På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Transkript

1 Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens første del træder i kraft, og hvad der er målet på længere sigt. Formålet med skoleplanen er: - at skolen/området har et fælles dokument, der beskriver hvordan reformen implementeres, så forældre og andre kan få indblik i det - at politikerne får et billede af hvordan reformen udmøntes på det konkrete plan, så der er tryghed i forhold til at skolereformen gennemføres efter planen og at skolens/fritidsordningens interessenter inddrages og holdes informeret - at skoler/områder får politisk godkendelse af planerne Skoleplanen skal udarbejdes i samarbejde med fritidsinstitutionerne i området, men det er skolelederen, der er ansvarlig. Skolebestyrelsen og medarbejderne skal inddrages i processen omkring skoleplanens tilblivelse. Planen skal sendes til Lone (lste@fredensborg.dk) senest den 14/ På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Principper Disse fælles principper skaber retning i en ny skoledag, og giver samtidig vide rammer for den enkelte skole til at arbejde med de løsninger, der passer lige netop der. Principperne tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og ungepolitik, Inklusionsstrategi, Læringsstrategi samt Skoleudviklingsstrategien. I en ny skoledag 1. er læring er centrum for alle aktiviteter 2. er naturen og det omgivende samfund en del af vores skoledag og læringsmiljø 3. skal alle elever opleve succéser gennem passende udfordringer og høje faglige forventninger 4. samarbejder lærere og pædagoger om det fælles læringsmiljø 5. rettes blikket kontinuerligt mod fremtidens krav til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at udforske og skabe et meningsfyldt liv

2 Målene i folkeskolereformen: Hvilke planer har skolen/fritidsordningen for at nå målene om: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan? I skolens værdigrundlag, som blev formuleret for ca 2 år siden i en stor proces involverende ALLE skolens forældre, personalet og alle eleverne - er faglighed en af de centrale værdier. Mere præcist er målet: at opnå de bedste faglige resultater for den enkelte elev. Målet i den nye reform er således ikke noget nyt for os, men ligger tværtimod i direkte forlængelse af vores eget værdigrundlag og de indsatser vi allerede har gjort for at udfordre alle elever. Nedenstående er derfor initiativer der for en dels vedkommende allerede er påbegyndt i forlængelse af vores værdigrundlag. Andre er initiativer vi i de kommende år vil iværksætte for at opfylde målet: - Løbende følge elevernes læringsresultater gennem test og andre evalueringsformer Dette er igangsat, men skal udvides til at omfatte flere fag, og der er behov for at arbejde mere systematisk med dette. - Uddanne/etablere faglige vejledere indenfor fagene: Dansk(august 14), Matematik(august 14), Engelsk(senest august 16), Naturfag(senest august 16), Digital læring(august 14), samt evt. Tværgående samarbejde og bevægelse. - Skolen er begyndt et udviklingsprojekt/fælles kursus i indeværende år omkring opstilling af differentierede mål. Arbejdet med individuelle elevmål videreføres og skal sikre at alle elever udfordres på deres niveau og derigennem sikres mulighed for at blive så dygtige de kan. - Holddannelse: Bruges i dag i ret begrænset omfang på nær enkelte meget konkrete initiativer som 1. holdet. I såvel de foreløbige som de kommende drøftelser om struktur og skoledag er en øget brug af holddannelse derfor et centralt element som skal udvikles. - Kontaktlærer målopfølgning: Arbejdes med dette vil foregå i dels styregruppen, dels i hele personalegruppen og i bestyrelsen i foråret 2014 Indhold og funktion for kontaktlæreren skal afklares. Skal den både rumme faglig opfølgning/vejledning og trivsel, eller kan det med fordel deles på flere funktioner? - Talentundervisning/specielundervisning: I løbet af foråret drøftes hvordan disse elementer etableres i forbindelse med den nye skoledag og indhold.

3 At betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes? Skolen arbejder allerede med dette i form af frivillig lektiecafe, familiecafeer, målrettet familiearbejde Dette arbejde tænkes videreført under den nye reform og vil blive suppleret af drøftelser om: Individuelle elevmål(se ovenfor. Herunder fokus på elevernes medansvar for og ejerskab til de opstillede mål Lektiecafe for alle(efter næste valg) eller mange elever. Kontaktlærerordning. Skal styrke elevernes læringspotentiale gennem den løbende dialog mellem lærer og elev (om trivsel og faglige resultater) og mellem lærer og forældre. Udvidet forældresamarbejde støtte pæd. i hjemmet i stedet for på eleven i skoletiden familesamtaler mv. Fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde. Her skal skolen bl.a. deltage i et pilotprojekt i forhold til dialogmøder mellem skole og familieafdeling. At trivslen styrkes for det enkelte barn? Skolens værdigrundlag har trivsel som en af de tre kerneværdier, hvorfor det allerede er et centralt indsatsområde på skolen. Følgende elementer indgår i drøftelserne: Fællesskab og traditioner Passende udfordringer Trivselskontaktperson Relationer og anerkendende tilgang til det enkelte barn Inklusionsmedarbejder som fagligt fyrtårn Sikre hurtig hjælp og sparring til de enkelte lærere for at sikre barnets trivsel Trivselsundersøgelser med kortere intervaller Både til brug for hele skolen og til enkelte klasser/elevgrupper(samarbejde med fritidshjem herom) Akutte problemer drøftelse af beredskab og handlingsplan for større problemstillinger f.eks i form af skilsmissegrupper mv. Etablering/videreudvikling af en ikke-mobbe kultur.

4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elementer der indgår i drøftelser og overvejelser: Højere grad af evidensbaseret undervisning og aktiviteter Faglige vejledere, der skal sikre at der arbejdes professionelt og på baggrund af kendskab til de seneste forskningsresultater mv. Mindre grad af autonomi/individualisering i forhold til den enkelte lærer dette indgår i drøftelserne om teamstruktur i medarbejdergruppen og bestyrelsen. Kontaktforældrenes og bestyrelsens roller Anerkendende dialog mellem skole og forældre baseret på gensidig tillid for professionel viden og praksis

5 Skoledagen Hvilke planer har skolen/fritidsordningen for at skabe sammenhæng mellem skole og fritid i en sammenhængende skoledag? herunder hvordan aktiviteterne i fritidsordningen kan understøtte den faglige læring og organisering af samarbejde mellem lærere og pædagoger - Morgenåbning på skolen/overgang fritidshjem - Musikhus fælles for skole og fritidshjem/klub. Fælles musiske projekter i og udenfor skoletiden - Samarbejde om den understøttende undervisning. - AKT samarbejde - Øget brug af hinandens lokaler - Tæt og forpligtende ledelsesmæssigt samarbejde Skoledagen. Beskriv hvordan en skoledag typisk kan se ud for et barn i indskolingen og et barn i udskolingen. - På længere sigt (visionen): - I 2014: Drøftes af styregruppe på arbejdsdag den 3/2 mhp at komme tættere på en struktur og konkret skoledag. Styregruppens tanker og forslag drøftes herefter i skolebestyrelse og på pæd. Råd. i de kommende måneder Hvordan vil skolen organisere den understøttende undervisning og hvad skal den indeholde? Herunder: Hvordan sikres det, at alle elever får bevæget sig mindst 45 minutter i gennemsnit om dagen? Hvordan tænkes lektiehjælp/faglig fordybelse og et sideløbende fritidstilbud organiseret i skoleårene 14/15 og 15/16? Hvordan vil man inddrage foreninger, musikskole, virksomheder, ungdomsuddannelser mv., så de varetager 10% af den understøttende undervisning? Drøftes af styregruppe på arbejdsdag den 3/2 mhp at komme tættere på en struktur og indhold af den understøttende undervisning. Styregruppens tanker og forslag drøftes herefter i skolebestyrelse og på pæd. Råd/skolepædagoggruppen.

6 Hvordan vil skolen understøtte målfastsættelse og opfølgning på den enkelte elev? Drøftes i relevante fora i foråret Følgende elementer indgår i drøftelserne. - Fortsættelse af skolens kursus/indsatsområde med differentierede elevmål - kontaktlærerordning - elevsamtaler - Individuelle elevmål og løbende evaluering, herunder drøftelse af dynamiske elevplaner mv. - Øget brug af holddannelse - Løbende videreuddannelse - Evt. vejlederfunktion i forhold til differentierede mål og didaktik. Hvordan vil skolen målrette det skærpede samarbejde mellem lærere og pædagoger i tilrettelæggelsen af en ny skoledag? Stikord: Roller, samarbejde, fællesskab, praksis, formål Skolen, områdelederen og fritidshjemlederen har løbende haft drøftelser om samarbejdet i forbindelse med den nye skolereform. Vi har ikke i skrivende stund haft mulighed for at konkretisere samarbejdet. Dette skyldes bl.a. at vi ikke har vist, hvilke pædagoger der mere konkret skal indgå som skolepædagoger. Vi har derfor tilrettelagt en konkret proces, som har til formål at sikre at alle centrale parter er involveret i tilrettelæggelsen af samarbejdet og skoledagen: Skolens pædagogiske weekend afholdes den 17/18. januar. Her påbegyndes arbejdet med en konkretisering af centrale områder i reformen. Da skolepædagogerne endnu ikke er udpeget deltager Fritidshjemmets leder som repræsentant for pædagogerne. I forlængelse af den pædagogiske weekend arbejder styregruppen(pædagogisk udvalg) videre med konkretiseringen. Det pædagogiske udvalg udvides med en skolepædagog samt fritidshjemslederen. Den 3. februar har styregruppen en hel arbejdsdag. Her deltager 1 af de kommende skolepædagoger. Samtidig hermed afholder områdeinstitutionen lederseminar, hvor bl.a. årsplaner og skolereform drøftes. Umiddelbart herefter mødes ledergruppen(skolelederne, områdeleder og fritidshjemsleder) mhp at samle trådene og tilrettelægge den kommende proces for det mere direkte samarbejde mellem pædagogerne og lærerne om den fremtidige opgave: en ny skoledag og mere sammenhæng mellem skole og fritid. Samarbejdsmøder mellem ledelsen i skolen og på fritidshjemmet med ca. 14 dages intervaller.

7 Hvordan vil skolen bruge/tilpasse de fysiske rammer til nye reform? I forhold til læringsmiljø og i forhold til samarbejds- og arbejdspladser for medarbejderne. Skolen er præget af, at der ikke er meget plads til nye tiltag, idet alle skolens lokaler i dag stort set anvendes som basislokaler. Det er derfor nødvendigt at tænke bredt og kreativt, for at sikre eleverne de bedste arbejdsbetingelser, samtidig med, at lærerne skal sikres mødefaciliteter, forberedelsessteder mv. Skolen har et meget tæt og konstruktivt samarbejde med områdeinstitutionerne og selvfølgelig især med fritidshjemmet. Inddragelse af fritidshjemmets lokaler til undervisning Inddragelse af fritidshjemmets lokaler til personalearbejdspladser Brug af skolens, fritidshjemmets og lokalområdets uderum Morgenpasning på skolen Hvilket kompetenceudviklingsbehov ser skolen/fritidsordningen på kort og på længere sigt? Og hvordan foreslås dette gennemført? Forsat behov for diff. Mål/uv diff. Linjefagsuddannelser i Fransk(haster) Tysk Matematik Kristendom Samfundsfag Øvrige linjefagsuddannelser opdateres, udvikles, så de er tilpasset de nye krav Øvrige uddannelsesbehov: Håndværk og design Tidlig sprogstart Understøttende undervisning(alternative undervisningsformer) Inklusion/klasserumsledelse

8 Hvordan er medarbejdere, forældre og elever/børn inddraget i arbejdet med implementering af den nye reform? Alle grupper, såvel forældre som lærere og elever har været direkte inddraget i arbejdet. Forældreinddragelsen har dog været begrænset til skolebestyrelsen. Skolen har udarbejdet en dynamisk projektplan for arbejdet med den nye reform. Det har i den sammenhæng været centralt at sikre størst mulig inddragelse og medejerskab. Projektplanen beskriver derfor også mere konkret, hvordan inddragelsen er sket og fortsat vil ske. Planen vedlægges.