (56 procent) og at bo tæt på venner og familie (53 procent). Derimod var det ikke vigtigt for over 70 procent at bo tæt på det sted, personen er vokset op (74 procent), tæt på cafeer, butikker og kulturliv (77 procent), i et område med få nydanskere (80 procent) og at have adgang til fællesfaciliteter (92 procent). Af nedenstående tabel 4 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af nuværende boligområde. Tabel 4: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende boligområde Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser,766 Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker),744 Jeg ville bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,668 Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,631 Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet,768 Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,628 Jeg ville bo i et område med få nydanskere,550 Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,857 Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er),577 Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,539 Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,435 Nye variable for begrundelser for valget af det nuværende boligområde A B C D E F Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,812 Jeg ville bo tæt på familie og venner,713 Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område,540 Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder,839 Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter,826 Forklaret andel af variation i variable (i %) 16 % 11 % 11 % 10 % 8 % 7 % KMO=0,728. Bartlett s Test of Sphericity=561,923. P-værdi=0,000. df=120. Side 8 af 176

11 Nordområdet Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til seks faktorer. Disse karakteriseres som følgende: A. Beliggenhed B. Roligt, trygt og homogent område C. Beliggenhed med et godt naboskab og gode vilkår for børn D. Familiære rødder, nærhed til venner og familie og i et helt bestemt kvarter E. Nærhed til natur og grønne områder F. Adgang til fællesfaciliteter For personerne repræsenteret ved faktor A var det vigtigt at bo tæt på både gode transportforbindelser og dagligvarebutik(ker) samt offentlige sundhedstilbud og cafeer, butikker og kulturliv. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 55 procent, at bo tæt på offentlige sundhedstilbud eller for 77 procent, at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv., jævnfør tabel 33. Faktor B viser, at for de personer, der fandt det vigtigt at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, samtidig fandt det vigtigt at bo i et område med få nydanskere og ugeneret af støj fra trafik og naboer. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 80 procent, at bo i et område med få nydanskere, jævnfør tabel 33. Faktor C viser, at for de personer, der fandt det vigtigt at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, samtidig fandt det vigtigt at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted samt sports- og fritidstilbud og i et område med et godt naboskab og fællesskab. Faktor D viser, at for personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på både familie og venner, samtidig fandt det vigtigt at bo tæt på opvækststed samt i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 74 procent, at bo tæt på det sted, de er vokset op eller for 66 procent, at bo i et helt bestemt kvarter, jævnfør tabel 33. Faktor E indeholder kun ét spørgsmål, hvorved der ikke var sammenfald mellem, at det var vigtigt, at boligområdet lå tæt på naturen/grønne områder og andre begrundelser for valget af nuværende boligområde. Faktor F indeholder ligeledes kun ét spørgsmål, hvorved der ikke var sammenfald mellem, at det var vigtigt, at have adgang til fællesfaciliteter og andre begrundelser for valget af nuværende boligområde. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 92 procent, at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Side 9 af 176

12 Nordområdet 3. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for tilfredsheden med bolig og boligområde. Dette belyses ligeledes i forhold til, hvilken betydning personernes alder har for tilfredsheden med både boligen og boligområdet. Derudover analyseres sammenhængen mellem personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde Af nedenstående tabel 5 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og ligeledes, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % Antal Alder år 48 % 43 % 9 % 100 % år 45 % 55 % 0 % 100 % år 62 % 34 % 4 % 100 % år 67 % 33 % 0 % 100 % år 80 % 18 % 2 % 100 % år 83 % 17 % 0 % 100 % 24 Alle 66 % 32 % 2 % 100 % 206 Gammaværdi = -0,399. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der ses en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende bolig. Tabellen viser, at 66 procent er meget tilfredse med deres nuværende bolig, og kun 2 procent er utilfredse. Dermed er personerne i Nordområdet generelt tilfredse med deres bolig. Resultaterne i tabellen viser, at personernes alder påvirker deres tilfredshed med boligen, hvilket betyder, at jo yngre personen er, i jo højere grad er personen utilfreds med den nuværende bolig. For de årige og de årige gælder det, at henholdsvis 80 procent og 83 procent er meget tilfredse med deres nuværende bolig. Dette gælder kun for 45 procent af de årige og for 48 procent af de årige i Nordområdet. Derimod er ingen af de årige, de årige og de årige utilfredse med deres nuværende bolig, mens 9 procent af de årige er utilfredse med boligen. Side 10 af 176

13 Nordområdet Af tabel 6 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes fremgår det, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % Antal Alder år 35 % 65 % 0 % 100 % år 52 % 48 % 0 % 100 % år 60 % 40 % 0 % 100 % år 57 % 37 % 7 % 100 % år 63 % 33 % 4 % 100 % år 71 % 25 % 4 % 100 % 24 Alle 57 % 40 % 2 % 100 % 206 Gammaværdi = -0,199. P-værdi = 0,032 Gammaværdien: Der ses en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende boligområde. I tabellen ses det, at over halvdelen (57 procent) er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens kun 2 procent er utilfredse. Tabellen viser, at der er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvor tilfredse personerne er med deres nuværende boligområde. Det betyder, at jo ældre personerne er, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende boligområde. Forskellen er dog ikke markant. For de årige gælder det, at omkring hver tredje (35 procent) er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens det gælder for 71 procent af de årige. Side 11 af 176

14 Nordområdet I nedenstående tabel 7 ses på forholdet mellem, hvor tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, og hvor tilfredse de er med deres nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % Meget tilfredse 50 % 15 % 1 % 66 % Tilfredse 8 % 23 % 1 % 32 % Utilfredse 0 % 2 % 1 % 2 % Alle 57 % 40 % 2 % 100 % Gammaværdi = 0,802. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der ses en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Tabellen tæller 206 respondenter. Ingen har svaret, at der er Meget utilfredse med deres nuværende bolig eller boligområde. I tabellen ses en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, jo mere tilfredse er de med deres nuværende boligområde og omvendt. Tabellen viser, at halvdelen (50 procent) er meget tilfredse med både boligen og boligområdet, og 23 procent er tilfredse med begge. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, jo mere tilfredse er de med deres nuværende boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at kun 1 procent er utilfredse med både boligen og boligområdet. Dette skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med enten boligen eller boligområdet, jævnfør tabel 5 og 6. Det interessante er, at kun 1 procent er utilfredse med boligområdet og meget tilfredse med boligen, mens ingen er utilfredse med boligen og meget tilfredse med boligområdet. Side 12 af 176

15 Nordområdet 4. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes alder har betydning for, hvorvidt de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Dernæst analyseres sammenhængen mellem oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet og tilfredsheden med henholdsvis nuværende bolig og nuværende boligområde. I tabel 8 fremgår det, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes personernes alder påvirker denne oplevelse. Tabel 8: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke % Antal Alder år 27 % 23 % 27 % 23 % 100 % år 32 % 29 % 29 % 10 % 100 % år 40 % 40 % 19 % 0 % 100 % år 37 % 37 % 27 % 0 % 100 % år 35 % 47 % 12 % 6 % 100 % år 42 % 25 % 33 % 0 % 100 % 24 Alle 36 % 36 % 22 % 5 % 100 % 205 Gammaværdi = -0,132. P-værdi = 0,114 Gammaværdien: Der ses en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Tabellen viser, at 36 procent i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, mens 27 procent i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Derudover viser resultaterne, at personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde ikke varierer med deres alder. Af nedenstående tabel 9 fremgår forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med den nuværende bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % I høj grad 28 % 8 % 0 % 36 % I nogen grad 23 % 12 % 1 % 36 % I mindre grad 12 % 10 % 1 % 22 % Slet ikke 3 % 1 % 1 % 5 % Alle 66 % 32 % 2 % 100 % Gammaværdi = 0,339. P-værdi = 0,002 Gammaværdien: Der ses en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Tabellen tæller 205 respondenter. Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende bolig. Side 13 af 176

16 Nordområdet Tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, hvilket betyder, at i jo højere grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, jo mere tilfredse er de med deres bolig og omvendt. Over halvdelen (51 procent) er meget tilfredse med boligen og oplever samtidig i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. Derudover er 22 procent tilfredse med deres bolig og oplever samtidig i nogen eller mindre grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet, ikke gør sig gældende i og med, at kun 2 procent er utilfredse med boligen og samtidig i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Det skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med boligen, jævnfør tabel 5. I tabel 10 ses forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % I høj grad 25 % 11 % 0 % 36 % I nogen grad 21 % 15 % 1 % 36 % I mindre grad 9 % 13 % 1 % 22 % Slet ikke 2 % 2 % 1 % 5 % Alle 58 % 40 % 2 % 100 % Gammaværdi = 0,381. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der ses en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Tabellen tæller 205 respondenter. Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende boligområde. Resultaterne i tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, som betyder, at i jo højere grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, jo mere tilfredse er de med deres boligområde og omvendt. Tæt på halvdelen (46 procent) er meget tilfredse med boligområdet og oplever samtidig i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Derudover er 28 procent tilfredse med deres boligområde og oplever samtidig i nogen eller mindre grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres boligområde, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet, ikke gør sig gældende i og med, at kun 2 procent er utilfredse med boligområdet og samtidig i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Det skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med boligområdet, jævnfør tabel 6. Side 14 af 176

17 Nordområdet 5. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I indeværende afsnit redegøres for, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan personernes alder påvirker denne oplevelse. Derudover analyseres den indbyrdes sammenhæng mellem hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres boligområde og deres tilfredshed med boligområdet. I nedenstående tabel 11 ses, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan alder påvirker denne oplevelse. Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt % Antal Alder år 5 % 75 % 20 % 100 % år 33 % 63 % 3 % 100 % år 31 % 64 % 4 % 100 % år 10 % 87 % 3 % 100 % år 33 % 60 % 6 % 100 % år 30 % 65 % 4 % 100 % 23 Alle 26 % 68 % 6 % 100 % 196 Gammaværdi = -0,140. P-værdi = 0,174 A Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien Negativt/Meget negativt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. Mere end hver fjerde (26 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens 6 procent oplever, at det omtales negativt. Resultaterne viser, at personernes alder ikke har betydning for, hvordan de oplever, at andre omtaler deres boligområde. Side 15 af 176

18 Nordområdet Af tabel 12 fremgår forholdet mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, og hvor tilfredse de er med boligområdet. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % Meget positivt 25 % 1 % 0 % 26 % Positivt 31 % 37 % 1 % 68 % Negativt/Meget negativt 1 % 3 % 2 % 6 % Alle 57 % 40 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,866. P-værdi = 0,000 B Gammaværdien: Der ses en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Tabellen tæller 196 respondenter. Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende boligområde. Kategorierne Negativt/Meget negativt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. Tabellens resultater viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfredse personerne er med boligområdet, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler det positivt og omvendt. Hver fjerde (25 procent) er meget tilfredse med deres boligområde og oplever samtidig, at andre omtaler det meget positivt. Derudover oplever mere end hver tredje (37 procent), at andre omtaler deres boligområde positivt og samtidig er tilfredse med boligområdet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med boligområdet, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler det positivt, ikke fremgår af tabellen i og med, at kun 2 procent er utilfredse med boligområdet og samtidig oplever, at det omtales negativt. Det skyldes dog, at kun ganske få et utilfredse med deres boligområde, jævnfør tabel 6. Side 16 af 176

19 Nordområdet 6. BOLIGUDGIFTER I følgende afsnit redegøres for personernes månedlige boligudgifter. Det belyses ligeliges, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for personernes økonomi. Det undersøges ydermere, hvilken betydning personernes alder har for henholdsvis deres boligudgifter og byrden af disse. Af tabel 13 fremgår personernes månedlige boligudgifter samt hvordan personernes alder påvirker disse. Tabel 13: Månedlige boligudgifter Månedlige boligudgifter* kr kr kr kr kr. % Antal Alder år 41 % 12 % 24 % 24 % 0 % 100 % år 0 % 17 % 27 % 47 % 10 % 100 % år 9 % 16 % 34 % 23 % 18 % 100 % år 4 % 21 % 50 % 14 % 11 % 100 % år 16 % 46 % 28 % 6 % 4 % 100 % år 22 % 43 % 26 % 0 % 9 % 100 % 23 Alle 13 % 28 % 32 % 18 % 9 % 100 % 192 Gammaværdi = -0,293. P-værdi = 0,000 C Gammaværdien: Der ses en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Kategorien kr. er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Mere end hver fjerde (27 procent) har en månedlig boligudgift på kr. og derover, mens 13 procent har en under kr. Derudover har knap hver tredje (32 procent) en boligudgift mellem kr. Resultaterne viser, at der er forskel mellem aldersgruppernes månedlige boligudgifter, hvilket betyder, at jo yngre personen er, jo højere en boligudgift har vedkommende. Forskellen mellem aldersgrupperne er dog ikke markant. Af de årige har 65 procent en boligudgift under kr., mens det kun gælder for 17 procent af de årige, hvoraf ingen har en boligudgift under kr. 9 procent af de årige og 10 procent af de årige har en boligudgift på kr. og derover, mens det gælder for 57 procent af de årige og for 41 procent af de årige. De årige falder udenfor tendensen, idet over halvdelen (53 procent) af disse har en boligudgift under kr., og ingen har en boligudgift på kr. og derover. Dermed ligner de årige mere de ældre aldersgrupper. Side 17 af 176

20 Nordområdet I nedenstående tabel 14 fremgår det, hvorvidt personerne oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvordan deres alder påvirker denne oplevelse. Tabel 14: Byrde af boligudgifter Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde/ En meget tung byrde % Antal Alder år 26 % 53 % 21 % 100 % år 6 % 29 % 65 % 100 % år 13 % 49 % 38 % 100 % år 31 % 45 % 24 % 100 % år 42 % 40 % 18 % 100 % år 37 % 46 % 17 % 100 % 24 Alle 26 % 43 % 31 % 100 % 198 Gammaværdi = -0,328. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der ses en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Kategorien En tung byrde/en meget tung byrde er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. Tabellen viser, at omkring hver fjerde (26 procent) ikke oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, mens knap hver tredje (31 procent) oplever det som en tung byrde. Resultaterne viser samtidig, at personernes oplevelse af boligudgifterne som værende en byrde for deres økonomi varierer med deres alder, således at jo yngre personerne er, i jo højere grad vil de opleve boligudgifterne som en byrde for deres økonomi. Over halvdelen (65 procent) af de årige oplever deres boligudgifter som en tung byrde for deres økonomi, mens det kun gælder for 17 procent af de årige og for 18 procent af de årige. 42 procent af de årige og 37 procent af de årige oplever ikke deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, mens det kun gælder for 6 procent af de årige og for 13 procent af de årige. De årige afskiller sig fra tendensen, idet kun omkring hver femte (21 procent) oplever boligudgifterne som en tung byrde for deres økonomi, og omkring hver fjerde (26 procent) oplever ikke deres boligudgifter som nogen byrde. Dermed ligner de årige mere de ældre aldersgrupper. Side 18 af 176

21 Nordområdet 7. OVERVEJELSER OM AT SKIFTE BOLIG I følgende afsnit redegøres for personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Af tabel 15 fremgår personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden, og ligeledes hvordan disse overvejelser påvirkes af personernes alder. Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja Ja, hvis * Nej % Antal Alder år 96 % 4 % 0 % 100 % år 47 % 20 % 33 % 100 % år 43 % 24 % 33 % 100 % år 41 % 45 % 14 % 100 % år 50 % 38 % 12 % 100 % år 29 % 29 % 42 % 100 % 24 Alle 50 % 28 % 22 % 100 % 202 Chi-square=39,210. P-værdi=0,000. df=10 Chi-sqaure-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. *Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. Halvdelen (50 procent) af personerne forventer at skifte bolig i fremtiden, mens 28 procent kun vil skifte bolig, hvis deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil 22 procent under ingen omstændigheder skifte bolig i fremtiden. Der er forskel mellem aldersgrupperne og særlig stor forskel mellem de årige og de årige, hvilket ses i og med, at 96 procent af de årige vil skifte bolig i fremtiden, mens det kun gælder for 29 procent af de årige. 29 procent af de årige vil kun skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Der er ikke markante forskelle mellem de øvrige aldersgrupper, hvor mellem procent forventer at skifte bolig i fremtiden. Side 19 af 176

22 Nordområdet 8. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG I følgende afsnit belyses personernes forventninger til en bolig, såfremt de ønsker at skifte bolig i fremtiden. 8.1 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor de personer, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig. Derudover belyses forholdet mellem den forventede fremtidige boligtype og den forventede fremtidige bystørrelse. Dernæst undersøges personernes mobilitet i forhold til, hvor langt de ønsker at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Af tabel 16 fremgår det, om personerne forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 16: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 10 % Nej 75 % Ved ikke 15 % Antal 157 Note: Kun personer, der har svaret, de vil skifte bolig i fremtiden, hvilket også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Der er 10 procent, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig, mens 15 procent endnu ikke har taget stilling til dette. I nedenstående tabel 17 fremgår det, hvor personerne, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 17: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 På landet eller et område med under 13 % 7 % borgere 200 borgere Landsby mellem 200 og 500 borgere 7 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 7 % Mindre by mellem 500 og borgere Mindre by mellem 500 og % borgere 20 % Mellemstor by mellem og Mellemstor by mellem og 27 % borgere borgere 7 % Større by mellem og borgere 27 % Større by over borgere 7 % Storby (Aalborg) 7 % Storby (Aarhus eller Odense) 47 % Antal 15 Hovedstaden/Storkøbenhavn 7 % Antal 15 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af personerne, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, bor knap halvdelen (47 procent) i en mindre eller mellemstor by med mellem 500 og indbyggere. Hver femte (20 procent) bor i en landsby eller på landet med under 500 indbyggere. Tabellen viser, at over halvdelen (54 procent) vil bo i Aarhus, Odense eller Hovedstaden/Storkøbenhavn. Derudover vil hver femte (20 procent) bo i en mindre by med mellem 500 og indbyggere. Side 20 af 176

23 Nordområdet Af tabel 18 fremgår det, hvorhen de personer i Nordområdet, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 18: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 borgere 12 % 3 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 9 % 5 % Mindre by mellem 500 og borgere 26 % 13 % Mellemstor by mellem og borgere 42 % 26 % Større by mellem og borgere 10 % 14 % Storby (Aalborg) 1 % 26 % Ved ikke 0 % 13 % Antal Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag bor omkring hver femte (21 procent) på landet eller i en landsby med under 500 indbyggere. Derudover bor over halvdelen (52 procent) i en mellemstor eller større by med mellem og indbyggere. Der er kun 8 procent, der forventer at bo på landet eller i en landsby med under 500 indbyggere næste gang, de skifter bolig. Omkring hver fjerde (26 procent) forventer at bo i henholdsvis Aalborg og en mellemstor by med mellem til indbyggere. I nedenstående tabel 19 ses hvilken boligtype personerne ønsker næste gang, de skifter bolig, og hvorvidt dette varierer alt efter, hvor de forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Forventet fremtidig bystørrelse Fremtidig boligtype Villa Etagebyggeri Række-, kædeog dobbelthus % Antal På landet eller i en landsby med under 500 borgere 70 % 0 % 30 % 100 % 10 Mindre by ml borgere 60 % 0 % 40 % 100 % 15 Mellemstor by ml % 17 % 59 % 100 % 29 Større by ml % 12 % 44 % 100 % 16 Storby (Aalborg) 21 % 62 % 17 % 100 % 29 Alle 36 % 25 % 38 % 100 % 99 Chi-square=39,238. P-værdi=0,000. df=8 D Chi-sqaure-værdien og degress of freedom (df) viser, at der ingen sammenhæng er mellem de to spørgsmål. P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun 2 personer har svaret, de at vil bo i en anden boligtype end Villa, Etagebyggeri eller Række-, kæde- og dobbelthus, og derfor er disse ikke medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og På landet eller en landsby med under 500 borgere er sammenlægninger af flere svar, se bilag 9.1. Tabellens resultater viser, at der ikke er forskel på, hvilken boligtype personerne ønsker afhængig af, hvilken bystørrelse de forventer at flytte til næste gang, de skifter bolig. Side 21 af 176

24 Nordområdet Af tabel 20 fremgår hvor langt personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, samt hvorledes deres alder påvirker dette. Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Hvor langt forventer du at flytte fra din nuværende bopæl? 0-5 km 6-10 km km km % Antal Alder år 8 % 17 % 50 % 25 % 100 % år 27 % 46 % 18 % 19 % 100 % år 47 % 16 % 26 % 11 % 100 % år 18 % 29 % 41 % 12 % 100 % år 56 % 18 % 23 % 3 % 100 % år 58 % 17 % 17 % 8 % 100 % 12 Alle 40 % 22 % 29 % 9 % 100 % 105 Gammaværdi = -0,315. P-værdi = 0,002 E Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Ingen forventer at flytte mere end 30 km fra deres nuværende bolig. I tabellen ses det, at 40 procent kun forventer at flytte mellem 0-5 km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, mens 51 procent forventer at flytte mellem 6-20 km. Ingen forventer at flytte mere end 30 km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Resultaterne viser, at den afstand, personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, varierer med deres alder. Det ses, at jo ældre personerne er, jo kortere en afstand forventer de at flytte fra deres nuværende bopæl. Derved, jo ældre personerne er, i jo højere grad mindskes deres mobilitet. 8.2 Boligforhold I følgende afsnit belyses personernes ønsker til fremtidige boligforhold, hvilket sammenlignes med nuværende boligforhold. Derudover undersøges betydningen af personernes alder for, hvorvidt de ønsker at bo i henholdsvis et bofællesskab og byhus. Betydningen af personernes alder analyseres også i forhold til, hvilke energiløsninger, der er vigtigst i en fremtidig bolig. De personer, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Side 22 af 176

25 Nordområdet I tabel 21 fremgår personernes nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 89 % 36 % Etagebyggeri 1 % 22 % Række-, kæde- og dobbelthus 9 % 37 % Øvrige boliger og andet 1 % 2 % Ved ikke 0 % 3 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. Tabellen viser, at 89 procent i dag bor i en villa, mens kun lidt mere end hver tredje (36 procent) forventer at bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Der bor kun 1 procent i etagebyggeri på nuværende tidspunkt, men over hver femte (22 procent) forventer at bo i etagebyggeri næste gang, de skifter bolig. I dag bor 9 procent i et række-, kæde- og dobbelthus, mens over hver tredje (37 procent) forventer at bo i række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 22 fremgår, om personerne der ikke vil bo i etagebyggeri vil bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 22: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja % Antal Alder år 14 % 86 % 100 % år 13 % 87 % 100 % år 27 % 73 % 100 % år 7 % 93 % 100 % år 30 % 70 % 100 % år 50 % 50 % 100 % 8 Alle 24 % 76 % 100 % 104 Gammaværdi = -0,306. P-værdi = 0,069 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Nordområdet. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Nej I tabellen ses det, at knap hver fjerde (24 procent) ville flytte i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Der er dog ingen forskel mellem aldersgrupperne i forhold til, hvorvidt de vil bo i et etagebyggeri, såfremt der er en elevator. Side 23 af 176

26 Nordområdet I nedenstående tabel 23 fremgår personernes nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 1 % 10 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 87 % 37 % Andelsbolig 2 % 9 % Privat lejebolig 5 % 3 % Almen bolig 5 % 17 % Privat eller almen lejebolig* - 20 % Andet 0 % 1 % Ved ikke 1 % 4 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, og kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. Der er 87 procent, der på nuværende tidspunkt bor i et hus mv. (øvrig ejerbolig), mens kun lidt flere end hver tredje (37 procent) vil bo i hus mv. (øvrig ejerbolig) næste gang, de skifter bolig. Til gengæld bor 1 procent i dag i en ejerlejlighed, mens hver tiende (10 procent) ønsker at bo i en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig. Hver tiende (10 procent) bor på nuværende tidspunkt i en lejebolig, mens 40 procent forventer at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Der er flere, som foretrækker den almene lejebolig (17 procent) fremfor den private lejebolig (3 procent). Der er dog flest, for hvem det ikke spiller nogen rolle, om lejeboligen er almen eller privat (20 procent). I tabel 24 fremgår personernes nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 24: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 1 % 1 % 2 rum 1 % 9 % 3 rum 9 % 43 % 4 rum 21 % 32 % 5 rum 32 % 8 % 6 rum eller flere 35 % 6 % Ved ikke 0 % 2 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Knap hver tredje (32 procent) har 5 rum i deres nuværende bolig, og 35 procent har 6 rum eller flere. Derudover har 30 procent 3-4 rum i deres bolig på nuværende tidspunkt. Side 24 af 176

27 Nordområdet 75 procent ønsker 3-4 rum i deres næste bolig. Kun 14 procent ønsker 5 rum eller flere næste gang, de skifter bolig. I tabel 25 fremgår personernes nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 1 % 1 % kvm 4 % 10 % kvm 13 % 55 % kvm 38 % 25 % kvm 23 % 3 % 200 kvm og derover 21 % 3 % Ved ikke 1 % 3 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. På nuværende tidspunkt har 44 procent en boligstørrelse på 160 kvadratmeter og derover, mens kun 6 procent ønsker denne boligstørrelse i deres næste bolig. I dag har over hver tredje (38 procent) mellem kvadratmeter, men kun hver fjerde (25 procent) ønsker dette næste gang, de skifter bolig. Derimod har 13 procent i dag mellem kvadratmeter, mens over halvdelen (55 procent) ønsker denne boligstørrelse i deres næste bolig. Personerne i Nordområdet ønsker sig generelt en mindre bolig næste gang, de skifter bolig, både hvad angår antal rum og kvadratmeter. Af tabel 26 fremgår det, hvorvidt personerne har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have næste gang, de skifter bolig. Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 99 % 65 % Nej 1 % 35 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. Næsten alle (99 procent) har en have i deres nuværende bolig, mens det kun er vigtigt eller afgørende for 65 procent med en have i deres næste bolig. Side 25 af 176

28 Nordområdet Det fremgår af tabel 27, om personerne har egen terrasse og/eller altan eller adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende at have en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 97 % 0 % 87 % Nej 3 % 100 % 13 % Alle Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer, der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1. Næsten alle (97 procent) har egen terrasse og/eller altan i deres nuværende bolig, mens det er vigtigt eller afgørende for 87 procent med en terrasse og/eller altan i deres næste bolig. I nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt personerne bor i et bofællesskab i dag sammenholdt, med om de ønsker det engang i fremtiden. Tabel 28: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab Ja 3 % 15 % Nej 97 % 84 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. I dag bor 3 procent af personerne i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Derimod kunne 15 procent af personerne tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Side 26 af 176