Selvevalueringsrapport. Øse Efterskole. Evalueringsår Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene.
|
|
- Erling Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvevalueringsrapport Øse Efterskole Evalueringsår Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene.
2 Evaluering Øse Efterskole 2009 Fokus: Skolens værdigrundlag udmøntet i husarbejdet. Evalueringsplan: Sigte og anvendelse Selvevalueringsprocessen er sat i værk med det primære sigte for øje, at afklare om de mål og værdier der beskrives i Værdier for Øse Efterskole (rev. 2002) opnås og fremelskes gennem skolens daglige virke. Selvevalueringens resultater vil efterfølgende danne baggrund for en del af skolens efteruddannelsespolitik, specielt i tilfælde hvor der er implementeringsproblemer i forholdet mellem mål/værdier og resultater, og hvor disse skyldes manglende kompetencer hos skolens ansatte. Resultaterne vil endvidere blive brugt i det fortsatte skoleudviklingsarbejde omkring den specielle boform der praktiseres på skolen, et arbejde som både indeholder kompetencemæssige og fysiske aspekter. Organisation Selvevalueringen foretages af to evaluatorer (Jens Rode Petersen og Michael Schweigler), som begge er ansatte på skolen, og som i fællesskab bærer ansvaret for at evalueringen finder sted. Det er evaluatorernes ansvar at evalueringen finder sted. Det er evaluatorernes ansvar at evalueringen foregår indenfor de rammer den valgte model sætter og at resultaterne bliver brugt efter hensigten i denne evalueringsplan. I evalueringsprocessen vil både medarbejdere og elever blive inddraget både som tilfældigt valgte fokusgrupper og som deltagere i spørgeskemaundersøgelser. Evalueringsspørgsmål Som overordnet evalueringsspørgsmål i 2009 er valgt: Hvordan er husopbygningen med til at fremme elevernes forståelse for vigtigheden af værdigrundlagets nøglebegreber? Som motivering for evalueringsspørgsmålet ligger det for skolen grundlæggende pædagogiske forhold, at den specielle boform er en af skolens tre støttepiller. Derfor finder bestyrelsen, ledelsen og personalet det væsentligt at få evalueret det funktioner der er knyttet til boformen i forhold til skolens værdigrundlag, da det er en fundamental antagelse, at netop elevernes daglige virke i husene er et væsentligt vækstlag for deres sociale, praktiske og faglige modning og dannelse.
3 Ressourcer Det er ledelsens holdning, at der skal bruges de fornødne ressourcer på evalueringen. Metodevalg Evaluatorerne har valgt at evaluere efter virkningsevalueringsmetoden, som er skræddersyet til at besvare evalueringsspørgsmålet. Metoden afklarer om der er sammenhæng mellem årsag og virkning, således ledelse og medarbejdere efterfølgende får et overblik over de virkningssammenhænge de forskellige praksisser i husene afføder. Det er evaluatorernes opfattelse at en blanding af fokusgruppesamtale/interviews (både blandt elever og ansatte) og en spørgeskemaundersøgelse vil give det fornødne materialegrundlag sammenkædet med sekundært materiale fra husenes logbøger, elevernes uddannelsesplaner m.v. Evaluatorerne har i den forbindelse udarbejdet en programteori (bilag ) som klarlægger årsagsvirkningsforholdene og vil på udvalgte steder i samarbejde med medarbejderrådet opsætte fokuspunkter til nærmere analyse.
4 Afsnit 2: Resultater af undersøgelser blandt lærerne Resultaterne fra spørgeskemaer og interviews blandt lærerne bringes først, for at give et billede af hvordan lærerne opfatter den dagligdag de er en del af på skolen. Spørgsmål % helt enige lærere PDI Jeg lærer eleverne at lave mad Jeg snakker med eleverne om varieret kost Jeg hjælper eleverne med at foretage økonomiske indkøb Køkkenets indretning passer til formålet 33 0 Eleverne er motiverede for at deltage i madlavningen 11 0 Den tid der er afsat til madlavningen er passende Det giver eleverne større fællesskabsfølelse at deltage i madlavningen Husgruppernes størrelse gør det nemmere for mig at skabe tryghed blandt eleverne I husgrupperne opnår eleverne større forståelse for og accept af hinandens forskelligheder Eleverne er blevet bedre til at lytte til andres argumenter Eleverne er blevet bedre til at argumentere for egne synspunkter Husgrupperne øger elevernes engagement i fællesskabet De fysiske rammer omkring husmøderne er gode Husmødet er væsentligt for elevernes engagement i fællesskabet Husgrupperne øger interaktionen mellem elever og lærere Jeg har de fornødne kompetencer til at være huslærer Jeg forsøger altid at løse konfliktsituationer i huset gennem personlige samtaler med de involverede elever I samtalen med eleverne lytter jeg altid til elevernes synspunkter Samtale er den bedste måde at få eleverne til at forstå og acceptere fællesskabets betydning Eleverne har ændret adfærd i løbet af skoleåret, således de nu har større forståelse for fællesskabets betydning Jeg har gode forudsætninger for at indgå i en forpligtende samtale med eleverne PDI udtrykker procent helt enige fratrukket procent delvis uenige.
5 Udsagn i forbindelse med interview af lærerfokusgruppe Spørgsmål Udsagn fra lærere Definer din egen rolle og En af de vigtigste funktioner er at man er overkok at man er den der har vigtigste funktioner som det store overblik. madlærer At man er i stand til at uddelegere opgaver så alle på madholdet kan være med. Alle har en funktion alle har noget at lave. Som madlærer handler det også om at snakke madkultur og madvaner når man arbejder. At sørge for at eleverne får prøvet nogle forskellige funktioner, så det ikke altid er de samme der skræller kartofler. Snakke om sund kost og diskutere madvaner. Nogen gange skal man sætte sving i eleverne, men også give plads til de elever der selv kan styre det. Afviklingen af måltidet. Vaner ved bordet og i hvilken ånd man indtager maden. Hvad er det vigtigste eleverne lærer ved at være på madhold? Ændrer eleverne adfærd overfor hinanden i løbet af skoleåret på baggrund af husets dagligdag? De vigtigste ting er blandt andet at få indblik i noget om kost. Få indblik i at kunne lave noget mad og få lært hvad det kræver at lave mad og hvad det kræver af overblik over hvad det koster at lave mad. Madlavningen er vigtig fordi det er en konkret opgave at være del af en gruppe. Der er kontant afregning. Maden bliver ikke færdig hvis du ikke laver noget, og de andre kan lynhurtigt se om den enkelte bidrager med noget. Det har en afsmittende virkning på andre funktioner. At lave noget folk faktisk har lyst til at spise. De finder ud af at alle tandhjulene i det her urværk er vigtige. Hvis nogen bliver væk eller står af eller ødelægger råvarerne så hænger tingene ikke sammen. Vi er enormt afhængige af at det her system med vores køkkener fungerer og det skal eleverne vide. De oplever os som de voksne hvor der er ro på. Der er plads til indskydelser plads til at tale om hvad der ligger dem på sinde uden at det er kunstigt. Hvis en elev flere gange kommer for sent kan de andre godt blive trætte af det. De andre synes at det bliver for meget. Dem der kommer for sent bliver påvirket af at de andre er lidt efter dem med at overholde de pligter de har i huset. De fleste elever ændrer ret hurtigt adfærd de falder ret hurtigt til i køkkenet både med de arbejdsopgaver de har, men også en adfærd der gør at det er deres køkken ligesom hjemme hos dem selv. Det er er også der at en masse fællesskab foregår på alle tider af dagen. Det er svært at se om de ændrer adfærd på grund af dagligdagen eller om de alligevel ville have gjort det. De har en betydning for om tingene hænger sammen. Hvis ikke de gøre deres arbejde skal en af deres kammerater gøre det. Det giver dem større ansvarsfølelse for de fysiske rammer og hinanden. De ændrer adfærd fordi de får rammerne præcist forklaret.
6 Hvilke kompetencer er vigtige for mig som huslærer? I konfliktsituationer benytter vi os af begrebet samtale. Definer på den baggrund ordets betydning for dig og dets indhold i forskellige situationer. Beskriv den ideelle samtale Fordi de er en del af et større hele finder de ud af at de har brug for hinanden. Tålmodighed Overblik Snakkesalighed Hygsomhed Godt overblik Ret god indføring i madlavning Man skal være meget all round Evnen til at give slip. Ikke være den der kontrollerer, men sige jeg tror på at du kan lave sovsen Formidle til eleverne hvordan vi vil have dagligdagen til at fungere og hvorfor. At man kan samtale med dem Hele tiden huske på at man er den voksne. Sætte nogen af de grænser de søger. Samtalen er omdrejningspunktet. Hvis man ikke gider at tale med eleverne når man ikke særlig langt. Spørgsmålet er om samtale altid er der rigtige at bruge i en konfliktsituation. Men hvis der skal foregå en samtale i en konfliktsituation så er det væsentligt at begge parter får lov til at sige noget og at begge føler at de kan påvirke udfaldet af samtalen. At de reelt har indflydelse på resultatet af samtalen ellers er det vel ikke en samtale. Begge skal lytte og sige noget. Prøve at sætte sig i den andens sted. En samtale drejer sig om at lytte og blive lyttet til. At få afklaret og afgrænset de områder som har skabt konflikten med baggrund i at finde en fælles løsning. Begge parter skal være indstillet på en løsning som de kan stå inde for. Konflikter opstår når der er noget vi ikke ser ens på. Nogen gange er man ikke lydhør overfor modpartens synspunkter. Et redskab kan være aktiv lytning, som vi desværre ikke bruger så tit. Løs konflikten ved hjælp af en tredje mand i stedet for mand til mand. Der behøver ikke at være enighed eller en løsning efter en samtale. Man udveksler synspunkter så begge parter kender den andens synspunkter. Det kan godt være at der ikke bliver løst noget, konsekvensen kan så komme bagefter. Jeg tror det afhænger af konfliktens karakter. Der er ikke altid en løsning når vi er færdige med en samtale. Lad os antage at en elev bliver smidt ud fra en klasse vedkommende opfører sig ikke ordentligt, svarer igen eller er ukoncentreret. Senere tager læreren og eleven en samtale om situationen for at sikre at eleven har forstået hvorfor læreren gjorde som han gjorde. Eleven skal bagefter give udtryk for forståelse af problemet. Den skal være med til at afgrænse konflikten. Sikre sig at man er på samme bølgelængde. Man ved begge to hvad der tales om og hvorfor. Man skal afklare hvad der sker i en situation hvor det går galt. Man skal mødes i øjenhøjde, men bevare at der er forskel på lærer og elev.
7 En anden situation kunne være en elev der har lyst til at tage hul på en samtale med en lærer. Eleven kommer så til læreren eventuelt i forbindelse med problemer i undervisningen. Læreren kan så redegøre for sine overvejelser, og måske give eleven forståelse for hvorfor han gjorde som han gjorde. I dagligdagen er det vigtigt at man er imødekommende i samtalen at man er voksenkontakt. Der er også samtaler eleverne imellem. Hvis de når frem til at de ikke selv kan klare det kan de hente en lærer. Læreren må ikke tage parti, men hjælpe til at der siges hvad der skal siges og løse konflikten. Man kan godt forestille sig konflikter hvor man tager parti I de situationer skal man begrunde hvorfor man tager parti. Kommentarer til spørgeskemaer og interview blandt lærere Det overordnede billede blandt lærerne er at husopbygningen fungerer efter hensigten. Inddelingen i mindre grupper er med til at give eleverne tryghed i dagligdagen, samt øger deres engagement i fællesskabet. Omkring det praktiske arbejde giver en del dog udtryk for at de oplever at eleverne ikke er motiverede for at deltage i madlavningen. I forbindelse med madlavningen viser spørgeskemaundersøgelsen at mellem en fjerdedel og halvdelen ikke snakker med eleverne om kostplanlægning og økonomi i forbindelse med denne. Denne holdning skinner dog ikke igennem i interviewundersøgelsen. En del lærere oplever at eleverne gennem året ikke bliver bedre til at lytte til andres argumenter på trods af arbejdet med dette i huset og i skolens øvrige dagligdag. Langt den overvejende del af lærerne mener at de forsøger at løse de konflikter der opstår gennem samtale med de involverede parter, og gennem samtaler bibringe elverne forståelse for den løsning der fremkommer. Afsnit 3: Resultater af undersøgelser blandt eleverne Resultater fra spøgeskemaer og interviews blandt elever bringes her for at give et billede af hvordan dagligdagen opfattes af eleverne, og for at se om der er sammenhæng mellem lærerne ideer og den virkelighed eleverne opfatter. Spørgsmål % helt enige elever PDI
8 Jeg har lært at lave mad Jeg har lært at lave en varieret kostplan Jeg forholder mig til økonomi når jeg laver madplaner Mit huskøkkens indretning passer til formålet Jeg valgte skolen bla. Fordi jeg selv har indflydelse på 28 4 kostplanen Den tid der er afsat til madlavning er passende Det har givet mig større fællesskabsfølelse at være en del af et madhold Skolens opbygning i husgrupper giver mig fra skoleårets start stor tryghed Det at bo i en husgruppe har givet mig større forståelse for andres forskellighed Jeg er blevet bedre til at lytte til andre og derefter tage stilling Jeg er blevet bedre til at komme frem med mine egen synspunkter Husmøderne har øget mit engagement i fællesskabet De fysiske rammer omkring husmøderne er gode 10 6 Husmøderne er væsentlige for husmedlemmernes trivsel Huslærerne er de voksne jeg går til, hvis der opstår problemer Konfliktsituationer i huset er altid blevet løst gennem 8-4 samtaler med en eller flere huslærere I samtalerne med huslærerne er mine synspunkter altid blevet 18 4 hørt Jeg har gennem mine samtaler med lærerne fået større 22 8 forståelse for fællesskabets betydning Jeg har gennem mit møde med de andre elever i huset fået større forståelse for fællesskabets betydning PDI udtrykker procent helt enige fratrukket procent helt uenige. Udsagn i forbindelse interview af elevfokusgruppe Spørgsmål Udsagn fra elever Forklar hvordan du -Det vigtigste er at fungere i et fællesskab som gerne skulle køre opfatter din rolle og dine det synes jeg også at det gør. vigtigste funktioner på -Vigtigt at rette sig ind efter noget man bliver bedt om. madholdet? -Vigtigt at man er engageret. At man selv tager initiativ og ikke bare Hvad er det vigtigste du har lært af at være på madhold? sidder og hænger. Fællesskabet skal køre. -At vaske op og lave mad -Jeg tror ikke at jeg har lært at lave mere mad end jeg kunne i forvejen og jeg er heller ikke blevet bedre til at vaske op. Jeg har
9 Har I som elever ændret jeres adfærd overfor hinanden i løbet af året på grund af dagligdagen i huset? Beskriv en huslærers vigtigste funktioner På skolen bruger vi ofte begrebet samtale. Hvordan mener du en god samtale skal forløbe? lært at hvis man skal have det til at fungere skal man hjælpe hinanden og være engageret. -Man respekterer folk og deres forskellige måder at gøre tingene på. -Det er anderledes end hvis man sidder i en stor spisesal. Man lærer folk bedre at kende fordi man sidder i små grupper. -Sådan som jeg har ændret min adfærd er jeg blevet bedre til at abstrahere fra konflikter som opstår som man ikke er involveret i, men ikke kan lade være med at blande sig i. -Jeg er ændret Og nu er der flere der snakker sammen end i starten. -At kunne styre. At kunne sætte sig ind og lytte til eleverne - at lade det hele foregå så demokratisk som muligt. -Det er vigtigt at han eller hun ikke er i dårligt humør. At læreren har lyst til at sætte sig ved et bord. Læreren må ikke kun være lærer. Man er lærer på en anden måde man skal være med i fællesskabet kunne snakke med eleverne og have det sjovt. Vigtigt at en lærer ikke bare er lærer når man går på efterskole. De skal være en slags ven en forvokset elev. Det er anderledes med lærerne især når det er tre huse med fire lærere til hvert. Det bliver tættere på en anden måde. -En lærer skal have tid til at snakke. Ikke bare fem minutter det er vigtigt med tid. -Begge parter skal lytte og der skal bruges tid. -Generelt er lærerne gode til at prioritere det højt. Kontaktlærerne fungerer rigtig godt at gå hen og snakke med. Det er en god måde at gøre det på. Afsnit 4: Kommentarer til spørgeskema og interview blandt elever Hvad angår det praktiske arbejde med at lave mad oplever en stor gruppe af elever at de i løbet af året ikke har lært at lave mad, samt forholde sig til kostplanlægning og økonomi. Det faktum at eleverne selv har indflydelse på planlægningen af kosten og madlavningen ser da heller ikke ud til at være det eleverne går efter når de vælger skole. Næsten halvdelen af eleverne mener at opbygningen med mindre boenheder fra starten var med til at give dem en større tryghed, og sammenholdt med interviewene kan det siges at de gennem året har opnået en større respekt for de personer man kommer til at bo sammen med. Hvad angår arbejdet med den demokratiske læreproces oplever omkring en tredjedel at den gennem året er blevet bedre til at lytte til andre og komme frem med egne synspunkter. Husmøderne fremhæves også som væsentlige for husets trivsel. En større gruppe elever oplever dog at de rammer der er for møderne ikke er ideelle til formålet. I forbindelse med samtalerne mellem lærere og elever viste det sig at en stor gruppe ikke har den opfattelse at konflikter altid bliver løst gennem samtaler.
10 Afsnit 5: Hvad viste evalueringen? Ved en sammenligning af lærernes og elevernes svar kan der spores en ret stor enighed omkring opfattelsen af skolens dagligdag og de værdier der lægges vægt på. Svarene fra elevgruppen har dog en tendens til at være en smule mere negative end lærernes. Dette kunne tyde på at de ideer som lærerne har ikke altid når frem til eleverne. Specielt drejer det sig om den del af den praktiske hverdag der angår madlavning. Lærerne mener at de underviser i at lave mad, mens en større gruppe elever ikke mener at de gennem skoleåret har lært at lave mad. Omkring det demokratiske arbejde i husene tyder en del på at både elever og lærere ikke mener at eleverne får det fulde udbytte af indsatsen. Inddelingen i huse opfattes dog af begge grupper som overvejende positiv, og som noget der er med til at give tryghed i begyndelse, og er med til at styrke sammenholdet blandt eleverne, samt øger forståelsen for andre. Den største divergens findes i forbindelse med brugen af begrebet samtale. Blandt lærerne er der den opfattelse at samtalen er det instrument der oftest benyttes i forbindelse med konfliktløsning, mens kun en meget lille gruppe af eleverne har denne opfattelse. I forbindelse med dette giver kun 44 procent af lærerne udtryk for at de har gode forudsætninger for at indgå i en foprpligtende samtale med eleverne. Hvordan skal evalueringen bruges/udmøntes på skolen? Evalueringsrapporten vil efterfølgende blive fremlagt for medarbejderrådet, der vil gennemarbejde resultaterne. Rapporten vil endvidere blive fremlagt for skolens bestyrelse samt lagt ud på skolens hjemmeside Et af de centrale punkter i undersøgelsen er hele problematikken omkring den ideelle samtale, som jo er et meget nuanceret begreb, der hele tiden vil være rettet ind efter den kontekst den opstår i. Medarbejdernes kompetencer på dette område bør altid være på et højt niveau, og hvis der gennem medarbejderrådets og ledelsens analyse af rapporten vil opstå et behov for efteruddannelse på dette område, vil det blive forsøgt etableret. Det er endvidere evaluatorernes håb, at den enkelte medarbejder med udgangspunkt i elevernes beskrivelse af den idelle huslærer gennemtænker dannelsen af lærerrollen og medtænker skolens værdigrundlag i mødet med eleverne. Juli/august 2003 Morten Bergsøe Jens Rode Petersen
11 Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne Spørgsmål Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Jeg lærer eleverne at lave mad Jeg snakker med eleverne om varieret kost Jeg hjælper eleverne med at foretage økonomiske indkøb Køkkenets indretning passer til formålet Eleverne er motiverede for at deltage i madlavningen Den tid der er afsat til madlavningen er passende Det giver eleverne større fællesskabsfølelse at deltage i madlavningen Husgruppernes størrelse gør det nemmere for mig at skabe tryghed blandt eleverne I husgrupperne opnår eleverne større forståelse for og accept af hinandens forskelligheder Eleverne er blevet bedre til at lytte til andres argumenter Eleverne er blevet bedre til at argumentere for egne synspunkter Husgrupperne øger elevernes engagement i fællesskabet De fysiske rammer omkring husmøderne er gode Husmødet er væsentligt for elevernes engagement i fællesskabet Husgrupperne øger interaktionen mellem elever og lærere Jeg har de fornødne kompetencer til at være huslærer Jeg forsøger altid at løse konfliktsituationer i huset gennem personlige samtaler med de involverede elever I samtalen med eleverne lytter jeg altid til elevernes synspunkter Samtale er den bedste måde at få eleverne til at forstå og acceptere
12 fællesskabets betydning Eleverne har ændret adfærd i løbet af skoleåret, således de nu har større forståelse for fællesskabets betydning Jeg har gode forudsætninger for at indgå i en forpligtende samtale med eleverne Der deltog ni lærere i undersøgelsen Bilag 2 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne Spørgsmål Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenighelt uenig Jeg har lært at lave mad Jeg har lært at lave en varieret kostplan Jeg forholder mig til økonomi når jeg laver madplaner Mit huskøkkens indretning passer til formålet Jeg valgte skolen bla. Fordi jeg selv har indflydelse på kostplanen Den tid der er afsat til madlavning er passende Det har givet mig større fællesskabsfølelse at være en del af et madhold Skolens opbygning i husgrupper giver mig fra skoleårets start stor tryghed Det at bo i en husgruppe har givet mig større forståelse for andres forskellighed Jeg er blevet bedre til at lytte til andre og derefter tage stilling Jeg er blevet bedre til at komme frem med mine egen synspunkter Husmøderne har øget mit engagement i fællesskabet De fysiske rammer omkring husmøderne er gode Husmøderne er væsentlige for husmedlemmernes trivsel Huslærerne er de voksne jeg går til,
13 hvis der opstår problemer Konfliktsituationer i huset er altid blevet løst gennem samtaler med en eller flere huslærere I samtalerne med huslærerne er mine synspunkter altid blevet hørt Jeg har gennem mine samtaler med lærerne fået større forståelse for fællesskabets betydning Jeg har gennem mit møde med de andre elever i huset fået større forståelse for fællesskabets betydning Der deltog 50 elever i undersøgelsen
14
Lovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereSelvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus
Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereHimmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Indledning: HNIE s selvevalueringer skal ses som en del af en større helhed, hvorved vi kommer gennem alle dele af skolens værdigrundlag.
Læs mereSelvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole
Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan
Læs mereSektion H/i. Version B
Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereFLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering
FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole
Læs mereSide 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011
Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereResultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereDIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSektion H/i Version A
+ 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSelvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole
Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen
Læs mereAfholdelse af statusmøder
Afholdelse af statusmøder dialog samhørighed forventningsafstemning kommunikation fælles mål forståelse evaluering samarbejde - skab sammenhold og undgå konflikter Værktøjet er udarbejdet af Institut for
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016
Undervisningsmiljøvurdering 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Generel tilfredshed...
Læs mere1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter...
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Konflikter... 4 2.2 Timerne og undervisningen... 5 2.3
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereSelvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier
Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereCENTER FOR FAMILIEUDVIKLING
Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA B
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereIndhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.
Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereI skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler
Selvevaluering 2017/18 I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler Således formulerede en elev sig da diskussionen omkring regler og konsekvenser var godt i gang. Glamsdalens Idrætsefterskole
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereSelvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014
Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014 1 Evaluanden Bestyrelsen for Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside,
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater)
Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013
Læs mereSelvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.
Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.
Læs mereNår vi har analyseret klassens svar, vil kontaktlæreren sammen med jer gennemgå jeres feedback i klassen.
Velkommen til elevtrivselsundersøgelsen på HF På Hotel- og Restaurantskolen arbejder vi hele tiden med at forbedre hverdagen for vores elever, og sætter stor pris på din tilbagemelding. Vi vil gerne vide,
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereEksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse
De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes
Læs mereVelkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereNår vi har analyseret klassens svar, vil kontaktlæreren sammen med jer gennemgå jeres feedback i klassen.
Velkommen til elevtrivselsundersøgelsen på G1 På Hotel- og Restaurantskolen arbejder vi hele tiden med at forbedre hverdagen for vores elever, og sætter stor pris på din tilbagemelding. Vi vil gerne vide,
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium
Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2012/13
Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...
Læs mereSELVEVALUERING 2014/15
SELVEVALUERING 204/5 Evalueringsspørgsmål: I hvor høj grad opnår skolens elever faglige kompetencer, så de selvstændig kan klare egen husholdning? Model: Med udgangspunkt i Målopfyldelsesevaluering Rødding
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mere1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereBøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:
Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereSelvevaluering i forhold til værdigrundlag Sejergaardens Musikefterskole
Selvevaluering i forhold til værdigrundlag Sejergaardens Musikefterskole 2016-17 Værdigrundlag Sejergaardens Musikefterskoles værdigrundlag: Sejergaardens Musikefterskole baserer sig på høj faglighed på
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA A
ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereAnerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne
Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereTrivselsundersøgelse 2010
Page 1 of 7 Trivselsundersøgelse 2010 Med dette spørgeskema ønsker skolen at undersøge, hvordan du har det på skolen. Går det godt i klassen, lærer du noget og er du glad for at gå i skole? Målgruppen
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereBesvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole
I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø
Læs mere