Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391
|
|
- Ella Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) OMIM # Maturity-onset diabetes of the young (MODY) er en klinisk og genetisk heterogen undergruppe af ikke-autoimmun diabetes (Fajans SS et al.: N Engl J Med. 2001;345:971-80). Omkring 1-2 % af al diabetes skyldes MODY. Forud for klarlæggelsen af den genetiske baggrund, blev MODY introduceret som fællesbetegnelse for de typer af diabetes som havde følgende karakteristika: Tidlig sygdomsdebut (ofte før 25-års alderen) Et nedarvningsmønster med diabetes i 2-3 eller flere konsekutive generationer (tydende på autosomal dominant arvegang) En fænotype, der hyppigt mere ligner type 2 diabetes end type 1. Diabetes sygdommen kan ofte, men ikke altid, behandles med diæt eller tabletter Der findes forskellige former for MODY. Hver form skyldes en ændring (en mutation) i ét gen. Til dato er 6 forskellige MODY gener identificeret: MODY1-6, forårsaget af mutationer i henholdsvis hepatocyt nukleær faktor-4α (HNF4A), glukokinase (GCK), TCF1 også kaldet HNF-1α, insulin promoter faktor-1(ipf1), TCF2 også kaldet HNF-1β og neurogenisk differentieringsfaktor (NEUROD1). Mutationer i hvert af disse gener medfører specifikke former for MODY. Nedenfor gives yderligere information om de relativt hyppige MODY former MODY1-MODY3. Ydermere er et syndrom med autosomal dominant nedarvet tidligt debuterende diabetes der opfylder kriterierne for MODY og exokrin pankreatisk dysfunktion for nylig vist at være forårsaget af mutationer i carboxyl-ester lipase genet CEL (Ræder H et al.: Nat Genet 2006;38:54-62) Vi har på basis af en national epidemiologisk undersøgelse vist at omtrent 50 % af al MODY i Danmark kan forklares ved mutationer i enten HNF4A (MODY1), GCK (MODY2) eller TCF1 (MODY3) generne (Johansen A et al.: J Clin Endocrinol Metab. 2005;90: ). Desuden er der fundet MODY mutationer hos patienter, der primært er diagnosticeret som type 1 diabetes, type 2 diabetes eller gestationel diabetes. Et fællestræk for disse misklassificerede diabetesformer er, at der i alle familier er kendt diabetes i flere generationer og ofte i flere grene af familien. Hvorfor er det vigtigt at diagnosticere MODY? Der er som nævnt mange forskellige former for MODY. Ved at diagnosticere den specifikke MODY subtype er der mulighed for at iværksætte den mest effektive behandling med de færreste uønskede bivirkninger. Kendskab til den specifikke MODY undergruppe giver mulighed for at rådgive om, hvordan diabetes sygdommen vil forløbe, især hvad angår risikoen for udvikling af komplikationer MODY er arvelig, så andre familiemedlemmer efter molekylærgenetisk undersøgelse kan rådgives omkring risikoen for at arve sygdommen 1
2 MODY3 - Transcription factor 1 (TCF1) MODY OMIM #600496; gen lokus 12q24.2 Alternativt navn: Hepatocyt nukleær faktor-1α MODY TCF1 er en transkriptionsfaktor, udtrykt i lever, nyre, tyndtarmen og pankreas, der er vist at regulere ekspressionen af mange gener, som koder for proteiner involveret i glukose -og lipid metabolismen. TCF1 MODY er den hyppigste form for kendt MODY i Danmark, og omkring 30 % af al MODY skyldes mutationer i TCF1 (Johansen A et al.: J Clin Endocrinol Metab. 2005;90: ). TCF1 MODY debuterer ofte først omkring puberteten, og mere end 50 % af TCF1 mutationsbærere har udviklet diabetes inden 25 års alderen. Livstidsrisikoen for udvikling af diabetes er >95 %. I modsætning til den stabile milde hyperglykæmi, der ses hos GCK MODY (MODY2) patienter gennem hele livet, udvikler TCF1 MODY patienter en hurtig progression fra nedsat glukose tolerance til regelret diabetes. Efter sygdomsdebut forringes glukose tolerancen yderligere som følge af kontinuerligt aftagende β-celle funktion. Sygdommen debuterer til tider abrupt med klassiske hyperglykæmiske symptomer som polyuri og polydipsi. Omkring 50 % af TCF1 patienter behandles med insulin resten med diæt eller orale antidiabetika. Patienter med TCF1 MODY er ekstremt følsomme overfor behandling med sulfonylurinstoffer (SU), og et SU lægemiddel i relativ lav dosis kan ofte med fordel anvendes i behandlingen af deres hyperglykæmi i stedet for insulin (OBS risiko for hypoglykæmi)(pearson ER et al.: Lancet. 2003;362: ). At SU virker specielt godt hos patienter med TCF1 MODY skyldes formentligt både at SU i høj grad stimulerer betacellen til at secernere insulin og at TCF1 MODY patienter har en bedre insulinfølsomhed end patienter med senere debuterende type 2 diabetes. Dette er et af de første eksempler på farmakogenetik dvs. en patients specifikke DNA influerer på behandlingsresponset på et specifikt lægemiddel. TCF1 MODY er associeret med udvikling af diabetiske senkomplikationer. Det anbefales, at patienter med TCF1 MODY undersøges for sendiabetiske komplikationer med samme hyppighed som andre diabetespatienter. Halvdelen af TCF1 MODY patienters børn og søskende har en forhøjet risiko for at udvikle diabetes i en yngre alder en resten af befolkningen. Familiemedlemmer til TCF1 MODY patienter skal derfor være opmærksomme på symptomer på diabetes og de skal have kontrolleret deres blodsukker ved symptomer forenelig med hyperglykæmi. Omkring 5-10 % af familiær type 1 diabetes kan være misklassificeret og reelt skyldes mutationer i TCF1 (Møller AM et al.: Diabetologia. 1998;41: ). Disse patienter kan identificeres ved den familiære anamnese med autosomal dominant arvegang, deres ofte relativt beskedne insulinbehov (sammenlignet med klassiske type 1 diabetikere) og deres mangel på evne til at udvikle ketoacidose trods betydelig hyperglykæmi. Også patienter med gestationel diabetes og en familiær anamnese med type 2 diabetes i flere generationer kan have mutationer i TCF1. 2
3 MODY2 - Glukokinase (GCK) MODY OMIM #125851; gen lokus 7p15-p13 Glucokinase enzymet fosforylerer glukose til glukose-6-fosfat i β-cellen i pankreas og i leverens hepatocytter. Fosforyleringen er hastighedsbestemmende for glukose metabolismen i β-cellen og dermed også for den glukose-stimulerede insulinsekretion. Glukokinasen opfattes således som en slags glukose sensor i pankreas. Patienter med glukokinase mutationer har dysfunktion af betacellerne karakteriseret ved en defekt glukosefølsomhed. Evnen til insulinsekretion er bevaret, men plasma glukose tærsklen, ved hvilken insulinsekretionen initieres, er øget og dosis-respons kurven for den glukose-inducerede insulin sekretion er forskudt mod højre. GCK MODY patienter har en forhøjet faste plasma-glukose, der oftest ligger mellem 6-8 mmol/l. Efter en OGTT har GCK MODY patienter kun en lille (< 3 mmol/l) stigning i plasma glukose og færre end 50 % af patienterne er diabetiske vurderet ud fra 2 timers plasma glukose værdier ved en OGTT, på trods af et diabetisk faste plasma glukose (Stride A et al.: Diabetologia. 2002;45:427-35). På trods af de biokemiske defekter, giver mutationer i glukokinase enzymet kun anledning til en mild form for diabetes. Mindre end halvdelen af GCK MODY patienterne har regelret diabetes, mens resten præsenterer sig med nedsat glukose tolerance. I overensstemmelse hermed er GCK MODY patienter oftest asymptomatiske og bliver hyppigt diagnosticeret tilfældigt eller i forbindelse med screening under graviditet eller pga. mistanke om MODY ved familiær ophobning af diabetes. Hyperglykæmien er påviselig tidligt i barnealderen, således at mange patienter har fået diagnosen inden puberteten. I en nylig undersøgelse af 78 danske MODY familier havde 10 % GCK MODY (Johansen A et al.: J Clin Endocrinol Metab. 2005;90: ). GCK MODY patienter kan i langt de fleste tilfælde behandles udelukkende med livsstilsændringer (kost og motion). I modsætning til klassisk type 2 diabetes udviser GCK MODY ingen association til andre komponenter af det metaboliske syndrom, som hypertension, adipositas og dyslipidæmi. GCK MODY patienter har desuden en langt lavere forekomst af mikrovaskulære komplikationer (retinopati, nefropati og neuropati) sammenlignet med de andre MODY former og klassisk type 2 diabetes. På grund af det oftest milde forløb kan hyppigheden af de ambulante konsultationer i de fleste tilfælde reduceres. 3
4 MODY1 HNF4A MODY OMIM #125850; gen lokus 20q12-q13.1 MODY1 skyldes mutationer i HNF4A, der koder for transkriptionsfaktoren hepatocyt nukleær faktor- 4α HNF4A, tilhører en såkaldt steroid/thyroid hormon receptor superfamilie og er udtrykt i lever, nyre, tarm og i beta-cellen i pankreas. HNF4A genet udtrykkes fra 2 forskellige promotorer, P1 og P2. Mutationer i både den kodende del af HNF4A og i P2 promoteren er vist at give MODY1 (Hansen SK et al.: J Clin Invest. 2002;110:827-33; Pearson ER et al.: Diabetologia. 2005;48:878-85). Omtrent 5 % af al MODY i Danmark kan forklares ved mutationer i HNF4A (Johansen A et al.: J Clin Endocrinol Metab. 2005;90: ). Klinisk ligner MODY1 meget diabetes forårsaget af mutationer i MODY3 genet (TCF1), og det anbefales at screene for mutationer i HNF4A hos patienter med klinisk MODY3, hvor der ikke er påvist mutationer i MODY3 genet (TCF1)(Pearson ER et al.: Diabetologia. 2005;48:878-85). 4
5 Transcription factor 2 (TCF2) eller HNF1B OMIM #604284; gen lokus 17cen-q21.3 Alternativt navn: Hepatocyt nukleær faktor-1β, MODY5, RCAD (Renal Cysts And Diabetes) TCF2 eller HNF-1β er en transkriptionsfaktor udtrykt i nyrerne, genitalier, leveren, galdegangene, tyndtarmen og pankreas. TCF2, der fungerer ved at danne homodimere eller heterodimere med HNF-1α, er vigtig for embryonal overlevelse og for udviklingen af ovennævnte organer. Den først beskrevne TCF2 mutation blev fundet hos en familie med autosomalt dominant tidligt debuterende diabetes. TCF2 blev derfor kaldt MODY5 genet. Senere studier har vist at TCF2 mutationer langt fra altid er associeret med diabetes. Oftest ses ikke-diabetisk nyresygdom, der i sin kliniske manifestation er meget heterogen, men oftest involverer nyrecyster. Andre beskrevne kliniske træk ved TCF2 mutationsbærere inkluderer genitale malformationer, abnorm lever funktions test, pankreas atrofi og eksokrin insufficiens, arthritis urica og hyperurikæmi. En del af de beskrevne mutationer er de novo mutationer, hvilket vil sige, at de beskrevne kliniske fund ikke altid segregerer i familierne (Edghill EL et al.: J Med Genet, Online First, published on June 8, 2005; Bellanné-Chantelot C et al.: Ann Intern Med 2004;140: ). Kliniske præsentationer ved TCF2 mutationer: o Uforklaret familiær cystenyre, med og uden kendt diabetes i familien o Føtale nyrecyster o Tidligt debuterende ikke-insulin krævende diabetes o Genitale malformationer o Hyperurikæmi og arthritis urica 5
6 KCNJ11 diabetes insulinkrævende diabetes diagnosticeret før 6 måneders alderen OMIM #600937; gen lokus 11p15.1 Det er for nyligt vist, at gain-of-function mutationer i genet, der koder for Kir.6.2 (KCNJ11) definerer en ny subtype af diabetes, som debuterer indenfor de første 6 levemåneder (Gloyn AL et al.: N Engl J Med 2004;350(18): ; og egne ikke publicerede data). Kir6.2 er en subunit i den ATP-følsomme kalium kanal i blandt andet beta-cellens plasmamembran, der spiller en afgørende rolle central i den glukose stimulerede insulinsekretion. De fleste patienter har de novo mutationer og derfor ingen slægtninge med samme form for diabetes. I nogle tilfælde ses imidlertid transmission fra generation til generation, hvilket svarer til autosomal dominant arvegang. De fleste patienter med denne form for diabetes ligner fænotypisk meget patienter med tidligt debuterende type 1 diabetes, men der forekommer ikke autoantistoffer mod beta-cellen. Ofte ses diabetes debut med meget høje blodglukose værdier og ketoacidose og de cirkulerende niveauer af serum C-peptid er meget lave eller ikke målbare hverken ved stimulation med glukose eller glukagon. Alle gainof-function KCNJ11 mutationer syntes at give tidligt debuterende diabetes ved at mindske den ATP-følsomme kalium kanals evne til at respondere på en øget cellulær ATP koncentration. Graden af ændret ATP følsomhed afspejles i den fænotypiske præsentation. Milde mutationer kan give en transient neonatal diabetes, hvor det har været muligt at seponere den initiale insulinbehandling i mindst 1 år. Meget svære mutationer kan give syndromet DEND (developmental delay, epilepsy, and neonatal diabetes). Sulfonylurinstof (f.eks. tolbutamid eller glibenclamid), der benyttes i behandlingen af type 2 diabetes, stimulerer insulin sekretion ved en direkte påvirkning af den ATP-følsomme kalium kanal. Meget interessant har initiale studier af 7 børn med diabetes forårsaget af mutationer i KCNJ11 vist god effekt ved behandlingsskift fra insulin til sulfonylurinstof lægemidler. Identifikation af børn med diabetes forårsaget af mutationer i KCNJ11 kan således have stor betydning - ikke kun rådgivningsmæssigt, men også terapeutisk. Hvilke patienter skal testes? o Patienter med diabetes debut før 6 måneders alderen, især hvis de ikke har cirkulerende beta-celle autoantistoffer (op mod 50 % af alle patienter med diabetes debut før 6 måneders alderen har mutationer i KCNJ11 (Hattersley AL and Ashcroft FM: Diabetes 2005;54: )). Også voksne patienter med diabetes bør testes, hvis de har haft kendt diabetes debut før 6 måneders alderen. o Vi anbefaler, at der om muligt tages blod eller DNA fra begge forældre, da det vil hjælpe os til at afgøre om en mutation er opstået de novo. 6
7 MC4R Melanocortin 4 receptor OMIM #155541; gen lokus 18q22 Melanocortin 4 receptoren (MC4R) er en 332 aminosyrer stor receptor, der kodes af et enkelt exon. MC4R. Receptoren tilhører familien af G protein-koblede 7-transmembran receptorer, som er udtrykt i flere neuroner i hjernen blandt andet i hypothalamus. MC4R er af central betydning for appetitregulering og i flere humane studier er der påvist mutationer i MC4R genet, der medfører juvenilt debuterende fedme. Et dansk studie har påvist en bærer frekvens på 2.5 % af patogene MC4R mutationer hos unge adipøse mænd (Larsen LH et al.: J Clin Endocrinol Metab. 2005;90: ) og MC4R betinget adipositas er dermed den hyppigste form for kendt monogen fedme. 7
DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereSammenhængen mellem diabetes og demens
Sammenhængen mellem diabetes og demens Et epidemiologisk perspektiv Jesper Skov Neergaard, cand.pharm, PhD Den demografiske transition Life expectancy Dementia prevalence Source: Int J Geriatr Psychiatry
Læs mereKliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereCryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består
Læs mereSundhed med udgangspunkt i sukkersyge
Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mere1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé
Læs mereDiagnostik og behandling af maturity onset diabetes of the young type 3
Diagnostik og behandling af maturity onset diabetes of the young type 3 Kathrine Rose 1*, Alexander Sidelmann Christensen 1*, Heidi Storgaard 1, Sofie Hædersdal 1, Torben Hansen 3, Filip Krag Knop 1, 2,
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereEksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010
14. Juni 2010 Navn: Studienummer: ksamen i ndokrinologi MedIS, U, 2. semester 14. Juni 2010 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde,
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mere07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas
Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mereParodontitis og diabetes
Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereInformation om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereHyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes
Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereDiabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..
Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereKommissionens tre forslag:
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne
Læs mereANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereSommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået
Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereINSULIN. Endokrin Pancreas
Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereHVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?
Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes
Læs mereHVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD
HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD Hvad er Equint Metabolisk Syndrom? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) er en af de to hyppigste hormonforstyrrelser hos heste og ponyer. EMS er forbundet med
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereArv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereKliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.
Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereDiabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014
Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereBiomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.
Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereBRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN
AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner
Læs merePRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen
22. januar 2015 EMA/PRAC/63323/2015 Udvalget for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning PRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen Vedtaget den 6.-9. januar 2015,
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mereDet 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445
Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereKortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes rehabiliteringstilbud til borgere med diabetes, KOL- og Hjerte- kar lidelser 2011
Kortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes stilbud til borgere med diabetes, - og Hjerte- kar lidelser 2011 Om tilbuddet... 143 borgere har gennemført et stilbud i perioden januar 2011 til marts 2012
Læs mere19-21 MAY 2010 Highlights
19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin
Læs mereBetydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis
Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereInsulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces cerevisiae).
1. LÆGEMIDLETS NAVN Ultratard 100 IE/ml Injektionsvæske, suspension i hætteglas 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereSundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse
Læs mereEU/1/08/483/ (EMEA/H/C/001049) "Zomarist vildagliptin/metformin hydrochloride"
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Zomarist-vildagliptin/metformin hydrocloride og Vildagliptin/metformin
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Natriumglukose-co-transportør 2 (SGLT2)-hæmmere anvendes sammen med diæt og motion hos type 2-diabetikere, enten alene eller i kombination
Læs mere