Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Transkript

1 Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger og desuden nogle af de stofegenskaber, som er tæt relateret til stoffets bindingstype. Forløbet er opbygget, så det er muligt at udvælge dele af stoffet. Det er fx muligt kun at arbejde med ionbindinger, kovalente bindinger og salte. Forløbet består af 7 fagtekster, 35 opgaver, Videnstjek og 5 aktiviteter. Baggrundsviden og progression: Oktetreglen: I forbindelse med oktetreglen kan det fremme elevernes forståelse, hvis man forklarer betydningen af ordet oktet. En oktet, er otte personer, der optræder sammen i et musikstykke for otte instrumenter eller otte sangstemmer. Det kan sammenlignes med et duet. Metallers varmeledningsevne: Varmeledning i metaller foregår på to forskellige måder på samme tid. Den ene måde foregår, som i alle andre faste stoffer, ved, at atomerne, her metalionerne, vibrerer hurtigere og hurtigere. Den anden måde foregår ved hjælp af de frie elektroners sammenstød. Københavns Universitet har i deres fysikleksikon to animationer, som giver en fin beskrivelse af det forhold. Videnstjek Forklaring på det første refleksionsspørgsmål: I grafit er hvert carbonatom bundet til tre andre carbonatomer, og ved hvert carbonatom bliver der altså en elektron i overskud. De overskydende elektroner danner en fælles elektronsky, hvor elektronerne kan bevæge sig frit. Det er forudsætningen for, at grafit kan lede strøm. 1

2 Overblik over forløbet: Fagtekst 1: Tre typer kemiske bindinger Eleverne kan anvende Oktetreglen 1: Oktetreglen Ingen aktiviteter oktetreglen Metaller og ikke-metaller 2: Metal eller ikke-metal Eleverne kender inddelingen af Grundstoffernes Periodesystem i 3a, b, c: Kemisk bindingstype metaller og ikke-metaller 2

3 Fagtekst 2: Ionbindinger Eleverne kan forklare, hvordan Ioner 4: Atomer eller ioner Ingen aktiviteter der dannes positive og negative ioner Ionbinding 5: Fra atom til ion Eleverne kan forklare, hvordan Iongitter 6: Ionbinding natrium og chlor kan reagere med hinanden og danne Krystalform 7: Kræfter mellem ioner natriumchlorid 8: Krystallers form Eleverne kan forklare, hvordan natriumchlorids iongitter er opbygget Eleverne kan beskrive natriumchlorids krystalform 3

4 Fagtekst 3: Kovalente bindinger Eleverne kan forklare, hvordan to Kovalent binding 9: En kovalent binding 1. Tekst om kovalente bindinger atomer binder sig sammen i en kovalent binding ved være fælles Elektronpar 10: Enkelt, dobbelt eller tripel 2. Quiz og byt om et elektronpar Enkeltbindinger 11: Stregformler Eleverne kan forklare, hvad forskellen er på enkelt-, dobbeltog tripelbindinger Dobbeltbindinger Tripelbindinger 12: Forskellige kovalente bindinger 13a: Methans stregformel Eleverne kan anvende stregformler for simple molekyler Eleverne kan beskrive prikformler for simple molekyler Molekylemodeller Stregformler Prikformler 13b: Ammoniaks stregformel 13c: Carbondioxids stregformel 13d: Ethans stregformel 14a: Ammoniaks prikformel 14b: Chlors prikformel 14c: Oxygens prikformel 4

5 Fagtekst 4: Metalbindinger Eleverne kan beskrive Metalioner 15: Metalbindinger Ingen aktiviteter metalbindinger Eleverne kan anvende deres viden om metalbindinger til at Metalbinding Ydre elektroner 16: Metallers egenskaber 17: Metaller i naturen forklare nogle af metallers egenskaber Fælles elektronsky 18: Metaller angribes Eleverne kan forklare forskellen Frie elektroner 19: Ædle og uædle metaller på ædle og uædle metaller Metallers egenskaber Uædle og ædle metaller Metallers reaktion med oxygen Jernmalm 5

6 Fagtekst 5: Vand en polær væske Eleverne kan forklare, hvorfor Dipol 20: Polære kovalente bindinger 3. Vands polaritet vandmolekylet er en dipol Polære kovalente bindinger 21: Hvad kaldes det? 4. Vands overfladespænding Eleverne kan forklare, hvad en polær kovalent binding er Hydrogenbindinger 22: Vands overfladespænding Eleverne kan forklare, hvordan Overfladespænding der opstår hydrogenbindinger mellem vandmolekyler Eleverne kan forklare, hvilken betydning vands polaritet har for nogle af vands egenskaber 6

7 Fagtekst 6: Saltes egenskaber Eleverne kan beskrive, hvordan Salte er opbygget af ioner 23: Magnesiumoxid 5. Et salts ledningsevne et salt er opbygget Eleverne kan beskrive, hvordan Navngivning af simple positive og negative ioner 24: Magnesiumchlorid 25: Negative ioner man navngiver positive og negative ioner Saltes elektriske ledningsevne 26a, b og c: Ionikuer Eleverne kan redegøre for, at 27: Saltes navne salte kan lede strøm i smeltet og opløst tilstand, men ikke på fast form 28: Saltes navne og ioner 29: Fra formel til ioner og navn Eleverne kan forklare, at når et 30: Saltes krystalform salt opløses i vand, går iongitteret i stykker 31: Hverdagens salte 32: Et salts ledningsevne 33: Begreber 7

8 Fagtekst 7: Carbonkemi Eleverne kan nævne flere organiske forbindelser Eleverne kan beskrive forskellen på bindingerne mellem carbonatomerne i grafit, diamant og C 60 eller C 70 34: Organiske forbindelser 35: Forskellige former for carbon Ingen aktiviteter Eleverne kan redegøre for, at forskellen på diamants og grafits egenskaber er relateret til bindingerne mellem stoffernes carbonatomer Eleverne kan beskrive nogle af de forskellige egenskaber for grafit, diamant, C 60 og C 70 og carbonnanorør 8

9 Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen Naturfaglige kompetencer Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag Eleven kan beskrive naturfaglige Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber Eleven har viden om kemiske reaktioner og stofbevarelse Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer Eleven har viden om egenskaber ved materialer og kemikalier Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven har viden om modellering i naturfag Eleven har viden om aktuelle Eleverne kender inddelingen af Grundstoffernes Periodesystem i metaller og ikke-metaller, kan anvende oktetreglen og forklare, hvordan der dannes positive og negative ioner. Eleverne kan forklare, hvordan natrium og chlor kan reagere med hinanden og danne natriumchlorid, og desuden forklare, hvordan natriumchlorids iongitter er opbygget. Eleverne kan forklare princippet i en kovalent binding og kan ligeledes forklare, hvad forskellen er på enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger. Eleverne kan anvende stregformler og prikformler for simple molekyler Eleverne kan anvende deres viden om metalbindinger til at forklare nogle af metallers egenskaber, og ligeledes forklare forskellen på ædle og uædle metaller. Eleverne kan forklare, hvad en polær kovalent binding er, og hvorfor vandmolekylet er en dipol. 1. Eleven anvender oktetreglen, og forklarer ud fra denne, hvordan natriumclorid er dannet, Eleven udfører forsøg, der viser noget om saltes egenskaber. 2. Eleven anvender oktetreglen, og forklarer ud fra denne, hvordan natriumclorid er dannet, Eleven udfører forsøg, der viser noget om saltes egenskaber. Eleven forklarer princippet i en kovalent binding, og anvender både streg- og prikformler for simple molekyler. 3. Eleven anvender oktetreglen, og forklarer ud fra denne, hvordan natriumclorid er dannet, Eleven udfører forsøg, der viser noget om saltes egenskaber. Eleven forklarer princippet i en kovalent binding, og anvender både streg- og prikformler for simple molekyler. Eleven beskriver nogle af de forskellige egenskaber for grafit, diamant, C 60 og C 70 og carbonnanorør. 9

10 problemstillinger i den nære omverden Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold Eleven har viden om påstande og begrundelser Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng Eleven har viden om ord og begreber i naturfag Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav Eleverne kan beskrive, hvordan et salt er opbygget, samt beskrive nogle af et salts egenskaber. Eleverne kan beskrive nogle af de forskellige egenskaber for grafit, diamant, C 60 og C 70 og carbonnanorør 10

11 11