Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde"

Transkript

1 Fjerkræ nr FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde

2 Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ

3 Titel: Måling af lys i konsumægsstalde Forfatter: Konsulent Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, AgroTech Layout: Sekretær Vibeke F. Christensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Udgave: 1. udgave 2008 Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax Måling af lys i konsumægsstalde 2

4 Forord Måling af lys i konsumægsstalde er sket hos producenter med produktion i skrabeægsstalde og hos producenter med produktion i buranlæg. Selve målingerne er foretaget i danske konsumægsstalde med typisk driftslys. Der skal her rettes en tak til de producenter, som har fungeret som værter for målingerne. Målingerne er udført med brug af erfaringerne fra tidligere udførte FarmTest Fjerkræ nr. 5 - Måling af lys i slagtekyllingestalde fra Den motordrevne vippeanordning til måleudstyret er dog kun anvendt i skrabeægsstald i denne FarmTest. DELTA og Lysteknisk Selskab har bidraget med viden omkring de faktorer, der har betydning, når der måles lys. Tak for dette bidrag. Palle Vinstrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Skejby, juni 2008

5 Indholdsfortegnelse Forord Sammendrag og konklusioner Indledning og baggrund Formål Undersøgelsens metoder Resultater Diskussion og anbefalinger Bilagsliste Måling af lys i konsumægsstalde 2

6 1. Sammendrag og konklusioner Det kan konkluderes, at lysintensiteten i driftssituationen er lav i konsumægsstaldene. Især i burægsstaldene er der uens lysintensitet, da der i området udfor lampestedet er den ønskede lysintensitet, mens lysintensiteten imellem lampestederne selvfølgelig er lavt. Der bør udarbejdes tekniske løsninger, så der kan opnås et mere ensartet lys i staldene. En gennemgående lyskæde i selve buranlægget kunne være en løsning. I denne FarmTest har det desværre ikke været muligt at arbejde med udvikling af lyssystemer, men kun at måle driftslyset i staldene. Når man skal udføre måling af lys i konsumægsstalde med en lysintensitet under 20 lux, er det vigtigt, at der måles inde mellem dyrene, idet fjerdragten bidrager til lysniveauet. I skrabeægsstaldene er det således nødvendigt, at lyssensoren kan fjernaflæses for ikke at påvirke målingerne/resultatet. Målesensoren rettes direkte mod lyskilden, idet tidligere FarmTest fra 2006 i slagtekyllingestalde viste, at når målesensoren drejes både om en vandret og lodret aksel, vil målingen være mindst 3 lux højere end vandret måling. Ligeledes viste tidligere FarmTest, at hvide vægge i staldene kun kunne bidrage med 1 lux ekstra i forhold til betongrå vægge. Dette er taget til efterretning, men er ikke vurderet i denne FarmTest. Målinger i staldene er kun sket med typisk driftslys, hvilket måleresultaterne skal ses i forhold til. Det lave niveau af lysintensitet i konsumægsstaldene er på anbefaling fra avlsfirmaerne, og det skyldes sikkert, at der er begrænset viden om betydningen af lysintensiteten i forhold til produktivitet og dyrevelfærd. For høj lysintensitet kan helt sikkert have en negativ påvirkning af dyrevelfærd. Denne FarmTest skal således ses som et oplæg til nye faglige spændende projekter i konsumægsproduktionen. Måling af lys i konsumægsstalde 3

7 2. Indledning og baggrund I forbindelse med konumægsproduktionen i Danmark og EU er der regler for indretning af staldene i forhold til inventar. Reglerne fremgår af flere bekendtgørelser, hvor der dog ikke er regler for lysintensiteten, hvilket der som bekendt er i forbindelse med produktion af slagtekyllinger. Denne FarmTest omhandler konsumæg, men kun produktion af skrabeæg og produktion fra buranlæg. En typisk dansk skrabeægsstald har en indvendig staldbredde på ca. 20 m og en længde på op til 90 m. Typisk er væghøjden 2,4 m og tag/lofthældningen 20 o, hvor lysarmaturerne er monteret. Figur 2.1. Tværsnit af skrabeægsstald. Samme type stalde anvendes også i burægsproduktionen. Her skal staldens bredde passe til det valgte buranlæg og reglen om mindst 90 cm brede gange. Væghøjden tilpasses således, at der er frihøjde nok til yderste burrække. Typisk er væghøjden 2,6 m og tag/lofthældningen er 20 o. Figur 2.2. Tværsnit af buranlæg. Lampestederne er placeret på wire i gangarealet. Måling af lys i konsumægsstalde 4

8 Figur 2.3. Gangareal i stald med buranlæg. Valg af måleudstyr er sket på basis af anbefalinger fra DELTA og Lysteknisk Selskab. Måling af lys i konsumægsstalde 5

9 3. Formål Denne FarmTest skal bidrage til viden om lys i skrabeægsstalde og i stalde med buranlæg. Der findes ikke ret meget viden om etablering af det optimale lys i konsumægsproduktion i forskellige typer stalde. Først og fremmest har FarmTesten til formål at måle driftslys i staldene og dermed give et grundlag for kommende undersøgelser/projekter for at finde det optimale lys med hensyn til produktiviteten og dyrevelfærd. Måling af lys i en skrabeægsstald skal ske jævnt i hele stalden både i arealet med strøelse, på slattet og i de områder, hvor der er mindst lys. Oftest vil dette være ude ved væggene midt imellem lysarmaturerne. I disse målepunkter vil det være den højeste enkelte måling, der vil blive gældende (målemetoden fra tidligere FarmTest til at måle disse enkeltmålinger anvendes). Ligeledes er formålet at udføre disse målinger i typiske stalde med et typisk indrettet lyssystem. Således har faktorer som antal rækker lys, placering af lys, farven på lyset, refleksion fra overflader etc. været afgørende for valg af staldanlæg for FarmTesten. FarmTesten har ikke til formål at undersøge forringelsen af lysstyrken i forhold til alderen på lysstofrøret og/eller støv på armaturet. Det har ikke været muligt at udføre gentagende målinger, og således skal FarmTesten ses som et "her og nu" måleresultat på en driftssituation. Målingerne skulle gerne give mulighed for en efterfølgende rådgivning fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ, både hvad angår måling af andre stalde samt forslag til forbedrede lyssystemer. Måling af lys i konsumægsstalde 6

10 4. Undersøgelsens metoder For at sikre, at måleresultaterne i forbindelse med måling af lys i konsumsægsstalde er relevante, blev følgende vurderet: Der måles kun ved driftslys. Der måles også de mørkeste steder. Målingen må ske således, at måleudstyret rettes direkte mod lyskilden. DELTA og Lysteknisk Selskab bidrog inden udførelse af den tidligere FarmTest (Måling af lys i slagtekyllingestalde, FarmTest Fjerkræ nr. 5, 2006) til at afklare forholdene omkring måleudstyr og målemetoder. Her var vurderingen, at når man målte i rum på størrelse med en fjerkræstald og samtidig rettede måleudstyret direkte mod lyskilden, ville refleksion fra overfladerne ikke få betydning. Ligeledes mente man, at højden over gulvet (10-50 cm), hvor målingen ville blive udført, ville få meget minimal betydning for måleresultatet. Til målingerne er der benyttet TESTO 545 med en 10 m lang ledning til målesensor for at undgå skyggevirkning fra personen, der udfører selve målingen. Figur 4.1. Måleudstyr placeret ved væg foto fra tidligere FarmTest. For at kunne rette sensoren direkte mod lyskilden anvendes en vippeanordning, der over tid kunne dreje sensor fra lodret til vandret. Denne vippeanordning kan monteres på stativ i ønsket højde, og en enkeltmåling kan herefter udføres. Denne målemetode anvendes i skrabeægsstalden. Måling af lys i konsumægsstalde 7

11 Figur 4.2. Måleudstyr på vippeanordning i staldrummet foto fra tidligere FarmTest. Inden start af målingerne stod det klart, at de mørkeste steder i stalden ville være ude ved væggen mellem armaturerne. Det blev således besluttet, at der i et målested skulle udføres tre enkeltmålinger, hvor sensoren i hver enkeltmåling drejes fra lodret til vandret, over vandret aksel. Over lodret aksel drejes med tre enkeltmålinger mod lyskilde samt mod staldmidten. Se figur 4.3. Figur 4.3. Målepunkt med tre enkeltmålinger. Måling af lys i konsumægsstalde 8

12 Idet det er problematisk med uens lysfordeling i stalden, blev målingerne suppleret med vandrette målinger direkte under og mellem armaturerne samt vandrette målinger inde i staldens midte. Herved ville det blive muligt at se spredningen i lysintensiteten. Det har ikke været muligt at måle indflydelse på betongrå vægge kontra hvidmalet vægge. Der er ikke gjort en indsats for at undersøge dette forhold idet DELTA og Lysteknisk Selskab har oplyst, at refleksion fra overfladen ikke har betydning for måleresultatet. I staldene med buranlæg placeres målesensoren i buret ved fodertruget og manuelt rettes selve sensoren mod lyskilden. Figur 4.4. Målested i et buranlæg. Måling af lys i konsumægsstalde 9

13 5. Resultater Skrabeægsstald I skrabeægsstalde viste det sig, at måling i forskellige højder på stativet i området cm over gulvet ikke har betydning for måleresultatet. Dette forhold var også tilfældet i tidligere FarmTest. Derfor er målingerne indsamlet i højden ca. 30 cm over gulv, hvilket svarer til hønernes øjenhøjde. Såfremt målingerne kun var blevet taget vandret og ikke med brug af vippeanordningen, ville resultatet være 2-3 lux mindre i måleområdet op til 20 lux. Måleresultatet i et målepunkt er højeste måling drejet både om vandret og lodret aksel. Skrabeægsstalden er forsynet med tre rækker 1-rørsarmaturer med 36 W. Figur 5.1. Målesteder i skrabeægsstald. Måling af lys i konsumægsstalde 10

14 Som det ses af tabel 5.1 måles fra 1 til 10 lux. Dette er et valgt driftslys og skal vurderes som sådan. Såfremt der måles med fuld lysstyrke, hvor armaturerne er beskidte og støvede, måles en lysintensitet på 20 til 45 lux. Tabel 5.1. Måleresultat fra en skrabeægsstald. Alle målingerne er angivet i lux i en driftssituation. Tre rækker 1-rørsarmaturer med 36 W lyskilde pr. 3,9 m. Målepunkt Måling Målepunkt Måling Målepunkt Måling Målepunkt Måling (lux) * * * * * * * * * *Måling under lampe, som er placeret under loft. Målepunkterne 23 til og med 29 er kun målt vandret, idet lamperne er højt placeret. Øvrige målinger er et samlet resultat af enkeltmålingerne. Burægsstald I burægsstalde viste det sig, at målingen af lys bagest i selve buret ikke var muligt grundet stress ved dyrene under målingen. Derfor er målingerne sket i buret ved fodertruget. Målingerne er sket ud for lyskilden i alle tre etager og igen midt i mellem to lyskilder i alle tre etager. Figur 5.2. Målesteder i stald med buranlæg. Måling af lys i konsumægsstalde 11

15 Som det ses af bilag 2 5 måles fra 1 til 10 lux. Dette er et valgt driftslys og skal vurderes som sådan. Såfremt der måles med fuld lysstyrke, hvor lamperne er beskidte og støvet, måles en lysintensitet på 10 til 20 lux. Måleresultaterne fra burægsstalde er gengivet i bilag 1-4. Måling af lys i konsumægsstalde 12

16 6. Diskussion og anbefalinger Det fremgår af måleresultaterne, at lysintensiteten er målt lav, men dette skal ses som en driftssituation. Der er behov for mere viden om lysets indvirkning på produktivitet og dyrevelfærd. Tillige er der behov for udvikling af lyssystemer til især stalde med buranlæg. Lys bør være en integreret del af selve buranlægget. I forbindelse med måleresultaterne er der ikke taget hensyn til måleusikkerheden på måleudstyret. DELTA og Lysteknisk Selskab kan være behjælpelig med en vurdering af måleusikkerheden på måleudstyret. Dansk Landbrugsrådgivning, Landcentret, Fjerkræ vil i fremtiden tilbyde rådgivning inkl. måling af lys hos de producenter, der måtte ønske dette. Måling af lys i konsumægsstalde 13

17 7. Bilagsliste Bilag 7.1: Bilag 7.2: Bilag 7.3: Bilag 7.4: Måling hos burægsproducent A Måling hos burægsproducent B Måling hos burægsproducent C Måling hos burægsproducent D Måling af lys i konsumægsstalde 14

18 Bilag 7.1 Måleresultat fra producent A med burægsproduktion Alle målingerne er angivet i lux i en driftssituation. Lyskilde er placeret over burene i gangmidte pr. 3,9 m. Følgende måleresultat er med lyskilde med almindelig glødepære 25 W, energisparepære 7 W og LED: Målepunkt Måling Målepunkt Måling Målepunkt Måling Ved lampe nr W glødepære Ved lampe nr. 3 energisparepære 7 W Ved lampe nr. 3 LED Etage 1 1 Etage 1 2 Etage 1 1 Etage 2 3 Etage 2 10 Etage 2 3 Etage 3 7 Etage 3 13 Etage 3 4 Mellem lampe nr. 3 og 4 Mellem lampe nr. 3 og 4 Mellem lampe nr. 3 og 4 Etage 1 1 Etage 1 2 Etage 1 1 Etage 2 1 Etage 2 2 Etage 2 1 Etage 3 2 Etage 3 3 Etage 3 2 Ved lampe nr W glødepære Ved lampe nr W glødepære Ved lampe nr W glødepære Etage 1 1 Etage 1 1 Etage 1 1 Etage 2 2 Etage 2 2 Etage 2 1 Etage 3 6 Etage 3 5 Etage 3 5 Mellem lampe nr. 4 og 5 Mellem lampe nr. 4 og 5 Mellem lampe nr. 4 og 5 Etage 1 1 Etage 1 1 Etage 1 0 Etage 2 1 Etage 2 1 Etage 2 1 Etage 3 2 Etage 3 3 Etage 3 2 Lampe nr. 5 Lampe nr. 5 Lampe nr W glødepære energisparepære 7 W LED Måling af lys i konsumægsstalde 15

19 Bilag 7.2 Måleresultat fra producent B med burægsproduktion Alle målingerne er angivet i lux i en driftssituation. Lyskilde er placeret hejsbart i gangmidte pr. 3 m. Følgende måleresultat er med lyskilde med almindelig glødepære 25 W: Hævet lyskilde* Sænket lyskilde* Målepunkt Måling Målepunkt Måling Ved lampe Ved lampe Etage 1 2 Etage 1 10 Etage 2 10 Etage 2 1 Etage 3 3 Etage 3 1 Mellem lamperne Mellem lamperne Etage 1 1 Etage 1 1 Etage 2 1 Etage 2 1 Etage 3 2 Etage 3 1 * Ved hævet lyskilde er lamperne placeret over selve burene og ved sænket lyskilde er lamperne derimod placeret ud for etage nr. 2. Måling af lys i konsumægsstalde 16

20 Bilag 7.3 Måleresultat fra producent C med burægsproduktion Alle målingerne er angivet i lux i en driftssituation. Lyskilde er placeret ud for etage 3 i stald 1 i gangmidte pr. 3 m og over burene i gangmidte i stald 2. Følgende måleresultat er med en lyskilde med almindelig glødepære 25 W: Stald 1 Stald 2 Målepunkt Måling Målepunkt Måling Ved lampe Ved lampe Etage 1 3 Etage 1 2 Etage 2 5 Etage 2 3 Etage 3 40 Etage 3 12 Mellem lamperne Mellem lamperne Etage 1 1 Etage 1 1 Etage 2 2 Etage 2 2 Etage 3 7 Etage 3 5 Måling af lys i konsumægsstalde 17

21 Bilag 7.4 Måleresultat fra producent D med burægsproduktion Alle målingerne er angivet i lux i en driftssituation. Lyskilde er placeret over burene i gangmidte pr. 3,85 m. Følgende måleresultat er med en lyskilde med energisparepære 7 W: Målepunkt Måling Ved lampe Etage 1 1 Etage 2 3 Etage 3 3 Mellem lamperne Etage 1 1 Etage 2 2 Etage 3 2 Måling af lys i konsumægsstalde 18