Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare

Transkript

1 Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare Af Per Bang Thomsen og Camilla Kongsted 18. marts 2014 kl. 5:00 REFORM: Reformen af erhvervsuddannelserne får en lunken modtagelse fra landets erhvervsskoledirektører. Blot hver tredje direktør tror, at reformen vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Fakta: Sådan har vi gjort: Rundspørgen er foretaget af Altinget Uddannelse blandt 75 erhvervsuddannelsesdirektører og vicedirektører, hvor af 44 har besvaret. Svarene er indsamlet i perioden 11. marts marts Se alle svarene i dokumentationsboksen i bunden af artiklen - Fakta fra Altinget Uddannelse Reformen af erhvervsuddannelserne er en blød mellemvare, som nok vil øge uddannelsernes prestige blandt de unge og hæve det faglige niveau - men som næppe vil få flere til at vælge erhvervsuddannelsesvejen efter grundskolen. Det er den overordnede tilbagemelding fra erhvervsskole-direktørerne, efter de har brugt de seneste uger til at granske EUD-reformen, der faldt på plads i slutningen af februar. Meldingen bygger på en rundspørge, som Altinget Uddannelse har lavet blandt landets erhvervsskoledirektører. Og rundspørgen viser også tydeligt, at de på flere områder er splittede omkring reformens effekter. Middelkarakter til reformen Direktørerne er blandt andet blevet spurgt om, hvilken karakter de vil give den samlede reform på en skala fra 1 til 10. Her ender gennemsnitskarakteren på 5,6. På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er duoverordnet set med EUD-reformen? (10 er dethøjeste, mens 1 er det laveste) tilfredshed Godt 43 procent af de adspurgte placerer sig i midten af skalaen - fra fire til syv - mens omkring 30 procent giver reformen topkarakter. 27 procent giver den derimod bundkarakter. 1

2 En af de positive direktører er Inge Prip, direktør på Erhvervsskolen Nordsjælland. Hun giver reformen karakteren 8, da hun er overbevist om, at reformen som helhed vil styrke erhvervsuddannelserne. "Jeg er overordnet set tilfreds med både indholdet af reformen og de signaler, man nu sender til de unge og deres forældre om, at erhvervsuddannelserne er et oplagt valg efter grundskolen. Jeg er glad for, at der kommer flere højniveaufag, og at man også vil lave nye ungespor på erhvervsuddannelserne. Jeg tror, det vil give en anden anerkendelse af uddannelserne, så flere unge vælger dem af egen interesse," siger Inge Prip. Også Lone Hansen, direktør for TEC på Frederiksberg, er positiv. Ikke mindst når det kommer til de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne. "Vi har nogle uddannelser, der er teknisk krævende, og derfor er det godt, at vi nu kan synliggøre, at det kræver noget at blive eksempelvis elektriker. Det højner renommeet," siger hun. Store udfordringer forude Blandt de kritiske røster er det især halveringen af det merkantile grundforløb, HG'en, som slår igennem. Hvor HG'en i dag er toårig, vil den blive etårig, når reformen træder i kraft. Det sætter de merkantile erhvervsskoler under pres, siger Poul Bak Søe Jeppesen, direktør på Aalborg Handelsskole. "Det bliver en udfordring for eleverne på det nye merkantile grundforløb at nå det samme teoretiske niveau, som vi har i dag på den to-årige HG. Men nu er beslutningen truffet, og vi må se fremad og få de unge mennesker igennem," siger han og fortsætter: "Det er dog godt, at vi på det merkantile område har fået EUX'en uden kvoter. Hvis ikke det var sket, kunne vi lige så godt have lukket og slukket de merkantile erhvervsuddannelser. Jeg tror, at de fleste HG-elever nu vil søge over på EUX'en, hvis de har forudsætningerne for det," siger Poul Bak Søe Jeppesen, der overordnet set har givet reformen en middelkarakter. Tvivler på elev-boom Et af de altoverskyggende mål med reformen har været at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I dag er det kun 19 procent af de unge, der gør det, og den procentsats skal op på 30 allerede i Men det er urealistisk, mener en stor del af de adspurgte direktører. 40 procent svarer nemlig, at de er "helt" eller "delvist uenige" i, at reformen vil få flere unge til at gå erhvervsuddannelsesvejen efter grundskolen. Hver tredje erhvervsskoledirektør er dog "helt" eller "delvist enige" i, at det vil ske, mens de resterende ikke har taget stilling til det. 2

3 EUD-reformen får flere unge til at vælge enerhvervsuddannelse efter grundskolenhelt enigdelvis enighverken enigeller uenigdelvis uenighelt uenig23.8%16.7%23.8%26.2% Respondenterne peger blandt andet på, at det fortsat er nemmere at vælge den gymnasiale uddannelsesvej efter grundskolen. Både for eleverne, men også for deres forældre. "Familien Danmark og Folketingets flertal har valgt gymnasiet som den foretrukne ungdomsuddannelse. Gymnasiet udsætter nemlig valget og giver efter gennemførelsen flere valgmuligheder," lyder det fra en af de anonyme respondenter i rundspørgen. Tvivl om uddannelsesgarantien Andre peger på, at reformens succes afhænger af, om der kommer flere praktikpladser til eleverne. Ifølge de seneste praktikpladstal fra Undervisningsministeriet stod godt unge uden en praktikplads i begyndelsen af 2014, mens omkring elever var i gang med skolepraktikken. Og selvom aftalepartierne har besluttet at styrke uddannelsesgarantien, så er direktørerne også delte på det spørgsmål, viser rundspørgen. 40 procent er helt eller delvist overbevist om, at det vil løse praktikpladsproblemet, mens omkring 30 procent er overbevist om det modsatte. Inge Prip fra Erhvervsskolen Nordsjælland tror, at den styrkede uddannelsesgaranti vil have en positiv afsmitning på de unges opfattelser af erhvervsuddannelserne. "Selvom vi ikke får løst praktikpladsudfordringerne, giver vi eleverne en garanti for, at de kan afslutte deres uddannelser. Det vil styrke troværdigheden omkring uddannelserne," siger hun. Højere fagligt niveau Et andet hovedmål med reformen er at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. I dag springer omkring halvdelen fra, inden svendebrevet er i hus, og det skal reformen rette op på, lyder det fra aftalepartierne. Ifølge aftaleteksten skal 67 procent fuldføre deres erhvervsuddannelse i 2025, men det er der stor tvivl om blandt de adspurgte direktører. 31 procent er "helt" eller "delvist enige" i, at flere elever vil fuldføre deres uddannelse som følge af reformen, mens 29 procent er "helt" eller "delvist uenige" i spørgsmålet. De resterende svarer hverken enig eller uenig. EUD-reformen vil få flere til at udføre enerhvervsuddannelsehelt enigdelvis enighverken enigeller uenigdelvis uenighelt uenig23.8%21.4%40.5% Her bliver der igen peget på de manglende praktikpladser som en af de største stopklodser. Til gengæld er 43 procent af de adspurgte "helt" eller "delvist enige" i, at reformen vil øge erhvervsuddannelsernes prestige blandt de unge. 26 procent er "helt" eller "delvist uenige" i det spørgsmål. 3

4 Opbakning til EUX'en Næsten hver anden erhvervsskole-direktør tror også, at den faglige kvalitet på uddannelserne vil blive højnet som følge af reformen. Det er hver tredje direktør dog uenig i. Her peger et klart flertal på den udvidede EUX samt de forbedrede muligheder for at læse videre som et af de elementer i reformen, der for alvor kan trække flere bogligt stærke elever til. Hele 83 procent af direktørerne er "helt" eller "delvist enige" i, at det vil tiltrække de bogligt stærke elever, mens blot syv procent er delvist uenige i den påstand. "EUX'en er jo en merkantil HF, så min forventning er, at den vil tiltrække mange unge, som ellers ville have valgt HF. Jeg tror dog ikke, at den til at begynde med vil tiltrække så mange HHX-elever. Det kræver, at kendskabet til uddannelsen stiger, og det er vores fælles ansvar, at det sker," siger Poul Bak Søe Jeppesen fra Aalborg Handelsskole. Blandt de mindre erhvervsskoler er der dog en grundlæggende bekymring om, hvorvidt de har elevmassen til at kunne lave EUX-sporene. Brug for klokkeklar uddannelsesgaranti Rundspørgen er blevet lavet i kølvandet på en meningsmåling, som Altinget Uddannelse lavede blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Den viste, at blot hver fjerde dansker troede på, at reformen ville få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Mere end halvdelen af de adspurgte mente derimod ikke, at reformen ville få de unge til at skrotte gymnasiet og vælge erhvervsuddannelsesvejen i stedet. Den lunkne modtagelse af reformen kommer ikke bag på Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler. "Der er mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed, hvis EUD-reformen skal blive en succes, og derfor kan jeg godt forstå, at mange direktører forholder sig afventende. En af faktorerne er, at folkeskolen skal blive bedre til at introducere eleverne til de praksisrettede fag og en anden form for pædagogik. Derudover skal politikerne vise vilje til at få reformen til at fungere ude i virkeligheden," siger han og fortsætter: "Det helt afgørende er dog, at den udvidede uddannelsesgaranti kommer til at sende et klokkeklart signal til de unge og deres forældre om, hvilke uddannelser, de kan være sikre på at gennemføre, hvis de ellers lever op til kravene. Hvis ikke det sker, får vi svært ved at nå målene med EUDreformen," understreger Lars Kunov. kongsted@altinget.dk, per@altinget.dk SPØRGSMÅL: 4

5 SPØRGSMÅL 1 På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er du overordnet set med EUD-reformen (10 er det højeste, mens 1 er det laveste). SPØRGSMÅL 2 Hvor enig er du i, at EUD-reformen vil få flere til at fuldføre en erhvervsuddannelse. Helt enig (7,14 %) Delvist enig (23,81 %) Hverken enig eller uenig (40,48 %) Delvist uenig (21,43 %) Helt uenig (7,14 %) SPØRGSMÅL 3 Hvor enig er du i, at EUD-reformen får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Helt enig (9,52 %) Delvist enig (23,81 %) Hverken enig eller uenig (26,19 %) Delvist uenig (23,81 %) Helt uenig (16,67 %) SPØRGSMÅL 4: EUD-reformen øger erhvervsuddannelsernes prestige blandt de unge. Helt enig (14,29 %) Delvist enig (28,57 %) Hverken enig eller uenig (30,95 %) Delvist uenig (14,29 %) Helt uenig (11,90 %) SPØRGSMÅL 5: EUD-reformen øger den faglige kvalitet på erhvervsuddannelserne. Helt enig (19,05 %) Delvist enig (26,19 %) Hverken enig eller uenig (21,43 %) Delvist uenig (14,29 %) Helt uenig (19,05 %) SPØRGSMÅL 6: Den udvidede EUX og de forbedrede muligheder for at læse videre vil tiltrække flere bogligt stærke unge. Helt enig (33,33 %) Delvist enig (50 %) Hverken enig eller uenig (9,52 %) 5

6 Delvist uenig (7,14 %) Helt uenig (0 %) SPØRGSMÅL 7: Den styrkede uddannelsesgaranti løser praktikpladsproblemet. Helt enig (7,14 %) Delvist enig (33,33 %) Hverken enig eller uenig (30,95 %) Delvist uenig (16,67 %) Helt uenig (11,90 %) Kilde: Meningsmålingen er foretaget af Altinget.dk blandt 75 erhvervsuddannelsesdirektørerer og vicedirektører, hvoraf 44 har besvaret. Svarene er indsamlet i perioden 11. marts marts