Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde
|
|
- Peder Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde På baggrund af resultater og erfaringer opnået i forskningsprojektet SupremeTech er konceptet for matricevådområder blevet videreudviklet i GUDP-projektet idræn. Matricevådområders kvælstofeffekt er søgt optimeret ved at etablere et stuvningsbassin, der kan bidrage til at udjævne høje vandføringer i peak flow situationer forud for kvæl stoffjernelsen i selve filtermatricen. Resultaterne fra det nye fuldskala matricevådområde med stuvningsbassin ved Odder i oplandet til Norsminde Fjord viser store potentialer. Carl Christian Hoffmann & Charlotte Kjærgaard Matricevådområder eller minivådområder med filtermatrice/biofilter er nye målrettede drænvirkemidler, der etableres i tilknytning til markdræn med det formål at reducere udledningen af næringsstoffer via dræn /1/. I regi af de dansk-internationale samarbejder i forskningsprojekterne SupremeTech (www. supremetech.dk) og idræn ( dk) er der i årene opnået betydelig viden om funktion og effekt af matricevådområder bla. /2, 3, 4, 5, 6/. Resultater fra danske forsøg med matricevåd områder har vist, at disse har betydelige potentialer som omkostningseffektive drænfiltre til reduktion af kvælstoftab /2, 3, 7/. På baggrund af SupremeTech forsøgene er der udviklet modeller, der kan estimere kvælstofreduktionseffektiviteten på baggrund af de styrende variable hhv. drænvandstemperatur og hydraulisk opholdstid /2, 3/. SupremeTech modellerne giver samtidig mulighed for at dimensionere matricevådområder på basis af viden om drænafstrømning. Resultater fra SupremeTech projektet har Nyetableret idræn matricevådområde med stuvningsbassin ( Foto: Carl Christian Hoffmann bidraget med designløsninger således, at der i regi af GUDP-projektet idræn ( dk) i 2015 kunne konstrueres et optimeret fuldskala matricevådområde. idræn matricevådområdet blev etableret med det udgangspunkt at kvælstofeffekten grundlæggende kan optimeres ved at styre vandets opholdstid i filtermatricen, når drænvandstemperaturen er givet. Dette kan gøres ved at dimensionere matricevådområdet i forhold til maksimale 24. årgang nr. 3, september
2 Figur 1. Principskitse af idræn matricevådområde med stuvningsbassin ( vandføringsrater, eller alternativt ved at udjævne høje vandføringer (peak flow) ved etablering af et stuvningsbassin. idræn matricevåd området skulle således teste potentialet for at optimere kvælstofeffekten ved at etablere et stuvningsbassin med variabel vandspejlskote umiddelbart før filtermatricen. Figur 2. Hydraulisk belastning omregnet til hydraulisk opholdstid (a), samt drænvandstemperatur i indløb til stuvningsbassinet (B1, sort) og i udløb fra filtermatricen (B2, rød) (b). Gengivet fra /8/ Matricevådområde med stuvningsbassin I efteråret 2015 blev det første danske matrice vådområde med stuvningsbassin etableret i tilknytning til 20 ha drænet landbrugsareal ved Odder i oplandet til Norsminde Fjord. Matricevådområdet består meget simpelt af et stuvningsbassin (B1) etableret umiddelbart før selve filtermatricen (B2) (Fig. 1). De to bassiner er ca. 8 m brede og 31 m lange, og det samlede areal af B1 og B2 er hhv. 280 m 2 og 220 m 2. Det samlede vådområde udgør så ledes 0,25 % af drænoplandet på 20 ha, mens selve filtermatricen udgør 0,11 %. Matri cen har en aktiv dybde på ca. 1 m, mens stuvningsbassinet har varierende vanddybde. Lokaliteten er karakteriseret ved moræneler, og der er ikke udlagt membran i bassinerne. Vandføringen mellem stuvningsbassin og filtermatrice fungerer i praksis ved en vertikalhorisontal rørføring, hvor den hydrauliske kapacitet øges via et vertikalt stillet perforeret rør, der tillader en vis stigning i vandstanden i stuvningsbassinnet ved høje vandføringer, således at den hydrauliske belastning af matricen stiger i et langsommere tempo og derved udjævnes peak-flow. Filtermatricen består udelukkende af pileflis, og indløbet til filtermatricen sker via et 8 m langt perforeret PVC rør, der er placeret på tværs af bassinet i toppen af matricen. Rørud- 102 Vand & Jord
3 Figur 3. Drænvandskoncentration af total N (a) og (b) ved indløb til stuvningsbassin (B1), indløb til filtermatrice (B2) samt udløb fra filtermatrice (B2). Gengivet fra /8/ løbet ligger i modsatte ende ca. 30 m fra indløbet og i bunden af den 1 m dybe filtermatrice i et lag af hele muslingeskaller. Vandets strømning gennem matricen bliver således en kombination af horisontal og vertikal-ned strømning. Den hydrauliske gradient over den 30 m lange filtermatrice er på 25 cm. I udløbet er der etableret en geniltningsbrønd. I forbindelse med måleprogrammet er anlægget instrumenteret med elektromagnetiske flowmålere både ved indløb til B1 og ved udløb fra B2, nedbørsmåler, vandstandsloggere, temperatursensorer samt automatiske vandprøvetagere ved indløb til B1, udløb fra B1/ind løb til B2, samt udløb fra B2. Vandprøverne analyseres for alle N og P fraktioner, sulfat (SO 4 2- ), TOC, suspenderet stof og BI5. I felten måles in situ ilt, ph, og ledningsevne. Resul ta terne er beskrevet i videnskabelig publikation /8/. Hydraulisk opholdstid og temperatur Hydraulisk opholdstid (HRT) og drænvandstemperatur (Temp) er dokumentret som sty rende variable for kvælstofreduktionseffektiviteten i matricevådområder /2, 3/. idræn-lokaliteten er karakteriseret ved en betydelig tidslig variation i den hydrauliske belastning af filtermatricen varierende fra ingen tilstrømning i store dele af sommerperioden til hydrauliske belastninger på over 4000 mm pr dag i forbindelse med periodisk høje afstrømnings hændelser. Dette er direkte afspejlet i den hydrauliske opholdstid (HRT) for filtermatricen, der varierer fra et minimum på 3 timer under peak-flow situationer til opholdstider på langt over 100 dage i sommerperioden, hvor drænafstrømningen er meget lav eller helt ophører (Fig. 2a). Drænvandstemperaturen i ind- og udløb varierer over året fra 3 til 19 o C (Fig. 2b). Udløbstemperaturen er i samme størrelsesorden eller lidt lavere end temperaturen i indløb, hvilket skyldes at organisk materiale virker isolerende. Der er i danske matricevådområder ikke fundet effekter på temperatur ved opholdstider fra få timer til >100 dage i filtermatricen /2, 3, 6/. Effektiv kvælstofomsætning Kvælstoftransporten i drænvandet domineres af nitrat, der gennemsnitligt udgør 86 % af total N (TN). Målinger viser, at der sker en markant reduktion i koncentrationen af såvel nitrat som total N (TN) fra indløb til udløb over hele året (Fig. 3). I det første måleår 2015/16 ses en mere begrænset kvælstofreduk tion i vinterperioden, mens kvælstofreduk tionen i andet måleår er betydelig over hele året. Vandføringsvægtede indløbskoncentrationer varierer fra 7,8-8,7 mg/l og 8,9-10,0 mg/l TN, mens de tilsvarende udløbskoncentrationer varierer fra 4,0-3,0 mg/l og 5,-4,2 mg/l TN for de to måleår. Stuvningsbassinet bidrager på årsbasis til en begrænset kvælstofreduktion i størrelsesorden 8-10 %, men i sommermånederne, hvor der er meget lav eller ingen drænafstrømning, reduceres udløbskoncentrationen til et minimum på 0-1 mg N/L allerede i stuvningsbassinet. Årstidsvariation i kvælstofeffekten Målingerne viser en betydelig årstidsvariation i kvælstoftransporten til matricevådområdet i de to måleår (Fig. 4). Den maksimale kvælstoftransport til matricevådområdet i 2015/16 ses i december, januar og november (Fig. 4a), mens kvælstoftransporten i 2016/17 er meget betydelig i oktober med de første store afstrømningshændelser efterfulgt af lavere kvælstoftransport i november og resten af afstrømningsperioden (Fig. 4b). Kvælstoftransporten via dræn i sommer og sensommerperioden juni-september er generelt ikke kvantitativt betydende for den årlige kvælstoftransport for denne morænelerlokalitet. På baggrund af målingerne af kvælstoftransporten til og fra matricevådområdet er kvælstofreduktionen for hhv. TN og nitrat opgjort for hver enkelt måned (Fig. 4). Kvæl stofreduktionen varierer i 2015/16 betyde ligt indenfor afstrømningsperioden fra mini mum på 28 % i januar stigende til >90 % i såvel oktober som april (Fig. 4a). Reduktionen af TN og nitrat følger generelt samme forløb indtil april. I sommerperioden er nitrat reduktionen på 100 %, mens den relative TNreduktion falder som følge af en lille udledning af organisk og ammonium på et tids punkt, hvor der er meget lav drænafstrømning. I måleåret 2016/17 er kvælstofreduktionen over hele året mere konstant på %. Igen ses 100 % nitrat reduktion fra april til september, mens en lille udledning af organisk og ammonium bidrager til den lavere TNreduktion. På årsbasis reduceres kvælstoftransporten via dræn for nitrat og TN med hhv. 49 % og 46% i 2015/16 og med 82 % og 74% i 2016/17 (Tabel 1). Modelestimeret kvælstofreduktion På baggrund af SupremeTech modellerne er TN- og nitrat reduktionseffektiviteten estimeret på basis af de målte variable hhv. drænvandstemperatur og HRT og opgjort på månedsbasis for de to måleår (Fig. 4). Re sultaterne viser, at den model estimerede 24. årgang nr. 3, september
4 Figur 4. Målte kvælstoftransporter til matricevådområdet fordelt på måneder samt måleårene 2015/16 (a) og 2016/17 (b). Optrukne linjer angiver hhv. målte TN og nitrat ( ) reduktioner som funktion af årstid, samt den model-estimerede kvælstof-reduktionseffektivitet ved anvendelse af SupremeTech modeller. Gengivet fra /8/ Tabel 1. Målt og model-beregnet nitrat og total N (TN) reduktion opdelt på årstid og år for måleårene 2015/16 og 2016/17. Data fra /8/. Måleår Periode Målt Model Målt Model TN 2015/16 Efterår /17 Efterår /16 Vinter /17 Vinter /16 Forår /17 Forår TN 2015/16 Sommer /17 Sommer /16 Årlig /17 Årlig månedlige kvælstofreduktionseffektivitet føl ger forløbet for de faktisk målte kvælstofreduktioner. Modellerne afviger i første måle år 2015/16 fra de målte reduktioner ved en højere N-reduktion i vintermånederne, og en lavere reduktion i foråret. I måleåret 2016/17 giver modellerne en god estimering af den månedlige kvælstofreduktionseffektivitet. Generelt estimerer modellerne nitrat reduktionseffektiviteten meget tilfredsstillende, mens modellerne ikke tager højde for den lille N-udledning i form af organisk og ammonium, der giver anledning til en relativt lavere TN-reduktionseffektivitet i sommermånederne. Opgørelse af den målte og modelesti merede kvælstofreduktion fordelt på såvel års tider samt måleår viser, at TN- og Nitrat modellerne i måleåret 2016/17 estimerer kvæl stofreduktionen meget tilfredsstillende for alle årstider (undtaget TN for sommer perio den) samt den samlede årlige kvælstofreduktion på 74 vs 75 % TN og på 82 vs 76 %. De lavere årlige effekter i måleåret 2015/16 skyldes primært lavere HRT som følge af større afstrømningsrater. Den større af vigelse mellem målte og modelestimerede kvælstofreduktioner i 2015/16 kan ikke umiddelbart forklares af de målte variable. En mulig forklaring kan være at den ny-konstruerede filtermatrice i første måleår havde en fejl-konstruktion, der betød en præferentiel strømning til udløbet. Dette vil afspejles i de målte resultater med lavere kvælstofreduktioner, mens modellen ikke kan tage højde for dette. Fejl-konstruktionen blev udbedret i sommeren 2016, og matrice vådområdet har i afstrømningsåret 2016/17 fungeret optimalt med meget høje kvælstofreduktioner. Perspektivering idræn matricevådområdet blev designet og konstrueret som fuldskala matricevådområde på basis af resultater og viden om funktion og effekt fra SupremeTech forskningsanlægget /2, 3, 4, 6, 7/. idræn matricevådområdet er optimeret ved etablering af et stuvningsbassin før indløb i filtermatricen, hvilket har vist sig som en relativ simpel operationel og omkostningseffektiv løsning. Det konkrete matrice-minivådområde udgør med stuvningsbassin 0,25 % af drænoplandet, hvor selve fil termatricen udgør 0,11 %, og reducerer den årlige målte kvælstoftransport i dræn i størrelsesorden fra 46 til 74 % TN og fra 49 til 82 % nitrat. SupremeTech modellerne har vist sig anvendelige til at estimere månedlige samt årlige kvælstof reduktionseffektiviteter på basis af målte input variable hhv. drænvandstemperatur og hydraulisk opholdstid for en morænelers lokalitet, der adskiller sig væsentligt i afstrømningsregime fra Skannerup lokaliteten /2, 3, 6/. Der er således grundlag for at an vende SupremeTech modellerne mere gene relt til at estimere forventede kvælstofreduktioner ved etablering af fremtidige ma trice våd om råder. I forhold til konstruktion af fremtidige matricevådområder er det væsentligt, at stuvningsbassinets kapacitet ju steres i henhold til filtermatricens hydrauliske kapacitet. Matricevådområder er pt ikke godkendt som målrettet drænvirkemiddel, men resul taterne fra såvel SupremeTech ( ) samt 104 Vand & Jord
5 idræn matricevådområde med måleudstyr ( Foto: Charlotte Kjærgaard. idræn ( ) har sikret et solidt vidensgrundlag for en operationalisering. Resul ta ter ne peger utvetydigt på et stort potentiale, og samtidig er der et stort og akut behov for nye omkostningseffektive virkemidler, der kan sikre balancen mellem produktion af fødeva rer og opfyldelse af miljømål. Referencer /1/ Kjærgaard, C., Hoffmann, C.C Konstruerede minivådområder til målrettet reduction af nærings stoffer I drænvand. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, samt DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, Aarhus Universitet. /2/ Kjærgaard, C., Hoffmann, C.C Vurdering af kvælstofeffekt, virkemiddelsscenarier og omkostnings effektivitet ved anvendelse af minivådområder med filtermatrice. SupremeTech rapport ( tech.dk). /3/ Hoffmann, C.C., Kjaergaard, C Nitrogen removal in denitrifying bioreactors with variable hydraulic design targeting agricultural drainage water. Submitted Water Research /4/ Bruun, J. D., Hoffmann, C. C., & Kjaergaard, C Nitrogen removal in permeable woodchips filters affected by hydraulic loading rate and woodchips ratio. Journal of Environmental Quality, 45(5), /5/ Bruun J., Pugliese, L., Hoffmann C.C., Kjærgaard C., Solute transport and nitrate removal in fullscale subsurface flow constructed wetlands of various designs treating agricultural drainage water. Ecological Engineering 97: /6/ Hoover, N.L., Bhandari, B., Soupir, M.L., & Moorman, T.B Woodchip Denitrification Bioreactors: Impact of Temperature and Hydraulic Retention Time on Nitrate Removal. Journal of Environmental Quality 45(3), /7/ Hoffmann, C.C., Kjaergaard, C Kvælstoffjernelse i matricevådområder. Vand & Jord, 2017, nr. 3 /8/ Ørum, J.E., Kjærgaard, C., Thomsen, I.K Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord. Institut for Fødevare- og Ressour ceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport nr /9/ Hoffmann, C.C., Kjaergaard, C Optimizing nitrogen removal in a full-scale denitrifying bioreactor with a storage pond for hydraulic control. Accepted in Special issue in Journal of Environmental Quality Carl Christian Hoffmann er seniorforsker ved Inst. for Bioscience, Aarhus Universitet. cch@bios.au.dk Charlotte Kjærgaard er PhD og specialkonsulent ved SEGES Miljø, tidligere seniorforsker ved Aarhus Universitet. chkj@seges.dk 24. årgang nr. 3, september
Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel
Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til AU-besvarelsen Foreløbig effekt- og økonomivurdering af
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen Bestillingen: Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.
Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereFiltre i landskabet. Vand & Jord nr. 4 (2017) bringer én artikel om dette emne. CHK
Naturligt landskabsfilter i form af lokalt vådområde. Foto: Charlotte Kjærgaard råder til etablering af konstruerede minivådområder. DCA- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 15 s, Maj, 2017. /5/
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge
Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.
Læs mereVEJLEDNING TIL KONSTRUKTION AF MINIVÅDOMRÅDER MED FILTERMATRICE
VEJLEDNING TIL KONSTRUKTION AF MINIVÅDOMRÅDER MED FILTERMATRICE Baggrund Denne vejledning er en teknisk vejledning, der beskriver krav og anbefalinger til etablering og konstruktion af minivådområder med
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereSKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen: Minivådområder med filtermatrice udkast til det faglige grundlag for krav til anlæg
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Minivådområder med filtermatrice udkast til det faglige grundlag for krav til anlæg Landbrugsstyrelsen
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereAtt. Mette Højby Petersen Nordfyns Kommune Østergade Bogense 30. juni 2017
Att. Mette Højby Petersen Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense 30. juni 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Hofmansgave, Hofmansgavevej 27, 5450
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereKonstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale.
Konstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale. Contructed wetlands with surface-flow efficiency and potential. Bachelorprojekt, Bacheloruddannelsen i Agrobiologi ved Aarhus
Læs mereProjektet Minivådområder med filtermatrice (MMM)
Foulum 15 maj 2017 Projektet Minivådområder med filtermatrice (MMM) på Gyldenholm gods Projektleder seniorforsker Finn Plauborg Tel.: +45 87157714 Mobile: +45 22181809 Email: finn.plauborg@agro.au.dk Skype
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereVurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereVEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereBassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereTilladelse efter vandløbsloven - minivådområde Engbjergvej 2
Afsender: Lemvig Kommune Rådhusgade 2, 7620 Lemvig JENS KNUDSEN TROLDBORG Engbjergvej 2 7620 Lemvig Tilladelse efter vandløbsloven - minivådområde Engbjergvej 2 Lemvig Kommune har den 25. juni 2019 modtaget
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereHøring om etablering af minivådområde ved Merrildvej 11, 7480 Vildbjerg
TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående Natur og Grønne områder Torvet, Rådhuset 7400 Herning Tlf: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-25-19 Høring om etablering
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr.: Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning Design
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereSådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereOptimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden
Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden Et projektet udført af DHI - Institut for Vand og Miljø Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen Optimering af okkerrenseeffekten
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereResultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Læs mereIntelligente bufferzoner
Intelligente bufferzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. March 2019 Sofie G. W. van t Veen, Dominik Zak, Niels B. Ovesen og Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereAtt. Teknik og Miljø Byggesag Prinsens Alle Viborg CC: Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand
Att. Teknik og Miljø Byggesag Prinsens Alle 5 8800 Viborg CC: Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand 07.07 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Serupgård
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereFiltermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev
Miljø- og Fødevareministeriet Haraldsgade 53 2100 København Ø Att.: Gert Agger Skejby den 24. april 2018 Filtermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev I forbindelse
Læs mere