Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
|
|
- Klaus Villadsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt på velfærdsområder i perioden siden årtusindeskiftet i forhold til velstandsudviklingen og det demografiske træk Analysens hovedkonklusioner Ser man bort fra sundhedsudgifterne, er den andel af den strukturelle velstand, der går til offentligt forbrug reduceret markant siden 2010, og andelen er også reduceret samlet set siden årtusindeskiftet. Realvæksten i de kommunale serviceudgifter har ikke tilnærmelsesvist fulgt med det demografiske træk i den kommunale sektor fra Hvis sundhedsudgifterne frem mod 2025 skal følge velstanden, er der kun 5 mia. kr. tilbage af det finanspolitiske råderum at disponere over til de øvrige serviceområder.
2 Indhold 1 Baggrund og indledning Udgifter til sundhed er fortsat med at vokse siden Udgifter til øvrige serviceområder udgør historisk lav andel af BNP Realvæksten i det kommunale forbrug halter efter demografien Det finanspolitiske råderum er politik Prioritering af råderummet frem mod Side 2 af 10 1 Baggrund og indledning Indtil 2010 voksede udgifterne til det offentlige forbrug over en lang periode hurtigere end både demografien og velstandsudviklingen tilsiger 1. I årene frem mod 2010 blev der fra Folketingets side planlagt med en relativ høj vækst i det offentlige forbrug. Det primære fokus var på sundhedssystemet og dermed regionerne, men kommunerne blev også tilgodeset. Siden 2010 har der været en helt anderledes stram styring af realvæksten i og af udgifterne til offentligt forbrug. I kombination med arbejdsmarkeds- og tilbagetrækningsreformer har det bidraget til at styrke de offentlige finanser, efter der under den økonomiske krise blev vendt op og ned på det økonomiske verdensbillede. En del af det finanspolitiske råderum, der er blevet skabt siden 2010 er imidlertid blevet brugt til at finansiere en række skatte- og afgiftslempelser. Det betyder, at der frem mod 2025 fortsat kun akkurat er råd til, at lade det offentlige forbrug følge med demografien samlet set. I analysen undersøges, hvordan udgifterne til offentligt forbrug er blevet prioriteret siden år I analysen sammenholdes udgifterne til offentligt forbrug fordelt på velfærdsområder med udviklingen i strukturelt BNP, og realvæksten i de kommunale serviceudgifter sammenholdes med udviklingen i det demografiske udgiftstræk i den kommunale sektor. Den første opgørelse giver et billede af fordelingen af samfundets velstand og dermed forbrugsmuligheder, og den anden giver med passende forbehold 2 en indikation af udviklingen i ressourceforbruget i forhold til det underliggende behov. I den sidste del af analysen diskuteres de finanspolitiske rammevilkår og prioriteringen af velfærden frem mod De langsigtede fremskrivninger af det offentlige forbrug baseres på en forudsætning om, at det offentlige forbrug skal følge reallønsudviklingen samt det demografiske træk korrigeret for befolkningens størrelse. Det kaldes et neutralt forløb, da udgifterne i så tilfælde vil udgøre en fast andel af BNP, hvis befolkningssammensætningen er konstant. 2 Se evt. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574
3 2 Udgifter til sundhed er fortsat med at vokse siden 2010 Den andel af den samlede strukturelle velstand, der bruges på offentligt forbrug er steget en smule fra , men har været støt faldende siden Realvæksten i det offentlige forbrug har siden 2010 været meget begrænset, og har ikke fulgt med udviklingen i demografien 3. I perioden fra voksede udgifterne til offentligt forbrug med godt 3 procentpoint i forhold til strukturelt BNP fra 24,2 procent til 27,4 procent. 4 I den efterfølgende periode fra er udgifterne til offentligt forbrug gradvist reduceret i forhold til strukturelt BNP til 24,7 procent, dvs. lidt mere end i år Det fremgår af figur 2.1. Side 3 af 10 Figur 2.1. Udgifter til offentligt forbrug i procent af strukturelt BNP 28,0 27,5 27,0 26,5 26,0 25,5 25,0 24,5 24,0 Kilde: KL pba. nationalregnskabet og Opdateret 2025-forløb, Finansministeriet. Sundhedsvæsnet har gennem hele perioden været et højt prioriteret velfærdsområde. Sammenlignet med andre velfærdsområder, er sundhedsvæsnet da også det område, der er blevet tildelt langt flest ressourcer siden årtusindeskiftet. I år 2000 udgjorde udgifter til sundhedsvæsnet 25,5 procent af de samlede udgifter til offentligt forbrug. Frem mod 2010 steg andelen til 28,7 procent, og i perioden frem mod 2017 er andelen steget yderligere til 30,9 procent. Det fremgår af figur KL pba. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål Den første og primære årsag er, at der blev prioriteret og budgetteret med forholdsvis høje vækstrater i det offentlige forbrug. For det andet, var der en stigende tendens til at overskride budgetterne ikke mindst i den kommunale sektor. Isoleret set, har det dog kun en forholdsvis begrænset effekt. For det tredje var der i perioden en ganske markant reallønsfremgang. Dvs. lønningerne stiger hurtigere end priserne. Eftersom lønninger udgør en relativt stor del af det offentlige forbrug og fastsættes med to års forsinkelse i forhold til det private arbejdsmarked, bidrager det (alt andet lige) også til, at udgifterne andel af BNP forøges. For det fjerde er der også en afsmittende effekt af krisen på udgifterne til offentligt forbrug på området social beskyttelse.
4 Figur 2.2. Sundhedsvæsenets andel af offentlige forbrugsudgifter i procent. 32,0 31,0 30,0 29,0 28,0 Side 4 af 10 27,0 26,0 25,0 Kilde: KL pba. nationalregnskabet. I perioden fra , hvor de samlede udgifter til offentligt forbrug er blevet reduceret i forhold til strukturelt BNP, er udgifterne til sundhedsvæsnet vokset med samme takt som strukturelt BNP. Det fremgår af figur 2.3. I år 2000 udgjorde udgifterne til sundhedsvæsnet 6,2 procent af BNP. I år 2010 og 2017 udgør udgifterne til sundhedsvæsnet omtrent samme andel af strukturelt BNP på henholdsvis 7,9 og 7,6 procent. Figur 2.3 Udgifter til sundhedsvæsnet i procent af strukturelt BNP 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 Kilde: KL pba. nationalregnskabet og Opdateret 2025-forløb, Finansministeriet.
5 3 Udgifter til øvrige serviceområder udgør historisk lav andel af BNP Ser man bort fra udgifterne til sundhedsvæsnet er reduktionen i udgifterne til offentligt forbrug i perioden mere markant. I 2000 udgjorde udgifterne til offentligt forbrug eksklusiv sundhedsvæsnet 18,1 procent af BNP, i ,5 procent og i ,1 procent. Det fremgår af figur 3.4, og figur 3.5 viser procentandelene for de tre respektive år fordelt på enkelte serviceområder. Som det fremgår, er det særligt på områderne social beskyttelse og undervisning, at væksten i udgifterne har været begrænset i perioden siden Side 5 af 10 Figur 3.4. Udgifter til offentligt forbrug ekskl. sundhedsvæsnet i procent af strukturelt BNP 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 16,0 Kilde: KL pba. nationalregnskabet og Opdateret 2025-forløb, Finansministeriet. Figur 3.5. Offentlige udgifter efter velfærdsområde i procent af strukturelt BNP. 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sundhedsvæsen Social beskyttelse Undervisning Øvrige offentlige tjenester Forsvar, politi mm. Generelle offentlige tjenester Note: Øvrige offentlige tjenester dækker over økonomiske anliggender, miljøbeskyttelse, boliger og offentlige faciliteter samt fritid, kultur og religion Kilde: KL pba. nationalregnskabet og Opdateret 2025-forløb, Finansministeriet.
6 Ser man på fordelingen af de offentlige udgifter udgjorde sundhedsvæsenet 25,5 procent i 2000, 28,7 procent i 2010 og 30,9 procent i 2017, som over perioden svarer til en stigning på 5,4 procentpoint. Stigningen i udgifterne til sundhedsvæsenet fra 2000 til 2017 er sket på baggrund af en relativ reduktion i udgifterne til de andre serviceområder, især forsvar, politi mm., øvrige offentlige tjenester og undervisning, som er reduceret med hhv. 1,8, 1,7 og 1,0 procentpoint i perioden. Figur 3.6. Offentlige udgifter efter velfærdsområde i procent af samlet offentligt forbrug. Side 6 af 10 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Sundhedsvæsen Social beskyttelse Undervisning Øvrige offentlige tjenester Forsvar, politi mm. Generelle offentlige tjenester Note: Øvrige offentlige tjenester dækker over økonomiske anliggender, miljøbeskyttelse, boliger og offentlige faciliteter samt fritid, kultur og religion Kilde: KL pba. nationalregnskabet. 4 Realvæksten i det kommunale forbrug halter efter demografien Realvæksten i det offentlige forbrug har været omkring dobbelt så høj i perioden fra , som hvis den alene skulle dække udviklingen i det demografiske træk. Det fremgår af et svar fra Finansministeriet til folketingets finansudvalg 5. Den gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug er opgjort til 1,1 procent om året, og væksten i det demografiske træk beregnes til 0,5 procent om året. Det demografiske træk viser, hvor meget det offentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger fastholdes på samme niveau som i I et lignende finansudvalgssvar 6 sammenlignes realvæksten i forbruget i den kommunale sektor med det demografiske træk i den kommunale sektor i perioden fra På baggrund heraf kan den gennemsnitlige realvækst i forbruget beregnes til 0,6 procent om året og det gennemsnitlige demografiske træk til 0,3 procent årligt. Tilsyneladende er forbruget i den kommunale 5 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87
7 sektor altså også blevet øget med dobbelt takt i forhold til servicebehovet som følge af befolkningsudviklingen. De kommunale serviceudgifter er imidlertid kun vokset med 0,2 procent om året, jf. figur 4.1. Eftersom serviceudgifterne udgør langt størstedelen af det kommunale forbrug i nationalregnskabet, hænger det ikke sammen med beregningen ovenfor. Årsagen er, at den beregnede realvækst i den kommunale sektor på 0,6 procent ikke er retvisende. Det kræver en lidt længere udredning, som følger. Figur 4.1. Offentlig forbrug og demografisk træk i kommunal sektor og de kommunale serviceudgifter, Gns. årlig vækst i procent fra Side 7 af 10 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Kommunal sektor, nationalregnskabet Kommunale serviceudgifter Kilde: KL pba. svar afgivet til Folketingets Finansudvalg. Demografisk træk I nationalregnskabet findes det offentlige forbrug kun opgjort i faste priser på et overordnet niveau. På baggrund heraf kan beregnes et prisindeks for det offentlige forbrug. Dette prisindeks anvendes ofte på tværs af underopdelinger af det offentlige forbrug på sektorer og serviceområder 7, som det også er gjort i det omtalte svar til finansudvalget. Beregnet på den måde, er der en gennemsnitlig pris-og lønudvikling på 1,8 procent om året fra Det efterlader et residualt bidrag på 0,6 procent om året, der kan tilskrives realvækst i det offentlige forbrug i den kommunale sektor, som illustreret i venstre søjle i figur 4.2. Imidlertid er pris- og lønudviklingen i de kommunale serviceudgifter væsentligt højere på 2,1 procent om året fra Det efterlader kun et bidrag fra realvækst på 0,2 procent om året, jf. højre søjle i figur 4.2. Det vil sige en realvækst, der ikke er 0,3 procentpoint højere, men 0,1 procentpoint lavere end det demografiske træk, jf. figur Denne metode er eksempelvis anvendt i Økonomisk Analyse: Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017, Finansministeriet 2018
8 Figur 4.2 Gns. realvækst og pris- og lønudvikling fra , procent. 3,0 2,5 2,4 2,3 2,0 0,6 0,2 1,5 1,0 1,8 2,1 0,5 Side 8 af 10 0,0 Kommunal sektor, nationalregnskabet Pris- og lønudvikling Kommunale serviceudgifter Realvækst Anm.: Beregninger baseret på opgørelse af offentligt forbrug i faste priser beregnet med inputmetoden. Kilde: KL pba. af egne data og nationalregnskabet. Der er ikke perfekt sammenfald mellem opgørelsen af det offentlige forbrug i den kommunale sektor i nationalregnskabet og de kommunale serviceudgifter. Men langt størstedelen af serviceudgifterne er en del af forbruget i den kommunale sektor, og disse serviceudgifter udgør størstedelen af forbruget. På den baggrund mener vi godt at kunne konkludere, at den overordnede prisudvikling i det offentlige forbrug undervurderer den underliggende prisudvikling i den kommunale sektor. Den primære årsag er formodentlig, at væksten i lønningerne er højere end væksten i priserne, og at lønningerne udgør en væsentlig større del af det samlede budget i kommunerne (70 procent) end i den offentlige sektor samlet set. 5 Det finanspolitiske råderum er politik Skiftende regeringer har siden 2011 styret finanspolitikken ud fra et mål om strukturel balance i slutåret for Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Oprindeligt var det 2020 og siden 2016 har det været Målet om en strukturel offentlig saldo på 0 (dvs. i balance) er udgangspunkt for det såkaldte finanspolitiske råderum. Det finanspolitiske råderum er dybest set en beregning af, hvad den strukturelle saldo forventes at være i 2025, forudsat, at der er nulvækst i det offentlige forbrug frem til da. Råderummet bliver ofte italesat som en opgørelse af, hvad der er råd til af politiske prioriteringer i dansk politik. Den fortolkning bygger på to afgørende forudsætninger. For det første, at man accepterer målet om balance i 2025 som en ufravigelig præmis. Dét er et politisk valg. For det andet, at det offentlige forbrug som udgangspunkt fastfryses på det aktuelle niveau frem mod Man skal imidlertid grave dybt efter fagøkonomiske argumenter for målet om balance i Det mest tungtvejende er velsagtens, at det er et mål, der
9 har eksisteret så længe, at det kan skabe usikkerhed på de finansielle markeder, hvis man ændrer på det. I alle tilfælde står det en kommende regering frit for at vælge at overtage målsætningen eller at tage den op til revision. Før målet om strukturel balance var finanspolitisk holdbarhed det afgørende styringsmål. Kort fortalt er det blot et mål om, at man ikke styrer mod en fremtid med en evigt voksende gæld i forhold BNP. Det mål er overholdt, og ser man langt ud i de økonomiske fremskrivninger, er der i stedet udsigt til en evigt voksende formue. Finanspolitikken siges dermed at være overholdbar. Side 9 af 10 I mellemtiden er der imidlertid det problem, at fremskrivninger også viser, at der efter 2025 er udsigt til en periode med underskud på de offentlige finanser. Mindre underskud i en overskuelig periode er i sig selv ikke et problem. I de værste år er underskuddet imidlertid større end den maksimum-grænse på ½ procent af BNP, der er fastsat i budgetloven 8. Men da må man igen være opmærksom på, hvilke forudsætninger beregningerne bygger på. I fremskrivningerne forudsættes det, at udgifterne til offentligt forbrug efter 2025 vokser i fuld takt med udviklingen i velstand og demografi. Der forudsættes altså en form for stop-and-go politik i fremskrivningerne hvad angår det offentlige forbrug. Uanset politisk standpunkt, er det næppe hverken særlig realistisk eller særlig ønskværdigt. 6 Prioritering af råderummet frem mod 2025 Tager man målet om strukturel balance i 2025 og det finanspolitiske råderum for givet, er der kun omtrent råd til, at det samlede offentlige forbrug kan følge trit med befolkningsudviklingen. Råderummet er senest opgjort til 25 ¼ mia. kr. og det demografiske træk til 23,5 mia. kr. 9 med udgangspunkt i Med Finansloven har regeringen imidlertid planlagt en vækst i det offentlige forbrug, der er lavere end det demografiske træk i 2019, og den har finansieret en række tiltag, der ikke bidrager til det offentlige forbrug med midler fra råderummet. Som beskrevet tidligere er udgifterne til sundhedsvæsnet vokset med ca. samme takt som strukturelt BNP i perioden på bekostning af de andre serviceområder, og de kommunale serviceudgifter har end ikke tilnærmelsesvist fulgt med befolkningsudviklingen. Hvis sundhedsvæsnet på samme måde som i de forgangne år skal have en særlig prioritering, så udgifterne eksempelvis fortsætter med at følge udviklingen i BNP, skal rundt regnet 20 mia. kr. af råderummet allokeres alene til sundhedsvæsnet. Men så er der kun omkring 5 mia. kr. at fordele mellem de øvrige serviceområder Budgetloven skal revideres i 2019, så der er faktisk også en aktuel anledning til at tage underskudsgrænsen op til revision. 9 Råderummet er opgjort ekskl. bevillingsløft af forsvaret, jf. Finansudvalget L 241 endeligt svar på spørgsmål 60. Se også Finansudvalget L 241 endeligt svar på spørgsmål KL pba. nationalregnskabet og Opdateret 2025-forløb, Finansministeriet.
10 Frem mod 2025 er der udsigt til en betydelig fremgang i den samlede velstand og dermed i de samlede forbrugsmuligheder og følgelig også i borgernes forventning til den offentlige service. Strukturelt BNP forventes at vokse med i gennemsnit omkring 1,4 procent om året fra , mens råderummet kun levner plads til en realvækst i det offentlige forbrug på omkring 0,8 procent om året 11. Beregninger fra Finansministeriet viser, at hvis udgifterne til offentligt forbrug per borger skal følge med velstandsudviklingen, kræver det at råderummet øges til 43,5 mia. kr. 12 Side 10 af KL pba. Opdateret 2025-forløb, Finansministeriet. 12 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526.
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereHvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs merePOLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE
POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE Hvad betyder valgtidspunktet for forhandlingsprocessen? Et hurtigt valg Valg ultimo maj Valg i juni En normal forhandling En mindre forståelse om
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs merePOLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE
POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE Hvad betyder valgtidspunktet for forhandlingsprocessen? Et hurtigt valg Valg ultimo maj Valg i juni En normal forhandling En mindre forståelse om
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereDen øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser
Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereStørre befolkning øger det offentlige forbrug
NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mereFinanspolitisk vagthund og udgiftslofter
Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 15. marts 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereStore besparelser og fuldtidsstillinger
Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereOffentligt forbrug og genopretningsaftalen
Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere
Læs mere40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025
40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mere