Brugermanual Saida 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugermanual Saida 1"

Transkript

1 Brugermanual Saida 1

2 2

3 Håndbog til Saida Ordprædiktionsprogram til Windows Indhold Brugermanual Saida... 1 Håndbog til Saida Ordprædiktionsprogram til Windows... 3 Hvorfor hedder programmet Saida?... 4 Saida - Ordprædiktion... 4 Kort om Saida... 4 Kom godt i gang - installation og opstart... 5 Start... 5 Systemkrav... 5 Afinstallation... 5 Brug af talesyntese... 6 Indstillinger... 6 Fanen Præsentation... 7 Præsentation vindue... 7 Fanen Forudsigelse... 8 Forudsigelse type... 8 Fanen Grafik Fanen Talesyntese Fanen Min ordliste Fanen Egen forkortelse Fanen Om Saida Genveje Licens og support

4 Hvorfor hedder programmet Saida? Saida har fået sit navn efter sandsigersken Saida Andersson ( ). Saida blev kendt i 90 erne i svensk presse og TV, fordi hun kunne hjælpe folk med at finde tabte ting, og så kunne Saida se ind i fremtiden. At se ind i fremtiden, gætte hvad skribenten vil skrive, er præcis hvad programmet Saida forsøger at gøre Saida - Ordprædiktion Version 1.0 Ide, programmering og håndbog: Oribi AB, Illustrationer: Kristina Grundström Grafik: Helena Alvesalo Kort om Saida Saida er et ordprædiktionsprogram - et hjælpeprogram som foreslår ord, mens man skriver. Med et enkelt tastetryk kan man vælge et ord fra en forslagsliste i programmet. Saida hjælper både dem, der har svært ved at skrive på grund af fysiske handicap og de, der er usikre på stavemåden. Saida har en god fantasi og er i stand til at foreslå ord, selvom man har stavet forkert allerede i starten: "sjo" giver for eksempel forslaget "journalist". Programmet byder på mange muligheder inden for ordbøger, præsentation og stavehjælp. Saida virker i Microsoft Windows-miljøer, i applikationer, hvor du kan indtaste tekst, f.eks. i Microsoft Officeprogrammer eller i helt enkle tekstprogrammer som WordPad. Du kan også bruge programmet til at søge informationer på internettet, da Saida hjælper, når du skriver tekst i søgefeltet. 4

5 Kom godt i gang - installation og opstart Installation l. Start Windows og åbn din browser (fx Internet Explorer) 2. Gå ind på og log ind 3. Tryk på download-knappen til Saida 4. Vælg en placering på computeren til installationsfilen, som du kan huske 5. Start installationsprogrammet når filen er downloadet 6. Følg vejledningen på skærmen indtil installationen er færdig. 7. Der skal oprettes en genvej på skrivebordet til den danske version af Saida. Højreklik på skrivebordet og vælg Ny Genvej 8. Opret genvej på skrivebordet til filen saida-dansk.sai. Filen findes i den mappe, hvor Saida er installeret. Typisk på C-drevet under Programmer Saida eller Program Files Saida Start For at bruge Saida skal du starte både Saida og det program, du ønsker at skrive i (fx Microsoft Word). 9. Start Saida ved at dobbeltklikke på det genvejsikon, du har oprettet på computerens skrivebord. Det er vigtigt, at du starter programmet ved hjælp af denne genvej, idet filen saida-dansk.sai aktiverer den danske ordbog i Saida. 10. Start det program, som Saida skal arbejde sammen med (fx Microsoft Word) 11. Du kan nu begynde at skrive med hjælp fra Saida 12. Tilpas indstillingerne og funktionalitet efter dit behov. Du får adgang til indstillingerne ved at højreklikke enten på Saida vinduet eller på Saida-ikonet på proceslinjen. Systemkrav For at Saida fungerer kræves der: Pentium-pc eller bedre. Cd-rom-drev. Minimum 64 MB RAM. 15 MB ledig plads på harddisken. Afinstallation l. Vælg Start / Indstillinger/Kontrolpanel / Tilføj eller fjern programmer. 2. Klik Saida 3. Vælg Fjern: Automatisk (programmet er fjernet) eller Custom (udvalgte filer slettes). 5

6 Brug af talesyntese Mange steder i Saida kan du få teksten læst op, hvis du har en talesyntese på din computer - mere om dette under fanebladet Talesyntese på side 11. Talesynteserne skal startes hver for sig. Oplæsning af ordene i Saida s vindue sker, når du markerer et ord og derefter klikker på højttalerikonet. De, der ikke arbejder med mus, aktiverer Saida s vindue og bruger piletasterne op og ned til at markere de ord, der skal læses op. Du kan lytte til hele forslagslisten på denne måde. Hvis du vil lytte til det samme ord igen, skal du vælge venstre piletast. Indstillinger Fanen Hovedvindue Her kan du indstille hvor mange ord Saida skal vise i ordforslagsruden - mindst ét og højst ni ord. Desuden vælger du hvor mange bogstaver ordene mindst skal have for at blive foreslået, og du kan også beslutte, hvordan du skal vælge ordforslag: Enten kan du vælge med de numereriske taster (1-9) eller med funktionstasterne (F1-F9). Man kan altid vælge og indsætte et ord ved at dobbeltklikke på det ønskede ord i ordforslagslisten. De, som ikke arbejder med mus, aktiverer i stedet Saida vinduet (for eksempel ved at trykke F12), bladrer sig frem til det ønskede ord og vælger ordet ved at trykke på Enter-tasten. Hvis Genvejstast F11 er markeret med et flueben, kan du lukke Saida ved at trykke på F11 tasten. Følgende ikon præsenteres herefter I aktivitetsfeltet: Bemærk: l. Hvis du ønsker at bruge de almindelige tastaturnumre i Saida, betyder det, at du ikke længere kan bruge disse taster til at skrive tal i dit dokument. I stedet kan du så bruge tallene på det numeriske tastatur, når du ønsker at indtaste tal. Hvis du synes dette bliver for besværligt, kan du i stedet vælge ord fra Saida ved hjælp af funktionstasterne (F1-F9). På den måde kan de numeriske taster igen bruges til at indtaste tal. Man kan også slukke Saida midlertidigt ved at trykke på funktionstasten F11 og vende tilbage, ved at trykke på F11 igen. 6

7 2. Hvis du bruger funktionstasterne i Saida skal du huske på, at nogle funktionstaster kan blokeres af andre programmer, der bruges samtidigt med Saida, som f.eks. talesyntese-software. Normalt kan du også i disse programmer flytte funktioner til andre taster. 3. Hvis du vælger kun at vise ord, der er med mindst fire bogstaver, vil forkortelser med mindre end fire bogstaver (fx "mm") ikke vil blive foreslået. Fanen Præsentation Her kan du indstille, hvordan Saida præsenterer ordforslag og hvordan andre funktioner vises. Præsentation orden Det mest almindelige ord først Med valget mest almindelige ord vil Saida øverst i ordforslagsruden vise de ord, som Saida anser for at være mest anvendte. De ord, du bruger ofte, vil gradvist blive højere og højere prioriteret, og dermed komme til at stå øverst i ordforslagsruden. Men bemærk at det ikke gælder, hvis du under fanen Indstillinger ordliste har valgt, at Saida aldrig skal tilføje nye ord. Alfabetisk orden Ordene vises i alfabetisk rækkefølge i ordforslagsruden. Det korteste ord først Ordet med det laveste antal af bogstaver vises først, og ordet med det største antal bogstaver vises sidst. Præsentation vindue Lodret. Ordet optræder i en liste fra top til bund. Vandret. Ordet optræder i en liste fra venstre mod højre. Saida vindue skal følge curser. Markeret felt betyder, at Saida vinduet altid følger markøren. Hvis feltet ikke er markeret, er Saidavinduet ét bestemt sted på skærmen efter eget valg. Vis navn på aktiv bruger. Markeret felt betyder, at navnet på den aktive brugerprofil er synligt i bunden af Saidavinduet, som på billedet på næste side. 7

8 Vis titellinje Markeret felt betyder, at den øverste del med programnavnet Saida, der for det meste er blå, vises som på billedet ovenfor. Hvis du vælger at fjerne det, forsvinder navnedelen på Saidavinduet. Dette kan være nyttigt for nogle brugere. Det betyder, at du ikke længere er i stand til at bevæge Saidavinduet ved hjælp af musen, fordi det du skal klikke på, er fjernet. Hvis du vil du flytte vinduet virker proceduren stadig i henhold til Windows Standard: Aktivér Saidavinduet, vælg Alt-tasten, slip den og tryk derefter på piltasten (pil ned) og vælg kommandoen Flyt. Tilpas vindue til ordlængde Markeret felt betyder, at Saidavinduets størrelse tilpasser sig efter, hvor langt det længste ordforslag er, så du altid kan se alle ord. Ikke markeret felt betyder, at Saidavinduet altid er lige stort, med den risiko at du ikke kan se alle ordene, især hvis du vælger en stor skrifttype. Fanen Forudsigelse Under denne fane bestemmer du, hvordan prædiktionen i Saida skal fungere. Forudsigelse type Standard forudsigelse Saida viser kun ord, som starter med det bogstav, du skriver. Både standard forudsigelse og lydbaseret forudsigelse Saida foreslår både ord, som starter med det bogstav, du skriver, og ord med andre start-bogstaver som lyder som det, du har skrevet. Denne indstilling kan være god for dem, der er usikre på stavemåden. 8

9 Saida viser øverst de ord, som begynder med de bogstaver, som du faktisk skrev. Nederst vil Saida vise ord som lyder som det, du har skrevet. Skriver du ord, som starter med sjo, vil Saida bl.a. vise ordet sjov, men også ordet journalist. De lydbaserede forudsigelser vises med rød skrift for at gøre skribenten opmærksom på, at de begynder anderledes. Du kan nemt skifte til en anden farve (se fanen Grafik, side 27). Foreslå og brug egen forkortelse Markeret felt betyder, at Saida bruger dine egne forkortelser, som du indtaster under fanen Egen forkortelse. Foreslå altid store bogstaver ved begyndelsen af en sætning Markeret felt betyder, at Saida automatisk foreslår ord med stort bogstav efter punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn. Tilføj mellemrum efter det foreslåede ord Markeret felt betyder, at når du indsætter et ord fra Saidas ordforslagsrude (f.eks. ved at dobbeltklikke på det), bliver der indsat et mellemrum efter ordet. Dette kan gøre det lettere for dem, der har motoriske skriveproblemer, da det mindsker antallet af nødvendige tryk på tastaturet. En erfaren keyboardbruger vil måske foretrække ikke at have denne funktion aktiveret. Hvis du ikke lader Saida indsætte mellemrum, kan bøjninger og kombinationer af ord vises og vælges. Ord kan således vises gradvist, hvilket kan være meget nyttigt. Et eksempel: Trin 1. Brugeren vil skrive "Lisa glæder sig til sine feriedage", og er nået til det sidste ord, "feriedage". Efter et par bogstaver, dukker ordet "ferie" op. Lisa længes efter sin fe Trin 2. Brugeren indsætter nu med et tastetryk, i dette tilfælde funktionstasten F4, ordet "ferie". Lisa længes efter sin ferie. Trin 3. Nu viser Saida kun ord, der begynder med "ferie". Brugeren kan vælge ordet "feriedage" med et nyt tastetryk. I dette tilfælde vil funktionstasten F4 erstatte ordet "ferie" med "feriedage" i teksten. Vis sidst skrevne ord i listen med foreslåede ord Markeret felt betyder, at det ord du skrev, vises i forslagslisten som det første forslag. Fanen Indstillinger ordliste Her skal du tage stilling til, hvordan Saida håndterer ord, der ikke allerede er i ordbogen. Aldrig. Vis altid forslag på samme sted i forslagslisten Med dette valg vil nye ord aldrig føjes til ordbogen, og Saida er ligeglad med hvilke ord, du faktisk bruger ofte. Rækkefølgen af ord er bestemt på forhånd én gang for alle. Hvis du har valgt en fast placering af ordforslag, spiller det ingen rolle, om du skriver et mærkeligt ord mange gange på samme side. Aldrig, men tillad forslag at variere alt efter brug Med dette valg vil Saida aldrig tilføje nye ord til ordbogen, men Saida registrerer hvilke ord, du bruger ofte, og vil derefter ændre rækkefølgen af forslagene i overensstemmelse hermed. Altid, uden stavekontrol Med dette valg vil Saida automatisk tilføje nye ord efter tryk på mellemrum eller ved brug af den sædvanlige tegnsætning. Denne indstilling kan kun anbefales til personer som er sikre stavere, da de ellers kan få forkert stavede ord i deres ordforråd. 9

10 Hvis brugeren accepterer ordet Med denne indstilling vil Saida stoppe efter hvert ord, som er nyt i programmet. Du vil blive spurgt, om du ønsker at føje ordet til ordbogen, og kan svare ja eller nej. Denne indstilling kan kun anbefales til sikre stavere. Kun hvis ordet er accepteret af stavekontrollen Med denne indstilling vil den indbyggede stavekontrol kontrollere alle nye ord, du skriver. Ord, som stavekontrollen godkender, føjes automatisk til brugerens egen ordbog. Hvis et ord ikke genkendes, vises en dialogboks, som spørger, om du ønsker at tilføje det nye ord. Ved afslutning efter stavekontrol Med denne indstilling, er der ingen stavekontrol før Saida afsluttes. Du vil se en dialogboks med alle de ord, som Saida ikke genkender. Disse ord kan stavekontrollen hjælpe med at kontrollere. Du bliver bedt om at afkrydse alle de ord, du vil føje til din egen ordliste. Fanen Grafik Under denne fane findes generelle indstillinger for skrifttype og skriftstørrelse, og du kan også selv vælge baggrundsfarve i Saidas vindue. Du kan også selv vælge farven på foreslåede ord - både på den sædvanlige måde og ved ord der lyder som om. Med Tilbagestil knappen kan du hurtigt gendanne alle Saida s standardindstillinger, som er blå tekst for fælles forudsigelse, rød tekst til lydbaseret forudsigelse og skriftstørrelse 10 point i MS Sans Serif. Hvis du ændrer vinduets størrelse ved at trække i hjørnet af Saida vinduet med musen, vil tekststørrelsen på ordene i Saida vinduet automatisk tilpasse sig. 10

11 Fanen Talesyntese Hvis du har en talesyntese installeret på din computer, vil en stor del af teksten i Saida blive læst højt. Talesynteser kan være to forskellige typer: l. Talesynteser, som arbejder ved at læse den markerede tekst og sender tekst til klippebordet/udklipsholderen til oplæsning, for eksempel ScanDis Vital eller Voxit Budgie. Hvis du ønsker at arbejde med talesyntese via klippebord/udklipsholder, skal du klikke på Brug talesyntese via klippebordet. Alle indstillingerne for talesyntesen foregår i talesyntese-programmet og kan ikke kontrolleres af Saida. 2. Talesynteser, der er kendt som SAPI-kompatible er tilgængelige fra Saida. Hvis du har begge typer talesyntese-software på din pc, vil begge versioner kunne vælges fra Saida. Fanen Min ordliste Her vises hvordan du håndterer de ord, du bruger - både dem Saida foreslår og de ord, du selv har tilføjet. I listen til venstre er ordene opstillet i alfabetisk rækkefølge. Du kan rulle gennem hele listen, men hvis du blot ønsker at se ord, der starter med f.eks. "s", klikker du på listen og skriver derefter et "s". Tilføj Du kan manuelt tilføje nye ord, ved at vælge Tilføj og skrive de ord, der skal indsættes. Tip! Du kan lægge længere sætninger som f.eks. "ja tak", "fordele og ulemper" eller telefonnumre ind som ord i din ordliste. Det fungerer godt og sparer mange tastetryk. Tilføj korrekt stavede ord fra tekstdokumentet Saida kan lære alle nye ord fra en hel tekst, hvilket kan være praktisk for alle, der skriver om meget specifikke emner og bruger tekniske udtryk. Bemærk venligst, at teksten der bruges til at lære Saida nye ord med, skal være en almindelig tekstfil (*.txt). Hvis du ønsker at bruge et Word-dokument, skal du først gemme en ekstra kopi af teksten i tekst-format (*. txt). Saida stavekontrollerer automatisk alle ordene i den tekst, der skal læres. I et nyt vindue vises ordene, som programmets stavekontrol ikke genkender. Ordene kan være stavet forkert eller stavet korrekt men nye for programmet. Du skal nu markere alle de ord, du ønsker, der skal være i den brugerdefinerede 11

12 ordbog. Ord, som ikke er markeret, forsvinder og tilføjes ikke i den brugerdefinerede ordbog når vinduet lukkes ned! Redigér Hvis du opdager fejl, hvor Saida for eksempel tilføjer et nyt ord med et stort bogstav, selv om det skal skrives med lille, retter du det ved at markere ordet og vælge redigér. Slet Kommandoen Slet sletter markerede ord fra ordbogen. Du kan vælge at fjerne flere ord samtidig, for eksempel ved at holde Ctrl-tasten nede og klikke med musen på de ord, der skal slettes. Fanen Egen forkortelse Du kan tilføje dine egne forkortelser i Saida. Det er smart for de, der skriver de samme sætninger ofte. Forkortelser, som du selv har oprettet, vises under Egen forkortelse. Du kan tilføje dine egne forkortelser: Vælg Tilføj, og skriv derefter forkortelsen, og hvad forkortelsen betyder. Forkortelserne vises i Saidas ordforslagsrude med en stjerne (*) ved siden af forkortelsen. Fanen Om Saida Viser generelle oplysninger om programmet Saida, herunder versionsnumre og hvem licensen tilhører. Genveje Når Saida er aktiv, kan følgende korte kommandoer anvendes: Ctrl+I Indstillinger Alt+F4 Slut Saida Ctrl+N Ny bruger. Ctrl+A Vælg bruger. Crrl-S Gem bruger som F1 Hjælp i Saida F11-tasten kan bruges til at skiftevis slå Saida i hviletilstand eller normal tilstand. F12-tasten kan bruges til at skifte mellem Saida og det senest anvendte program. 12

13 Licens og support Saida er et registreret varemærke, og programmet er beskyttet af loven om ophavsret. Det er ulovligt og strafbart at kopiere programmet til andre grunde end at lave din egen backup. Support omkring Saida fås ved henvendelse til "Forlaget Sokratez, mail: Tlf: Tak Oribi AB er oprigtig taknemmelig over for Specialpædagogisk Institut, som med finansiel støtte, har gjort det muligt at udvikle Saida. Også tak til alle, der testede Saida i udviklingsperioden, Merete Herrström for arbejdet med ordbøger og til alle andre, der er kommet med faglige synspunkter til programmet 13

14 14