Justitsministeriet Retssikkerhedskommissionens sekretariat Slotholmsgade København K

Transkript

1 Sagsnr. MLK/rmu Vores ref Deres ref. Justitsministeriet Retssikkerhedskommissionens sekretariat Slotholmsgade København K Den 4. september HWVVLNNHUKHGVNRPPLVVLRQHQV EHW QNQLQJQU RP IRUYDOWQLQJHQV DQYHQ GHOVHDIWYDQJVLQGJUHERJRSO\VQLQJVSOLJWHU Justitsministeriet har sendt Retssikkerhedskommissionens betænkning om administrative tvangsindgreb mv. til høring. Kommissionens lovforslag giver LO anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger i relation til forslagets konsekvenser på arbejdsmiljølovens område: Hvis lovforslaget vedtages vil det efter LO s vurdering få alvorlige konsekvenser for Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med arbejdsmiljøet og ikke mindst at forebygge arbejdsskader. Det bliver vanskeligere for Arbejdstilsynet at undersøge arbejdsforholdene, da det vil være nødvendigt at politiet overtager selve undersøgelsen, hvis f.eks. en ulykke kan føre til en straffesag. Spørgsmålet er: Får politiet flere ressourcer til at undersøge overtrædelser af Arbejdsmiljøloven, vil politiet prioritere at komme ud på arbejdspladserne, og har politiet ekspertisen til at undersøge arbejdsmiljøproblemer? Retssikkerhedskommissionens forslag indebærer, at undersøgelse og vurdering af arbejdspladsernes indretning, håndtering af farlige stoffer mv. i højere grad skal forestås af politiet. Tilsvarende gælder i øvrigt på alle områder, som kommissionens forslag omfatter. Dette betinger nødvendigvis,at politiet opbygger ekspertise på alle særmyndighedernes områder: fødevareområdet, fiskerikontrollen, told og skat, ydre miljø osv. Ikke mindst forudsætter det, at politiet kan afsætte de fornødne ressourcer til at overtage en del af de opgaver, der i dag udføres af særmyndighederne, herunder Arbejdstilsynet. Alternativt indebærer forslaget mindre og mindre effektivt tilsyn og kontrol, hvilket på arbejdsmiljølovens område vil ske på bekostning af hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed.

2 Arbejdstilsynets arbejde vil blive mere bureaukratisk, og ikke mindst omkostningskrævende. Beskæftigelsesministeriet vurderer selv at der årligt skal bruges omkring 12 mio. kr. ekstra på det administrative ekstraarbejde som Arbejdstilsynet vil få. Kommissionens forslag indeholder en generel regulering af forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Kommissionen har ikke ved de foreslåede bestemmelser til sikring af virksomhedernes retssikkerhed, nærmere vurderet og foretaget en afvejning over for hensynet til lønmodtagernes retssikkerhed. Arbejdsmiljølovens formål er at sikreet sikkert og sundt arbejdsmiljø, og er altså en beskyttelse af de ansatte. En række centrale bestemmelser i loven, hvoraf særligt peges på 21, 72, 76 og 79, samt lignende bestemmelser i internationale konventioner, er netop begrundet i dette hensyn. Efter LO s vurdering er kommissionens forslag ikke fuldt forenelig med disse bestemmelser. På arbejdsmiljøområdet forekommer Retssikkerhedskommissionens lovforslag i direkte modstrid med det reformforslag, som beskæftigelsesministeren offentliggjorde den 10. juni Reformen har som omdrejningspunkt at styrke Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse overfor virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. Der er en modsætning i, at Arbejdstilsynet nu skal have øgede ressourcer til at varetage det skærpede tilsyn, mens kommissionens lovforslag går i den modsatte retning og stækker Arbejdstilsynets kontrolfunktion. Retssikkerhedskommissionens forslag strider på en række punkter efter LO s opfattelse mod ILO konvention nr. 81, som siger at myndigheden frit og uhindret skal have adgang til virksomheden (tjek nr. og tekst). Ligesom EU s rammedirektiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet siger at, de ansatte har ret til at udtale sig. LO mener især at følgende paragraffer er problematiske: I 5 forslås en hovedregel om, at kontrolbesøg skal varsles med 14 dage. Hensynet bag Arbejdstilsynets adgang til arbejdspladserne WLO HQKYHU WLG og uden retskendelse, jf. Arbejdsmiljølovens 76, stk. 2, er, at tilsynet skal kunne påse det faktiske arbejdsmiljø. Tilsynet kan eventuelt være tilkaldt af en ansat, og det er afgørende at ulovlige forhold ikke skjules ved varsling af besøget, eller at besøget må udsættes grundet en pligt til varsling. Adgangen til uvarslede besøg følger endvidere af ILO-konventioner, som Danmark har tiltrådt. Som eksempel henvises til ILO-konvention nr. 81, art. 12, hvorefter tilsynet har ret til IULW RJ XGHQ IRUXGJnHQGH YDUVHO Sn HW KYLONHW VRP KHOVW WLGVSXQNW Sn G JQHWDWDIO JJHEHV JSnGHDUEHMGVSODGVHUGHUHUXQGHUJLYHWWLOV\Q. Med den foreslåede regel om varsling som hovedregel, skal Arbejdstilsynet fremover operere på undtagelserne, når der foretages uanmeldte besøg på virksomheden. Dette giver efter LO s opfattelse et forkert signal, både til virksomhederne og til tilsynet, der ud fra et forsigtighedsprincip risikerer at blive mindre effektivt. 2

3 Tilsynet skal videre skriftligt oplyse om hovedformålet med og det retlige og faktiske grundlag for besøget. Ifølge bemærkningerne til forslaget skal det f.eks. oplyses om besøget beror på en stikprøvekontrol, anmeldelse eller en generel risikovurdering inden for en branche. Af hensyn til bl.a. Arbejdsmiljølovens 79 stk. 2, hvorefter tilsynet ikke må oplyse, at et kontrolbesøg aflægges på grundlag af en klage fra den ansatte eller andre, forudsættes det i bemærkninger til lovforslaget, at bestemmelsen går forud for lovforslagets 5, stk. 2, nr. 4. Efter LO s opfattelse bør en sådan undtagelse fremgå direkte af lovteksten. Det er LO s opfattelse, at tilsynet med arbejdsmiljøet vil blive ikke alene mere omkostningskrævende, men også mindre effektivt, hvis Arbejdstilsynet, der har opbygget den særlige sagkundskab, afskæres i sin tilsyns- og kontrolvirksomhed, som foreslået i 9, stk. 1. Det foreslås, at hvis en fysisk eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgrebet alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Arbejdstilsynet skal altså vurdere om en undersøgelse af f.eks. en arbejdsulykke kan føre til en straffesag. Hvis Arbejdstilsynet i forbindelse med undersøgelsen bliver klar over, at det kan føre til en straffesag skal de stoppe undersøgelsen, og overlade videre undersøgelser til politiet. Ved at overlade de nærmere undersøgelser til politiet af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed, afskærer man Arbejdstilsynet fra i forbindelse med kontrolbesøget at foretage en nærmere undersøgelse. Hidtil har det været sådan, at det gjaldt om at sikre den forebyggende indsats, så risikofaktorerne kunne indkredses og minimeres for at undgå, at der skulle opstå nye arbejdsskader eller arbejdsulykker i fremtiden. I dag er praksis, at Arbejdstilsynet gennem sit tilsyn vurderer, om der er en overtrædelse af Arbejdsmiljøloven med henblik på udstedelse af eventuelle påbud, administrative bøder mv. Herudover kan tilsynet anmelde forholdet til politiet. Med den foreslåede bestemmelse vil tilsynet, hvor der foreligger en begrundet mistanke, blive afskåret fra at udføre de nærmere undersøgelser, der er nødvendige for at vurdere, om forholdet er af en sådan karakter, at der bør udstedes et pålæg, eventuelt en administrativ bøde, eller om forholdet er så graverende, at der bør indgives en politianmeldelse. Arbejdstilsynets arbejde med at undersøge sundhedsskadelige forhold vil blive besværliggjort. Hvis Arbejdstilsynet f.eks. får mistanke om at der er asbest på en arbejdsplads, må den tilsynsførende ikke længere tage en prøve med for at få den analyseret. Tilsynet skal i stedet anmelde forholdet til politiet, der under iagttagelse af de straffeprocessuelle regler må overtage undersøgelsen. Et andet eksempel er, at Arbejdstilsynet i forbindelse med et kontrolbesøg konstaterer, at arbejdet ved en bestemt maskine ikke udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis mistanken er rimeligt begrundet, vil arbejdstilsynet med den foreslåede bestemmelse 3

4 være afskåret fra at undersøge forholdet nærmere. Dette vil medføre, at tilsynet ikke på stedet kan afgive et påbud om, hvilke forhold, der skal bringes i orden, som der er hjemmel til i gældende arbejdsmiljølov. Ved mistanke om et strafbart forhold i forbindelse med et kontrolbesøg, vil tilsynet ligeledes være afskåret fra at benytte hjemmelen i arbejdsmiljøloven til at sikre relevante beviser, f.eks. ved at foretage fotografiske optegnelser og lignende. Arbejdstilsynet kan søge den mistænktes samtykke, men kan man ikke få et sådan samtykke, må politiet tilkaldes. LO konstaterer, at Retssikkerhedskommissionen på den ene side ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte særmyndighedernes vurdering af nødvendigheden af at bibeholde de eksisterende lovhjemler til bl.a. at skaffe sig adgang til lokaliteter, undersøgelser, udtagelse af prøver mv. uden retskendelse. Alligevel foreslås også for arbejdsmiljøkontrollens område en bestemmelse, der i vidt omfang indskrænker Arbejdstilsynets adgang til virksomheden, undersøgelser mv., hvor der er en rimeligt begrundet mistanke om et strafbart forhold. Selv ud fra et retssikkerhedshensyn til virksomhederne forekommer denne afgrænsning af tilfælde med og uden mistanke om et strafbart forhold ikke velbegrundet: Det forekommer vanskeligt at begrunde et større retssikkerhedshensyn til den virksomhed, der giver anledning til mistanke om et strafbart forhold, hvor tilsynet skal standse sine undersøgelser, end til den virksomhed, hvor der måske slet ikke findes noget at kritisere, men hvor tilsynet som led i sin kontrolvirksomhed har fuld adgang til at gennemføre tvangsindgrebene, herunder medtage dokumenter, fotografere, udtage prøver mv. 10 lovfæster det gældende princip om, at ingen kan tvinges til at inkriminere sig selv. Dette princip har Arbejdstilsynet så vidt vides altid fulgt. Bestemmelsen har betydning i relation til arbejdsmiljølovens 76, stk. 1, hvorefter HQKYHU GHU HU SnODJW SOLJWHU HIWHU ORYHQ VNDO HIWHU DQPRGQLQJ JLYH $UEHMGVWLOV\QHW DOOHRSO\VQLQJHUGHUHUQ GYHQGLJHIRUXG YHOVHQDIWLOV\QHWVYLUNVRPKHG Kommissionens forslag går imidlertid videre end til at lovfæste selvinkrimineringsforbuddet, idet 9 indebærer, at selv hvor det alene er arbejdsgiveren, der er under mistanke for at have brudt loven, må Arbejdstilsynet heller ikke afkræve de ansatte, som er genstand for arbejdsmiljølovens beskyttelsesformål, de for tilsynet nødvendige oplysninger. Selv om den ansatte kan give sit samtykke til at udtale sig, vil det kunne bringe den ansatte i en uhensigtsmæssig loyalitetskonflikt over for sin arbejdsgiver, hvilket den udtrykkelige oplysningsforpligtelse i Arbejdsmiljølovens 76, stk. 1 ellers skulle modvirke. 4

5 LO kan ikke støtte, at bestemmelsen i forhold til arbejdsmiljølovens 76, stk. 1, går videre end at sikre den, der mistænkes for det strafbare forhold, mod at skulle udtale sig til Arbejdstilsynet LO deler de betænkeligheder ved den foreslåede bestemmelse om bevisafskæring, som kommer til udtryk i mindretalsudtalelsen i betænkningen side LO er af den opfattelse, at arbejdsmiljølovens område bør undtages ved en eventuel fremsættelse af det af Retssikkerhedskommissionen foreslåede lovforslag, da forslaget samlet set findes uforeneligt med hensynet til og forpligtelsen til at sikre en effektiv håndhævelse af arbejdsmiljøloven af hensyn til de ansattes sikkerhed og sundhed. P. D. V. 5