Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Transkript

1 Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

2 Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende brændsler EU anbefalinger for faste brændsler og gas Frivillige certificeringsmuligheder Hvad nu? Oversigt over særlige fokusområder

3 Biomassetyper Skovbrug: f.eks. stammer, grene, stød, poppel og pil i kort omdrift Landbrug: f.eks. majs, hvede, halm, elefantgræs, pil, organisk gødning Træindustrien: f.eks. bark, afskæringer, flis, savsmuld Organisk affald: f.eks. husholdningsaffald, byggeaffald, slam

4 Bæredygtig skovdrift 1. Vedvarende produktion (timber og non-timber) 2. Bevarelse af økosystemets funktioner, sundhed og vitalitet 3. Vedligeholdelse af den biologiske diversitet 4. Beskyttelse af jord og vand 5. Vedligeholdelse af kulstoflagrene 6. Forbedret energieffektivitet i produktionen 7. Sociale, økonomiske og kulturelle faktorer 8. Menneskers helbred, rettigheder og deltagelse 9. Planlægning, overvågning og evaluering af påvirkninger, med efterfølgende justering af driften, samt uddannelse 10. Påvirkninger af omgivelserne 11. I overensstemmelse med lovgivning 12. Politik og andre rammebetingelser Fortolkning af internationale SFM processer (f.eks. MCPFE) og skovcertificeringsstandarder (FSC og PEFC systemer)

5 Renafdrift i Sverige med bunkelagt hugstaffald Foto: Inge Stupak Askespredning i Sverige Foto: Inge Stupak Heltræshøst i fyr, Danmark Foto: Morten Ingerslev Stødrydning til energi, Finland Foto: Juha Laitila Bundtning af hugstaffald, Finland Foto: Mikko Kukkola Flisning af stammer ved Herningværket Foto: Morten Ingerslev

6 Tilvæksttab og reversabilitet Høst af stammer = 100% Heltræshøst uden kompensationsgødskning (Jacobson et al. 2000)

7 Pilekultur i Nordjylland (Nordic Biomass) Fotos: Morten Ingerslev Høstet pilemark i Nordjylland (Nordic Biomass) Pileflis (Nordic Biomass)

8 Afvejning af multiple effekter Emission af gasser Udvaskning af nitrat Vækst / transpiration Kontrol 100% Kulstofophobning i jorden Akkumulering af tungmetaller i jorden Vandnedsivning Dosis af slam Hypotetiske påvirkninger af slamgødskning i energipil

9 Kriterier bindende ved lov - verifikationssystem med uafhængig revision er påkrævet EU kriterier for flydende brændsler Udelukkelse af land der tidligere har haft høj biologisk diversitet eller kulstoflager samt tørvejord der ikke tidligere har været drænet 17.6 God landbrugspraksis Medlemslandene rapporterer ang. jord, vand og luft, samt sociale påvirkninger Bæredygtighed i alle forsyningskædens led (inklusiv påvirkning af omgivelser og indirekte effekter) Produktion og høst af biomasse Produktion af brændsel Transport og lagring Bioenergi produktion Distribution Energi forbrug Bæredygtighed for forsyningskæden som helhed 17.2 Minimum reduktioner i drivhusgasudledningen (35% - 50% - 60%) 18. Verificering ved brug af massebalancer metode (chain-of-custody)

10 I øjeblikket ingen bindende kriterier EU anbefalinger for faste brændsler og gas At medlemslandene. introducerer nationale bæredygtighedssystemer (> 1 MW) Kriterier som for flydende brændsler (med få undtagelser) Tilpasser evt. eksisterende nationale kriterier rapporterer og overvåger biomassens oprindelse (>1 MW) overvåger småbrugernes anvendelse af biomasse gennem stikprøveundersøgelser. indsender den indsamlede information til Kommissionen (med det formål at overvåge potentielt følsomme områder) Kommissionen rapporterer per 31. december 2011 ang. tilstrækkeligheden af nationale systemer (EU og ikke-eu biomasse) om de nationale systemer har ført til handelsbarrierer eller udvikling af bioenergisektoren om der er brug for fælles kriterier på EU niveau

11 Systemernes kvalitet i forhold til formålet bør undersøges Frivillige certificeringsmuligheder Skov (bæredygtig skovdrift): FSC Danmark: PEFC Danmark: Landbrug (god landbrugspraksis): GlobalGap: (ej energiafgrøder som pil) Alle aktører (bæredygtig biomasse, drivhusgasser): Green Gold Label (GGL): Alle aktører (chain-of-custody): FSC og PEFC, GlobalGap, GGL Energiproduktion: Så vidt jeg ved, endnu ingen relevante systemer i Danmark Nyt dansk system der følger anbefalingerne fra EU? Standard for faste brændsler under Svanemærket?

12 Hvad nu? Anbefalet monitering: Hvordan kan de anbefalede informationer lettest og billigst tilvejebringes? Samarbejde mellem regering og private aktører Nationale virkemidler: Er ny lovgivning eller retningslinjer nødvendig? Skal vi have et nyt nationalt certificeringssystem (evt. meta-standard)? Private virkemidler: Er kriterier i eksisterende certificeringssystemer tilstrækkelige? Er systemernes øvrige kvalitet god nok? Adaptiv tilgang

13 Bæredygtig skovdrift og biomasse Særlige fokus områder Balance mellem vækst og høst, produktionsgrundlag, gødskning Effektiv ressourceudnyttelse versus bevarelse af dødt ved Skadeinsekter ved lagring Fysiske jordbundsskader og vandkvalitet Overudnyttelse og skovrydning, skovrejsning, skov med særlige biologiske værdier, plantager, ikke-hjemmehørende arter, GMO Fortrængningseffekten versus kulstof lagring, bæredygtig brændsel i produktionen, energieffektivitet Adgang til brænde, sikkerhed og arbejdsforhold, konkurrence med anden anvendelse af træ, beskæftigelse og markedsføring Off-site og indirekte effekter Institutionelle rammebetingelser og interaktion med andre virkemidler Stupak, Lattimore, Titus, Smith: Criteria and indicators for sustainable forest fuel production and harvesting: a review of current standards for sustainable forest management (in review)

14 Tak! Inge Stupak Skov & Landskab Danmark Foto: Simon Skov