Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Transkript

1 Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende vandfugle i Danmark. Optællingerne fra land kommer til at foregå i weekenden d /1, så husk allerede nu at reservere denne weekend i kalenderen. I fald det ikke er muligt at gennemføre tællingen i den omtalte weekend, så er det fint i weekenden/ugen op til eller efter, hvilket vil sige perioden 9-24/1. Den landsdækkende midvintertælling gennemføres hvert tredje år og bliver den 15. af sin slags i Danmark. Tællingen giver den bedst mulige oversigt over vandfugles antal og fordeling i Danmark. Tællingen består dels af en række optællinger fra fly (typisk >20 flyvninger) og en lang række lokaliteter dækket fra landjorden (nogle år mere end 300 lokaliteter). Modsat de reducerede midvintertællinger ønskes altså enhver Gråand og alle små søer og kær optalt. Større havområder, Vadehavet, Limfjorden, Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet dækkes typisk fra fly, hvorimod de fleste søer, nor og fjorde dækkes fra landjorden (figur 1). Figur 1: Dækningen under den seneste landsdækkende midvinter-tælling i vinteren 2012/13. I starten af januar 2016 introduceres en opdateret version af hvor NOVANAoptællinger registreres, hvilket vil gøre koordineringen og dataindsamlingen lettere for alle parter. Inden januar vil I modtage en beskrivelse af de ændringer der er foretaget samt en opdateret manual. 1

2 Figur 2: Blishøne er en art, hvor langt hovedparten af fuglene observeres fra landjorden i søer og kystnære områder. Figur 3: Hovedparten af de observerede sortænder registreres typisk fra optællinger fra fly. 2

3 Den landsdækkende midvinteroptælling er fuldstændig afhængig af de mange frivillige optællere (figur 1). For mange arter stammer hovedparten af fuglene/data fra lokaliteter dækket af frivillige, se fx blishøne i figur 2. Der er dog stadig vigtige områder, som ikke bliver dækket, hvorfor vi i 2016 håber på at rekruttere mange nye frivillige til optællingerne. I 2014 fik vi kontakt til en Bornholmsk gruppe af frivillige, der faktisk over en længere årrække har optalt fuglene systematisk rundt om hele øen, og fortsætter med at gøre det. Det er et kæmpe løft for vores viden om fugleforekomster i denne del af landet. Frivillige observatører er altid mere end velkomne til at rette henvendelse i fald de ønsker at koordinere optællinger af større områder i en gruppe. Sådanne grupper kører allerede med stor succes i Agerø-området mellem Thy-, Thyholm og Mors, i området omkring Lille Vildmose samt på Bornholm. I et samarbejde med kollegaer i Tyskland, Polen, Letland, Estland, Finland og Sverige forsøger vi denne vinter at koordinere optællingerne for en meget stor del af Østersøen (Figur 4). Det er vores håb at samarbejdet kan føre til en samlet beskrivelse af vandfuglenes antal og fordeling i Østersøen. Der arbejdes ydermere på at skabe et lignede samarbejde med Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og England omkring koordinering af større tællinger i Nordsøen. Figur 4. De planlagte optællinger i Tyskland, Polen, Letland, Estland, Finland, Sverige og Danmark i den kommende vinter. De angivne transekter udføres som linjetransekttællinger efter en koordineret metode. I Polen har man dog en lang tradition for optællinger fra skib, hvorfor man fastholder den metode dér. Ikke kun for NOVANA s skyld NOVANA programmet er den officielle danske fugleovervågning, og den der bliver brugt af myndighederne som primær kilde. Den store landsdækkende midvintertælling bliver brugt i mange sammenhænge. Det primære formål er at rådgive vores administration i særdeleshed 3

4 Naturstyrelsen om status for en række arters antal og fordeling i forhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Men selv om dette er den direkte årsag til at informationerne bliver indsamlet, så anvendes data også til rådgivninger i mange andre sammenhænge. Blandt andet i relation til råstofudvinding på havet, i relation til revidering af jagttider på vandfugle, i relation til planlægning af fremtidige havvindmølleparker og andre større anlæg på havet samt rådgivning af Forsvaret i relation til planlægning af større øvelsesaktiviteter eller bortsprængning af miner. Dertil kommer at data indgår i International Waterbird Census, der netop i 2016 fejrer 50 års fødselsdag. Data fra Danmark sendes til Wetlands International i Holland, som samler data fra hele Verden og afrapporterer, hvordan udviklingen er for vandfuglebestandene. Vi bruger også data i forbindelse med forskningssamarbejde i internationale netværk, hvor vi trækker resultaterne sammen på tværs af landene. Et eksempel på dette er en artikel vi publicerede i januar 2015, hvor vi har kigget på klimaforandringers betydning for udbredelsen af lille skallesluger. Den er i kæmpe fremgang i Danmark, hvor den overvintrende bestand er omtrent 10-doblet siden 1960 erne. Det er dog ikke udtryk for at den samlede bestand er 10-doblet, blot at de har omfordelt sig, så stadig flere overvintrer i omegnen af Østersøen og færre i Syd- og Vesteuropa (figur 5). Figur 5: Omfordelinger af udbredelsen af lille skallesluger i Europa, De meget store %-angivelser for Finland og Estland skyldes at arten stort set var fraværende der førhen (fordi de indre dele af Østersøen frøs hver vinter), men i dag har tusindtallige bestande. 4

5 Vores informationer fra de landsdækkende optællinger har også anvendelse i forbindelse med implementeringen af en handlingsplan for Havlit. Bestanden af havlitter beskrives som værende i voldsom tilbagegang. Derfor har der under Den Afrikansk/Eurasiske Vandfugleaftale (også kaldet AEWA) været et internationalt samarbejde, hvor data fra de landsdækkende optællinger i Danmark indgår. Under den seneste midvinter tælling i 2015 havde vi særligt fokus på Bjergand og Sangsvane. Data fra denne tælling vil indgå i nye estimater for den samlede fly-way bestand af disse arter i Nordvest Europa. I 2016 vil der være specielt fokus på Taffeland. Arten er i tilbagegang i Europa og er klassificeret som værende truet på den seneste europæiske rødliste. I et for søg på bedre at forstå populationsstrukturen har Duck Specialist Group (DSG) iværksat et projekt i vinteren Projektet har til formål at beskrive kønsfordelingen i artens europæiske overvintringsområde. Vi efterlyser derfor følgende oplysninger om overvintrende taffelænder. Total flokstørrelse Antal fugle i flokken, der er blevet kønsbestemt Antal hanner Antal hunner Ved indtastning i fugledata indtastes de supplerende oplysninger i kommentarfeltet. Dette skal gøres efter følgende eksempel; Ved Norsminde Fjord blev der samlet optalt 240 Taffelænder, hvoraf de 120 fugle blev kønsbestemt til henholdsvis 100 hanner og 20 hunner. En indtastning af ovenstående vil se således ud #120,100,20. Så husk at notere kønnene, hvis du ser taffelænder denne vinter, små flokke har i denne sammenhæng også stor værdi og det ikke nødvendigt at kønsbestemme samtlige fugle på lokaliteten. For mere information se Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Rasmus Due Nielsen (rdn@bios.au.dk, tlf.: ) koordination landtællinger. Ib Krag Petersen (ikp@bios.au.dk, tlf.: ) koordination landtællinger. Preben Clausen (pc@bios.au.dk, tlf.: ) koordination flytællinger. Karsten Laursen (kl@bios.au.dk, tlf.: ) koordination landtællinger Vadehavet. Thomas Eske Holm (teh@bios.au.dk, tlf. : ) koordination fugledata modulet. 5