Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Transkript

1 Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011 afdelingsnavn - værdier, kompetenceudvikling, redskaber og ressourcepersoner

2 Baggrund for inkluderende skoler Salamancaerklæringen fra 1994 Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse, og børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal have adgang til almindelige skoler, som skal kunne imødekomme deres behov.

3 Kommunens værdigrundlag I Børne- og ungepolitikken fremhæves det mangfoldige fællesskab som et vigtigt grundlag for børnenes læring, trivsel og udvikling. I det mangfoldige fællesskab lærer børn af I det mangfoldige fællesskab lærer børn af at være sammen med børn, der er anderledes end dem selv. Det styrker deres sociale kompetencer og evne til at udøve empati, tolerance og forståelse for hinanden.

4 Omfanget af øget inklusion? Det første nationale mål for inklusion: Minimum 96% af alle elever skal være inkluderet i almenskolen i 2015

5 Status Frederikssund Kommune 2013 I inklusionsprocenten for den enkelte skole indgår ikke tal for socioøkonomiske indeks for skoledistriktet.

6 Fokus på inkluderende læringsmiljøer Tallene giver en idé om omfanget Der er ikke nogen kommunal plan om at flytte børn fra specialskoler til almenskoler skolerne vurderer i samarbejde med forældre Inklusion af flere elever skal ske gradvist ved Inklusion af flere elever skal ske gradvist ved at arbejde med inkluderende læringsmiljøer, herunder evt. særlige forløb/gruppeordninger på de enkelte skoler.

7 Hvornår er elever inkluderet? eleverne er til stede størstedelen af tiden i almenklassen eleverne deltager ligeværdigt i faglige og sociale fællesskaber eleverne opnår viden og kompetencer både fagligt og socialt gennem passende udfordringer side

8 Hvad er inklusion? - En dynamisk og vedvarende proces, der handler om at skabe inkluderende læringsmiljøer - Et gensidigt samspil mellem skole, medarbejdere, elever og forældre

9 Fælles ansvar og opgave for alle Alle skal være med og se inklusion som en fælles opgave Skolens medarbejdere Skolens ledelse Børn Andre fagprofessionelle (PPR, Familieafdeling, sundhedsplejersker mv.) Den inkluderende skole et inkluderende miljø Forældre Forvaltning Lokalsamfundet Politikere

10 Hvad viser forskningen? Faktorer som har stor betydning for inkluderende læringsmiljøer: Et fælles værdigrundlag på skolen der skaber retning i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Tydelige målsætninger og klar struktur i alle tiltag der har til formål at fremme inkluderende læringsmiljøer En anerkendende og ressourceorienteret tilgang til eleverne Tydelig klasseledelse Gode relationer mellem lærer-elev og eleverne imellem Tydelige mål for den enkelte elevs læring og for undervisningen Gode muligheder for som lærer eller pædagog at udvikle sin praksis gennem adgang til ressourcepersoner Et anerkendende, differentieret og ligeværdigt skole-hjem samarbejde Et velfungerende teamsamarbejde, herunder lærerpædagogsamarbejdet

11 Handleplan for elever der får støtte Det anbefales at der udarbejdes handleplan for elever der har behov for særlig indsats som minimum de der får specialundervisning i 12 lektioner eller mere om ugen. Handleplanen er et supplement til elevplanen Planen skal styrke arbejdet med mål, indsatser og evaluering for at sikre elevens udvikling og læring fagligt, personligt og socialt I tilknytning til handleplanen skal der være minimum 3 årlige møder med alle relevante aktører Bl.a. LP-analyse, faglige tests og PPV bruges som grundlag

12 Klasseledelse med fokus på adfærdsledelse Indikatorer der peges på i forskningen: Læreren er til stede i klassen i god tid før lektion starter Der er tydeligt markerede begyndelser på lektionerne og tydeligt markerede afslutninger Rutinerne er grundigt indarbejdede Disposition og læringsmål for undervisningen fremgår på tavlen Læreren kommunikerer forventninger tydeligt, og sikrer at eleverne kender, forstår og kan leve op til forventningerne. Læreren fokuserer på forventet adfærd frem for ikke ønsket adfærd Der er arbejdsro i timen Læreren er opmærksom på, at alle elever er aktive i læringen

13 Relationskompetence Indikatorer der peges på i forskningen: Læreren har øjenkontakt med alle elever i løbet af lektionen (bordene stilles så Læreren hurtigt kan få øjenkontakt med alle) Læreren viser interesse, anerkendelse og engagement overfor alle elever, så alle elever oplever sig set, hørt og forstået. Læreren roser og giver anerkendelse for det eleven kan Læreren sikrer at eleverne får mulighed for at indfri forventningerne og få mestringsoplevelser som er vigtige for, at eleven føler sig anerkendt og bekræftet Læreren er bevidst om den sociale medlæring i klassen, når han/hun kommunikerer til enkelte elever åbent for alle i klassen, så alle elever oplever sig ligeværdige Læreren er bevidst om sin rolle som det gode eksempel

14 Arbejdet med læringsmål Indikatorer der peges på i forskningen: Læringsmål er styrende for tilrettelæggelse og gennemførelse af elevernes læring og benyttes i såvel længere som kortere læringsforløb Læringsmålene bliver gjort tydelige for eleverne (evt. synliggjort i klassen) under hele forløbet men særligt i begyndelsen og slutningen af et forløb. Eleverne kan fortælle, hvad de er i gang med at lære, hvis de bliver spurgt om det (fx af ledelsen ved klassebesøg) Eleverne kender egne læringsmål og involveres i, hvordan målene skal nås. Eleverne tager aktivt stilling til, hvorvidt de opsatte mål er nået. Lærerne fastholder læringsmål for hele klassen i klassens årsplan og læringsmål for den enkelte elev i elevplanen. I teamsamarbejdet taler lærerne med hinanden om, hvad eleverne skal lære i stedet for hvad eleverne skal lave.

15 Kompetenceudvikling Forskning i kompetenceudvikling på skoleområdet viser, at det er afgørende at det sker gennem praksisnær læring for at forandre praksis. Praksisnær læring: At træne kompetencerne Praksisnær læring: At træne kompetencerne mange gange, få feedback og bliver coachet i den praksis man udøver.

16 Effekt af kompetenceudvikling (Joyce and Showers, 2002) 95%

17 Adgang til ressourcepersoner FFF inklusionsgruppen anbefaler at: Der er god adgang til ressourcepersoner, der kan støtte lærerteamet indenfor eksempelvis: Faglige vanskeligheder, især læsning og matematik Indlæringsvanskeligheder Adfærds- og trivselsproblematikker (AKT) Familieproblematikker Sprog, tale- og kommunikationsvanskeligheder Sanseintegration, finmotorik og grovmotorik

18 Brug af ressourcepersoner FFF inklusionsgruppen anbefaler at: Ressourcepersonerne bliver brugt som en støtte i udviklingen af lærere og pædagogers praksis ved hjælp af forløb med vejledning, coaching, aktionslæring mv. Medarbejderne selv på sigt udvikler de nødvendige kompetencer eller får den viden, der er nødvendig for at kunne håndtere den udfordring, de står overfor. Ressourcepersoner kan give målrettet støtte til enkelte elever i en periode hvis det er nødvendigt.

19 Ressourcepersoner på skolen Interne AKT-vejleder Læsevejleder Specialkoordinator DSA vejleder Matematikvejleder SSP-lærer Eksterne Forebyggelseskonsulent (udskolingsskoler) PPR-psykolog

20 Ressourcepersoner i kommunen AKT-konsulent, PPR Support fra Gyldenstenskolen - ADHD og autismespektrumforstyrrelser Support fra Gyldenstenskolen - den udadgående funktion Support fra Gyldenstenskolen de utrolige år (forebyggelse i 0. klasse) Læsekonsulent, PPR Supportordning fra Videnscenteret Læseobservation Supportordning fra Videnscenteret LIT-kurser (læsning og it) Supportordning fra Videnscenteret KITO-kurser (kompenserende IT i overbygningen) Supportordning fra Videnscenteret Kurser og netværk for lærere Tale/hørekonsulent og tale/hørelærere, PPR Tosprogskonsulenter, PCF Matematikkonsulent, PPR Ergoterapeutkonsulent, PPR

21 Ressourcer i andre FFF-grupper Øvrige projektgrupper i Folkeskolens Fornyelse Frederikssund kan bruges til inspirationsoplæg, deltagelse i møder mv. Skole-hjem samarbejde Skolens resultater og evalueringskultur Klar til ungdomsuddannelse Afdelingsdifferentieret didaktik Dannelse og medborgerskab IT og digitalisering Se kontaktoplysninger på