Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
|
|
- Grethe Tina Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage danske produktivitetsudvikling. En svag produktivitetsvækst præger de fleste brancher, hvilket tyder på, at rammevilkårene giver særlige vækstudfordringer for danske virksomheder. Produktivitetsudvikling fordelt på brancher Gennemsnitlig årlig ændring i pct., Udland Fremstilling af elektrisk og optisk udstyr Energi-, gas- og vandforsyning Transportmiddelindustri Transport, port og tele Tekstil- og læderindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri Glas- og betonindustri Maskinindustri Træindustri Kemisk-, medicinal- og plastindustri Detail- og engroshandel Papirindustri og trykkerier Anden fremstillingsindustri Metalindustri Føde-, drikke- og tobaksindustri Offentlige og personlige tjenester Hoteller og restauranter Finansiering, forsikring og erhvervsservice Bygge og anlæg Råstofudvinding -4 Anmærkning Udlandet er samvejet i forhold til landets vægt i den effektive kronekurs EU-Klems, Nationalbanken og DI-beregninger
2 SIDE 2 har et generelt problem med lav produktivitet. I næsten alle dele af erhvervslivet har den danske produktivitetsudvikling haltet efter produktivitetsudviklingen i udlandet de seneste 1 15 år. I perioden fra 1995 til 25 var den danske produktivitetsfremgang blot halv så stor som i udlandet. Nogle brancher har en højere produktivitetsudvikling end andre både i og udlandet. Men selv om nogle brancher er mere produktive end andre, er det kun 15 pct. af produktivitetsforskellen i forhold til udlandet, der kan forklares ved forskelle i branchestrukturerne. Kun 15 pct. af forskellen kan forklares ved branchestrukturer Forestillede man sig, at udlandet havde den samme branchesammensætning som i, ville den danske produktivitetsudvikling fortsat ligge helt i bund. Kun i ganske få brancher har været i stand til at hæve produktiviteten i samme tempo som i udlandet. Og kun i tre brancher råstofudvinding, træindustri, kemisk industri (medicinalindustri) og søtransport har produktivitetsudviklingen være større end i udlandet. Branchemæssige forskelle Produktivitetsudviklingen afhænger meget af de produkter, der bliver produceret. Nogle brancher er karakteriseret ved år efter år, at have en høj vækst i produktiviteten, mens der omvendt er brancher hvor fremskridtene synes meget små. Store forskelle på tværs af brancher F.eks. har den teknologiske udvikling inden for produktionen af computere, telefoni mv. været så markant, at disse brancher har oplevet årlige produktivitetsgevinster på mere end 1 pct. Inden for bygge- og anlægssektoren har man tilsyneladende ikke været lige så innovative, idet produktivitetsniveauerne er stillestående. Høj vækst i produktiviteten inden for elektronik Ligesom i udlandet har de danske virksomheder inden for produktion af computere, kontormaskiner, kommunikationsudstyr mv. også oplevet produktivitetsforbedringer på 1 15 pct. om året.
3 Produktivitetsudvikling fordelt på brancher Årlig ændring i pct., Årlig ændring i pct. Eurozonen Japan USA Landbrug, skovbrug og fiskeri 3, 3,5 Råstofudvinding 5,7 1,7 6,6-1,3 Fremstillingsindustri 1,8 2,3 3,7 6,3 Føde-, drikke- og tobaksindustri,3,9,2 2,7 Tekstil- og læderindustri 2,4 1, -1,8 7,2 Træindustri 3,1 2,9 -,8 1,3 Papirindustri og trykkerier 2,5 2,3,9 4,4 Olierafinaderier -11, -1,9-2, -8,8 Kemisk industri 5,3 3,3 2,9 6,8 5,2 7,3 Plast- og gummiindustri 1,2 3,2 4,9 Glas- og betonindustri 2,5 2,4 3,3 4, Metalindustri,2 1, 1,4 4,1 Maskinindustri, 1,4 4,3 5, 16,7 8, 2,5 65,2 Fremstilling af elektriske maskiner mv.,5 2,1 16, F remstilling af radio, TV og kommunikationsudstyr 8,6 11,4 16,3 19, Medicinske instrumenter mv. 2,1 3,9-1,8 3,3 -,6 2,7 3, 6,2,6 1,3 5,3 2,8 5,1 5,9 3,8 -,5 -,2, -1,4 1,9 1,4 4,2 Handel og reparation af biler mv.,6,5 3,7 4,7 Engroshandel 2,9 2,1 4,3 6,3 Medicinalindustri F remstilling af computere og kommunikationsudstyr Transportmiddelindustri Anden fremstillingsindustri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlæg Detail- og engroshandel,6 1,1,7 3,2 Hoteller og restauranter Detailhandel -3,1 -,4,8 1,3 Transport 2,2 1,7,9 2, Post og telekommunikation 7,2 7,3 7,4 6, -,8 -,6 1,2 1,7 Offentlige og personlige tjenester,,3 1,1,7 Samlet økonomi 1, 1,2 2,5 2,5 Finansiering, forsikring og erhvervsservice mv. EU-Klems og DI-beregninger SIDE 3
4 SIDE 4 Men de fleste danske brancher har haft en svagere produktivitetsudvikling end i udlandet, det gælder inden for store dele af fremstillingsindustrien, handel, erhvervsservice samt hoteller og restauranter. Flere danske brancher med en svag udvikling Nogle lande har år efter år oplevet store stigninger i produktiviteten, blandt andet fordi de har en stor elektronikindustri, hvor der har været en stor fremgang. Forskellig branchestruktur forklarer kun en lille del Tager man højde for den forskellige branchesammensætning i de enkelte lande, fremgår det, at lande som f.eks. Finland og Irland, der har en stor produktion inden for IT og kommunikationsudstyr, ville have haft væsentligt lavere vækst i produktiviteten, hvis de havde haft den danske branchestruktur. Branchemæssige forskellige kan forklare lidt af produktivitetsgabet Årlig produktivitetsudvikling i pct ved hhv. lokal og dansk branchestruktur Estland Letland Litauen Slovenien Polen Irland Slovakiet Ungarn Grækenland Tjekkiet Sverige Japan USA Finland England Frankrig Tyskland EU25 Holland Portugal Østrig Eurozonen Belgien Spanien Italien Lokal branchestruktur Produtivitetsudvikling ved dansk branchestruktur* * Opgjort ved branchernes andel af danske bruttoværditilvækst i 2 EU-Klems og DI-beregninger Udland Med en dansk branchestruktur ville de fleste lande have haft en lavere produktivitetsvækst, men ville fortsat ligge helt i bund. 8
5 Produktivitetsudviklingen i og Finland En simpel sammenligning af produktivitetsudviklingen i og Finland viser, at finnerne i perioden fra 1995 til 25 havde en dobbelt så høj vækst i produktiviteten som danskerne. Men ved at korrigere for den forskellige branchestruktur der er i de to lande fremgår det, at produktivitetsudviklingen har været meget mere lig hinanden. SIDE 5 Anmærkning Branchernes bruttoværditilvækst er opgjort ved 2 niveauer EU-Klems og DI-beregninger Finlands forholdsvis høje produktivitetsvækst kan i høj grad henføres til fremstillingen af mobiltelefoner mv. Betydningen af brancheforskelle for produktivitetsudviklingen, og Finland Produktivitetsudviklingen Andel af brutto værditilvækst (1) DK FI Årlig produktivitetsvækst, pct. (2) DK FI Bidrag til årlig produktivitetsvækst (1) (2) (a) Finland (b) Finland ved dansk branchestruktur (c) Forskelle forklaret ved branchestruktur (c) (b) Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,5 4,5,9,16,12 -,4 Råstofudvinding 3,,2 9,5-1,1,29, -,3 -,3 Føde-, drikke- og tobaks-industri 1,6 4,1 4,4,11,7,11,4 Papirindustri og trykkerier 1,7 6,2 2,5,4,21,6 -,15 Kemisk industri (inkl. medicin) mv. 1,9 1,7 4,9 4,4,9,7,8,1 Metal- og maskinindustri 4,1 5,5,1 1,6,,9,6 -,2 Fremstilling af telefoner, radio, TV mv.,4 5,2 8,6 2,2,3 1,5,8 -,97 Anden fremstillingsindustri 5,6 6,1 1,6 2,7,9,16,15 -,1 12,2 9,7 1,9 2,8,23,27,34,7 6, 7,2 2,2 2,1,13,15,12 -,3 Finansiering, forsikring og erhvervsservice mv. 22,3 2,5 -,8-1,1 -,19 -,22 -,23 -,2 Anden serviceindustri 11,3 11,8 1,3 3,7,14,43,41 -,2 Offentlige og personlige tjenester 26,4 2,8, -,7,1 -,14 -,18 -,4 Samlet økonomi 1 1 1,6 2,31 1,1-1,21 Detail- og engroshandel Transport
6 SIDE 6 Øget produktivitet leder til faldende priser Brancher med store produktivitetsfremgange oplever ofte faldende priser som følge af intens konkurrence. Høj produktivitetsudvikling leder ofte til faldende/afdæmpede prisstigninger Amerikanske branchedata fra Produktivitetsstigninger Prisstigninger Kontormaskiner Billede- og radiorør -5 Radio- og TV-modtagere Bygge- og anlæg Produktivitet Outputpriser Anmærkning Gennemsnitlige årlige ændringer fra data for 65 amerikanske brancher EU-Klems og DI-beregninger Produktivitetsudviklingen måles typisk i faste priser, og siger derfor ikke noget om de varer og tjenester, der produceres er i stand til at holde priserne. helt i bund Målt i faste priser var det kun Italien og Spanien, der havde en svagere produktivitetsudvikling end i perioden fra 1998 til 28. Kun Italien og Spanien klarer sig dårligere
7 SIDE 7 Udviklingen i BNP pr. arbejdstime målt i faste priser Vækst fra OECD, s Statistik og DI-beregninger Slovakiet Sydkorea Polen Tjekkiet Irland Ungarn Grækenland Island USA Finland Storbritannien Japan Sverige Luxembourg Frankrig Østrig OECD Tyskland Eurozonen New Zealand Norge Portugal Holland Australien Canada Mexico Belgien Schweiz Spanien Italien Ved at opgøre produktivitetsudviklingen i løbende priser fremgår det, at har klaret sig lidt bedre end de normale opgørelser af produktivitetsudviklingen afspejler. Men ligger stadig i bunden. Udviklingen i BNP pr. arbejdstime målt i løbende priser Vækst fra 1998 til 28 OECD, s Statistik og DI-beregninger Slovakiet Mexico Ungarn Island Polen Norge Sydkorea Tjekkiet Irland Grækenland Luxembourg Australien Storbritannien USA Spanien Portugal New Zealand Canada Holland Sverige OECD Finland Frankrig Eurozonen Østrig Belgien Italien Tyskland Schweiz Japan
8 At vi klarer os bedre i løbende priser afspejler, at de danske produkter klarer sig bedre i pris, end produkterne fra en lang række andre lande.... også hvis der tages højde for prisudviklingen s meget svage produktivitetsudvikling i løbet af de seneste 1 år, kompenseres derfor lidt fordi vi opnår højere priser (bytteforholdet), men det er langt fra nok til at sikre os samme velstandsfremgang som i udlandet. Langvarigt efterslæb i produktivitet Den danske produktivitetsudvikling har været kraftigt aftagende i løbet af de seneste 4 år, og det betyder en lavere fremgang i den danske velstand. Bekymrende udsigter for dansk økonomi Umiddelbart er der nemlig kun to veje til øget dansk velstand : Der skal arbejdes flere timer Der skal arbejdes mere produktivt1 De sidste 4 års økonomiske vækst er blevet skabt uden at der er blevet arbejdet flere timer i produktionen. Siden 1966 er beskæftigelsen steget med næsten 6. personer, men samtidig er den årlige arbejdstid blevet reduceret. Antallet af præsterede var i 28 knap 3½ pct. lavere end i Flere arbejder i færre timer Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct. 6 Præsterede timer 5 4 Produktivitet 3 2 s Statistik Det er underordnet om der er tale om et højere arbejdstempo, ny teknologi, bedre maskiner eller om der er tale om udvikling af produkter der via innovation, kvalitet og design gør det muligt at opnå bedre priser. SIDE 8
9 Det er alene via øget produktivitet, at de seneste 4 års værdiskabelse er fremkommet. Produktiviteten er i gennemsnit vokset med knap 2½ pct. om året siden 1966, men den årlige produktivitetsvækst har været kraftigt aftagende i løbet af perioden. Således var den økonomiske fremgang i perioden fra 24 til 28 primært drevet af flere præsterede arbejdstimer og ikke gennem øget produktivitet. SIDE 9 Aftagende produktivitetsvækst Væksten på arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct. 5 Totalfaktorproduktivitet 4 Arbejdskraftkvalitet 3 Anden kapitalintensitet 2 1 It-kapitalintensitet s Statistik Den aftagende produktivitetsvækst skyldes flere forhold Eksempelvis har investeringer i maskiner, bygninger mv. ikke bidraget til produktivitetsvæksten siden Løftet i kvaliteten af den arbejdskraft der indgår i produktionen har også været meget beskedent i de senere år. Endelig har totalfaktorproduktiviteten tekniske fremskridt, organisering af arbejdet mv. også været faldende. I de kommende mange år er der udsigt til en faldende arbejdsstyrke, og derfor er de næste mange års økonomiske vækst dybt afhængig af fornyet fremgang i produktiviteten. Faldende arbejdsstyrke øger presset på produktiviteten
10 SIDE 1 Vigtigt for konkurrenceevnen Udviklingen i konkurrenceevnen har enorm betydning for en lille åben økonomi som, da den er afgørende for om vi er i stand til at afsætte vores varer i udlandet. Produktivitet og konkurrenceevne går hånd i hånd Hvis varer og tjenester produceret i ikke er konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv, vil det føre til svigtende eksport, øget import, tab af danske arbejdspladser og tabt velstand. Den svage danske produktivitetsudvikling kombineret med, at de danske lønninger er steget mere end i udlandet, har svækket den danske konkurrenceevne mærkbart. Derfor oplever vi nu, at eksporten, som har været den primære vækstmotor i løbet af de seneste 4 år, endnu ikke kommet med i det opsving, som allerede har ramt de internationale eksportmarkeder. Svækket konkurrenceevne har ramt eksporten Krisen har medført et øget fokus på pris, og da danske virksomheder over en længere årrække har fået forringet konkurrenceevnen, står vi nu svagere i den globale konkurrence. En svagere dansk produktivitetsudvikling inden for sammenlignelige brancher indikerer, at der er nogle særlige danske udfordringer. Enten har de danske virksomheder bare ikke været lige så gode til at arbejde med produktivitet som deres udenlandske konkurrenter, eller også er der samtidig nogle særlige danske problemer med rammevilkårene (uddannelse, skattesystem, infrastruktur, arbejdsstyrke mv.). F.eks. kan mangel på kvalificeret arbejdskraft medføre, at investeringer i forskning, udvikling og nyt produktionsapparat placeres i udlandet. Et stort og fleksibelt arbejdsmarked hjælper ikke, hvis det er spændt til bristepunktet. De høje danske marginalskatter kan samtidig være med til, at bremse danskernes lyst til, at yde en ekstra indsats og tage videregående uddannelse. Mens Lukkeloven og Planloven hindrer effektiviseringer i detailhandlen, da butikskæder bliver begrænset af åbningstider og salgsarealer. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH Rammevilkårene skal være i top og understøtte produktiviteten
11 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk
Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereErhvervsøkonomisk status
9. jun 1 chef Den erhvervsøkonomiske vejrudsigt De grundlæggende udfordringer for danske virksomheder i en stærk global verden. og mulighederne for at finde nye veje til vækst 2 1 Danmark et lille land
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereJobskabelsen er dybt afhængig af eksporten
Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereBrancheglidning har reduceret lønkvoten
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereForventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse Af økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Virksomhederne er gennemsnitlig set blevet
Læs mereDanske virksomheder i europæisk kvalitetselite
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 NOVEMBER 2017 Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite Danske virksomheder sælger kvalitetsprodukter for 300 mia. kr., og der laves dansk kvalitet
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereErhvervsdynamik og produktivitet
Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs meremidt- og vestjylland Udfordringen er vækst
midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDansk styrkeposition ødelægges af nye energiafgifter
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk styrkeposition ødelægges af nye energiafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Nye energiafgifter
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereSpirende optimisme blandt virksomhederne
Organisation for erhvervslivet April 2010 Spirende optimisme blandt virksomhederne For første gang er der tegn på optimisme blandt virksomhederne. I forhold til sidste år ser virksomhederne nu positivt
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereØSTJYLLAND I UDVIKLING
ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland
Læs mereVirksomhederne venter
Organisation for erhvervslivet 29. april 29 Virksomhederne venter NEDgang i andet kvartal Af Økonomisk KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Danske virksomheder vurderer, at nedgangen i dansk økonomi vil
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereFYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst
FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereProduktivitetsforskelle på tværs af brancher
Den 9. januar 213 Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Stor forskel i produktivitetsudviklingen på tværs af brancher 1. Store forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Danmark har et problem
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mere