Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Transkript

1 Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst med den større Lerkenfeldt å og ca. 4 km før det samlede udløb i Lovns Bredning mod vest. Syd og vest for landsbyen præges landskabet således af engstrøg, der breder sig ud mod Lovns Bredning dog afbrudt af Holmen, et plateau som rejser sig op fra de lavtliggende områder ud mod Lerkenfeldt å ca. 250 meter vest for Vesterbølle. Nord og øst for landsbyen stiger terrænet ved Råhøje mod nordvest til 55 meter inden det bratte fald ned mod Lerkenfeldt å mod nord. Højdedragenes jorder er af en relativt let og sandet beskaffenhed. Vesterbølle er placeret på skrænten mellem de betydelige lavtliggende engarealer langs Lilleå og Lerkenfeldt å, med de tilhørende muligheder for græsning, og de højere liggende dyrkbare arealer og overdrev op mod Lerkenfeldt å. Kulturmiljøet omfatter landsbyen Vesterbølle med det areal, som udgjorde ejerlavet i tiden frem mod landboreformerne. Kulturmiljøets kerne udgøres af arealerne tæt omkring selve landsbyen og Holmen vest herfor. Tid Middelalderen 1800-tallet. Karakteristik Vesterbølle er som hovedparten af Danmarks landsbyer utvivlsomt anlagt en gang ved overgangen mellem vikingetid og middelalder, dvs. i tiden omkring 1100-tallet. Det første skriftlige vidnesbyrd om landsbyens eksistens er fra 1307, mens den højtbeliggende romanske kirke, sognekirken for Vesterbølle sogn og et markant landskabselement, vidner om landsbyens etablering i den tidlige middelalder. Landsbyens størrelse fremgår første gang af Christian V s matrikel fra 1682, hvor Vesterbølle bestod af 15 gårde, som blev takseret til 73 tdr. hartkorn, samt 2 huse med et mindre jordtilliggende. Denne bebyggelsessituation var stort set konstant frem til midten af 1800-tallet. Ved udskiftningen omkring 1815 var byens jorder fortsat fordelt på 15 gårde, og herefter flyttede kun helt enkelte af gårdene i løbet af 1800-tallet ud på de udskiftede jorder. Samtidig blev der inde i landsbyen skabt rum til nye gårdbrug ved udparcelleringer, ligesom der blev opført enkelte husmandssteder og huse. I løbet af

2 tallets anden halvdel etableredes en række nye bygninger og institutioner, bl.a. skole, fattighus, missionshus, smed, håndværkere og fra 1870 erne tillige detailhandel. Vesterbølles udformning og struktur blev i udgangspunktet betinget af dens strategiske landskabelige beliggenhed på højdedragene midt mellem dens ressourceområder, dvs. græsningsmulighederne ved vandløb og enge og de højere beliggende dyrkbare arealer. Bebyggelsen blev etableret i en relativt tæt formation på begge sider af et vejforløb, Tolshøj, der ved at følge landskabets bakkeformationer fik et let slynget forløb ned mod en passage over Lilleå ved Vesterbølles sydøstlige udkant. Landsbyens jordtilliggende afgrænsedes naturligt af vandløbene, Lilleå mod syd og Lerkenfeldt å mod nord og vest. Mod øst længst væk fra landsbyen gik ejerlavsgrænsen gennem de højtliggende overdrev, der med de sandede jorder var præget af hede og skov. Bevarede digeforløb omkring gårdtoft umiddelbart syd for Vester Bølle Kirke. 2

3 Bevaret dige omkring gårdtoft umiddelbart syd for kirken. Frem til landboreformerne og udstykningen af byens jorder omkring 1815, var gårdene i Vesterbølle ejet af Lerkenfeldt gods. Hovederhvervet var agerbrug, der pga. de relativt lette jorder blev drevet som et såkaldt græsmarksbrug, hvor halvdelen af de ca. 10 inddigede og dyrkede marker, gjøder, konstant var udlagt til græsfælled, mens de øvrige blev tilsået med korn. Udskiftningen omkring 1815 tog form som en såkaldt kamudskiftning, hvor hver gård i landsbyen tildeltes en agerparcel nord for byen, et antal engparceller mod syd og på Holmen og en hedeparcel mod nordøst. En udflytning af gårdene var dermed ikke relevant, og det var samtidigt muligt i et vist omfang at opretholde de gamle digeforløb omkring de dyrkede arealer. Samtidig var det nødvendigt at afskærme drivvejene fra landsbyen ud mod engene med nye diger, ligesom engparcellerne på Holmen blev inddiget som græsningshaver. Bevaringstilstand Såvel randbeliggenheden mellem ressourceområderne som bebyggelsens placering langs det slyngede vejforløb erkendes umiddelbart endnu i dag. Samtidig er oplevelsen af landsbyens bebyggelsesstruktur fra dyrkningsfællesskabets tid kun i begrænset omfang forstyrret af supplerende bebyggelser fra det 20. århundrede, der hovedsageligt har været henvist til sidegaderne og landsbyens periferi. Gårdenes bygninger er gennemgående fornyede, men det traditionelle skema med tre- eller firlængede gårde omkring en central gårdsplads eksisterer flere steder endnu. I flere tilfælde er nedrivninger fulgt af nybygninger med samme placering og omfang, og landsbybebyggelsens helstøbte og koncentrerede karakter er dermed opretholdt. Den oprindelige anvendelse til landbrugsformål er dog i høj grad ophørt, og flere af bygningsanlæggene henligger ubenyttede. 3

4 Mellem Vesterbølles bebyggelser er der flere fine kig mod engområderne mod syd. Digeforløb ud mod engene mod syd i Vesterbølles vestlige ende. Afgrænsningerne mellem landsbytoften, vejforløbene og de dyrkede arealer kan endnu i vid udstrækning erkendes ved bevarede sten- og jorddiger og nyere beplantninger på de gamle digeforløb. De ældste diger mellem gårdtofterne er især bevaret i landsbyens sydlige og vestlige del samt omkring kirkegården. 4

5 Kamudskiftningen erkendes også umiddelbart i landskabet i dag i kraft af hegn- og digeforløb, der i flere tilfælde givetvis er videreførelser af markinddelingen fra tiden før udskiftningen. Ligeledes er Holmens inddeling i græsningshaver flot bevaret. Græsningshaver og diger på Holmen. Bevarede digeforløb omkring græsningshaver på Holmen. 5

6 Sårbarhed og virkemidler Oplevelsen af kulturmiljøets kvaliteter vil især være truet ved ændringer i landsbyens bebyggelsesstruktur, der bryder med den oprindelige helstøbte karakter langs det slyngede vejforløb. Funktionstømningen af de gamle landbrugsbygninger medfører i den henseende en overhængende risiko for misligholdelse. For landsbyens vedkommende er kulturmiljøets kvaliteter i høj grad sikret i kraft af retningslinier for fremtidig bevaring i den bevarende lokalplan nr , der blev udarbejdet af den daværende Aalestrup Kommune i De bevarede diger i landsbyen og i det åbne land er gennemgående omfattet af de beskyttende bestemmelser i Museumslovens kapitel 1. Lerkenfeldt ådal, herunder Holmen med digeforløbene, er omfattet af naturfredning. Kulturmiljøets værdier har i de senere år været formidlet til en bred offentlighed i form af bl.a. foldere, informationstavler og byvandringer. Dette arbejde, der synliggør og udnytter kvaliteterne, bør så vidt muligt opretholdes. Bonitering Kulturmiljøet besidder stor værdi i kraft af mulighederne for oplevelse af den nære og velbevarede sammenhæng med de naturmæssigt givne betingelser, dvs. landsbyens strategiske placering midt mellem dens ressourceområder og bebyggelsens udformning efter de landskabelige forhold. Engarealerne med drivvejen mellem Vesterbølle og Holmen. 6

7 Kontekst/sammenhænge Vesterbølle er en af Himmerlands mange landsbyer med randbeliggenhed mellem ager og eng. Bebyggelsesplaceringen er karakteristisk for de midtjyske ådale, men randbeliggenheden findes også omkring andre landskabstyper, f.eks. ved Lille Vildmose. Kildemateriale Hastrup, Fritz: Danske landsbytyper en geografisk analyse. Skrifter fra Geografisk Institut, Århus Universitet Lokalplan nr for Vesterbølle. En kulturhistorisk bevaringsværdig landsby. Aalestrup Kommune, september Pedersen, Henrik: De danske landbrug. København 1928 (reprotryk 1975). Porsmose, Erland: Landsbyer. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Skov- og Naturstyrelsen Trap. Viborg Amt. 5. udgave

8 8