Projektering af. Kennedy Arkaden. Entrepriserapport. Det Teknisk-Naturvidenskablige Fakultet Aalborg Universitet Institut for Bygningsfysik

Transkript

1 Projektering af Kennedy Arkaden Entrepriserapport Det Teknisk-Naturvidenskablige Fakultet Aalborg Universitet Institut for Bygningsfysik B6- Rapport Gruppe C102 Maj 2004

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Entreprise 1: Byggepladsindretning 1 Entreprise 2: Jordarbejde 2 Entreprise 3: Byggegrube 3 Entreprise 4: Grundvandssænkning 4 Entreprise 5: Fundering 5 Entreprise 6: Råhus 6 Bilag A: Lastanalyse A INDHOLDSFORTEGNELSE:

4

5 1 Entreprise 1 Byggepladsindretning Enterprisen indeholder en beskrivelse af de vigtige emner og faktorer, der tages med ved planlægning af byggepladsen og en detailplanlægning af de afgrænsede emner. Udfra dette beregnes tidsforbruget, hvorved der opstilles et prisoverslag for indretning af byggepladsen. Til denne entreprise hører tegning 1.1 i tegningsmappen.

6 1

7 Indholdsfortegnelse 1 1 Forundersøgelse Forudsætninger Detailplanlægning Indhegning af byggeplads Oprettelse af ind/udkørselsveje El -og vandforsyning Belysning på byggeplads Skurby Lager- og arbejdspladser Byggepladskraner Tidsforbrug Indhegning Skurby Jernplads Byggekraner Opsummering Økonomi 17

8 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2

9 KAPITEL 1. FORUNDERSØGELSE Kapitel 1 1 Forundersøgelse I det følgende foreligger en nærmere beskrivelse, undersøgelse og analyse af de væsentlige faktorer, som har indflydelse ved opførelse af nye byggerier og dermed indgår i planlægningen af byggepladsens indretning. Planlægningen af byggepladsens indretning foretages i den indledende face ved opførelse af nye byggerier, og det er derfor vigtigt at planlægningen af byggepladsens indretning gennemføres hensigtsmæssigt og velovervejet, da det i modsat fald kan medføre konsekvenser i det senere forløb under opførelsen af byggeriet. I henhold til Anlægsteknik skal det bl.a. sikres: at sundheds- og sikkerheds forholdene for personer, der arbejder på pladsen eller som færdes omkring byggepladsen er tilfredsstillende, herunder, at de opfylder de krav, der er stillet af myndighederne. [Anlægsteknik 2001, s. 17] I det følgende beskrives de forhold og krav der stilles af myndigheder. Myndighedskrav Ved udførelse af et byggeprojekt stiller Arbejdsmiljølovgivningen krav om, at den, der u- darbejder projektet, under sit arbejde med projektet skal tage hensyn til de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der kan opstå under det konkrete projekts udførelse. Endvidere skal den, der udarbejder eller yder rådgivning om et projekt, under sit arbejde med projektet tage hensyn til de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med det konkrete projekts senere drift og vedligeholdelse. Arbejdstilsynet vil løbende inspicere byggepladsen for at kontrollere om myndighedskravene overholdes. Derfor er det byggeherrens ansvar at der jævnligt føres tilsyn med byggepladsen, for at sikre at myndighedskravene overholdes gennem hele opførelsen af byggeriet. Arbejdstilsynet kan udstede bøder for manglende orden, ryddelighed, dårlig materiel vedligeholdelse m.m., da det kan medføre alvorlige ulykker på byggepladsen. Desuden medfører trange arbejdsvilkår uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med forøget u- lykkesrisiko til følge. Det er i den forbindelse vigtigt, at der afsættes tilstrækkelig plads til udførelsen af de forskellige arbejder. Alt dette sikres bl.a. ved, at der jævnligt udføres eftersyn af det forskellige materiel på byggepladsen, at det belysningen på byggepladsen ikke er mangelfuld og at indhegningen af byggepladsen er tilstrækkelig. Yderligere skal der ved indretning af byggepladsen overholdes de krav og regler, myndighederne stiller til dette. Disse er bl.a. afspærring af byggepladsen mht. sikkerhed for omgivelserne, 3

10 KAPITEL 1. FORUNDERSØGELSE 1 og dette behandles nærmere i de efterfølgende afsnit [Anlægsteknik 2001, kap.1]. 1.1 Forudsætninger Det vælges kun at udføre byggepladsindretningen med hensyn til de områder, der behandles i denne rapport. Materiel og skure m.m. til håndværkere der ikke er indvolverede i byggeprocesen af råhuset, undersøges ikke. 4

11 KAPITEL 2. DETAILPLANLÆGNING Kapitel 1 2 Detailplanlægning Detailplanlægningen af byggepladsens indretning omhandler følgende emner, der hver især beskrives i de følgende afsnit: Indhegning af byggeplads Oprettelse af ind/udkørselsveje El- og vandforsyning Belysning på byggeplads Skurby Lager- og arbejdspladser Byggepladskraner 2.1 Indhegning af byggeplads Indhegningen af byggepladsen har bl.a. til formål at sikre de nødvendige sikkerhedsafstande til uvedkommende, således at ulykker og tyveri både under og efter arbejdstid undgås. De nødvendige afspæringer afhænger af bygningens højde og beliggenhed. Kennedy Arkaden opføres op til 29 m og er beliggende i et meget trafikkeret og befolket område. Derfor skal afspærringsafstanden omkring byggepladsen være minimum 8 m [Anlægsteknik 2001, s. 19]. Udfra figur 2.1 ses det, at dette krav ikke overholdes overalt pga. bygningens position. Kravet overholdes ikke ved byggepladsens nordlige del, der afgrænses af Jyllandsgade, da en stor del af bytrafikken, rejsende med tog og busser, fodgængere og cyklister fortsat skal færdes der under byggeprocessen. På grund af dette vælges det at udføre indhegningen i det nordlige område af byggepladsen i form af overdækket plankeværk, se figur 2.2. Ved opstilling af plankeværket inddrages det eksisterende fortov til byggepladsareal. Den eksisterende cykelsti skal derfor bruges til fortov og cykelsti på samme tid. Det kombinerede fortov og cykelsti overdækkes således at færdsel på Jyllandsgade kan forløbe uden fare for nedfald af genstande fra bygningen, se figur 2.2. Da der på Jyllandsgade både skal køre biler i begge retninger, og være plads til på- og afstigning af bybusser, er der ikke mulighed for at gøre afstanden til bygningen større i dette område end bredden på det eksisterende fortov, som er 3 5

12 KAPITEL 2. DETAILPLANLÆGNING 1 Figur 2.1: Situationsplan for byggepladsens indretning. Figur 2.2: Opbygning af plankeværk. Mål er i mm. m, se figur 2.2. Ved opstilling af stillads, der er højere end plankeværket, forsynes stilladset med sikkerhedsnet for at beskytte færdselsarealet mod faldende genstande. Plankeværkets længde bestemmes til ca. 112 m. Det vælges ikke at indhegne byggepladsens vestlige område, da der i forvejen findes et rækværk ud mod jernbanen. Udover dette vælges det at etablere skurbyen i hele det vestlige område, hvorfor byggepladsen formodes at være tilstrækkeligt indhegnet fra vest, se figur 2.1. Afgrænsningen af byggepladsen i den sydlige hhv. østlige del af byggepladsen indhegnes med trådhegn, som placeres 8 m fra byggeområdet, hvorved der i det sidst nævnte område tages hensyn til den midlertidige busstation og færdslen her i byggeperioden. Trådhegnet har en samlet længde på ca. 271 m, se figur 2.1 og tegning 1.1 i tegningsmappen. 6

13 KAPITEL 2. DETAILPLANLÆGNING 2.2 Oprettelse af ind/udkørselsveje Ved etablering af byggepladsens veje benyttes den eksisterende asfalt, hvor indkørsel skal foretages i det nordvestlige hjørne, imens udkørsel skal foregå i det sydøstlige hjørne, hvor der skal tages hensyn til den midlertidige busterminal. Dette gøres bl.a. ved at gøre vejene på byggepladsen ensrettede. Endvidere etableres der en port i den sydlige del af området, således at der er mulighed for at køre ind til byggepladsen fra øst, i tilfælde af at indkørslen i det nordvestlig hjørne er spærret. Dette skal dog kun ske i særlige tilfælde og bør undgås, da det formentlig påvirker bustrafikken i dette område. Byggepladsens veje anlægges med en minimums bredde på 4 m ved lige, ensrettede strækninger og 10 m i kurver, således at transporten foregår uhindret, se også figur 2.1 [Anlægsteknik 2001]. Med denne vejbredde er der sørget for vigepladser, således at der er tilstrækkelig bredde i tilfælde af montering af mobilkran eller andet. Det vælges ikke at bestemme tidsforbruget til etablering af kørselsarealer, idet ikke skal etableres nye befæstninger, da at området er asfalteret. Ved afvanding af vejen benyttes de eksisterende kloakker El -og vandforsyning I forbindelse med planlægning af byggepladsen skal der også tages hensyn til vandforsyning i byggeperioden. Vandbehovet afhænger af materiel og mandskab på byggepladsen. Vandforsyningen af byggepladsen forudsættes tilsluttet det offentlig vandforsyningssystem. Endvidere skal der på byggepladsen etableres strømforsyning, hvor der anvendes det offentlige net. Strømbehovet på byggepladsen afhænger af materiellet og er derfor svært at bestemme. I dette afsnit afgrænses der fra at bestemme tidsforbruget ved etablering af el- og vandforsyning. 2.4 Belysning på byggeplads I forbindelse med arbejde på byggepladsen kan det i de tilfælde, hvor sollyset ikke er tilstrækkeligt, f.eks ved natarbejde, være nødvendigt med belysning. Derfor skal der opsættes belysning på byggepladsen. Derudover stiller arbejdsmiljøbestemmelserne krav hertil, og i følge Anlægsteknik skal f.eks. den nødvendige belysningsstyrke for groft arbejde minimum være 50 Lux [Anlægsteknik 2001, s.36]. Ligesom for det forrige afsnit undersøges tidsforbruget til etablering af belysning ikke. 2.5 Skurby Skurbyen etableres som tidligere beskrevet, jf. afsnit 2.1, langs hele det vestlige byggeområde nær jernbanen. Mandskabsskurene etableres således, at det gældende skureregulativ krav overholdes. Dette er bl.a. at spise-, omklædnings- og vaskerum, håndvaske, bruser samt toilet skal adskilles. Skurene placeres langs med indkørslen til byggepladsen, se figur 2.5, da denne placering sikrer mindst mulig afstand ved færdslen fra og til parkeringspladserne ved banegården og John F. Kennedys Plads. Containere placeres herefter og ned mod sydvest. Til formands- og kontorvogne benyttes den eksisterende Thinggaard bygning i den sydlige del af byggeområdet, hvor der afsættes lokaler til dette. Ved bestemmelse af antallet af skure, der skal bruges, vurderes det, at der skal bruges mænd til udførelse af de byggekonstruktioner, der behandles i denne rapport. Dette betyder, at der skal bruges tre 10-mands mandskabsskure. Der skal dog på byggepladsen være flere skure til andre håndværkere på pladsen, og disse fremgår sammen med de tre 7

14 KAPITEL 2. DETAILPLANLÆGNING 1 skure af figur 2.5, idet de ekstra skure er stiblede. På samme måde skønnes det, at der skal bruges syv materiale skure og tre affaldscontainere. På figur 2.3 ses de 10-mands mandskabsskure, der bruges, og på figur 2.4 ses de affaldscontainer, der bruges. Figur 2.3: Mandskabsskur [Asger G. Jørgensen A/S 2004]. Figur 2.4: Affaldscontainer [Aars Vognmandsforretning 2004]. Figur 2.5: Situationstegning for byggepladsindretning med skurby og lagerplads. 2.6 Lager- og arbejdspladser Etablering af lagerpladser og arbejdssteder er også en vigtig del ved planlægning af byggepladsens indretning. Det nødvendige arealbehov hertil afhænger bl.a. af bemandingen på byggepladsen, mængde og størrelser af materialer og behov for opbevaring af disse på byggepladsen. 8

15 KAPITEL 2. DETAILPLANLÆGNING Placeringen af disse fremgår af figur 2.5, hvor det bl.a. ses, at der afsættes plads i den sydlige del af byggeområdet til opbevaring af jord. Ligeledes placeres jernpladsen, der antages at udgøre 90 m 2, i dette område, og dette består af færdiglager, bukkebord, klippebord og rålager, se figur Figur 2.6: Jernplads. Mål i mm. Jorddepot Grundet lidt plads på byggepladsen reserveres der kun plads til opbevaring af råjord, der skal genbruges som fyldmateriale. Det nødvendige arealbehov til henlægning af fyldmateriale bestemmes udfra det samlede volumen af fyldmateriale, der skal genbruges i de tre funderingsområder, der bestemmes i Entreprise 5. Summen af fyldmateriale, der skal genbruges, bestemmes til 3400 m 3. For at bestemme det nødvendige areal til opbevaring af fyld, antages det at fyld oplægges med anlæg (a) på 1,5 og har en maksimal højde på 4 m. Dette giver et areal på ca. 900 m 2, og placeringen af dette fremgår af figur 2.5. Affaldscontainere Affaldscontainerne opstilles ud til byggepladsvejen, således at lastvogne, der anvendes til containerkørsel, kan komme til. Det antages at vognmanden står for aflæsning af disse, og derfor beregnes tidsforbruget ikke. Plads til øvrige materialer Betonelementerne til byggepladsen er præfabrikerede og kommer med transportvogne. Derfor etableres der ikke plads til disse. Derimod afsættes der plads til elementvogne tæt ved byggepladsvejen og i den nordøstlige byggegrænse, således at det er muligt at anhugge betonelementerne ved hjælp af byggepladskranerne, se figur 2.5. På den sydlige del af byggepladsen reserveres der plads til øvrige materialer, såsom forskalling, blander og silo, således at blanding af mørtel til opmuring, fugning og pudsning foretages her. Det antages at 400 m 2 er tilstrækkeligt areal for disse, se figur Byggepladskraner I det følgende afsnit bestemmes antal, størrelse- og kapacitet af de kraner, der benyttes på byggepladsen. Der findes forskellige typer kraner, og disse har forskellige funktioner og størrelse og 9

16 KAPITEL 2. DETAILPLANLÆGNING 1 yder derfor forskellige kapaciteter. Det nødvendige antal byggekraner på byggepladsen afhænger først og fremmest af arbejdsmængden, som ønskes udført af disse. Arbejdsmængden omfatter bl.a. montering af betonelementer og støbning af kælder m.m. Yderligere skal der tages hensyn til byggepladsens indretning, størrelse, beliggenhed og omgivelser. Alle disse faktorer skal der tages hensyn til ved placering af byggekraner på byggepladsen, idet der ønskes en optimal udnyttelse af byggekranerne uden gener for omgivelserne, f.eks færdslen og trafikken omkring byggepladsen. Udfra figur 2.7 ses det, at det ikke er muligt at placere en byggekran langs Jyllandsgade ved byggeområdet, da det hindrer trafikken og færdslen på gaden. På grund af byggepladsens placering, er det også uhensigtsmæssige at placere en kran i den østlige byggegrænse, da det påvirker den midlertidige bustrafik i dette område. Det nødvendige antal kraner og størrelse vurderes udfra byggeomfanget for Kennedy Arkaden og arbejdsmængderne, der skal udføres af disse. Det antages, at der skal anvendes tre stationære kraner på byggepladsen. Endvidere er det aktuelt at benytte mobilkraner til opstilling og nedtagning af disse og evt. supplere byggepladskranerne i fornøden omfang. Derfor lejes mobilkraner efter behov til byggepladsen, da disse er dyre i drift [V&S Byggedata A/S 2003]. Grundet pladsmangel vælges det at placere to kraner inde i den nordlige del af bygningen. Der skal i dette område pælefunderes, og derfor opstilles byggekranerne stationært på de færdigt rammede pælefundamenter, som skal bære en del bygningen. Disse kraner gøres opklatrende, således at de kan gå op gennem etagerne i takt med opbygningen. Bæreeven af de elementer, hvorpå de opklatrende kraner skal stå, skal kontrolleres for lasterne fra kranerne, hvilket dog ikke behandles yderligere i dette projekt. Udfra figur 2.7 ses det, at kran 1 og 2 placeres indenfor den u-formede 6-etagers overbygning. Kranerne placeres hver i en biografsal, hvilket medfører, at der skal lukkes for mindre huller, når kranerne fjernes. Den sidste byggekran, kran 3, placeres syd for kælderområdet, således at den kan bistå hele opbygningen af kælderen. Figur 2.7: Placering og rækkevidder af kraner. 10

17 KAPITEL 2. DETAILPLANLÆGNING Der stilles en række sikkerhedskrav til opstilling og anvendelse af byggekraner. Disse er bl.a. at kranerne opstilles således, at der ikke er mulighed for kollision med hinanden, eksisterende bygninger og luftledninger m.m. [Anlægsteknik 2001]. Dette undgås gennem valg af kroghøjde, længden af udliggerarm samt placering. Til bestemmelse af byggepladskranerne benyttes kraner fra firmaet Liebherr [Liebherr 2004]. Alle tre kraner vælges således, at de er i stand til at løfte betonelementer på op til 9 tons på plads. De tungeste elementer findes omkring biograf 1 tæt ved kran 2. På figur 2.7 ses forskellige rækkevidder af kran 3. Det ses, at når rækkevidden mindskes, bliver kranens kapacitetet større, og derfor placeres kran 1 og 2 i området med tunge elementer. Et krav til kran 3 er, at den skal kunne løfte en fyldt betonspand (3,5 tons) for at kunne betjene dele af støbningen af kælderen. Et krav til kran 2 er, at den skal kunne montere de øverste 14,4 m lange dækelementer på 8 sal, hvor højden er op til 29 m. Anvendes der løftestropper til opløftning af dækelementerne, må vinklen mellem elementets overflade og wirens strenge ikke være mindre end 45 [Spæncom 2004]. For at opfylde dette krav, når elementerne skal løftes op på 8 sal, skal kroghøjden på kranerne mindst være 6 m samt 2 m ekstra frigang over øverste dæk. Dette forudsætter, dog at løftebøjlerne i dækelementet sidder med 12 m afstand, se figur Figur 2.8: Løftestrop for dækelement. Mål i mm. Det vælges at bruge samme type kran til kran 1 og 2. Denne type har en overhøjde fra kroghøjden på 11,8 m, og derfor vælges det udfra Liebherr Produktkatalog at kranerne har dimensionerne, som fremgår af tabel 2.1 [Liebherr 2004]: Kran Kroghøjde Total højde [m] [m] Kran 1 40,1 51,9 Kran 2 52,6 64,4 Tabel 2.1: Kranhøjder for kran 1 og 2. Kran 2, som placeres tæt ved hjørnetårnet, skal have en minimums kroghøjde på 37 m for at kunne montere de øverste dækelementer i tårnet. For kran 3 er overhøjden fra kroghøjden på 12,45 m, og for denne krantype vælges der en kran med en kroghøjde på 63,1 m, hvilket giver en totalhøjde på 75,6 m. På baggrund af de krav der stilles ovenfor, fremgår de valgte kraner af tabel 2.2 [Liebherr 2004]. 11

18 KAPITEL 2. DETAILPLANLÆGNING 1 Kran Model Data Udliggerarm (Ula) 40 m Tårnsystem (Ts) 256 HC Kran 1 (280 EC-H 12) Kroghøjde (Kh) 40,1 m Totalhøjde (Th) 51,9 m Fundamentsareal (Fa) 6 x 5 m Udliggerarm (Ula) 40 m Tårnsystem (Ts) 256 HC Kran 2 (280 EC-H 12) Kroghøjde (Kh) 52,6 m Totalhøjde (Th) 64,4 m Fundamentsareal (Fa) 6 x 5 m Udliggerarm (Ula) 65 m Tårnsystem (Ts) 355 HC Kran 3 (420 EC-H 20) Kroghøjde (Kh) 63,1 m Totalhøjde (Th) 75,6 m Fundamentsareal (Fa) 8 x 8 m Tabel 2.2: Byggepladskraner. 12

19 KAPITEL 3. TIDSFORBRUG Kapitel 1 3 Tidsforbrug 3.1 Indhegning Ved indhegning af byggepladsen bestemmes arbejdsmængden og tidsforbruget af de forskellige aktiviteter, og disse fremgår af tabel 3.1. Det vælges at benytte solide betonklodser til fastholdelse af stolperne og herved hegnet. Aktivitet Plankeværk Opsætning af plankeværk Placering af betonklodser 100 x 100 mm 2 træstolper fastgøres til betonklodserne Brædder sømmes på den udadvendte side af stolperne Krydsfiner påsømmes udvendigt som beklædning Arbejdsmængde [mh] Plankeværk fjernes 67 Trådhegn Opsætning af trådhegn Placering af betonklodser Stolper af T-jern placeres i betonklodserne Trådnet fastgøres til stolperne Pigtråd monteres øverst Trådhegn fjernes 54 Tabel 3.1: Aktiviteter ved indhegning af byggeplads Tidsforbruget i tabel 3.1 bestemmes for opsætning udfra et tidsforbrug på 2 mh pr. 2,5 m, og for nedtagning udfra et tidsforbrug på 1,5 mh pr. 2,5 m. Ved placering af trådhegnet beregnes tidsforbruget på baggrund af et tidsforbrug på 1 mh pr. 3 m ved opsætning og 0,6 mh pr. 3 m ved nedtagning [Anlægsteknik , s.437]. Arbejdsmængden (A t ) beregnes udfra formel 3.1 [Anlægsteknik , s.237]. Hvor: A T = m t m (3.1) m er størrelsen eller mængden af arbejde, som udføres [m]. 13

20 KAPITEL 3. TIDSFORBRUG 1 t m er tiden, det tager at udføre en enhed af mængden [mh/m]. Plankeværk: A T,opsætning A T,nedtagning 2 mh 112 m = m t m = = 90 mh 2, 5 m (3.2) 1, 5 mh 112 m = m t m = = 67 mh 2, 5 m (3.3) Trådhegn: A T,opsætning A T,nedtagning = m t m = = m t m = 1 mh 271 m = 90 mh 3 m (3.4) 0, 6 mh 271 m = 54 mh 3 m (3.5) 3.2 Skurby Til bestemmelse af tidsforbrug til opsætning og nedtagning af skurenhederne, benyttes formel 3.1, og resultaterne fremgår af tabel 3.2. Disse beregnes på baggrund af et tidsforbrug på 2 mh plus 1 h lastbil med kran pr. skurenhed [Anlægsteknik , s. 437]. Aktivitet Opstilling af skurby Levering af skure Placering af skure Etablering af trappesystem Forbindelse til el- og vandforsyning Nedtagning af skurby Tabel 3.2: Tidsforbrug ved etablering af skurby. Arbejdsmængde 20 mh + 10 h lastbil med kran 20 mh + 10 h lastbil med kran 3.3 Jernplads Arbejdsmængden ved etablering af jernpladsen beregnes på baggrund af et tidsforbrug på 16 mh, og fremgår af tabel 3.3 [Anlægsteknik , s. 438]. Aktivitet Arbejdsmængde [mh] Etablering af jernplads 16 Nedtagning af jernplads 16 Tabel 3.3: Tidsforbrug ved etablering af jernplads. 3.4 Byggekraner Ved beregning af arbejdsmængden ved etablering af byggekraner forudsættes det at tre mand bruger fem dage på opsætning af én kran [Anlægsteknik , s. 437]. Udfra dette bestemmes arbejdsmængden for opsætning og nedtagning af byggekranerne, se tabel

21 KAPITEL 3. TIDSFORBRUG Aktivitet Arbejdsmængde [mh] Etablering af byggekraner 111 Nedtagning af byggekraner 88,7 Tabel 3.4: Tidsforbruget ved etablering af byggekraner Opsummering Af tabel 3.5 fremgår den samlede arbejdstid, der skal afsættes til opsætning og nedtagning af byggepladsen. Aktivitet Arbejdsmængde [mh] Maskintimer [h] Indhegning af byggeplads 180 Oprettelse af ind/udkørelsesveje - El -og vandforsyning - Belysning på byggeplads - Opsætning af skurby h lastbil med kran Opsætning af jernplads 16 Opsætning af byggepladskraner 333 Samlet h lastbil med kran Nedtagning af jernplads 16 Nedtagning af kran 266 Nedtagning af skurby h lastbil med kran Nedtagning af indhegning 121 Samlet h lastbil med kran Tabel 3.5: Samlet tidsforbrug til opsætning og nedtagning af byggeplads. 15

22 1

23 KAPITEL 4. ØKONOMI Kapitel 1 4 Økonomi Udfra den opstillede tidsplan for byggeriet, og de ressourser der er tilrådighed, beregnes et tilbudsoverslag for indretning af byggepladsen, og dette fremgår af tabel Hvis ikke andet angives, opstilles priserne på baggrund af V og S prisbøger [V&S Byggedata A/S 2003]. Det antages, at en almindelig arbejdsdag varer 7,4 timer, 37 arbejdstimer på en uge og 4,3 uger på en måned, hvilket svarer til 159 timer om måneden. Tilbudsoverslaget regnes for opsætning af byggepladsen, tabel 4.1, leje af materiel henholdsvis med 0, 1 og 3 kraner, tabel , og for nedtagning af byggepladsen, tabel 4.5. Grunden til at der regnes leje for 0, 1 og 3 kraner, er at kranerne ikke sættes op fra starten og ikke samtidigt. Leje af materiel angives på måneds basis. Kraner Det er ikke muligt at finde priser på Liebherr kraner, men i stedet tages der priser på kraner i V&S Prisbogen [V&S Byggedata A/S 2003]. Disse kraner (Krøll) er ikke så store som Liebherr kranerne, så det skønnes, at disse priser skal multipliceres med 1,3. Byggeplads Pris/enhed Antal enheder Samlet pris [kr] Opmåling af byggepladsen - - ) Indhegning af byggepladsen Plankeværk 830 kr/ibm 112 Ibm Byggeplads belysning Opstilling 2,00 kr/m m Jernpladsen Opstilling 349,20 kr/mh 16 mh Samlet pris Byggepladskraner Byggekraner at opstille: Krøll K 100 komb. 44 m udlæg ,3 kr/stk 2 stk Krøll K 200 komb. 52 m udlæg ,3 kr/stk 1 stk ) Pris er vurderet. Tabel 4.1: Prisoverslag for opsætning af byggeplads. 17

24 KAPITEL 4. ØKONOMI 1 Byggeplads Pris/enhed Antal enheder Samlet pris [kr] Indhegning af byggepladsen Trådhegn 21,75 kr/ibm/måned 271 Ibm Skurby Mandskabsskure 3000 kr/stk/måned 3 stk Drift af mandskabsskure 154/stk/dag 3 stk i 30 dage Materialeskure uisoleret 454 kr/stk/måned 7 stk Tømning af affaldscontainer 704 kr/stk/uge 3 stk i 4,3 uger Leje af 16 m 3 container 20,25 kr/stk/dag 3 stk i 30 dage Byggeplads belysning Drift og leje 0,50 kr/m 2 /uge m 2 i 4,3 uger Jernpladsen Drift og lege 200 kr/dag 30 gade Byggepladskraner Samlet pris Tabel 4.2: Prisoverslag for drift af byggeplads i en måned - 0 kraner. Byggeplads Pris/enhed Antal enheder Samlet pris [kr] Indhegning af byggepladsen Trådhegn 21,75 kr/ibm/måned 271 Ibm Skurby Mandskabsskure 3000 kr/stk/måned 3 stk Drift af mandskabsskure 154/stk/dag 3 stk i 30 dage Materialeskure uisoleret 454 kr/stk/måned 7 stk Tømning af affaldscontainer 704 kr/stk/uge 3 stk i 4,3 uger Leje af 16 m 3 container 20,25 kr/stk/dag 3 stk i 30 dage Byggeplads belysning Drift og leje 0,50 kr/m 2 /uge m 2 i 4,3 uger Jernpladsen Drift og lege 200 kr/dag 30 gade Byggepladskraner Lejepris af Krøll K ,3 kr/stk/h 1 stk i 159 h Samlet pris Tabel 4.3: Prisoverslag for drift af byggeplads i en måned - 1 kran. Byggeplads Pris/enhed Antal enheder Samlet pris [kr] Indhegning af byggepladsen Trådhegn 21,75 kr/ibm/måned 271 Ibm Skurby Mandskabsskure 3000 kr/stk/måned 3 stk Drift af mandskabsskure 154/stk/dag 3 stk i 30 dage Materialeskure uisoleret 454 kr/stk/måned 7 stk Tømning af affaldscontainer 704 kr/stk/uge 3 stk i 4,3 uger Leje af 16 m 3 container 20,25 kr/stk/dag 3 stk i 30 dage Byggeplads belysning Drift og leje 0,50 kr/m 2 /uge m 2 i 4,3 uger Jernpladsen Drift og lege 200 kr/dag 30 gade Byggepladskraner Lejepris af Krøll K ,3 kr /stk/h 2 stk i 159 h Lejepris af Krøll K ,3 kr/stk/h 1 stk i 159 h Samlet pris Tabel 4.4: Prisoverslag for drift af byggeplads i en måned - 3 kraner. 18

25 KAPITEL 4. ØKONOMI Byggeplads Pris/enhed Antal enheder Samlet pris [kr] Byggeplads belysning Nedtagning 1,90 kr/m m Jernpladsen Nedtagning 349,2 kr/mh 16 mh Byggepladskraner Byggekraner at nedtage: Krøll K 100 komb. 44 m udlæg ,3 kr/stk 2 stk Krøll K 200 komb. 52 m udlæg ,3 kr/stk 1 stk Samlet pris Tabel 4.5: Prisoverslag for nedtagning af material på byggeplads. 1 19

26 1

27 2 Entreprise 2 Jordarbejde I denne entreprise bestemmes mængderne af jord, der skal graves væk, genbruges eller køres bort under byggeriet. Derudover bestemmes prisen og tidsforbruget for dette. Tegninger til denne entreprise findes i tegningsmappen, se tegning 2.1 og 2.2.

28 2

29 Indholdsfortegnelse 1 Forundersøgelse Område Område Område Opsummering Jordtype og materiel Detailprojektering Område Produktion Område Gravemaskinens produktion Område Gravemaskinens produktion Opsummering Tidsforbrug Tidsforbrug i område Tidsforbrug i område Tidsforbrug i område Samlet tidsforbrug Økonomi Asfaltlaget Fyldlaget Samlet pris Beregningseksempel Tidsforbrug for optagning af asfalt i område Beregningseksempel for asfalt i område

30 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 2

31 KAPITEL 1. FORUNDERSØGELSE Kapitel 1 Forundersøgelse 2 I dette kapitel planlægges og udregnes jordarbejdet på byggepladsen. Grundlaget for udførelse af jordarbejdet er den planlagte fundering af bygningen ud fra de geotekniske undersøgelser, der er foretaget på området, se Entreprise 5. Jordarbejdet er således den indledende fase ved fundering af bygningen og omfatter afgravning og påfyldning af jorden, således at funderingen foretages sikkert og hensigtsmæssigt. Grundet de geotekniske forhold i området, funderes der på to forskellige måder, pælefundering (område 1) og direkte fundering (område 2 og 3), se figur 1.1. Figur 1.1: Situationsplan for jordarbejde. Der tages ved afgravningen hensyn til byggegruben for kælderkonstruktionen og til sandpude funderingen. Dette gøres bl.a. ved, at etablere byggegrubeindfatning samt afgravninsskråninger i disse områder. Fælles for de tre områder er, at de er tilnærmelsesvis plane med terænkote i ca. +4,2. I det følgende beskrives de tre områder nærmere. 3

32 KAPITEL 1. FORUNDERSØGELSE 1.1 Område 1 2 I området med pælefundering stilles der krav til at pælene rammes 3-6 m ned i det senglaciale sand, hvor det forudsættes at der er mindst 3-4 m sand under pælespids. Samtidig med at asfaltlaget afgraves, udføres der afgravningsskråninger med anlæg (a) på 1,5 langs kanterne, se figur 1.2. Figur 1.2: Jordarbejde for område 1. Fyldet i området har været underlag for de eksisterende bygninger og køreselsarealer, og derfor antages det, at skråninger ved afgravninger er stabile, hvilket dog undersøges yderligere i Entreprise Område 2 For område 2 udføres afgravningsskråninger ligeledes med et anlæg (a) på 1,5. Der udgraves til kote +1,84, hvorefter der fyldes med sand til kote ca. +3,64, jf. figur 1.3. Det er i perioden med jordarbejde i dette område hensigtsmæssigt at omlægge byggepladsvejen, da der ikke etableres nogen form for byggegrubeindfatning i den sydvestlige side af sandpudeområdet. Figur 1.3: Jordarbejde for område 2. 4

33 KAPITEL 1. FORUNDERSØGELSE 1.3 Område 3 For område 3 etableres byggegruben med afgravningsskråninger med anlæg (a) på 1,5 i den sydlige og vestlige ende og i den nordlige og vestlige ende anlægges spunsvægge, se figur 1.4. Udfra figur 1.4 ses det, at byggegruben etableres i tre niveauer, hvor afgravningen indenfor de to laveste niveauer foretages med lodrette skråninger. 2 Figur 1.4: Jordarbejde ved etablering af byggegrube for kælder. 1.4 Opsummering Den endelige udformning af byggepladsen mht. jordarbejde fremgår af figur 1.5 og tegning 2.1 i tegningsmappen, og lagfølgen af byggegruben før under og efter kælderens opførsel fremgår af figur 1.6 og tegning 2.2 i tegningsmappen. Figur 1.5: Endelig udformning af byggegrube. 5

34 KAPITEL 1. FORUNDERSØGELSE 2 Figur 1.6: Snit A-A på figur 1.5. Afgravninger for område 1 og Jordtype og materiel For jordmaterialet i byggeområdet regnes der med parametrene angivet i tabel 1.1. [Carl Bro 2001] og [Anlægsteknik 2001, s.107]. Materiale Rumvægt Fyldningsfaktor (k f ) Udvidelsesfaktor (k u ) [kn/m 3 ] [-] [-] Asfalt 24 1,15 1,4 Fyld til depot 18 1,15 1,2 Flytning af fyld 18 1,15 1,2 Tilbagelægning 18 1,15 1,2 Fyld til kælder 18 1,15 1,2 Sand til sandpude 18 1,15 1,2 Tabel 1.1: Jordtype og parametre. Af tabel 1.2 og figur 1.7 til 1.10 fremgår det materiel, som vælges til udførelse af jordarbejdet. Maskine Arbejde Volumen Hastighed Nyttelast [m 3 ] [km/h] [t] Gravemaskine Oprivning af asfalt (Skovl) 2 2,23 og gravemaskine Lastbil Transport af jord Soilcompactor Komprimering af jord/sand 8,9 Pladevibrator Komprimering af jord 1,8 0,28 * Hastighed med fuldt læs. Tabel 1.2: Jordmateriel. 6

35 KAPITEL 1. FORUNDERSØGELSE 2 Figur 1.7: Gravemaskine, Volvo EC240B. Figur 1.8: Lastbil, Scania R124cb. Figur 1.9: Komprimeringsmaskine, Catarpillar CS323C. Figur 1.10: Vibrator, Wacker DPU

36 2

37 KAPITEL 2. DETAILPROJEKTERING Kapitel 2 Detailprojektering 2 I dette kapitel beskrives arbejdsgangen for jordarbejdet, og endvidere beregnes gravemaskinens produktionstid, samt den jordmængde der skal fjernes/påføres de tre områder i forbindelse med klargøringen af byggeområdet. Da dette er ren arealbetragtning, udføres der ikke beregningseksempler. 2.1 Område 1 I det følgende opstilles aktiviteter for jordarbejde i område 1, og herefter bestemmes den jordmængde, der afgraves og/eller fyldes tilbage. Fremgangsmåden for jordarbejdet i dette område er opstillet herunder. Hvis ikke andet angives benyttes Anlægsteknik i det følgende [Anlægsteknik 2001, kap.2]. 1. Oprivning af asfalt og evt. gulve med gravemaskine (Oprivertand). 2. Asfalt m.m. fyldes på transportvogne med gravemaskine (dybdeske) og deponeres i Aalborg Øst. 3. Opgravning af fyld fra terrænniveau med gravemaskine (dybdeske). 4. Fyld transporteres væk med lastbil enten til depot på byggeplads eller til aflæsning/deponering i Aalborg Øst. 5. Fyld fra depoter fyldes på lastbil med gravemaskine og køres til opfyldningssted. 6. Fyld fyldes tilbage med gravemaskine, evt. fyldes hul fra gammel parkeringskælder med fyld fra det nye kælder område. 7. Fyld komprimeres med pladevibrator (håndkomprimering). Volumen af afgravningen bestemmes udfra størrelse af graveområdet og dybden af den afgravede jordmængde. Størrelsen og dybden af graveområdet for pælefundering fremgår af figur 2.1. Da der i området forefindes en gammel parkeringskælder og tankstation, er der en del jord der skal genanvendes, idet disse fyldes op med jord fra den nye kælder. Derfor gemmes en del af det afgravede fyld til dette formål. Størrelsen af det eksisterende kælderområde og tankstation kendes ikke, og derfor antages det, at arealet af dette område er 400 m 2. Resultaterne for jordberegningen af område 1 fremgår af tabel 2.1, hvor det antages at asfalt har en tykkelse på 0,1 m, fyld der 9

38 KAPITEL 2. DETAILPROJEKTERING 2 Figur 2.1: Størrelse af område 1. Jordarbejde Areal Nedgravningsdybde Genanvendelse Bortkørsel [m 2 ] [m] [m 3 ] [m 3 f ] Asfalt 4797,1 0, ,71 Fyld 4797,1 0, ,56 526,1 Tilbagelægning ,56 - Fyld til kælder 400 3, ,0 - Tabel 2.1: Volumen af de forskellige jordtyper for jordarbejde i område 1. opgraves har en tykkelse på 0,46 m og i området med tankstation og parkeringskælder graves der ned til 3 m. Fyldet til tilbagelægning bestemmes ud fra den mængde, der afgraves for at få det ønskede anlæg Produktion I det følgende bestemmes gravemaskinens produktionstid (P G ) som angiver gravemaskinens teoretiske ydeevne som funktion af skovlstørrelse og jordart. Endvidere bestemmes den praktiske ydeevne for gravemaskinen ved hjælp af en korrektionsfaktor for gravedybde (f o ) og svingningsvinklen (f s ), og resultatet fremgår af tabel 2.2. Jordarbejde Teoretisk ydeevne Korrektionsfaktor Korrektionsfaktor P G [m 3 f /h] (f o) (f s ) [m 3 F /h] Asfalt Fyld til depot Flytning af fyld Tilbagelægning Fyld til eksisterende kælder ,9 292,5 Tabel 2.2: Gravemaskines produktion. Værdierne for korrektionsfaktorerne (f o og f s ) aflæses ved en gennemsnitlig gravedybde på 1 m og svingningsvinkler på 90 og 180 grader [Anlægsteknik 2001, s.174]. 10

39 KAPITEL 2. DETAILPROJEKTERING 2.2 Område 2 Aktiviteter for både udskiftning og tilbagelægning af fyld fremgår af rækkefølgen herunder: 1. Oprivning af asfalt og evt. gulve med gravemaskine (Oprivertand). 2. Asfalt m.m. fyldes på transportvogne med gravemaskine (dybdeske) og deponeres Opgravning af fyld fra terrænniveau med gravemaskine (dybdeske). 4. Fyld transporteres væk med lastbil enten til depot på byggeplads eller til aflæsning/deponering i Aalborg Øst. 5. Afgravningsstedet komprimeres med komprimeringsmaskine. 6. Nyt fyld (sand) ankommer med transportvogn. 7. Nyt fyld påfyldes (sandpude) og udjævnes med soil compactor i et lag af 40 cm, hvorefter pladevibrator benyttes. 8. Fyld fra depot fyldes på lastbil og lægges tilbage med gravemaskine- efter støbning af fundamenter. 9. Slut komprimering med pladevibrator (håndkomprimering). Figur 2.2: Størrelse af område 2 Resultaterne for jordberegningerne fremgår af tabel 2.3, hvor det antages, at tykkelsen af asfalten er 0,1 m, tykkelse af fyld, der opgraves, er 0,46 m og udskiftning af fyld med sandpude sker fra kote +3,64 til kote +1,84. Jordarbejde Areal Nedgravningsdybde Genanvendelse Bortkørsel [m 2 ] [m] [m 3 f ] [m3 f ] Asfalt 2184,84 0, ,48 Fyld 1503,8 2,26 623,8 2774,8 Tilbagelægning ,8 - Sand til sandpude 1399,3 2, ,92 - Tabel 2.3: Volumen af de forskellige jordtyper for jordarbejder i område Gravemaskinens produktion I det følgende bestemmes produktionen for maskinerne for område 2. Der anvendes samme beregningsmetoder som i afsnit 2.1.1, og derfor negligeres detaljerne. 11

40 KAPITEL 2. DETAILPROJEKTERING 2 Jordarbejde Teoretisk ydeevne Korrektionsfaktor Korrektionsfaktor P G [m 3 f /h] (f o) (f s ) [m 3 F /h] Asfalt Fyld til depot 325 0, ,8 Flytning af fyld 325 0, ,8 Tilbagelægning Sand til sandpude 325 0, ,8 Tabel 2.4: Gravemaskinens produktion bestemt udfra Anlægsteknik [Anlægsteknik 2001, kap 2], kap.2. I området for udskiftning af fyld med sand regnes der med en gennemsnitlig gravedybde på 2 m, hvilket giver en korrektionsfaktor (f o ) på ca. 0,95. Korrektionsfaktoren (f s ) sættes til 1 for en svingningsvinkel på 90 grader. Ved komprimering af afgravninger bestemmes pladevibratorens produktion (P komprimering ) til 0,04 mh/m 3 [Anlægsteknik , s.442]. 2.3 Område 3 Figur 2.3: Størrelse af område 3. Fremgangsmåden for aktiviteterne for både udgravning af byggegrube og tilbagelægning af fyld fremgår af rækkefølgen herunder: 1. Oprivning af asfalt og evt. gulve med gravemaskine (Oprivertand). 2. Asfalt m.m. fyldes på transportvogne med gravemaskine (dybdeske) og deponeres. 3. Opgravning af fyld fra terrænniveau med gravemaskine (dybdeske). 4. Fyld transporteres væk med lastbil enten til depot på byggeplads eller til aflæsning/deponering i Aalborg Øst. 5. Afgravningsstedet planeres/komprimeres med komprimeringsmaskine. 6. Opfyldning af eksisterende huller/kælder med fyld fra det nye kælderområde vha. gravemaskine. Forskalling og støbning af fundamenter, kældergulv, vægge og søjler. 7. Fyld fra depot fyldes på lastbil og lægges tilbage med gravemaskine- efter støbning af fundamenter. 8. Slut komprimering med pladevibrator (håndkomprimering). De fastlagte jordvolumener i område 3 til påfyldning og tilbagelægning fremgår af tabel

41 KAPITEL 2. DETAILPROJEKTERING Jordarbejde Areal Nedgravningsdybde Genanvendelse Bortkørsel [m 2 ] [m] [m 3 f ] [m3 f ] Asfalt , ,2 Fyld , , ,25 Fyld 2 482,57 0,6 289,54 Fyld 3 12,6 1,3 16,38 Tilbagelægning ,85 - Tabel 2.5: Volumen af de forskellige jordtyper for jordarbejder i område Gravemaskinens produktion I dette afsnit bestemmes gravemaskinens produktion samt pladevibratorens produktion. Der benyttes samme beregningsmetoder som i de foregående afsnit, og resultaterne fremgår af tabel 2.6. Jordarbejde Teoretisk ydeevne Korrektionsfaktor Korrektionsfaktor P G [m 3 f /h] (f o) (f s ) [m 3 F /h] Asfalt Fyld til depot 325 0, ,8 Flytning af fyld 325 0, ,8 Tilbagelægning 325 0, ,8 Sand til sandpude 325 0, ,8 Tabel 2.6: Gravemaskines produktion. I kælderområdet antages det at, at den gennemsnitlig gravedybde er 2 m, hvilket giver en korrektionsfaktor (f o ) på ca. 0,95. Korrektionsfaktoren (f s ) sættes til 1 for en svingningsvinkel på 90 grader. Ved komprimering af afgravninger bestemmes pladevibratorens produktion til 0,04 mh/m 3 [Anlægsteknik , s. 442]. 2.4 Opsummering Jordarbejdet for de tre områder summeres derefter i tabel 2.7. Jordarbejde Fyld til depot Asfalt (køres væk) Fyld (køres væk) [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Område ,56 479,71 526,1 Område 2 623,8 218, ,8 Område ,85 260,2 9800,7 3400,2 958, ,6 Tabel 2.7: Samlet volumen af afgravning- og påfyldningsjord for jordarbejde. 13

42 2

43 KAPITEL 3. TIDSFORBRUG Kapitel 3 Tidsforbrug 2 I dette kapitel bestemmes det nødvendige tidsbehov for jordarbejdet i de tre områder. Et beregningseksempel for den benyttede beregningsmetode gennemgåes i kapitel 5 afsnit Tidsforbrug i område 1 For jordmaterialet i tabel 1.1 beregnes jordvolumenet udfra samme metode som i beregningseksemplet og fremgår af tabel 3.1. Jordarbejde Volumen (V ) [m 3 F ] [t] Asfalt 7, Bortkørsel af fyld 9,82 18 Fyld til depot 9,82 18 Tilbagelægning 9,82 18 Fyld til eksisterende kælder 9,82 18 M læs Tabel 3.1: Volumener og mængden af læs for de forskellige jordmaterialer der flyttes pr. lastbil. Fastlæggelse af den variable omløbstid for de forskellige jordmaterialer i område 1 fremgår af tabel 3.2. Afstand til depotet sættes her til 300 m. T ud T hjem Gennemsn.hast.ud Gennemsn.hast.hjem t v [m] [m] [km/h] [km/h] [min] Asfalt ,3 Bortkørsel af fyld ,3 Fyld til depot ,4 Tilbagelægning ,4 Fyld til eksistende kælder ,4 Tabel 3.2: Variabel omløbstid bestemt udfra transportafstand og kørehastighed. Resultaterne for bestemmelse af den samlede omløbstid (T) fremgår af tabel 3.3. Det endelige tidsforbrug for de forskellige jordarbejder i område 1 fremgår af tabel

44 KAPITEL 3. TIDSFORBRUG 2 t g t v t f A C T [min] [min] [min] [læs/h] [-] [min] Asfalt 3,27 23,3 5,47 2,08 0,43 28,8 Bortkørsel af fyld 2,74 23,3 4,94 2,12 0,43 28,27 Fyld til depot 2,74 5,4 4,94 5,8 0,43 10,34 Tilbagelægning 2,74 5,4 4,94 5,8 0,3 10,34 Fyld til eksisterende kælder 2,93 5,4 5,13 5,7 0,3 10,53 Tabel 3.3: Gravetid, fast omløbstid og antal læs pr. time for de forskellige jordmaterialer. Jordarbejde Produktion (p) A n lastbiler P op Tidsforbrug [m 3 f /h] [stk/h] [stk] [m3 f /h] [h] Asfalt 5,42 2,08 8,81 253,79 1,89 Bortkørsel af fyld 8,59 2,12 10,33 88,75 5,93 Fyld til depot 23,5 5,8 3,78 88,75 5,42 Tilbagelægning 16,2 5,8 3,78 61,02 7,88 Fyld til eksisterende kælder 15,86 5,7 3,59 56,99 21,05 Tabel 3.4: Tidsforbrug ved jordarbejde i område Tidsforbrug i område 2 Tidsforbruget for jordarbejde i område 2 beregnes udfra samme metoder som i afsnit 3.1. Jordarbejde Volumen (V ) [m 3 F ] [t] Asfalt 7, Bortkørsel af fyld 9,82 18 Fyld til depot Tilbagelægning 9,82 18 Sand til sandpude 9,82 18 M læs Tabel 3.5: Volumener for de forskellige jordmaterialer i område 2 der flyttes pr. lastbil. Afstanden mellem afgravningsområdet og deponeringsplads antages her at være ca. 90 m. Kørselstiden for sand til sandpude beregnes ikke, da det købes eksternt med levering af transportvogne, se tabel 3.6. T ud T hjem Gennemsn.hast.ud Gennemsn.hast.hjem t v [m] [m] [km/h] [km/h] [min] Asfalt ,3 Bortkørsel af fyld ,3 Fyld til depot ,62 Tilbagelægning ,62 Sand til sandpude Tabel 3.6: Variabel omløbstid bestemt udfra transportafstand og kørehastighed. Den endelige omløbstid (T) for jordarbejdet i område 2 fremgår af tabel

45 KAPITEL 3. TIDSFORBRUG t g t v t f A C T [min] [min] [min] [læs/h] [-] [min] Asfalt 3,27 23,3 5,47 2,08 0,43 28,8 Bortkørsel af fyld 2,93 23,3 5,13 2,11 0,43 28,46 Fyld til depot ,62 5,13 8,89 0,43 6,75 Tilbagelægning ,62 4,94 9,15 0,3 6,56 Sand til sandpude ,4 5,13 5,7 0,3 10,53 Tabel 3.7: Gravetid, fast omløbstid og antal læs pr. time for de forskellige jordmaterialer. 2 Det beregnede tidsforbrug for område 2 fremgår af tabel 3.8 Jordarbejde Produktion (p) A n lastbiler P op Tidsforbrug [m 3 f /h] [stk/h] [stk] [m3 f /h] [h] Asfalt 5,42 2,08 8,81 253,79 0,98 Bortkørsel af fyld 8,54 2,11 9,71 82,91 33,47 Fyld til depot 35,99 8,89 2,3 82,91 7,52 Tilbagelægning 25,47 9,15 2,4 61,02 10,223 *Dette tidsforbrug er uden komprimering med pladevibrator. Tabel 3.8: Tidsforbrug ved jordarbejde i område 2. Til bestemmelse af tidsforbruget for udlægning af sandpuden tages der udgangspunkt i vibratoren, da det forudsættes at soil compactoren, og den lastbil der kommer med sandet har et tidsforbrug, der er mindre end denne. Udfra specifikationer for vibratoren bestemmes ydeevnen til 823 m 3 /h for en graduering på op til 40%. Tidsforbruget til stampning af sandpuden tre gange, efter det er planeret med soil compactor, beregnes i formel 3.1. Det skal her nævnes, at vibratoren har en maksimal komprimeringsdybde på 40 cm, hvorfor det nye lag, der skal lægges, ikke må overstige 40 cm før der atter skal vibreres. 3246, = 11, 83 h (3.1) 3.3 Tidsforbrug i område 3 Ved bestemmelse af tidsforbruget for jordarbejdet i område 3 benyttes samme metoder som i afsnit 3.1. Volumenet og mængden af læs pr. lastbil bestemmes ved hjælp af materialeparametrene opstillet i tabel 1.1 og fremgår af tabel 3.9. Jordarbejde Volumen (V ) M læs [m 3 F ] [ton] Asfalt Bortkørsel af fyld 9,82 18 Fyld til depot Tilbagelægning 9,82 18 Tabel 3.9: Læssevolumener og mængden af læs pr. lastbil for de forskellige jordmaterialer i område 3. 17

46 KAPITEL 3. TIDSFORBRUG Ved bestemmelse af den variable omløbstid, se tabel 3.10, antages det at afstanden mellem afgravningssted for kælderen og deponeringssted er 100 m, hvor gennemsnitshastigheden for lastbilen frem og tilbage sættes til hhv. 5 og 10 km/t. 2 T ud T hjem Gennemsn.hast.ud Gennemsn.hast.hjem t v [m] [m] [km/h] [km/h] [min] Asfalt ,3 Fyld til depot ,8 Flytning af fyld ,3 Tilbagelægning ,8 Tabel 3.10: Variabel omløbstid (t v ) bestemt udfra transportafstand og kørehastighed. Den samlede omløbstid samt effektivitetsfaktor fremgår af tabel 3.11 t g t v t f A C T [min] [min] [min] [læs/h] [-] [min] Asfalt 3,27 23,3 5,47 2,08 0,43 28,8 Bortkørsel af fyld 2,93 23,3 5,13 2,11 0,43 28,46 Fyld til depot ,8 8,66 8,89 0,43 6,93 Tilbagelægning ,8 5,13 8,66 0,3 6,93 Tabel 3.11: Gravemaskinetid, fast omløbstid og antal læs pr. time for de forskellige jordmaterialer. Endelig bestemmes tidsforbruget for jordarbejdet i område 3, og dette fremgår af tabel Jordarbejde Produktion (p) A n lastbils P op Tidsforbrug [m 3 f /h] [stk/h] [stk] [m3 f /h] [h] Asfalt 5,42 2,08 8,81 253,79 1,03 Bortkørsel af fyld 8,54 2,11 9,71 82,91 118,21 Fyld til depot 35,06 8,66 2,37 82,91 13,22 Tilbagelægning 24,1 8,66 2,37 56,99 19,22 Tabel 3.12: Teoretisk tidsforbrug ved jordarbejde i område Samlet tidsforbrug Herefter bestemmes det samlede tidsforbrug for jordarbejdet. Først opstilles de beregnede resultater i tabel 3.13, og ud fra dette multipliceres timeantallet med antal lastbiler, og det samme gøres for gravemaskinen, se tabel

47 KAPITEL 3. TIDSFORBRUG Jordarbejde Asfalt (Køres væk) Fyld (køres væk) Fyld til depot [h] lastbiler [h] lastbiler [h] lastbiler Område 1 1,89 8,81 5,93 10,33 5,42 3,78 Område 2 0,98 8,81 33,47 9,71 7,52 2,30 Sandpude Område 3 1,03 8,81 118,21 9,71 13,22 2,37 3,90 157,61 26,16 2 Jordarbejde Tilbagelægning Fyld til kælder [h] lastbiler [h] lastbiler Område 1 7,88 3,78 21,05 3,59 Område 2 10,22 2,40 Sandpude 11,83 Område 3 19,22 2,37 49,15 21,05 Tabel 3.13: Samlet tidsforbrug af afgravning- og påfyldningsjord for jordarbejde fordelt på jordtype. Område Lastbiltransport Gravearbejde [h] [h] 1 203,75 42, ,45 52, ,78 151,68 Sum 1812,98 246,04 Tabel 3.14: Tidsforbrug fordelt på materiel. 19

48 2

49 KAPITEL 4. ØKONOMI Kapitel 4 Økonomi 2 I dette kapitel bestemmes omkostningerne for jordarbejdet. Til at bestemme pris for jordarbejdet benyttes V&S Byggedata [V&S Byggedata A/S 2003, s ]. 4.1 Asfaltlaget Inkluderet i pris for opbrydning af asfalt er gravemaskine samt lastbil. Prisen fastlægges til 136 kr/m 3 hvilket for 958,4 m 3 giver: , 4 = kr 4.2 Fyldlaget Til bestemmelse af prisen for fyldlaget undersøges følgende: Pris for afgravning af fyld til depot. Pris for afgravning af fyld til bortkørsel. Pris for påfyldning af fyld fra depot. Pris for sand til sandpude. Pris for afgravning af fyld til depot Der er 3400 m 3 fyld, der skal afgraves fra de 3 områder og køres på depot. Pris pr. m 3 sættes til 23,20 kr, hvilket resulterer i en pris på: , 20 = kr Denne pris er også incl. gravemaskine og lastbil. Pris for afgravning af fyld til bortkørsel Der skal transporteres m 3 fyld væk fra pladsen til en plads 7 km væk. Prisen pr. m 3 for gravemaskine og lastbil den første km sættes til 26,05 kr, hvilket giver en pris på: , 05 = kr 21

50 KAPITEL 4. ØKONOMI Pris for de resterende 6 km sættes til 8,2 kr pr. m 3. Dette giver et tillæg på: 8, = kr 2 Denne prisberegning er ekskl. deponeringsafgift. Pris for påfyldning af fyld fra depot Pris pr. m 3 for påfyldning sættes til 42,55 kr, hvilket resulterer i et beløb på: 42, = kr Pris for sand til sandpude Der skal udlægges 1400 m 2 i en dybde af 1,8 m, og prisen pr. m 2 sættes til 198 kr, hvilket giver et beløb på: = kr Denne pris er med levering og udlægning. 4.3 Samlet pris Prisen for jordarbejdet i Kennedy Arkaden bestemmes ud fra ovenstående prisoverslag: = kr (4.1) Som det fremgår af formel 4.1, bliver prisen for jordarbejdet godt en million kr Hertil skal så tillægges en deponeringsafgift, hvilket dog ikke medtages i dette projekt. 22

51 KAPITEL 5. BEREGNINGSEKSEMPEL Kapitel 5 Beregningseksempel 2 I beregningseksemplet beregnes tidsforbruget for fjernelse af asfalten. Her antages det, at asfalten er brudt op, hvorfor gravemaskinen kan læsse lastbilerne hele tiden. 5.1 Tidsforbrug for optagning af asfalt i område 1 Til bestemmelse af tidsforbruget for de enkelte aktiviteter benyttes den praktiske produktionsformel (P), som angiver den mængde jord i kubikmeter som flyttes pr. time pr. lastbil eller gravemaskine, se formel 5.1 [Anlægsteknik 2001, s. 148]: Hvor: V er volumenet, der flyttes pr. cyklus/lastbil [M 3 F ]. A er antal læs pr. time [læs/h]. C er en effektivitetsfaktor [-]. P = V A C (5.1) Volumenet (V ) bestemmes ved hjælp af materialeparametrene i tabel 1.1, men først bestemmes den maksimale mængde asfalt, der må være i lastbilen, se formel 5.2 og 5.3. M asfalt,pr.læs g γ asfalt = V asfalt (5.2) Hvor: V = V asfalt k u k f (5.3) V asfalt er den volumenmængde, der er plads til [m 3 ] k u er en korrektionsfaktor for hvordan jorden udvider sig, når der graves. Denne sættes her til 0,15 [-]. k f er en læssefaktor, som her sættes her til 1,4 [-]. 23