Det digitale Matrikelkort

Transkript

1 Det digitale Matrikelkort Indhold og muligheder Brugervejledning september 1997

2 Det digitale Matrikelkort Indhold og muligheder Brugervejledning september 1997

3 I n d h o l d Forord 5 1. Matriklen 6 2. Hvad indeholder Det digitale Matrikelkort? Skel og grænser Skel Grænser Skelkredse Matrikelnumre Vejlitra Henvisningspile Skov Anden matrikulær information Topografisk information Fikspunkter Tekster generelt Databaseoplysninger 12

4 3. Det digitale Matrikelkorts nøjagtighed Det digitale Matrikelkorts grunddata Produktionen Koordinater til fikspunkterne Måleblade fra matrikulære sager Analoge matrikelkort Skelplaner og konstruktioner Støttemateriale i form af tekniske/topografiske kort Afrunding Ajourføring Ajourføring i KMS Ajourføring af Deres kort Det digitale Matrikelkorts anvendelsesmuligheder Den daglige administration Med andre korttyper Som grundlag for samkøring med andre registre DSFL-koder ved levering af Det digitale Matrikelkort Datamedie Tegnsæt Kodeoversigt DSFL-koder for ændringsdata Supplerende forkortelser i DSFL-koderne Beskrivende attributter 32 Stikordsregister 34

5 Plot af Det digitale Matrikelkort fra 1996 Analogt matrikelkort i brug fra 1800 tallet til 1996

6 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 6 F o r o r d Denne vejledning giver en orientering om, hvilke oplysninger og elementer Det digitale Matrikelkort indeholder, hvor nøjagtigt det er, samt hvordan Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) leverer kortet. På grundlag af vejledningen vil De være i stand til at se, om Deres digitale matrikelkort indeholder de data, som kortet er fremstillet med hos KMS. omgang læser hele vejledningen for at få et vist overblik. Kapitlerne 1-4 giver den grundlæggende viden om Det digitale Matrikelkort. Kapitel 5 er ment som inspirationskilde til kortets anvendelsesmuligheder. Kapitel 6 er en beskrivelse af leveringsformatet og er henvendt til de personer, der står for oversættelse og indlæsning af matrikelkortet. Vejledningen handler om matrikelkortet i den digitale udgave. Kortet kan også leveres analogt, som udtræk på papir eller plast, og behandles Hvis De har spørgsmål eller ønsker og forslag til forbedringer af Det digitale Matrikelkort, er De velkommen til at kontakte KMS. som det hidtidige analoge kort. Den fulde glæde KMS håber, at De må få glæde af Deres digitale matrikelkort. af Det digitale Matrikelkort afhænger både af forståelse af Det digitale Matrikelkort samt kendskab til det grafiske system, som håndterer Deres data. Denne vejledning er ment som et opslagsværk, men det er alligevel en god idé, at De i første

7 7 Kort & Matrikelstyrelsen 1. Matriklen Matrikelkortet er en del af matriklen, som består af matrikelarkivet, matrikelregisteret og matrikelkortet. I matrikelarkivet findes de originale matrikelkort, sagsakterne samt de måleblade, som er fremkommet ved opmåling og registrering af nye skel. Matrikelregisteret indeholder samtlige matrikelnumre med angivelse af arealer, noteringsforhold vedr. landbrugsejendomme og fredskove, mv. Et matrikelnummer kan bestå af flere selvstændigt beliggende arealer, som kaldes lodder. Matrikelkortet er et juridisk kortværk, som viser de registrerede ejendomsgrænser og vejrettigheder. I visse tilfælde afviger de registrerede grænser fra de faktiske ejendomsgrænser og de synlige forhold i marken. Efter 1999 vil alle fredskovsbelagte arealer fremgå af matrikelregisteret og matrikelkortet. altid viser den aktuelle godkendte matrikulære situation. Alle lodder i matrikelkortet er forsynet med et matrikelnummer eller for udskilte vejarealer et vejlitra. I Sønderjylland er alle veje dog forsynet med matrikelnummer. Til alle matrikelnumre og vejlitra er knyttet et koordinatsæt, som udgør en geografisk identifikation. Det digitale Matrikelkort er topologisk. Det vil sige, at der er gjort rede for objekternes naboskab, dimension og sammenhæng. Dette betyder f.eks., at endepunkterne af alle skel der mødes, har samme koordinat. Topologi er en nødvendighed, hvis der skal dannes lukkede flader i kortet. I Det digitale Matrikelkort kan der dannes lukkede flader af alle lodder, herunder udskilte veje. De lukkede flader sammen med matrikelnummeret gør matrikelkortet velegnet til GIS analyser, hvor det er muligt at få præsenteret analyseresultater på en overskuelig måde som farvede eller skraverede flader. På grundlag af matrikulære sager fra praktiserende landinspektører ajourføres matrikelregisteret og matrikelkortet løbende således, at register og kort

8 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 8 2. Hvad indeholder Det digitale Matrikelkort? Den største nytte af matrikelkortet opnås ved dels at have et godt kendskab til matrikelkortets datatyper og dels at have en god læsbarhed af matrikelkortet. Begge dele beskrives derfor efterfølgende. Matrikelkortets læsbarhed afhænger af, hvordan udseendet af data defineres i Deres grafiske system. For Fyn og enkelte andre områder, hvor produktionen har fundet sted tidligere end i det øvrige land, kan kortets grafiske fremtræden være lidt anderledes end i resten af landet. KMS vil efterhånden harmonisere dette forhold. Det digitale Matrikelkort er udsendt i to udgaver, en M3-standard og en MS-standard. Forskellen mellem standarderne består i, at kun M3 er opbygget over et nykoordineret fikspunktnet. MS-standarden er opbygget over et ikke nykoordineret fikspunktnet. Når fikspunktnettet er nykoordineret over hele landet, udgår MS-standarden og erstattes af M3. matrikelkortet i sit system under hensyntagen til, hvilke andre data der benyttes. KMS har til eget brug fastlagt, hvordan matrikelkortets datatyper skal se ud. Udseendet er fastlagt således, at det er let at skelne de forskellige datatyper fra hinanden, samt under hensyntagen til hvordan datatyperne traditionelt har været vist på de analoge kort. De kan vælge at anvende denne grundudformning som udgangspunkt for Deres præsentation af data jf. kapitel 6, eller De kan opbygge Deres egen udformning af kortet. Databaseoplysninger Matrikelkortet kan anvendes uden databaseoplysningerne, men det fulde udbytte fås dog kun, hvis disse data er tilgængelige. Hvilke databaseoplysninger der leveres, og hvilke grafiske elementer de knytter sig til fremgår af afsnit Kortet kan leveres som fladeudtræk, standardudtræk eller begge dele. Fladeudtrækket er beregnet på de grafiske systemer, som ikke selv kan danne de flader, som er nødvendige. Datatyper Det digitale Matrikelkort indeholder 98 forskellige datatyper. Dels 90 typer grafiske elementer og dels 8 typer databaseoplysninger. Datatyperne vil i grafiske systemer normalt være lagret på forskellige lag og tilknyttet forskellige oplysninger om linietykkelse, linietype, farve, skrifttype og skriftstørrelse. Oplysningerne om dette findes ikke i DSFL filen. Den enkelte bruger må selv definere udseendet af Plot af Det digitale Matrikelkort

9 9 Kort & Matrikelstyrelsen Kystlinie, sognenavn, sognegrænse, opmålingsdistriktsnummer, opmålingsdistriktsgrænse Skel for vej (og gadejord), vandløb over 3 m., som danner skel. Søgrænse og jernbane 2.1. Skel og grænser Skel og grænser er i Det digitale Matrikelkort opdelt i forskellige typer. Typerne er i de efterfølgende afsnit nævnt i prioriteret rækkefølge, med de højest prioriterede først. Dette betyder, at hvor et skel samtidig er flere typer af skel, som f. eks. både jernbaneskel og øvrige skel, har KMS ved fremstillingen registreret skellet som jernbaneskel, fordi dette har højere prioritering. Samtidig med, at et skel enten kan være»midtlinie i vandløb over 3 m som danner skel«,»skel for veje og gadejord«,»jernbaneskel«,»øvrige skel«eller»søgrænser«, kan det også være følgende administrative grænser: Rigsgrænse Amtsgrænse Kommunegrænse Sognegrænse Ejerlavsgrænse Af de leverede data fra KMS fremgår det, hvilke skel der samtidig fungerer som administrative grænser. Skel kan fra KMS være registreret på 50 forskellige måder Skel Midtlinie i vandløb over 3 m som danner skel I vandløb danner midtlinien skel. Midtlinien vises, mens vandløbets sider ikke er vist, idet disse konstant ændre sig og vil fremgå af et teknisk eller topografisk kort. Hvis vandløbet er under 3 m s bredde, er skellet registreret som»øvrige skel«. Skel for veje og gadejord Skel mod private veje og udskilte veje samt mod gadejord. Denne type skel anvendes mod vejarealer, uanset om vejen er en udskilt offentlig vej, en ikke-udskilt offentlig vej eller en privat vej.

10 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 10 Kystlinien kan endvidere betragtes som en amtsgrænse. Hvis kystlinien er kunstigt anlagt som f. e k s. ved havneanlæg, er kystlinien vist som skel, der samtidig udgør alle typer af administrative grænser. Øvrige skel, vejskel og skelkredse Opmålingsdistriktsgrænser Opmålingsdistriktsgrænser er selvstændigt registrerede grænser. Opmålingsdistriktsgrænser kan godt forløbe uden at være sammenfaldende med skel. Hvis de er sammenfaldende med skel, anbefales, at både skel og opmålingsdistriksgrænser kan ses. Kystlinier fungerer altid som opmålingsdistriktsgrænser. Sognegrænser Grænser mellem forskellige kirkesogne, hvor grænsen ikke samtidig er skel. Denne type grænse vil normalt kun forekomme i vej- og jernbanearealer Skelkredse Jernbaneskel Skel mod arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer. Øvrige skel Skel mellem matrikelnumre, hvor skellet ikke samtidig er en af ovennævnte skeltyper. Søgrænser Grænser mod søer er labile grænser. Signaturen for disse er benyttet mod søer, der ikke er selvstændigt matrikuleret, som har en vis størrelse, og som støder op til flere matrikelnumre, hvor det ikke er muligt at fastlægge ejerforholdet i søen med tilstrækkelig nøjagtighed. I Sønderjylland anvendes grænsen ikke, idet alle søer er matrikuleret Grænser Kystlinier For de matrikelnumre, som ligger ud til kysten, er kystlinien den labile grænse, hvortil ejendommens areal er beregnet. Da labile grænser flytter sig, og da de ikke ajourføres på matrikelkortet, vil den registrerede kystlinie ikke altid svare til den topografiske kystlinie. I skelpunkter, der er indlagt på grundlag af en godkendt matrikulær måling med direkte eller i n d i rekte tilknytning til fikspunkter med Sy s t e m 3 4 / System45 koordinater, er der vist en kreds, jf. afsnit Der er således ikke kredse i punkter, der kommer fra en digitalisering af de tidligere analoge matrikelkort jf. afsnit 3.1.4, hvad enten det er fra tidligere økort eller fra tidligere rammekort. Der er heller ikke kredse i punkter, der kommer fra tidligere kommunale skeltemaer eller andre samlede konstruktioner, der er digitaliseret. I Sønderjylland findes der endvidere linienetspunkter/ skelafmærkninger, som er en markering af, at skelpunktet var mark e ret i marken, da informationerne om kortet blev indsamlet. Således vil der forefindes punkter i Sønderjylland, der fremtræder som dobb e l t k redse, fordi punktet både har skelkreds og l i n i en e t s p u n k t /skelafmærkning. Grænsesten og båker i Sønderjylland er markeret som linienetspunkt/skelafmærkning, hvor der samtidig er angivet en nummerangivelse Matrikelnumre Matrikelnummeret identificerer den enkelte lod. I Sønderjylland har vejarealer også matrikelnumre. Der kan dog godt være flere lodder med samme matrikelnummer. Matrikelnumrene består af et tal,

11 11 Fredskovssignaturer, fredskovsgrænse skovnavn og grænse for udlagt vej Vejnavn, master vejlitra og mastermatrikelnumre Arealbetegnelse, kosmetikmatrikelnummer med henvisningspil og ejerlavsnavn med højest fire cifre, som regel suppleret med et litra, som består af højest tre bogstaver. Traditionelt har litrabetegnelsen været hævet i forhold til tallet. Der er to typer matrikelnumre i Det digitale Matrikelkortkort. Mastermatrikelnumre Disse er altid placeret inden for den lod, som de tilhører. Mastermatrikelnummeret er, hvor der er plads, sat i størrelsen 8 m. Tekststørrelsen er afpasset således, at denne holder sig inden for lodden uden at berøre de omgrænsende skellinier. Mastermatrikelnumrene benyttes, når kortet anvendes digitalt til GIS formål, f.eks. hvor lodarealer skal farvelægges eller lignende. Til mastermatrikelnummeret er der, som til anden tekst, tilknyttet et ophængningspunkt. Koordinaterne til mastermatrikelnummerets ophængningspunkt kan benyttes som geokode og dermed til at binde de grafiske flader sammen med administrative registre. Dette behandles senere i afsnit 5.3. Kosmetikmatrikelnumre Disse benyttes normalt ved analoge plot og er som mastermatrikelnummeret normalt placeret inden for den lod, de tilhører. Hvis lodden er så lille, at nummeret ville blive ulæseligt i målforholdet 1:4000, er nummeret flyttet uden for lodden. For at skabe forbindelse mellem numre der er flyttet uden for lodden og lodden, er der en henvisningspil, der peger på den lod, som matrikelnummeret tilhører. Kosmetikmatrikelnummeret er normalt sat i størrelsen, der svarer til 8 m. Hvor matrikelkortet er meget tæt, f.eks. i byområder med mange små lodder, hvor analoge plot bør udfærdiges i større målforhold end 1:4000, er kosmetikmatrikelnummeret som regel sat i størrelsen 4 m Vejlitra Vejlitra er den matrikulære betegnelse, som benyttes til at identificere udskilte ve j a realer i matriklen. I Sønderjylland anvendes der dog matrikelnumre til at identificere ve j a re a l e r. Vejlitraet består af et eller flere bogstaver omgivet af anførselstegn. Ti l- s va rende matrikelnumre findes der to typer ve j l i t r a ; m a s t e rvejlitra og kosmetikvejlitra, hvo rom der gæld e rd es a m m ere t n i n g s l i n i e r s o mf o r m a t r i k e l n u m re.

12 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 12 Fikspunkt og fikspunktnummer (løbenummer og det fulde nummer) matriklen. Beliggenheden på kortet af disse veje kan være usikker og stemmer ikke nødvendigvis overens med forholdene i marken Henvisningspile Der er brugt henvisningspile i forbindelse med kosmetikmatrikelnumre, kosmetikvejlitra, angivelse af ordet»fredskov«og andre arealbetegnelser, hvor der ikke har været plads til betegnelsen i selve arealet Skov Fredskovsgrænser Disse vises kun, hvor grænsen ikke er sammenfaldende med skel. Fredskovssignatur I arealer med fredskov er der vist skovsignaturer for fredskov. Fredskov Ordet»Fredskov«er, hvis der er plads, placeret i alle lodder eller dele af lodder, som er pålagt fredskovspligt. Fredskovscentroide Er en identifikation af de fredskovspligtige arealer. Den er placeret i alle lodder eller dele af lodder med fredskovspligt. Fredskovscentroiden er et punkt, som anvendes til at fortælle systemer, at de omkringliggende skel eller fredskovsgrænser definerer afgrænsningen af fredskovsarealet, hvilket er vigtigt i forbindelse med fladedannelse. Anden skovsignatur Denne skovsignatur fremtræder kun, hvor fredskovsnoteringen ikke er afsluttet og, hvor det endnu ikke er afgjort, om skoven er fredskov. Signaturen bortfalder efterhånden som fredskovsnoteringen afsluttes Anden matrikulær information Grænse for udlagt vej eller sti Viser hvor der er udlagt vejadgang til andre ejendomme end dem, hvorover vejen går. Signaturen bruges også til offentlige veje, der ikke er udskilt i Arealbetegnelser Angivelse af arealer som i matriklen står anført som Gade, Jernbane, Kirkegård, Vand, Vej, Kanal, Motorvej, Grus-, Ler- og Sandgrav, Strand (Sønderjylland), Fælles vanding, Dige, Drift eller Dæmning. Ejerlavsnavne Er placeret grafisk i kortet således, at navnet findes på alle kortblade defineret ud fra System34/ System45 rammekortinddelingen for kort i 1:4000 og i nogle tilfælde 1:2000. Ejerlavsnavnet kan således optræde mere end en gang i et ejerlav Topografisk information Vejnavne, skovnavne, vandløbsnavne, sønavne og kystnavne Der er anført de navne, som var kendt hos KMS ved fremstillingen af Det digitale Matrikelkort. Oplysningerne ajourføres normalt ikke, hvorfor de med tiden kan blive fejlagtige. Vejnavne kan være udeladt, hvor der ikke er plads Fikspunkter Ved fikspunkter menes der i denne tekst kun planfikspunkter, ikke højdefikspunkter. Fikspunkter De fleste fikspunkter er nykoordineret i System34/ System45 i forbindelse med fremstillingen af De t digitale Ma t r i k e l k o rt. Ko o rdinaterne kan efterf ø l- gende ændres i forbindelse med nye målinger, og de herefter beregnede koordinater vil ikke altid f remgå af matrikelkortet. For at få de nyeste koordinater til fikspunkterne henvises til KMS s fiksp u n k t re g i s t e r. Digitaliserede fikspunkter Digitaliserede fikspunkter er digitaliseret fra det tidligere analoge matrikelkort. Koordinaterne til punkterne i kortet er derfor kun omtrentlige. Punkterne er i fikspunktregisteret kun anført med lokale koordinater.

13 13 Kort & Matrikelstyrelsen Fikspunktnumre For hvert fikspunkt er der anført såvel det fulde punktnummer samt løbenummeret alene. Det fulde punktnummer står vandret til højre for punktet og er på 11 cifre. De første fem cifre betegner opmålingsdistriktet, og de sidste 6 er løbenummeret. Det fulde punktnummer kan benyttes som indgang til KMS s fikspunkt- og observationsregister, hvor der findes detaljerede oplysninger om, hvorledes punktet er beregnet, dets nøjagtighed og observationsforhold. Løbenummeret er placeret således, at det står let læseligt og kan derfor være drejet. Kun de betydende cifre er medtaget, dog mindst 3 cifre Tekster generelt Placeringen og størrelsen af matrikelnumre, ve j l i t r a, fikspunktnumre og anden beskrivelse i kortet er valgt på grundlag af de fonte og symboler, som KMS anvender. Hvis der anvendes andre fonte, kan tekster falde anderledes ud end beskrevet i de foregående afsnit. KMS udleverer gerne sine fonte og symboler til de brugere, som anvender systemer, der kan håndtere KMS s fonte Databaseoplysninger Nedenfor er databaseoplysningerne beskrevet. Disse er oprindelsesoplysninger, der supplere det grafiske billede med oplysninger om elementernes oprindelse og kvalitet. Af skemaet sidst i dette kapitel fremgår det, hvilke databaseoplysninger der knytter sig til hvilke grafiske elementer. Det er ikke alle kortsystemer, som kan håndtere databaseoplysningerne. Kommunekode Kommunekoden knytter sig til alle mastermatrikelnumre. Ejerlavskode Ejerlavskoden knytter sig til alle mastermatrikelnumre, mastervejlitra og forskellige navne. Ejerlavskoden består af op til syv cifre. I landområderne stammer de første ét til tre cifre i ejerlavskoden fra herredsnummereringen, og de to mellemste angiver sognets nummer inden for herredet. I købstæderne stammer de første fem cifre fra købstadskoden, der består af tallet 200 og to cifre, der angiver det tidligere købstadsnummer. De to sidste cifre i ejerlavskoden angiver ejerlavets nummer inden for daværende sogn eller købstad. For at undgå forveksling med en intern kortbladsinddeling begynder nummeringen af ejerlavene med 51. Eksempel , Sognekode Kode der angiver, hvilket kirkesogn de efterfølgende mastermatrikelnumre tilhører. Sognekoden er baseret på den kirkelige inddeling. Denne inddeling behøver ikke altid at svare til opmålingsdistriktsgrænser eller ejerlavsgrænser. KMS journalnummer, kortbladsbetegnelse eller ejerlavskode Der er tilknyttet et journalnummer til elementer, der er oprettet i matrikelkortet på grundlag af en måling. Journalnummeret er fra den sag i KMS, hvor målingen blev modtaget til godkendelse. Hvor skellet ikke er indlagt på grundlag af en måling, er anført kortbladsbetegnelsen på det kortblad, hvorfra skellet er digitaliseret. I de tilfælde, hvor der ikke har været en kortbladsbetegnelse, er ejerlavskoden angivet. Oplysning om indlægningsgrundlag Oplysning om på hvilket grundlag skelkredsene er oprettet i kortet. Skelpunkter med kredse kan være: indlagt direkte på grundlag af fikspunkter koordineret i System34/System45. indlagt på grundlag af fikspunkter og skelpunkter, hvor skelpunkter er indlagt på grundlag af fikspunkter. Oplysning om grundmateriale Skel, fredskovsgrænser, grænse for udlagt vej og sti, grænse for fællesarealer (der ikke er skel), sognegrænser og skelkredse er tilknyttet oplysning om grundmateriale. Grundmaterialet kan være fra: et måleblad hvor målingen er indtastet. et måleblad der er digitaliseret.

14 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 14 en digitalisering af et analogt matrikelkort der er konstrueret i målforhold fra 1:500 til 1:2000. en digitalisering af et analogt matrikelkort der er konstrueret i målforhold 1:4000. et skelkort eller konstruktion som KMS har erhvervet i forbindelse med fremstillingen af det digitale kort. en digitalisering af det tidligere analoge ø-matrikelkort. Oplysningen om grundmateriale er vigtig, fordi den angiver en retningspil for nøjagtigheden af de enkelte elementer i kortet. Se nærmere om nøjagtighed i kapitel 3. Transformationsidentifikation Denne kode er tilknyttet de elementer, som er beskrevet ovenfor under grundmateriale. Elementer, hvortil der er knyttet den samme kode, er etableret i matrikelkortet på grundlag af den samme transformation. Lodidentifikation Lodidentifikationen er en for hele landet entydig identifikation af den enkelte lod. Koden knytter sig til matrikelnumrene og andre data, som har nær tilknytning til det pågældende matrikelnummer. Koden gør det muligt ved udtræk af et matrikelnummer at få de oplysninger med, som hører til det pågældende matrikelnummer. Fikspunktnumre Til fikspunkterne og disses forkortede numre er der for at identificere disse tilknyttet det fulde fikspunktnummer. Det samme gør sig gældende for de digitaliserede fikspunkter.

15 15 Kort & Matrikelstyrelsen Skema 1. Oversigt over hvilke databaseoplysninger (tilstandsdata) der er tilknyttet de grafiske elementer (objektkode) Databaseoplysninger Fikspunktnummer, det fulde (%D5101) Filspunktnummer, det fulde, digitaliseret (%D5107) KMS journalnr. mv. (%D5448) Oplysning om grundmateriale (%D5451) Oplysning om indlægningsgrundlag (%D5450) Kommunekode (%D111) Ejerlavskode (%D5001) Lodidentifikation (%D5007) Sognekode (%D50031)

16 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 16

17 17 Kort & Matrikelstyrelsen Skema 2. Oversigt over hvilke databaseoplysninger (tilstandsdata) der er tilknyttet de grafiske elementer (objektkode) Databaseoplysninger Fikspunktnummer, det fulde (%D5101) Filspunktnummer, det fulde, digitaliseret (%D5107) KMS journalnr. mv. (%D5448) Oplysning om grundmateriale (%D5451) Oplysning om indlægningsgrundlag (%D5450) Kommunekode (%D111) Ejerlavskode (%D5001) Lodidentifikation (%D5007) Sognekode (%D50031)

18 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 18

19 19 Kort & Matrikelstyrelsen 3. Det digitale Matrikelkorts nøjagtighed Det digitale Matrikelkort er et ejendomsretligt kort. Matrikelkortets kvalitet skal derfor vurderes ud fra, hvor godt det gengiver de ejendomsretlige forhold. Det digitale Matrikelkort er fremstillet på grundlag af registreringer af ejendomsretlige forhold op gennem tiderne, ofte i målforhold 1:4000. Det digitale Matrikelkort kan nu anvendes i f.eks. 1:200 på trods af, at nøjagtigheden ikke berettiger dette. Oplysninger om registreringernes oprindelse og dermed nøjagtighed er knyttet til kortets objekter via databaseoplysninger, hvilket betyder, at det kun er de brugere, som anvender et korthåndteringssystem med en databasedel, der kan få adgang til disse informationer Det digitale Matrikelkorts grunddata Registreringerne af ejendomsforholdene har foreligget i form af nedenstående grunddata, som beskrives nærmere i de følgende afsnit: Koordinater til fikspunkterne Måleblade fra matrikulære sager Analoge matrikelkort Økort Rammekort Desuden kan følgende data foreligge: Skelplaner og konstruktioner Støttemateriale i form af tekniske kort

20 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 20 Kvaliteten af Det digitale Matrikelkort afhænger af, i hvilket omfang ovenstående registreringer er anvendt ved fremstillingen Produktionen Fremstillingsmetoden er forskellig afhængig af om de analoge matrikelkort var rammekort eller økort. Rammekortene er som hovedregel digitaliseret. Hvor der var økort, er der først dannet et skeletkort på grundlag af vejmålinger, større sammenhængende udstykninger og enkelte strategiske målinger. De øvrige skel er digitaliseret fra økortene og indlagt i Det digitale Matrikelkort på grundlag af skeletkortet og støttemateriale i form af digitale tekniske/topografiske kort. Undervejs er tekst og databaseoplysninger indlagt Koordinater til fikspunkterne Størstedelen af fikspunkternes koordinater er n y k o o rd i n e ret i Sy s t e m 3 4 / System45 i forbindelse med fremstillingen af digitale matrikelkort. Ku n enkelte isoleret beliggende punkter er ikke nyk o o rd i n e ret. Hvor der findes matrikelkort i MSs t a n d a rd sker nykoordineringen senere. Ved nykoordineringen er benyttet eksistere n d e t e r restriske og fotogrammetriske observa t i o n e r samt enkelte nye målinger. Disse nye målinger er f o retaget både som traditionelle netmålinger og som GPS-målinger (positionsbestemmelser på g rundlag af satelitter). De nye målinger er indgået i store sammenhængende udjævninger. Re s u l t a t e t e r, at koordinaterne har en gennemsnitlig nøjagtighed på 6-7 cm. Den maksimale afvigelse kan v æ re en del større. De fikspunkter, som er digitalis e ret, har imidlertid en dårligere nøjagtighed, hvo r nøjagtigheden afhænger af, hvilke kort de er digit a l i s e ret fra Måleblade fra matrikulære sager De matrikulære måleblade dokumenterer de opmålinger i marken, der foretages ved matrikulære sager. Målinger til udskilte veje og større sammenhængende udstykninger samt målinger til skel med strategisk betydning for systemrelateringen er indtastet numerisk eller digitaliseret på grundlag af vejplaner og måleblade eller indlagt ved benyttelse af eksisterende data på digital form. De steder, hvor målingerne fra målebladene er indtastet direkte (primært ved udskilte veje), er der ikke sket nøjagtighedstab ved konverteringen af målingen. Fejl og unøjagtigheder fra den oprindelige opmåling vil dog blive overført til matrikelkortet. Hvor målingerne fra målebladene er indlagt i kortet på grundlag af en digitalisering af måleblade, er koordinaterne i kortet behæftet med en fejl fra både konstruktionen af målebladet og fra digitaliseringen. Fejlene fra digitaliseringen kan normalt sættes til 0,1-0,2 mm, hvilket ved en digitalisering af måleblade i 1:1000 giver fejl på ca cm. Konstruktionsnøjagtigheden af målebladet bør normalt være under 0,2-0,3 mm svarende til cm i 1:1000. Den samlede fejl fra konstruktionen og digitaliseringen af måleblade kan således let blive omkring 40 cm. Ved at tage hensyn til både fejlene ved konverteringen af målebladene og fejlene fra fikspunkterne kan man forvente, at nøjagtigheden er bedre end 0,5 m. Skelpunkter etableret på grundlag af vejplaner eller måleblade og fikspunkter koordineret i System34/ Sy s t e m 4 5 er markeret med en kreds Analoge matrikelkort Størstedelen af de analoge matrikelkort er oprindeligt opmålt ved målebordsmåling. Disse kort kaldes økort, idet de enkelte ejerlav er målt hver for sig og ligger som en ø midt på planen. Herefter er der ved opmålinger brugt målebånd, prismer samt teodolitter, og i de senere år er mange afstande målt med elektrooptiske afstandsmålere. Nogle af de analoge matrikelkort er efterfølgende konstrueret på grundlag af fotogrammetriske opmålinger og målinger fra matrikulære ændringer. Disse matrikelkort er systemrelateret i KMS og kaldes rammekort. Økort De analoge matrikelkort er digitaliseret, hvor der ikke er benyttet målinger eller konstruktioner. Idet

21 21 Kort & Matrikelstyrelsen digitaliseringsnøjagtigheden også her antages at være 0,1-0,2 mm, vil der fra matrikelkortene i 1:4000 alene fra digitaliseringen være et fejlbidrag på op til 0,8 m. Dette fejlbidrag er dog ved økortene minimalt i forhold til etableringsnøjagtigheden. De fleste analoge matrikelkort er som nævnt ovenfor, opmålt ved målebordsmåling. Dette, sammenholdt med at de oprindeligt opmålte grænser siden 1700-tallet ved hævd kan være ændret, gør, at forskellen mellem matrikelkortets udvisende og de tekniske/topografiske kort kan være stor. Der kan forventes gennemsnitlige forskelle på omkring 4 m mellem Det digitale Matrikelkort og de tekniske/topografiske kort. Ved uberigtigede ejendomshandler og ved gamle landsbykerner kan der være anseelige forskelle mellem matrikelkortet og de tekniske/topografiske kort. Rammekort De steder, hvor der af KMS er fremstillet rammematrikelkort i målforhold 1:1000 eller 1:2000, er næsten alle målinger blevet brugt ved konstruktionen. Ved fremstillingen af digitale matrikelkort i disse områder vil matrikelkortet normalt have en nøjagtighed, som er bedre end 0,5 m, hvor rammekortet var i målforhold 1:1000. Der er ikke indlagt udskilte veje efter målinger, hvorfor vejskellene i disse områder kan være lidt dårligere bestemt end andre steder. Til gengæld er kortet mere homogent med en god nøjagtighed over det hele. Ved at tage hensyn til både fejlene ved konverteringen af rammekortene og fejlene fra fikspunkterne kan forventes en nøjagtighed bedre end 0,5 m Skelplaner og konstruktioner Hvor der er benyttet skelplaner og konstruktioner, vil de samme forhold som omtalt ved digitaliseringer af vejplaner og måleblade under afsnit gøre sig gældende Støttemateriale i form af tekniske/topografiske kort støttemateriale. Dette er hovedsageligt anvendt til at transformere digitaliserede data fra de analoge økort over i System34/System45. De fleste tekniske/topografiske kort, der benyttes som støttemateriale, har en overlegen nøjagtighed i forhold til de analoge økort.trods dette vil nøjagtigheden i Det digitale Matrikelkort afhænge af kvaliteten af de tidligere analoge økort Afrunding Om Det digitale Matrikelkorts kvalitet kan det siges: - at de steder, hvor Det digitale Matrikelkort er etableret ved indtastning af målinger, vil kortet passe med det faktiske skel indenfor en nøjagtighed, der varierer fra ca. 10 cm til ca. 20 cm, - at kortet vil passe med de faktiske skel inden for en nøjagtighed på omkring 0,5 m, de steder hvor målingerne er digitaliseret eller der er brugt rammematrikelkort i målforhold 1:1000, - at hvor kortet er etableret på grundlag af analoge økort, kan registreringen være af meget varierende kvalitet på grund af det analoge økorts oprindelse tilbage til 1700-tallet, - at der kan være uoverensstemmelser mellem Det digitale Matrikelkort og det tekniske/topografiske kort ved ejerlavsgrænser, idet disse var usikre, da matrikelkortene blev opmålt, - at der kan være tilsvarende uoverensstemmelser i mange landsbykerner, da nøjagtigheden her er ringe, - at der kan være uoverensstemmelser ved labile grænser, idet disse ikke berigtiges løbende i matrikelkortet og - at udlagte private veje og ikke-udskilte offentlige veje ofte kun er optaget signaturmæssigt. De steder, hvor Det digitale Matrikelkort er etableret på grundlag af måleblade, konstruktioner eller rammematrikelkort, er der normalt ikke brugt

22 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 22 Eksempel på økort Eksempel på rammekort

23 23 Kort & Matrikelstyrelsen 4. Ajourføring Som alle andre kort skal Det digitale Matrikelkort ajourføres for at kunne udgøre et velfungerende redskab i den daglige administration Ajourføring i KMS Matrikelkortet ajourføres dagligt i KMS på grundlag af nye matrikulære ændringer. Ajourføringen tilstræbes udført som en dynamisk ajourføring. Herved forstås, at nye skel indlægges i matrikelkortet på grundlag af måling, som er knyttet til fikspunkter. Herefter bliver de bestående skel tilpasset de nye skel. KMS bruger tekniske/topografiske kort ved ajourføringen af matrikelkortet. foretages som en ny levering af de ejerlav, der er berørt siden sidste levering. Dette vil sige, at den gamle version af Deres digitale matrikelkort overskrives og erstattes med en ny version. Dette betyd e r, at hvis De selv har foretaget en løbende ajourføring af kortet og de tilhørende databaseoplysninger, vil disse rettelser blive overskrevet, når der indlæses en ny version af Det digitale Matrikelkort. KMS kan også levere ajourføringen af Det digitale Matrikelkort som ejerlavsvise ændringsdata, således at kun de dele af kortet, hvor der er sket ændringer, leveres. Data vil blive leveret som plus/minus data med information om, hvor der skal slettes data og, hvor der skal tilføjes nye data Ajourføring af Deres kort De kan når som helst, såfremt de har en ajourføringsaftale med KMS, rekvirere en ajourført udgave af Det digitale Matrikelkort. Ajourføringen

24 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning Det digitale Matrikelkorts a n v e n d e l s e s m u l i g h e d e r At matrikelkortet er blevet digitalt betyder bl.a., at det er nemmere at anvende sammen med andre korttyper og registre Den daglige administration Selve omlægningen fra analog til digital form indebærer, at det bliver nemmere at søge i matrikelkortet. En søgning kunne f.eks. være, inden for et bestemt ejerlav at få mark e ret, hvor et givent matrikelnummer findes, i stedet for at skulle bruge tid og kræfter på at lede manuelt i kortet. Den hurtige søgetid gør også, at sagsbehandlere har bedre mulighed for at afklare telefoniske spørgsmål fra borgerne med det samme. Sagsbehandlere kan bruge kortet til at skabe sig overblik over ejendomsforholdene i et givent område og evt. udtrække små bidder af kortet til brug for illustrationer eller bilag i sagsakterne. Sådanne sager kunne f.eks. være sager om byggetilladelser, slamspredning, vejprojekter, gravetilladelser, byudvikling, kommuneplanlægning eller lokalplanlægning. En anden umiddelbar fordel er, at kortet er et nyttigt redskab til at få overblik over de kommunale ejendomsbesiddelser Med andre korttyper Samstilling af TOP10DK og Det digitale Matrikelkort Det digitale Matrikelkort kan anvendes sammen med forskellige typer af tekniske/topografiske kort, hvor de sammen med registerdata vil kunne give vigtige informationer om ejerforhold til ejendomme beliggende inden for fastlagte afstande fra topografiske genstande som bygninger, veje, vandløb, kyster, fredskovsarealer o.s.v. Det digitale Matrikelkort kan også anvendes sammen med TOP10DK og vil som sådan udgøre et effektivt administrations- og planlægningsværktøj. TOP10DK er Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase, som kan anvendes i de samme CAD og GIS systemer, som Det digitale Matrikelkort. De steder, hvor matrikelkortet er af M3-standard og derfor opbygget over det nykoordinerede fiks-

25 25 Kort & Matrikelstyrelsen punktnet, vil kortet kunne anvendes ved vejprojekteringer, fordi størsteparten af de udskilte veje er indlagt efter mål. I denne forbindelse vil kortet også være nyttigt ved nabohøringer og ekspropriationer. Ved lokalplanlægning indtegnes det berørte område på matrikelkortet, de involverede matrikelnumre findes, hvorefter det ved hjælp af ESR er muligt at se navnene på de grundejere, der er berørt af sagen, og som skal kontaktes. Andre muligheder for kortanvendelse kunne f.eks. være temakort over placeringen af gamle olietanke, dårlige afløbsforhold eller ejendomsvurderingskort Som grundlag for samkøring med andre registre Som nævnt tidligere er de enkelte skellinier sammenhængende i et netværk. Dette betyder, at der kan dannes flader for alle lodder. Da der samtidig til hver lod hører et matrikelnummer med et tilhørende koordinatsæt, er matrikelkortet velegnet til at foretage grafiske præsentationer af indholdet fra andre registre. Det er muligt ved hjælp af matrikelkortet og matrikelnummeret grafisk at præsentere indholdet fra matrikelregisteret, BBR, ESR, m.fl. Kortet kan også bruges til illustrationer, der er mere personrelaterede i den udstrækning registerloven giver mulighed for det. Sammenkøring mellem matrikelkort og ESR for præsentation af zoneområder

26 Samkøring mellem matrikelregister, BBR og matrikelkort Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 26

27 27 Kort & Matrikelstyrelsen 6. DSFL-koder ved levering af Det digitale Matrikelkort KMS leverer Det digitale Matrikelkort på DSFLformat. Ønskes der levering i andre formater, kan dette aftales med KMS. Kortet leveres normalt med alle nedennævnte elementer dog uden fladedefinitionerne. Efter aftale kan kortet også leveres med fladedefinitioner for lukkede flader for hver lod. Kortet leveres som standard ejerlavsvis i filer navngivet som <ejerlavskode>.dsf. Fladedefinitionerne leveres kun ejerlavsvis i filer navngivet <ejerlavskode>.fla. Med leveringen følger en oversigt over de aktuelt benyttede DSFL-koder navngivet sum_dsfl.lis. For hver DSFL-kode er der begrænsninger for antallet af tegn og cifre. Begrænsningerne fremgår af DSFL-formatet Datamedie Datamedie aftales forud mellem KMS og modtageren af data. KMS har mulighed for levering af data på flere typer edb medier. Normalt kan levering foretages på følgende medier: Diskette. CD-ROM æ = 230 Æ = 198 ø = 248 Ø = 216 å = 229 Å = 197 Hvis De ønsker det, kan KMS levere et program, der ændrer tegnsættet i DSFL-filerne til DOS 865 nordic. Matrikelnumre og vejlitra efter koderne %D50051, %D50052, %D50053, %D50091, %D50092 og %D50093 leveres i anførselstegn. Da nogle DSFL-oversættere ikke er opdateret med de seneste regler for anvendelse af anførselstegn, kan KMS levere et program til at fjerne anførselstegn i DSFL-filen således, at kun et enkelt sæt anførselstegn omkring vejlitra forbliver i filen. Hvad angår cifre og tegn generelt henvises til»standard for udveksling af digital kortinformationer DSFL-format«som udgives af Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling. Nedenfor er anført de DSFL-koder, der kan forekomme ved levering af digitale matrikelkort. Samtidig er anført koder for, hvordan data repræsenteres i KMS s grafiske system. Betydningen af koderne er forklaret efter oversigten over DSFLkoderne Tegnsæt Der anvendes 8 bit ASCII tegnsæt, hvor de danske karakterer repræsenteres af følgende værdier:

28 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning Kodeoversigt Kode Dataelement %H0 Definition af danske tegn. %H1 Plankoordinatsystem %H3 Koordinatrækkefølge %H4 Max. koordinater %H5 Min. koordinater %H6 Parallelforskydning %H11 Leverandørs navn %H12 Leverandørs adresse %H13 Leverandørs postnr %H14 Leverandørs postdistr. %H15 Leverandørs tlf. nr. %H16 Leverandørs fax nr. %H21 Rekvirents navn %H22 Rekvirents adresse %H23 Rekvirents postnr %H24 Rekvirents postdistr %H25 Rekvirents tlf. nr. %H26 Rekvirents fax nr. %H31 Område id, navn %H32 Område id, kommunenr %H33 Område id, kortnr %H41 Datasæt tidspunkt %H51 Suppl.tekst 1 %H52 Suppl.tekst 2 %H53 Suppl.tekst 3 %H54 Suppl.tekst 4 %H55 Suppl.tekst 5 %H56 Suppl.tekst 6 %H57 Suppl.tekst 7 %H58 Suppl.tekst 8 %H59 DSFL versionsdato

29 29 Det digitale Matrikelkort Kode Dataelement L S W CO TX FT SY (Forklaring af ovenstående forkortelser fremgår af afsnit 6.6) %D111 Kommunekode Databaseoplysning %D123 Amtsnavn %D124 Kommunenavn %D5001 Ejerlavskode Databaseoplysning %D5002 Ejerlavsnavn %D5003 Sognenavn %D50031 Sognekode Databaseoplysning %D50051 Mastermatrikelnummer %D50052 Matr.nr. kosmetik målf. < 1: %D50053 Matr.nr. kosmetik målf. >= 1: %D5007 Lodidentifikation Databaseoplysning %D50091 Mastervejlitra %D50092 Vejlitra kosmetik målf. <1: %D50093 Vejlitra kosmetik målf. >=1: %D5010 KMS j.nr., plannr. eller ejerlavsnr. Databaseoplysning %D5020 Arealbetegnelse %D5030 Vejnavne %D5031 Vejbredde/vejtype %D5033 Skovnavne %D5034 Betegnelsen»Fredskov« %D5035 Vandløbs- og sønavne %D5037 Kystnavne %D5101 Fikspunktnummer %D51011 Fikspunktnummer, forkortet %D5107 Fikspunktnummer, digitaliseret punkt %D51071 Fikspunktnr., forkortet, digitaliseret pkt %D5448 Transformationsidentifikation Databaseoplysning %D5450 Indlægningstype (FP, FS) Databaseoplysning %D5451 Grundmateriale (MD, MI, RS, RL, SK, MK) Databaseoplysning %D5506 Øvrig matrikulær hjælpetekst %D5912 Opmålingsdistriktsnummer %KM1 %U11 Fikspunkt O %KM1 %U12 Fikspunkt der er digitaliseret O %KM1 %U61 Henvisningspil matr.nr. mf.<1: %KM1 %U62 Henvisningspil matr.nr. mf.>=1: %KM1 %U63 Henvisningspil fredskov

30 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 30 Kode Dataelement L S W CO TX FT SY %KM1 %U64 Henvisningspil for betegnelse vejbr. / type %KM1 %U65 Henvisningspil for arealbetegnelse %KM1 %U91 Skelkredse B %KM1 %U93 Linienetspunkt/Skelafmærkning (Sønderjylland) %KM2 %U11 Skel vej og gadejord %KM2 %U1101 Skel vej og gadejord-eg %KM2 %U1102 Skel vej og gadejord-eg-kg %KM2 %U1103 Skel vej og gadejord-eg-kg-ag %KM2 %U1104 Skel vej og gadejord-sg %KM2 %U1105 Skel vej og gadejord-sg-eg %KM2 %U1106 Skel vej og gadejord-sg-eg-kg %KM2 %U1107 Skel vej og gadejord-sg-eg-kg-ag %KM2 %U1108 Skel vej og gadejord-sg-eg-kg-ag-rg %KM2 %U1109 Skel vej og gadejord-sg-kg %KM2 %U13 Jernbaneskel %KM2 %U1301 Jernbaneskel-EG %KM2 %U1302 Jernbaneskel-EG-KG %KM2 %U1303 Jernbaneskel-EG-KG-AG %KM2 %U1304 Jernbaneskel-SG %KM2 %U1305 Jernbaneskel-SG-EG %KM2 %U1306 Jernbaneskel-SG-EG-KG %KM2 %U1307 Jernbaneskel-SG-EG-KG-AG %KM2 %U1308 Jernbaneskel-SG-EG-KG-AG-RG %KM2 %U1309 Jernbaneskel-SG-KG %KM2 %U14 Midtlinie (vandløb) %KM2 %U1401 Midtlinie (vandløb)-eg %KM2 %U1402 Midtlinie (vandløb)-eg-kg %KM2 %U1403 Midtlinie (vandløb)-eg-kg-ag %KM2 %U1404 Midtlinie (vandløb)-sg %KM2 %U1405 Midtlinie (vandløb)-sg-eg %KM2 %U1406 Midtlinie (vandløb)-sg-eg-kg %KM2 %U1407 Midtlinie (vandløb)-sg-eg-kg-ag %KM2 %U1408 Midtlinie (vandløb)-sg-eg-kg-ag-rg %KM2 %U1409 Midtlinie (vandløb)-sg-kg %KM2 %U15 Øvrige ejd.skel %KM2 %U1501 Øvrige ejd.skel-eg %KM2 %U1502 Øvrige ejd.skel-eg-kg

31 31 Det digitale Matrikelkort Kode Dataelement L S W CO TX FT SY %KM2 %U1503 Øvrige ejd.skel-eg-kg-ag %KM2 %U1504 Øvrige ejd.skel-sg %KM2 %U1505 Øvrige ejd.skel-sg-eg %KM2 %U1506 Øvrige ejd.skel-sg-eg-kg %KM2 %U1507 Øvrige ejd.skel-sg-eg-kg-ag %KM2 %U1508 Øvrige ejd.skel-sg-eg-kg-ag-rg %KM2 %U1509 Øvrige ejd.skel-sg-kg %KM2 %U153 Kystlinie %KM2 %U21 Andre fællesarealer %KM2 %U22 Søgrænse %KM2 %U2201 Søgrænse-EG %KM2 %U2202 Søgrænse-EG-KG %KM2 %U2203 Søgrænse-EG-KG-AG %KM2 %U2204 Søgrænse-SG %KM2 %U2205 Søgrænse-SG-EG %KM2 %U2206 Søgrænse-SG-EG-KG %KM2 %U2207 Søgrænse-SG-EG-KG-AG %KM2 %U2208 Søgrænse-SG-EG-KG-AG-RG %KM2 %U2209 Søgrænse-SG-KG %KM2 %U23 Gænse for udlagt vej og sti %KM2 %U41 Skelpolygon matrikelnummer Definition af flader %KM2 %U42 Skelpolygon vejlitra Definition af flader %KM3 %U22 Fredskovsgrænse %KM3 %U23 Fredskovssignatur D %KM3 %U24 Fredskovscentroide S %KM3 %U25 Anden skovsignatur D %KM4 %U12 Opmålingsdistriktsgrænse %KM4 %U142 Sognegrænse der ikke er skel

32 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning 32 Stedfæstelse %P1K benyttes til punkter. %L1KR benyttes til linier %L1KC benyttes til cirkelbuer, som altid er defineret ved tre koordinatsæt. Tekststørrelser %TT5 og %TT6 benyttes til angivelse af henholdsvis højde og bredde. Tekstplacering %T1 til %T9 benyttes, dog vil mastervejlitra og mastermatrikelnummer altid blive leve ret som %T DSFL-koder for ændringsdata Koderne er fastsat i DSFL-formatet. Implementeringen afventer efterspøgsel Supplerende forkortelser i DSFL-koderne For skels administrative status er der anvendt følgende forkortelser: EG = Ejerlavsgrænse SG = Sognegrænse KG = Kommunegrænse AG = Amtsgrænse RG = Rigsgrænse For angivelse af indlægningstype (%D5450) anvender KMS følgende forkortelser: FP = Skelpunkterne er indlagt direkte på grundlag af fikspunkter i System34/System45. FS = Skelpunkter indlagt på grundlag af skelpunkter, hvor disse er indlagt på grundlag af fikspunkter, eller på grundlag af en kombination af ovenstående. I nogle kommuner, hvor fikspunkterne ikke er nykoordineret inden fremstillingen af kortene begyndte, er der endvidere benyttet forkortelserne GP og GS, hvor System34/System45 koordinaterne er fremkommet ved en transformation af et ældre koordinatsæt. Disse forkortelser bortfalder efterhånden som punkterne bliver nykoordineret i System34/System45. For angivelse af grundmateriale (%D5451) anvender KMS følgende forkortelser: MI = Data kommer fra et måleblad, hvor målingen er indtastet. MD = Data kommer fra et måleblad, der er digitaliseret. RS = Data kommer fra en digitalisering af et analogt matrikelkort, der er konstrueret i målforhold fra 1:500 til 1:2000 (I Sønderjylland anvendes i stedet R2). RL = Data kommer fra en digitalisering af et analogt matrikelkort, der er konstrueret i målforhold 1:4000. SK = Data kommer fra et skelkort eller konstruktion, som KMS har erhvervet i forbindelse med fremstillingen af det digitale kort. MK = Data kommer fra en digitalisering af det tidligere analoge ø-matrikelkort. UK = Data s oprindelse er ukendt. For visse områder i landet kan der dog optræde afvigelser fra de anførte koder.

33 33 Kort & Matrikelstyrelsen 6.6. Beskrivende attributter Som nævnt tidligere er det op til Dem selv at vælge, hvordan de grafiske data skal præsenteres i Deres system. Præsentationen afhænger her af, i hvilken sammenhæng matrikelkortet skal anvendes. Som en hjælp anføres nedenfor, hvordan KMS præsenterer de grafiske data. Andre præsentationer kan være mere fordelagtige for Dem. TX = (Text) Tekststørrelse i meter I kodeoversigten er de nævnte tekststørrelser vejledende. Af præsentationsmæssige årsager kan der forekomme visse afvigelser. FT = (Font) Skrifttype 51 = (ejerlavsnavne) L = (Level) Angivelse af lagnummer S = (Style) Angiver linietypen (ikke linietykkelsen) Der er brugt følgende typer: 0= 2= 3= 4= 6= W = (Weight) Angiver linietykkelsen Tykkelsen er angivet med en kode fra 0 til 2, hvor 0 er den tyndeste og 2 den tykkeste. 80 = (matrikelnumre) 81 = (øvrige matrikulære påskrifter) 82 = (vejnavne m. m.) 100 = Denne font indeholder definitionen af nedenstående symboler SY = (Symbol) Angiver hvilket symbol, der skal anvendes CO = (Color) Farve De anførte farver er de i KMS brugte, hvor skærmbaggrunden er mørkeblå. De nævnte farver vil ofte ikke kunne bruges af andre på grund af anden skærmbaggrund eller brugen af farverne til andre temaer. O= B= D= S = xx 18 = 22 = 25 = 26 = 30 = 31 = 32 = 33 = 34 = 35 = 36 = 37 = 38 = 42 = 45 = 48 = 63 = 88 = 100 = 109 = 112 = 120 =

34 Det digitale Matrikelkort, brugervejledning

35 35 Kort & Matrikelstyrelsen S t i k o r d s r e g i s t e r Anden matrikulær information 11 Anden skovsignatur 11, 30 Databaseoplysninger 7, 12, 14, 18, 22, 28 Datatyper 7 Digitaliserede fikspunkter 11, 14 Ejerlavskode 12, 14, 16, 26, 28 Ejerlavsnavne 11, 14, 28 Fikspunkter 9, 11, 12, 14, 19, 31 Fikspunktnumre 12 Flader 6, 7, 10, 24, 26 Fredskov 6, 11, 15, 28 Fredskovscentroide 11, 30 Fredskovsgrænse 11, 12, 15, 30 Fredskovsnotering 11 Fredskovssignatur 11, 30 Grænse for udlagt vej eller sti 11, 12, 15, 30 Henvisningspile 11, 15, 28 Jernbaneskel 9, 16, 29 Kommunale skeltemaer 9 Kommunekode 12, 14, 15, 28 Kosmetikmatrikelnummer 10, 16, 28 Kosmetikvejlitra 10, 17, 28 Kystlinie 9, 15, 30 Litra 10 Mastermatrikelnummer 10, 16, 28 Mastervejlitra 10, 17, 28 Matrikelarkivet 6 Matrikelnummer 6, 9 Matrikelregisteret 6 Matriklen 6 MS-standard 7, 19 M3-standard 7, 23 Opmålingsdistriktsgrænse 9, 12, 16, 30 Samlede konstruktioner 9 Skel for veje og gadejord 8, 17, 29 Skelkredse 9, 12, 17, 29 Sognegrænse 8, 9, 17, 30 Søgrænse 8, 9, 15, 30 Sønderjylland 6, 9, 10, 11, 29, 32 Tekster generelt 12 Topografisk information 11 Topologisk 6 Vandløb 8, 16, 29 Vejlitra 6, 10 Øvrige skel 8, 9, 17, 29

36 Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV Tlf: Fax: Bjerggade Aabenraa Tlf: Fax: E-post: [email protected] Homepage: ISBN Tryk: Kort & Matrikelstyrelsen 1997