Plan for fritids- og ungdomsskoleområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for fritids- og ungdomsskoleområdet"

Transkript

1 Plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse: 1 Indhold 1. Forord Indledning Grundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus... 7 Lovgrundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus... 7 Rammer for organisering... 7 Samarbejde... 9 Forebyggende og tidlig indsats Kvalificeret selvbestemmelse Viden om hvad der virker Fra ydelse til effekt Læring og udvikling Aarhus Kommune Børn og Unge Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Elin Poulsen Jesper Callesen Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte Fællesskaber Sundhed og trivsel Fokus for fritids- og ungdomsskoleområdets virksomhed Forældre Netværk og relationer Fællesskaber og inddragelse Læring og trivsel Medborgerskab... 27

2 1. Forord 2

3 2. Indledning Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik er det fælles værdigrundlag og grundlaget for en sammenhængende indsats for alle børn og unge i Aarhus. (Børne- og ungepolitikken). Fritids- og ungdomsskoletilbuddet i Aarhus Kommune består af: Fritidsklubber (5. og 6. klasse) Ungdomsklubber (7. klasse til 17 år) Pædagogisk ledede legepladser (5. klasse til 17 år) Ungdomsskole (7. klasse til 17 år) Ungemiljøer Opsøgende gadeplansindsats Sammen med børne- og ungepolitikken viser fritids- og ungdomsskoleplanen den strategiske, tværgående og sammenhængende retning for alle tilbud indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. I planen præsenteres det strategiske fokus og de prioriteringer, som ledere og medarbejdere indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet skal udleve i praksis sammen med de unge, deres forældre og øvrige samarbejdsparter. Fritids- og ungdomsskoleplanen er fritids- og ungdomsskoleområdets fælles grundlag for i et 0 til 18 års perspektiv at understøtte børnenes og de unges læring og udvikling, fællesskaber samt sundhed og trivsel. I planen er der opstillet fælles principper for fritids- og ungdomsskoleområdets ydelser i Aarhus Kommune. Tilsvarende har dagtilbudsområdet sine seks læreplanstemaer, der er fastlagt i Dagtilbudsloven og folkeskolen har sin formålsparagraf og de Fælles Mål. Derudover synliggør fritids- og ungdomsskoleplanen de fælles værdier indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet overfor brugere, medarbejdere og samarbejdsparter. Børne- og ungepolitikken giver målene for fritids- og ungdomsskoleområdets aktiviteter. Selve aktiviteterne og fritidslivet har en særlig værdi i sig selv, men de imødekommer også kravet om målretning af ydelserne i forhold til børnenes og de unges hele læring, dannelse og udvikling. For at lykkes med det, er der i fritids- og ungdomsskoleplanen lagt vægt på vigtige samarbejdsflader. Det er i høj grad i samarbejdet med andre, at fritids- og ungdomsskoleområdet er med til at gøre en forskel for børnenes og de unges kompetenceudvikling. 3

4 Grundlaget for fritids- og ungdomsskoleplanen Børne- og ungepolitikken er det fælles værdigrundlag for Aarhus Kommunes arbejde med børn og unge og dermed også grundlaget for fritids- og ungdomsskoleplanen. Alle børn og unge i Aarhus Kommune skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer. (Børne- og ungepolitikken). Børne- og ungepolitikkens vision: Sammen arbejder vi for, at alle børn og unge udvikler sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Børn og unge med globalt udsyn og lokal indsigt Børne- og ungepolitikken sætter rammen for arbejdet med børn og unge i Aarhus Kommune på tværs af magistratsafdelingerne. På baggrund af børne- og ungepolitikken udstikker fritids- og ungdomsskoleplanen den overordnede strategiske ramme for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus. Som fælles tilgang til arbejdet med og samarbejdet omkring børn i 0 til 18 års alderen, har Aarhus Byråd vedtaget forebyggelsesstrategien 1. 1 Vedtaget af Aarhus Byråd i juni 2012: Forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge. 4

5 Forebyggelsesstrategiens fire principper: Forebyggelse skal øge beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorer. Forebyggelse skal være for alle. Styrke de, der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov. Forebyggelse skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger Forebyggelse rettes mod den enkelte, fællesskaber og de institutionelle rammer Tidlig indsats er den mest virkningsfulde indsats i forhold til at lykkes med at mindske risikofaktorernes påvirkning - en tidlig indsats både i forhold til alder og til problemets opståen. Derfor har fritids- og ungdomsskoleområdet fokus på børns og unges udvikling i et 0-18 års perspektiv. Medborgerskabstænkningen, inddragelse og samarbejde er vigtige pejlemærker for fritids og ungdomsskoleområdet. De fælles principper for fritids- og ungdomsskoleområdets ydelser fastlægger de overordnede rammer, indenfor hvilke der bevares et lokalt råderum. Principperne bliver udlevet sammen med børnene og de unge, forældre, civilsamfundet og øvrige samarbejdsparter. En tæt involvering af de unge og deres forældre er fundamentet for det pædagogiske arbejde. Modellen for kvalificeret selvbestemmelse 2 er det fælles pædagogiske grundlag hos ledere og medarbejdere på fritids- og ungdomsskoleområdet i udmøntningen af børne- og ungepolitikken. Modellen indfanger grundkompetencerne i menneskers liv, og således også børns og unges udvikling, og danner et helhedsorienteret grundlag for fritids- og ungdomsskoleområdets ydelser. Fokus indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Folkeskolens formålsparagraf 1, stk. 3). Fritids- og ungdomsskoleområdet bidrager til folkeskolens formålsparagraf ved at have et særligt fokus på, at børnene og de unge udvikler sig til aktive samfundsborgere i et samfund, der bygger på frihed og de- 2 Begrebet kvalificeret selvbestemmelse som et helhedsbegreb om menneskers tilværelseskompetence er udviklet af professor Jan Tønnesvang (Aarhus Universitet). 5

6 mokrati. Dette forudsætter, at børnene og de unge udvikler kompetencerne til at træffe reflekterede valg, gode beslutninger og udøve kvalificeret dømmekraft. Fritids- og ungdomsskoleområdet er et alment tilbud til alle børn og unge. Formålet er at fremme det gode børne- og ungdomsliv med opmærksomhed på, at ungdomstiden har stor værdi i sig selv. Men det er også en tid, hvor børnene og de unge forbereder sig til et voksenliv som selvforsørgende medborgere, bl.a. ved udvikling af vedholdenhed og robusthed. Fritids- og ungdomsskoleområdet har et særligt fokus på børn og unge, der er udsatte. Det brede almene fritids- og ungdomsskoletilbud og den generelt funderede pædagogiske indsats er en forudsætning for virksomme beredskaber for udsatte børn og unge. Fx har et øget fokus på motion størst effekt på de børn og unge, der bevæger sig mindst. Fritids- og ungdomsskoleområdet har en særlig opgave i forhold til børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, og medarbejderne samarbejder med forældre og tværfagligt personale om barnets og den unges læring, udvikling og trivsel. Indsatserne hviler på samme fundament, der gælder for alle børn og unge i Aarhus Kommune, men der er et særligt fokus på inkluderende fællesskaber, handicapforståelse og tværfagligt samarbejde. Fritids- og ungdomsskoleområdet leverer sammen med andre aktører omkring de unge et vigtigt bidrag til, at alle unge forbereder sig til en ungdomsuddannelse og dermed til opfyldelsen af målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse (95 % målsætningen). Fritids- og ungdomsskoleområdets indsatser støtter og komplementerer det arbejde, der foregår indenfor det øvrige skole-, uddannelses- og vejledningsområde i Aarhus Kommune. Der er en særlig opmærksomhed på helhedsorienterede indsatser, hvor der er en tæt relationel koordinering med tætte samarbejdsparter som skoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Socialforvaltningen og uddannelsesinstitutionerne. Fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus er kendetegnet ved, at børnene og de unge stemmer med fødderne. De kommer, fordi de gerne vil komme. Det er interesse for aktiviteterne, kammeratskaberne og/eller relationerne til de voksne, der gør, at børnene og de unge benytter sig af fritids- og ungdomsskoleområdets tilbud. 6

7 3. Grundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Lovgrundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Aarhus Kommune skal efter Dagtilbudsloven sørge for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Kommunen skal også sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte. Aarhus Kommune skal jf. lov om ungdomsskoler sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år i kommunen. Ungdomsskolen skal overordnet give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse for og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesser for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I henhold til lov om ungdomsskoler skal byrådet tiltræde en plan for fritids- og ungdomsskoleområdet, som indeholder bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning. Denne fritids- og ungdomsskoleplan fastsætter mål og rammer for fritids- og ungdomsskoleområdets arbejde som en integreret del af Aarhus Kommunes samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge. Fritidstilbud fra 5. klasse til og med 17 år etableres i henhold til ungdomsskoleloven. Ungdomsskolelovgivningen er det bærende grundlag for al fritids- og ungdomsskolevirksomhed i Aarhus Kommune for børn og unge fra 5. klasse til og med 17 år (20 år for unge med handicap). Rammer for organisering Fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus er i henhold til byrådets beslutning den 27. august 2014 organiseret i fire områder: Syd, Nord, Vest og Gellerup/Toveshøj. De almene tilbud indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet er for børn og unge fra 5. klasse til 17 år. Fritidsklubberne er målrettet 5. og 6. klasse. Ungdomsklubberne og ungdomsskolen er målrettet 7. klasse til 17 år. Børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse kan 7

8 benytte fritids- og ungdomsskoleområdets tilbud, til de fylder 21 år. Aktiviteterne er målrettet til de forskellige aldersgrupper, så det er attraktivt for både den yngste og den ældste del af målgruppen at benytte tilbuddet. Det samlede fritids- og ungdomsskoleområde er ledet af en FU chef. Hvert fritids- og ungdomsskoleområde er forankret under en FU leder. Hvert fritids- og ungdomsskoleområde er inddelt i et antal fritidscentre, der hvert er ledet af en fritidsleder. Hvert fritidscenter består som hovedregel af to lokaldistrikter med et fritidstilbud i hvert distrikt. Fritidslederen er ansvarlig for aktiviteter og indsatser for fritidscenterets børn og unge. På hver matrikel er der ansat en afdelingsleder, som er ansvarlig for den daglige drift og den daglige pædagogiske praksis i afdelingen. FU-lederne har det overordnede ansvar for ungdomsskolen i deres fritids- og ungdomsskoleområde. Der er desuden ansat fire vice FU ledere, som har ansvaret for den daglige drift af ungdomsskolen i hvert sit område. Vice FU-lederne er strategisk operationelle i hele driftsorganisationen med det formål at udvikle og understøtte sammenhængen og komplementariteten mellem klub/legeplads og ungdomsskole. I opgaveløsningen fungerer en vice FU-leder som souschef i forhold til deres FU-leder, og de to samarbejder i det daglige som et ledelsesteam. Ifølge Lov om ungdomsskoler 7 skal der ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse. I Aarhus Kommune oprettes en fritids- og ungdomsskolebestyrelse pr. område samt en bestyrelse ved Heltidsundervisningen. Chefen for fritids- og ungdomsskoleområdet har ansvaret for den bydækkende koordinering mellem fritids- og ungdomsskoleområdets bestyrelser og Heltidsundervisningen. Fritidscentrenes åbningstider fastsættes lokalt indenfor de af Byrådet vedtagne rammer og ud fra børnenes og de unges behov af den ansvarlige FU-leder efter godkendelse af FU-bestyrelsen. Ungdomsskolen udvikler, udbyder og gennemfører fleksible læringsforløb, der dels tager afsæt i de unges konkrete ønsker og behov, dels i fritids- og ungdomsskoleplanens faglige og dannelsesmæssige principper og dels i de lovgivningsmæssige rammer og forpligtigelser. Fleksibiliteten viser sig både i forhold til læringsforløbenes indhold, men også i forhold til de rammer læringen foregår i. Den operative fleksibilitet er ungdomsskolens kendetegn. Ungdomsskolens tilbud rummer faglig undervisning i fritiden, samarbejde med folkeskolen om valgfag samt in- 8

9 dividuelle tiltag for unge, som har brug for et alternativt lærings- og dannelsesmiljø. Desuden er der et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne for at facilitere brobygning og sammenhæng fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Børn og Unges opsøgende gadeplansindsats er forankret indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. Gadeplansindsatsen er generelt forebyggende, og baserer sig på de unges frivillige medvirken. Medarbejdernes hovedopgave er inkluderende indsatser, således at unge kan indgå i forpligtende og udviklende fællesskaber i skole/ungdomsuddannelser og i fritiden lokalt og bydækkende. Børn og Unges gadeplansindsats samarbejder tæt med gadeplansindsatsen i Ungdomscentret/Socialforvaltningen under det fælles navn Gadeplan Aarhus. Således fremstår gadeplansindsatsen som én samlet helhedsorienteret indsats, så samarbejdspartnere oplever én indgang til gadeplansarbejdet i Aarhus Kommune. Der arbejdes ud fra et fælles fagligt fundament og en fælles opgavedefinition. Gadeplan Aarhus er et afgørende, operationelt redskab i kriminalitetsforebyggelsen i udsatte boligområder, lokaldistrikterne og i byen som sådan. Ved at rundere på gaderne og skabe positive relationer til de unge, medvirker medarbejderne til at skabe ro og tryghed i lokalområderne. I kraft af fritids- og ungdomsskoleområdets fleksible lovgrundlag er der mulighed for at oprette specifikke håndholdte indsatser i forhold til både enkelte børn og unge samt grupper af børn og unge, når der viser sig et behov for dette. Dette gør fritids- og ungdomsskoleområdet til en komplementær samarbejdspartner til folkeskolen og ungdomsuddannelserne i forhold til fastholdelse og de øvrige særlige indsatser for unge. Samarbejde Fritids- og ungdomsskoleområdets bidrag til realisering af børne- og ungepolitikkens mål er afhængigt af en tæt relationel koordinering med andre. Dette vedrører både interne samarbejdsparter i Aarhus Kommune og eksterne samarbejdsparter fra civilsamfundet, fritidslivet, erhvervslivet m.fl. Samarbejdet sker i et helhedsorienteret perspektiv med opmærksomhed på børnenes og de unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling. 9

10 Det tætte daglige samarbejde i lokaldistrikterne er afgørende vigtigt, da det er her, fritids- og ungdomsskoleområdet i samarbejde med relevante aktører udvikler indsatserne til gavn for børnene og de unge. Fritidsog ungdomsskoleområdet har en koordinerende og tværgående pædagogisk funktion, som varetages i samarbejde med blandt andet det lokale foreningsliv, folkeskolen og erhvervslivet. Her prøves lokale løsninger af i respekt for alle parter, bl.a. for at understøtte alle unge i at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Ledere og medarbejdere fra fritids- og ungdomsskoleområdet indgår i forskellige typer formaliserede samarbejdsfora. De formelle strukturer sikrer en fælles og helhedsorienteret indsats overfor børnene og de unge. Samtidig bidrager de til koblingen mellem tværgående strategiske og operationelle niveauer. Opfyldelsen af målene i børne- og ungepolitikken og folkeskolens formålsparagraf forudsætter et tæt og forpligtende samarbejde mellem fritids- og ungdomsskoleområdet og folkeskolen. Dette gøres ved årligt at indgå forpligtende samarbejdsaftaler mellem den lokale skole, ungdomsskole og fritidscenter. Samarbejdsaftalerne indeholder fælles rammer for økonomi og opgaveopfølgning. Privatskolerne kan indgå tilsvarende aftaler med fritids- og ungdomsskoleområdet. Formålet med samarbejdsaftalerne er at synliggøre fælles opgaver og koordinere fælles indsatser med et særligt fokus på de krav, som folkeskolereformen stiller i forhold til en varieret undervisning og inklusion (fx understøttende undervisning, valgfag, ungemiljøer på skolerne m.m.). Særligt i forbindelse med udskolingen varetager fritids- og ungdomsskoleområdet en særlig indsats med henblik på at understøtte alle unge i at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Samarbejdet mellem skole, ungdomsskole og fritidscenter er ligeledes afgørende for indsatserne i forhold til udsatte børn og unge, som er et særligt fokusområde for fritids- og ungdomsskoleområdet. I forhold til børn og unge med særlige behov arbejder fritids- og ungdomsskoleområdet målrettet med sammenhænge. Her tænkes bl.a. på overgange fra SFO til fritidsklub, fra fritidsklub til ungdomsklub samt fra grundskole til ungdomsuddannelse. Der er en systematisk overlevering fra afgivende tilbud til fritids- og ungdomsskoleområdet, så indsatserne ud fra et helhedsorienteret perspektiv bygger videre på den hidtidige individuelle, pædagogiske handleplan. 10

11 Øvrige eksempler på formelle samarbejdsfora: Hvem Formål Partnerskabsaftaler Udsatte boligområder Uddannelsesrådet At understøtte samarbejdet omkring arbejdet med 95 % målsætningen og hermed motivere og fastholde de unge i at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse At skabe de nødvendige organisatoriske rammer for et lokalt forankret samarbejdsforum mellem kommunale og boligsociale aktører samt politiet. Fritids- og ungdomsskoleområdets rolle er at skabe et mere aktivt medborgerskab i de udsatte bydele og understøtte de unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. At medvirke til at skabe øget tryghed i lokalområdet. At udmønte konkrete initiativer og samarbejdsaftaler og medvirke til at understøtte 95 % målsætningen ved at sikre fastholdelse og begrænse frafald på ungdomsuddannelserne. Fastholdelsesberedskabet Fritids- og ungdomsskoleområdet indgår partnerskabsaftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne. Der er oprettet lokale lederråd i de syv mest udsatte boligområder. Lederrådene afspejler det enkelte boligområdes individuelle karakter og behov og har bl.a. deltagelse af områdets FU leder. Uddannelsesrådet er et tværgående samarbejde mellem Børn og Unge (folkeskolerne, fritids- og ungdomsskoleområdet) ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Uddannelsesrådet er et forum, der drøfter skole- og uddannelsesmæssige udfordringer og problemstillinger. Et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Socialforvaltningen og fritids- og ungdomsskoleområdet At koordinere indsatsen i forhold til unge, der er i risiko for ikke at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og der er særligt fokus på samarbejdet med skolerne, ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv. 11

12 115 mødet En formaliseret indsats, der retter sig mod børn og unge, som er kriminalitetstruede, udviser kriminel adfærd eller udviser gentagen kriminel adfærd. FU lederen er mødeleder for 115 møderne. Lokalråd Aarhus/ SSP At være et udførende led i forhold til indsatserne vedtaget i den årlige kriminalitetshandleplan. Ungdomsuddannelserne Fritids- og ungdomsskoleområdet indgår både i almindelighed og på gadeplan i særdeleshed i relation til Lokalråd Aarhus/SSP samarbejdet Børn og Unges områdechefer, FU ledere og Ungdommens Uddannelsesvejledning samarbejder med ledelserne af de lokale ungdomsuddannelser På disse møder drøftes alle sager, hvor der er en kriminalitetsbekymring med det formål at afdække bekymringens karakter. Initiativer til understøttelse af overgang fra grundskole og fastholdelse i ungdomsuddannelserne. Udover de formelle samarbejdsstrukturer samarbejder fritids- og ungdomsskoleområdet på mange andre måder med forskellige aktører i hele byen, herunder erhvervslivet, det frivillige fritids- og foreningsliv m.fl. Forebyggende og tidlig indsats National og international forskning peger på, at tidlige indsatser er en gevinst både for den enkelte og for samfundet. Tidlige indsatser kan i den forbindelse både forstås som tidlig i alder og rettidig i forhold til problemets opståen. Jo tidligere og mere relevant, der handles på begyndende vanskeligheder hos børn, jo større er sandsynligheden for, at udfordringerne kan afhjælpes, inden vanskelighederne vokser sig store. Tidlige indsatser iværksættes med afsæt i Strategi til forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd, der udgør rammen om Aarhus Kommunes indsatser ift. fx inklusion, trivsel og sundhed. Forebyggelsesstrategien er grundlaget for, at vi i Aarhus Kommune skal arbejde med forebyggelse for alle børn, styrke de børn og unge, der kan selv, understøtte de sårbare - og hjælpe de børn og unge, der har særlige behov, hvormed alle børn på længere sigt kan blive selvhjulpne. 12

13 Fritids- og ungdomsskoleområdet har et særligt fokus på børn og unge, der er udsatte. Udsathed ifølge forebyggelsesstrategien: Udsathed opstår, hvis antallet af risikofaktorer ophobes, eller hvis de optræder over længere tid. Risikofaktorerne kan betegnes som en række vilkår og begivenheder, der kan have afgørende betydning for graden af udsathed blandt børn og unge. Jo flere risikofaktorer, desto større er graden af udsathed. På samme måde er varigheden med til at bestemme, i hvilken grad barnet eller den unge er udsat. Forekomsten af risikofaktorer hænger tæt sammen med fraværet af beskyttende faktorer. Risikoadfærd kan betegnes som et overfladefænomen, som typisk afspejler de bagvedliggende faktorer. Dette betyder, at de indsatser, som øger de generelle beskyttende faktorer, har en større positiv effekt end de indsatser, som består i at modvirke konsekvenser af konkret risikoadfærd. Den mest virkningsfulde og grundlæggende forebyggelsesindsats er således kendetegnet ved at have en langvarig effektspredning. Forebyggelsesstrategien understøtter børne- og ungepolitikkens vision ved at sætte fokus på den adfærd og de bagvedliggende faktorer, der kan udfordre visionen. Fritids- og ungdomsskoleområdet bestræber sig på at styrke de beskyttende faktorer omkring barnet/den unge - så 13

14 som uddannelse, familie, venskaber og medborgerskab. Samtidig skal risikofaktorerne som faglige vanskeligheder eller negative sociale forhold mindskes. I arbejdet med henholdsvis at fremme og minimere de beskyttende faktorer og risikofaktorerne retter fritids- og ungdomsskoleområdets indsatser sig både mod det enkelte individ og mod fællesskaberne. På det individuelle niveau er målet at fremme børns og unges kompetencer til at mestre eget liv, og på fællesskabs niveau er opmærksomheden rettet mod at gøre deltagelse i det almene fritids- og ungdomsskoletilbud muligt og opnåeligt for alle børn og unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet er særligt opmærksomme på børns og unges værdi- og normdannelse. Demokratiske værdier grundlægges tidligt, og de bæres med videre i ungdoms- og voksenlivet. Børn i 5. og 6. klasse orienterer sig mere og mere mod kammeratskabsgruppen, der således får en afgørende betydning for deres værdimæssige dannelse. For den enkelte handler det om at få udviklet en indre robusthed, så man er i stand til at træffe kvalificerede valg, som bygger på egne og samfundsmæssigt accepterede demokratiske værdier. Fritidsog ungdomsskoleområdet bidrager bl.a. til indsatsen mod radikalisering i forhold til børn i 5. og 6. klasse ved at have opmærksomhed på deres personlige og sociale kompetenceudvikling. Dels handler det om, at det, man oplever i sig selv, bliver afstemt i forhold til de sociale og moralske sammenhænge, man indgår i. Og dels handler det om at kunne tage forskellige perspektiver, herunder at forstå, at forskellighed er en naturlig del af menneskelige relationer. Et sammenhængende alment fritids- og ungdomsskoletilbud, der fremmer læring, trivsel og sundhed generelt, er en forudsætning for at håndtere de specifikke og individuelle indsatser for udsatte børn og unge, der har et særligt behov for dette. De børn og unge, som kommer fra ressourcesvage familier, er dem, der profiterer højest af sunde og inkluderende fællesskaber, hvor alle børn og unge lærer at begå sig socialt. I forhold til tidlig indsats spiller fritids- og ungdomsskoleområdet en særlig rolle for målgruppen 5. klasse til det 17. år. Ved at have et helhedsorienteret blik på børns og unges læring og udvikling stilles andre og anderledes læringsmiljøer til rådighed i samarbejde med skole, uddannelsesinstitutioner og andre aktører. 14

15 Kvalificeret selvbestemmelse Med til den forebyggende tilgang hører et helhedsperspektiv på barnets og den unges trivsel, læring og udvikling. På fritids- og ungdomsskoleområdet tages afsæt i vitaliseringspsykologien. Med vitaliseringspsykologien fokuseres der på fire menneskelige grundbehov: Behov for at høre til Behov for autonomi Behov for mening Behov for at mestre Lad mig høre til Se mig, som den jeg er Vis mig, hvem/hvad jeg kan blive Giv mig passende udfordring Grundbehovene driver os til at realisere vores tilværelse. Vores behov er det, der driver os. Kompetence er det, vi kan. Vi bruger vores kompetence til at tilfredsstille vores behov. Begrebet om kvalificeret selvbestemmelse er vitaliseringspsykologiens bud på, hvilke grundlæggende kompetencer, der skal til for at kunne leve i balance med sig selv og andre. Indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet bruges modellen for kvalificeret selvbestemmelse til at forstå, indenfor hvilke områder børn og unge skal udvikle deres kompetencer til at forvalte deres behov. Modellen er i sig selv ikke en metode, men fungerer som et helhedsorienteret grundlag for arbejdet med børn og unges grundkompetencer og livsduelighed og for valg af metode. Grundlaget går således på tværs af forskellige fagligheder og forskellige former for metode. På fritids- og ungdomsskoleområdet bruges kvalificeret selvbestemmelse som et grundlag for forståelse af forskellighed i arbejdet med og samarbejdet omkring børn og unge. Kvalificeret selvbestemmelse er et alment grundlag, der bruges til at forstå de udsatte børn og unge, som fritids- og ungdomsskoleområdet har et grundlæggende målrettet fokus på. 15

16 Kvalificeret selvbestemmelse fokuserer på fire menneskelige grundkompetencer: Teknikalitet Omhandler faglig og praktisk viden og kunnen - en forudsætning for at blive selvforsørgende Socialitet Omhandler deltagelse og samvær med andre - en forudsætning for medborgerskab Refleksivitet Omhandler omtanke, refleksion og perspektivtagning - en forudsætning for vedholdenhed Sensitivitet Omhandler forvaltning af følelser, behov og værdier - en forudsætning for robusthed Kvalificeret selvbestemmelse viser, at man som menneske både skal kvalificere sig til at fungere i og forholde sig til omgivelsernes krav og forventninger, men også at vi skal være selvbestemmende i den kultur og det samfund, vi lever i sammen med andre. Fritids og ungdomsskoleområdet har med kvalificeret selvbestemmelse fokus på hele barnets og den unges dannelse og uddannelse, og der etableres således børne- og ungemiljøer, som tager højde for børnenes og de unges udvikling af både de faglige, sociale og personlige kompetencer. Dette gøres ved at etablere læringsrettede og værensrettede børne- og ungemiljøer. I de læringsrettede børne- og ungemiljøer er der primært fokus på de faglige kompetencer. I de værensrettede børne- og ungemiljøer er der primært fokus på de sociale, refleksive og sensitive kompetencer, som sigter mod, at børnene og de unge udvikler kompetencer til tage del i sociale sammenhænge og til at være sig selv. De lærings- og værensrettede børne- og ungemiljøer er hinandens forudsætninger og skal således ikke forstås som hinandens modsætninger. Oftest bevæger man sig i begge miljøer på samme tid, men har et specifikt fokus i forhold til det ene. 16

17 Med modellen for kvalificeret selvbestemmelse som grundlag iværksættes i et helhedsorienteret perspektiv de rette indsatser med fokus på at understøtte alle børns og unges personlige, sociale og faglige udvikling. Vejen til målet og de anvendte metoder kan være forskellige, alt efter hvilken målgruppe man har med at gøre, og hvordan konkrete unges liv udfolder sig. Det overordnede mål er således det samme for alle børn og unge, nemlig at de skal udvikle evnen til at træffe sunde og kvalificerede valg for sig selv og udvikle kompetencerne til at deltage i forpligtende og udviklende fællesskaber. Børne- og ungepolitikken giver visionen, som fritids- og ungdomsskoleområdet sigter mod. Forebyggelsesstrategiens tilgang skærper fokus på målgruppens ressourcer og udfordringer. Kvalificeret selvbestemmelse giver et helhedsorienteret og fælles arbejdsgrundlag for medarbejdere og ledere indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Viden om hvad der virker Et vigtigt udviklingsarbejde for fritids- og ungdomsskoleområdet de kommende år er i højere grad at indhente og bruge viden om indsatsernes betydning for børnenes og de unges udvikling. Både på generelt niveau i forhold til alle børn og unge og på individuelt niveau i forhold til udsatte børn og unge. På generelt niveau skal datagrundlaget for kvalitetsrapporteringen på fritids- og ungdomsskoleområdet videreudvikles for at forbedre grundlaget for udvikling af ydelserne. Desuden skal der på fritids- og ungdomsskoleområdet udvikles et dialogredskab, som på individuelt niveau kan følge udsatte unges udvikling. Udgangspunktet for dialogredskabet er de fire grundkompetencer i kvalificeret selvbestemmelse. Udviklingen af redskabet sker i samarbejde med Ungdomscentret i Socialforvaltningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning i Beskæftigelsesforvaltningen. Med mere viden om ydelsernes effekt, bliver der bedre grundlag for at dele viden og brede gode erfaringer ud. På den måde vil viden om det, der virker, blive til fælles viden. Indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet kan denne viden bidrage til faglig udvikling af området som helhed, men i særdeleshed være med til, indenfor rammen af de overordnede mål, at gøre en forskel for børnene og de unge. Mere viden om 17

18 ydelsernes effekt er også et behov hos interne og eksterne samarbejdsparter, som derfor inddrages i udviklingsarbejdet. 4. Fra ydelse til effekt Det grundlæggende i Aarhus Kommunes arbejde med børnene er: Læring & udvikling, fællesskaber og sundhed & trivsel. På mange måder er de hinandens forudsætninger det er svært at forestille sig læring uden trivsel, trivsel uden fællesskaber og fællesskaber uden udvikling. (Børne- og ungepolitikken) Fritids- og ungdomsskoleområdet råder i sin organisering over flere forskellige tilbud og indsatser (ungdomsskole, klub, legeplads, matrikelløse indsatser), der alle bidrager til at nå målene for børnene og de unge. Disse ressourcer tænkes sammen og bringes i spil, så de giver mest mulig værdi for børnene og de unge. I dette afsnit vil det blive udfoldet, hvordan fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder med børne- og ungepolitikkens tre mål. Med afsæt i forebyggelsesstrategien og med kvalificeret selvbestemmelse som grundlag bliver der i afsnittet opstillet tre principper for ydelserne indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. Principperne fungerer som guidelines for ledere og medarbejdere ved at give retning for indsatserne til gavn for børns og unges udvikling, og de bringes i anvendelse ved udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan og som en del af opfølgningen på kvalitetsrapporterne. Læring og udvikling De forventninger, børn og unge mødes med, er afgørende. Høje ambitioner på alle børns og unges vegne bidrager til, at de bliver så dygtige, som de kan. (Børne- og ungepolitikken) Uddannelse er en vigtig beskyttelsesfaktor for alle børn og unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet bidrager til børns og unges uddannelsesparathed ved at have en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag, nye metoder og nye aktiviteter. Indholdet og organiseringen af aktiviteterne bidrager til at opfylde 95 % målsætningen i Aarhus Kommune. 18

19 Fritids- og ungdomsskoleområdet har en vigtig opgave i forhold til gruppen af udsatte børns og unges trivsel, læring og udvikling. En indikator på, at et barn/en ung mistrives er fravær. Her er det fritids- og ungdomsskoleområdets opgave at se bagom fraværet og arbejde med årsagerne hertil. Måske er barnet/den unge fagligt udfordret, måske har det svært ved at indgå i fællesskaber, eller måske er barnet/den unge udfordret på sin kapacitet til at reflektere og have omtanke for konsekvensen af sine handlinger, eller har svært ved at mærke efter og give udtryk for, hvad han eller hun savner (eller har brug for). Fritids- og ungdomsskoleområdet tilrettelægger særlige forløb for børn og unge, der vurderes at have behov for supplerende undervisning, både i forhold til understøttelse af grundskolen og fastholdelse i en ungdomsuddannelse. Fritids- og ungdomsskoleområdet forholder sig nysgerrigt og lydhørt overfor børnenes og de unges egne tanker og behov. Samtidig bevares der et systematisk fokus på de kompetencer, der skal trænes og udvikles. I forbindelse med parathedsvurderingerne 3 af elever i 8. klasse, samarbejder fritids- og ungdomsskoleområdet med skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning om vurderingen af, om eleverne opfylder de personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. I et aktivt og tæt samarbejde med folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning medvirker fritids- og ungdomsskoleområdet til, at børnene og de unge opnår de faglige, sociale og personlige kompetencer, der gør dem i stand til at mestre deres skole og videre uddannelses- og arbejdsliv. Målet er at motivere børnene og de unge til at lære, samt at engagere dem i ansvaret for egen udvikling. Princip Fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder for at øge børns og unges motivation til uddannelse og understøtter udviklingen af de kompetencer, der kræves for at kunne sætte sig en kurs for egen fremtidige selvforsørgelse. 3 Uddannelsesparathedsvurderinger skal foretages ud fra en helhedsvurdering af elevens faglige, personlige og sociale kompetencer. 19

20 Fællesskaber Fællesskaber udgøres af dem vi er, og det, vi laver sammen. Det gælder både de frivillige og de forudbestemte fællesskaber. (Børne- og ungepolitikken) Det er i fællesskabet med jævnaldrende, at børnene og de unge søger efter identitet og mening. Fællesskabet er et vigtigt lærings- og dannelsesmiljø for udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. Børns og unges fællesskaber er både i det fysiske rum og det virtuelle rum, og derfor skal fritids- og ungdomsskoleområdet også have opmærksomheden rettet mod begge dele af børnenes og de unges mangeartede virkelighed. Fritids- og ungdomsskoleområdet understøtter, at alle børn og unge danner, deltager i og bidrager til sociale fællesskaber og interessefællesskaber på tværs. Her lærer de at bidrage, føre an og give plads til andre i fællesskaber, der bygger på demokrati og medborgerskab. Med afsæt i forebyggelsesstrategien er det pædagogiske fokus i særlig grad på at gøre de sunde almene fællesskaber opnåelige for de udsatte børn og unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet har i alle tilbud og indsatser et inkluderende fokus. Børn og unge med særlige behov inkluderes både i fællesskaber med ressourcestærke jævnaldrende og med andre unge med særlige behov ud fra den enkeltes forudsætninger. Derved gives børn og unge med særlige behov mulighed for at spejle sig i både almindeligt fungerende børn og unge samt andre børn og unge med særlige behov. Det fordrer differentierede pædagogiske miljøer, der tager hensyn til, at børn og unge er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet skaber inkluderende fællesskaber for alle børn og unge, hvor de kan øve sig i at deltage i en mangeartet, lokal og globaliseret virkelighed. 20

21 Sundhed og trivsel Kernen i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Aarhus er at fremme børn og unges trivsel og udvikling samt reducere ulighed i sundhed. (Børne- og ungepolitikken) De børn og unge, der benytter sig af fritids- og ungdomsskoleområdets tilbud er enten i, på vej ind i, eller på vej ud af puberteten. Puberteten er den tid, hvor man udvikler sig fra at være barn til at blive voksen. Puberteten kan føles som en usikker og besværlig tid, hvor barnet/den unge skal vænne sig til en ny krop og nye følelser. Ligesom andre omkring barnet/den unge også skal vænne sig til de forandringer, der sker. Med opmærksomhed på børnenes og de unges pubertetsudfordringer understøtter fritids- og ungdomsskoleområdet børns og unges sundhed og trivsel ved at have børne- og ungemiljøer, hvor de øver sig i at mærke, håndtere og regulere egne behov og følelser, samt i at se konsekvenserne af egne handlinger. Sundhed opfattes som et samlet hele og adskiller ikke den fysiske og den mentale sundhed, ligesom sundhedsopfattelsen også rummer sociale og kulturelle faktorer (jf. Aarhus Kommunes sundhedspolitik). Fritids- og ungdomsskoleområdet har fokus på at spotte børnenes og de unges eventuelle risikoadfærd, der kan føre til mistrivsel eller have negative sundhedsmæssige og/eller sociale konsekvenser. En risikoadfærd kan være usunde vaner, (fx for lidt motion, uhensigtsmæssig kost eller indtagelse af rusmidler). Men det kan også være at have ondt i sjælen. Risikoadfærd kan have forskellige udtryk - nogle børn og unge bliver udadreagerende, mens andre isolerer sig fra fællesskaberne. Begge dele er tegn på mistrivsel, og fritids- og ungdomsskoleområdets opgave er at fremme de beskyttende faktorer (etablere inkluderende fællesskaber, imødekommende dialoger, fastholdelse af skolegang) og dermed mindske eller afbøde konsekvenserne af risikofaktorerne. Fritids- og ungdomsskoleområdet har en særlig opmærksomhed på udsatte børn og unge, som i deres opvækst ikke har lært at træffe de sunde valg. Fritids- og ungdomsskoleområdet gør de sunde valg mulige og attraktive for alle, ved bl.a. at skabe inkluderende og positive fællesskaber, hvor børnene og de unge bliver støttet i at udvikle sig fra barn til ung og fra ung til voksen. Der er fokus på de unges evne til at 21

22 tage sig selv med på råd, så de får installeret en reflekteret og følelsesmæssig tilgang til deres egne valg og fravalg. Fritids- og ungdomsskoleområdet har ligeledes særligt fokus på, at børn og unge med særlige behov skal have muligheder for at lære og udvikle sig, så de kan få et godt og indholdsrigt voksenliv. De skal lære at træffe de sunde valg med det mål for øje, at de i størst mulig udstrækning kan tage et selvstændigt ansvar for eget privat-, fritids- og arbejdsliv. De sunde valg drejer sig om trivsel, kost og motion, men de handler også om at kunne begå sig i den digitale verden især de sociale medier. Børns og unges daglige brug af sociale medier, computerspil og digitale værktøjer har stor indflydelse på deres liv. Her har fritids- og ungdomsskoleområdet en opgave i forhold til at understøtte børnenes og de unges medieforståelse og webetik, så de på dette område også klædes på til at træffe sunde valg. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet understøtter børns og unges udvikling af en reflekterende tilgang til deres livsstil, så de bliver i stand til selvstændigt at handle herudfra. 5. Fokus for fritids- og ungdomsskoleområdets virksomhed Byrådet definerer i børne- og ungepolitikken en række fokusområder for arbejdet med børn og unge i Aarhus Kommune, som også er vigtige pejlemærker for, hvordan der arbejdes indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. I dette afsnit vil det blive udfoldet, hvordan fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder med børne- og ungepolitikkens fem fokusområder. Med afsæt i forebyggelsesstrategien og med kvalificeret selvbestemmelse som grundlag bliver der i afsnittet opstillet fem principper for ydelserne indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. Principperne fungerer som guidelines for ledere og medarbejdere ved at give retning for indsatserne til gavn for børns og unges udvikling. 22

23 Forældre Aarhus Kommune tager udgangspunkt i, at forældre er de vigtigste voksne i barnets liv. Derfor samarbejder kommunen med alle forældre om barnets udvikling, og vi støtter aktivt familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøtte deres børn bedst muligt. (Børne- og ungepolitikken) Målgruppen for fritids- og ungdomsskoleområdet er kendetegnet ved, at børnene og de unge bevæger sig i retning af en løsrivelse fra familien som den primære referenceramme og dermed en ændret position i familien til et socialt liv i grupper med andre børn og unge. Denne fase af livet byder på særlige udfordringer og livsopgaver, som børnene og de unge har brug for hjælp og støtte til at sætte ord på, reflektere over og finde sig til rette i. Fritids- og ungdomsskoleområdet skaber øvebaner til dette ved at være et sted, hvor børn og unge kan lære at sætte ord på, tænke over og udvikle sig i forhold til deres udfordringer. De voksne på fritids- og ungdomsskoleområdet skal være gode til at få øje på den enkeltes særlige og konkrete udfordringer på en nysgerrig, hjælpsom, udfordrende samt vejledende måde, så de med tiden selv kan håndtere deres livsopgave. Og de skal samarbejde med forældre omkring barnets/den unges udfordringer. Fritids- og ungdomsskoleområdet har en særlig opgave i forhold til de forældre, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil og understøtte deres barns udvikling. Her søger fritids- og ungdomsskoleområdet med omhu for barnets eller den unges livssituation og respekt for forældrenes integritet at samarbejde med forældrene om at forstå deres barn/unges udfordringer fra barnets/den unges perspektiv og på den måde mobilisere forældrenes engagement og ressourcer. Udgangspunktet for forældresamarbejdet er en positiv opmærksomhed på barnets/den unges styrkesider for at forstå dets udfordringer. Til hjælp for dette arbejde kan modellen for kvalificeret selvbestemmelse anvendes til overfor forældrene at anskueliggøre, hvordan man ser helheden af ressourcer og udfordringer hos barnet/den unge. Fælles fokus for forældre og fritids- og ungdomsskoleområdet medarbejdere er at skabe en god livskurs for barnet/den unge. 23

24 Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet søger at skabe en fælles forståelse med forældrene om deres barn eller ung, og derudfra have et velfungerende samarbejde med forældrene om at understøtte barnets eller den unges udvikling og selvstændiggørelse. Netværk og relationer Alle børn skal udvikle tillid til sig selv og andre og mødes med tillid og positive forventninger. Enhver voksen i netværket omkring barnet og den unge, fx den i den lokale forening eller virksomhed, kan være den voksne, der er med til at gøre en afgørende forskel for barnet og den unges motivation, trivsel og læring. De voksne skal beskytte, støtte og udfordre, så alle børn kan vokse op med mod på tilværelsen. (Børneog ungepolitikken) Fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder både lokalt, områdevist og bydækkende for, at der bliver skabt de bedst mulige betingelser for børns og unges udvikling. Børnenes og de unges behov og kompetencer er i centrum og danner grundlag for de helhedsorienterede indsatser og samarbejdet herom. Fritids- og ungdomsskoleområdet indgår derfor i et tæt samarbejde med relevante aktører. Formålet er at fremme helhedsorienterede indsatser for børnene og de unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet inviterer til samarbejde ud fra tilgangen om, at vi alle er fælles om at understøtte børns og unges udvikling, og at vi hver især byder ind med de tilbud og kompetencer, der kan være med til, at vi i fællesskab løfter opgaven. Fritids- og ungdomsskoleområdet stræber efter at være en attraktiv samarbejdspartner i lokalsamfundet og indgår gerne samarbejdsaftaler med frivillige foreninger, idrætsforeninger, boligforeninger, ungdomsuddannelser, lokale erhvervsvirksomheder, spejdere m.fl. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet inviterer og tager initiativ til samarbejde. Samarbejde er en skal-opgave, hvor formålet er at fremme helhedsorienterede indsatser for børnene og de unge. 24

25 Fællesskaber og inddragelse Aarhus skal være en by, hvor alle hører til, kan være med og kan gøre en forskel. Der skal være udfoldelsesmuligheder for både den enkelte og for fællesskabet alle de steder, hvor børn og unge møder hinanden og resten af byen i al dens mangfoldighed. Børnene og de unge skal lære at indgå i forskellige former for fællesskaber, og det skal være tydeligt for dem, at de bidrager til deres egen, til kammeraternes og til byens udvikling. Det kræver ansvar og inddragelse på måder, der er relevante både for alderstrin og situation. (Børne- og ungepolitikken) Børn og unge, der deltager i fritids- og ungdomsskoleområdets aktiviteter, har en alder, hvor de til stadighed øver sig i at tage mere og mere ansvar for eget liv, og hvor forældrenes direkte deltagelse i barnets/den unges liv i stigende grad bliver mindre. Dette betyder, at de unge skal opleve indflydelse på egen hverdag. Lokalt fungerer fritids- og ungdomsskoleområdets aktiviteter som øvebane for børnene og de unge, hvor de i trygge og kendte rammer kan forberede sig på at være en del af større fællesskaber på tværs af byen. De bydækkende aktiviteter i fritids- og ungdomsskoleområdet kobler sig gerne på byens øvrige initiativer. I partnerskaber med andre aktører i Aarhus arbejder fritids- og ungdomsskoleområdet med at skabe interessante og relevante aktiviteter for børn og unge, som bidrager til de unges læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber. De kulturelle aktiviteter udvikles i samarbejde med børnene og de unge for at sikre, at aktiviteterne er både for, med og af børn og unge. De bydækkende aktiviteter bidrager til, at de unge tager aktiv del i byens liv og udvikling. Det er her, de unge møder hinanden på tværs af alder, bopæl, baggrund, etnicitet og livsform. De får mulighed for at orientere sig på tværs af byen og være sammen med venner fra andre bydele. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet understøtter børnenes og de unges deltagelse og engagement i forpligtende fællesskaber, hvor de lærer at tage ansvar - både individuelt og i fællesskab med andre. 25

26 Læring og trivsel Høj faglighed og kvalitet i de kommunale tilbud skal give alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at udvikle sig og for at lære bedst muligt og mest muligt. De skal føle sig på sikker grund, og samtidig udfordres, så de får mulighed for at folde deres potentialer ud uanset baggrund og uanset om de har særlige talenter eller behov for en hjælpende hånd. (Børne- og ungepolitikken) Fritids- og ungdomsskoleområdet leverer et vigtigt bidrag til børnenes og de unges trivsel ved at anlægge et helhedsperspektiv på udviklingen af deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Fritids- og ungdomsskoleområdet bidrager især til børns og unges faglige udvikling ved give dem mulighed for at forstå meningen med det, de kan. Børnene og de unge bliver præsenteret for nye indgange til læring gennem alternative læringsmiljøer, OCN 4 forløb, livsmestringsforløb m.m. I fritids- og ungdomsskoleområdets miljøer er børn og unge sammen med andre børn og unge i både strukturerede og ustrukturerede fællesskaber. Her udvikler de deres sociale kompetencer, og de øver sig i at tage ansvar og give plads til andre. I fællesskaberne bliver børn og unge opmærksomme på, hvilke konsekvenser deres handlinger har både for dem selv og for andre. Ved at forholde sig til egne kompetencer, stil og selvbillede skabes opmærksomhed på, hvordan andre påvirker den vurdering, man har af sig selv. Fritids- og ungdomsskoleområdet skaber rum for, at barnet/den unge mærker sig selv, sine behov og følelser, sin lyst og ulyst. Formålet er, at de lærer at regulere det, de mærker ved sin kontakt med sig selv, så de kan håndtere deres impulser og følelser. De pædagogisk ledede legepladser tilbyder miljøer, der har tradition for at have højt til loftet. De har en samværskultur og en fysisk indretning, der ofte tiltrækker børn og unge, som kan have svært ved at trives i de mere etablerede miljøer på skoler og i klubber. Med respekt for 4 OCN (Open College Network) er en metode til at give papir på det, man lærer udenfor skolen. Formålet er, at sikre deltageren et troværdigt papir på sin læring, som kan bruges til at søge arbejde, uddannelse eller videre kvalificering. 26

27 legepladsernes pædagogiske tradition og kultur vil de fremover blive tænkt ind i og udviklet i forhold til lokale samarbejdsflader. Derved vil bl.a. dagtilbud og skolerne i højere grad kunne få gavn af legepladsernes pædagogiske tilgang og fysiske rammer. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder - i et helhedsorienteret perspektiv på børns og unges kompetence, behov og selvforståelse - med at øge børnenes og de unges trivsel og gøre dem uddannelsesparate. Medborgerskab Demokrati og aktiv deltagelse i demokratiet kommer ikke af sig selv. Det udvikles gennem indflydelse på eget liv og inddragelse på måder, der passer til alderen. Derfor har hele byen et medansvar for at bidrage til den dannelsesproces, der udvikler børnenes og de unges demokratiske medborgerskab. Alle børn og unge kan bidrage til for eksempel bæredygtighed og til sammenhængskraft på tværs af byen, på tværs af kulturelle forskelle og på tværs af generationer. Den tilgang skal være med til at give børnene og de unge et globalt perspektiv og en bevidsthed om det medansvar, de har for det samfund, de lever i, så de er godt rustede både på hjemmebane og ude i verden. (Børne- og ungepolitikken) Fritids- og ungdomsskoleområdet er forpligtet til at understøtte, at børnene og de unge påtager sig det ansvar, som knytter sig til medbestemmelse, hvormed de udvikler kompetencer til at blive en del af byens demokratiske liv. I en børne- og ungekontekst handler medborgerskab om at skabe lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre til at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber. En forudsætning for medborgerskab er, at man investerer tid og følelser i andre i en ligeværdig kommunikation, hvor man kan sætte sig ud over sig selv og egne behov. At fungere som aktiv medborger i et samfund med frihed og demokrati forudsætter, at man besidder de grundlæggende kompetencer til at tage del i samfundet, både de faglige, sociale og personlige kompetencer. De personlige, sociale og faglige kompetencer udvikles sideløbende, og derfor har fritids- og ungdomsskoleområdet i forhold til børn og unges læring og uddannelse fokus på alle perspektiver og tilrettelægger sine indsatser herudfra. Fokus er både på 27

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune

for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning 3. Grundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Lovgrundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet

Læs mere

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd

Læs mere

Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik

Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik Forord Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Side 1 af 11 Vi har i byrådet vedtaget en politik, som er for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at

Læs mere

Fritids og ungdomsskole planen. Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015

Fritids og ungdomsskole planen. Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015 Fritids og ungdomsskole planen Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015 FU planen står på Byrådets beslutning vedr. fritids- og ungdomsskoleområdet (d. 27. august 2014) Børne- og ungepolitikken

Læs mere

Udkast til Ungestrategi Bilag

Udkast til Ungestrategi Bilag Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,

Læs mere

En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK

En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 2 Fællesskaber IND- HOLD 3 Forord 4 Børnene er fremtiden 5 9 Læring og dannelse Det mangfoldige, forpligtende forældresamarbejde 10 Børnenes og de unges

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik.

Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik Forord Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Vi har i byrådet vedtaget en politik, som er for alle børn og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Aarhus Kommune

UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Aarhus Kommune BØRNE- OG UNGEPOLITIK Aarhus Kommune Børne- og ungepolitik Side 2 Børne- og ungepolitik Side 3 Forord Vi er glade for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Vi har

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK AARHUS KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK AARHUS KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK AARHUS KOMMUNE Børne- og Side 3 Side 3 FORORD Vi er glade for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Vi har i byrådet vedtaget en politik,

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse politiske

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Fritids og ungdomsskole politikken. Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 11. marts 2015

Fritids og ungdomsskole politikken. Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 11. marts 2015 Fritids og ungdomsskole politikken Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 11. marts 2015 Dagsorden 1. Status vedr. implementeringen af FU forliget 2. Fritids og Ungdomsskolepolitikken - herunder proces og tidsplan

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge trives Byrådet besluttede den 14. maj 2018 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken danner en fælles platform og

Læs mere