AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 MALER

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 MALER Præsentation På Malerværkstedet vil vi sprede glæde på hele skolen, ved at forskønne omgivelserne med vores værktøj og farver. Vi vil krybe langs fodpanelerne og hænge under lofterne, på stiger og stilladser. Du vil komme til at arbejde som bygningsmaler. Vi arbejder både ude og indendørs tilpasset årstid og vejrlig. Malerne arbejder i mindre grupper og til tider på enkeltmandsopgaver, alt efter behov. Vi kommer rundt og arbejder på hele skolen, derfor er det forventeligt og vigtigt at du er til at stole på, i de samarbejdsaftaler der bliver lavet med dig omkring dine arbejdsopgaver. Du vil komme til at rense, slibe, spartle, sætte vægbeklædning op og male med forskellige materialer. Eks. på arbejdsopgaver som: Døre og vinduer ude og indendørs Facader Loft og væg Paneler og andet træværk indendørs På Malerværkstedet vi du kunne arbejde med de grundliggende tekniker, behandlinger og hånd-værktøj. Du vil lære om former og farver, udforske denne side af dig selv og malerfaget på et billedligt og kreativt plan. Malerne går traditionelt i hvidt, men det er sjældent, vi er rene hvide ret længe af gangen! Det vigtigste er, at vi kan lide, det vi laver, har det godt med hinanden og har lyst til at komme igen dagen efter, og dagen efter, og dagen efter, og dagen efter. Værkstedsundervisning At eleverne får praktisk erfaring og undervisning indenfor bygningsmalerfaget med tilhørende teori, arbejdsdisciplin, etik og samarbejde. At eleverne oplever og får udbytte af de muligheder, der kan være i at udvikle sig personligt og fagligt i et arbejdsfællesskab og det sociale liv på skolen. At tilbyde eleverne forskellige former for oplevelser/aktiviteter, som kan bidrage til den personlige og sociale udvikling og afklaring om fremtiden. At eleverne føler sig nyttige i og kan bidrage til fællesskabet og opgaverne. Værkstedslæreren underviser eleverne i de bygningsmaleropgaver der er på Elsesminde. Efterhånden som eleverne bliver oplærte og får erfaring i opgaverne, skal de være med til at oplære nye elever. Opgaverne forsøges tilrettelagt efter den enkeltes færdigheder, med udfordringer inden for næste læringstrin. Eleverne vil komme til at arbejde selvstændigt i mindre grupper, med mulighed for enkeltmandsopgaver ved behov. Eftersom malernes opgaver er spredt fordelt på hele skolens område, vil det være i begrænset omfang, at værkstedslæreren kan være fysisk tilstede og arbejde med på den enkelte opgave. 1

2 Disse vilkår kræver bevidsthed om egen ageren i gruppen, arbejdsdisciplin og samarbejdsevne hos den enkelte elev. Disse emner vil jævnligt blive taget op til drøftelse på holdet. I den forbindelse bliver der også sat fokus på brug af mobiltelefoner i arbejdstiden. Eleverne vil få den teoretiske og tekniske viden, der hører til opgaverne, samt udarbejde en behandlingsbeskrivelse til den enkelte opgave, så de har muligheden for at løse opgaven tilfredsstillende og med forståelse for fagets processer. Som refleksion over egen dag, øvelse i dokumentation af arbejdsopgaver og fagsprog, skrives der dagsseddel for dagens aktiviteter. Dagsedlen er delt op i opgavetyper, produktion, andet fagligt, almenundervisning og idræt. Eleverne vil få viden om farvelæren, ved at arbejde med form og farver på et kreativt plan. For de elever der ønsker, at gå videre i uddannelsen på SDE grundforløbet, kan de arbejde disciplinært farvelæren og træne deres finmotorik med brugen af skrivestok og skrivepensel. Der arrangeres ture ud af huset med relevans til værkstedets aktiviteter eller sociale liv. Værkstedet vil gå i samarbejde med andre værksteder på skolen. Eks. hjælpe til i køkkenet, HCA festival og ture ud af huset. Værkstedet afholder sine egne arrangementer, bl.a. en tur til Haderslev hvor vi besøger et lokalt galleri. En aften hvor vi invitere elevernes nærmeste og eleverne forbereder et oplæg om, hvordan vores hverdag ser ud og hvad den indeholder. Eleverne planlægger selv et arrangement, ud fra givent tidspunkt, sted og økonomi. På denne dag er værkstedslæren gæst hos eleverne. Værkstedet deltager på skolens høst og julemarked med ansigtsmaling for børn. I vinterhalvåret arbejder værkstedet sammen med en gruppe studerende fra fysioterapeut skolen. At eleverne lærer sig selv og deres ressourcer bedre at kende. At eleverne styrker deres selvtillid, finder motivation og mod til, at gå videre i uddannelse eller arbejde. At eleverne føler sig som en del af en gruppe. At den enkelte styrker sine personlige og sociale kompetencer. Eleverne passer deres skole og oplever deres skoletid som givende og positiv. Værkstedsproduktion At eleverne bliver afklaret om faget, eller beslægtede fag, er interessant som uddannelsesmål. At eleverne oplever deres arbejde betydningsfuldt/vigtigt og får anerkendelse fra omgivelserne for deres arbejde rundt om på skolen. At eleverne lærer at indgå i et samarbejde med andre og tager medansvar for produktionen. At eleverne lærer, at begå sig på en arbejdsplads med respekt for materialer, værktøj og omgivelser. Skal produktion: Malerarbejde på skolens bygninger, ude og indendørs. Kan produktion: Mindre opgaver som reparation og malerarbejde på inventar og brugsgenstande. Dekoration med form og farver eks. på vægstykker. Arbejdet tilrettelægges så den enkelte elev kan deltage på en opgave, uanset hvilken forudsætninger vedkommende kommer med. Opgaverne skal tilrettelægges, så de mest erfarne elever kan arbejde selvstændigt og hjælpe nye og/eller uerfarne elever i gang. 2

3 Det tilsigtes at eleverne får afprøvet de mest brugte malertekniker og materialer, på flere opgaver. Eleverne vil blive opdelt i mindre grupper på flere opgaver. Efter behov vil der blive sat fokus på elevernes indbyrdes samarbejde og den enkeltes arbejdsdisciplin. Opgaverne tilrettelægges som en vekselvirkning, mellem produktion og teoretisk undervisning hvor teorien i størst mulig grad integreres i det praktiske forløb. Der udarbejdes behandlingsbeskrivelser til de enkelte opgaver med brug af fagets fagsprog. At eleverne bliver afklaret om faget eller beslægtede fag, er interessant som uddannelsesmål. At eleverne bliver bekendt med de mest alm. fagudtryk og lærer nogle tekniske færdigheder. At eleverne oplever det nytter, at øve sig og lave et pænt stykke arbejde. Modtager anerkendelse for sin indsats og bliver motiveret for at lære et fag gennem uddannelse. At opgaverne bliver løst indenfor et rimeligt tidspunkt, i en acceptabel kvalitet med hensyntagen til, at det er elevarbejde. Pauser At få et pusterum/frirum imellem produktioner og undervisning, til at koble af og samle ny energi og fokus, samt for at styrke elevernes trivsel. Pauser fra værkstedets aktivitet kaldes time out Der er ikke planlagte aktiviteter i pauserne. Eleverne har time out når lærergruppen har kaffemøde fra kl ca Denne pause foregår på Servicegården. Derudover er der sat 10 min. af formiddag og eftermiddag. Disse pauser kan holdes ved nærmeste rygeområde hvis man er ryger, eller på det sted, de er i gang med en opgave. Pauserne passes ind efter dagens øvrige program/produktion, eller de tidspunkter der er skrevet på tavlen i grupperummet. Som udgangspunkt holdes pauser eller ventetider over 10 min. i egen afdeling, med mindre andet er aftalt med værkstedslæreren. Det forventes at eleverne selv kan administrere deres pauser, eller er villige til at lære og holde aftaler om pauser. Det er en væsentlig værdi af håndværkerkulturen, at kunne arbejde med frihed under ansvar. Eleverne må ikke forstyrre og holde deres pauser på andres værksteder, grupperum eller afdelinger. At eleverne har energi og overskud til hele dagen. At eleverne lærer at forvalte den del af sin arbejdsgang på en hensigtsmæssig måde, og får mulighed for at vise det. Den elev der har svært ved at være i det sociale fællesskab i længere tid, har mulighed for at trække sig tilbage i korte intervaller. Elevgruppen får mulighed for at styrke fællesskabet, snakke og danne venskaber på deres egen måde. Morgensamling At eleverne møder ind til et trygt og velkendt miljø og føler sig velkommen. At eleverne bliver tilbudt morgenmad, så der ernæringsmæssigt er energi til at starte dagens aktiviteter. 3

4 At eleverne får overblik over dagens forløb, og kan se det meningsfylde med det der skal ske i løbet af dagen. At eleverne lærer at tage ansvar for og bidrage til de fælles daglige gøremål. At eleverne øver sig i smalltalk, turde fremlægge et emne og bidrage med sin mening i en gruppe. Eleverne og lærer spiser morgenmad sammen i grupperummet mellem og Ved spisebordet sidder eleverne ikke i overtøj og telefonerne er lagt væk. Det forventes at der bliver snakket i en ordentlig tone også selvom man er lidt træt og morgentvær. Eleverne deler morgentjansen to og to og sørger for, at der bliver hentet morgenmad i Hestestalden og dækket bord. Det er ligeledes de samme elever der rydder af bordet og sørger for de daglige gøremål. eks. tømning af opvaskemaskine og den daglige rengøring. Tørrer bord af i Hestestalden efter frokost. Eleverne har tjansen på skift. I starten af morgensamlingen er der fri snak omkring bordet, det kan være oplevelser fra aftenen før, turen på vej i skole, et nyhedsindslag osv. Det er også her man bare kan sidde og være morgenstille. I den sidste del af morgenmaden, vil dagens opgaver og aktiviteter blive planlagt, hvem laver hvad og hvor. Dette skrives op på tavlen, så alle kan se, hvad de selv og andre skal arbejde med i løbet af dagen. Ligeledes vil der afsættes tid til, at en elev kan fremlægge et selvvalgt emne som oplæg til efterfølgende debat på holdet. Det er ofte i forbindelse med morgensamlingen at holdet evaluerer en fællestur/ arrangement eller lign. At eleverne føler sig velkomne, set og hørt samt finder tryghed i, at starte dagen i mødet med sin egen gruppe. At eleverne får energi til dagens aktiviteter og får lyst til at komme i skole Praktik og kombinationsforløb At flest mulig af malerværkstedets elever kommer i praktik og i kombinationsforløb i forbindelse med deres ophold på værkstedet. Der aftales praktikforløb/kombinationsforløb når elev, lærer og vejleder mener, at det er det rette tidspunkt. Eleven skal være parat til at gennemføre en praktik som et led i afprøvningen af uddannelses- og erhvervsvalg. Der kan gennemføres op til 4 ugers erhvervspraktikophold inden for hvert påbegyndt halvår. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan. Den første praktik søges inden for de første 3 måneder af opholdet på værkstedet, eller når eleven er klar til at komme i praktik og gennemføre et praktikophold. I det første praktikforløb er det vigtigt, at eleverne får afprøvet, at være på en arbejdsplads. I den anden praktik skal forløbet så vidt muligt, rettes direkte eller beslægtet mod den erhvervs- og uddannelsesretning, som eleverne forventer at fortsætte efter opholdet på Produktionsskolen. Værkstedlæreren eller praktikvejlederen hjælper/støtter eleverne med at finde relevante praktiksteder. Eleverne tager selv eller sammen med praktikvejlederen ud og søger praktiksted de pågældende steder. 4

5 Vejleder modtager udbud om kombinationsforløb og i god tid motiveres eleverne til at deltage. Ved behov, gives ekstra støtte til eleven i form af, tæt kontakt de første timer eleven er i kombinationsforløb. Under praktikforløbet aflægger værkstedslæreren eller vejlederen et besøg hos praktikvirksomheden, for at tale med elev og praktikvært. Med hensynstagen til individuelle forhold, skal det tilstræbes at anvende hele den tilladte praktikperiode for alle værkstedets elever. Evaluering af praktikforløbet/ kombinationdforløb indskrives i forløbsplanen af henholdsvis lærer eller vejleder. Eleven fortæller om sit praktikophold eller kombinationsforløb til resten af holdet, når de er kommet tilbage på skolen. Eleverne møder stabilt i praktikforløbene og er engagerede og motiverede for at deltage i forløbene. At eleverne oplever læringsforløbet på værkstedet er relevant, for deres videre forløb. At eleverne bliver mere afklarede med hensyn til job og uddannelse. At eleverne kan inspirere hinanden til praktik og kombinationsforløb. RKA At eleven støttes og har fokus på målet med sit ophold på værkstedet/skolen, og kan følge sin egen faglige, sociale og personlige udvikling. At værkstedslæreren hurtigt danner sig et billede af, hvad eleven har behov for af læring og støtte, for at nå sine mål på produktionsskolen som elev. De løbende kommentarer skal objektivt afspejle, hvordan elevens ophold på skolen og værkstedet forløber. Inden for den første uge skal værkstedslæreren, sammen med den nye elev påbegynde forløbs-planen ved værkstedets startsamtale. Ved startsamtalen bliver eleven orienteret om kompetencebevis og afslutningssamtale. Undervejs i forløbet bliver de enkelte opgaver, som eleven har deltaget i noteret ned. Værkstedslæren betragter forløbet og indgåede aftaler med eleven som et samarbejde, og gør opmærksom på dette i samtaler med eleven, eks. ved at bruge ordet samarbejdspartner. Værkstedslæreren skriver notater i elevens forløbsplan efter behov, når det vedrører elevens skoleophold eller videre forløb. Altid med elevens tilstedeværelse eller vidende om, hvad der bliver skrevet. 3 gange årligt afsættes der tid til individuelle samtaler, hvor der arbejdes med forløbsplan, RKA og perlerække. Datoer for RKA samtaler er fastsat i årsplanlægningen. Eleven får tid til at reflektere over sit forløb og forberede sig til samtalen, ligesom værkstedslæren også er forberedt til den enkeltes RKA samtale. Efter samtalen, er der tid til at reflektere over samtalens indhold og aftaler. Eleven samtaler ud fra de sociale kompetencer, generelle kompetencer og perlerækken. Eleverne forberedes i samlet gruppe på forventninger til forberedelse samt form og indhold. Det skriftlige materiale der samtales ud fra, udleveres til den enkelte, til individuel forberedelse. Der udarbejdes en tidsplan over elevernes mødetidspunkter og længde på samtalerne. For den elev der lige er startet på værkstedet, bliver der sat tid af til forventnings/startsamtale. Til samtalerne aftales det, hvilke udviklingspunkter eleven skal arbejde med indtil næste samtale. I samråd med eleven skrives punkterne op i stikordsform ud for elevens navn på tavlen i grupperummet. Når fokuspunktet er synligt, har eleverne indbyrdes mulighed for at støtte hinanden. 5

6 Udover RKA samtalerne afsættes tid til individuel samtale 1 gang, hvor der følges op på aftaler og skrives i forløbsplan. I alt mindst 4 gange årligt. Forløbsplan og realkompetenceafklaring er et tæt samarbejde mellem elev, vejleder, værkstedslærer. Værkstedslæreren evaluerer løbene formen for RKA samtale med eleverne. Når eleven afslutter sit skoleophold afholdes der en afslutningssamtale, hvor elev og værkstedslærer i samarbejde skriver kompetencebevis, ud fra hvad eleven har arbejdet med undervejs i forløbet. Der bliver evalueret over de mål, eleven har arbejdet med i forløbet samt ros og ris til skolen og værkstedet. Forløbsplanen bliver brugt som afsæt for den samlede evaluering. At eleven føler sig set, hørt og taget alvorligt. At eleven har en oplevelse af, at være i dialog om sin egen udvikling og trivsel på værkstedet. Elev og lærer ser forløbs- og RKA samtalerne som et godt redskab til samarbejdet med den enkeltes udvikling. At eleven bliver bevidst om sin egen udvikling. At eleven arbejder med det, der aftales til samtalerne. Eleverne bliver afklaret med, hvad de vil bruge produktionsskoleforløbet til. At samtalerne bidrager til at værkstedet fungerer godt både fagligt og socialt. At andre ansatte, f.eks. ved værkstedskift, hurtigt danner sig et indtryk af eleven og kan arbejde videre i forløbsplanen. Undervisningsmiljø Hverdagen hos malerne skal opleves som troværdig og forudsigelig, med plads til spontanitet. På værkstedet skal der være et rart og trygt miljø, hvor eleven kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt, og opleve anerkendelse for sin tilstedeværelse på holdet. Eleverne skal igennem det praktiske arbejde, undervisningen og det sociale liv på værkstedet og i teamet, føle sig værdifulde og finde tryghed på holdet. Det skal være et rart og uhøjtideligt miljø, for at alle kan føle sig velkommen og kan finde tryghed i gruppen, og tør indgå i et forpligtigende samarbejde. At det har betydning for dem selv og fællesskabet, at de møder op hver dag og bliver bevidste om, hvordan de selv kan bidrage til et godt arbejdsmiljø. I det faglige indhold skal eleven have mulighed for, at finde sine styrkesider og motivation, for at gå videre i det øvrige uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Et trygt undervisningsmiljø der tager afstand fra rusmidler, vold, mobning og arbejder med, at der er god omgangstone og hensigtsmæssig adfærd. At det eleverne lærer på produktionsskolen kan bruges bredt, i et uddannelsesforløb eller arbejdsmarkedet og i deres private liv. Værkstedsundervisningen bygger på elevens aktive deltagelse i udførelsen af praktiske arbejdsopgaver, øvrig undervisning og fællesarrangementer, som et middel for at udvikle elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Undervisningen skal planlægges så eleven kan blive motiveret til, at udforske nye sider hos sig selv. Tirsdag formiddag modtager eleverne almen undervisning af teamets læringsvejleder. Torsdag formiddag er der en times motion i motionslokalet eller motion udendørs. Mandag eftermiddag er der sat tid af til anden undervisning inden for faget. Det kan være et aktuelt emne for værkstedets aktiviteter, farvelære, tegning, teori om et bestemt emne, eks. opmåling og beregning. Her vil eleverne ligeledes kunne vælge et emne, de gerne vil fordybe sig i. 6

7 Værkstedet vil følge skolens retningslinjer om sund varieret kost. Hver eftermiddag samles holdet før de går hjem. Der skrives arbejdssedler for produktionsarbejdet, snakket om hvad de enkelte grupper har lavet på deres opgave, hvad der er lykkedes i dagens løb og hvad planen er for i morgen. Efter behov kan der blive sat én time af til vejrmeldingen. Denne time passes ind med ugens øvrige program. Det er en time, hvor vi som malere vil finde et sted, hvor vi kan være sammen uforstyrret og kun koncentrere os om holdets trivsel, og hvad der rør sig i gruppen. Det er hensigten at eleverne lærer hinanden og teamets øvrige lærere at kende, for at kunne føle fællesskab og tryghed i hele teamet. Der er fælles aftaler med husets øvrige værksteder om vedligeholdelse og rengøring af fællesarealerne. Værkstedets nye elever vil blive introduceret for teamets rammer, fællesaktiviteter og de praktiske gøremål i hverdagen, af en gammel elev. Nye elever gennemgået ugeskema og elevkalender af værkstedslæreren. Der bliver afholdt pårørendearrangement på værkstedet, for at styrke samarbejdet med elevernes netværk. Der bliver planlagt teamarrangementer og værkstedsarrangementer ud over alm. skoletid. Malerne deltager i HCA festival, høst og julemarked på skolen. Via ugeskema og værkstedskalender er det hensigten at skabe forudsigelighed i hverdagen. Når der er ændringer til disse, vil eleverne blive orienteret hurtigst muligt, så de kan nå og omstille sig. Den daglige produktion tilrettelægges og gennemføres sammen med eleverne efter følgende hensyn: Ved valg af materialer skal det undgås, at anvende materialer med organiske opløsningsmidler. Eleverne arbejder altid i det udleverede arbejdstøj og sikkerhedssko. Sikkerhedsudstyr i form af støvmasker, luftværn, handsker, briller mm. udleveres efter de foreskrevne retningslinjer for arbejdet, med de enkelte produkter. Det skal drøftes, hvor vi kan være med til at spare på energien, eks. ved brug af vand og lys. At der er ryddeligt der hvor der arbejdes, både mens arbejdet bliver udført og efterfølgende når der holdes fyraften. At fællesrummet dagligt bliver ryddet op efter brug, og rengjort i ugens løb. Værkstedets affald sorteres og afleveres på containerpladsen, efter de forskrifter som er udarbejdet af miljøkontor. Der bliver arrangeret oplevelser udenom de daglige gøremål som har faglig relevans for værkstedet, kulturelle og almene viden, job og uddannelse. Der er fællesarrangementer både i teamet og på værkstedet, hvor det sociale samspil er i centrum. Der kan blive samarbejdet med andre værksteder på skolen om fællesture/ arrangementer. Der bliver snakket om meningen med de aktiviteter og ting der sker på værkstedet, i forhold til elevernes mål, job eller uddannelse. Det er en succes når: Eleven viser interesse via sin adfærd og engagement, møder stabilt og deltager aktivt i dagens aktiviteter med en positiv indstilling til fællesskabet og samarbejdet. Eleven føler sig tryg i gruppen og tør tro mere på sig selv og sin fremtid. Eleven udvikler sig personligt, fagligt og socialt samt bliver motiveret for videreudvikling via uddannelse eller job. Størstedelen af eleverne bliver afklaret om, hvilken retning de vil gå, i forhold til uddannelse eller job. 7

8 At eleven lærer at tage ansvar for egen læring og medansvar for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Sundhed Adfærd og døgnrytme. At eleven får erkendelse af, hvordan deres livsform og adfærd påvirker deres trivsel og samspil med omgivelserne. I undervisningsmiljøet vil der være opmærksomhed på døgnrytme og adfærd. Emnet vil løbende blive drøftet både individuelt og på holdet, ud fra hvilken betydning det har for ens egen læring, arbejdsmiljøet og det sociale samspil. Det vil blive drøftet hvordan tanker, følelser, krop og handlinger er i samspil og påvirker hinanden, både i positiv og negativ retning. Der vil ligeledes blive drøftet og arbejdet med, hvordan man kan strukturere en hverdag i privat og arbejdsliv. Emnet vil blive drøftet både individuelt og på holdet, bl.a. brug af mobiltelefon til privat snak og gøremål i skoletiden. At eleven oplever, at kunne tage vare på sig selv, og får styrket troen på sig selv og sin fremtid. Hygiejne At eleven bliver bevidst om hvordan en god hygiejne både påvirker ens sundhed, selvrespekt og omgivelserne. Den sidste skoledag op til weekend eller ferie, bliver køleskab vasket af, ud og indvendig samt gulve og flader i grupperum rengjort. Malerne samarbejder med øvrige værksteder i huset om rengøring af fællesarealer, herunder toiletter og køkken. Den personlige hygiejne bliver drøftet i den faglige snak om, hvordan man præsenterer sig udadtil og hvilken signalværdi det har for ens personlighed og selvrespekt. At en god hygiejne og især håndhygiejne forebygger smitte af bakterier med sygdom til følge. Dette kan være i fællesdebat eller individuelt. Inden eleverne sætter sig til et fælles spisebord, skal de vaske hænder, smide overtøj og i øvrigt holde sig til alm. bordskik. At eleven ser værdien i og forstår betydningen af en god hygiejne, både for dem selv og for fællesskabet. At eleven fremstår soigneret. 8

9 Ugeskema og årsplan Ugeskema og årsplan bliver gennemgået, når eleven starter på værkstedet. Begge dele vil være synlige på tavlen i grupperummet. Ved ændringer af planlægningen, bliver eleverne orienteret hurtigst muligt. Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 Værkstedslærer Gyda Rathgen 9