Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Transkript

1 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

2 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af indkaldelsen "Energistrategi 2050" - og det nye regeringsgrundlag indebærer mere vedvarende energi især vindkraft suppleret med biomasse forventes at blive de væsentligste kilder I et sådant energisystem spiller VE-gasser en vigtig rolle. VE-gasser er gasser produceret af enten: biomasse (biogas og forgasningsgas) eller vindmøllestrøm (elektrolysegas) Ved elektrolyse kan overskudsstrøm fra vind omsættes til gas, der kan lagres i gassystemet omvendt er gas oplagt til spidslastproduktion af el, når der ikke er vind nok For at leve op til målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler er det derfor vigtigt, at vi gradvist forøger andelen af VE-gasser Fokus på VE-gasserne, og hvordan de kan medvirke til realiseringen af visionen om uafhængighed af fossile brændsler

3 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af indkaldelsen "Energistrategi 2050" - og det nye regeringsgrundlag - indebærer mere vedvarende energi især vindkraft suppleret med biomasse forventes at blive de væsentligste kilder I et sådant energisystem spiller VE-gasser en vigtig rolle. VE-gasser er gasser produceret af enten: biomasse (biogas og forgasningsgas) eller vindmøllestrøm (elektrolysegas) Ved elektrolyse kan overskudsstrøm fra vind omsættes til gas, der kan lagres i gassystemet omvendt er gas oplagt til spidslastproduktion af el, når der ikke er vind nok For at leve op til målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler er det derfor vigtigt, at vi gradvist forøger andelen af VE-gasser Fokus på VE-gasserne, og hvordan de kan medvirke til realiseringen af visionen om uafhængighed af fossile brændsler Stærkt VE-fokus i det nye regeringsgrundlag øger dagens relevans!

4 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af indkaldelsen "Energistrategi 2050" - og det nye regeringsgrundlag - indebærer mere vedvarende energi især vindkraft suppleret med biomasse forventes at blive de væsentligste kilder I et sådant energisystem spiller VE-gasser en vigtig rolle. VE-gasser er gasser produceret af enten: biomasse (biogas og forgasningsgas) eller vindmøllestrøm (elektrolysegas). Ved elektrolyse kan overskudsstrøm fra vind omsættes til gas, der kan lagres i gassystemet omvendt er gas oplagt til spidslastproduktion af el, når der ikke er vind nok For at leve op til målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler er det derfor vigtigt, at vi gradvist forøger andelen af VE-gasser Fokus på VE-gasserne, og hvordan de kan medvirke til realiseringen af visionen om uafhængighed af fossile brændsler Udviklingen mod et energisystem med meget mere vindkraft og biomasse øger VE-gassens potentiale!

5 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af indkaldelsen "Energistrategi 2050" - og det nye regeringsgrundlag - indebærer mere vedvarende energi især vindkraft suppleret med biomasse forventes at blive de væsentligste kilder. I et sådant energisystem spiller VE-gasser en vigtig rolle. VE-gasser er gasser produceret af enten: biomasse (biogas og forgasningsgas) eller vindmøllestrøm (elektrolysegas) Ved elektrolyse kan overskudsstrøm fra vind omsættes til gas, der kan lagres i gassystemet omvendt er gas oplagt til spidslastproduktion af el, når der ikke er vind nok For at leve op til målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler er det derfor vigtigt, at vi gradvist forøger andelen af VE-gasser Fokus på VE-gasserne, og hvordan de kan medvirke til realiseringen af visionen om uafhængighed af fossile brændsler Kære børn mange navne: VE-gasser dækker over flere forskellige vedvarende gasser: biogas, forgasningsgas og elektrolysegas/syntesegas/syngas!

6 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af indkaldelsen "Energistrategi 2050" - og det nye regeringsgrundlag - indebærer mere vedvarende energi især vindkraft suppleret med biomasse forventes at blive de væsentligste kilder. I et sådant energisystem spiller VE-gasser en vigtig rolle. VE-gasser er gasser produceret af enten: biomasse (biogas og forgasningsgas) eller vindmøllestrøm (elektrolysegas). Ved elektrolyse kan overskudsstrøm fra vind omsættes til gas, der kan lagres i gassystemet omvendt er gas oplagt til spidslastproduktion af el, når der ikke er vind nok For at leve op til målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler er det derfor vigtigt, at vi gradvist forøger andelen af VE-gasser Fokus på VE-gasserne, og hvordan de kan medvirke til realiseringen af visionen om uafhængighed af fossile brændsler I dag ser vi på: - hvad VE-gasserne kan gøre for VE-visionen og - hvad der kræves for at realisere VE-gaspotentialet

7 Hvorfor afholder Energinet.dk denne temadag?

8

9 2011 har givet politisk fokus på VE-gas

10 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Den tidligere regering, februar 2011 Om gassens og gassystemets rolle Gas vil spille en væsentlig rolle i en fremtid med uafhængighed af fossile brændsler f.eks. kan biogasfyrede kraftvarmeværker fungere som balancering af vindkraft Behov for at sikre en opdateret gasinfrastruktur i forhold anvendelse af biogas og anden VE-gas Den tidligere regering ville: Indføre et tilskud på 27 kr./gj til til biogasanlæg fra uanset anvendelsen af biogassen Fastholde favorisering af biogas i kraftvarmeproduktion (ca. 75 kr./gj inkl. biogasproduktionstilskuddet i 2012) Indføre støtte til biogas til naturgasnettet, der ligestiller anvendelsen med kraftvarmeproduktion Indføre støtte til biogas til proces og transport på netto 12 kr./gj + yderligere 22,5 kr./gj til biogas baseret på husdyrgødning. Aftrappes i takt med naturgasprisen Øge igangsætningsstøtten fra anlægspuljen fra 20 pct. til 30 pct. Afsætte 25 mio. kr. i 2012 til biogasinfrastruktur for at afhjælpe negative konsekvenser ved frit brændselsvalg Gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker

11 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Den tidligere regering, februar 2011 Om gassens og gassystemets rolle Gas vil spille en væsentlig rolle i en fremtid med uafhængighed af fossile brændsler f.eks. kan biogasfyrede kraftvarmeværker fungere som balancering af vindkraft Behov for at sikre en opdateret gasinfrastruktur i forhold anvendelse af biogas og anden VE-gas Den tidligere regering ville: Indføre et tilskud på 27 kr./gj til til biogasanlæg fra uanset anvendelsen af biogassen Fastholde favorisering af biogas i kraftvarmeproduktion (ca. 75 kr./gj inkl. biogasproduktionstilskuddet i 2012) Indføre støtte til biogas til naturgasnettet, der ligestiller anvendelsen med kraftvarmeproduktion Fokus på VE-gas og gasinfrastrukturen Indføre støtte til biogas til proces og transport på netto 12 kr./gj + yderligere 22,5 kr./gj til biogas baseret på husdyrgødning. Aftrappes i takt med naturgasprisen Øge igangsætningsstøtten fra anlægspuljen fra 20 pct. til 30 pct. Afsætte 25 mio. kr. i 2012 til biogasinfrastruktur for at afhjælpe negative konsekvenser ved frit brændselsvalg Gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker

12 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Den tidligere regering, februar 2011 Om gassens og gassystemets rolle Gas vil spille en væsentlig rolle i en fremtid med uafhængighed af fossile brændsler f.eks. kan biogasfyrede kraftvarmeværker fungere som balancering af vindkraft Behov for at sikre en opdateret gasinfrastruktur i forhold anvendelse af biogas og anden VE-gas Den tidligere regering ville: Øje for støttebehov Indføre et tilskud på 27 kr./gj til til biogasanlæg fra uanset anvendelsen af biogassen Fastholde favorisering af biogas i kraftvarmeproduktion (ca. 75 kr./gj inkl. biogasproduktionstilskuddet i 2012) Indføre støtte til biogas til naturgasnettet, der ligestiller anvendelsen med kraftvarmeproduktion Indføre støtte til biogas til proces og transport på netto 12 kr./gj + yderligere 22,5 kr./gj til biogas baseret på husdyrgødning. Aftrappes i takt med naturgasprisen Øge igangsætningsstøtten fra anlægspuljen fra 20 pct. til 30 pct. Afsætte 25 mio. kr. i 2012 til biogasinfrastruktur for at afhjælpe negative konsekvenser ved frit brændselsvalg Gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker

13 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Den tidligere regering, februar 2011 Om gassens og gassystemets rolle Gas vil spille en væsentlig rolle i en fremtid med uafhængighed af fossile brændsler f.eks. kan biogasfyrede kraftvarmeværker fungere som balancering af vindkraft Behov for at sikre en opdateret gasinfrastruktur i forhold anvendelse af biogas og anden VE-gas Den tidligere regering ville: Indføre et tilskud på 27 kr./gj til til biogasanlæg fra uanset anvendelsen af biogassen Hvor meget Energistrategi 2050 kan inspirere en ny Fastholde favorisering af biogas i kraftvarmeproduktion (ca. 75 kr./gj inkl. biogasproduktionstilskuddet i 2012) energiaftale vides ikke? Indføre støtte til biogas til naturgasnettet, der ligestiller anvendelsen med kraftvarmeproduktion Men Indføre skal støtte til energiaftalen biogas til proces og transport indgås på netto 12 bredt kr./gj og i hus inden + yderligere 22,5 kr./gj til biogas baseret på husdyrgødning. Aftrappes i takt med naturgasprisen jul, kan elementer herfra tænkes at gå igen? Øge igangsætningsstøtten fra anlægspuljen fra 20 pct. til 30 pct. Afsætte 25 mio. kr. i 2012 til biogasinfrastruktur for at afhjælpe negative konsekvenser ved frit brændselsvalg Gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker

14 ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN Uddrag fra det nye regeringsgrundlag, Oktober 2011 Vores tilgang er, at det er ved at gå forrest med ambitiøse mål og en ambitiøs plan, at vi sikrer en grøn økonomi og erhvervsudvikling i Danmark, og gør Danmark klar til en fremtid, hvor al energi er vedvarende Om klima og energi Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i 1990 Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020 Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier I EU vil regeringen arbejde for at EU s målsætning for reduktion af CO-2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct For at leve op til målene kræves en bred indsats på især energi, transport og landbrug. Om landbrug og biogas Biogasteknologi, anden generations biobrændstoffer såsom bioethanol samt teknologi til fjernelse af ammoniak burde for længst have været et vigtigt dansk eksportområde det er en fordel, hvis Danmark kommer først med den nødvendige teknologi og viden

15 ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN Uddrag fra det nye regeringsgrundlag, Oktober 2011 Vores tilgang er, at det er ved at gå forrest med ambitiøse mål og en ambitiøs plan, at vi sikrer en grøn økonomi og erhvervsudvikling i Danmark, og gør Danmark klar til en fremtid, hvor al energi er vedvarende Om klima og energi Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i 1990 Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020 Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier I EU vil regeringen arbejde for at EU s målsætning for reduktion af CO-2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct For at leve op til målene kræves en bred indsats på især energi, transport og landbrug. Om landbrug og biogas Biogasteknologi, anden generations biobrændstoffer såsom bioethanol samt teknologi til fjernelse af ammoniak burde for længst have været et vigtigt dansk eksportområde det er en fordel, hvis Danmark kommer først med den nødvendige teknologi og viden VE-ambitionsniveauet hæves eksempelvis drivhusgasudslippet skal reduceres 10% yderligere i Biogas nævnes!

16 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Det forudsættes, at biogassen frem mod 2020 øges som i Klimakommissionens vindscenarie. Der forudsættes en uændret afregningspris. Udbygningen af biogas forventes at koste 200 mio. kr. årligt ekstra i PSO-afgift. Dertil kommer et afgiftstab på ca. 300 mio. kr. som følge af energiafgiftsfritagelsen for biogas I flere europæiske lande, herunder Tyskland og Sverige, kører stadig flere tunge køretøjer (også busser) på naturgas eller biogas. Skal der køres på gas, kræver det først og fremmest investering i infrastruktur af gasstationer, og sikring af, at især større lastbiler også kan tanke på centrale steder i Europa I forhold til biogas, satser både regering og opposition på, at 50 pct. af gyllen (mod 4 pct. i dag) skal forgasses i Det vil give cirka 20 PJ biogas. Hvis en fjerdedel af denne gas forbeholdes tung transport, vil den kunne dække godt 10 pct. af den nuværende tunge transport i Danmark. I praksis vil kørsel på biogas i starten nok skulle forbeholdes busdriften, så man ikke skal vente på en europæisk infrastruktur - ligesom svenskerne gør det. Det direkte potentiale for CO2-reduktioner i landbruget ligger i reduktion af metan og lattergas (hvor udledningen i 2005 var 9,9 mio. ton CO2e), hvor en ny naturpolitik og en ny anvendelse af landbrugsjorden er centrale elementer, der tilsammen tegner en ny fremtid for dansk landbrug

17 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Det forudsættes, at biogassen frem mod 2020 øges som i Klimakommissionens vindscenarie. Der forudsættes en uændret afregningspris. Udbygningen af biogas forventes at koste 200 mio. kr. årligt ekstra i PSO-afgift. Dertil kommer et afgiftstab på ca. 300 mio. kr. som følge af energiafgiftsfritagelsen for biogas I flere europæiske lande, herunder Tyskland og Sverige, kører stadig flere tunge køretøjer (også busser) på naturgas eller biogas. Skal der køres på gas, kræver det først og fremmest investering i infrastruktur af gasstationer, og sikring af, at især større lastbiler også kan tanke på centrale steder i Europa I forhold til biogas, satser både regering og opposition på, at 50 pct. af gyllen (mod 4 pct. i dag) skal forgasses i Det vil give cirka 20 PJ biogas. Hvis en fjerdedel af denne gas forbeholdes tung transport, vil den kunne dække godt 10 pct. af den nuværende tunge transport i Danmark. I praksis vil kørsel på biogas i starten nok skulle forbeholdes busdriften, så man ikke skal vente på en europæisk infrastruktur - ligesom svenskerne gør det Det direkte potentiale for CO2-reduktioner i landbruget ligger i reduktion af metan og lattergas (hvor udledningen i 2005 var 9,9 mio. ton CO2e), hvor en ny naturpolitik og en ny anvendelse af landbrugsjorden er centrale elementer, der tilsammen tegner en ny fremtid for dansk landbrug Den tænketank, som den nye minister kommer fra, ser især et biogas potentiale indenfor tung transport

18 Konklusion Vi har et ambitiøst folketing og en ambitiøs regering Politikerne har blik for VE-gas - og herunder biogas Vi har fået en meget fagligt vidende og ambitiøs minister

19 Konklusion Vi har et ambitiøst folketing og en ambitiøs regering De har blik for VE-gas - og herunder især biogas Vi har fået en meget fagligt vidende og ambitiøs minister Var jeg den nye minister, ville jeg her i dag spørge: Har VE-gasserne samme potentiale som vindmøller og hvad skal der til for at realisere det?