Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål"

Transkript

1 5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven fra 3. mødegang At deltagerne får en kropslig oplevelse af styrke At koble oplevelsen af kropslig styrke til værdien af styrke i forandringsprocessen At deltagerne forstår, der er gode grunde til er og at det skaber ambivalens At den enkelte afklarer ambivalens i forhold til forandringsønske Planlægning af de første skridt til forandring At styrke self-efficacy Mødegangens indhold Velkommen Refleksion: Hvad har jeg været optaget af siden sidst? Refleksion: Opfølgning på hjemmeopgaven fra 3. mødegang Øvelse: Bevægelsesforløb med styrke Øvelse: Styrke Refleksion: Målsætning Ambivalens Øvelse: Ambivalens Refleksion: Eftertanker og beslutning Øvelse: Sæt et mål Øvelse: Udfordringer og støtte Livsstilscafeen fortsættes nogle stopper her Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning Rammer Bevægelsesrum 3 timer En bevægelsesfaglig Livsstilscafemedarbejder En ankerperson Sidehoved gruppeprocess, og som enkeltstående highlightet Didaktik Mødegangen er stadig struktureret og tydelig, dog med mere deltagerinvolvering end 3. mødegang om bevægelse (induktiv og 1. fase deduktiv - etableringtilgang). Gruppeproces usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation Bemærkninger Gruppen er etableret og kan i denne fase føle trang til at forsvare sig. Forsvaret kan være mod forandring, over for underviser, eller der kan opstå konflikter mellem deltagere. Gruppens konstellation kan være under revision. 1. fase - etablering 2. fase - arbejde 3. fase arbejde 4. fase afslutning Der skal stadig være fokus på gruppedynamikken. Denne mødegang er sidste møde i introduktionsforløbet. Deltagerne skal vælge, om de Gruppeproces usikkerhed konflikt modenhed afhængighed søge vil fællesskab arbejde videre på forsvar egen hånd eller fortsætte interaktion i gruppen. Hvis flere ambivalens deltagere forlader søge fællesnævner revision præstation separation gruppen, bør man forberede gruppen på, at flere grupper kan slås sammen. Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation 1 Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation

2 Velkommen Velkomstritual. Alle mødes i en kreds midt i rummet med hinanden i hænderne og ser på hinanden. Dagens program præsenteres, og eventuel praktisk information om deltagere, afbud o.l. gives. Del dine r om sammenhængen mellem betydningen af at kende sin egen styrke og kraft og af at vide, hvor man kan hente styrke og kraft til arbejdet med forandringer og til at realisere sine mål. Nævn rammerne for samvær og for processen (jvf mødegang), som er at være til stede som den man er og samtidig give plads til, at andre også kan være der med det, de er. At den enkeltes og gruppens rummelighed har betydning for forandringsprocessen. Refleksion: Hvad har jeg været optaget af siden sidst? 1) Inddel deltagerne to og to og lad dem udveksle oplevelser. 2) En deltager fortæller, mens den anden lytter. Fortælleren beskriver, hvad han/hun har været optaget af ved forandringsarbejdet, om vedkommende har gjort sig r, fået øje på sammenhænge og mønstre osv.. 3 Lytteren lytter uden at bringe sine egne erfaringer i spil og uden at vurdere. 4) Hver enkelt skriver essensen af sin egen fortælling i notesbogen. tænk tilbage til sidste gang Hvad tog du med herfra? Hvordan har det vist sig i den mellemliggende periode? At fokusere på forandringsprocessen, tænke tilbage og genkalde sig tiden som er gået siden sidst At blive klar til at arbejde At skabe genkendelse og sammenhæng mellem hverdagslivet og forandringsarbejdet i gruppen At tillægge processen betydning ved at sige, hvad man har været optaget af, højt for sig selv og et vidne At dele Hvor meget støtte deltagerne behøver på dette stadie? Er nogle par mere hensigtsmæssige end andre? Refleksion: Opfølgning på hjemmeopgaven fra 3. mødegang Find en vane og forstyr den Den enkelte starter med at skrive i sin notesbog: Hvilken har jeg kigget nærmere på siden sidst? Hvad har jeg gjort anderledes og hvad er der sket? Hvad har jeg lært om mig selv? Hvad kan jeg bruge i mit videre arbejde med forandringer? 2

3 Giv indledningsvis et eksempel på, hvordan en fortælling kan lyde. Hver deltager deler sine oplevelser, tanker og r i plenum: Hvilken har jeg haft fokus på? Hvad har jeg gjort anderledes og hvad skete der? Resten af gruppens opgave er at lytte uden at kommentere og vurdere. Hver deltager bruger ca. 2 minutter. Afsæt eventuelt tid til, at deltagerne kan skrive tilføjelser i deres notesbog. gennem fortællingen at øge bevidstheden om egen proces At tage ejerskab for processen over for sig selv og de andre i gruppen At blive bevidst om rammernes og omstændighedernes indflydelse på vores gentagende er og på, at man ved ændring af rammer og omstændigheder ofte spontant ændrer en At dele oplevelsen af at være sammen uden at blive vurderet og afbrudt At give den enkelte mulighed for at fylde tiden med det som giver mening og værdi give inspiration og genkendelse for gruppen samt understøtte gruppefølelsen gennem at dele Skal du selv give et eksempel på en fortælling? Hvordan skaber du bedst muligt rammer for tillid til at dele tanker, følelser og r mellem deltagerne? Hvilken gruppestørrelse er mest hensigtsmæssig? Er der eventuelt individuelle hensyn at tage? Øvelse: Styrke Lav styrkeøvelser i salen (se Bilag 1 under 3. MØDEGANG). Eksempler: Trække ind i cirklen øvelse: deltagere står i kreds med håndfatning rundt omkring et sjippetov lagt som en cirkel på gulvet. Alle forsøger at trække de andre ind i cirklen og samtidig undgå selv at blive trukket ind. Brydekampe eller kamplege: deltagerne står parvis, ryg mod ryg. Begge forsøger at skubbe den anden over til væggen deltagerne står parvis, side mod side. Begge forsøger at skubbe eller trække den anden over til væggen deltagerne sidder parvis ryg mod ryg på gulvet. Begge forsøger at skubbe den anden væk osv. Du kan finde flere gode styrkeøvelser i materialet ved FDF s Legedatabase. Link: (Der er også flere øvelser under afsnittet: Ekstra Øvelser, Bilag 3). Gruppen reflekterer umiddelbart efter man har brugt kroppen og oplevelsen er frisk. Her er let adgang til erfaringer. 3

4 Hvornår brugte du dine kræfter i dag? Hvordan var det? Hvad får dig til at blive ved eller holde op? Presser du dig selv? Hvornår? genkender du det fra din hverdag? Hvornår har du brug for styrke i din hverdag? Hvad betyder det for dig at være stærk? Hvor henter du din styrke? At give deltagerne oplevelser med egen kraft og styrke At relatere kropslig styrke til styrke til forandring i hverdagen Hvordan skaber du det bedst mulige grundlag for refleksion om sammenhænge mellem deltagernes oplevelse af kraft og styrke og behovet for kraft og styrke i forandringsarbejdet? I I PAUSE Pauser er vigtige 4

5 Refleksion: Målsætning Livsstilscafemedarbejderen holder et oplæg om tilgangen til arbejdet med forandringer i kursusforløbet: Små skridt Arbejde med forandringer, som kan lade sig gøre i hverdagen for at opleve succes. Succeser der kan brede sig som ringe i vandet og føre mere med sig Vurdere sine mål: o Fokus på det der lykkes kan det brede sig? o Fokus på det som ikke lykkes - blive klogere på det som er vanskeligt og hvilke kampe man kan lade ligge o Revurdere og genforhandle mål - både det der lykkedes og de er det førte med sig - ud fra de erfaringer, den enkelte gør sig undervejs Livsstilscafemedarbejderen giver eksempler på kort- og langsigtede mål (se Bilag 1) og eksemplificerer ud fra trappeskema (se Bilag 2). I små grupper diskuterer deltagerne: Hvad skal de første forandringsskridt være? Hvad er det vigtigste at komme i gang med? Hvad er muligt at gå i gang med? Hvad kunne være godt at starte med? Hvad har en god chance for at lykkes? Hvad gør du allerede? Den enkelte skriver sit tema for forandring i sin notesbog og hvilke skridt, der først skal fokus på. At deltagerne fornemmer, det er vigtigt at sætte mål, som øger chancen for oplevelsen af at lykkes At deltagerne forstår, at justering af mål og succeskriterier er en naturlig del af processen At videregive, at en detaljeret og konkret af de enkelte skridt giver struktur og gør det enklere at justere At give deltagerne indblik i teorier og erfaringer, som ligger bag målsætning og små skridt mod succes Hvordan formidler du dette på en enkel og klar måde for netop denne gruppe? Hvilken fase af forandring befinder gruppen og den enkelte sig i? Hvad skal din rolle være? Ambivalens Livsstilscafemedarbejderen holder et kort oplæg om ambivalens. F.eks.: At der er grunde til, at man gør, som man gør At det er muligt at være træt af det man gør og samtidig se både fordele og ulemper ved at gøre noget andet At ambivalens er normalt og at ambivalens gør det svært at tage beslutninger At ambivalens kan opleves kaotisk og forvirrende At afklaringen af ens ambivalens har betydning, når man beslutter, hvad man ønsker at arbejde med eller lade ligge 5

6 At give deltagerne en forståelse af, hvad ambivalens er At give den enkelte deltager en forståelsesramme for sin egen ambivalens Hvordan arbejdes der med afklaring af ambivalens meningsfuldt og involverende? Hvilke ord beskriver bedst ambivalens for denne målgruppe? Er der begreber, som skal oversættes til hverdagssprog? Øvelse: Ambivalens Deltagerne lægger et ambivalensskema på gulvet (se Bilag 3). Hver deltager stiller sig efter tur i hvert af de fire felter og vender opmærksomheden mod det valgte temas fordele og ulemper ved at fortsætte som før eller forandre til det, man ønsker. Eksempler Jeg spiser chokolade hver aften når jeg sidder i min sofa og ser TV-avisen Jeg spiser ikke længere chokolade hver aften, når jeg sidder i min sofa og ser TV-avisen eller Jeg går tur med hunden efter aftensmaden og tænker over hhv. fordele og ulemper ved det Opmærksomheden understøttes med spørgsmål fra Livsstilscafemedarbejderen. Efter at have stået i hvert enkelt felt skriver deltageren sine refleksioner i notesbogen eller i ambivalensskemaet, som han/hun står i. Hvad er fordelene ved det, du gør nu? Hvad giver det dig at gøre det? Hvordan kan det være? Hvad er ulemperne ved det, du gør nu? Hvad gør det ved dig? Hvordan kan det være? Deltagerne understreger de udsagn, som har mest værdi for dem: Hvad er de vigtigste ulemper blandt dem, du nævner? Hvad gør, at de er de vigtigste? kan de gøres mindre? Hvad får det af betydning for det, som skal ske fremover? Hvad er de vigtigste fordele blandt dem, du nævner? kan de vokse? Hvad får det af betydning for det, som skal ske fremover? 6

7 At deltagerne sætter fokus på oplevede fordele og ulemper ved forandring At den enkelte finder de vigtigste fordele og ulemper samt vurderer, hvad der kan øge fordelene og mindske ulemperne Hvordan støtter du bedst, at alle i gruppen får noget ud af denne øvelse? Hvilke af gruppens egne ord kan du anvende, så det bliver begribeligt og meningsfuldt? Hvordan støtter du den enkelte i at finde et konkret og relevant ambivalenstema? Skal der vises et eksempel først? Refleksion: Eftertanker og beslutning Individuel fordybelse i det, som er skrevet ned i forhold til de enkelte felter. Hvordan er motivationen for at arbejde med den forandring, som har været i fokus? Skal jeg vælge noget andet? Hvordan lyder en konkret beslutning? Får jeg en umiddelbar forståelse? Ser jeg en umiddelbar sammenhæng? Hvad er vigtigt? Er jeg villig til at betale prisen for forandringen? Vil jeg give slip på de fordele, som er ved det, jeg gør nu? Hvori ligger min tvivl? Hvordan lyder min tvivl? Hvad hænger det sammen med? Skal jeg gøre som jeg gør nu eller skal jeg ændre? Hvad ligger til grund for min beslutning? Det er vigtigt at nå frem til et konkret forandringsvalg. Viser det sig, at den enkelte ikke er motiveret for at ændre det valgte tema, skal deltageren udfylde ambivalensskemaet med det andet tema, han/hun vælger. At øge opmærksomheden på og fremme erkendelsen af de mangeartede aspekter, der er i spil i beslutningsfasen At udfolde og styrke de r, den enkelte deltager gør sig i denne fase og at tydeliggøre motivationsfaktorerne Er der nogen, som har brug for særlig støtte? 7

8 Øvelse: Sæt et mål Placer et tomt trappeskema i A3-format på gulvet foran hver deltager (se Bilag 4, som forstørres). Deltageren placerer sig selv på et felt i trappemodellen, hvor han/hun befinder sig med sin nu. Reflekter over: Hvor er du med din nu? Ved første skridt, beskriv din Ved andet skridt, beskriv hvad du allerede har ændret på, når du kommer dertil Hvad er det langsigtede mål at forandre? Beskriv både resultatet og en som skal føre dertil Hvordan forestiller den enkelte sig at nå målet? Hvad skal de forskellige skridt indeholde? Eksempel: Ændre madvaner Hvis en mand spiser to gange om dagen lige nu, men ønsker at komme op på seks gange om dagen, kan første skridt være at tilføje et nyt måltid, hvis dette er realistisk og muligt i hverdagen. Når det sker, og han har gjort det en tid, og det ikke længere tager energi, kan næste skridt være at tilføje et, og på længere sigt to mellemmåltider. Eksempel: Gå hver dag Hvis manden er begyndt at gå en tur på 15 minutter to gange om ugen og ønsker på lang sigt at gå ½ time hver dag, så kan første skridt være at gå 15 min fire gange om ugen i ca. en måned og næste skridt at øge til 20 minutter fire gange om ugen osv.. Den enkelte skriver sit endelige mål i sin notesbog eller ind i et tomt trappeskema i A4 format (se Bilag 5). Han/hun beskriver det langsigtede mål såvel som det første skridt. Skriv så detaljeret og konkret som overhovedet muligt. Hvad vil jeg gøre anderledes? Hvad kræver det af mig selv? Kræver det noget af mine omgivelser? Hvordan vil jeg gøre det? Hvornår skal det være (morgen, aften, mandag, tirsdag )? Hvor ofte skal det være? Hvornår begynder jeg? Hvad er realistisk? Hvad er mine muligheder? Vil jeg gøre det alene eller sammen med andre? At formulere en detaljeret og konkret af de første skridt At tydeliggøre hvor man er på vej hen Hvordan støttes den enkelte deltager i at sætte vigtige og realistiske mål? 8

9 Øvelse: Udfordringer og støtte Der arbejdes videre med trappeskemaet. Den enkelte forholder sig til, hvad der bliver lettere og sværere på vejen hen mod målet. Det hjælper deltageren til at forberede sig på de udfordringer, som vil komme og at udpege, hvad der kan støtte processen. Hvad vil gøre det nemmere at overholde det, du har sat dig for? Hvad plejer at hjælpe, når du sætter dig noget for? Forestil dig, at du gør det nu. Hvad gør det let at? Hvad kunne komme til at stå i vejen for din forandring? Har du tidligere ændret noget, som minder om det du nu er i gang med? Forestil dig igen, at du er i gang nu. Hvad kunne stå i vejen? Deltagerne noterer på trappeskemaet: Det bliver lettere at holde mig til planen, når.. Det bliver sværere at holde mig til planen, når.. Den enkelte deler sine tanker og r med gruppen. Livsstilscafemedarbejderen stiller uddybende spørgsmål for at støtte hver enkelt i at blive så konkret og realistisk som overhovedet muligt. Gruppen lytter uden at afbryde og vurdere (der afsættes ca. 2 minutter til hver deltager). Er gruppen stor eller tiden knap, kan ankerperson og Livsstilscafemedarbejder arbejde med hver sin halvdel af gruppen. Del eventuelt gruppen efter, hvem der ønsker at arbejde videre på egen hånd, og hvem der ønsker at fortsætte i gruppen efter 5. MØDEGANG. At tydeliggøre mål og At bekræfte og tage ansvar for sin og beslutning At gruppen er vidner og bevidner At den enkelte deltager går hjem med en tydelig, realistisk og overskuelig plan At øge sandsynligheden for succes og forandring Hvordan sikrer du, at alle deltagere når frem til en brugbar målsætning? Hvordan takler du det, når en deltager ikke når frem til en afklaring? 9

10 Livsstilscafegruppen fortsættes nogle stopper her Dette er den sidste mødegang i introduktionsforløbet, og gruppen som den er nu stopper. Det skal markeres hvis nogen ønsker at arbejde videre uden gruppen. Et kapitel er slut, og der er mulighed for at starte et andet og nyt kapitel. 1) Hver enkelt bliver bedt om at forholde sig til, om det at fortsætte i gruppen stadig har en betydning i hans/ hendes forandringsproces. Hvad giver det dig at komme i en gruppe? Vil du have brug for det fremover? Kan denne gruppe, eller dele af denne gruppe, bidrage med noget til min forandring? Hvordan er du villig til at bidrage? Hvordan vil du arbejde videre, hvis det er på egen hånd? 2) de, som er interesseret i at fortsætte i Livsstilscafeen taler med ankerpersonen om, hvordan gruppen fortsætter i næste uge. Eventuelt tales om, hvorvidt gruppen behøver at blive slået sammen med anden gruppe. De, som vil arbejde videre på egen hånd, sætter sig for sig selv og skriver i notesbogen, hvordan de vil arbejde videre. Er der foreninger eller aktiviteter, de har lyst at kontakte? Processen støttes af Livsstilscafemedarbejderen. Hvordan håndterer du, at nogle er færdige med gruppen og at andre vil holde på gruppen? Hvordan støtter du, at der kan være forskellige ønsker til den nye gruppe? Hvordan støtter du gruppen til at kunne etablere sig uden de, der vælger at forlade den? 10

11 Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Giv hver deltager mulighed for at reflektere og nedfælde hvad der har gjort indtryk, flyttet sig eller vakt til eftertanke i dag. Der skrives i notesbogen. Har jeg lært eller opdaget noget nyt om mig selv i dag? Har jeg fået nogle aha-oplevelser? Er der noget jeg vil huske for at kunne vende tilbage til det? Har jeg nye r? Hvad går jeg herfra med? Hvordan vil det vise sig i min hverdag? Er der tid, udveksler deltagerne det vigtigste af det nedskrevne med en anden. At understøtte refleksionen og læringsprocessen At den enkelte deltager får et øjeblik til at fange essensen af det, som har givet stof til eftertanke Skal deltagerne dele deres refleksion med gruppen? Har deltagerne delt meget i dag? Trænger de til at dele nu? Praktisk information Hvad skal ske næste mødegang, hvis mange forlader gruppen, og den må slåes sammen med en anden gruppe? I den videre gennemgang forudsættes en intakt gruppe med nok deltagere til at fortsætte sammen. Der er ingen specifikke praktiske informationer til næste mødegang. Afslutning Et afslutningsritual kan være medvirkende til at styrke oplevelsen af en indbyrdes fortrolighed. Vi har delt noget vigtigt. Jeg har set dig. Du har set mig. Jeg regner med dig. Du regner med mig. Tak for din tillid og åbenhed og tak for jeres opmærksomhed. Til de der forlader gruppen: Tak for din åbenhed undervejs. Rigtig god fornøjelse med dit videre forandringsarbejde. 11

12 5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Bilag 1 Langsigtet mål: Det langsigtede mål er et mål, som jeg arbejder hen imod ved at tage små skridt. Succesmål: At jeg kan få mere overskud og velvære i hverdagen, så der er tid og overskud til børn og børnebørn. Handlemål: Dette vil jeg opnå ved at arbejde hen imod følgende: Spise seks gange om dagen Få mindst gr. grønsager hver dag Cykle på arbejde hver dag Gå en lang tur i weekenden Kortsigtet mål: Det kortsigtede mål er et lille skridt i den retning, hvor jeg gerne vil ende. Et, som er muligt og realistisk i min hverdag, og som giver mening at starte med. Her er fem forskellige forslag til et kortsigtet mål: 1. At jeg spiser morgenmad i hverdagene. 2. At jeg spiser grønsager til aftensmaden fire gange om ugen. 3. At jeg undværer smør på brødet, undtagen på rundstykket om søndagen. 4. At jeg cykler på arbejde mindst tre gange om ugen. 5. At jeg går tur med hunden hver dag i en halv time. 12

13 5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Bilag 2 Mit mål er: At tabe 10 kg og få mere overskud til de ting jeg godt kan lide I tiden: jeg vil gerne nå hertil Her stod jeg før Sad foran pc cola 1½ l/dag Her står jeg nu Venter lidt med pc Drikker cola ½ l /dagen Pc max 2 timer / dagen Drikke cola i weekenden Gå 10 min 5 gange/ugen Pc max 1 time / dagen Drikke cola kun til fest Gå 20 min 5 gange/ugen Tabe mig og få mere overskud i hverdagen Gå 30 min og spiser 5 måltider om dagen Drikke vand i stedet for cola. Pc max 1 time/dag Det bliver lettere for mig, når: - jeg har det godt med mig selv - jeg er udhvilet - jeg planlægger, hvad jeg skal lave Det bliver sværere for mig, når: - jeg er alene og keder mig - der er meget cola i huset - det regner - jeg ikke har for meget cola hjemme 13

14 5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Bilag 4 Sæt et mål Mit mål er: I tiden: jeg vil gerne nå hertil Her står jeg nu Her stod jeg før 15

15 5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Bilag 5 Sæt et mål Mit mål er: I tiden: jeg vil gerne nå hertil Her står jeg nu Her stod jeg før Det bliver lettere at holde mig til planen, når: Det bliver sværere at holde mig til planen, når: 16

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder

Læs mere

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? 3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved

Læs mere

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? 14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde

Læs mere

Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance

Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance 13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance At øge bevidstheden om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? 1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed

Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed At få en god oplevelse af at bruge kræfterne i bevægelsesrummet og herudfra udveksle erfaringer om bevægelse i hverdagen At finde ind til, hvad

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? 9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat Begrebsapparat Livsstilscafeen bygger på en række principper, som beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Der uddybes mål, målgrupper og opbygning for Livsstilscafeen, overvejelser om rollefordeling mellem

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation 1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter,

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

teknikker til videndeling & networking

teknikker til videndeling & networking teknikker til videndeling & networking et succesfuldt netværksmøde... er et faciliteret netværksmøde I Danmark har vi ikke kultur for at kaste os ud i at tale med fremmede, så selvom mødedeltagere bekræfter

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Karrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset

Karrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Karrierevejledningen på IVA Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Forklaring på de forskellige tilgange til kompasset Forside: For jer, der enten ikke ved, hvad I vil, eller jer, der er

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Rusmiddelcentret 01-01-2015

Rusmiddelcentret 01-01-2015 GLADSAXE KOMMUNE # Frifrahash - Når du vil videre i dit liv Rusmiddelcentret 01-01-2015 1 Indehold FASE 1 VELKOMMEN TIL... 3 SKEMA 1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMOMRÅDET... 3 FASE 2 HVILKE OMRÅDE VIL DU FOKUSERE

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Et udfordrende vækstforløb for indehavere med flair for selverkendelse

Et udfordrende vækstforløb for indehavere med flair for selverkendelse verskud Udvikling Engagerede medarbejdere Bedre bundlinie Overskud Glæde Daglig ledelse med fokus på forandring Et udfordrende vækstforløb for indehavere med flair for selverkendelse Stress Medarbejderproblemer

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre

Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre 7. MØDEGANG Bevægelse Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre At deltagerne gennem bevægelsesoplevelser udfordres på udholdenhed Kropslig udforskning af bevægelseshistorie og -mønstre

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

MÅL. 1. Hvad ønsker du inderligt at opnå? Husk din målsætning skal være SMART.

MÅL. 1. Hvad ønsker du inderligt at opnå? Husk din målsætning skal være SMART. MÅL Hvad ønsker du inderligt at opnå? Det skal du nu skrive i bogen. Du skal også skrive, hvorfor det er vigtigt for dig. Jeg vil opfordre dig til at finde et hyggeligt spot, hvor du giver dig selv tid

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Min diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog

Min diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog Min diabetesdagbog For at leve et godt liv med din diabetes, er det vigtigt, at du passer godt på dig selv. Ud over at tage din medicin, er der fire vigtige veje, du bør følge: Sund mad Fysisk aktivitet

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Indledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Indledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Indledning i Livsstilscafeens materialesamling Indledning Det er dokumenteret, at mennesker med kort uddannelse og flere samtidige somatiske kroniske sygdomme har kortere levetid og færre gode leveår med

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Uddannelsen ruster dig til både at se og leve på nye måder. Og også til at modstå de udfordringer der kan opstå. Fra dit indre og fra omverdenen.

Uddannelsen ruster dig til både at se og leve på nye måder. Og også til at modstå de udfordringer der kan opstå. Fra dit indre og fra omverdenen. SPIRITUEL UDDANNELSE til dig der vil udfolde din sjæls energi til dig der vil skabe et lyst og let liv i kærlighed til dig der vil leve i endnu mere lys og glæde 2015 Spirituel Uddannelse er stedet, hvor

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Opgave A: Den personlige anti-stress plan 1. Start med at hele plenumgruppen er samlet. Kig på listen med input

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

DAG 6. Forandring, motivation og styrker

DAG 6. Forandring, motivation og styrker DAG 6 Forandring, motivation og styrker Formålet med dagen At se på, hvad forandringer er At blive klogere på, hvad motivation er og hvornår den forsvinder At lære at se og bruge sine personlige styrker

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Forandringsledelse er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere