PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

Transkript

1 PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

2 Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg af eksempler...4 Opbygning...4 Grundlag...5 Anledning til dialog...5 Elevernes faglige niveau...6 Afgangsprøver Læsetest...6 Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde...8 Indsatsområde Ledelse...10 Ønsket tilstand A...10 Ønsket tilstand B...12 Ønsket tilstand C...14 Indsatsområde Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten...16 Ønsket tilstand A...16 Ønsket tilstand B...18 Ønsket tilstand C...20 Ønsket tilstand D...22 Ønsket tilstand E...24 Ønsket tilstand F...26 Indsatsområde Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand...28 Ønsket tilstand A...28 Ønsket tilstand B...30 Ønsket tilstand C

3 STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide Formål Partnerskabets hovedmål er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Som redskab til at nå dette ambitiøse mål er statusanalysen og dens data en værdifuld kilde. Til inspiration for kommunernes arbejde med at anvende analysens data har KL i samarbejde med nogle partnerskabskommuner udarbejdet nærværende guide til læsning, fortolkning og kvalificering af den lokale dialog mellem skolens parter. Læsning og fortolkning sker altid gennem forskellige briller og holdninger. Det gælder også for forfatterne af dette papir. Vi lægger normer og holdninger ind: Hvad synes vi er godt, hvad er problemfyldt, hvad er vigtigt at tage hånd om? osv. Det er vigtigt at have dette in mente under den lokale dialog om fortolkningen af resultaterne. Forhåbentlig vil de efterfølgende sider i Statusanalysen læsning, fortolkning og dialog en guide være nyttige og hjælpsomme i den lokale dialog om i fællesskab at nå målet. Fremadrettet anvendelse Partnerskabet har lagt et stort arbejde i først at udarbejde og derefter at gennemføre statusanalysen af elevernes faglige niveau, herunder kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, samt på de tre indsatsområder: ledelse, evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten samt faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand. Nu gælder det den fremadrettede anvendelse af statusanalysen, for den må naturligvis ikke stå alene. Der skal arbejdes med at analysere rapporternes mange data, udvælge og prioritere særligt interessante problemstillinger og ikke mindst følge op på dem gennem dialog om aktiviteter og konkrete handleplaner. Mange kommuner har valgt at arbejde med statusanalysen i et tæt samspil med kvalitetsrapporten for at kvalificere den videre dialog om skoleudviklingen mellem kommunerne og de enkelte skoler. 3

4 Valg af eksempler Statusanalysen illustrerer kommunens status i forhold til en række ønskede tilstande, og den kan derfor bruges til at identificere folkeskolens mange positive historier. Vi opfordrer til, at man lokalt vil bruge kræfter på at belyse statusanalysen ud fra dette positive perspektiv, og at man stiller uddybende spørgsmål for at afdække, hvad man i særdeleshed gør godt. I denne guide har vi dog valgt at dykke ned i eksempler, hvor enten afstanden til den ønskede tilstand er stor, eller hvor der er et stort spænd mellem respondenternes svar. Altså dér, hvor vi undrer os og/eller ser et stort potentiale for forbedringer. I fremtidige udgaver af statusanalysen vil der være mulighed for at sammenligne resultater med tidligere år og med Partnerskabet, hvis man ønsker det. Man kan på den måde se, hvor man har udviklet sig og stille relevante spørgsmål i den forbindelse, ligesom man kan vurdere, hvorvidt man opretholder de tidligere positive resultater. Opbygning Guiden er bygget op på følgende måde. Først kommer et afsnit om det faglige niveau, hvor resultaterne af afgangsprøver og læsetest præsenteres. Der gives eksempler på nogle opmærksomhedspunkter, som derefter giver anledning til formulering af eksempler på dialogspørgsmål på tre niveauer: Lærer/lærerteam og skoleledere, forvaltning og skoleledere samt det politiske niveau. Spørgsmålene er tænkt som inspiration til en lokal afklarende og opfølgende dialog i de relevante arenaer. Herefter kommer et afsnit om kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Der gives eksempler på elevers og læreres vurderinger, der giver anledning til overvejelser. På baggrund heraf formuleres eksempler på dialogspørgsmål på ovennævnte tre niveauer. Derefter præsenterer guiden hvert indsatsområde for sig. Først kommer afsnittet om ledelse. Øverst på siden er formuleret den ønskede tilstand. Derefter følger det grafiske billede af respondenternes svar. Herefter er der eksempler på forklaringer på, hvad det kan skyldes, at afstanden til den ønskede tilstand er som den er, eller hvorfor spændet mellem respondenternes svar er som det er. På baggrund af forklaringerne formuleres eksempler på dialogspørgsmål på de tre niveauer jf. ovenfor. 4

5 Grundlag Grundlaget for udarbejdelsen af denne guide er den overordnede partnerskabsrapport. Vi gør opmærksom på, at der således er en variation mellem den enkelte kommunerapport og den overordnede partnerskabsrapport. På samme måde henleder vi opmærksomheden på, at denne variation kan være endnu mere udtalt mellem de enkelte skolerapporter i kommunen. Dette er vigtigt at holde sig for øje i dialogen med skolerne. Som baggrundsmateriale til læsning og fortolkning af statusanalysens data har vi anvendt den detaljerede rapport, der giver alle svarene på hvert spørgsmål inden for hver respondentgruppe. Altså alle elevers svar for sig, alle læreres svar for sig osv. Derudover er brugt notatet om statusanalysens sammenhæng mellem indsatsområder, ønskede tilstande, indikatorer og spørgsmål samt værdiberegningen til dannelse af rapporter. Vi har kun valgt at analysere få eksempler inden for hver ønsket tilstand og stille få spørgsmål. Men metoden til at analysere dataene kan forhåbentlig gennemskues og anvendes på de mange andre data, som statusanalysen indeholder. Hver kommune er nødt at se på egne data og selv formulere relevante spørgsmål til opfølgning. Anledning til dialog Guiden indeholder ikke beskrivelser af eller forslag til dialogprocesser. Men guiden anbefaler entydigt, at man lokalt er meget bevidst om kommunikation, meningsdannelse, forankring og dialog. Skolens parter mødes jo allerede i dag i talrige sammenhænge fx møder i pædagogisk råd, elev- og skole-hjemsamtaler, leder- og lærersamtaler og skolebestyrelsesmøder. Dagordenen i disse arenaer bør ofte tage afsæt i den forskningsbaserede viden, der ligger i statusanalysens indsatsområder og ønskede tilstande. Det betyder, at anledninger skal gribes og skabes til at drøfte statusanalysens indhold og resultater samt til at prioritere og formulere forventninger og gensidige aftaler. Det er vigtigt at analysere resultater i fællesskab, prioritere indsatsområder og sammen udarbejde handleplaner. God fornøjelse med arbejdet! KL, januar

6 Elevernes faglige niveau Afgangsprøver Gennemsnittet af de 34 kommuners afgangsprøver (kommunernes indberetning) i Karaktererne er omregnet til den nye karakterskala, så det er muligt at sammenligne fremtidige målinger med resultaterne. Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, mundtligt Matematik, matematiske færdigheder Matematik, matematisk problemløsning Engelsk, mundtligt Fysik/kemi praktisk/mundtligt Projektopgaven Læsetest Gennemsnittet af de 34 kommuners OS64-læsetest fra 1. klasse. Grafen viser, hvor mange elever der er i de enkelte kategorier (i pct.). Hurtige og sikre (A1 + B1) Langsomme og delvis sikre (C1) Usikre (resten) Eksempler på opmærksomhedspunkter vedrørende det faglige niveau Eleverne klarer sig bedre i de mundtlige fag end i de skriftlige fag. Eleverne klarer sig dårligst i naturfagene. Eleverne klarer sig næstbedst i projektopgaven. 29 pct. af eleverne er langsomme eller usikre læsere efter 1. klasse. 1 Resultaterne fra afgangsprøverne indeholder en vis usikkerhed, da data blev indsamlet inden resultaterne for afgangsprøverne 2007 var tilgængelige på UVM.dk, og nogle kommuner derfor ikke havde adgang til præcise data. 6

7 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan bibeholdes elevernes stærke mundtlige kompetencer samtidigt med, at deres skriftlige kompetencer styrkes? Hvordan kan undervisningen i naturfag i højere grad tage udgangspunkt i elevernes engagement og interesser, så fagene opleves som vigtige og attraktive? Hvilke styrker ligger der i projektarbejdsformen som arbejdsform, som både styrker det faglige niveau og kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og hvordan spredes denne viden ud til alle skolens lærere? Er der accept og forståelse på skolen for, at det ikke bare er dansklæreren men alle faglæreres ansvar at lære eleverne at læse og er kompetencerne hertil til stede? Er der en klar plan på skolen for, hvordan målet kan nås om, at 95 pct. af eleverne kan læse ved slutningen af 1. klasse/ved begyndelsen af 2. klasse? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan vil skolen arbejde målrettet på at hæve det faglige niveau i naturfagene og er der behov for, at forvaltningen iværksætter særlige indsatser på området? Har skolen en strategi for, hvordan undervisningen i højere grad end nu veksler mellem projektarbejde og fagopdelt undervisning, så elevernes alsidige udbytte af undervisningen understøttes af begge læringsformer? Er der en klar strategi på skolen for, hvordan målet kan nås om, at 95 pct. af eleverne kan læse ved slutningen af 1. klasse/ved begyndelsen af 2. klasse? Politisk perspektiv Er der politisk besluttede rammer for skolernes brug af elevplaner? Er der en politisk målsætning for at styrke det faglige niveau, fx uddannelse af faglige fyrtårne på hver skole i læsning, matematik, engelsk, naturfag og it? Er det et politisk indsatsområde at styrke naturfagene? Er der politiske mål for andelen af elever, der læser alderssvarende efter 1. klasse? 7

8 Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Kreativitet Innovation Problemløsning Samarbejde Eksempler på elever/læreres vurderinger, der giver anledninger til overvejelse Kreativitet: Næsten 50 pct. af eleverne kan ikke forholde sig til eller er uenige i, at de ofte kan finde nye måder at gøre tingene på. På en skala fra 1-5 vurderer lærerne, at eleverne ligger på 3,1, når det handler om deres evne til i deres opgaveløsning af finde og prøve nye måder at gøre tingene på. Innovation: 48 pct. af eleverne kan ikke forholde sig til eller er uenige i, at de er gode til at få den bedste idé til at blive til noget. På en skala fra 1-5 vurderer lærerne, at eleverne ligger på 2,9, når det handler om, hvor gode de er til at prøve, hvad der virker, inden de vælger den endelige idé. Problemløsning: 47 pct. af eleverne kan ikke forholde sig til eller er uenige i, at de kan lide løse problemer, som de ikke har mødt før. 8

9 På en skala fra 1-5 vurderer lærerne, at eleverne ligger på 2,8, når det handler om, hvor gode eleverne er til at prøve at finde ud af, hvilke begreber de ikke helt har forstået, når de skal lære noget svært. Samarbejde: 43 pct. af eleverne kan ikke forholde sig til eller er uenige i, at de lærer mest, når de arbejder sammen med andre elever. På en skala fra 1-5 vurderer lærerne, at eleverne ligger på 3,0, når det handler om, hvorvidt eleverne er villige til at lede arbejdet i en gruppe. Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan stimulerer lærerne elevernes kreative kompetencer i deres fag, så eleverne bl.a. bliver bedre i stand til at finde nye måder at gøre tingene på? Hvordan skaber lærerne en tryg eksperimenterende kultur i læringsmiljøet, der udvikler elevernes innovative kompetencer, så eleven i tryghed kan afprøve forskellige ideer/løsninger, inden de vælger den, der virker bedst? Hvilke forhold i lærernes undervisning fremmer elevernes fantasi, analyseevne, selvværd og vedholdenhed, så eleverne har tillid til, at de kan løse problemer, de ikke har mødt før uden at give op? Hvordan organiserer lærerne undervisningen, så samarbejdsaspektet indgår på mange forskellige måder, og så eleverne lærer at tage ansvar for deres egen og for gruppens opgaveløsning? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvad gør skolens ledelse for at sikre, at lærerne i alle fag har fokus på kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde? Har skolen udviklet strategier for dokumentation inden for disse kompetenceområder? I givet fald hvilke? Hvis nej, vil skolen så overveje sådanne eventuelt hvilke? Er der behov for at justere skolens kompetenceudviklingsstrategi, så lærerne i alle fag er i stand til at inddrage kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde i undervisningen? Politisk perspektiv På hvilken måde ønsker politikerne dokumentation for skolernes præstationer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og kan det indtænkes i afsnittet om pædagogiske processer i kvalitetsrapporten? 9

10 Indsatsområde Ledelse Ønsket tilstand A Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Fra statusanalyserapporten side 10: Forklaring Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. 39 pct. svarer hverken enig eller uenig, og 12,5 pct. svarer uenig eller meget uenig. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at skolens mål omsættes i praksis. 33 pct. svarer hverken enig eller uenig, og 16 pct. svarer uenig eller meget uenig. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad følger op på resultaterne af den enkelte lærer og lærerteamets undervisning. 35 pct. svarer hverken enig eller uenig, og ca. 30 pct. svarer uenig eller meget uenig. Skoleledernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad følger op på resultaterne af den enkelte lærer og lærerteamets undervisning. I gennemsnit svarer 35 pct. hverken enig eller uenig, og 9 pct. svarer uenig eller meget uenig. Dette synes der således at være enighed om mellem lærere og skoleledere. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad er fysisk til stede i undervisningen. 56 pct. svarer, at de gør dette en gang om måneden eller sjældnere. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad systematisk observerer undervisningen. 85 pct. svarer, at de gør dette en gang om måneden eller sjældnere. 10

11 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Stiller ledelsen tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever, og følges kravene op? Hvad kan ledelsen konkret gøre for at tydeliggøre sine udmeldinger? Hvad kan lærerne gøre for konstant at forbedre resultaterne for skolens elever? Hvad kan lærerne gøre for at omsætte skolens mål til praksis i den daglige undervisning? Hvilken metode fx rundgang vil bedst muligt opfylde behovet for synlighed og systematisk observation af undervisningen? Hvad kan lederen systematisk observere i undervisningen? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Er ledelsen bevidst om at skulle stille tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever? Hvordan sikrer ledelsen, at skolens mål omsættes til praksis? Hvordan sikres en kommunikation, hvor ledelsens udmeldinger forstås af den enkelte lærer og bliver en aktiv del af dennes praksis? Hvordan sikres det, at ledelsen er fysisk til stede i undervisningen og systematisk observerer undervisningen, og hvordan kan forvaltningen støtte op om denne ambition? Politisk perspektiv Er der tydelige politiske forventninger til, at ledelsen overværer undervisningen og snakker med lærerne om resultaterne af undervisningen? 11

12 Ønsket tilstand B Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. Fra statusanalyserapporten side 10: Forklaring Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes og skoleledernes svar indikerer, at den store forskel i de to respondentgruppers besvarelser især skyldes følgende: At lærerne vurderer, at der ikke i tilstrækkelig grad er dialog mellem lærer og ledelse om mål for evaluering af undervisningen. 25 pct. svarer uenig eller meget uenig. Kun 2,7 pct. af skolelederne svarer uenig eller meget uenig. At lærerne vurderer, at der ikke i tilstrækkelig grad diskuteres mål og indhold i evalueringen på møder mellem lærere og ledelse. 22 pct. svarer uenig eller meget uenig. Kun 1,4 pct. af skolelederne svarer uenig eller meget uenig. 12

13 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvornår har lærere og skoleledere dialog om mål for evaluering af undervisningen? I hvilke sammenhænge og fora kunne denne dialog udbygges og kvalificeres? Hvad er vigtigst i dialogen om mål og indhold i evalueringen i den pædagogiske debat på skolen? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan kan forvaltningen understøtte skolens ledelse i arbejdet med at skabe involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen? Hvordan giver forvaltningen feedback på skoleledelsens arbejde med at skabe involvering, accept osv.? Politisk perspektiv Stiller politikerne tydelige krav om, at skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen? Hvilke politiske mål for ledelse styrker evalueringskulturen? Hvordan giver politikerne tilbagemeldinger på skolernes resultater? 13

14 Ønsket tilstand C Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Fra statusanalyserapporten side 10: Forklaring Elever Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad ved, hvad den enkelte lærer foretager sig i sin undervisning. 33 pct. svarer uenig eller meget uenig. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad er sparringspartner og vejleder for læreren, når denne udvikler undervisningen. 52 pct. svarer uenig eller meget uenig. Skoleledernes svar indikerer, at den store forskel til lærernes vurdering især skyldes følgende: At ledelsen i rimelig høj grad vurderer, at de er sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen. Kun 7 pct. svarer uenig eller meget uenig. Elevernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At der ikke i tilstrækkelig grad er ro i timerne. 24 pct. svarer uenig eller meget uenig. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad er gode til at skabe ro i klassen. 22 pct. svarer uenig eller meget uenig. 14

15 Dialog mellem lærere og skoleledere Hvornår og hvordan har ledelsen kendskab til, hvad den enkelte lærer foretager sig i sin undervisning? Hvornår og hvordan kan ledelsen være sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen? Hvordan skaber lærere og ledere i fællesskab en kultur, hvor arbejdsro er en selvfølge? Har skolebestyrelsen udarbejdet principper om arbejdsro på skolen? Hvilke principper kunne understøtte, at der opnås arbejdsro? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan kan forvaltningen understøtte, at skolens ledelse er sparringspartner og vejleder, når lærerne udvikler undervisningen? Er der fokus på rollen som sparringspartner og vejleder, når skolelederne mødes i tværgående netværk? Hvordan kan dette fokus konkret understøttes? Er der brug for, at forvaltningen igangsætter et indsatsområde i kommunen om at skabe en kultur, hvor arbejdsro er en selvfølge? Har skolelederen brug for redskaber til at fremme og udbrede denne kultur? Politisk perspektiv Har politikerne prioriteret, at skolelederne kan udvikle deres kompetencer inden for sparring og vejledning af medarbejderne? Er der tydelige politiske mål om arbejdsro på skolerne? 15

16 Indsatsområde Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Ønsket tilstand A Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Elever Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Elevernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At mange elever ikke har eller ikke ved om de har en elevplan. 63 pct. svarer nej eller ved ikke. At mange elever ikke ved, om lærerne har udarbejdet en plan for, hvad klassen skal nå. 36 pct. svarer ved ikke. At mange elever ikke regelmæssigt får at vide, hvad han/hun kan gøre for at blive bedre. 47 pct. svarer, at de får det at vide en gang om måneden eller sjældnere. 16

17 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan inddrager lærerne eleverne, når de udarbejder elevplanerne? Har skolens bestemte rutiner for at inddrage eleverne, når lærerne fastlægger mål for undervisningen? Hvordan og hvor ofte giver lærerne feedback til eleverne på deres resultater og fremskridt? Hvilke fælles principper for inddragelse af eleverne i udarbejdelsen af elevplaner samt opfølgning på elevplaner kunne understøtte den ønskede tilstand? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Er der fælles retningslinjer på skolen for at udarbejde elevplaner? Har skolen brug for forvaltningens støtte hertil? Hvordan sikrer skolens ledelse, at lærerne inddrager eleverne i dialog om klassens årsplan? Går skolens ledelse aktivt ind i, hvordan og hvor ofte lærerne giver eleverne feedback på deres resultater og fremskridt? Politisk perspektiv Er der politiske mål for skolernes rammesætning af elevplanerne, herunder for elevernes inddragelse? Sender politikerne tydelige signaler om, at det er vigtigt, at eleverne får feedback på deres resultater og fremskridt? 17

18 Ønsket tilstand B Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Elev Lærere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Elevernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At eleverne kun i rimelig grad har det godt med sine lærere i skolen. 27 pct. svarer hverken enig eller uenig, uenig eller meget uenig. At eleverne kun i rimelig grad vurderer, at elever og lærere har det godt med hinanden på skolen. 42 pct. svarer hverken enig eller uenig, uenig eller meget uenig. Lærernes svar indikerer, at den lille afstand til den ønskede tilstand skyldes følgende: At lærerne kun stilles et spørgsmål under denne ønskede tilstand, om hvorvidt de giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer. 97 pct. svarer meget enig eller enig. 18

19 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Har den enkelte lærer dialog med den enkelte elev om, hvordan de har det med hinanden? Er der på skoleniveau, fx i Pædagogisk Råd, en generel dialog om, hvordan elever og lærere har det med hinanden? Ved lærerne, hvor vigtigt det er, at eleverne får positive tilbagemeldinger på deres præstationer? Ved lærerne, hvordan eleverne opfatter lærernes tilbagemeldinger på deres præstationer? Hvordan arbejder skolen med at skabe en kultur, som lægger vægt på relationelle samspil for at understøtte, at alle på skolen har det godt med hinanden? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan sikrer skolens ledelse, at eleverne har/får en positiv indstilling til det at gå i skole? Hvordan arbejder skolen med at skabe en kultur, som lægger vægt på relationelle samspil for at understøtte, at alle på skolen har det godt med hinanden? Har skolens ledelse fokus på, om lærernes løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er en systematisk del af den daglige praksis? Politisk perspektiv Er der formuleret politiske mål for skolernes arbejde med adfærd og trivsel? Er der dialog med forældrene, fx på møder med skolebestyrelserne, om forældrenes ansvar for deres børns positive skoleindstilling? 19

20 Ønsket tilstand C Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At lærerne ikke i tilstrækkelig grad evaluerer undervisningen i forhold til målene for undervisningen. 18 pct. svarer sjældnere end månedligt. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen. 20 pct. svarer sjældnere end månedligt. Det kan umiddelbart se ud som om, at der er en stor forskel på lærernes og ledernes vurderinger af afstanden til den ønskede tilstand. Forskellen skyldes dog, at lærerne svarer på flere spørgsmål end lederen, fx de to som er kommenteret ovenfor. Det er primært i disse spørgsmål, at lærerne vurderer, at afstanden til den ønskede tilstand er stor. Hvis vi kun fokuserer på de fælles spørgsmål, ligger både lærere og skoleledere på omkring 80 pct. i forhold til den ønskede tilstand. 20

21 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvad skal der til for, at alle lærere løbende evaluerer undervisningen i forhold til målene for undervisningen? Hvad skal der til for, at alle lærere løbende evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen? Hvad skal der til for, at alle lærere anvender evalueringsresultaterne i deres planlægning af undervisningen for den enkelte elev? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Stiller ledelsen tydelige krav om, at alle lærere løbende evaluerer undervisningen i forhold til målene for undervisningen? Stiller ledelsen tydelige krav om, at alle lærere løbende evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen? Hvordan sikres det, at evalueringen anvendes aktivt i den løbende tilrettelæggelse af undervisningen for den enkelte elev? Hvordan dokumenteres det, at kravene opfyldes? Politisk perspektiv Hvordan fører politikerne tilsyn med, at lovens krav om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen udmøntes på skolerne? 21

22 Ønsket tilstand D Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Forældre Lærere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Forældrenes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At lærerne ikke i tilstrækkelig grad hjælper forældrene til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring. 28 pct. svarer uenig eller meget uenig. At forældrene ikke får tilstrækkelig information om deres barn læring, adfærd og resultater. 75 pct. svarer, at de kun får information om dette hvert halve år. At forældrene kan blive mere bevidste om at bruge den viden, de får om deres barns indsats, adfærd og resultater til at støtte barnets læring. 28 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige i, at de gør dette. Lærernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At forældrene ikke i tilstrækkelig grad bruger den viden, de får om deres barns resultater og indsats til at støtte barnets læring. 50 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige i dette udsagn. 22

23 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Stiller skolens ledelse krav om, at lærerne er i dialog med forældrene om de gensidige forventninger til at støtte barnets læring? Hvordan har skolen fokus på forældregruppers forskellige behov, når det handler om at give en tilstrækkelig information om elevens læring, adfærd og resultater? Ved lærerne, hvordan de kan blive bedre til at hjælpe forældrene til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring? Hvordan kan lærere og forældre afstemme forventningerne til hinanden, når det handler om at støtte barnets læring? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Har skolebestyrelsen udarbejdet principper, der understøtter skolens arbejde med at imødekomme forældregruppers forskellige behov for information om deres barns læring, adfærd og resultater? Stiller skolens ledelse krav om, at lærerne er i dialog med forældrene om de gensidige forventninger til at støtte barnets læring? Hvordan følger skolens ledelse op på resultaterne af skolehjemsamarbejdet? Politisk perspektiv Stiller politikerne krav om, at skolerne imødekommer forældregruppers forskellige behov for information om deres barns læring, adfærd og resultater? Er politikerne i dialog med skolebestyrelserne om vigtigheden af, at forældrene bruger den viden, skolen giver dem om deres barns resultater og indsats, til at støtte deres barns læring? 23

24 Ønsket tilstand E Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Lærere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At lærerteamene ikke i tilstrækkelig grad inddrager ny viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen. 24 pct. svarer uenig eller meget uenig. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad diskuterer med kollegaerne, hvordan undervisningen kan gøres bedre. 12 pct. gør kun dette en gang om måneden eller sjældnere. 31 pct. svarer flere gange om måneden. 24

25 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Drøfter lærerteamet lærernes egen rolle som leder og ansvarshavende for elevernes læring og læringsaktiviteter? Hvordan kan skolen fremme en kultur, hvor inddragelse af ny viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen er en selvfølge? Hvordan sikres det, at lærerne anvender denne viden i planlægningen af undervisningen? Har skolen opbygget en evalueringskapacitet, fx i form af varierede evaluerings- og testmaterialer, udpegning af faglige fyrtårne og databaser med resultater? Hvordan anvender lærerteamet evalueringskapaciteten i deres dialog med hinanden om, hvordan undervisningen kan gøres bedre? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan følger skolens ledelse op på, at lærerteamet regelmæssigt drøfter elevernes indsats, resultater og progression og justerer undervisningen i forhold hertil? Hvordan kan forvaltningen understøtte skoleledelsens arbejde med at fremme en kultur, hvor lærerne inddrager ny viden fra forskning og undersøgelser om fag, didaktik og pædagogik? Er der behov for, at forvaltningen initierer en tværkommunal indsats for at øge kommunens samlede evalueringskapacitet. Politisk perspektiv Sender politikerne signaler om, at skolerne bør inddrage ny viden fra forskning og undersøgelser om undervisning og læringsmiljø? 25

26 Ønsket tilstand F Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Ledere Forvaltning Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Skoleledernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. 42 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At skoleledelsen og forvaltningen ikke i tilstrækkelig grad drøfter den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten. 12,5 pct. svarer nej. At skoleledelsen og forvaltningen ikke i tilstrækkelig grad løbende drøfter sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og indsats. 27 pct. svarer nej. At arbejdet med kvalitetsrapporten ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges. 46 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. 26

27 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan ønsker lærerne politisk opbakning? Hvordan ser lærerne, at arbejdet med kvalitetsrapporten kan fremme en konstruktiv dialog med politikerne? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Er der en etableret dialogstruktur mellem forvaltning og skole om skolens bidrag til kvalitetsrapporten? På hvilken måde er der i dialogstrukturen fokus på sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og indsatser? Er der særlige forventninger eller forpligtelser for hhv. forvaltning og skole med henblik på at øge sammenhængen? Hvordan kan denne dialogstruktur konkret udvikles, så der sikres sammenhæng mellem kommunens mål og indsatser? Politisk perspektiv Hvordan ønsker politikerne at temadrøfte kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger samt elevernes udbytte af undervisningen? 27

28 Indsatsområde Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand Ønsket tilstand A Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Fra statusanalyserapporten side 12: Forklaring Lærere Ledere Forvaltning Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand skyldes følgende: At skolens ledelse ikke i tilstrækkelig grad understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. Knap 50 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At der ikke i tilstrækkelig grad samarbejdes mellem almene og specielle undervisningstilbud om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov. 35 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad får faglig sparring fra ressourcepersoner, så elever med særlige behov kan fastholdes i den almene undervisning. 21 pct. svarer uenig eller meget uenig. Skoleledernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstand skyldes følgende: At der ikke i tilstrækkelig grad er formuleret tydelige mål om, at skolerne skal være så rummelige som mulig og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning. 25 pct. svarer nej til, at der er formuleret mål på dette område. At kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har formuleret mål om, at der skal være et samarbejde mellem almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene un- 28

29 dervisning. 80 pct. svarer hverken enig eller uenig, at de er uenige eller ved ikke. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad kan samarbejde om prioritering af ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. 30 pct. svarer hverken enig eller uenig eller uenige. Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan kan ledelsen understøtte lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen fleksibelt? Hvem har ansvaret for, at der samarbejdes mellem almene og specielle undervisningstilbud om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov? Hvilke ledelsesmæssige initiativer kan øge kapaciteten i det almene læringsmiljø til at integrere elever med særlige behov, fx lærernes mulighed for faglig sparring fra ressourcepersoner? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvad er skoleledelsens forventninger til kommunale mål om rummelighed med henblik på at forebygge, at eleverne henvises til specialundervisning? Hvad gør skolens ledelse for at sikre, at lærerne udvikler/får kendskab til og bruger undervisningsmetoder, der sikrer integration af elever med særlige behov i den almene undervisning? Hvordan sikrer skolens ledelse, at lærerne har mulighed for at samarbejde om at tilrettelægge undervisningen fleksibelt? Hvilke ledelsesmæssige initiativer kan øge kapaciteten i det almene læringsmiljø til at integrere elever med særlige behov, fx lærernes mulighed for faglig sparring fra ressourcepersoner? Politisk perspektiv Er der politiske mål for, hvor stor en andel af eleverne, der skal undervises i nærmiljøet? Har skolerne i deres ressourcetildeling incitament til, at flest mulige elever undervises i deres nærmiljø har skolerne fx mulighed for at tilrettelægge undervisningen fleksibelt med holddannelse o. lign.? I hvilket omfang har politikerne formuleret mål om, at der skal være et samarbejde mellem almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning? 29

30 Ønsket tilstand B Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Fra statusanalyserapporten side 12: Forklaring Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At elever med særlige behov ikke i tilstrækkelig grad identificeres og visiteres ensartet. 21 pct. svarer uenig eller meget uenig. 13 pct. svarer ved ikke. Skolelederne deler stort set denne vurdering. At kommunen ikke har klare retningslinjer for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment tilbud, og hvornår eleverne skal modtage et specialtilbud. 24 pct. svarer uenig eller meget uenig. 30 pct. svarer ved ikke. Skolelederne deler stort set denne vurdering. At undervisningen af elever med særlige behov ikke i tilstrækkelig grad sker struktureret efter en bestemt metode eller tilgang. 31 pct. svarer hverken enig eller uenig. Knap 18 pct. er uenige og 12 pct. svarer ved ikke. Skoleledernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At eleverne ikke i tilstrækkelig grad læser alderssvarende efter 1. klasse. Knap 83 pct. læser alderssvarende efter 1. klasse. Målet er 95 pct. Se 1. dot ovenfor. Se 2. dot ovenfor. 30

31 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvad kendetegner de børn, hvis udvikling man kun skal følge med skærpet opmærksomhed og så de børn, som i lovens forstand er børn med særlige behov? Hvordan øges skolens kapacitet til at undervise elever med særlige behov struktureret efter en bestemt metode eller tilgang? Hvordan arbejder skolen med at nå målet om, at 95 pct. af eleverne læser alderssvarende efter 1. klasse? Hvilke særlige aktiviteter iværksætter skolen over for elever, der ikke læser alderssvarende efter 1. klasse (de 17 pct.)? Oplever skolen, at der er forhold uden for skolen, der betyder, at elever med særlige behov ikke identificeres og visiteres ensartet, fx PPR? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan arbejder skolen med at nå målet om, at 95 pct. af eleverne læser alderssvarende efter 1. klasse? Hvilke særlige aktiviteter iværksætter skolen over for elever, der ikke læser alderssvarende efter 1. klasse (de 17 pct.)? Oplever skolen, at der er forhold uden for skolen, der betyder, at elever med særlige behov ikke identificeres og visiteres ensartet, fx PPR? Politisk perspektiv Er der politiske mål for andelen af elever, der læser alderssvarende efter 1. klasse? Er der tydelige politiske mål om, at der skal ske en tidlig målrettet læseindsats? Er der tydelige politiske mål om, at der hurtigt følges op på identificering af elevernes behov for en særlig indsats? 31

32 Ønsket tilstand C Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Fra statusanalyserapporten side 12: Forklaring Elever Lærere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Elevernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstande især skyldes følgende: At elever og lærere ikke i tilstrækkelig grad har det godt med hinanden på skolen. 42 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At eleverne ikke i tilstrækkelig grad har ro til at arbejde i timerne. 24 pct. svarer, at de er uenige. 37 pct. svarer hverken enig eller uenig. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad er gode til at skabe ro i klassen. 23 pct. svarer, at der er uenige. 34 pct. svarer hverken enig eller uenig. Lærernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstande skyldes følgende: At eleverne med særlige behov ikke i tilstrækkelig grad systematisk får hyppige tilbagemeldinger sammenlignet med de øvrige elever. 33 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At skolens ledelse ikke i tilstrækkelig grad er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig. 44 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. 32

33 Dialog mellem lærere og skoleledere Hvordan kan lærerne støtte eleverne, så de får en positiv skoleindstilling og positiv selvopfattelse? Hvad skal der til for at skabe ro i klassen, så uroen ikke påvirker elevernes skoleindstilling i negativ retning? Hvordan kan lærerne blive endnu bedre til at give elever med særlige behov hyppig tilbagemeldinger på selv det mindste fremskridt når vi ved at passende udfordringer påvirker skoleindstillingen positivt? Hvordan får skolens ledelse den nødvendige dokumentation for elevernes faglige fremskridt, udvikling og trivsel? Dialog mellem forvaltning og skoleledere På hvilken måde skaber skoleledelsen en kultur, hvor lærerne støtter eleverne, så de får en positiv skoleindstilling og positiv selvopfattelse? Hvordan dokumenteres denne kultur i skolens bidrag til kvalitetsrapporten? Er der behov for at justere skolens kompetenceudviklingsstrategi for at understøtte, at lærerne har de nødvendige relations- og proceskompetencer i forhold til elever med særlige behov? Politisk perspektiv Er der tydelige politiske signaler om vigtigheden af, at skolerne skaber et læringsmiljø, der er præget af anerkendelse, ro, trivsel og tid til læring? 33