UDKAST MILJØVURDERING. Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Transkript

1 MILJØVURDERING UDKAST Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan Bregninge Delområde, udvidelse mod nordøst ved Bjergsted Kalundborg Kommune

2 Screening - Miljøvurdering (SMV) Kort med udvalgte miljøparametre til forslag om udvidelse mod nordøst af graveområdet Bregninge Delområde ved Bjergsted Beskrivelse af området Den foreslåede udvidelse af det eksisterende råstofgraveområde Bregninge delområde, ligger nord for Bjergsted i Kalundborg Kommune. Det foreslåede område er på ca. 40 ha og omfatter hele eller dele af matr. nr. 4a, 7b, 16b, 16a,38c, 15n, 5æ og 5a Bjergsted by, Bjergsted. Området afgrænses mod syd af Skovvejen og mod sydvest af Bregningevej. Mod nord afgrænses området af Davrupvej. Mod vest følger området på lange stræk matrikelgrænserne, mens området mod øst ikke har nogen administrativ grænse. Området består hovedsageligt af landbrugsarealer, og opdeles i en vestlig og østlig halvdel af den nord-sydgående Bjergstedvej. Bemærk at det miljøvurderede område er større end det område, der foreslås udlagt til nyt graveområde i Råstofplan Regionen har ud fra en samlet vurdering af behovet for nye råstofgrave og efter en nærmere afvej- Side 2 af 12

3 ning af interesserne i området, herunder de interesser der er beskrevet i forbindelse med miljøvurderingen, valgt kun at medtage et mindre område som forslag til nyt graveområde. Den aktuelle reducerede afgrænsning af graveområdet fremgår af forslag til Råstofplan Udvalgte miljøparametre identificeret ved screening. Der er foretaget en screening af miljøpåvirkninger som følge af udlægning af den foreslåede udvidelse af eksisterende råstofgraveområde, Bregninge delområde. Screeningen er foretaget på baggrund af eksisterende viden og omfatter de miljøparametre eller emner, som ses i det vedlagte Screeningsskema til miljøvurdering af et råstofgraveområde. Ved screeningen er det vurderet, om det enkelte emne er relevant og om det skal vurderes nærmere. De miljøparametre, der er vurderet nærmere for forslag til udvidelse af Bregninge Delområde er følgende: Miljøparameter Grundvand og drikkevand Støv, støj, luftforurening, vibrationer og klimapåvirkning Trafiksikkerhed Natura 2000 Naturbeskyttelse Geologi Kulturarv Bemærkninger OSD, NFI, ION og indvindingsopland til Kalundborg Vandforsyning (Deigvad nord). Vises ikke på kort. Ved indvinding og transport. Øget tung trafik. Nærmeste Natura 2000-område ligger 1,5 km vest for det foreslåede råstofgraveområde. 3 beskyttet natur, skovbyggelinje Nationalt geologisk interesseområde Beskyttede sten- og jorddiger Drikkevandinteresser Det foreslåede område ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, OSD. Området er endvidere udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, NFI, og som indsatsområde mht. nitrat, ION. Indvindingsoplandet for Kalundborg Vandforsynings 6 indvindingsboringer, Deigvad nord, strækker sig ind over det foreslåede råstofgraveområde. Deigvad nord indvindingsboringerne ligger vest for Stenrand i en afstand af ca. 1,5 km fra det foreslåede område. Vandværkets indvindingsboringer er filtersat mellem 23 og 38 m under terræn i et sandmagasin bestående af smeltevandssand. Magasinet er dækket af omkring 10 m moræneler og vurderes at være sårbart i forhold til nitrat. Ved råstofgravning i området vil dæklaget af moræneler ikke blive gennemgravet og sårbarheden af det primære grundvandsmagasin i området vil derfor ikke ændres væsentligt. Råstofindvinding såvel over som under grundvandsspejlet vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Det fremgår af bl.a. miljørapport fra Miljøstyrelsen (Miljøprojekt nr. 526 fra 2000), at råstofindvinding under grundvandsspejlet kun medfører en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring grusgraven. Der sker ikke et forbrug af grundvand ud over det råstofvolumen, der erstattes af vand i gravesøerne. Rapporten konkluderer at selve råstofindvindingen under grundvandsspejlet har en særdeles begrænset påvirkning af grundvandsstanden, grundvandskvaliteten og dermed også vandindvindingen. Såfremt der vurderes at kunne være eventuelle risici mod grundvandet samt nærliggende vandløb og vådområder under indvindingen, kan dette endvidere imødegås ved at regionen stiller vilkår i en råstoftilladelse. Risikoen for forurening af grundvandet i forbindelse med råstofgravning kan sammenlignes med risikoen for grundvandsforurening i forbindelse med jordbehandling med tunge maskiner i landbruget eller af tunge maskiner ved almindelige bygge- og anlægsopgaver. I forbindelse med en evt. Side 3 af 12

4 tilladelse til råstofindvinding i området skal der stilles vilkår om løbende tilsyn med maskiner for oliespild, opbevaring af brændstof mv. Mens råstofindvindingen i sig selv ikke anses som en risiko for grundvandskvaliteten, ser det anderledes ud med arealanvendelsen, når råstofindvindingen er afsluttet. Særligt hvis der i forbindelse med råstofindvinding fjernes lavpermeable jordlag, typisk ler, vil der være tale om en større sårbarhed og dermed større risiko for forurening af grundvandet efter råstofindvinding. Det kan derfor være relevant, at der i en evt. råstoftilladelse stilles vilkår om, at der ikke må anvendes gødning eller pesticider på de efterbehandlede arealer. Støv, støj, luftforurening, vibrationer og klimapåvirkninger Alle maskiner og køretøjer i en råstofgrav udsender støj fra motorer. Derudover kan flytning af råstoffer medføre rystelser og impulsstøj. Disse er alle gener, som kan påvirke beboere tæt ved råstofgraven og transportvejene. Region Sjælland vil ved en evt. tilladelse til råstofindvinding stille vilkår om støv, støj og vibrationer. Indvinding af råstoffer samt transport af råstoffer forbruger energi og udleder CO 2, som påvirker klimaet. Klimapåvirkninger vil overordnet blive behandlet i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Trafiksikkerhed Transporten til og fra det foreslåede råstofgraveområde med tung trafik kan resultere i en mindsket trafiksikkerhed. Nærmeste hovedvej er Skovvejen, som ligger umiddelbart syd for området. Der er af de to landeveje Bjergstedvej og Bregningevej maksimalt 500 meter til hovedvejen, og kun enkelte ejendomme langs Bjergstedvej kan risikere at skulle skal passeres. Det vurderes ikke, at den tunge trafik eller den samlede trafik vil stige væsentligt i nærområdet, da der er tale om et forslag til udvidelse/fortsættelse af indvindingen i et eksisterende råstofgraveområde. Den samlede tunge trafik inden for lokalområdet vurderes derfor heller ikke at øges væsentligt. For regionen som helhed vurderes stigningen således at være begrænset, da behovet for råstoffer i Region Sjælland alt andet lige er det samme. Naturbeskyttelse Der er registreret 3 beskyttet natur i området. En sø på 0,75 ha, en på 0,09 ha og en eng på 0,82 ha. Registreringen af 3 områder er vejledende for naturtyperne. Derfor er en nærmere undersøgelse i forbindelse med en evt. råstofansøgning nødvendig. Det er Kalundborg Kommune, der i forbindelse med sagsbehandlingen vurderer naturområdernes kvalitet. En tilstandsændring af beskyttet natur kræver en dispensation fra kommunen. Det er regionen der stiller vilkår for gravningen, på baggrund af kommunens afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. Etablering af naturområder og vådområder kan indgå som et vilkår for efterbehandling i en evt. råstoftilladelse, og der kan således skabes mere natur end før eventuel gravning. Natura 2000-områder Området ligger ikke i Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område strækker sig hele vejen fra øst over syd til vest for området. Korteste afstand til Natura-2000 området er 1,5 km vest for det foreslåede råstofgraveområde. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, der indeholder Habitatområde 137 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å. Tilladelser til aktiviteter i eller uden for Natura 2000-områder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levesteder for arter eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af, om et eventuelt projekt som råstofgravning, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Side 4 af 12

5 En væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område vil være, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område. Påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus, eller de mål, som opstilles i Natura 2000-planen, ikke kan opnås. Natura 2000-plan Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å. Natura 2000-område nr. 156, Habitatområde H137 er gældende for området (1. planperiode). Naturstyrelsen har udarbejdet et forslag til en Natura 2000-plan (2. planperiode) på baggrund af en basisanalyse for området. Basisanalysen er revideret december 2014 og indeholder seneste viden om Natura 2000-området. De følgende oplysninger vedrørende Natura 2000-området er baseret på eller citeret fra basisanalysen og Natura 2000-planerne. Natura 2000-område nr. 156 strækker sig fra Saltbæk Vig i vest til Undløse Bro i øst. To vandløbssystemer indgår i området, dels Bregninge Å der via et reguleret forløb løber ud i Sejerø Bugt og dels Åmose Å der via Tissø løber ud i Storebælt. Natura 2000-området har et areal på 3400 ha. Området kan inddeles i to delområder. Det ene dækker vandløb og vådbundsarealer langs Bregninge Å. Det andet dækker Skarresø og vandløb og vådbundsarealer langs Åmose Å og Øvre Halleby Å opstrøms Øresø Mølle. Vigtigste naturværdier Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte Bregninge Å og omkringliggende lavbundsarealer som en sammenhængende naturkorridor rig på forekomster af rigkær og tidvis våde enge. Området er i samme grad udpeget til i Store Åmose specielt at beskytte og udvikle et sammenhængende moseområde med særlig fokus på de regionalt sjældne forekomster af næringsfattige naturtyper herunder især højmose og hængesæk. Dette sammenhængende bælte af vådbundsnatur fra Saltbæk Vig i vest til Undløse i øst skal endvidere beskytte og skabe livsrum for en bestand af odder såvel som for bestande af pigsmerling og sumpvindelsnegl. Naturtyper og arter, der ifølge Natura 2000 basisanalyse udgør det gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-området fremgår af nedenstående skema. Side 5 af 12

6 Trusler mod områdets naturværdier Følgende negative påvirkninger/trusler, der - hver for sig eller i kombination - indebærer en forhindring eller væsentlig forsinkelse af muligheden for, at naturtypen eller levestedet kan opnå gunstig bevaringsstatus er følgende: Tilgroning af lyskrævende naturtyper med høje urter eller vedplanter, uhensigtsmæssig hydrologi i vådbundsnaturtyper, direkte påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealer, forekomst af invasive arter, næringsberigelse, vandindvinding og miljøfarlige stoffer. Vurdering Drift af anlæg samt transport med tunge køretøjer til og fra råstofgraven vil forårsage emission af bl.a. CO 2. Den øgede trafik vurderes at være forholdsvis lille sammenlignet med den øvrige trafik på vejene omkring området, og de direkte transportveje til det foreslåede råstofgraveområde ved Bjergsted går ikke gennem Natura 2000-området. Emissionerne vurderes derfor ikke at kunne påvirke Natura 2000-områdets naturtyper eller arter. Råstofgravning medfører ikke anden udledning af miljøfremmede stoffer eller næringsstoffer til omgivelserne, der vil kunne påvirke området Da de direkte transportveje til det foreslåede råstofgraveområde ved Bjergsted ikke berører Natura 2000-området og støv og støj pga. afstanden ikke vil nå Natura 2000-området, vurderes yngle- og rasteområder inden for Natura 2000-området ikke at kunne påvirkes af råstofgravning ved Bjergsted. Rigkær, avneknippemoser og andre grundvandsafhængige, terrestriske naturtyper er helt afhængige af en høj grundvandsstand samt mængden og kvaliteten af det udstrømmende grundvand. Indvinding af grundvand til fx drikkevand og vandingsformål kan reducere grundvandstrykket, som igen kan reducere mængden af udsivende grundvand til naturtyperne og en generel sænkning af vandstanden. Råstofindvinding kan omfatte oppumpning af grundvand til vådsorteringsanlæg. Vandet recirkuleres efter brug, men den øgede fordampning kan medføre mindre ændringer i grundvandsstanden. Region Sjælland kan i råstoftilladelsen stille vilkår, som sikrer, at der ikke sker påvirkning af grundvandsstanden i Natura 2000-området. Råstofgravning inden for det foreslåede område ved Bjergsted vurderes at kunne ske uden væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 156 og det tilhørende habitatområde. Det foreslåede råstofgraveområde er en del af et større sammenhængende område, hvor der er udlagt råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Råstofområderne er udlagt på begge sider af Natura området langs med Bregninge Å. Natura 2000-området omfatter her en del tidligere gravesøer. En vurdering af, hvorvidt den samlede udlægning af råstofgraveområder og interesseområder vil kunne påvirke Natura 2000-området langs Bregninge Å, kræver nærmere undersøgelser af områdets arter og naturtyper. Det foreslåede råstofgraveområde ved Bjergsted ligger i en afstand af mere end 3 km fra øvrige Natura 2000-områder. På den baggrund er det vurderet, at der heller ikke vil være en påvirkning af andre Natura 2000-områder. Region Sjælland vurderer således på denne baggrund, at graveområdet hverken i sig selv, eller sammen med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 408 af 1/5-07. Kulturarv Der er registreret ca. 670 m beskyttede sten- og jorddiger inden for det foreslåede råstofgraveområde, og området grænser op til yderligere 200 m beskyttede sten- og jorddiger. Sten- og jorddiger har en generel beskyttelse i museumsloven, hvor bestemmelsen i 29a betyder, at de ikke må ændres. Registreringen af digerne er i mange tilfælde vejledende og en besigtigelse vil typisk være nødvendig i forbindelse med en råstofansøgning, for at afgøre et diges status som bevaringsværdig. Er der tale om et bevaringsværdigt dige, vil en ændring af diget forudsætte en dispensation fra kommunen. Side 6 af 12

7 Geologi Området er udpeget som et værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde, NGI 137 Bjergsted. Området omfatter den glaciale landskabsserie, og er et meget overskueligt og instruktivt eksempel på den glaciale serie, hvor gode geologiske profiler ses i områdets grusgrave. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng fremstår klart og åbent i landskabet. Fortsat råstofindvinding bør ske under hensyntagen til dette. Det vil være værdifuldt at bevare profiler i råstofgravene og gøre dem tilgængelige for offentligheden. Sammen med planloven danner naturbeskyttelsesloven grundlag for at beskytte de naturvidenskabelige og undervisningsmæssige bevaringsværdier i det åbne land, herunder de geologiske værdier. Råstofloven stiller krav om, at der skal tages hensyn til de geologiske værdier. Det er råstofmyndigheden, der stiller vilkår herom i forbindelse med en evt. råstofansøgning. Samlet vurdering Ved screeningen for miljøpåvirkninger som følge af eventuel råstofgravning i området ved Bregninge Delområde er der kortlagt en række miljøparametre, som kan blive påvirket og derfor er vurderet nærmere i de foregående afsnit. På baggrund af dette vurderes råstofgravning ved Bjergsted at kunne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet, såfremt der i forbindelse med en råstoftilladelse stilles vilkår om tilsyn med maskiner, opbevaring af brændstof, støv, støj og vibrationer. Endvidere er det væsentligt, at der i forbindelse med en eventuel oppumpning af grundvand, stilles vilkår, som sikrer, at der ikke sker påvirkning af grundvandsstanden i Natura 2000-området. Påvirkningen af natura 2000-området langs Bregninge Å fra den samlede udlægning af råstofgraveområder og råstofinteresseområder skal evt. vurderes nærmere. I forbindelse med en konkret råstofansøgning skal forhold vedrørende 3 beskyttet natur samt beskyttede sten- og jorddiger i området undersøges nærmere for at klarlægge, hvordan der skal vilkårstilles og tages hensyn til disse ved eventuel råstofgravning. I graveplanen og efterbehandlingsplanen skal der tages hensyn til skovbyggelinjen og udpegningen som geologisk interesseområde. Arealanvendelsen efter endt råstofgravning skal afklares i dialog mellem lodsejer, råstofindvinder, region og kommune, således bl.a. naturinteresser tilgodeses i nødvendigt omfang. I forbindelse med miljøvurderingen er forholdet til arter omfattet af bilag IV i habitatbekendtgørelsen (408/2007) behandlet efter bekendtgørelsens 11. I visse tilfælde kan forholdet til arterne først vurderes endeligt i forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse. Forholdet til bilag IVarterne kan medføre, at der ikke (fuldt ud) kan meddeles gravetilladelse. Side 7 af 12

8 Screeningsskema til miljøvurdering af et råstofgraveområde Matr. 4a, 7b, 16b, 16a, 38c, 15n, 5æ og 5a Bjergsted by, Bjergsted Kalundborg kommune Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Overordnet statslig og kommunal planlægning By- og erhvervsformål, sommerhusområder og tekniske anlæg i kommuneplanen Området overlapper ikke med de nævnte interesser i kommuneplanen. Planer iht. Miljømålsloven Der er ingen indsatskrav for området i Vandplaner Statslige veje Der er ingen statslige veje eller arealreservationer til statslige veje i området. Jernbaner Området overlapper ikke med planlagte eller reserverede anlægsområder. Natur, biologisk mangfoldighed og naturområder Fauna Området består primært af dyrkede landbrugsarealer. Der optræder to beskyttede mindre søer og én beskyttet eng. Der optræder derudover to jagtremiser og et mindre skovstykke. Der kan forekomme en række arter, som findes i det åbne land samt arter knyttet til eng, skov og søer. Reduktion af dyrket landbrugsareal i området kan på sigt give et større naturindhold. Side 8 af 12

9 Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Flora Området består primært af dyrkede landbrugsarealer. Der optræder to beskyttede mindre søer og én beskyttet eng. Der optræder derudover to jagtremiser og et mindre skovstykke. Der kan forekomme en række arter, som findes i det åbne land samt en flora knyttet til skove, enge og søer. Reduktion af dyrket landbrugsareal i området kan på sigt give et større naturindhold. Bilag IV-arter Der er ikke registreret arter beskyttet efter habitatdirektivets Bilag IV i området. Natura 2000 Ramsarområder EF-Fuglebeskyttelsesområder Habitatområder Naturbeskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens 3 Området ligger ikke i Natura område. Nærmeste Natura 2000-område strækker sig hele vejen fra øst over syd til vest for området. Hvor der er kortest ligger Natura-2000 området 1,5 km vest for området. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, der indeholder Habitatområde 137 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å. Der er registreret to 3 beskyttede sø og en 3 beskyttet eng i området. Evt. gravning under grundvandsspejlet kan påvirke hydrologien i søen. Økologiske forbindelser i kommuneplanen Reduktion af dyrket landbrugsareal i området kan på sigt give et større naturindhold. Området er ikke udpeget som økologisk forbindelse i kommuneplanen. Naturbeskyttelse i kommuneplanen Ud over de 3 beskyttede arealer er der ikke udpeget naturbeskyttelsesområder i området. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen Skovrejsning er ønsket i hele området. Fredsskov Der er ikke registreret fredskov i området. Side 9 af 12

10 Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Beskyttelseslinjer jf. naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Søbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Fortidsmindebeskyttelseslinje Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Området ligger ikke inden for strand-, å- eller søbeskyttelseslinje eller berører fortidsmindebeskyttelseslinjer. Den østlige del af området ligger inden for skovbyggelinjen. Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og geologi Kulturhistoriske værdier Fortidsminder Kulturarvsarealer Værdifuldt kulturmiljø Kulturhistorisk bevaringsværdi Der er ikke registreret fortidsminder i området. Området er ikke udpeget som kulturarvsareal, som værdifuldt kulturmiljø eller som område med kulturhistorisk bevaringsværdi Beskyttede sten- og jorddiger Der er registreret ca. 670 m beskyttede sten- og jorddiger i området. Området grænser op til yderligere 200 m beskyttede sten- og jorddiger. Kirker og deres omgivelser Området ligger ikke inden for kirkebyggelinjer. Fredede eller bevaringsværdige bygninger Der er ikke registreret fredede eller bevaringsværdige bygninger i området. Fredning, herunder forslag Området er ikke omfattet af fredning eller fredningsforslag. Landskabelig værdi og større uforstyrrede landskaber Området grænser op til et område omfattet af udpegningen Bevaringsværdige landskaber. Området er ikke omfattet af udpegningen Sammenhængende landskaber (større uforstyrrede landskaber). Kystnærhedszone (3 km) Området ligger ikke inden for kystnærhedszonen. Geologiske interesseområder Området er omfattet af udpegningen nationale geologiske interesseområder. Naturparker Området ligger ikke i en naturpark. Side 10 af 12

11 Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Klima, jordbund og vand Beliggenhed i forhold til forsyningssituationen og transport Kalundborg Kommune har et stort overskud af råstoffer. Råstofferne må derved forventes i en hvis grad at skulle køres ud af kommunen. Området ligger lige op til Skovvejen, som er en større hovedvej, der giver nemt adgang til det sjællandske vejnet og til Kalundborg Havn. Jordforurening jf. jordforureningsloven Der findes ikke kortlagte arealer inden for området. Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Grundvand Drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Drikkevandsboringer Inden for området ligger to mindre søen. Hvordan søen sikres under gravning eller retableres efter endt gravning afhænger af grave- og efterbehandlingsplanerne som udarbejdes i forbindelse med en råstoftilladelse. Det foreslåede område ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, OSD. Området er endvidere udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, NFI, og som indsatsområde mht. nitrat, ION. Indvindingsoplandet for Kalundborg Vandforsynings 6 indvindingsboringer, Deigvad nord, strækker sig ind over det foreslåede råstofgraveområde. Lavbund og okker Der er ikke registreret lavbundsarealer eller okker klassificerede arealer i området. Befolkning, menneskers sundhed Støv, støj og luftforurening Drift af anlæg samt transport med tunge køretøjer kan give støv og støj påvirkninger for omgivelserne tæt på området. Der er ikke taget stilling til transportrute til og fra området. I midten af området langs Bjergstedvej ligger 5 ejendomme. Derudover ligger enkelte ejendomme i den vestlige kant af området. Inden for en afstand af 100 m fra området findes Side 11 af 12

12 Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger omkring 9 ejendomme med beboelse. Vibrationer Der kan komme vibrationer fra drift af anlæg samt fra trafik med tunge køretøjer. Sikkerhed og risiko for ulykker Mere tung trafik vil give større risiko for ulykker. Friluftsliv/rekreative interesser/grønne områder i planlægningen Der er et forslag til en rekreativ sti langs vejene inden for området. Der er ikke registreret rekreative interesser på andre planlægningsniveauer. Så længe der graves vil området ikke kunne benyttes i rekreativ henseende. Socioøkonomiske effekter og materielle goder Påvirkning af sociale forhold Nuværende aktivitet, beskæftigelse og omsætning knyttet til arealets brug landbrug - vil ophøre og bliver erstattet af den aktivitet, der affødes af råstofindvinding. Påvirkning af erhvervsliv Nuværende aktivitet og omsætning knyttet til arealets brug landbrug - vil ophøre og bliver erstattet af den aktivitet, der affødes af råstofindvinding. Materielle goder Bygninger til ejendommene Bjergstedvej 57, 55, 53, 51 og 58 samt Davrupvej 16, ligger i området. Bjergstedvej 57, 51 og 58 er landbrugsejendomme med en række udhuse. Bjergstedvej 55 og 53 er enfamiliehuse og Davrupvej 16 er et sommerhus. Bygningerne er ikke udpegede med arkitektonisk eller arkæologisk bevaringsværdi. Jordbrugsinteresser Området grænser op til arealer udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen. Side 12 af 12