KBM 3972 Hotel d Angleterre

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3972 Hotel d Angleterre Matrikel 369 (Kongens Nytorv 34 / Hovedvagtsgade 1-3), Købmager Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KUAS j.nr /KBM-0008 Niels H. Andreasen 1

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Forsidebillede: Hotel d Angleterre Copenhagen Museum

3 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Udgravningsmetode Udgravnings- og dokumentationsmetode Fundindsamling og registrering Prøvesamlingsmetode Undersøgelsens resultater Lag og nedgravninger Profiler Fundmateriale Sammenfatning Fremtidigt arbejde Litteraturliste Anlægsliste Fundliste Tegningsliste Fotoliste Jordprøveliste Bilag 1. Naturvidenskabelig rapport Bilag 2. Plan over fundamentsopgravninger Bilag 3. Profiltegninger i målestoksforhold 1:20 3

4 1 Abstract I forbindelse med etablering af ekstra fundamentsforstærkning under Hotel d Angleterre i april 2012 blev der påtruffet rester af opfyldslag mellem det nuværende kældergulv og den naturlige undergrund. Sen middelalder renæssance keramik fra opgravningerne under det nuværende hovedpalæ mod Kongens Nytorv antyder at opfyldet muligvis fra den sløjfede Østervold blev påført i løbet af renæssancen. Opfyldet omkring fundamenterne i hotellets nordlige sidefløj er senere og stammer sandsynligvis fra gårds- og haveanlæg på de omkringliggende matrikler, der sløjfedes omkring 1875 i forbindelse med anlæggelsen af Hovedvagtsgade samt etableringen af hotellets sidefløj. Arkæologiske perioder: Senmiddelalder ( ), Renæssance ( ) og Nyere Tid ( ), Moderne Tid (1848 -) Anlæg: fyldlag, fundamenter Nøgleord: bygningsfundamenter, makrofossilanalyse, Østervold Summary in English On the occasion of Hotel d Angleterre reinforcing foundations in its basement, Copenhagen Museum conducted a watching brief in April Late Medieval / Renaissance ceramics from deposits dug up under the main building towards Kongens Nytorv suggest that the fill possibly from the demolished Eastern ramparts was added during the Renaissance. The deposits under the northern wing are later and are probably from the gardens and neighbouring plots that were merged and developed around 1875 in connection to the establishment of Hovedvagtsgade and the hotel s side wing. Archaeological periods: Late Medieval, Renaissance, Early Modern, Modern. Features: fill layers, foundations Key words: building foundations, macrofossil analysis, East ramparts 4

5 Figur 1. Placeringen af den undersøgte lokalitet (rød stjerne). 5

6 2 Undersøgelsens forhistorie Københavns Museum blev den fra Københavns Kommunes side gjort opmærksomme på, at der blev foretaget renovering i Hotel d Angleterres kælder. Ved museets besøg på matriklen d kunne det konstateres, at der under de eksisterende kældergulve fandtes intakte kulturlag og spor efter ældre nedgravninger. Bygherre oplyste, at byggeprojektet ville indebære udgravning af i alt seks større fundamentshuller langs hotellets ydermur mod henholdsvis Kongens Nytorv og Hovedvagtsgade. Efterfølgende meddelte Københavns Museum til bygherre, at kulturlagene under kældergulvet vil kunne give vigtige arkæologiske oplysninger om områdets historie og brug. På den baggrund ønskede museet at føre arkæologisk tilsyn med det pågældende arbejde i henhold til Museumslovens 26 stk. 2, 3. pkt. Der er gennem de seneste år indkommet mange væsentlige arkæologiske informationer om områdets historie og omfattende udgravninger har fundet sted på Kongens Nytorv, især omkring den sydvestlige del af pladsen. Kongens Nytorv er anlagt dels direkte over, dels uden for den middelalderlige og Christian IV s senere befæstning, som er påvist flere steder langs husrækken på torvets vestlige side fra d Angleterre til Magasins sydlige hjørne og så langt som Det Kgl. Teaters fremspringende facade mod torvet over mod Krinsen 1. Den tidligere arkæologiske virksomhed for området kan opsummeres således: 1921: Udenfor Hotel d Angleterre blev der under en udgravning påtruffet en svær kampestensmur og andre befæstningselementer. Ifølge H.U. Ramsing stammer anlægget fra Stadens ældste Mur fra : Udgravninger på Kongens Nytorv afslørede den gamle Østervold og ovenpå denne den senere bymur fra 1400-tallet : På Kongens Nytorv (Magasins kælder) fandtes en middelalderlig brønd. 1958: Ved udgravninger på Magasins grund på Kongens Nytorv 13 påtræffes en række stolper, et stykke murværk i middelaldersten samt spor af kampestensfundamenter. 1961: Ud for Kongens Nytorv 17 fandtes en munkestensmur på granitfundamenter. 1981: Ved fjernvarmearbejde fremkom en mur på et kraftigt kampestensfundament på Kongens Nytorv og Magasins nordlige hjørne ved Østergade. Der blev desuden optaget fund fra perioden fra før og frem. 1985: I gaden udfor Kongens Nytorv blev der påtruffet en vandledning i fyrretræ samt mere end to meter kulturlag. 1988: Ved en udgravning ud for Kongens Nytorv 13, registreredes et munkestensmurværk. Det tolkes som rester af det senmiddelalderlige befæstningstårn Smørhætten : På Kongens Nytorv, vest for Det Kongelige Teater, blev der påvist rester af Kammen fra Christian IV s befæstning 5. 1 Dahl 1996; Gabrielsen 1999; Hartmann & Hartmann AA15. 3 Jensen Kristiansen Engberg

7 1997 & 1998: En prøvegravning i Magasins kælder viste, at der i flere rum var bevaret lag af højmiddelalderlig oprindelse 6. Året efter blev der på baggrund af prøvegravningen foretaget en regulær udgravning. Her fandtes blandt andet en meget bred grøft fra slutningen af 1300-tallet og et kraftigt kampestensfundament : Under gravearbejder i området omkring Kongens Nytorv blev der fundet bygningsrester dateret mellem : Kloakarbejde i Hovedvagtsgade ud for Hotel d Angleterre blev der iagttaget udaterede kulturlag i gaden. Selvom voldfoden ikke blev erkendt, formodedes lagene at være rester af befæstningen : En arkæologisk udgravning foran Magasin på Kongens Nytorv i forbindelse med anlæggelse af metroen dokumenterede en del af byens befæstning, men der blev også afdækket en lang række forskellige anlæg, som knyttede sig til bebyggelsen i området før og efter befæstningen. Der kunne udskilles fem faser fra ca og frem til aktiviteter efter befæstningens sløjfning : Ved de arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af en tunnel mellem metrostationen på Kongens Nytorv og Magasins kælder blev der fundet spor af aktivitet fra starten af 1300-tallet og frem til omkring 1700 bag den middelalderlige befæstning & 2005: Arkæologiske undersøgelser ved Østergade 13 afslørede en grøft med fyldlag, der ligeledes rækker tilbage til 1200-tallet, men bortset herfra er kulturlagene på grunden formentlig først dannet i 1500-tallet : I forbindelse med arkæologisk tilsyn ved ombygningen af en underjordisk transformerstation ud for Kongens Nytorv fandtes genstande fra 1600-tallet i et forstyrret område : Nord for Krinsen på Kgs. Nytorv er registreret den ydre kant af Christian IV s voldgrav, der i denne del af byen eksisterede fra starten til midten af 1600-tallet : En del af Hovedvagtsgade undersøges i forbindelse med anlægsarbejder og der blev registreret mulige bygningsrester og fund fra tallet. 2012: Arkæologiske undersøgelser i området omkring Krinsen i forbindelse med etablering af metrostation til Cityringen. Der fandtes spor af den middelalderlige voldgrav samt strukturer, der muligvis hører til Østerports ydre forsvarsværker 15. Ud fra de tidligere arkæologiske registreringer vurderedes det, at undersøgelsen i d Angleterres kælder havde potentiale til at bidrage med oplysninger om områdets bebyggelse før dets sanering i 1870 erne. Matriklen ligger tæt på middelalderbyens østlige grænse og derfor i et dynamisk område med en omskiftelig historie. Der er 6 Skaarup Poulsen Poulsen Jour.nr. AA Kristiansen Jensen Sørensen 2002; Poulsen Kjems Poulsen KBM 3829 Kongens Nytorv. 7

8 ikke tidligere gjort arkæologiske iagttagelser på den 2681 m² store matrikel, og da nedgravningerne skulle under undergrundsoverfladen var Københavns Museum interesseret i at følge arbejdet. 3 Administrative data Tilsynet blev finansieret af bygherre, Hotel d Angleterre Aps (Hotel d'angleterre, Kongens Nytorv 34, 1021 København K) repræsenteret ved Thomas Hartwig og Dorte R. Hansen, efter budget godkendt d af Kulturstyrelsen. Beretningen og al kommunikation med bygherre, Kulturstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets sagsregistreringsdatabase og sagsakter m.v. er desuden lagt i edoc. Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum under journalnummer KBM 3972 Hotel d Angleterre og internt sagsnummer En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturarvsstyrelsen og til bygherre, mens en digital- og papirkopi arkiveres hos Københavns Museum. 4 Øvrige data Tilsynet påbegyndtes den og fortsatte til og med den Daglig leder på tilsynet var arkæolog Niels H. Andreasen. Arkæolog Jacob Mosekilde deltog en enkelt dag og arkæolog Mikkel B. Siebken førte tilsyn de to sidste dage under opgravningen af cementgulvet i Champagnebaren i sidefløjen mod Hovedvagtsgade. 16 Opgravningsarbejdet i kælderen blev udført af Arcon Entreprise A/S. Iagttagelsesforholdene var besværliggjorte i forbindelse med dokumentation i den ringe oplyste kælder, hvor det kunne være vanskeligt at skelne forskellige lag fra hinanden på grund af manglende/kunstigt lys. Af samme grund kan de fotos som er taget i kælderen være en smule utydelige grundet den ringe belysning. Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med museumsinspektør Hoda El-Sharnouby som udgravningsansvarlig. Bearbejdningen og tolkningen af de fremkomne lag er udført af arkæolog Niels H. Andreasen, som også har skrevet beretningen. Fundregistrator Mia Toftdal, Københavns Museum, har udfærdiget fundlisten og fundrapporten. 5 Topografi, terræn og undergrund Den oprindelige topografi i området omkring Kongens Nytorv er registreret i brudstykker i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser. På hjørnet af Kongens Nytorv og Vingårdsstræde er fundet uberørt morænesand i kote +0,14 m og 16 Opgravningen i Champagnebaren var ikke inkluderet i budgettet for det oprindeligt planlagte tilsyn men det skønnedes at det ikke var nødvendigt at udfærdige et tillægsbudget. 8

9 under Magasin langs med Vingårdsstræde ligger morænesandet i kote +0,50 m. Ud for Kongens Nytorv 8-12 hæver morænens overflade sig til kote c. +2 m, men sænker sig ud for nr. 14 til kote 0 m. Undergrund (blågråt ler) blev erkendt ved krydset af Ny Østergade/Store Regnegade 3,30-3,70 m under nuværende gadeniveau og i Hovedvagtsgade ved hjørnet til Kongens Nytorv 1,4 meter under nuværende terrænniveau (undergrunden beskrives her som lyst, gråt leret sand iblandet 20% ralsten). Sidstnævnte måling svarer til kote +3,30 m, da matrikel 369 (nuværende Hotel d Angleterre) er målt til kote +4,7 17. Dette virker påfaldende højt taget i betragtning af at naturlig undergrund under Hotel d Angleterre blev påtruffet fra kote +1,30 til +1,52 m. De betydelige forskelle på koteangivelserne for undergrunden i området skyldes uden tvivl, at der er foretaget afgravninger i forbindelse med etablering af bygningsfundamenter, etc. I området omkring Østergade er kulturlagene mindst 2,4 meter tykke. Iagttagelser i Østergade 13 viser, at de ældste kulturlag i det område er bevaret i en tykkelse på omkring 3 meter. Det tidligmiddelalderlige Østertorv er dokumenteret indtil omkring tre meter under nuværende gadeniveau 18. Kongens Nytorv lå indtil slutningen af 1200-tallet udenfor Københavns befæstning. Den højmiddelalderlige befæstning omgav stort set det område, der i dag betegnes som Indre By. Den middelalderlige Østerport lå i forbindelse med Østervold udenfor Østergades udmunding, det der i dag er Kongens Nytorv. Porten blev nedrevet i 1607 og er ikke påvist arkæologisk. Mellem fornyede Christian IV det ældre befæstningsanlæg. En bastion kom til at ligge ud for udmundingen af Østergade og beskyttede den lige syd for beliggende nye Østerport (figur 1). Udenom bastionen lå voldgraven. Således lå Østervold indtil 1647 langs torvets vestside med Ny Østerport for enden af Østergade, hvorefter den blev flyttet længere nordpå i forbindelse med etableringen af Christian IV s Ny København og byens udvidelse mod øst. Området omkring Kongens Nytorv blev i årtier brugt som markedsplads m.m. Endnu i Frederik 3.s tid var pladsen et stort roderi, og udkørslen fra Østergade blev næsten umuliggjort, når fugtigt vejr forvandlede gamle voldrester og affaldsdynger til et ælte. Københavnerne kaldte - med skelen til en bakkekam mellem Skåne og Halland - dette kuperede sted for Hallandsåsen. Først i 1670 blev grunden lagt til Det Nye Kongetorv, som blev planeret og brolagt. Midt på torvet har der tilsyneladende ligget en vagtbygning - måske en udbygning af den gamle ydre port. Denne Hovedvagten blev i 1680 flyttet til Ny Adelgade (figur 2). I stedet blev der på pladsen anlagt et torv med græsplane, blomster og buske. Området har siden fungeret som torv. Ejendommen, hvorpå Hotel d Angleterre nu ligger, omtales allerede i 1472 i forbindelse med et syn, der blev taget over et vandløb, som flød igennem denne ejendom, på hvilken ejeren Ridder Mogens Ebbesøn havde bygget et hus til gaden, og naboejendommen 19. Bygningen var en lergård og skellet et gærde. Siden 17 Hentet Sørensen 2002; Skaarup & Jensen Both 1882, 585; Kraks Forlag 1950; Bast 1955; Hartmann & Hartmann

10 knyttede der sig i lang tid adelsnavne til gården. Senere tilhørte gården Hack Holgersen Ulfstand. Han blev rigsmarskal i 1593 og var medformynder for Christian d. 4. mens han endnu var mindreårig. Hack Holgersen Ulfstand døde 1594, hvorefter hans søster overtog gården. Endnu i 1661 havde gården, foruden det store bagparti, gårdsplads og have, som nu udgør en del af Hovedvagtsgade, samt ejendommene nr. 4, 6, 8 og 10 på Østergade, hvoraf nr. 8 og 10 dog var lejevåninger. Hovedfacaden lå på dette tidspunkt, hvor den ligger nu (figur 3), og en del af ejendommen blev brugt til hovedvagt. Figur 1. Rekonstruktionskort over befæstningen i 1611 ved det senere Kgs. Nytorv udarbejdet af konservator C. Chr. Andersen i 1900 og drejet i forhold til verdenshjørnerne. Kortet viser de oprindelige udfaldsveje uden for Østerport. Vejene og befæstningen er vist i forhold til det nuværende gadenet. Østerport Bastion ligger umiddelbart foran det nuværende Hotel d Angleterre. På planen berører matrikel 369 en del af byen inden for volden, den indre voldgrav samt noget af selve volden. Fra Hartmann, S. & G. Hartmann, 1988:7 (med denne forfatters angivelse af Hotel d Angleterre). I året 1668 tilhørte gården Niels Trolle, der havde været statholder i Norge. På dette tidspunkt er der af ejendommen udskilt tre lejevåninger, nemlig foruden de ovenfor nævnte også huset nr. 6 på Østergade. Senere tilhørte gården generalløjtnant Rosenkrantz, hvis arvinger ejede den i 1680, da Hovedvagten blev flyttet hen i dens 10

11 Figur 2. Det nye Kongetorv i slutningen af 1600-tallet. D Angleterres nuværende hovedpalæ er markeret med gult. Figur 3. Ejendommen ved Kongens Nytorv i anden halvdel af 1600-tallet med tilhørende gårdsplads og have. Efter kort af Resen fra

12 nærhed. Hovedvagtsgade har navn efter den Københavns militære hovedvagt, der fra 1680 til 1874 lå ved udmundingen til Kongens Nytorv. Vagtfunktionen rykkede i 1874 til Kastellet, og allerede året efter nedrev man vagtbygningen fra 1724, der lå, hvor Hovedvagtsgade i dag møder Kongens Nytorv. Det var storkansler og lensgreve Frederik Ahlefeldt, som omkring 1689 udvidede ejendommen med et stykke af det gamle voldterræn og byggede en stor moderne hovedbygning ud imod torvet, 17 fag lang og to etager høj over kælder 20. Palæet ejedes af Ahlefeldt-slægten i et halvt hundrede år. I 1731 blev det overtaget af Friedrich von Gram, som formentlig renoverede palæet (figur 4 & 5). Gehejmråd Hans Gram blev senere ejer og på det tidspunkt blev ejendommen kaldt Grams Gård. Efter den store brand i 1795 blev stedet købt af traktør Gottfried Rau og indrettet som hotel under det nuværende navn. Hotellet var så populært, at der i 1799 måtte tilføjes en ekstra etage. Hotellet overtages i 1872 af Det Kjøbenhavnske Byggeselskab ved finansfyrsten C.F. Tietgen, der ønsker at skabe et af Europas førende hoteller. Fra nedrives og genopbygges hotellet totalt ved Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller. Da Peder Madsens gang samtidig nedrives, får hotellet i 1875 sin sidefløj langs den nyanlagte Hovedvagtsgade. I den forbindelse sammenlægges 1806-matriklerne 300, 301, 302 og 355 med hotellets matrikel (nu 369, tidligere 356). Facaden ændredes atter Den 4. marts 1915 opstod en alvorlig brand, og efter ombygningen , hvor en ekstra etage blev tilføjet ved arkitekterne Philip Smidth og Nicolai Hansen, solgtes hotellet 26. november 1917 til A/S Hotel d'angleterre. Figur 4. Ahlefeldts adelsgård tegnet af Thurah. Fra Før og Nu, 1916, nr. 21, s Nielsen 1889,

13 Figur 5. Ahlefeldts adelsgård ved Kongens Nytorv i Udsnit af prospekt gengivet i Før og Nu, 1916, nr. 21, s Målesystem Hullerne og profilerne er målt ind med målebånd og tegnet på en målfast plan over hotellets kælder, hvorpå opgravningerne kunne geografisk placeres (Bilag 2). Niveauer blev målt i forhold til betongulvene i kælderrummene. En koteliste for kælderen blev udfærdiget forud for anlægsarbejdet til brug for de tilknyttede entreprenører, men det var desværre ikke muligt at opspore denne. I stedet benyttedes koteoplysninger udleveret af den geotekniker, som forestod boreprøverne i de opgravede huller. 7 Udgravningsmetode 7.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode Undersøgelsen blev foretaget som et såkaldt arkæologisk tilsyn. Et arkæologisk tilsyn foregår ved, at arkæologen følger maskinen, mens der bliver gravet. I tilfælde af at maskinen støder på levn af arkæologisk interesse, standses maskinen og disse 13

14 levn registreres. Når registreringen er færdig, får maskinen lov til at fortsætte indtil der stødes på flere levn og så fremdeles. Ved tilsynets start var alle hullerne gravet til en dybde af cirka 0,8 meter under nuværende kældergulvniveau men skulle efterfølgende graves til en slutdybde på omkring 1,80 meter. Arbejdsgangen og tilsynet blev løbende koordineret med underentreprenøren Arcon. Dennes repræsentant tog kontakt til undertegnede, så snart opgravningen af de enkelte huller var blevet tilrettelagt. Ved indeværende undersøgelse tilstræbtes det, at registreringen blev udført så hurtigt og effektivt som muligt, så gravearbejdet kunne fortsætte uden forsinkelse fra arkæologens side. Tegningsarbejdet af de enkelte profiler blev således ofte udført i arbejdernes frokostpauser eller umiddelbart efter endt opgravning og inden støbningen i hullerne. Den ukomplicerede stratigrafi medførte at denne strategi resulterede i et tilfredsstillende dokumentationsniveau. Opgravningerne blev foretaget med en minigraver, som læssede jorden direkte op på et transportbånd, så der kunne holdes en nogenlunde konstant opgravningshastighed (foto ). Båndet førte derefter jorden til en container placeret på gaden. Da minigraveren kun kunne opgrave små mængder jord af gangen, var der god lejlighed til at samle fund ind fra transportbåndet parallelt med tilsynet af opgravningsarbejdet. I nogle tilfælde var det muligt at indsamle lagrelaterede fund. Profilerne fremkommet i Hul F, H, 6A og 7 blev afrenset med skovl og graveske og tegnet i 1:20 på vandfast tegnefilm. Yderligere blev der lavet skitsetegninger af profilet i Hul 5. Profilerne blev indmålt i forhold til stående vægforløb inde i kælderen. Alle lag og anlæg er beskrevet via kontekstark med henblik på, at alle registreret data (inklusive fotos, tegninger og naturvidenskabelige prøver) skulle digitaliseres og indføres i databaseprogrammet Intrasis. Da lagbeskrivelserne oftest foregik ved utilstrækkelig belysning, blev der udtaget små prøver af lagene med henblik på en mere præcis beskrivelse ved dagslys. Der blev dagligt ført gravebog, der dokumenterer udgravningens forløb. 7.2 Fundindsamling og registrering Ved fundindsamlingen blev der lagt vægt på at hjemtage fund, som kunne datere lagene under hotellets nuværende kælder. Grundet den beskedne fundmængde er lagrelaterede fund såvel som alle løsfund valgt registrerede. 21 Fundene er registreret i IntraSIS databasen K2012:08, hvor de har fået tildelt FO-numre (IntraSIS fund-id). Cirka en tredjedel af fundene kunne relateres til et stratigrafisk objekt (lag). 7.3 Prøvesamlingsmetode Der var fra starten ikke fastlagt nogen strategi for hvilke naturvidenskabelige prøver, som skulle udtages, og hvor store disse skulle være. Derfor blev det besluttet ad hoc 21 Der blev indsamlet 14 fund der kunne relateres til i alt seks stratigrafiske objekter (lag). 14

15 hvilke kontekster, som ønskedes nærmere undersøgt. Der blev udtaget fem naturvidenskabelige prøver til makrofossilanalyse, hvoraf der i efterbearbejdningsfasen blev udvalgt fire prøver til videre analyse. To af disse blev indstillet til arkæobotanisk analyse og to blev indstillet til præliminært gennemsyn. Indstillingen blev godkendt af museumsinspektør cand.mag. Hoda El-Sharnouby, som er ansvarlig for Københavns Museums naturvidenskabelige prøver. Herefter blev budget for analyserne godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS). Ingen af prøverne er indmålte, men de er oprettet i Intrasis og relateret til den kontekst de stammer fra. Prøverne blev udtaget med graveske og var gennemsnitligt 2 liter store. Prøverne formodedes at kunne give indsigt i lagenes karakter og proveniens. Prøve 1 (sample no ) stammer fra et organisk præget lag i hotellets kælder ud mod Kongens Nytorv. Prøve 2 (sample no ) er et underliggende lag af homogent sand. Prøve 3 (sample no ) er formodentligt undergrundsmateriale. Prøve 4 (sample no ) er et organisk præget lag påtruffet under hotellets sidefløj mod Hovedvagtsgade. Prøverne blev analyseret af Peter Steen Henriksen ved Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, Plantemakrofossil Laboratorium (se nedenfor). 8 Undersøgelsens resultater 8.1 Lag og nedgravninger Der blev ved undersøgelsen registreret en række opfyldslag og nedgravninger, der relaterer sig til områdets benyttelse fra 1600-årene til Nyere Tid. Jordlagenes opbygning på matriklen blev dokumenteret i fem profiler. Desuden blev et mindre antal genstande af arkæologisk interesse fremdraget. Bevaringstilstanden for de arkæologiske levn var god. Arealet for de enkelte opgravninger varierede mellem 14,75 17,75 m 2 og samlet udgør det udgravede areal omkring 105 m 2. Den gennemsnitlige dybde for hullerne var på 180 cm. Der registreredes i alt 33 stratigrafiske objekter, som fordeler sig som angivet i Tabel 1. Undersøgelsen inkluderede desuden tilsyn med opgravningen af et moderne cementgulv i den vestligste ende af sidefløjen mod Hovedvagtsgade. Der blev gravet til en dybde af blot 50 cm og derved blotlagdes den øverste del af et opfyldslag, der var kraftigt forstyrret af nedlagte dræn og kloakrør. I nedenstående beskrives de stratigrafiske objekter. Det vurderes, at det giver en bedre forståelse af materialet at beskrive de stratigrafiske objekter i tolkningsgrupperinger samt i kontekst af de enkelte profiler (se nedenfor). 15

16 Type Antal Construction cut 2 Deposit, unspec. 1 Disturbance 2 Fill 1 Foundation layer 12 Geological layer 7 Levelling layer 4 Primary construction backfill 3 Secondary construction backfill 1 Tabel 1. Stratigrafiske objekter fra undersøgelsen som de er registreret i IntraSIS Nedgravninger Hotellet er oprindeligt anlagt på et murstensfundament, som er gravet ned i undergrundsleret. Denne situation gør sig gældende både ud mod Kongens Nytorv og mod Hovedvagtsgade. Fundamenterne ud mod Kongens Nytorv må høre til hovedbygningens etablering omkring Som det fremgår af Figur 1, er disse anlagt på det gamle voldterræn, og underlaget må derfor være enten voldgaden, den indre voldgrav eller en del af selve volden. Da der ikke blev iagttaget spor efter voldgraven, virker det mest sandsynligt, at hovedbygningen er anlagt over en del af den gamle voldgade på indersiden af befæstningen. Der blev ikke iagttaget fundamentsgrøfter i opgravningerne ud mod Kongens Nytorv men i det nordlige profil i Hul D (ej tegnet) sås en 85 cm dyb og 65 cm bred nedgravning med flad bund og bratte sider. I bunden af nedgravningen lå en munkesten (foto ). Nedgravningen skærer et sandlag og fyldet er af samme karakter som det sortbrune lag, der overlejrer sandlaget i sydprofilet i den modsatte side af hullet. Ud mod Hovedvagtsgade blev en cirka 40 cm dyb fundamentsgrøft dokumenteret i Hul 6A i begge sider af profil Fyldet i nedgravningen mod ydermuren bestod af et bundlag (S100040) og et fyldlag (S100039) (Figur 7), mens der kun blev iagttaget et enkelt fyldlag i den mindre dybe nedgravning i profilets modsatte side (S100041). En cirka 1.0 m bred og 0.4 m dyb nedgravning med næsten flad bund kunne iagttages centralt i samme profil. Nedgravningens horisontale form er naturligvis ukendt, men der er muligvis tale om en gennemskåret grøft eller et andet anlæg gravet i forbindelse med anlæggelsen af hotellet. Fyldet i den formodede grøft er stratigrafisk yngre end fyldet i fundamentsgrøfterne til de stående mure (se profil ). I den østlige side af Hul 6A blev dokumenteret tre nedgravninger i profil En større grube eller grøft er gravet 0,70 m ned i undergrundsleret til kote +0,60 m, der steg kontinuerligt grundvand op i hullet da der blev gjort et forsøg på at grave ned til bunden af gruben. Nedgravningen er profilets stratigrafisk ældste anlæg, og det er usikkert om det skal relateres til hotellets fundament. Af de to nyere 16

17 nedgravninger i samme profil skal den ene relateres til nedgravning af drænrør. Den anden er gravet tæt til den indre væg og skærer adskillige fyldlag Opfyldnings- og afretningslag Under det moderne nuværende betongulv sås i samtlige fundamentsopgravninger opfyldningslag af vekslende karakter. Nogle lag var mørke og humøse og udgjortes af, hvad der synes at være, husholdningsaffald iblandet en smule bygningsmaterialer. Andre lag bestående af finsand var lysere og næsten sterile med hensyn til fundindhold, og disse tolkes som slæbe- eller renselag hentet fra andre steder i København eller omegn. Under opfyldslagene sås alle steder undergrund af gulligt ler. Tykkelsen af kulturlagene varierede fra 65 cm til 2 cm. Undergrundsniveauet synes at variere indbyrdes mellem hullerne, hvilket kunne tyde på, at der er afgravet råjord ved etablering af kælderen og fundamentet. De stratigrafiske iagttagelser antyder, at man herefter har efterfyldt med jord mellem de færdige fundamenter. Hvis dette billede holder stik, må det betragtes som usandsynligt, at der er bevaret intakte kulturlag i Hotel d Angleterres kælder, der er ældre end anlæggelsen af fundamentet for den nuværende bygning i 1680 erne. Da de undersøgte kulturlag tolkes som påført opfyld, afspejler fundene fra lagene primært perioden inden bygningens konstruktion - samt måske de aktiviteter, der foregik på matriklen i bygningsfasen. Med dateringen af fundmaterialet for øje virker det sandsynligt, at opfyldningen af kælderen mod Kongens Nytorv er sket omkring 1689, hvor Ahlefeldt bygger sit nye adelspalæ. Formodentlig er jorden taget fra de sløjfede fæstningsvolde eller -grave umiddelbart foran bygningen. I profil (Hul D) blev der observeret tørvelignende klumper i bunden af lag S100007, hvilket tyder på, at fyldet kan stamme fra stillestående, vandaflejrede sedimenter. Klumpernes lokale forekomster viser, at de er sekundært aflejrede. Lagets fedtede karakter kan ligeledes skyldes, at det er dannet under vandmættede forhold, hvor der har været en vis tilstrømning af ler. Sammensætningen af det mørke lag i hullerne ligner i det hele taget det, som er almindelig i voldgravsanlæg men uden spor af de tynde, vandafsatte, cykliske årstidsaflejringer i sedimentlaget, som man ville forvente at finde på bunden af en voldgrav. Der er flere komponenter i laget, der tyder på iblanding af husholdningsaffald køkkenaffald fra madlavning. Dette består af slagteaffald, enkelte østersskaller samt enkelte fragmenter af lertøj. Der er knogler fra forskellige dele af skelettet af tamdyr (blandt andet en hornstejle fra et får), og flere bærer slagte- eller snitspor 22. Da der kun er få fund i laget, tyder det på, at deponeringsmængden af husholdningsaffald har været beskeden. Er det udsmid i voldgravsanlægget eller er det lokale udsmidslag omkring Hack Holgersens store gård, som i 1680erne blev købt af lensgreve Frederik Ahlefeldt? Fra et kildekritisk synspunkt bør man være 22 Forbud mod slagtning af husdyr indenfor bymuren havde været i kraft siden 1577 og den meste slagteaktivitet fandt sted udenfor Vesterport. 17

18 opmærksom på den mulighed, at jorden kan være fra omgivende haver eller måske fra opgravede gårdlag, der måske i en længere årrække har været forseglet med stenbelægninger. Spørgsmålet vedrørende lagenes proveniens er vanskeligt at besvare, men lagenes karakter vidner om en hastig tilkastning. Et tilsvarende scenarie blev foreslået i forbindelse med 1986-undersøgelsen i Hovedvagtsgade. Her blev der heller ikke erkendt en egentlig stratigrafi i en horisont med fast, sort og humøs fyld med mange fund. Udgraveren foreslog at fylden stammede fra en udbygning (forhøjelse?) af volden, hvor voldgravens fyld er blevet anvendt Geologiske lag Gruppen geologiske lag omfatter naturligt dannede lag, som enten er moræneler afsat under sidste istid eller vandafsatte sandlag, som har udgjort havbunden udenfor København. Syv stratigrafiske objekter blev klassificeret som geologiske lag. 8.2 Profiler De registrerede profiler var placeret i to huller langs Kongens Nytorv og i to huller langs Hovedvagtsgade (bilag 2). Nyere anlægsarbejder i kælderen, såsom kloakføring, har forstyrret de øverste lag væsentligt. Af samme grund var det ikke altid muligt at overføre stratigrafiske iagttagelser fra et hul til et andet. Stratigrafien vil blive beskrevet mere detaljeret i forbindelse med gennemgangen af profilerne herunder Profil (fundamentshul F under Hovedbygningen) Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul F ud for Kongens Nytorv. Profilet var 5,66 meter bredt og 0,90 meter dybt med toppunkt i kote 1,92 KNN (nuværende cementgulv). Undergrunden starter omkring kote 1,54 KNN. En bræmme af nystøbt beton rakte 0,7 meter ind i profilet og dækkede dettes østlige del. Endvidere forekom umiddelbart under betongulvet en recent nedgravning til et kloakrør af jern (lag S100011). Endnu en nedgravning herunder (lag ) har skåret et eller flere stratigrafiske lag i den vestlige halvdel af profilet. Disse ser ud til at være fragmenter af det mørke sortbrune humusholdige lag samt sandlag, der kan iagttages i flere af de øvrige profiler (fotos ). Lagene ligger direkte op til fundamentet. Der blev udtaget prøve til naturvidenskabelig analyse fra lag S Profil (fundamentshul D under Hovedbygningen) Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul D ud for Kongens Nytorv (fotos ) Profilet var 5,70 meter bredt og 1,14 meter dybt. Under et lag af 18

19 murermesterbeton bestående af røde og gule teglsten i hård, grå og fast mørtel fandtes et cm tykt mørkt sortbrunt humusholdigt lag (S100007) silt/ler iblandet meget fint sand. I tør tilstand er farven gråligt brun (2.5Y 5/2). Laget virker forstyrret og gennemgravet og indeholdt udover et moderne drænrør også teglfragmenter, glasskår, knogler samt enkelte højmiddelalderlige keramikskår. Herunder findes et sandlag, lag , hvis øverste del virker forstyrret. Sandlagets tykkelse varierer mellem 2 og 20 cm. Undergrunden er umiddelbart herunder. Der blev udtaget prøve til naturvidenskabelig analyse og sonderingsundersøgelse fra lag S100007, S og S100009/ Den modstående profil i hullets sydlige side blev ikke tegnet, men er vist på fotos Profil (fundamentshul 6A under hotellets sidefløj) Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul 6A ud for Hovedvagtsgade. Profilet var 4,52 meter bredt og 1,24 meter dybt. Midt i profilet kunne ses en næsten fladbundet nedgravning med stejlt skrånende sider, der stikker omkring 40 cm ned i undergrunden (rest af øst-vestgående grøft?). Fyldet i nedgravningen er identisk med laget bestående af sortbrunt let humøst silt, som findes i hele profilets længde, lag I laget kunne opsamles en del dyreknogler samt fragmenter af mursten og tagtegl. I profilets nordlige del ses det, der må tolkes som nedgravningen til fundamentet for ydermuren mod Hovedvagtsgade. Fundamentsgrøften går omkring 40 cm ned i undergrunden og et bundlag (S100040) adskiller sig fra resten af fyldet (S100039) i grøften. I den modsatte ende af profilet findes en tilsvarende 26 cm dyb nedgravning til det indre murværk, men her kun med et enkelt fyldlag. Hvorvidt nedgravningerne er trunkeret af senere afgravninger i fladen er usikkert. Det fremgår tydeligt af både Tegning samt foto , at det mørke lag S i begge sider af profilet går helt op til fundamentskanterne. Dette kan kun forklares ved, at laget blev påført kælderen efter, at fundamenterne som bærer den nuværende bygning blev bygget. Der fandtes ikke større keramikfragmenter, hvilket yderligere kan understøtte at laget er sekundært aflejret. De optagne genstande fra opgravningen i hullet kan dateres bredt til perioden mellem Se jordprøvelisten. 19

20 Figur 6. Profil i Hul D. Det mørke lag ses tydeligt afgrænset i det afrensede profil mellem betongulvet og undergrunden. Figur 7. Den formodede nedgravning (S100042) til bygningens ydermursfundament overlejret af det mørke opfyldslag. Som set i Hul 6A mod Hovedvagtsgade. 20