Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr.

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori og et andet fag Kombinationskandidatuddannelsen i filosofi og videnskabsteori og et andet fag godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 25, 26, 28, 42 og 50. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Roskilde Universitetscenters anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori og et andet fag. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 11. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 11. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Roskilde Universitetscenter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Kombinationskandidatuddannelsen i filosofi og videnskabsteori og et andet fag skal godkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 25, 26, 28, 42 og 50. For så vidt angår kombinationskandidatuddannelser følger titlen af 25, 26, 28, 42 og 50 i uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det er hovedvægten i det samlede bachelor- og kandidatuddannelsesforløb, der er afgørende. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 25, stk. 3: Side 2/4 Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation og filosofi og videnskabsteori Master of Arts (MA) in Communication Studies and Philosophy and Science Studies Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation med fokus på journalistik, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 26, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og filosofi og videnskabsteori Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Philosophy and Science Studies Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det humanistiske hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i filosofi og videnskabsteori og [andet kombinationsfag] Master of Arts (MA) in Philosophy and Science Studies and [andet kombinationsfag] Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42, stk. 4: Dansk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og filosofi og videnskabsteori

3 Engelsk: Master of Social Science in [andet kombinationsfag] and Philosophy and Science Studies Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 50, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i [andet kombinationsfag] og filosofi og videnskabsteori Master of Science (MSc) in [andet kombinationsfag] and Philosophy and Science Studies Uddannelsens normerede studietid Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsen i filosofi og videnskabsteori og et andet fag til 120 ECTS-point, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, hvoraf kombinationsfaget i filosofi og videnskabsteori er normeret til 60 ECTSpoint. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Styrelsen indplacerer kombinationskandidatuddannelsen i filosofi og videnskabsteori og et andet fag for så vidt angår kombinationsfaget i filosofi og videnskabsteori til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på kombinationskandidatuddannelsen i filosofi og videnskabsteori og et andet fag. Tilknytning til censorkorps Kombinationskandidatuddannelsen i filosofi og videnskabsteori og et andet fag tilknyttes, for så vidt angår kombinationsfaget i filosofi og videnskabsteori, censorkorpset for filosofi. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kombinationskandidatuddannelsen i filosofi og videnskabsteori og et andet fag, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori filosofi og videnskabsteori indgår, kan optages på kombinations-

4 kandidatuddannelsen i filosofi og videnskabsteori og et andet fag. Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse med faget filosofi og videnskabsteori, kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kombinationskandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). I den forbindelse meddeles, at Akkrediteringsrådets vurdering er, at det er uklart, hvorvidt uddannelsen lever op til uddannelsesreglerne for så vidt angår valgfag, jf. 21 i uddannelsesbekendtgørelsen. Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at valgfag ikke umiddelbart kan erstattes af projektarbejde med valgfrit emne. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Det er universiteternes ansvar at sikre, at uddannelserne lever op til uddannelsesreglerne, og Universitets- og Bygningsstyrelsen vil fortsat løbende igangsætte tilsyn med universiteterne Side 4/4 Uddannelsen er dansksproget. Høring Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev. Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:

5 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008.

6 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6

7 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

8 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Akkrediteringsrådet Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse med filosofi og videnskabsteori Roskilde Universitetscenter har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Titel/Betegnelse Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det humanistiske hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28: Dansk: Cand.mag. i Filosofi og Videnskabsteori og kombinationsfaget

9 Engelsk: Master of Arts in Philosophy and Science Studies and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42: Dansk: Cand.soc. i Filosofi og Videnskabsteori og kombinationsfaget Engelsk: Master of Social Sciences in Philosophy and Science Studies and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50: Dansk: Cand.scient. i Filosofi og Videnskabsteori og kombinationsfaget Engelsk: Master of Science in Philosophy and Science Studies and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 25: Dansk: Cand.comm. Engelsk: Master of Arts in Communication Studies Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation og specialet skrives i journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26: Dansk: Cand.comm. Engelsk: Master of Arts in Communication Studies in Journalism. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS, hvoraf studier i filosofi og videnskabsteori udgør de 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kombinationsfaget i filosofi og videnskabsteori er indplaceret på heltidstakst 1. Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi.

10 Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Roskilde Universitetscenter ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3

11 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Roskilde Universitetscenter Uddannelse: Kandidatuddannelse med Filosofi og Videnskabsteori Akkrediteringspanelets medlemmer: Torbjörn Tannsjö, professor, Stockholms Universitet Anders Buch, chefkonsulent i Ingeniørforeningen i Danmark Ditte Jessen, studerende i Psykologi og Pædagogik, Roskilde Universitetscenter Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 19. august Universitet havde ingen bemærkninger til akkrediteringsrapporten. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

12 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Roskilde Universitetscenter Cand.mag. i Filosofi og Videnskabsteori og kombinationsfag Ikke relevant - 2 -

13 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke hidtil har været systematik i dialogerne, men at der vil komme det fremover, samt at dialogerne omfatter alle de relevante grupper, herunder både aftagere og dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelets medlemmer ikke er udvalgt specifikt i forhold til Filosofi og Videnskabsteori, men at det kan de heller ikke være, fordi der ikke er et 1 til 1 forhold mellem uddannelse og job på grund af dobbeltfagligheden i RUCs kombinationsuddannelser. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne finder beskæftigelse i tilfredsstillende omfang på baggrund af oplysningerne fra beskæftigelsesundersøgelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Grundlaget for vurderingen er et samlet billede af de kompetencer, som uddannelsen giver de studerende, og de oplysninger der fremgår af beskæftigelsesundersøgelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at dette billede er dækkende og ser ikke noget, der taler imod det. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret - 3 -

14 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det pågældende fagområde. Vurderingsgrundlaget er dokumentationsmaterialet samt supplerende information fra undervisere og studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er baseret på interaktion mellem forskning og praksis. Vurderingsgrundlaget er dokumentationsmaterialets redegørelse for fagets praksis samt beskrivelsen af forskningen og de studerendes projektarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer. Akkrediteringspanelet bemærker, at karaktergennemsnit ikke indgår i arbejdet med udvikling af uddannelsen, men at specialekaraktergennemsnittet er så højt, at det ikke giver uddannelsen anledning til overvejelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende sættes i stand til at mestre de af fagområdets videnskabelige teorier og metoder m.m., som uddannelsen på RUC dækker. Men på grund af studiets længde (60 ECTS), kan det ikke siges klart, om de studerende når rundt i bredden af det filosofiske og videnskabsteoretiske fagområde. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at alle medarbejdere, der er ansvarlige for tilrettelæggelse af uddannelsen, er VIP er og er centralt placerede i forskningsmiljøet/-erne, samt at forholdet mellem antal VIP er og studerende giver mulighed for, at de studerende har tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Ydermere vurderes, at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskning er profileret på nogle områder. Det er et mere snævert miljø, der skal kunne fungere i kombinationssammenhæng. Der er en høj grad af dæk

15 ning af de områder, der omfattes af studieordningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der indgår tilstrækkeligt mange VIP er i miljøet til at fungere som en kritisk masse. Vurderingen baserer sig her på, at miljøet skønnes homogent med hensyn til faglige interesseområder, hvilket indikeres i dokumentationen af forekomsten af fælles forskningsprojekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsproduktionen ikke har samme bredde som i andre filosofiske fagmiljøer, men til gengæld er den specialiseret. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at produktionen og formidlingen i internationalisering, omfang og kvalitet er tilfredsstillende. Grundlaget for disse vurderinger er publikationslisterne og listerne over andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet er meget aktivt og deltager i internationalt samarbejde. Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samlede mål for læringsudbytte og målene i uddannelsens enkelte kurser, fag og projekter med videre. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er op til den studerende ud fra egne valg at skabe sammenhæng i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at RUC ikke indhenter de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at tallene for frafald og gennemførsel er tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur og indhold er tilpasset adgangskravene i og med, at kravene i bachelor-modulet er høje. Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksisfeltet, sådan som uddannelsen selv definerer det, understøtter læringsudbyttet. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen har hensigtsmæssige meritprocedurer mv., som giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende - 5 -

16 delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte undervisningsmetoder understøtter realiseringen af uddannelsens mål, hvor bredden sikres på kurserne og dybden i projekterne. Akkrediteringspanelet vurderer, at bredden på kurserne afprøves gennem mundtlige eksaminer med trækning af spørgsmål og dermed belyser, om de studerende har nået de tilsigtede mål. Tilsvarende vurderer akkrediteringspanelet, at projektarbejdet udprøver dybden hensigtsmæssigt Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sandsynliggjort en løbende udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer i kraft af, at mange af de ansatte for nylig har været gennem adjunktforløbet, og at underviserne selv vurderer det som positivt og inspirerende for den videre udvikling. På idéplanet foreligger ambitioner om at styrke den kollegiale supervision. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsmaterialet og informationer fra besøget, at de studerendes evalueringer ikke indgår systematisk i udviklingsarbejdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er dimensioneret og tilbyder arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur, så den kan gennemføres hensigtsmæssigt. Akkrediteringspanelet bemærker, at både studerende og undervisere gav udtryk for, at man trives i husene. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet bemærker, at institutionens kvalitetssikringssystem er beskrevet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der regelmæssigt indsamles kvantitativ og kvalitativ viden internt såvel som eksternt herunder indsamling af informationer fra praktiksteder, beskæftigelsesundersøgelse blandt dimittender hvert femte år og evalueringer af undervisningen på kurser. Akkrediteringspanelet vurderer, at systemet er under opstart. Der sker en kvalitetssikring, men det mere systematiske arbejde, herunder at institutionens autoritative organer og medarbejdere følger op på den indhentede viden, vurderes at være under opstart. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil - 6 -

17 delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold svarer til uddannelsens titel på dansk. På engelsk kan begrebet Science Studies give andre konnotationer end videnskabsteori. Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til titlerne som fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsens 25 (Cand.comm.), 28 (Cand.mag.), 41 (Cand.scient.soc.), 42 (Cand.soc) og 50 (Cand.scient). Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer det som tilfredsstillende, at uddannelsen benytter sig af RUC s femårlige dimittendundersøgelse, censorindberetninger og specialekaraktergennemsnit til at sikre, at det læringsudbytte, som de studerende har opnået efter endt uddannelse, korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående procedurers resultater viser, at de studerende også faktisk opnår det relevante læringsudbytte

18 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Opsummering Den overordnede dialog med aftagere og aftagerpaneler sker gennem RUCs Erhvervsvejledning. RUC vil i 2008 udarbejde en omfattende beskæftigelsesundersøgelse. Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Institutlederen forklarede, at instituttet er i gang med at opbygge et aftagerpanel. Målet er, at alle områder har en dækning i én eller anden udstrækning. Der har været afholdt et møde med 3 af de 4 medlemmer, hvor dokumentationsrapporterne for de to fag, der skal akkrediteres, blev fremlagt. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke hidtil har været systematik i dialogerne, men at der vil komme det fremover, samt at dialogerne omfatter alle de relevante grupper, herunder både aftagere og dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelets medlemmer ikke er udvalgt specifikt i forhold til Filosofi og Videnskabsteori, men at det kan de heller ikke være, fordi der ikke er et 1 til 1 forhold mellem uddannelse og job på grund af dobbeltfagligheden i RUC s kombinationsuddannelser. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Ifølge beskæftigelsesundersøgelsen er den efter et år 12 %

19 Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Studiechefen forklarede, at de UBST-tal, der findes, er uanvendelige, da Danmarks Statistik registrerer RUC-kandidater efter sidste eksamen, som ikke nødvendigvis er specialet, og ikke har koder for alle fag. Svarprocenten i RUC s beskæftigelsesundersøgelse er blandt kandidater med Filosofi og Videnskabsteori på 72 % (det samme som hele undersøgelsen) Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Opsummering Lønmæssigt er dimittenderne godt med ifølge RUC s beskæftigelsesundersøgelse (Dokumentationsrapporten, s. 8). Ca. 89 % i beskæftigelsesundersøgelsen svarer, at deres arbejde ligger inden for det traditionelle beskæftigelsesområde, er fagligt relevant eller ligger i direkte forlængelse af specialet. Jobfunktionerne ifølge beskæftigelsesundersøgelsen stemmer fint overens med de studerendes forventede kompetencer ifølge studieordningen (Dokumentationsrapporten, s. 9) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Ledelsen oplyste, at på grund af uddannelsens begrænsede længde har de ikke så stor fleksibilitet til at sikre arbejdsmarkedsparathed hos kandidaterne. Men de opfordrer studerende til at være opmærksomme på hvilke spørgsmål, der søges svar på i virksomhederne (fx etiske spørgsmål om overvågning i virksomheder mv.) Underviserne bemærkede, at virksomheder og konsulentorganisationer efterspørger kandidater, der kan arbejde med etiske problemstillinger. Uddannelsen kan give dem redskaber til for eksempel at vurdere etiske problemstillinger for virksomheder så det ikke bare bliver et irrationelt valg. Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i op- For bacheloruddannelser Ikke relevant Ikke relevant - 9 -

20 hold i udlandet? Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne finder beskæftigelse i tilfredsstillende omfang på baggrund af oplysningerne fra beskæftigelsesundersøgelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Grundlaget for vurderingen er et samlet billede af de kompetencer, som uddannelsen giver de studerende, og de oplysninger, der fremgår af beskæftigelsesundersøgelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at dette billede er dækkende og ser ikke noget, der taler imod det

21 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? Forskning og praksis indenfor faget Filosofi og Videnskabsteori er elementer, der indgår i uddannelsen i forlængelse af hinanden, idet fagområdets primære tilgang til erhvervelse af viden er ved hjælp af tænkning, argumentation og teoretisering, hvilket samtidig udgør praksissen. Projektarbejdet er kendetegnet ved den kritiske tænkning og tilegnelse af videnskabelig teori og metode, og det er derigennem undersøgelse af problemstillinger indenfor filosofi og videnskabsteori på en gang udgør forskning og praksis, idet der gennem problematisering af centrale teorier udvikles ny viden. På Filosofi og Videnskabsteori arbejdes der desuden med projekter, hvor der indgår en case eller samarbejdes med eksterne parter. Filosofi og videnskabsteori bliver i den sammenhæng et redskab til at forstå og løse problemstillinger. Det er særligt i forbindelse med den praktiske filosofi, at der arbejdes med eksempelvis lovtekster, strafferet, miljøetik, virksomhedsetik mm. (Dokumentationsrapporten, s. 11) Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? På kandidatdelen har den filosofiske del af faget til opgave "- at give den studerende træning i selvstændig analyse af problemstillinger både inden for filosofiens teoretiske og praktiske områder, - at give den studerende kendskab til centrale positioner inden for fagets hoveddiscipliner, bl.a. erkendelsesteori, metafysik, etik og politisk filosofi samt inden for vigtige anvendelsesområder, f.eks. sprogfilosofi og retsfilosofi, - at give den studerende forståelse af filosofisk metode. Stk. 3. Den videnskabsteoretiske del har til opgave - at give den studerende træning i selvstændig analyse af videnskabsteoretiske problemstillinger både inden for teoretiske og praktiske områder vedrørende en videnskabelig disciplin eller et fag, - at give den studerende kendskab til centrale videnskabsteoretiske positioner, herunder både logiske og empiriske analysemetoder såvel som spørgsmål om videnskabelig normativitet og gyldighed". (studieordning 18) "1. kandidatmodul (Modul K1): Videregående studier i Filosofi og Videnskabsteori. Modulet har til formål at give den studerende indsigt i centrale,

22 Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af systematiske dele af filosofien, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med aktuelle, historiske, filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger. Stk. 2. Modulets projektarbejde skal behandle problemstillinger, der kan ligge inden for modulets filosofiske del, inden for modulets videnskabsteoretiske del eller inden for begge dele. Ved indstilling til projekteksamen oplyser den studerende, hvilken eller hvilke af disse dele eksamenspræstationen skal vurderes i forhold til. Emnet for projektarbejde vælges af den studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Stk. 3. Målformulering: Den studerende skal i projektarbejdet behandle et emne indenfor det filosofiske eller videnskabsteoretiske område, således at der demonstreres fortrolighed med fagterminologi, et nærmere kendskab til relevante teoretiske positioner, og evne til at anvende relevante faglige metoder." (studieordning 19) kandidatmodul (Modul K2): Specialisering i Filosofi og Videnskabsteori. Stk. 5. Modulet indeholder 2 valgfri kurser. Den studerende vælger selv blandt de af studienævnet udbudte kurser, hvilke kurser der skal indgå i modulet. Hvert kursus er normeret til 7,5 ECTS. Modulet har til formål at styrke den studerendes indsigt i dele af filosofien og videnskabsteorien samt at give øvelse i at arbejde med aktuelle, historiske, filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger. Stk. 2. Modulets projektarbejde skal behandle problemstillinger, der kan ligge inden for modulets filosofiske del, inden for modulets videnskabsteoretiske del eller inden for begge dele. Ved indstilling til projekteksamen oplyser den studerende, hvilken eller hvilke af disse dele eksamenspræstationen skal vurderes i forhold til. Stk. 3. Målformulering: Den studerende skal i projektarbejdet behandle et emne indenfor det filosofiske eller videnskabsteoretiske område, således at der demonstreres fortrolighed med fagterminologi, et betydelige kendskab til relevante teoretiske positioner og evne til at anvende relevante faglige metoder. (Dokumentationsrapporten,s. 11f) Opsummering: Gennemsnittet for specialekarakterer ligger på 9,1 efter den nye 7-trins karakterskala og er dermed et godt stykke over middel. Idet karaktergennemsnittet ligger så forholdsvis højt for studerende på Filosofi og Videnskabsteori har denne faktor ikke være udslagsgivende for ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder i undervisningen på faget. Filosofi og Videnskabsteori indhenter i stedet via evalueringsskemaer både dimittenders og kandidatstuderendes vurderinger

23 opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer efter hvert kursus (se skema i bilag 13) I det anvendte evalueringsskema bedes de studerende vurdere flere aspekter ved det pågældende kursus og vedrørende læringsmål for de fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer spørges ind til, hvordan det faglige niveau har været i undervisningen, niveauet i kursuslitteraturen, hvorvidt undervisningen har kvalificeret den studerende til eksamen, underviserens formidling af stoffet og hvor udbytterigt kurset har været. Evalueringsskemaet er udarbejdet af studienævnet til brug i den løbende udvikling af undervisningen på faget og de udfyldte evalueringsskemaet behandles også efterfølgende af studienævnet. (Dokumentationsrapporten,s.12) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Studielederen oplyste, at uddannelsen ikke benytter karaktergennemsnit for de enkelte fagelementer til at overveje ændringer, da disse gennemsnit ikke opgøres. Underviserne og ledelsen har en fornemmelse af hvilke elementer, der er svære for studerende, men det drejer sig primært om bachelormodulet Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? Dokumentationsrapporten citerer studieordningens bestemmelser, jf. dokumentationen under

24 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det pågældende fagområde. Vurderingsgrundlaget er dokumentationsmaterialet samt supplerende information fra undervisere og studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er baseret på interaktion mellem forskning og praksis. Vurderingsgrundlaget er dokumentationsmaterialets redegørelse for fagets praksis samt beskrivelsen af forskningen og de studerendes projektarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer. Akkrediteringspanelet bemærker, at karaktergennemsnit ikke indgår i arbejdet med udvikling af uddannelsen, men at specialekaraktergennemsnittet er så højt, at det ikke giver uddannelsen anledning til overvejelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende sættes i stand til at mestre de af fagområdets videnskabelige teorier og metoder m.m., som uddannelsen på RUC dækker. Men på grund af studiets længde (60 ECTS), kan det ikke siges klart, om de studerende når rundt i bredden af det filosofiske og videnskabsteoretiske fagområde. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? På Filosofi & Videnskabsteori er der ansat 17 VIP ere, der udgør faggruppen på Filosofi og Videnskabsteori. Heraf er 3 professorer, 4 adjunkter, 2 lektorer, 2 eksterne lektorer og 5 Ph.d. studerende og 1 post.doc.11. Således er ansvarshavende for tilrettelæggelsen af uddannelsen alle selv aktive forskere. Det er studielederen (Jesper Ryberg), der tilrettelægger udbuddet af kurser på faget. (Dokumentationsrapporten, s. 14) Som det fremgår af punkt er det, på nær 2 DVIP er, alene VIP ere, der indgår i faggruppen og varetager undervisningen. Således er det også VIP ere, der underviser indenfor fagets centrale fagområder. Undervisningen på Filosofi og Videnskabsteori må derfor siges at sikre en høj standard i undervisningen, idet den udelukkende er forskningsbaseret. Projektvejledningen varetages også alene af aktive forskere. De studerendes projektarbejde tildeles vejledere i forhold til projektets emnes forankring indenfor forskningsområder, der svarer til

25 et vejlederen har beskæftiget sig særligt med. På den måde sikres, at den specialisering indenfor fagområdet, som projektet skal bidrage til i uddannelsen, opretholdes. I udviklingsplanen har faggruppen udarbejdet en redegørelse for undervisningen med baggrund i den eksisterende og planlagte forskning. Det er faggruppens overordnede mål så vidt muligt at sikre forskningsbaseret undervisning, såvel på overbygningsuddannelsen som basisuddannelserne, kombineret med høje pædagogiske ambitioner. (Dokumentationsrapporten, s. 14f) Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Undervisningen foretages kun af aktive forskere jf. oversigt over udbudte kurser (Dokumentationsrapporten, s. 16) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at alle medarbejdere, der er ansvarlige for tilrettelæggelse af uddannelsen, er VIP er og er centralt placerede i forskningsmiljøet/-erne, samt at forholdet mellem antal VIP er og studerende giver mulighed for, at de studerende har tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Ydermere vurderes, at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og -formidling)? Hvor mange VIP er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne? Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for Forskergrupperne med tilknytning til afdelingen Filosofi & Videnskabsteori er forskergruppen for Videnskabsstudier, forskergruppen for Staf og etik, forskningsgruppen for Sprog og rationalitet og forskningsgruppen for kultur- og idéhistorie. (Dokumentationsrapporten, s. 17) Opsummering Der angives målsætninger for de fire forskningsgrupper, som fagets VIP er deltager i. I bilag 8 fremgår blandt andet individuelle publikationslister for de tilknyttede VIP er. Særligt præger de konferencer, seminarer og workshops som afholdes i samarbejde mellem ansatte på afdeling for Filosofi & Videnskabsteori og andre internationale forskere miljøet på afde

26 uddannelsen? lingen og uddannelsen. Der er gennem de sidste år blevet arrangeret flere konferencer inden for emner tilhørende uddannelsens hovedelementer, hvor eksempelvis seminarrækken Ideas in Context (se bilag 8b) har omhandlet videnskabshistoriske problemstillinger og internationale forskere har gæstet afdelingen i den forbindelse, indenfor den praktiske filosofi har forskere på afdelingen senest arrangeret konferencen Punishing War Crimes, genocides and crimes against humanity og indenfor den teoretiske filosofi har flere konferencer om deontisk logik og teknologifilosofi været arrangeret (se bilag 8b for samlet liste over VIP forskningsaktiviteter) (Dokumentationsrapporten, s. 21) Opsummering I bilag 8 fremgår blandt andet individuelle lister over konferencer, møder og andre forskningsaktiviteter. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskning er profileret på nogle områder. Det er et mere snævert miljø, der skal kunne fungere i kombinationssammenhæng. Der er en høj grad af dækning af de områder, der omfattes af studieordningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der indgår tilstrækkeligt mange VIP er i miljøet til at fungere som en kritisk masse. Vurderingen baserer sig her på, at miljøet skønnes homogent med hensyn til faglige interesseområder, hvilket indikeres i dokumentationen af forekomsten af fælles forskningsprojekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsproduktionen ikke har samme bredde som i andre filosofiske fagmiljøer, men til gengæld er den specialiseret. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at produktionen og formidlingen i internationalisering, omfang og kvalitet er tilfredsstillende. Grundlaget for disse vurderinger er publikationslisterne og listerne over andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet er meget aktivt og deltager i internationalt samarbejde

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan bygger de oven på hinanden? Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen? Opsummering Den generelle struktur på RUC med basis og kombinationsstudier ( overbygning ) gennemgås. Moduler, indhold, vægt, placering: kandidatmodul (Modul K1): Videregående studier i Filosofi og Videnskabsteori. Modulet har til formål at give den studerende indsigt i centrale, systematiske dele af filosofien, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med aktuelle, historiske, filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger. Stk. 2. Modulets projektarbejde skal behandle problemstillinger, der kan ligge inden for modulets filosofiske del, inden for modulets videnskabsteoretiske del eller inden for begge dele. Ved indstilling til projekteksamen oplyser den studerende, hvilken eller hvilke af disse dele eksamenspræstationen skal vurderes i forhold til. Emnet for projektarbejde vælges af den studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Stk. 3. Målformulering: Den studerende skal i projektarbejdet behandle et emne indenfor det filosofiske eller videnskabsteoretiske område, således at der demonstreres fortrolighed med fagterminologi, et nærmere kendskab til relevante teoretiske positioner, og evne til at anvende relevante faglige metoder. Stk. 4. Projektarbejdet er normeret til 18 ECTS. Stk. 5. Modulet indeholder følgende kurser: Kursus i Etik 6 ECTS. Kursus i Erkendelsesteori/metafysik 6 ECTS. Stk. 6. Kurset i Etik har til formål at styrke den studerendes indsigt i centrale dele af den nyere etik. Stk. 7. Kurset i Erkendelsesteori/metafysik har til formål at styrke den studerendes indsigt i centrale dele af den nyere erkendelsesteori/metafysik

28 kandidatmodul (Modul K2): Specialisering i Filosofi og Videnskabsteori. Modulet har til formål at styrke den studerendes indsigt i dele af filosofien og videnskabsteorien samt at give øvelse i at arbejde med aktuelle, historiske, filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger. Stk. 2. Modulets projektarbejde skal behandle problemstillinger, der kan ligge inden for modulets filosofiske del, inden for modulets videnskabsteoretiske del eller inden for begge dele. Ved indstilling til projekteksamen oplyser den studerende, hvilken eller hvilke af disse dele eksamenspræstationen skal vurderes i forhold til. Stk. 3. Målformulering: Den studerende skal i projektarbejdet behandle et emne indenfor det filosofiske eller videnskabsteoretiske område, således at der demonstreres fortrolighed med fagterminologi, et betydelige kendskab til relevante teoretiske positioner og evne til at anvende relevante faglige metoder. Stk. 4. Emnet for modulets projektarbejde vælges af den studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS. Stk. 5. Modulet indeholder 2 valgfri kurser. Den studerende vælger selv blandt de af studienævnet udbudte kurser, hvilke kurser der skal indgå i modulet. Hvert kursus er normeret til 7,5 ECTS kandidatmodul (Modul K2-S): Specialemodul. Specialisering i Filosofi og Videnskabsteori. Formålet med specialestudiet er en selvstændig, dybtgående og kritisk behandling af en filosofisk eller videnskabsteoretisk problemstilling. Stk. 2. Målformulering: Den studerende skal i specialeafhandlingen behandle et emne indenfor det filosofiske eller videnskabsteoretiske område, således at der gennem et selvstændigt og grundigt arbejde demonstreres fuld fortrolighed med fagterminologi, et betydeligt kendskab til relevante teoretiske positioner, evne til at anvende relevante faglige metoder og til at behandle et emne kritisk. Stk. 3. Specialeafhandlingen skal forsynes med et resume på engelsk. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen. Stk. 4. Specialeemnet skal godkendes af studielederen. Samtidig fastsættes tidsfrist for aflevering af specialeafhandlingen. Ved afleveringen af specialeafhandlingen angives det om specialet ønskes vurderet som et filosofisk speciale, et videnskabsteoretisk speciale eller begge dele. Stk. 5. Specialet er normeret til 30 ECTS. For beskrivelse af specialemodul med integreret speciale (K2-IS) se studieordningen bilag 1. Kandidatuddannelsen i Filosofi og Videnskabsteori fra RUC