1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J) Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J) Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J) Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J) Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J) Metodeafsnit (Charlotte L) Videnskabsteoretisk tilgang (Charlotte L) Teoretisk tilgang (Charlotte J) Empirisk undersøgelse (Charlotte J) Forskningsprojekter (Charlotte L) Metodisk tilgang (Charlotte L) Fiktiv case (Charlotte J) Omsorgssvigt i dagtilbuddet (Charlotte J) Omsorg (Charlotte J) Tilknytning John Bowlby (Charlotte J) Tilsyn (Charlotte L) Stimulering Daniel Stern (Charlotte L) Deltagelse (Charlotte L) Delkonklusion (Charlotte L) Omsorgssvigt (Charlotte J) Vanrøgt (Charlotte J) Fysisk overgreb (Charlotte L) Psykisk overgreb (Charlotte L) Analyse (Charlotte J) Delkonklusion (Charlotte L) Seksuelle overgreb (Charlotte J) Side 1 af 38

2 6.4.1 Analyse (Charlotte J) Delkonklusion (Charlotte J) Sker der dobbeltsvigt i dagtilbuddet? (Charlotte L) Analyse (Charlotte L) Delkonklusion (Charlotte L) Pædagogens skærpede underretningspligt (Charlotte J) Analyse (Charlotte J) Delkonklusion (Charlotte J) Vurdering (Charlotte J) Vurdering af teori og metode (Charlotte J) Vurdering og forslag i forhold til pædagogernes valg (Charlotte L) Konklusion (Charlotte L & Charlotte J) Litteraturliste Bibliografi Bilag Bilag Side 2 af 38

3 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J) Bachelorprojekt 2013 Alle børn har krav på et godt liv uden svigt og mistrivsel fra forældre og pædagoger i dagtilbuddene. Vi lever i et samfund hvor trivsel og omsorg for børn er i stor fokus blandt professioner som lærer, sundhedsplejersker og pædagoger med flere. En stor del af børnene bruger mange af deres vågne timer i et dagtilbud (Krog & Secher, 2009 s.26), derfor har man som pædagog også en del af ansvaret for børnenes trivsel sammen med forældrene. Lærere, sundhedsplejersker og private underretter alle mere end pædagoger om omsorgssvigt og problemer i hjemmet (Rysgaard, 2012 s.16). Citatet har bekræftet os i, at pædagoger er den profession der underretter mindst. Hvordan kan det være? Kan det måske være på grund af manglende viden angående omsorgssvigt? Hvorfor underretter pædagoger ikke ligeså meget som andre professioner? og har pædagogerne overhovedet de redskaber der skal til for, at kan opdage hvis et barn bliver omsorgssvigtet? Det har inspireret os til emnet tegn på omsorgssvigt i dagtilbuddet, hvilket vil sige, de tegn pædagogerne skal være opmærksomme på hos børn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt. Kan pædagogerne i dagtilbuddet gøre en forskel i forhold til omsorgssvigt? og når pædagogerne at gribe ind i tide eller overser de tegnene og er de på den måde selv med til, at omsorgssvigte børnene? Vi ser emnet relevant i forhold til vores uddannelse, da man som pædagog har ansvaret for børnenes udvikling og trivsel i dagtilbuddet. Det er vigtigt, at pædagogen ved hvilke retningslinjer man skal forholde sig til i forhold til lovgivningen, når der er tale om omsorgssvigt. Hvis ikke børnene bliver opdaget i tide, vil det have en negativ påvirkning på børnenes trivsel videre i livet. Problemformulering Hvordan kan pædagogen sikre, at børn i dagtilbuddet ikke bliver dobbeltsvigtet, og hvorfor sker der alligevel omsorgssvigt når pædagogerne har en skærpet underretningspligt? 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J) Emnet omkring omsorgssvigt er meget bredt. Der er mange forskellige vinkler man kan komme ind på herunder forældrenes, samfundets og pædagogernes m.v., for at undgå at opgaven bliver beskrivende har vi derfor valgt alene, at kigge på hvordan pædagogerne kan reagere. Vi vil gå i dybden med de tegn som pædagogen skal forholde sig til i forhold til omsorgssvigt, og kigge nærmere på hvorfor børnene bliver svigtet af pædagogerne. Vi har Side 3 af 38

4 valgt, at begrænse emnet til børnehavebørn i alderen 2,9 6 år indenfor normalområdet. Dette har vi valgt for at undgå at emnet eller ville blive meget bredt, hvis vi skulle forholde os til børn i både normal- og specialområdet. I forbindelse med vores empiriske undersøgelse har vi valgt, kun at besøge 2 børnehaver, da det ikke for os var mængden af svar der var vigtige, men mere pædagogernes holdninger og meninger. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J) Dette projekt er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra undervisningen, en empirisk undersøgelse og forskningsprojekter, som har været med til, at vi kan svare på vores problemformulering. Vi har valgt, at dele vores projekt op i tre hovedområder, som er omsorgssvigt, dobbeltsvigt og pædagogens skærpede underretningspligt. Vi har valgt dette for at komme i dybden indenfor hvert område og på denne måde sikre, at vi får svaret på vores problemformulering. Den første del af vores projekt omhandler omsorg og omsorgssvigt. Vi vil i dette afsnit redegøre for, hvad begreberne omsorg og omsorgssvigt betyder og hvilken betydning disse begreber har for barnet. Vi vil efterfølgende komme ind omkring hvilke fire former for omsorgssvigt der er og redegøre for hvert enkelt. Vi vil løbende gennem vores redegørelse analysere vores teori ud fra en fiktiv case og vores empiriske undersøgelse. Den anden del af vores projekt omhandler dobbeltsvigt. Vi vil i dette afsnit redegøre for, hvad dobbeltsvigt er, hvilke grunde der kan være siden der sker dobbeltsvigt, og til sidst vil vi analysere og inddrage vores indsamlede data fra vores empiriske undersøgelse. Den tredje del af vores projekt omhandler pædagogens skærpede underretningspligt. Vi vil i dette afsnit redegøre for pædagogens skærpede underretningspligt og hvad man som pædagog skal forholde sig til i forhold til lovgivningen når der er tale om omsorgssvigt. Til sidst i vores projekt vil vi komme med en vurdering, hvor vi har været kritiske i forhold til valg af teori og metode. Efterfølgende en konklusion af projektet. Side 4 af 38

5 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L) Bachelorprojekt 2013 Udgangspunktet for projektet er, at få en større viden omkring hvilke tegn pædagogen skal være opmærksom på i forhold til omsorgssvigt og hvorfor der alligevel sker omsorgssvigt i dagtilbuddet. Vi har valgt, at søge på emneord som omsorg, omsorgssvigt, udvikling, trivsel og lovgivning, da det er emneord der er relevante i forhold til vores bachelorprojekt. 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang (Charlotte L) Vi vil gennem vores projekt arbejde med den hermeneutiske tilgang, da vores problemformulering bygger på en forståelse af, at der er et dilemma i den pædagogiske praksis, hvilket vi gerne vil finde en forklaring på. Formålet med en hermeneutisk fortolkning er at opnå en gyldig og almen forståelse af en teksts mening (Kvale & Brinkmann, 2009 s.69). Hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolkning. Bruges om en metode, der gør det muligt at forstå alle typer af tekster (Føge & Hegner, 2010 s. 64). Hvilket vil sige, at hermeneutikken forstås som at skabe forklaring, forståelse og fortolkninger. Vi vil indsamle empiri, hvorefter vi vil bruge det til at redegøre, analysere og fortolke, for efterfølgende at kunne finde frem til en forklaring på vores problemformulering. Hermeneutikken bygger på den hermeneutiske spiral hvilket vil sige; for at opnå forståelse, skal man fortolke. For at kunne fortolke bruger man sin forståelse, som man tideligere har erhvervet ved hjælp af fortolkning, som man har foretaget på baggrund af sin forståelse, som man Og sådan kunne man blive ved (Føge & Hegner, 2006 s. 64). Vi har valgt den hermeneutiske tilgang i forhold til vores projekt, da vi ønsker at få andres holdninger frem i lyset. Vi danner os en forståelse af hvad teoretikerne og vores indsamlede empiri viser, og ud fra det kan vi finde frem til en forklaring, som vi senere kan fortolke på. Den hermeneutiske metode er velegnet til vores projekt, idet vores fremgangsmåde er ligesom den hermeneutiske spiral. 3.2 Teoretisk tilgang (Charlotte J) Til at belyse begrebet omsorgssvigt, har vi valgt at tage udgangspunkt i Kari Killéns bog Omsorgssvigt er alles ansvar fra Kari Killén fik i 1988 en doktorgrad for afhandlingen omsorgssvigt og børnemishandling og i den forbindelse er bogen relevant i forhold til vores emne, da Kari Killén har specialiseret sig indenfor området omsorgssvigt. Vi Side 5 af 38

6 har benyttet hendes viden til, at få et indblik i de former for omsorgssvigt der findes og de tegn der ligger bag. For at kunne belyse begrebet udvikling, har vi valgt at benytte os af udviklingspsykologen Daniel Stern, som har forsket indenfor spædbarnets udvikling. Daniel Stern har udarbejdet fem domæner som beskriver barnets fornemmelse af selvet. Vi har valgt kun, at beskæftige os med det sidste domæne det narrative selv, da det passer til vores målgruppe. Dette domæne er relevant i forhold til vores emne, da det er med til, at give os en forståelse af det tætte bånd der bliver skabt mellem barnet og omsorgspersonen i form af at skabe historier sammen, og som senere i livet kan have betydning for barnets udvikling. John Bowlby er engelsk læge og psykoanalytiker. Han har udviklet teorier om spædbarnets tilknytning til moren, hvilket er relevant i forhold til vores projekt, da tilknytning kan have en påvirkning på barnets udvikling. Vi bruger bogen En sikker base af John Bowlby, for at få en bedre forståelse af begrebet tilknytning. Vi er dog bevidste om, at bogen er af ældre dato, men da det er John Bowlby der har udviklet teorien om tilknytning og selv skrevet bogen, mener vi den er relevant. Barnets trivsel og udvikling er vigtige områder som påvirker barnets liv. Hvis barnet mistrives kan det have betydning for barnets videre liv, derfor er det vigtig at have fokus på tidlig indsats. Det vil bogen Trivselmetoden af Anne Marie Villumsen fra 2011, give os en viden om, da bogen redegør for barnets trivsel og hvilken tidlig indsats der kan sættes ind for at hjælpe barnet. Bogens primære målgruppe er pædagoger og pædagogisk personale i dagtilbud og er derfor relevant i forhold til vores emne, da vi som pædagoger skal sikre, at børn ikke bliver svigtet og gribe ind i tide hvis der er mistanke om omsorgssvigt. Vi vil, hvor vi finder det relevant anvende bogen Pædagogisk lovsamling af Erik Jappe Bogen er med til, at give os de præcise retningslinjer som pædagogen skal forholde sig til når der er tale om omsorgssvigtede børn. Vi vil især bruge den, når vi skal skrive om pædagogens skærpede underretningspligt. 3.3 Empirisk undersøgelse (Charlotte J) Vi vil benytte os af vignetmetoden, som er en type spørgeskemaundersøgelse, der tager udgangspunkt i spørgsmål om situationer der er beskrevet i fiktive cases. Deltagerne i undersøgelsen skal besvare de samme spørgsmål om præcis samme situationer for, at metoden kan bruges til videre analyse. Formålet med vignetmetoden er, at få tydeliggjort forskellige holdninger og hvorfor man i en situation vælger én handling frem for en anden. Side 6 af 38

7 Metoden kan være med til, at skabe diskussioner omkring områder i den fiktive case, hvilket kan føre frem til uenigheder, som man ikke var opmærksomme på i forvejen. BUPL støtter et forskningsprojekt som omhandler pædagogers holdninger, faglighed og profession med henblik på, at belyse hvordan en diskussion af enigheder og uenigheder mellem pædagoger kan være en konstruktiv måde, at udvikle den pædagogiske faglighed på. I den forbindelse har BUPL lavet forskellige fiktive cases som man kan benytte sig af. Vi har valgt, at benytte en af BUPLs cases, som omhandler en pige på 3½, som vækker mistanke hos pædagogerne, idet de tror hun bliver udsat for seksuelle overgreb. Vi vil tage på feltarbejde i 2 børnehaver, hvor vi vil få pædagogerne på institutionerne til, at læse casen igennem og derefter svare på tilhørende spørgsmål. Dette skal gøres individuelt, da pædagogerne ikke skal blive påvirket af hinandens holdninger. Den viden vi får fra den indsamlede empiri vil vi bruge i vores analysedel, for at kunne få et indblik i pædagogernes faglighed i forhold til, at kunne spotte tegn på omsorgssvigt hos børnene. Fordelen ved at bruge vignetmetoden er, at man kan kommer i dybden med et område og få konkrete svar og holdninger på en bestemt problemstilling. Når man benytter vignetmetoden, er det altid muligt at analysere og tolke på svarene, da det er folks meninger og holdninger man spørger ind til. Når man vælger en case er det vigtig, at den er relevant i forhold til ens emne. Vi har valgt, at skrive svarene fra vores respondenter ind i 2 skemaer, som er bilag 1. Ud fra disse skemaer har vi lavet cirkeldiagrammer som vi henviser til gennem vores projekt. De originale svar kan udleveres hvis dette ønskes. Hvis man kigger på validiteten af vores empiriske undersøgelse, skal man huske at tage i betrækning at der kun er 6 respondenter, som har deltaget i vores undersøgelse, hvilket kun giver et indblik i disse pædagogers holdninger til omsorgssvigt. For at kunne have fået et mere realistisk indblik i pædagogers holdninger til omsorgssvigt, skulle man have benyttet sig af flere respondenter, hvilket i vores tilfælde ikke var muligt. 3.4 Forskningsprojekter (Charlotte L) Forskningsprojektet Opkvalificering af den tidlige indsats, er udarbejdet af socialstyrelsen, som omhandler den tidlige indsats for udsatte børn. Formålet med projektet er, at der skal sættes tidligere ind overfor udsatte børn, så deres situation ikke udvikler sig. Til det har man valgt, at udvikle en opsporingsmodel, som er med til, at pædagogerne kan blive bedre til, at identificere de udsatte børns problemer i et tidligt stadie. Dog er forskningsprojektet stadig under udvikling og afprøvning i forskellige kommuner, så det er endnu ikke et færdigt redskab, som pædagogerne kan bruge ude i institutionerne. Vi kan bruge forskningsprojektet Side 7 af 38

8 til, at få et billede af om opsporingsmodellen er et muligt redskab for pædagoger til, at kunne identificere udsatte børn tidligere. Socialforskningsinstituttet har ligeledes udarbejdet et forskningsprojekt. Projektet hedder Kan daginstitutioner gøre en forskel, der omhandler en undersøgelse af daginstitutioner og social arv. Undersøgelsen viser resultater på om daginstitutionerne kan gøre en forskel i forhold til udsatte børn eller ej. Vi kan bruge denne viden fra undersøgelse til, at se om respondenterne fra vores empiriske undersøgelse mener det sammen. Vi vil bruge begge forskningsprojekter til at sammenligne med det empiri vi får fra vores feltarbejde. 3.5 Metodisk tilgang (Charlotte L) Den viden vi får fra de forskellige teoretikere og deres litteratur bruger vi til at skabe en forståelse hvorefter vi vil fortolke og svare på vores problemformulering, hvilket er hermeneutik. Projektets opbygning går på henholdsvis teori, forskning, empiri og en case. Først vil vi komme med noget teori, hvorefter vi vil analysere casen og vores indsamlede empiri ud fra teorien og derefter teori og analyse igen. Dette gør vi, for først at få noget viden omkring teorien for derefter at kunne bruge det til at fortolke på, da det ikke er muligt at fortolke på noget man ikke har en viden om i forvejen. Det kan både være en fordel og en ulempe, at gøre det på den måde. Ulempen kan være, at man mister den røde tråd, og rapporten bliver for redegørende. Fordelen vil være, at man har noget at analysere på, da man hele tiden inddrager casen og den indsamlede empiri til at analysere ud fra. Projektet er opdelt i 3 hovedområder, som omhandler omsorgssvigt, dobbeltsvigt, og pædagogens skærpede underretningspligt. Hovedområderne er valgt ud fra vores problemformulering, så vi på den måde kan komme i dybden med hvert enkelt område og ud fra det kan besvare vores problemformulering. Gennem hele projektet har vi været kritiske i forhold til de teoretiker, deres litteratur og den forskning vi har valgt at benytte. Vi har forsøgt at bruge den nyeste litteratur og forskning i vores projekt, for at få et billede af hvordan virkeligheden ser ud i dag, da det hele tiden ændre sig især indenfor forskning. 4.0 Fiktiv case (Charlotte J) Victor er en dreng på 3½ år som går i børnehaven Solstrålen. Victor er en glad og smilende dreng der godt kan lide, at komme i børnehaven. Han har det godt med de andre børn, og de leger godt sammen. Han har ingen problemer med at knytte sig til andre og er glade for Side 8 af 38

9 pædagogerne i børnehaven. Rent udviklingsmæssigt er Victor langt i forhold til de andre børn, både sprogligt og motorisk. Han er ikke bange for, at være med eller prøve noget nyt. Victor fortæller hverdag sine forældre hvad han har lavet i børnehaven, og hvad de har oplevet. Victor er begyndt selv at gå på toilettet, da han ikke længere ønsker at gå med ble. Hans forældre støtter og hjælper ham i processen. Han får alt den hjælp han har brug for af sine forældre, både med rent skifte tøj og madpakke. Victor har holdt en lang sommerferie, og da han kommer tilbage i børnehave har han pludselig ændret adfærd. Han græder når han skal afleveres, og der går længe inden han falder til ro efter at være blevet afleveret. Victor vil ikke længere lege med de andre børn, han vil helst sidde alene eller sammen med en pædagog. Hvis andre børn nærmer sig ham, når han sidder og leger, bliver han sur og udad reagerende med spark og slåen. Victor er endnu ikke renlig, men ingen må hjælpe ham, selvom han har brug for det, da han tit er beskidt og lugter. Når pædagogerne skal hjælpe Victor hen at sove til middag græder han altid. Pædagogerne kan ikke finde ud af, hvad der er galt, og ved ikke hvad de skal gøre, derfor vælger de at se tiden an. 5.0 Omsorgssvigt i dagtilbuddet (Charlotte J) I dette afsnit vil vi redegør for begrebet omsorg samt omsorgssvigt og analysere det i forhold til den fiktive case og vores empiriske undersøgelse (bilag 1 og 2). 5.1 Omsorg (Charlotte J) Omsorg er når man interessere sig for et andet individ, det vil sige, at man bekymrer sig og gerne vil tage vare på det, f.eks. har forældrene en forpligtigelse overfor deres børn i hjemmet og pædagogen har ansvaret overfor børnene i dagtilbuddet, men i bund og grund yder man omsorg til dem man holder af. Det kan dog i nogle situationer være svært, at yde den omsorg barnet har brug for, hvis forældrene til barnet har nogle problematikker som gør, at de ikke kan tage vare på barnet eller ikke har den viden der skal til. Hvis et barn viser tegn på mistrivsel kan man som pædagog benytte sig af modellen omsorgstrekanten til at finde ud af, hvordan barnet er svigtet, og hvilken form for støtte barnet har brug for. Modellen er opbygget på fire aspekter af omsorg som er; tilknytning, tilsyn, stimulering og deltagelse (Halse, 2002 s.11). Vi vil nu ved hjælp af modellen forklare de 4 aspekter, og hvilken betydning de kan have i forhold til barnet, og derefter analysere det i forhold til casen med Victor. Side 9 af 38

10 Omsorgstrekanten Tilknytning Tilsyn Deltagelse Stimulering Tilknytning John Bowlby (Charlotte J) Tilknytning omhandler det, at kunne få mulighed for at knytte sig til en omsorgsperson. Det har psykoanalytikeren John Bowlby forsket i og har derfor valgt at kalde sin teori om menneskers tilknytning for tilknytningsteorien, da det er en måde at begrebsliggøre menneskers tendens til at skabe stærke emotionelle bånd til andre individer på. Tilknytningsteorien forklarer derfor bestemte adfærdsmønstre, for både spædbørn, småbørn, unge og voksne. Denne tendens til at skabe følelsesmæssige bånd til andre individer, er noget som allerede er til stede hos det nyfødte barn og som varer ved gennem hele livet. Som barn er disse emotionelle bånd tilknyttet forældrene, hvori barnet forventer at blive beskyttet, trøstet og støttet (Bowlby, 1994 s.134). I de første par måneder foregår kommunikationen mellem spædbarnet og moderen udelukkende gennem emotionelle udtryk og ledsagende adfærd, dog udvikles disse emotionelle kommunikationsformer til tale når barnet bliver ældre. Selvom båndene mellem spædbarnet og moderen suppleres af nye og andre bånd jo ældre barnet bliver, vil disse emotionelle udtryk stadig være et af de væsentligste træk ved det nære forhold hele livet igennem. Forholdet mellem barnet og dets tilknytningspersoner, som både kan være forældrene eller pædagogerne har en stor betydning for barnets lyst til, at udforske nye og fremmede omgivelser. Når et barn føler sig tryg i sine omgivelser har den en større lyst til, at udforske nye omgivelser langt væk fra tilknytningspersonen. Hvis man derimod føler sig utryg, bange, træt eller dårlig tilpas vil man automatisk søge tryghed ved tilknytningspersonen (Bowlby, 1994 s.135) Et trygt tillidsforhold er med til, at skabe udvikling hos et barn. Derfor er det vigtigt, at barnet hele tiden føler nærvær og stabilitet hos den voksne (Halse, 2002 s.11). Mange børn tilbringer i dag en stor del af deres vågne timer i dagtilbuddet, derfor har pædagogerne ligesom forældrene en vigtig rolle i, at give barnet den tryghed og tilknytning det har brug for, da det ellers kan påvirke barnets videre udvikling (Krog & Secher, 2009 s. 26). Side 10 af 38

11 Tilknytningsmønstre (Charlotte J) Bachelorprojekt 2013 Under tilknytningsteorien er området tilknytningsmønster, som er et mønster barnet udvikler i spædbarnsalderen, barndom og ungdom, og som er dybt påvirket af hvordan omsorgsgiveren behandler barnet. Ifølge Bowlby er der tale om tre primære tilknytningsmønstre som han definerer således: Det sikre tilknytningsmønster Den ængstelige og klæbende tilknytning Den ængstelige og undvigende tilknytning Det sikre tilknytningsmønster beskrives, hvor barnet har fuld tillid til sine forældre eller andre omsorgspersoner. Barnet har tillid til, at de vil være til rådighed og hjælpe hvis det bliver nødvendigt. Med denne tillid føler barnet sig fri til at udforske verden og ikke bange for, at prøve noget nyt. Mønstret kan fremmes hvis omsorgspersonerne de først år, især moderen er til rådighed og modtagelig overfor barnets signaler og reagere kærligt, når det søger efter trøst og beskyttelse. Den ængstelige og klæbende tilknytning beskrives, hvor barnet er i tvivl eller ikke sikker på, at omsorgspersonerne vil være til rådighed og reagere hvis barnet har brug for hjælp. På grund af usikkerheden vil barnet være tilbøjelig til at vise adskillelsesangst og bange for at udforske verden. Dette mønster kan fremmes hvis omsorgspersonerne er let tilgængelige og hjælpsomme, men dog kun i nogle situationer, hvor der forekommer adskillelser eller hvis omsorgspersonerne anvender trusler om at efterlade barnet som styringsmiddel. Den ængstelige og undvigende tilknytning beskrives, hvor barnet slet ikke tror på sine omsorgspersoner. Barnet tror ikke, at de vil reagere eller hjælpe, hvis det har brug for omsorg. Barnet forventer at blive afvist, og forsøger at leve sit eget liv uden andres kærlighed og støtte. Hvis barnet prøver, at søge støtte eller omsorg hos sine omsorgspersoner bliver det afvist (Bowlby, 1994 s ) Analyse (Charlotte J) Ud fra denne teori om tilknytning vil vi nu kigge nærmere på den fiktive case og se på hvilken tilknytningsmønster Victor har i forhold til sine omsorgspersoner. I casen står der, at Victor er en glad dreng der ikke er bange for at knytte sig til andre og han er glad for pædagogerne i børnehaven. Det viser tegn på det sikre tilknytningsmønster, da han Side 11 af 38

12 har fuld tillid til sine omsorgspersoner. Han stoler på dem og ved, at de altid vil være til rådighed. Han er ikke bange for at prøve noget nyt, og vil gerne ud og udforske verden, hvilket han sagtens kan gøre, da hans omsorgspersoner nok skal være til rådighed og hjælpe hvis han får brug for det. Det er vigtig for barnet at have denne form for tilknytningsmønster, da det er her barnet har bedst mulighed for at komme ud og udforske verden, og dermed udvikle sig. Dog skal der ikke meget til før mønstret kan ændre sig, og det kommer til at påvirke barnet. Det er derfor vigtigt, at man som forældre eller pædagoger får skabt en sikker tilknytning til barnet, for hvis ikke dette bliver gjort og barnet mister tilknytning til sine omsorgspersoner, kan det ende med omsorgssvigt Tilsyn (Charlotte L) Tilsyn vil sige, at den voksne fører tilsyn med barnet. Det er den voksnes pligt, at passe på det og sørger for, at barnet har det godt. Den voksne skal holde øje med barnet så det ikke kommer til skade. Den voksne skal være til stede så barnet hele tiden har mulighed for, at opsøge den hvis det har brug for hjælp. Ligeledes er det den voksnes pligt, at sørge for, at barnet f.eks. får mad med i børnehave, har det rigtig tøj på til årstiderne og at hygiejnen er i orden. Hvis dette ikke bliver opfyldt kan det være tegn på omsorgssvigt (Halse 2002 s.11) Analyse (Charlotte L) Ifølge casen virker det til, at Victor er en dreng der får den hjælp han har brug for af sine forældre. De sørger for, at han har det godt og er en glad dreng der godt kan lide at komme i børnehave. Victor er kommet i den alder hvor han gerne vil af med bleen og selv lære at gå på toilettet. Ud fra casen kan vi konkludere, at Victors forældre gerne vil hjælpe ham i denne proces. De støtter og hjælper ham så han når ud på toilettet, og undgår uheld. Hvis han alligevel skulle have et uheld, har han altid rent skifte tøj med, så han hurtig kan få skiftet til noget tørt. Det er en proces som alle børn skal igennem og det er vigtigt, at forældrene er der til at støtte barnet og hjælpe hvis det har problemer eller føler sig usikker ligesom Victors forældre er. Hans forældre sørger for, at pædagogerne i børnehaven har det de skal bruge i forhold til Victor, de skal ikke stå og mangle noget. Det gælder også madpakken i børnehaven. Dem skal børnene selv medbringe og det har Victors forældre også styr på. Så i forhold til casen kan vi konkludere, at Victor får det tilsyn han skal og der bliver sørget godt for ham lige meget om det er i hjemmet eller i børnehaven. Side 12 af 38

13 5.1.3 Stimulering Daniel Stern (Charlotte L) Bachelorprojekt 2013 Gennem leg, læring og sprog har barnet mulighed for, at blive stimuleret. Det kan være når barnet leger med andre børn eller hvis der i børnehaven bliver lavet forskellige aktiviteter som styrker barnets læring, motorik og sprog. Stimuleringen er med til, at barnet på længere sigt har nemmere ved, at tackle de omgivelser det befinder sig i, f.eks. dagtilbud og skole (Halse 2002, s.11). Stimulering er med til, at påvirke barnet udvikling og det har en af vor tids mest indflydelsesrige forker Daniel Stern forsket i. Gennem tiden er han kommet med observationer og teorier som viser, at spædbarnet kan langt mere end man havde regnet med. Stern er psykiater og uddannet psykoanalytiker. Hans interesse er barnets selvopfattelse i den tidlige udvikling og relationen til andre mennesker, hvilket han har forsket i og fundet frem til, at et normalt spædbarn allerede fra fødslen er dybt engageret, udadvendt og socialt anlagt (Thormann, 2009 s ). Stern er meget optaget af selvet, hvilket er menneskets inderste kerne, der giver personen en oplevelse af identitet og følelse af, at være mig, lige meget om jeg er alene eller sammen med andre. Han har opdelt selvet i fem domæner, nemlig det emergente selv, kerneselv, det subjektivt selv, det verbalt selv og det narrative selv. (Stern, 2000 s.45). Når barnet er omkring 3 års alderen er det ifølge Daniel Stern i det sidste domæne, som er det narrative selv. Her begynder barnet at danne fortællinger. Barnet er nu i stand til, at fortælle historier om de hændelser og oplevelser som det ser i hverdagen. I samspil med dets omsorgsperson begynder barnet, at skabe egen livshistorie ud fra fortællingerne. Af hensyn til barnets udvikling af det narrative selv spiller relationen mellem barnet og omsorgspersonen en vigtig rolle, da det er vigtigt, at omsorgspersonen viser barnet at det støtter og er til stede hvis barnet har brug for hjælp, og sammen skaber de historierne (Thormann, 2009 s ) Analyse (Charlotte L) Victor er en dreng der gerne vil prøve tingene af, hvilket vi kan tolke ud fra casen. Han er ikke bange for at prøve noget nyt, og vil gerne lege med de andre børn i børnehaven. Rent sprogligt og motorisk er han længere end de andre børn, og hver dag fortæller han sine forældrene, hvad de har lavet henne i børnehaven. Det viser, at han forstår de ting de laver i børnehaven og kan videregive det til sine forældre. Idet han fortæller det til sine forældre får de sammen skabt historier, som Victor kan huske senere i livet. Det er ifølge Daniel Stern det narrative selv, hvor et barn fortæller om de hændelser og oplevelser de oplever i hverdagen, og sammen med en omsorgsperson skaber historier. Side 13 af 38

14 5.1.4 Deltagelse (Charlotte L) Bachelorprojekt 2013 Et barn har behov for, at blive set som et selvstændigt individ. Blive set som en der gerne vil prøve nogle ting, og gerne selv vil bestemme over det man skal eller i hvert fald have indflydelse på de valg der bliver taget. Det er barnet der er i fokus og har behov for, at være deltager i sit eget liv og ikke mindst i andres. For at dette kan ske skal barnet have en følelse af, at blive accepteret som den man nu er af dets omverden, da alle børn ikke er ens og ikke har de samme behov (Halse, 2002 s.11-12) Analyse (Charlotte L) Ifølge casen er Victor en glad og smilende dreng, hvilket vi konkludere er tegn på, at han godt kan lide sine omgivelser og føler sig godt tilpas. Det virker til, at han får den hjælp af sine forældre som han har brug for, og ikke mindst af pædagogerne i børnehaven, som han knytter sig godt til. Victor er med til selv at bestemme hvad han gerne vil, og hvem han gerne vil lege med henne i børnehaven. Han leger godt med de andre børn, og de finder godt ud af det sammen. Alle er ikke ens, men det betyder ingenting, bare man har det godt sammen, så bliver alle accepteret som de er, også Victor. Den udstråling han har, viser han er en åben dreng, der gerne vil lege med alle. Ifølge casen ønsker Victor ikke længere at gå med ble, da han vil lære selv at gå på toilettet, hvilket viser, at han er en selvstændig dreng, der gerne vil bestemme hvad han har lyst til og gerne træffe egne valg. Han er ikke bange for at prøve noget nyt, da han ved, at hvis han får problemer vil hans forældre eller pædagogerne altid støtte ham Delkonklusion (Charlotte L) De 4 aspekter er alle vigtige når man snakker omsorg. Omsorg er med til, at barnet har det godt og trives som det skal. Ud fra casen kan vi konkludere, at Victor er en dreng der trives og har det godt. Han får den omsorg og hjælp han har brug for i form af tilsyn, hvor hans forældre sørger for ham med både rent tøj og madpakke. Han er ikke bange for noget og knytter sig hurtig, så han har både en tilknytning til sine forældre, men også pædagogerne i børnehaven. Han bliver stimuleret gennem forskellige aktiviteter og leg med andre børn. Så Victor er en dreng der får alt den omsorg han har brug for set i forhold til omsorgstrekanten. Side 14 af 38

15 6.0 Omsorgssvigt (Charlotte J) Bachelorprojekt 2013 Ifølge Kari Killén defineres omsorgssvigt som en lidelse, mangler og savn hos børn der føler sig forsvarsløse og ikke kan gøre noget. Omsorgssvigt er altid smertefuldt og en alvorlig ting, som man skal gøre noget ved og ikke bare lade stå til. Omsorgssvigt forstås som, at forældre eller omsorgspersoner påfører barnet en form for fysisk eller psykisk skade så alvorligt, at det sætter barnets sundhed og udvikling i stor fare (Killén, 2005 s.37-41). Når man snakker omsorgssvigt skelner man typisk mellem fire former: Vanrøgt Fysiske overgreb Psykiske overgreb Seksuelle overgreb Børn som bliver udsat for omsorgssvigt bliver ofte udsat for mere end én af ovenstående overgreb, da overgrebene tit flyder sammen. Dog vælger man ofte som fagperson, at behandle et overgreb ad gangen (Killén, 2005 s.41-42). I det kommende afsnit vil vi redegøre for de første tre former for omsorgssvigt, hvorefter vil vi analysere det i forhold til vores fiktive case. Derefter vil vi redegør for den sidste form og analysere det ud fra vores empiriske undersøgelse (bilag 1 og 2). 6.1 Vanrøgt (Charlotte J) Vanrøgt er den almindeligste form for omsorgssvigt og kan være med til, at påvirke barnets udvikling både socialt, kognitivt, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt. Vanrøgt betegnes både som fysisk og psykisk og ses ofte allerede ved fødslen. Forældre som ikke positivt følelsesmæssigt er engageret i deres barn og prioriterer andre forhold i deres tilværelse end barnet er med til, at barnet ikke får den følelsesmæssige omsorg det har brug for og gør, at barnet ikke føler sig set, snarere overset af sine forældre og det medfører vanrøgt. Andre tegn på vanrøgt både følelsesmæssigt og fysisk kan være, at barnet er snavset, har fået en dårlig pleje i forhold til hygiejne og ikke får den ernæring og omsorg det har brug for. F.eks. hvis et barn får lov at ligge i flere timer og skrige og ikke bliver taget op, eller barnet ikke får det mad det har brug for, eller bliver skiftet når det er nødvendigt, er det alle former for vanrøgt. Et barn der er velskabt ved fødslen kan på mindre end seks til syv uger med vanrøgt ende i akut fare (Killén, 2005 s.42-45). Side 15 af 38

16 6.2 Fysisk overgreb (Charlotte L) Bachelorprojekt 2013 Børn som udsættes for fysisk overgreb sker ved aktiv handling eller manglende tilsyn. Tegn som oftest ses ved fysisk overgreb er blå mærker og brandsår. Mærkerne kan komme efter slag, fald eller hvis barnet er blevet kastet eller væltet omkuld. Man ser ofte mærker på ryg eller bagdel, da det er steder som ikke er synlige frem for slag i hovedet. Dog skal man være opmærksomme på hvilke skader som viser tydelige tegn på slag og giver blå mærker og dem barnet selv påfører sig gennem leg på legepladsen, da disse blå mærker ikke ser anderledes ud. Brandsår er ofte sår efter cigaretter, varmeovne eller strygejern. Ikke alle fysisk overgreb er synlige blandet andet kan man ikke se skader i hovedet hos børn eller brud på arme eller ben, men mindre barnet bliver undersøgt og ved hjælp af røntgen kan man finde frem til både nye og gamle skader som barnet har fået påført sig. Nogle overgreb opdager man aldrig, da sårene heler, bruddene vokser sammen og de blå mærker forsvinder, hvilket er en lettelse hos de omsorgspersoner der har påført barnet denne skade, men for barnet vil angsten for nye overgreb altid finde sted (Killén, 2005 s.45-50). 6.3 Psykisk overgreb (Charlotte L) Psykisk overgreb omfatter børn i forskellige livssituationer. Forældre og andre omsorgspersoner kan være med til, at ødelægge eller forhindre barnets udvikling af sit selvbillede. Hvilket vil sige, at forældrene ikke støtter barnet, tværtimod de får barnet til at tror, at det ikke duer til noget. Det er dog vigtig at pointere, at der ikke er tale om et psykisk overgreb hvis forældre eller omsorgspersoner i nogle situationer ikke tilgodeser barnet behov og i stedet prioritere sine egne. Børn i disse situationer vil reagere med skuffelse, forvirring eller vrede, men forældrene vil senere gøre det godt igen, da det ikke er deres intention at svigte barnet. Børn som f.eks. oplever sig selv anderledes eller har forældre med alkoholproblemer oplever et vedvarende psykisk overgreb, hvilket er den mest skadelige påvirkning på barnet. Psykisk overgreb er ikke synligt for omverden, da sårene er indvendige og det er kun barnet selv der oplever smerten (Killén, 2005 s.50-62) Analyse (Charlotte J) Vi vil nu kigge nærmere på vores fiktive case og finde ud af, hvilke former for omsorgssvigt der er tale om. Victor har holdt en lang sommerferie og da han kommer i børnehave igen, har Side 16 af 38

17 han ændret adfærd, hvilket pædagogerne synes der er underligt for han plejer ellers være en glad dreng der trives både i hjemmet og i børnehaven. Det tyder på, at Victor er blevet udsat for fysisk overgreb idet han ikke har fået den omsorg og tilsyn han har haft brug for. Når han bliver afleveret i børnehaven er han meget ked af det, hvilket betyder på, at Victor er bange for ikke at blive hentet, han tror ikke hans forældrene vil kommer efter ham igen. Hans adfærd kan også give pædagogerne en bekymring om, at Victor er blevet efterladt alene hjemme i længere tid og ikke har vidst om der kom nogle hjem til ham igen. Han er bange for når folk går og det kan både være hans forældre eller pædagogerne i børnehaven. Han ønsker ikke længere at lege med andre børn, han vil helst sidde alene eller med en pædagog. Det kan betyde, at han mangler tryghed, han mangler en omsorgsperson som han kan stole på, og som kan give ham den omsorg han har brug for. Fysisk overgreb kan også være skader som ikke er synlige, hvilket vi kan konkludere, at Victor er blevet udsat for, idet han altid græder når han skal sove til middag. Det tyder på, at han har ondt og der er sket en skade i ham som man ikke kan se. Kun et røntgenbillede vi kunne vise om der er sket noget. For pædagogerne kan disse skader være svære at se, derfor er det vigtig, at være opmærksomme på sådanne tegn. Victor er endnu ikke blevet renlig og pædagogerne vil gerne hjælpe ham, da de kan se, at han har brug for hjælp. Han er beskidt og lugter ofte ligesom han har tisset i bukserne, men Victor vil ikke have deres hjælp. Han vil gerne selv gå på toilettet. Hvis ikke pædagogerne griber ind og hjælper er det vanrøgt og på den måde er de selv med til, at svigte Victor. Victor er en dreng der er udsat for mere end et overgreb. Overgrebene er med til, at Victor ikke trives og hans udvikling bliver påvirket. I Victors situation har pædagogerne svært ved at tolke, hvad der er galt med Victor, og hvorfor han pludselig har ændret adfærd. De skal derfor være gode til, at spotte tegnene der er med til, at definere formerne for omsorgssvigt Delkonklusion (Charlotte L) Victor bliver udsat for fysisk overgreb, da han ikke får den hjælp og det tilsyn han har brug for. Det tyder på, at Victor er blevet efterladt alene hjemme i længere tid og bange når folk går, da han ikke tror de kommer tilbage igen. Han bliver ked af det og ønsker ikke at nogen skal gå hverken hans forældre eller pædagogerne i børnehaven. Når han skal sove græder han ligesom det gør ondt på ham, men pædagogerne kan ikke finde ud af hvorfor han græder. Det er ikke kun fysisk overgreb Victor er blevet udsat for, men også vanrøgt i det han ikke får hjælp når han skal på toilettet. Han er ikke renlig og lugter ofte af tis, men pædagogerne må Side 17 af 38

18 ikke hjælpe ham, da han selv vil. Det er dog pædagogernes pligt, at hjælpe Victor for hvis ikke de gør det er de selv med til at svigte Victor yderligere end hvad han bliver i forvejen. 6.4 Seksuelle overgreb (Charlotte J) Børn kan udsættes for seksuelle overgreb både i familien og i det sociale netværk. Det vil sige, at omsorgspersoner som f.eks. forældre, søskende, pædagoger eller naboer, kan yde seksuelle overgreb på børn. Ofte er børnene hverken følelsesmæssige eller modne nok til at forstå konsekvenserne af overgrebet. Derfor er de heller ikke i stand til at give samtykke, da de ikke ved, hvad en seksuel handling vil sige. Seksuelle overgreb er seksuelle handlinger som f.eks. se pornoblade og film sammen, iagttage en voksen der onanerer, berøring og samleje. Børnene bliver brugt til, at den voksne kan få tilfredsstillet sine egne behov. Det afhænger af barnets alder hvilken tilgang omsorgspersonen bruger på barnet for at lokke den til seksuel handling. Småbørn og børnehavebørn bliver ofte lokket til seksuelle handlinger gennem leg, da det her er nemmere for omsorgspersonen at udfører sådan en handling, da børn får en fornemmelse af, at det er en leg. Først når børnene for at vide, at denne leg er hemmelig, bliver de fleste klar over, at handlingen er forkert. Børn der har været udsat for seksuelle overgreb og er begyndt at registrere det hemmelige/farlige ved overgrebet undgår ofte kontakt med jævnaldrende, da de er bange, at de kan mærke det på dem, de holder det ofte for sig selv og benægter hvis de bliver spurgt indtil overgrebet. Hvis barnet har oplevet trusler eller bestikkelser kan det eventuelt modsætte sig at besøge sin far i weekenden hvis det er ham der har gjort noget, dog uden nogen form for grund (Killén, 2005 s.62-67) Analyse (Charlotte J) Ifølge casen om Sofie på 3½ år (Bilag 2) har pædagogerne i vores empiriske undersøgelse forskellige meninger om, om Sofie er udsat for seksuelle overgreb eller ej. Casen beskriver de observationer pædagogerne i Sofies børnehave har observeret f.eks. at hun undgår eller forlader situationer med social kontakt med voksne, hun har et tomt udtryk i øjnene, hun er ikke renlig afføring i bukserne seks-tyv gange om dagen og ofte rød ved numse og skede, forældrene er for nylig blevet skilt og moren har fortalt, at Sofie ikke vil på samvær hos sin far og hun tisser i bukserne når han kommer for at hente hende. Pædagogerne har ligeledes observeret, at Sofie er ekstra rød i numsen og ved skede, når hun har været på samkvem hos sin far. De har drøftet sagen på stuen og inddrager nu deres leder som mener, at de skal tage Side 18 af 38

19 det med ro, måske skyldes den røde numse, at faderen ikke får Sofie skiftet tilstrækkelig tit. Hun mener dog der er grund til bekymring, da Sofie har det skidt, men det kan ligeledes skyldes forældrenes skilsmisse. De observationer hvor Sofie undgår kontakt med andre, ikke vil på samkvem hos faren og er rød ved numse og skede er tegn på, at Sofie er udsat for seksuelle overgreb. Vi spurgte i forbindelse med vores empiriske undersøgelse hvilke alarmerende tegn på omsorgssvigt de ser i casen, hvor der kom følgende svar: Sofies adfærd, forældresamarbejde, indadvendthed, ikke renlig, manglende social kompetence, utryg, rød numse og skede, et tomt udtryk i øjnene, hvilket der kan være tegn på seksuelle overgreb. Disse tegn er med til at pædagogerne skal gribe ind. Ifølge figur 1 er der kun 1 ud af 6 respondenter der vil gribe ind med det sammen, hvor de vil snakke med forældrene i fællesskab og derefter sende en underretning til kommunen. Det viser, at de har en mistanke om, at Sofie er udsat for seksuelle overgreb og ikke vil risikere, at være medvirkende til, at Sofie bliver omsorgssvigtet. 3 besvarelser er i tvivl, så de vælger at se tiden an i 3 måneder, hvorefter de underretter kommunen. De sidste 2 besvarelser ved ikke rigtig, dog vælger de begge at snakke med forældrene og den ene vil drøfte sagen anonymt i kommunens tværfaglige gruppe, men ingen af dem vil underrette kommunen. Dette er skræmmende, da det er et levende menneske man har med at gøre. Hvis ikke der bliver grebet ind kan det ødelægge Sofies liv og de pædagoger der vælger ikke at gøre noget er pludselig blevet medvirkende til omsorgssvigt, og det er lige meget om det er seksuelle overgreb eller andre former for omsorgssvigt hun er udsat for. En respondent skriver; Vi skal ikke mistænke, vi skal observere og straks sætte ord på vores bekymring (Respondent nr. 2). Det viser, at man skal gribe ind hvis man har en mistanke om, at noget er galt og ikke vente og se tiden an, for det kan gøre alting værre. I sådanne sager kan det være svært at vide om man skal tale med forældrene eller ej, derfor spurgte vi i vores empiriske undersøgelse hvad pædagogerne ville gøre. Figur 1 Side 19 af 38

20 4 ud af 6 vil tale vil med både Sofies mor og far samtidig om deres observationer, 1 vil tale med Sofies mor og far hver for sig og 1 vil tale med Sofies mor alene. Det kan være fint nok at tale med forældrene, da man kan høre dem om de har haft samme observationer. I sådan et Bachelorprojekt 2013 tilfælde, hvor man har mistanke om seksuelle overgreb er det ikke en god ide at inddrage forældrene, da det kan gøre sagen meget værre (Wilmoses & Vestergård, 2009 s ). Så ifølge vores empiriske undersøgelse og respondenternes svar bliver der ikke gjort det rigtige, da alle på en eller anden måde vil tale med forældrene, hvilket der er forkert hvis man har mistanke om seksuelle overgreb. Hvis der ikke decideret var mistanke om seksuelle overgreb, men en anden form for omsorgssvigt ville det være en fin ide at tale med forældrene, da de måske kunne være med til, at finde ud af hvorfor Sofie ikke har det godt. Det er selvfølgelig vigtigt, at børnehaven tager den rigtige beslutning, men de skal også huske, at man som pædagog har en skærpet underretningspligt (SEL 153), så hvis man har mistanke om noget skal man gribe ind, der er ikke tid til at vente, da det går ud over barnet, dets trivsel og udvikling. Figur Delkonklusion (Charlotte J) Der er forskellige holdninger i forhold til vores empiriske undersøgelse om Sofie er udsat for seksuelle overgreb eller ej. Vi mener ud fra de tegn hun viser og den måde hun reagere på er tydelige tegn på seksuelle overgreb. Der skal laves en underretning, så sagen kan blive undersøgt. Det mener 1 ud de 6 respondenter også, hvor resten mener man skal vente 3 måneder mere for at se tiden an, de vil dog tage en snak med forældrene og blive ved med at observere. Når man har mistanke om et seksuelt overgreb er det dog ikke en god ide, at snakke med forældrene, da det kan gøre sagen værre. Derfor er det bedst at underrette kommunen og lad dem tage stilling til hvad der skal gøres, og forsat have fokus på barnet, da det er barnet vi skal hjælpe. Side 20 af 38

21 7.0 Sker der dobbeltsvigt i dagtilbuddet? (Charlotte L) I dette afsnit vil vi undersøge om der sker dobbeltsvigt i dagtilbuddene i forhold til forskning og vores empiriske undersøgelse. Når man taler om omsorgssvigt, er det ofte om børn som bliver udsat for omsorgssvigt af deres primære omsorgspersoner som er deres forældre. Det er dog ikke kun af deres forældre, at børn kan blive udsat for omsorgssvigt. Ca. 96 pct. af børn i alderen 3-5 år, møder i en tidlig alder det man kalder for dobbeltsocialisering, hvilket betyder at deres hverdag deles mellem hjemmet og forskellige dagtilbud (Lindberg, 2011 s.3). Det vil sige, at de bruger meget af deres tid sammen med andre omsorgspersoner, som i dette tilfælde er pædagogerne som arbejder i dagtilbuddet. 7 i dagtilbudsloven siger; at Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Ud fra dette kan vi konkludere, at pædagogerne i dagtilbuddene har et ansvar, når det gælder børnenes trivsel. Alle dagtilbud skal i dag udarbejde pædagogiske læreplaner ifølge 8 i dagtilbudsloven; Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Her er det pædagogens pligt at opfylde disse krav så barnet får den bedst mulige udvikling og læring i dagtilbuddet. Selvom kravene er der for barnets bedste kan de ligeledes være med til, at pædagogerne miste tid sammen med børnene, idet de skal forberede sig. Dette kan resultere i, at pædagogerne muligvis ikke ser hvis et barn viser tegn på mistrivsel og griber ikke ind og hjælper som de egentlig skal. På den måde kan pædagogerne i dagtilbuddene være med til, at svigte børnene når de ikke opdager tegnene på eventuelt omsorgssvigt fra forældrenes side. Dette vil sige, at børnene i dagtilbuddet bliver svigtet to gange, både af forældrene, men også af pædagogerne, hvilket er dobbeltsvigt. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne i dagtilbuddene er opmærksomme på de tegn børnene viser på mulig omsorgssvigt, så de kan gribe ind i tide og hjælpe barnet, så de undgår at være med til, at svigte barnet og være skyld i dobbeltsvigt. 7.1 Analyse (Charlotte L) Når man kigger på vores fiktive case der omhandler Victor, er der som tidligere nævnt, forskellige tegn som viser, at han ikke længere trives som han plejer at gøre. Der er over Side 21 af 38

22 sommerferien sket nogle ting som er med til, at han har ændret adfærd og ikke længere er den glade og udadvendte dreng. Pædagogerne ved ikke hvad de skal gøre og derfor vælger de, at se tiden an selvom der er flere tegn som viser, at de burde reagere på den ene eller anden måde. Når pædagogerne ikke vælger at reagere selvom Victors adfærd har ændret sig, og de ikke hjælper ham når han skal på toilettet selvom han har brug for det, er pædagogerne med til at svigte Victor. Man kan derfor sige, at pædagogerne dobbeltsvigter Victor, da de ikke griber ind og hjælper ham selvom det er tydeligt, at han har behov for det. Hvis et barn på den ene eller anden måde viser tegn på mistrivsel, er det vigtigt, at man som pædagog kigger på situationen i en helhed og i forhold til de andre præmisser der er i barnets liv, da der kan være mange årsager til, at børn udviser mistrivsel eller afvigende adfærd (Rangstrup, 2011 s.6). Hvis man igen kigger på casen om Victor, kan der være flere årsager til, at Victor har ændret adfærd, der kan være sket noget der hjemme som er med til, at han lige pludselig ikke længere er den glade og udadvendte dreng. Det kan være, at forældrene er blevet skilt, far eller mor er begyndt at drikke, de har mistet et familiemedlem eller små hverdagssituationer som f.eks. skænderier. Der er derfor mange forskellige faktorer som kan være med til, at han har ændret adfærd over sommerferien. Pædagogerne burde gribe ind og finde ud af hvorfor Victor har ændret adfærd over sommerferien. Er der sket et dødsfald i familien som kan have en påvirkning på Victors trivsel eller bliver han udsat for omsorgssvigt af sine forældre. Det er pædagogerne pligt, at finde ud af hvad der er galt med Victor, og hvorfor han har det som han har. I denne situation skal pædagogerne indkalde Victors forældre til en samtale, så de i samarbejde kan finde ud af hvad der er galt med Victor, måske har forældrene oplevet noget der kan give en forklaring på hans ændret adfærd. Ifølge hæftet Når en mistanke opstår fra Red barnet, kan der være langt fra tanke til handling, hvis der er tale om omsorgssvigt. En fejlplaceret anklage kan nemlig have store negative personlige og sociale konsekvenser for den som bliver anklaget. Det kan også være en barriere, at man ikke har lyst til at vække unødig bekymring eller krise hos ofret eller dets familie, hvis nu ens mistanke eller mavefornemmelse ikke holder stik (Rangstrup, 2011 s.6). Mange fagpersoner vil derfor gerne være sikre angående deres mistanke, inden de går fra tanke til handling og underretter kommunen. Side 22 af 38

23 7.2 Analyse (Charlotte L) Bachelorprojekt 2013 Hvis man kigger på casen som omhandler Sofie, er der nogle af pædagogerne som mener at de vil se tiden an og ikke mener det er nødvendigt at underrette kommunen med det samme. En af pædagogerne mener det kun er nødvendigt at indkalde moderen til en samtale, angående situationen med Sofie (figur 2 s.20). Vi tolker, at denne pædagog vil være sikker i sin sag, nu hvor der er mistanke om, at Sofie muligvis bliver udsat for seksuelle overgreb af hendes far, da det kan have store konsekvenser for faderen hvis det ikke passer. På den ene side er det godt at være sikker i sin sag, men det kan på den anden side også være med til, at Sofie fortsat bliver udsat for seksuelle overgreb, hvis dette er tilfældet. Hvis mistanken om, at faderen udsætter Sofie for seksuelle overgreb er rigtig, er pædagogen som vælger at se tiden an med til, at dobbeltsvigte Sofie idet pædagogen ikke griber ind selvom der er flere tegn som viser, at pædagogen burde gør det. Ved gennemgang af den empiriske undersøgelse angående situationen med Sofie, har vi fundet ud af, at de pædagoger som har svaret på undersøgelsen, ikke har den samme holdning og mening til casen. Det er ikke alle pædagogerne i undersøgelsen som finder Sofies adfærd bekymrende i den første del af casen, og største delen af dem siger, at de vil se tiden an. Der er faktisk kun en som mener, at Sofies adfærd er bekymrende og derfor vil lave en underretning til kommunen med det samme. Man kan derfor i dette tilfælde vurdere, at denne ene pædagog som vælger at reagere med det samme ikke er med til, at dobbeltsvigte Sofie, da personen gerne vil være på den sikre side og ikke vil risikere, at Sofie bliver udsat for seksuelle overgreb. De pædagoger som vælger at se tiden an, mener ikke at hendes adfærd eller at hun er rød ved numse og skede er alarmerende. Nogle af dem mener det er bedst at indkalde forældrene til en samtale angående situationen med Sofie. Dog er det ikke en optimal løsning, hvis man har mistanke om seksuelle overgreb at indkalde forældrene til en samtale, da det kan være med til, at gøre sagen værre. Måske kan det påvirke forældrene så meget at de vælger at tage Sofie ud af børnehaven eller flytte til en anden kommune, så det ikke er muligt for disse pædagoger at gribe ind og stoppe overgrebet. De andre pædagoger som vælger at se tiden an, vælger dog at de vil underrette kommunen, efter de har læst den sidste del af casen om Sofie. De mener nu der er flere tegn som viser eller tyder på, at Sofie bliver udsat for seksuelt overgreb (figur 3 s.24). Den tid disse pædagoger har ventet med at underrette kommunen har muligvis været med til, at Sofie yderligere er blevet udsat for overgreb som på længere sigt kan være med til at skade hende Side 23 af 38

24 både psykisk og fysisk. Hvis dette er tilfældet, at Sofie bliver udsat for seksuelle overgreb er de pædagoger som vælger, at se tiden an med til at dobbeltsvigte hende. Der kan dog være flere grunde til, at disse pædagoger vælger at se tiden an og vælger som de gør. Ud fra respondenternes svar virker det til, at de ikke har styr på hvordan lovgivningen er når der er tale om seksuelle overgreb, hvad deres pligt er og hvem der skal inddrages i sådan en sag. Er det derfor, at børn i forskellige dagtilbud bliver udsat for dobbeltsvigt fordi pædagogerne i dagtilbuddene mangler viden eller er det fordi det er meget svært at spotte de forskellige tegn på mistrivsel og omsorgssvigt hos børnene? Ud fra vores empiriske undersøgelse, konkludere vi, at pædagogerne i denne situation ikke helt har styr på hvad de skal gøre når der er tale om omsorgssvigt. En pædagog skiller sig helt ud af mængden, idet personen vælger ikke at lave en underretning til kommunen angående Sofie. Personen mener ikke, at hun udviser en adfærd som giver grund til bekymring eller det at hun er rød ved numse og skede er alarmerende. Denne pædagog mener dog, at man skal indkalde forældrene til en samtale, men at pædagogerne i casen ikke skal observere eller gøre andet i denne sag. Det er meget chokerende, at denne pædagog ikke reagerer og vælger at gribe ind i sådan en situation, hvor det er tydeligt at et barn mistrives og bliver udsat for omsorgssvigt fra forældrenes side. Denne pædagog er med til, at Sofie bliver dobbeltsvigtet, hvilket kan have en stor indflydelse på hendes trivsel og udvikling i fremtiden. Selvom det kan være svært at spotte de forskellige signaler på mistrivsel og omsorgssvigt, burde der i denne situation med Sofie ringe en alarmklokke hos pædagogerne, da de har pligt til at underrette kommunen hvis de har mistanke om mistrivsel hos et barn. Figur Delkonklusion (Charlotte L) Det er ikke kun forældrene som kan være med til at svigte børnene det kan pædagogerne i dagtilbuddene også, hvilket vil være dobbeltsvigt. Pædagoger i dag har mange krav som de skal opfylde ifølge lovgivningen, hvilket kan være med til, at de ikke opdager tegnene på mistrivsel hos børnene. Der kan også være andre årsager til, at pædagoger i dag er med til at svigte børn i Side 24 af 38

25 dagtilbuddene, der kan være nogle barrierer som er med til, at de venter med at gribe ind hvis et barn viser tegn på mistrivsel. Ifølge hæftet Når en mistanke opstår kan der være langt fra tanke til handling, da en fejlplaceret anklage kan give store personlige og sociale konsekvenser hos den som bliver anklaget. 1 ud af 6 pædagoger som har været med i den empiriske undersøgelse, vil ikke lave en underretning selvom der er flere tegn som viser, at Sofie mistrives og har brug for hjælp. Denne ene pædagog vil gerne være sikker i sin sag hvilket der gør, at pædagogen er med til at dobbeltsvigte Sofie, idet pædagogen vælger ikke at underrette kommunen. 8.0 Pædagogens skærpede underretningspligt (Charlotte J) I dette afsnit vil vi kigge nærmere på pædagogens underretningspligt og hvilke retningslinjer pædagogen skal forholde sig til og analysere det i forhold til 2 artikler fra Børn og unge. Når man snakker underretningspligt, skelner man mellem to forskellige nemlig den almindelige underretningspligt SEL 154 som alle har, og den skærpede underretningspligt SEL 153 som bestemte fagpersoner har i forbindelse med deres arbejde her iblandt pædagogerne. Derfor vil vi også kun beskæftige os med den skærpede underretningspligt (Wilmoses & Vestergård, 2009 s ). Pædagogs arbejde går altså ikke kun ud på, at passe børn og sørger for at de har det godt. Det er også pædagogens arbejde at spotte tegn på mistrivsel hos et barn, men det er ikke altid lige nemt, da de forskellige former for omsorgssvigt kan overgå hinanden og man som pædagog kan blive i tvivl om, hvad man skal gøre. Derfor er det vigtig som pædagog at huske, at man har ifølge serviceloven har en skærpet underretningspligt 153 som lyder; Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. (SEL 153, s.77) Hvilket vil sige, hvis pædagogen har en formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, så skal pædagogen gribe ind og lave en underretning. Dog gælder pligten kun for den formodning, man får i forbindelse med sit arbejde. Når man snakker Side 25 af 38

26 formodning vil det sige, at have en fornemmelse af noget på baggrund af konkrete forhold (Wilmoses & Vestergård, 2009 s ). Ved konkret mistanke om seksuelle eller fysiske overgreb på et barn har man som pædagog pligt til, at underrette den kommunale socialforvaltning øjeblikkeligt, da sådanne overgreb er strafbare og skal behandles med særlig følsomhed. I disse sager må forældre eller andre hverken før eller efter at underretningen er givet, bliver orienteret om sagen, da det kan påvirke efterforskningen (Wilmoses & Vestergård, 2009 s ). En underretning kan både være skriftlig og mundtlig, da der ingen formelle krav er til den, dog vil man klart anbefale at den er skriftlig, da der vil være bedre mulighed for at beskrive sagen mere uddybende (Løvgren, 2006 s.18). Når man har vurderet en sag og snakket det igennem med andre kollegaer og lederen og besluttet, at underrette kommunen er det vigtigt, at huske at det ikke er alle forældre der finder sammen behov for hjælp og støtte som pædagogerne har vurderet. Der vil ofte være forbundet en stor bekymring hos forældrene vedrørende deres videre situation. Her er det vigtigt som pædagog, at holde fast ved sin beslutning og ikke undlade at underrette hvis der er behov for det (Løvgren, 2006 s.23-26). En artikel fra Børn og Unge Pædagoger skal være mere modige viser, at pædagogerne tit står i nogle svære beslutninger som ikke er rare at tage. Den sværeste del af en underretning er, at skal give forældrene besked om, at kommunen skal underrettes. Nogle forældrene bliver rasende, voldsomme aggressive og truer pædagogerne og det er sådanne situationer der gør det ubehageligt for pædagogerne at lave en underretning. Forældrene føler sig stemplet som dårlige forældre, men hvis det er det der skal til for at hjælpe barnet er det nødvendigt, man kan ikke altid tage hensyn til forældrene. Halvdelen af alle pædagogerne vælger dog ikke at underretter selvom et barn mistrives, da frygten for at miste barnets eller familiens tillid er for stor (Nohr & Hansen, 2011 s.14-16). Dette er skæmmende at tænke på, da det er et barns trivsel man vælger at ignorere. Oven i købet er det ikke kun barnet, man svigter, men man overtræder også selv loven, da pædagogen har en skærpet underretningspligt ifølge 153 i serviceloven. 8.1 Analyse (Charlotte J) Ifølge vores empiriske undersøgelse er der også flere af dem der overtræder loven i det de ikke vælger at sende en underretning til kommunen. Det tyder på, at pædagogerne er bange for at gøre nogle fortræd. De vil ikke være uvenner med nogle, så hellere lade det stå til og Side 26 af 38

27 håbe på, at det ordner sig selv, men det gør det ikke hvis et barn bliver omsorgssvigt. Det har brug for hjælp og støtte til at stoppe det og der har pædagogen et ansvar. Den opfattelse har vi ikke ifølge vores empiriske undersøgelse, da kun 1 ud af 6 respondenter vælger at underrette kommunen. De andre vælger at se tiden an, selvom de ser tegn på mistrivsel, hvilket der er forkert i forhold til pædagogens skærpede underretningspligt. Spørgsmålet er bare om tegnene er alvorlige nok til at lave en underretning? Det er der flere som er i tvivl om, og det er ikke kun iblandt vores empiriske undersøgelse, men også andre pædagoger. F.eks. bliver der skrevet i artikel fra Børn og Unge Pædagoger underretter meget mindre end andre (Rysgaard, 2012 s.16-18), hvor Børns Vilkår har talt med nogle pædagoger som siger; At de også er i tvivl om hvorvidt barnets tegn er alvorlige nok til at lave en underretning, men det er ikke tegnenes størrelse der betyder om man skal underrette eller ej, det er mistanken eller den bekymring man går rundt med. Flere eksempler har dog vist, at når pædagoger har sendt en underretning, får de ikke en tilbagemelding fra forvaltningen om, at de har modtaget den, selvom dette er det lovkrav efter 155 i serviceloven; Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Dette kan måske være en grund til, at pædagogerne ikke får underrettet kommunen, idet de tænker at det alligevel ikke nytter noget, men dette er en barrierer man skal have lavet om på, siger BUPL s formand Henning Pedersen. Man må aldrig tænke, at det ikke nytter noget, da det er barnets trivsel man sætter på spil. Det er bedre at underrette en gang for meget end en gang for lidt, så lige meget hvor svært det er i forhold til forældre eller andre barriere, så er det vigtigt at holde fast i, at man har en skærpet underretningspligt som man skal overholde. Figur Delkonklusion (Charlotte J) Hvis en pædagog har mistanke om, at barn eller en ung har brug for særlig støtte skal man gribe ind og underrette kommunen. Pædagogen har en skærpet underretningspligt ifølge 153 i serviceloven. Dog er der flere som ikke gør dette selvom det er en lov og det skyldes forskellige barriere f.eks. forældrenes reaktion og tvivlen. Pædagogerne har det ikke godt med at skulle sige det til forældrene, da de ikke vil være uvenner med dem, så hellere lade det Side 27 af 38

28 stå til. Mange pædagoger tvivler på sig selv, de føler sig ikke sikre nok og ved ikke om tegnene er alvorlige nok til at underrette kommunen. Hvilket der er alvorlig sag, da det betyder at mange sager som skulle være blevet underrettet ikke er blevet det. 9.0 Vurdering (Charlotte J) Vi vil i dette afsnit komme med en vurdering af vores valg af teori og metode, samt forslag til hvad pædagogerne i vores empiriske undersøgelse kunne have gjort anderledes. 9.1 Vurdering af teori og metode (Charlotte J) I forhold til vores valgte teori, kan vi hermed vurdere, at den har været velegnet i forhold til vores projekt, dog har teorien ikke været nok i sig selv, så det har været godt at vi også har valgt at benytte os af forskningsprojekter, da de viser hvordan virkeligheden ser ud i dag. Vi har været kritiske i forhold til vores teori og har bestræbt os på at bruge den nyeste teori. Sammen har det været med til at vi kunne besvare vores problemformulering, så vores valgt af teori har været rigtig. I forhold til vores valgte metode vurderer vi, at en vignetmetode har været brugbar i forhold til vores projekt, da en vignetmetode er meget overskuelig, idet man skal sætte krydser ved det man synes er rigtig eller forkert i den givne situation. For at komme lidt dybere i pædagogernes holdninger og meninger valgte vi, at lave en slut evaluering til casen, så pædagogerne havde mulighed for at kunne uddybe deres svar. I forhold til vignetmetoden ville det have været en god idé, at lave et interview med respondenterne efterfølgende for at kunne finde ud af, hvad de mente med deres svar og hvorfor de har svaret som de har gjort. Metoden er god idet man får respondenternes holdninger og meninger og de kan være anonyme, hvilket der giver dem mere mod på at svare, da de ikke kan blive hængt op på noget, i forhold til f.eks. et interview. 9.2 Vurdering og forslag i forhold til pædagogernes valg (Charlotte L) Vi mener ikke, at pædagogerne er opmærksomme nok på Sofie, de ser ikke de tegn hun udviser på omsorgssvigt. De venter forlænge med at gribe ind, men hvad er grunden egentlig til dette? Ud fra respondenter kan vi vurdere, at pædagogerne ikke har nok viden indenfor området. De ved ikke hvad de skal gøre når de står i sådan en situation, og hvem de skal tage kontakt til hvis der er tale om seksuelle overgreb, hvilket vi mener, er chokerende. Ifølge forskningsprojektet Kan daginstitutioner gøre en forskel som er udarbejdet af SFI i 2005, Side 28 af 38

29 kan vores påstand angående manglende faglighed bekræftes, idet pædagogerne i forskningsprojektet selv mener, at de ikke har nok viden omkring børn der mistrives (Jensen, 2005 s.10). Vi mener, det er vigtig som pædagog, at holde sin faglighed ved lige, så man er bevidste om de regler og krav der hører med til jobbet som pædagog. Dette kan gøre ved at tage på kurser, læse bøger, snakke med sine kollegaer og måske tage det op på et personalemøde, så hele institutionen har gode af det, da man er et team og skal hjælpe hinanden. Der er lavet forskellige redskaber som pædagogerne kan benytte sig af, så det er nemmere for dem at spotte tegn på mistrivsel hos børn i et tidligt stadie. Det kan f.eks. være opsporingsmodellen som er udarbejdet af socialstyrelsen. Modellen er med til, at pædagoger rundt i landet kan blive bedre til, at kunne spotte de udsattes børn problemer i et tidligt stadie. Denne opsporingsmodel kan derfor være med til, at øge pædagogers faglighed indenfor området omsorgssvigt, hvilket kan være med til, at der ikke sker dobbeltsvigt fra pædagogerne side. Selvom denne model ikke er færdig udviklet, kan den være med til, at man som pædagog får en øjenåbner for, hvilke tegn eller signaler et barn udviser hvis det mistrives eller bliver udsat for omsorgssvigt. Et andet redskab kunne være trivselsskemaet, som er et skema der kan hjælpe pædagogerne til at sikre at alle børn bliver set. Skemaet kan give pædagogerne et indblik i hvordan børnene udvikles og trives i dagtilbuddet og eventuelle manglende trivsel eller problemer kan opdages i et tidligt stadie. I forhold til casen om Sofie ville det have været muligt for pædagogerne at opdage hendes mistrivsel noget før, hvis de havde benyttet disse redskaber. En respondent fra vores empiriske undersøgelse siger selv, at i sådan en situation burde man have grebet ind meget før, allerede efter 3 måneder i opstartssamtale og ikke have ventet et halvt år som de gør i casen. Jo længere tid man venter jo værre kan sagen muligvis blive. Side 29 af 38

30 10.0 Konklusion (Charlotte L & Charlotte J) Bachelorprojekt 2013 I dette afsnit vil vi komme med vores afsluttende konklusion og svar på vores problemformulering som lød; Hvordan kan pædagogen sikre, at børn i dagtilbuddet ikke bliver dobbeltsvigtet, og hvorfor sker der alligevel omsorgssvigt når pædagogerne har en skærpet underretningspligt? Vi kan ud fra dette projekt overordnet konkludere, at pædagoger underretter mindre end andre professioner. Ifølge vores empiriske undersøgelse, har vi fået dette bekræftet, da respondenterne i undersøgelsen ikke underretter som de burde. De vælger at se tiden an i stedet for at underrette med det samme, da de ikke føler sig sikre, ved ikke om tegnene er alvorlige nok og er bange for at lave en fejlplaceret anklage. Vi kan konkludere, at det er vigtigt at børn får den omsorg de har brug for af deres forældre og af pædagogerne, for at kunne trives og udvikle sig optimalt. Det er omsorg i form af tilknytning, tilsyn og stimulering, som har en betydning for barnets udvikling senere i livet. Tilknytning er når barnet skaber nære bånd til en primær omsorgsperson. Tilsyn vil sige, at omsorgspersonen holder øje med barnet og sørger for, at hygiejne og ernæringen er i orden. Stimulering er når barnet gennem leg, læring og sprog bliver stimuleret, hvilket givet udviklingsmuligheder. Hvis barnets primære omsorgspersoner ikke giver en af disse former for omsorg, kan det ende ud i omsorgssvigt. Tegn på omsorgssvigt kan være svære for pædagogerne at spotte, idet nogle kan være skjulte som f.eks. brud på arme og ben. Her er det vigtig, at pædagogen er opmærksom på barnets signaler. Det er ikke kun forældrene der kan svigte børnene, det kan pædagogerne også hvis de ikke opdager barnets tegn på mistrivsel og griber ind i tide. På den måde er pædagogerne med til at dobbeltsvigte børnene. Vores empiriske undersøgelse viser, at pædagogerne ikke griber ind og underretter kommunen selvom de observerer forskellige tegn på mistrivsel. Vi kan ligeledes konkludere, at en af pædagogerne fra undersøgelsen er skyld i dobbeltsvigt idet pædagogen ikke vælger at gribe ind selvom der er tydelig tegn på at barnet mistrives. Vi har fundet ud af, at en grund til at pædagogerne ikke griber ind i tide og underretter kommunen er på grund af manglende viden i forhold til hvilke tegn der er på mistrivsel og om tegnene er alvorlige nok. En måde dette kan laves om på er ved at pædagogerne begynder, at benytte sig af de pædagogiske redskaber der er lavet til at spotte tegn på mistrivsel som f.eks. opsporingsmodellen og trivselsskemaet. Ifølge 153 i serviceloven har pædagogen en skærpet underretningspligt hvilket vil sige, at pædagogen skal underrette kommunen hvis man har mistanke om at et barn mistrives. Vi kan Side 30 af 38

31 ud fra vores empiriske undersøgelse konkludere, at det ikke er alle der overholder deres skærpet underretningspligt, da der er flere af pædagogerne der vælger ikke at underrette kommunen, selvom de skal. Det skyldes forskellige barrierer som f.eks. forældrenes reaktion, tvivlen og fejlplaceret anklage. Disse barrierer kan have konsekvenser for både barnet, pædagogen og forældrene, idet pædagogerne er bange for at anklage forældrene hvis de er i tvivl om deres mistanke, hvilket der kan gå udover barnet. Til sidst kan vi konkludere, at der er mange ting der ligger bag, at pædagogerne er den profession der underretter mindst. Det er ikke fordi de ikke vil børnene noget godt, men det er de mange barriere der er skyld i, at pædagogerne ikke får underrette kommunen som de skal. Side 31 af 38

32 11.0 Litteraturliste Bowlby, J. (1994). Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. I J. Bowlby, En sikker base (s ). Frederiksberg: Det lille forlag. BUPL. (5. Oktober 2010). Casesamling til arbejde med vignetmetoden. Hentede 15. Maj 2013 fra BUPL: Halse, J. A. (2002). Omsorgssvigt - hvorfor, hvad gør vi? (2. udg.). Valby: Børns Vilkår. Hegner, B. (2010). Hvad er humaniora? I P. Føge, & B. Hegner, Primus - grundbog og håndbog til almen studieforberedelse (s ). Systime. Jappe, E. (2013). Daginstitutioner og klubber m.v. I E. Jappe, Pædagogisk lovsamling (12 udg., s & 8). Frederiksberg: Frydenlund. Jappe, E. (2013). Lov om social service. I E. Jappe, Pædagogisk lovsamling (12 udg., s ). Frederiksberg: Frydenlund. Jensen, B. (21. September 2005). Kan daginstitutioner gøre en forskel - en undersøgelse af daginstitutioner og social arv. Hentede 8. Maj 2013 fra Socialforskningsinstituttet: Killén, K. (2005). Hvad er omsorgssvigt? I K. Killén, Omsorgssvigt er alles ansvar (3. udg., s ). København K: Hans Reitzels Forlag. Krog, N. E., & Secher, L. (2009). Teori i praxis. I N. E. Krog, & L. Secher, Godt for børn - anerkendende relationer i praxis (s ). København : Hans Reitzels Forlag. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview i en postmoderne tidsalder. I S. Kvale, & S. Brinkmann, Interview - introduktion til et håndværk (2 udg., s ). København: Hans Reitzels Forlag. Lindberg, S. (2011). Mellem hjem og børnehave. København: Børnerådet. Løvgren, G. (2006). Underretning og tavshedspligt - en vejledning for lærer og pædagoger (3 udg.). Kolding: Forlaget Kassander. Nohr, M., & Hansen, S. A. (13. Januar 2011). Pædagoger skal være mere modige. Børn og Unge - En ny retning, s Rangstrup, B. (2011). Seksuelle overgreb. Hentede 27. Maj 2013 fra Red barnet : Rysgaard, K. K. (12. Januar 2012). Pædagoger underretter meget mindre end andre. Børn og Unge - Tak, s Side 32 af 38

33 Stern, D. N. (2000). Udforskning af spædbarnets subjektive oplevelse: Selvfornemmelsens centrale rolle. I D. N. Stern, Spædbarnets interpersonelle verden (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Thormann, I. (2009). Daniel N. Stern - Barnets interpersonelle univers. I I. Thormann, De voksne børn - Om omsorgssvigt og resiliens (s ). København K : Hans Reitzels Forlag. Wilmoes, G., & Vestergård, W. (2009). Underretningspligt. I G. Wilmoes, & W. Vestergård, Forvaltningsrettens grundprincipper - Håndbog for børn-og unge området (s ). Jurist- og økonomforbundets Forlag Bibliografi Guldager, J. (2011). Helhedssyn - teori og modeller på børnefamilieområdet. I J. Guldager, & B. Zeeberg, Udsatte børn - Et helhedsperspektiv (2 udg., s ). København K: Akademisk Forlag. Killén, K. (2012). Teoretisk grundlag. I K. Killén, Omsorgssvigt - Praksis og ansvar (4 udg., s ). København: Hans Reitzels Forlag. Mehlbye, J., Andersen, J., & Hansen, M.-B. H. (August 2011). Opkvalificering af den tidlige indsats. Hentede 5. Maj 2013 fra Servicestyrelsen: Servicestyrelsen. (Maj 2011). Barnets Reform. Hentede 5. Maj 2013 fra Servicestyrelsen : Villumsen, A. M. (2011). Trivsels metoden - tilsamarbejde mellem pædagog og socialrådgiver om tidlig indsats. Viborg: Via Systime. Wedel-Brandt, B. (2008). Daniel Sterns teori om udvikling. I E. Jerlang, Udviklingspsykologiske teorier (4 udg., s ). København K: Hans Reitzels Forlag. Side 33 af 38

34 12.0 Bilag 1 Respondent 1 Respondent 2 Respondent 3 Respondent 4 Respondent 5 Respondent 6 Spm. 1 Spm. 2 Spm. 4 Spm. 5 Spm. 6 Spm. 7 Spm. 8 Spm. 9 Spm. 10 C blank blank blank blank Ja Ja Ja A,C,D C Ja Ja Ja Ja Nej blank blank blank A Ja Nej Nej Nej Nej blank blank blank C Ja Ja blank Ja blank blank blank blank D Nej Nej Nej Ja Nej blank blank blank C blank Nej Nej Kan ikke svare Nej blank blank blank Respondent 1 Respondent 2 Respondent 3 Respondent 4 Respondent 5 Respondent 6 Spm. 11 Spm. 12 Spm. 13 Spm. 14 Spm. 15 Spm. 16 blank blank Ja Ja Ja Ikke relavant Nej Nej blank Ja Ja Ikke relevant blank blank Ja Ja Ja ikke Relevant Ja Ja Ja Ja Ja Ikke relevant kan ikke svare kan ikke svare kan ikke svare kan ikke svare kan ikke svare blank blank Ikke relevant Nej blank blank Ikke relevant Spm. Spm. 18 Spm Ja blank blank Ja blank blank ja Nej blank Ja Kan ikke svare blank Ja Nej blank Nej Nej blank Side 34 af 38

35 13.0 Bilag 2 Side 35 af 38

36 Side 36 af 38

37 Side 37 af 38

38 Side 38 af 38