Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
|
|
- Vilhelm Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? 2 Hvordan spørger vi de involverede?
2 LEDE Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? Kickoffarrangement Motorvejen som billede på forandringsprocessen Hvem har hvilken rolle i teamet? Skab engagement med en konkurrence Få overblik over medarbejdernes forandringsparathed Sådan får du sat gang i samtalen Kommunikation ud af huset skaber engagement på arbejdspladsen Brug ambassadører Husk at fejre succeserne sammen
3 FORANDRINGER SKAL LEDES En succesfuld forandring kræver ledelse. Det er derfor vigtigt, at I som forandringsledere følger forandringsprocessen tæt hele vejen igennem. I alle forandringer er der flere ledelsesniveauer, det kan fx være forvaltningen, arbejdspladsen, afdelingschefer, teamledere og forandringsagenter. Desuden kan der være forandringer, hvor MED har ejerskabet og derfor er en del af ledelsen af forandringen. Uanset hvordan ledelsen af jeres forandringsproces er skruet sammen, er det nødvendigt, at medarbejderne oplever en klar rollefordeling og en klar forventningsafstemning. For ledelsen handler det især om at udøve aktiv, synlig og tydelig ledelse. Derfor skal I i løbet af forandringsprocessen svare på følgende tre overordnede spørgsmål. Til hvert af spørgsmålene er der en række redskaber, der kan hjælpe jer. De tre overordnede spørgsmål er: Hvordan skaber vi som leder engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? Øvelse 12A
4 HVORDAN SKABER VI SOM LEDERE ENGAGEMENT? I en forandringsproces er det vigtigt at skabe og opretholde engagement for forandringen blandt ledere og medarbejdere, da det først og fremmest betyder, at ledere og medarbejdere har viljen til at gennemføre forandringen. I opstartsfasen er det vigtigt at vække medarbejdernes nysgerrighed. Mens det senere i processen er gavnligt at fejre jeres succeser sammen. I alle faser af forandringsprocessen er det en god idé at sætte fokus på det faglige indhold, da medarbejderne næsten altid vil være engagerede i at øge det faglige niveau på arbejdspladsen. En stor del af det at skabe og opretholde engagement handler derfor om at få medarbejderen til at se det faglige indhold i forandringen. Det er en god øvelse at fortsætte sætningen: Forandringen gavner den faglige udvikling i organisationen fordi Man kan skabe og opretholde engagement på mange forskellige måder i alle dele af forandringsprocessen. De metoder, I vælger, skal naturligvis tilpasses jeres arbejdsplads og den forandring, I står foran. Men disse redskaber kan hjælpe jer. Brug derfor dem, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Kickoffarrangement Skab engagement med en konkurrence Kommunikation ud af huset skaber engagement på arbejdspladsen Husk at fejre succeserne sammen Øvelse 12A
5 KICKOFFARRANGEMENT For at få en god start på forandringsprocessen og sikre engagement fra dag ét, bør I overveje om det kan være en god idé at skyde forandringen i gang med et kick-off arrangement. Ofte er forandringen også noget, I har talt om gennem længere tid, så det er godt at vide, at nu gør vi det. Kick-off arrangementet kan skabe opmærksomhed om forandringen, vække medarbejdernes nysgerrighed og skabe klarhed. Arrangementet kan anvendes til at præsentere, hvad det er i skal i gang med og hvorfor samt at mane myter om forandringen til jorden. Det er vigtigt, at der er rum til dialog undervejs eller umiddelbart efter arrangementet. Før I planlægger et kickoffarrangement, er der en række forhold, I skal overveje: Hvem skal deltage? For at få mest ud af kick-off arrangementet bør alle involverede medarbejdere og ledere deltage. Prioriter derfor, at arrangementet ligger inden for normal arbejdstid, så det er obligatorisk for alle at deltage. Men arrangementet skal helst ikke ligne det normale arbejde for meget, da det kan lægge en dæmper på medarbejdernes nys-gerrighed og engagement. Udover medarbejderne kan det være en god idé at invitere andre involverede, fx politikere eller ledere fra forvaltningen. I bør også overveje, om I skal invitere pressen. Hvor skal vi afholde arrangementet? Når I skal finde de rette lokaler, handler det ikke kun om, hvorvidt der er plads nok. I skal også overveje, hvilken stemning arrangementet skal have. Skal det være højtideligt og skabe status eller hyggeligt og skabe tryghed? Hvordan skal der se ud? Skal der pyntes op? Skal der være plancher, der præsenterer forandringen eller budskaber om, hvorfor I kaster jer ud i forandringen? Øvelse 12A
6 KICKOFFARRANGEMENT Hvad skal indholdet være? Hovedspørgsmålet er naturligvis: Hvad skal deltagerne gå fra arrangementet med? Skal de gå derfra med et klart billede af den kommende proces, hvor de oplever trygheden i, at ledelsen har styr på det? Eller skal de gå derfra og føle, at de er invi-teret ind i en proces, de kan påvirke, hvor rammerne er lagt, men hvor de skal være med til at udfylde rammerne? Begge dele kan være klogt, og udbyttet af dagen kan naturligvis være en kombination med forskellig vægtning af tryghed og inddragelse. I kan med fordel strukturere kick-off arrangementet sådan: 1. Forandringen præsenteres (herunder hvorfor der skal forandres) 2. Medarbejdernes og de forskellige lederes rolle i forandringen klargøres 3. Processen beskrives. Herunder hvornår I undervejs stopper op og gør status samt ikke mindst, hvem man skal stille sine spørgsmål til. 4. Deltagerne får i workshops/grupper mulighed for at drøfte forandringen evt. med brug af nogle af værktøjerne fra forme Hvem skal være oplægsholdere? Den leder, der er ansvarlig for forandringsprocessen, skal altid være med i præsentationen. Herudover kan I overveje, om der skal være andre oplægsholdere: Nøglepersoner fra jeres arbejdsplads så som topledere, mellemledere eller faglige eksperter kan skabe engagement blandt medarbejderne. Når lederne tager forandringen alvorligt og viser engagement, er det lettere for medarbejderne at gøre det samme. Samtidig afmystificeres forandringen, når kendte ansigter fra jeres arbejds-plads bliver talsmænd for forandringen. Relevante personer ude fra så som faglige eksperter eller kendte ansigter kan være en fordel, når medarbejdernes nysgerrighed skal vækkes. Personer ude fra kan være med til at give forandringen vægt, og medarbejderne kan opfatte den som noget ekstraordinært. Øvelse 12B
7 KICKOFFARRANGEMENT Efter kick-off arrangementet Sørg for tage billeder under arrangementet og få den gode historie ud i organisationen. Hvis jeres kick-off arrangement går godt, kan I henvise til det løbende i forandringsprocessen. Hvis der var spørgsmål, I ikke kunne besvare, skal I være helt sikre på, at I vender tilbage til det. Øvelse 12C
8 SKAB ENGAGEMENT MED EN KONKURRENCE En konkurrence på arbejdspladsen kan betyde, at fokus rettes mod forandringen, og den giver jer samtidig mulighed for at fejre jeres succeser med forandringen. Det er vigtigt, at konkurrencen er sjov for alle, og ingen medarbejdere udstilles negativt. Hvis konkurrencen er succesfuld, kan den give: en sjov dag for alle, vidensdeling blandt deltagerne og engagement til det fortsatte arbejde med forandringen. I kan naturligvis konkurrere i meget forskelligt, men her er et par forslag: Konkurrer i forandringens teoretiske aspekter: Hvad skal man fx gøre, hvis hr. Madsen beder én om at give ham sokker på? Eller hvordan skal man dokumentere, at et barn har lært alle bogstaverne i alfabetet? Konkurrer i noget praktisk, som I gør på en ny måde efter forandringen: Hvem kan fx lave den hurtigste korrekte forflytning? Eksempel: I 2010 modtog medarbejderne i Dueholm Vognmandsforretning et kursus i ergonomi og løfteteknik. Efter kurset afholdt de en femkamp i ergonomi. Medarbejderne dystede en mod en i fem forskellige løftediscipliner. Det gav en fælles læring om rigtige og forkerte løft. Samtidig var det en sjov dag for alle, og den har været med til, at medarbejderne husker indholdet i kurset. Indkald medarbejderne til en konkurrence i arbejdstiden eller umiddelbart efter. Find et sted, hvor I alle sammen kan være samlet. Udvælg nogle af de aspekter ved forandringen, som er gode at konkurrere på. Det virker bedst, hvis I kan kombinere noget teoretisk med noget praktisk. Lav en holddeling, der sikrer, at medarbejderne kan dele deres erfaringer. Sørg for, at alle kan følge med i konkurrencen, så alle kan se de gode metoder, og alle kan grine sammen. Udpeg en vinder og saml op på dagen. I kan vælge enten at konkurrere på tid, point eller nedsætte et dommerpanel af ledere og medarbejdere. Øvelse 13
9 KOMMUNIKATIONEN UD AF HUSET SKABER ENGAGEMENT PÅ ARBEJDSPLADSEN Hvis I fortæller om jeres forandringsproces og dens resultater til folk uden for arbejdspladsen fx lokalsamfundet, forældre/pårørende mv., kan det skabe stolthed og engagement på arbejdspladsen. Da det kan være med til at åbne medarbejdernes øjne for, at deres arbejde har betydning for andre. Desuden kan kommunikation ud af huset om forandringen og dens resultater skabe anerkendelse af jeres arbejde blandt folk uden for arbejdspladsen. Overvej om jeres målgruppe er alle, lokalsamfundet, pårørende/forældre eller kollegaer på andre arbejdspladser. Eksempel 1: I Børnehuset Birkehaven i Gladsaxe Kommune er der indført dokumentation af læreplaner. Dokumentationen består af billeder og lidt tekst, og den hænger til frit skue i Børnehuset. Dokumentationen i projektet har gjort forældresamarbejdet lettere end før, da medarbejderne har fået større faglighed at læne sig op af. Fagligheden er ikke ny, men den er blevet mere synlig. Den kan både ses af medarbejderen selv, kollegaerne og forældrene. Eksempel 2: I Svendborg Kommune har hjemmeplejen gennemgået et stort projekt om borgerinddragelse. De har opnået et vedvarende engagement og en vedvarende opmærksomhed ved at inddrage eksterne aktører som Ældresagen og borgernes pårørende. Ældresagen har spillet en aktiv rolle i at informere om projektet, og det har man ifølge medarbejderne kunne mærke på borgernes motivation. Projektet har samtidig været i pressen nogle gange, og det har været med til at udbrede kendskabet, ligesom det også har givet medarbejderne et fagligt rygstød. Vælg jeres medie, fx lokalaviser, fagblade, interesseblade (Ældresagen, Vores Børn eller lignende), opslag på arbejdspladsen eller brev/mail til forældre/ pårørende. Diskutér budskabet med medarbejderne, da de skal kunne stå inde for det. Øvelse 14
10 HUSK AT FEJRE SUCCESERNE SAMMEN For at opretholde engagement i jeres forandringsproces, er det vigtigt at fejre, når I når et af jeres mål, eller når noget svært lykkes for jer. Det kan være, at garderoben ikke bliver kaotisk, når alle børn skal ud om vinteren, eller en forflytning lykkes ergonomisk korrekt. Det kan være godt at fejre noget alle sammen, men det kan ofte være ligeså godt at fejre noget i mindre grupper. Kun fantasien sætter grænser for, hvad I kan fejre, og hvordan I kan fejre det. Men det er vigtigt, at I husker på følgende: Alle medarbejdere skal have mulighed for at få en succesoplevelse og dele den med deres kollegaer. Medarbejdere og ledere skal respektere, når kollegaerne fejrer en succes, hvor stor eller lille den så er. Bestem hvad en succesoplevelse er Print skemaet ud og hæng det op i personalestuen Bestem hvem og hvor mange, der bruger skemaet (teamet/ en medarbejder/ flere medarbejdere) Farv en smiley gul, hver gang I har en succesoplevelse. I kan alternativt til smiley-skemaet bruge en klokke eller andet, der kan give en lyde, som kan høres af kollegaerne, hver gang I har en succesoplevelse. Øvelse 15A
11 SKEMA OVER SUCCESOPLEVELSER Navn: Øvelse 15B
12 HVORDAN ANERKENDER VI, AT MEDARBEJ- DERNE TAGER IMOD FORANDRINGEN I FORKELLIGE HASTIGHEDER? I enhver forandringsproces, må det forventes, at alle ikke er lige forandringsparate. Det er vigtigt, at I anerkender, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder. Dette betyder ikke, at I ikke kan arbejde ud fra fælles mål og milepæle. I skal bare ikke forvente, at alle når lige langt samtidig. En forandringsproces kan gå ind og rykke ved medarbejdernes forståelse af deres faglighed. Medarbejdernes faglighed er den målestok, som de måler deres arbejde på. Det kan derfor virke som en stor omvæltning for medarbejderne, hvis fagligheden pludselig ændrer sig eller omtales på en anden måde, end de er vant til. Medarbejderne kan derfor have brug for tid og støtte til at sætte de nye forandringer ind i deres egen hverdag og deres eget sprog. Det er vigtigt, at medarbejderne ikke føler sig sat af i forandringsprocessen, men får tid til at implementere forandringen. Udover almindelig tålmodighed og dialog med medarbejderne er der en række redskaber, som I kan bruge til at føre de enkelte medarbejdere igennem forandringen i den hastighed, der passer til dem. Brug de redskaber, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Motorvejen som billede på forandringsprocessen Få overblik over medarbejdernes forandringsparathed og hvordan I vil involvere dem i processen. Øvelse 12A
13 MOTORVEJEN SOM BILLEDE PÅ FORANDRINGSPROCESSEN Det er vigtigt, at I anerkender, at medarbejderne gennemgår forandringsprocessen i forskellige hastigheder. Over for medarbejderne kan I bruge Motorvejen til at vise, at der i jeres forandringsproces er fælles mål. I kører alle den samme vej. Men det er i orden, at medarbejderne kører i forskellige hastigheder og tager et stop på rastepladsen. Selvom I giver lov til, at medarbejderne bevæger sig i forskellige hastigheder, er det en god idé, at I aftaler faste tidspunkter, hvor ALLE medarbejderne skal være nået en bestemt milepæl. Her kan I stoppe op og tale om processen i fællesskab. Print motorvejen ud x antal gange, og hæng dem op i forlængelse af hinanden et synligt sted på arbejdspladsen Forklar følgende til medarbejderne, når I præsenterer forandringen og motorvejen: Det er vigtigt at: køre i samme retning man IKKE bliver spøgelsesbilist og kører mod retningen Man må godt: køre med forskellige hastigheder vælge hvilken bil, man selv kører i holde pause på rastepladserne, men man må ikke campere Man skal huske at: hjælpe hinanden i trafikken tjekke, om nogen har brug for hjælp til at komme i gang. Beslut eventuelt, hvornår alle medarbejdere skal være nået en eller flere milepæle. Sæt datoerne på motorvejen hvornår mødes I på den første rasteplads? Og den anden? Denne øvelse kan ske som led i udarbejdelsen af en skabelon for læring (se Hvordan får vi struktur på læringen?) Bed evt. medarbejdere om at vise, hvor de befinder sig i forandringsprocessen, ved at sætte en knappenål på motorvejen. Denne øvelse kan gentages løbende i processen og kan danne udgangspunkt for, at I taler om processen i fællesskab. Øvelse 16A
14 Øvelse 16B
15 FÅ OVERBLIK OVER MEDARBEJDERNES FORANDRINGPARATHED - OG HVORDAN VIL I INVOLVERE DEM I PROCESSEN? I enhver forandringsproces, der involverer mennesker, må det forventes, at alle ikke er lige forandringsparate. Med dette redskab kan I skabe et overblik over de enkelte medarbejderes forandringsparathed. Hertil skal I bruge disse fem medarbejdertyper, der hver især har en række kendetegn: 1. Fremme i skoene ønsker udvikling i organisationen og kan sætte fællesskabets behov over sine egne. 2. Med er ikke frontløber i forandringen, men er loyal over for forandringen og går professionelt ind i forandringsprocessen. De sætter sig ind i baggrunden for forandringen og prøver at få det bedste ud af den. 3. Ligeglade giver ikke udtryk for en holdning til forandringen. De sætter sig ikke ind i forandringen, men følger loyalt arbejdspladsens ønske om forandringen. 4. Usikre/bekymrede er bange for at miste noget af deres faglighed i processen. Det er ofte rutinerede medarbejder, der er eksperter i den måde, tingene er blevet gjort på frem til forandringen. De vil gerne prøve forandringen, men holder meget fast i det, der har virket for dem hidtil. 5. Mod forandringen sætter sig imod forandringen. De modarbejder forandringen af personlige eller faglige årsager. Når I har skabt et overblik over de enkelte medarbejderes forandringsparathed, kan i bestemme, hvordan I vil handle for at involvere medarbejderne i processen. Jeres handlinger skal passe til medarbejdernes typer, og de skal være så konkrete som muligt. Hvis en medarbejder fx har brug for mere støtte i hverdagen, skal I finde en konkret handling på, hvordan han/hun kan støttes. OBS! Redskabet henvender sig til ledere, som også har lederansvar i det daglige. Da redskabet går meget tæt på medarbejdernes person, er det ikke egnet til brug i sammenhænge, hvor medarbejderne deltager. Diskutér hvilke medarbejdere, der knytter sig til de forskellige typer. Når I har identificeret medarbejderne, skal I diskutere, hvad I kan gøre for at hjælpe dem på vej i processen. I redskabet er der forslag til handlinger, der passer til de forskellige medarbejdertyper. Husk at de handlinger, I vælger, skal være konkrete. Brug skemaet til at fastlægge jeres strategi over for de enkelte medarbejdere. Gentag øvelsen undervejs i forandringsprocessen. Nogle medarbejdere vil forventeligt skifte forandringsparathed - gerne fra at have været imod til at være med, men andre kan tabe pusten og miste gejsten. Øvelse 17A
16 SKEMA OVER FORANDRINGSPARATHED Forslag til handlinger, der passer til de forskellige medarbejdertyper: Navn på medarbejdere Handling Note evt. i forhold til tidspunkt, situation eller lign. Fremme i skoene Medarbejderne kan bruges som en ressource i forandringen. I kan give medarbejderne særlige opgaver og lade medarbejderne gå først igennem de svære dele af forandringen. Med Medarbejderne skal først og fremmest holdes engagerede for forandringen. Medarbejderne er med, så længe forandringen ikke går i stå. De er typisk mål for de værktøjer, I finder under Hvordan skaber man engagement? Ligeglade Medarbejderne kan tabes i forandringen, hvis forhindringerne er for store. Derfor skal det kommunikeres klart, hvad forandringen kræver af dem. Jo mindre, jo bedre. Fokuser på de små fremskridt, og husk, at medarbejderne ikke er imod forandringen. Usikre/bekymrede Medarbejderne kan overtales til forandringen, hvis de faglige argumenter er på plads. Brug tid på at identificere deres bekymring og imødekom den. Det er vigtigt, at I som ledere sætter jer ind i deres bekymring, og tager den alvorligt. Mod forandringen Det er svært at overbevise medarbejderne om, at forandringen er god og at tidspunktet er det rette. Det handler om at synliggøre, at medarbejderne står i vejen for fællesskabet og kollegaernes interesser. Øvelse 17B
17 HVORDAN AFKLARES ROLLERNE I FORANDRINGSPROCESSEN? I forandringsprocessen er det vigtigt at vide, hvilke roller den enkelte leder og den enkelte medarbejder har. Det kan være, I vælger, at medarbejderne skal gå forrest i forandringen. Det kan være, det er lederne, der skal føre forandringen igennem, eller det kan være en helt tredje fx en ekstern konsulent. Uanset hvem der leder forandringsprocessen, skal den enkelte medarbejder og leder vide præcis, hvilken rolle der forventes af hende eller ham. Herved ved I også, hvad I kan forvente af hinanden, og I ved, hvem der har bolden i forhold til at føre forandringen igennem. På den måde bliver det lettere at arbejde med forandringen i hverdagen, og det kan ikke mindst være med til at rydde sten af vejen i forandringsprocessen. På mange arbejdspladser arbejdes i teamstruktur, hvor hver person i teamet har forskellige formelle eller uformelle roller. I følgende redskaber kan I finde inspiration til, hvordan I kan afklare jeres roller. I kan også finde inspiration til at give medarbejderne en rolle i forandringsprocessen, som I måske ikke lige havde tænkt på. Brug de redskaber, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Hvem har hvilken rolle i teamet? Sådan får du sat gang i samtalen Brug ambassadører Øvelse 12A
18 HVEM HAR HVILKEN ROLLE I TEAMET? Dette redskab kan hjælpe jer til at afklare, hvilke roller de forskellige medarbejdere har i forandringsprocessen. Rollerne kan bruges i jeres arbejde med forandringen, og I kan måske også finde inspiration til at give medarbejderne en rolle i forandringsprocessen, som I måske ikke lige havde tænkt på. Der findes et utal af måder hvorpå man kan bruge redskabet - en af dem er beskevet til højre. Sæt minimum en halv time af på et møde Print rollekortene ud. Hvis I er flere medarbejdere, end der er rollekort, printer I flere af de samme kort ud. Der skal være ét kort pr. medarbejder. Del rollekortene tilfældigt ud blandt medarbejderne. Lad medarbejderne indgå i en diskussion om, hvem de enkelte roller passer bedst på. Lederen må gerne deltage. Når diskussionen er færdig, skal hver medarbejder have ét og kun ét rollekort. Afrund med at samle op i plenum og diskutér, hvordan I kan bruge rollerne i jeres forandringsproces. Øvelse 18A
19 Rolle #1 Jeg er god til at vende noget negativt til noget positivt Rolle #6 Jeg har styr på teorien bag forandringen Rolle #2 Jeg er god til at samle op og gøre status Rolle #7 Jeg er god til at få humor ind i arbejdet Rolle #3 Jeg er god til at sætte skub i tingene, når vi er gået lidt i stå Rolle #8 Jeg er god til at hjælpe mine kollegaer Rolle #4 Jeg er god til at stille spørgsmål, der kan hjælpe os videre Rolle #9 Jeg er god til at være kritisk over for vores arbejde Rolle #5 Jeg er grundig og omhyggelig Rolle #10 Jeg er god til at sætte ord på, hvad vi er gode til Øvelse 18B
20 SÅDAN FÅR DU GANG I SAMTALEN Som forandringsledere kan det være rart at få indblik i medarbejdernes holdninger til forandringen og processen. Ligesom det også kan være en god idé, at medarbejderne får talt sammen og delt deres holdninger. Det er bare ikke altid lige let at få sat gang i samtalen. Det kan dette redskab hjælpe jer med. Redskabet indeholder en række kort med dilemmaer, med typiske situationer, der kan opstå på en arbejdsplads som jeres i forbindelse med en forandringsproces. Dilemmakortene skal I bruge til at tale ud fra og dele holdninger. Det er vigtigt, at I som forandringsledere inviterer til undersøgende samtale og gør det klart, at det ikke handler om at blive enige. Det handler om at dele holdninger og tale sammen på kryds og tværs. På den måde undgås diskussion, som deler op i rigtigt og forkert. Desuden skal I som forandringsledere fortælle, at indblikket i holdningerne kan hjælp jer med at gøre processen så god som muligt for alle. Bestem hvor og hvornår I vil bruge dilemmakortene, fx på et medarbejdermøde. Udvælg de dilemmaer, som passer til jeres arbejdsplads. Der er også blanke kort, hvor I kan formulere dilemmaer, som knytter sig til lige netop den forandringsproces, I er i gang med. Print dilemmakortene ud. Inddel medarbejderne i grupper af 4-6 deltagere. Bland gerne medarbejderne, så det ikke er dem, som arbejder mest sammen til hverdag, der kommer i samme gruppe. Hver gruppe vælger en ordstyrer. Hver gruppe skal have fire forskellige dilemmakort. Ordstyreren læser et dilemmakort op. Gruppen får et kort øjeblik til at tænke over dilemmaet. Gruppen tager en runde, hvor hver medarbejder kommenterer på dilemmaet. Herefter taler gruppen fælles om dilemmaet. Gruppen fortsætter på samme måde med resten af de fire kort. Det er en god idé at give medarbejderne en tidsramme afhængig af, hvor meget tid I afsætter. Afrund ved at samle op på dilemmaerne i en fælles samtale alle grupperne i mellem. Det er her, at I som forandringsleder har mulighed for at høre medarbejdernes holdninger. Den fælles samtale vil også være en god måde at få afklaret forskellige forhold ved processen, fx hvem man som medarbejder går til, hvis noget bare ikke giver mening. Øvelse 19A
21 Dilemma #1 Din leder har netop introduceret en ny forandring, som skal i gang på din arbejdsplads. Du synes, det lyder spændende, men er lidt usikker på forløbet. I frokostpausen overhører du to af dine kollegaer, som taler om, at de ikke gider deltage og bare har tænkt sig at melde sig ud uden at sige noget. Hvad gør du? Dilemma #6 Du og dine kollegaer synes, at forandringen og processen giver mening. Men I støder tit på ressourcemangler det kunne fx være, at I ikke har nok PC er. Hvad gør du? Dilemma #2 Dilemma #7 - formuler selv en konkret situation I har haft gang i forandringsprocessen i noget tid, og flere af tiltagene virker godt. Der er dog én ting, som du altid har gjort på den samme måde, og som nu er lavet om. Du kan simpelthen ikke få det til at give mening. Hvad gør du? Dilemma #3 Dilemma #8 - formuler selv en konkret situation Forandringsprocessen kører. De fleste af dine kollegaer er kommet godt i gang. Men du føler ikke rigtig, at du er med på, hvad forandringen går ud på og hvad din rolle er. Hvad gør du? Dilemma #4 Dilemma #9 - formuler selv en konkret situation Forandringsprocessen kører, og du er virkelig engageret i de nye tiltag. Men du føler, at du er en af de eneste. De fleste af dine kollegaer går ikke rigtig op i forandringen, og de virker lidt som en stopklods nogle gange. Hvad gør du? Dilemma #5 Forandringsprocessen kører, og du og dine kollegaer er virkelig engagerede i de nye tiltag. Men du føler, at jeres nærmeste leder ikke rigtig går op i forandringen og virker lidt som en stopklods nogle gange. Du kan også se, at dine kollegaer begynder at miste motivationen - nok på grund af den manglende opbakning fra jeres nærmeste leder. Hvad gør du? Dilemma #10 - formuler selv en konkret situation Øvelse 19B
22 BRUG AMBASSADØRER Der er fordele ved at lade engagerede medarbejdere være en drivkraft i forandringsprocessen. Det kan styrke medarbejdernes deltagelse i og ejerskab over forandringen. Det gælder både de medarbejdere, der udvælges som ambassadører, og de medarbejdere, som får en kollega med særlig viden om projektet. Ambassadører, spydspidser og ildsjæle er nogle af betegnelserne for den særlige rolle, som de udvalgte medarbejdere tager på sig. Det kan være, der er en anden betegnelse end ambassadør, der passer bedre til jeres arbejdsplads. Ambassadører kan være gode i en forandringsproces, hvor medarbejderne skal have ny viden. Hvis forandringen er en strukturel ændring, bør I ikke anvende ambassadører. Bestem hvad ambassadørernes rolle er Udvælg ambassadørerne Klæd ambassadørerne på til rollen Dette redskab giver tips til, hvad I som forandringsleder skal have fokus på i rolleafkla-ringen, udvælgelsen og uddannelsen af ambassadørerne. Øvelse 20A
23 AMBASSADØRER Ambassadørernes rolle I skal ligge ambassadørernes rolle fast i starten af jeres forandringsproces. Det skal ske, inden de vælges. Bl.a. skal I afklare forventningerne til ambassadørernes ansvar og indsats. Rollefordelingen mellem leder og ambassadører skal også være tydelig. I skal derfor overveje følgende: Skal lederen eller ambassadørerne have størst viden om forandringen? Skal medarbejderne henvende sig til lederen eller ambassadørerne med spørgsmål til forandringen? Kræver ambassadørernes rolle, at der sættes tid og ressourcer af i vagtplanen? Hvordan sikrer I en løbende kommunikation mellem leder og ambassadører? (Faste møder, løbende opsamlinger) Hvilke spørgsmål fra medarbejderne skal ambassadørerne ikke for holde sig til? Udvælgelse af ambassadører Det er vigtigst, at ambassadørerne har lyst til at være ambassadører. Ambassadørerne bør være en god blanding af faggrupper, unge/ældre, erfarne/nye, mænd/kvinder. Ambassadørerne kan enten udpeges af gruppen af forandringsleder. Det har den fordel, at I kan vælge de medarbejdere, I mener, vil klare opgaven godt. I kan også vælge at lade medarbejderne selv bestemme, hvem der skal være ambassadører. Det sikrer, at ambassadørerne bliver taget seriøst blandt medarbejderne. Det kan være et problem med ledelsesudvalgte ambassadører. Brug eventuelt redskaberne Hvem har hvilken rolle i teamet? eller redskabet Påvirkes medarbejderne forskelligt? OBS! Nogle medarbejdere kan føle sig uden for, hvis de ikke udpeges som ambassadører eller ikke synes om idéen. Det er en opgave for gruppen af forandringsledere at sikre, at de hverken føler sig uden for fællesskabet eller udvikler en modstand mod forandringen. Klæd ambassadøren på Ambassadørerne skal være godt klædt på, før de kastes ud i deres arbejde som ambassadører. Sørg for, at de kender til forandringsprocessen og de metoder, der skal anvendes. Det kan fx ske via interne seminarer eller korte eksterne kurser. Hvor meget uddannelse, ambassadørerne skal have, afhænger naturligvis af størrelsen på den forandring, I skal igennem. For at få fuldt udbytte af ambassadørerne bør I hurtigt i processen give ambassadørerne mulighed for at anvende de lærte metoder sammen med deres kolleger og ledere. Øvelse 20B
Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mere3 timer. sådan får dit barn succes!
3 timer sådan får dit barn succes! Det skal vi tale om idag Vi skal tale om, hvordan vi kan fastholde flere etniske minoritetselever på vores erhvervsskole ved at styrke forældresamarbejdet. Undervejs
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereIdékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereFå succes med forandringer
Få succes med forandringer - Inspiration og værktøjer til mellemlederens rolle som forandringsagent 1 6. - 1 7. m a r t s 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Potentialer, ressourcer
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereDIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereADHD-foreningens Frivilligpolitik
ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen
Læs mereHar du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer
Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereFratrædelsessamtale. Procedure og vejledning
Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereFÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT
FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Dit område er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs mereFASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed
FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte
Læs mereAnden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde
Anden fælles akademidag WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde Indhold i workshoppen Inddragelse og involvering oplæg Afprøvning af dialogmetoder
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereFrivillige ledere...
Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereDIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereVelkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:
Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal
Læs mereKonference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn
Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSkab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger
Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereHar du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer
Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik
Læs mereNærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009
Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mereArbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016
Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereTilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereHer vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger
G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,
Læs mereSådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereLederens værktøjskasse - MBK A/S
Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereAT TACKLE NYE UDFORDRINGER PÅ NYE MÅDER
AT TACKLE NYE UDFORDRINGER PÅ NYE MÅDER - Et dialogværktøj til at understøtte forandringsprocesser Forandringsprocesser er en del af hverdagen på langt de fleste arbejdspladser, men ikke alle skibe, der
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mereREJSEHOLDET. Vork E18. Kompendium
Vork E18 REJSEHOLDET Kompendium Instruktører: Kirsten Fischer: kirsten-fischer@hotmail.com Freyja Deis: freyja@deis.dk Nikolaj Nielsen: nicolajelgaardnielsen@hotmail.com At opbygge en temaramme Når man
Læs mereNational konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014
National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger
Læs mereTANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde
TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker
LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer
Læs mereVelfærdsledelsesværktøj 5
Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,
Læs mereVejledning til MUS-skemaet
Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under
Læs mereafholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013
Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereEksekvering få planerne ført ud i livet
Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereLedervurdering - evaluering/status
Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014 PROGRAM Velkomst v. Haderslev Erhvervsråd Præsentation af kursusforløb v. Gitte Mikkelsen Udgangspunkt og vision v. Haderslev Erhvervsråd
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereVIL KAN SKAL -MODELLEN
en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereStyr forandring med kommunikation
Styr forandring med kommunikation Dette er et værktøj for dig som Enten står over for opgaven at skulle drive et forandringsprojekt. Eller har ansvaret for et forandringsarbejde, som allerede er i gang,
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mere