Budgetopfølgning April 2013

Transkript

1 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013

2 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april Formålet med budgetopfølgningen er at give Naalakkersuisut grundlag for at reagere på budgetafvigelser på de enkelte hovedkonti. Eftersom budgetopfølgningen vedrører april 2013, så skal prognoser for årsforbruget betragtes med forbehold. Desuden kan der være særlige forhold, som gør sig gældende om hvordan forbrug og indtægter registreres for de enkelte hovedkonti. Tillægsbevillinger godkendt frem til og med 14. februar 2013 er medtaget. Der har i perioden frem til denne dato, bl.a. på grund af valget til Inatsisartut d. 12. marts 2013, kun været fire tillægsbevillinger, henholdsvis to budgetneutrale tillægsbevillinger godkendt af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg samt to ressortændringer godkendt af Naalakkersuisut, og ingen af disse tillægsbevillinger har ændret det i FL2013 budgetterede DAU- og DA-resultat. Skattestyrelsen forventer, at det samlede provenu fra skatter og afgifter for 2013 bliver ca. 3,0 kr. mindre i forhold til FL2013. Årsagen til denne forventning er primært mindre provenu fra indbetalinger på tidligere afskrevne øvrige fordringer, landsskat og havneafgift samt merprovenu fra indførselsafgifter, rejeafgifter og stempelafgifter. Som bilag er der vedlagt budgetopfølgning fordelt på bevillingstyper for de enkelte områder af Naalakkersuisut. Såfremt medlemmer af Naalakkersuisut ønsker en budgetopfølgning for hver enkelt hovedkonto for deres område, så bedes det enkelte medlem rette henvendelse til de budgetansvarlige for deres område. 2. Driftsbevillinger Driftsbevillingerne i Finansloven anvendes bl.a. til dækning af driften af selvstyrets administration og drift af institutionerne der ligger under Grønlands Selvstyre. Bevillingstypen er styrbar, idet aktivitet og udgiftsniveau under denne bevillingstype kan reguleres gennem finansåret. Der kan være hovedkonti, hvor der er anvendt væsentligt mere end 33 % af bevillingen ved udgangen af april, men det har ofte baggrund i at udgiften ikke afholdes ligeligt gennem for året.

3 Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet har ved udgangen af april måned anvendt 30,3 % af sine bevillinger til driftskonti. Det svarer til udgifter på 384,1 mio. kr. til driftskontiene, hvilket svarer til ca. det samme, som sundhedsvæsenet havde anvendt ved udgangen af april Der forventes ingen væsentlig overskridelse på den samlede bevillingsramme. Der er dog forventning om, at der kan forekomme væsentlig overskridelse af bevillingerne på somatisk udlandsbehandling og fællesudgifter til evakueringer mv., som forventes at kunne blive modsvaret af besparelser på bevillingerne til psykiatrisk patientbehandling i udlandet, udgifter til lønområdet og vareindkøb samt sundhedsregionerne. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug På hovedkonto Grønlands Fiskerilicenskontrol forventes en mindre indtægt, bl.a. på grund af nedgang i de havgående afgiftsbelagte kvoter. Departement for Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Forbruget på hovedkonto Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik har været mindre end forventet, som følge af et nyt Naalakkersuisut samt afventning af en ny departementschef. Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Der kan evt. blive tale om merforbrug på hovedkonto Grønlands Naturinstitut for værftsophold for forskningsskibet Paamiut. Hvorvidt dette kan resultere i anmodning om tillægsbevilling vil blive afklaret snarest, og forventeligt senest med opfølgningen for andet kvartal. 3. Tilskudsbevillinger Betalingsmønsteret for de fleste tilskud er, at de udbetales med 1/12 af bevillingen hver måned og er derfor ikke interessante i forbindelse med en opfølgning på hvor stor en del af bevillingen der er forbrugt. Herudover omfatter bevillingstypen tilskud reserver, som er budgettekniske konti hvor der ikke bogføres forbrug. Endelig omfatter bevillingstypen tilskud kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, afskrivninger, udlån mv.

4 Udgifter til tilskud var ved udgangen af april måned 2013 på 638,9 mio. kr., hvilket svarer til 31,8 % af bevillingen. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bevillingen på hovedkonto Driftsaftaler produktionsanlæg forventes p.t. ikke benyttet fuldt ud i lyset af at AGF er gået konkurs. Derudover er der ikke indsendt ansøgning om tilskud fra andre som tidligere har modtaget tilskud, og forhandlingerne om igangsatte servicekontrakter er gået bedre end forventet hvilket har givet en mindre udbetalingspres. Grundet AGF s konkurs, vil der visse steder være behov for særlig tiltag for at sikre indhandling. Flere aktører er blevet kontaktet om mulige midlertidig samarbejde via indgåelse af enkelte servicekontrakter. Det er således på nuværende tidspunkt ikke muligt at oplyse om bevillingen bliver benyttet fuldt ud. Bevillingen på hovedkonto Indhandlingstilskud sælskind forventes forbrugt. Det kan dog oplyses, at forventet indhandling af skind p.t. er mindre end budgetteret. Dette kan dels skyldes fældningsperiode og anden mulighed for indtægt hos erhvervet i samme periode. 4. Indtægtsbevillinger I forbindelse med Partnerskabsaftalen modtager Selvstyret ca. 200 mio. kr. årligt i støtte fra EU til gennemførelse af aktiviteter i Uddannelsesplanen. Støtten er opdelt i to dele: 80 % af beløbet er en fast støtte, der alene afhænger af at Selvstyret udarbejder en arbejdsplan på uddannelsesområdet til EU for det kommende år. 20 % af beløbet kan variere afhængigt af om en række årligt fastsatte mål om fx aktive studerende og frafald opnås. Det opnåede mål i procent for året 2012 er endnu ikke fastsat, men den forventes at lande på ca %. Dermed kan indbetalingen for den variable del forventes at blive ca mio. kr., hvilket er omkring 6 mio. kr. mindre end budgetteret. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Indtægterne på hovedkonto Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning, renter og hovedkonto Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning, afdrag varierer afhængig af Nukissiorfiits konkrete forbrug af anlægsudlån i de enkelte år. Særligt i 2013 kan indtægten blive påvirket af tekstanmærkning nr. 1 til hovedkonto Kontante udgifter til aktieselskaber, hvorefter an-

5 lægsudlånet til Nukissiorfiit på hovedkonto Nukissiorfiit Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån kan reduceres med 50 mio. kr. til kapitalindskud til atlanthavn i Nuuk. 5. Lovbundne bevillinger Lovbundne udgifter er ydelser som det ved særskilt lov er fastsat at en bestemt modtagerkreds har erhvervet ret til, samt hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov. De lovbundne bevillinger på finansloven repræsenterer et skøn over den forventede udgift i finansåret. De lovbundne bevillinger udgør 1.005,0 mio. kr. Der er ved udgangen af april måned anvendt 328,4 mio. kr. svarende til 32,7 % af de lovbundne bevillinger. Forbruget på samme tidspunkt sidste år var 1,8 % lavere. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Ultimo april 2012 er der registreret et forbrug på 30,1 % af de lovbundne bevillinger. Samlet set vurderes forbruget at ligge noget under det budgetterede for På hovedkontiene Børnetilskud, Underholdsbidrag, Barselsdagpenge, Alderspension og Førtidspension forventes et mindreforbrug for 2013, mens der på hovedkonto Ydelser, Nordisk Pension forventes mindre merforbrug. Departementet for Erhverv og Råstoffer Der er forventning om et mindre mindreforbrug på hovedkonto Revalidering, som forventes at blive rokeret til hovedkonto Regional Udviklingsstrategi, RUS. 6. Anlægsbevillinger I finansloven er der for hvert anlægsprojekt anført den samlede totalbevilling til projektet og den forventede udgift i finansåret. I begyndelsen af finansåret udgiftsføres anlægsbevillingen i finansåret i landskassen regnskab og den indtægtsføres i anlægs- og renoveringsfonden. Bilag: A. Budgetopfølgning oversigt fordelt på bevillingstype for april 2013.

6 Bilag A, budgetopfølgning ultimo april 2013 opdelt på bevillingstype (t.kr.) BEVILLING FORBRUG Bevillingstype Naalakkersuisutområder Bevilling FL 2013 Tillægsbevillinger TB 2013 Samlet FL+TB 2013 Forbrug apr 2013 Forbrugsprocent FORBRUG I 2012 Forbrug apr 2012 Forbrug hele 2012 Driftsbevillinger Formandsskabet for Inatsisartut ,1% Formand for Naalakkersuisut ,9% Finanser ,8% Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling ,8% Sundhed ,3% Uddannelse og Forskning ,6% Fiskeri, Fangst og Landbrug ,1% Erhverv og Råstoffer ,3% Boliger, Infrastruktur og Trafik ,8% Indenrigsanliggender, Natur og Miljø ,2% Driftsbevillinger i alt ,2% Indtægtsbevillinger Formand for Naalakkersuisut ,5% Finanser ,4% Uddannelse og Forskning ,7% Fiskeri, Fangst og Landbrug ,4% Boliger, Infrastruktur og Trafik ,4% Indtægtsbevillinger i alt ,3% Lovbundne bevillinger Finanser ,8% Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling ,1% Uddannelse og Forskning ,6% Erhverv og Råstoffer ,1% Lovbundne bevillinger i alt ,7% Tilskudsbevillinger Formandsskabet for Inatsisartut ,2% Formand for Naalakkersuisut ,9% Finanser ,1% Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling ,2% Uddannelse og Forskning ,4% Fiskeri, Fangst og Landbrug ,5% Erhverv og Råstoffer ,9% Boliger, Infrastruktur og Trafik ,3% Indenrigsanliggender, Natur og Miljø ,5% Tilskudsbevillinger i alt ,8% Anlægsbevilling Boliger, Infrastruktur og Trafik ,8% Anlæg, overført til anlægs- og renoveringsfonden ,8% DAU - resultat ,2%