Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Transkript

1 Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det afgørende, at de løbende møder passende udfordringer på alle livsområder for at udvikle sig optimalt! Børn er forskellige. Nogle ser ud til at klare det meste, mens andre har brug for vejledning og hjælp. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst understøtter vores børn i at blive robuste, så de kan klare de små og store udfordringer, som de møder i livet. I løbet af livet kommer vi til at indgå i relationer med mange forskellige mennesker, vi skal løse en lang række forskellige opgaver, vi møder fristelser, vi bliver konfronteret med sygdom og død, og vi skal begå os i en stadig mere kompleks, global verden. Læge Poul Lundgaard Baks bog Om tanke - praktisk viden om tanker og følelser og hjerne indeholder enkel og praktisk viden om tanker, følelser og hjernen samt små historier og illustrationer. Bogen kan bruges til at lære os at forstå og bruge vores tanker og følelser som vi jo skal bruge for at opleve verden, udvikle os og passe på os selv. Med bogen som inspirations kilde har vi udvalgt 3 indsatsområde som vi alle i Malling vil arbejde ud fra, med henblik på at gøre personale og børn mere robuste! Robuste medarbejder skaber nemlig robuste børn; -) 1. Viljestyret (vedholdende) opmærksomhed. (har bl.a. betydning for at fastholde venskaber, leg og læring. Kan trænes i opmærksomhed med andre mennesker) 2. At håndtere problemer og konflikter, kunne tåle sine egne og andres følelser (affekt og impulskontrol, at overvinde og udholde ubehag) 3. Kostens og motionens betydning for fysisk og psykisk robusthed. JEG opmærksomhed Tanker og følelser Kroppen Verden rundt omkring dig

2 Kunsten at styre sin opmærksomhed! Ukoncentrede og ofte drillende, flaksende og støjende børn er velkendte i de fleste daginstitutioner og skoler. Det er de børn, der aldrig er med, hvor det sker. De børn som ikke selv opsøger og lader sig fange ind af det der er skændende. De børn der begynder på noget, lader sig aflede og aldrig gør noget færdigt. Det er de børn, som mangler den viljestyrede opmærksomhed. Viljestyret/fokuseret opmærksomhed er indefra-styret opmærksomhed og dermed viljestyret. Modsætningen er udefra-styret opmærksomhed, som f.eks.spædbarnet er født med. Et spædbarn er født med en 360 grader opmærksomhed, der afhænger af impulser fra omgivelserne. Det er den opmærksomhed, der gennem barndommen skal udvikles til at være en viljestyret opmærksomhed, hvor barnet ikke bare bliver fanget at det, der sker omkring det, men også selv kan bestemme sig for, hvad det vil fokusere på. Den opmærksomhed udvikles kun, hvis de voksne påtager sig arbejdet med at vise barnet den verden, det er omgivet af. De første skridt er, at den voksne laver tohed med barnet - en kontakt, som opnås ved at fange barnets blik, ved at snakke til det og have et kropsligt nærvær med barnet. Det andet trin er, at den voksne ikke bliver i toheden, men bruger kontakten til at være sammen med barnet om det, man kan kalde det fælles tredje -erobringen af den verden, som barnet skal lære at være opmærksom på. Sammen med barnet øver man fælles opmærksomhed. Den voksne hjælper barnet til at få fokus på tingene, og den voksne prøver at fastholde barnet, så det bliver i dette fokus. Den voksne hjælper ved at blive ved barnet og ved at holde sammen på situationen, så barnet ikke bliver afledt. En veludviklet, viljestyret opmærksomhed er kendetegnet ved alle sanser er rettet et sted hen. Den viljestyrede opmærksomhed har den betydning at barnet kan holde koncentrationen i en lege og læringsproces, således man kan have fælles opmærksomhed og dermed lære noget fra en andens perspektiv. Det er sådan, at hvis den viljestyrede opmærksomhed ikke er kommet ind med modermælken, kan den godt udvikles senere! Det er vigtigt her at skelne mellem den lille gruppe ukoncentrerede, urolige børn, som har en skade i hjernen de børn, som har fået diagnosen ADHD- og de børn, som der ikke er noget i vejen med rent psykisk og fysisk, men som alligevel ikke har fået udviklet opmærksomheden. Man kan sammenligne opmærksomheden med en lommelygte, der kan sætte lys (spot) på det, vi gerne vil opleve. At arbejde med sin robusthed og opmærksomhed er en balancegang, hvor vi skal på kant af det, vi tror, vi kan. Nøglen er løbende at udvide vores tryghedszone, så vi hele tiden møder og overvinder passende udfordringer. På den måde er robusthed overordnet set en oplevelse af at kunne tage fat om livet. Bliver man fanget i bekymrede, vrede, frustrerede og angste tanker, påvirker det hele ens livsrum. Derfor er det meget vigtigt, at vi allerede tidligt i vores liv vænnes til at tænke over, at vi altid har handlemuligheder på den indvendige side af hovedet, fremhæver Poul Lundgaard Bak. Vi kan altid arbejde med den måde vi oplever verden på. Hvilke tanker og følelser, der skal have lov til at dominere den måde, vi oplever verden på. 2

3 Konflikt! At tænke læring og øget robusthed ind i pædagogikken kræver, at vi både som person og fagpersoner formår at dulme hjernens såkaldte alarmberedskab og appellere til vores egen og børnenes tænkehjerne. Når hjernen er i højeste alarmberedskab, hjælper lange forklaringer og formaninger ikke. Det er kun ro, omsorg, trøst og beskyttelse, der hjælper, indtil alarmtilstanden er gået over! Omvendt er det uhensigtsmæssigt, hvis man bliver overbeskyttet og ikke får nogen udfordring. Så tror alarmcentralen, at alting er farligt, og så bliver man for sårbar. Vi skal have passende udfordringer på alle livsområder, ellers udvikler vi os ikke. I hvert fald ikke til andet en frygtsomme og sårbare mennesker. Passende udfordringer er et begreb, der vil se forskelligt ud fra person til person. Det, der kan være legende let for nogen, kan være nærmest uoverkommeligt for andre. Det er derfor vigtigt, at vi kender os selv og vore børn. Det handler om at have en intuitiv fornemmelse for, hvad det enkelte barn kan, så vi evner at tilpasse udfordringerne til det enkelte barns individuelle udviklingstrin. Nøgleord der går hånd i hånd med robusthed, er selvtillid og selvværd! Når man får lov til at komme på kant med det, man tror, man kan, så øges ens selvværd, siger Poul Lundgaard Bak. Og det er værd at huske på, at selvværd ikke bliver opbygget af ros alene. Børn kan sagtens tage skade af for megen uberettiget ros, siger han. Robusthed handler også om at kunne tage kritik til sig og lære af den. Det handler om at kunne tåle egne og andres følelser, om at kunne håndtere konflikter og modstå fristelser. Robusthed kan kun trænes i et trygt fællesskab, hvor man aktivt bliver værdsat, som den man er. Frygten for udelukkelse belaster alle i et utrygt fællesskab. Det kan styre alle handlinger. Utryghed skaber både bødler og ofre. Skældud og bebrejdelser gør utrygheden større. Den tryghed skaber man bl.a. når man er nærværende (opmærksom) og aktivt dyrker personers forskellighed i fællesskabet. Hvor man skaber og vedligeholder fælles værdier, hvor man roser og anerkender ønsket adfærd og hvor man helt basalt hjælper hinanden med at løse konflikter og tale ordentlig til og om hinanden. Vi har alle et behov for at bevarer vores integritet så intakt som mulig i samspillet med andre. Når børn bliver destruktive, er det oftest fordi én eller flere voksne omkring dem krænker deres integritet enten verbalt eller psykisk. Konflikter har derfor som oftest et positivt udgangspunkt, nemlig et frustreret ønske om at være af værdi enten for sig selv eller en anden. Samarbejde konflikt 3

4 Sundhed: Integritet Ansvaret for børnenes fysiske og psykiske sundhed er de voksnes. Bedre sundhed for børn og unge forudsætter en målrettet indsats på flere niveauer - og at vi alle påtager os et ansvar. For sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien og de små og stor fællesskaber vi indgår i f.eks. skole og daginstitution. Forældre har et særligt ansvar for deres børnenes sundhed, men sundhed er også et fælles ansvar. En væsentlig forudsætning for at sikre en sund børnekultur er, at sundhedsdimensionen indtænkes i skolen og daginstitutionernes aktiviteter. Når vi taler om at skabe robuste børn handler det i høj grad om at sætte fokus på sund mad og bevægelse. (For at afgrænse vores indsatsområde har vi her kun sat fokus på kostens betydning, men er fuldt ud klar over at motion og bevægelse også indgår i det at arbejde med børns robusthed!) Det vi spiser, er vores byggesten og brændstof til kroppen. Det holder os i gang og giver energi. Det vi spiser bliver lavet om til sukker, fedt og proteiner. Vores blod transportere energien ud til cellerne. Blodsukker er mængden af sukker i vores blod. Et svingende blodsukker giver kortvarigt høj energi- derefter sult, træthed og svingende humør. Forklaringen er at når blodsukkeret falder hurtigt, oplever din hjernefejlagtigt, at der er hungersnød i din krop. Vi bliver snydt til at tro, at vi er meget sultne. Når der skrues op for alarmsystemet, skrues der ned for tænkehjernen og evnen til omtanke. Oplevelsen af sult bliver altoverskyggende og andre tanker skubbes til side. Hvis vi mætter os hurtigt med hurtige sukkerstokker (sukker, slik, kager, saft, hvidt brød, alkohol) starter det hele hurtigt forfra igen. Et stabilt blodsukker giver os langvarigt velvære. Enkel, varieret kost i små hyppige måltider er sundt for kroppen derfor er det vigtigt at vi i skole og institutioner har fokus på børnenes kost, da de ofte har mange lange dage hvor det forventes at de er aktive i deres eget liv. Hilsen Bendt Kjærgaard, Poul Erik Mundbjerg og Lene Nicolaisen Kilder: Jesper Juul. Det kompetente barn Jesper Juul. Kunsten at sige nej Mogens Hansen Børn og opmærksomhed Poul Lundgaard Bak Robuste børn 4

5 5